1. Om studie-guiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2

Transkript

1 /g2titel Studie-guide for Medicin Modul B1 Celler og væv Authors Rigmor Jepsen og Per Svenningsen Version Date Indhold: 1. Om studie-guiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide Om modul 1: Celler og væv... 2 De tre spor... 2 Skema... 3 Underviserne... 3 Undervisningssekretær... 4 Modulbestyrer... 4 Undervisningslokaler... 4 Modulets varighed... 4 Lærebøger Bogindkøb Kompetencetermer... 5 Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer... 5 Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Studieordningens mål for modulet Evaluering af modulet Ugeplaner... 8 Moduluge 1 (uge 5)... 8 Moduluge 2 (uge 6) Moduluge 3 (uge 7) Moduluge 4 (uge 8) Moduluge 5 (uge 9) Moduluge 6 (uge 10) Moduluge 7 (uge 11) Moduluge 8 (Uge 12) Moduluge 9 (Uge 13) Eksamen Appendix 1 Særlige oplysninger om studiestartsopg Appendix 2: Liste over modulets læringsmål... 24

2 1. Om studie-guiden Formålet med denne studie-guide Studie-guiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studie-guiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Pensum til den skriftlige eksamen er på knapt 400 sider, så det er vigtigt, at du kommer i gang med at læse grundigt allerede fra dag ét. Så følg studie-guidens læseanvisninger. De vil hjælpe dig til hurtigt at udvikle en god studieteknik og dermed hjælpe dig godt i gang med et vellykket studium. Opbygningen af denne studie-guide Studie-guiden indledes med en kort beskrivelse af Modul 1, således som den fremgår af studieordningen. Herefter følger oplysninger om: modulets varighed, skema, undervisere, adresser på vigtige kontaktpersoner, kort over dine undervisningslokaler, beskrivelse af kompetencetermer, anvendte lærebøger samt beståelseskrav/eksamen. Resten af studie-guiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis Ugeplaner For hver uge angives Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet Ugens hold- og/eller gruppetimer med henvisning til aktiviteterne i disse timer Forudsætninger for at kunne deltage i undervisningen Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter Læringsmål for undervisningen NB!: Du finder en komplet liste over læringsmål sidst i dette dokument. Læringsmålene beskrives ved hjælp af nogle kompetencetermer (se definitionerne nedenfor). NB vigtigt!!! Pas på med at fortolke læringsmålene for snævert. En god metode er først at læse bogen/bøgerne grundigt, og derefter kontrollere din viden ved hjælp af læringsmålene. Husk også, at du skal være i stand til at kombinere læringsmålene på alle mulige og nye måder. Læringsmålene beskriver altså det du skal kunne, når du er færdig med modulet - de er ikke til at læse efter undervejs! 2. Om modul 1: Celler og væv I dette modul bygges der videre på den almene viden, du har om den menneskelige organisme. Modulet sætter rammerne for, hvorledes studiet foregår og giver dig et perspektiv på, hvad uddannelsen fører til. I dette modul introduceres du til en grundlæggende videnskabelig forståelse for forudsætningerne for liv og for evolution, og du lærer, at der er en sammenhængende struktur og orden, som er grundlaget for liv. Du bliver udfordret til at reflektere over hvad liv, sundhed og sygdom er og til at forstå biologisk variation. De tre spor I løbet af modulet synliggøres det for dig, at uddannelsen omfatter 3 spor: et biomedicinsk spor, et akademikerspor og et professionsspor. 2

3 Undervisningen i de tre spor vil ske integreret og sideløbende gennem hele studiet. Biomedicinsporet i Modul 1 (7 ECTS point) Biomedicinsporet giver dig en indførsel i basal cellulær biologi og vævslære (almen histologi). Her introduceres du til princippet om livscyklus som udgangspunktet for studiets tilrettelæggelse og at studiet fordrer indsigt i et kontinuum fra molekyler og membraner, over celler, væv, organer, systemer til individer og grupper. Akademikersporet i Modul 1 (5 ECTS point) I akademikersporet trænes du i informationssøgning, og du får gode forudsætninger for udvikling af en hensigtsmæssig studieteknik og læringsstrategi. I modulet skal du derudover lære at anvende informations- og læringskompetence med projektplanlægning og artikellæsning for at kunne udfærdige en studiestartsopgave. Professionssporet i Modul 1 (3 ECTS point) I professionssporet lærer du at give livreddende førstehjælp, herunder genoplivning. Dette kursus afsluttes med en praktisk prøve. Vægtning mellem de tre spor: I Modul 1 er vægtningen mellem de 3 spor fordelt sådan, at akademikersporet og professionssporet fylder mest i begyndelsen af modulet, mens biomedicinsporet fylder mest i slutningen af modulet. Skema Undervisningen gives som forelæsninger (alle studerende) (F); Holdtimer (i alt 5-6 hold med ca. 40 studerende) (H); eller som gruppetimer (i alt grupper med ca studerende) (G). Du finder dit eget skema via Du kan hente skemaet så snart du er blevet hold/gruppesat. Du kan ikke deltage i undervisningen for andre hold eller grupper. Lokalerne er ganske enkelt ikke store nok! Ved at klikke på lokalet på dit personlige skema, kan du se, hvor lokalet er placeret. Underviserne I dette modul vil du bl.a. møde følgende: Tina Kold Jensen, professor, Miljømedicin og Epidemiologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST). tkjensen@health.sdu.dk Torben Barington, professor, Klinisk Immunologi. barington@dadlnet.dk Morten Sodemann, klinisk lektor, Intern Medicin, OUH. msodemann@health.sdu.dk Phillippe Grandjean, professor, IST. pgrandjean@health.sdu.dk Uffe Gaden, IT-medarbejder. ugaden@health.sdu.dk Kaare Christensen, professor, IST Epidemiologi. kchristensen@health.sdu.dk Lars Bruun Larsen, projektkoordinator, DAK-E, IST. lblarsen@health.sdu.dk, Astrid Giséle Veloso, videnskabelig medarbejder, Almen Praksis, IST. agveloso@health.sdu.dk Stefan Jensen, 1. Reservelæge, Ortopædkirurgisk Kolding. Stefan.Jensen@rsyd.dk Jens Schierbeck, overlæge, Anæstesiologi, Jens.schierbeck@rsyd.dk Thomas Strøm, overlæge, Anæstesiologi, Thomas.stroem@rsyd.dk 3

4 Jonas Heilskov Graversen, lektor, Cancer & Inflammation, Institut for molekylær Medicin (IMM). Henrik Schmidt, overlæge, Anæstesiologi, OUH. Palle Toft, professor, Anæstesiologi, OUH. Morten Meyer, lektor, Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin (IMM). Annette Møller Dall, lektor, Neurobiologisk Forskning, IMM. Ulrike Steckelings, lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM, Per Svenningsen, lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM. Ulla G. Friis, lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM/Uddannelses og Kvalitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ph.d.-studerende, post. doc s og instruktorer på nogle holdtimer Undervisningssekretær Rigmor Jepsen, Neurobiologisk Forskning, IMM, Campus Telefon: ; rjepsen@health.sdu.dk Rigmor har svar på alle dine praktiske spørgsmål vedrørende undervisning og eksamen. Træffetid: dagligt mellem kl Modulbestyrer Per Svenningsen, lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM. Telefon: ; psvenningsen@health.sdu.dk Undervisningslokaler Oversigt over undervisningslokalerne på Campus finder du på Oversigt over undervisningslokalerne i Klinikbygningen finder du på Første gang et undervisningslokale er nævnt her i studie-guiden, er det nævnt som et link, der viser dig, hvor du finder lokalerne. Modulets varighed Modul 1 varer fra den 1. februar (uge 5) til den 31. marts (uge 13), hvor uge 13 er eksamensuge. Der er eksamen i modulets biomedicinske spor den 27. og 29. marts. Der er praktisk prøve i modulets professionsspor den 30. eller 31. marts. Du vil ca. 5 dage før eksamen få nærmere besked om tidspunkt og lokale via eksamensmappen på e-learn. Du kan ikke selv vælge eksamensdag og -tid. Lærebøger Bogindkøb I dette modul skal du bruge følgende bøger: Berne & Levy, Physiology. Elsevier, 6th updated ed., 2009 Brüel, Annemarie; Christensen, Erik Ilsø m.fl.: Genesers histologi. 1. udgave, Munksgaard 2012 Stryhn, T. Førstehjælp for sundhedsprofessionelle. FADL s forlag Bøgerne kan købes i Studenterboghandlen på Campus eller i FADL s boghandel i Klinikbygningen i Odense Universitetshospital. 4

5 Om valg af lærebog i fysiologi: Fysiologibogen anvendes i følgende moduler: B1, B2, B5, B6 og B8. Vi anbefaler Berne & Levy: Physiology fordi den på en meget pædagogisk måde formår at formidle pensum på en grundig og overskuelig måde, uden at være alt for omfattende. Den student, der ønsker detaljer og teorier (og lækre illustrationer) kan have glæde af at læse efter Boron & Boulpaep: Medical Physiology, men vær opmærksom på, at denne bog er meget omfangsrig, og at det derfor kan være krævende at danne sig det tilstrækkelige overblik. Om valg af lærebog i histologi: Histologibogen anvendes i følgende moduler: B1, B5, B6, B7, B8 og B10. Vi anbefaler Genesers Histologi fordi den er på dansk og formår at formidle pensum på en grundig og overskuelig måde. Bogen Histologi - Tekst & Atlas fra FADLs forlag kan anvendes, men indeholder færre detaljer og teori. For den student, der ønsker en lærebog på engelsk er følgende gode alternativer: Pawlina: Histology, A text and Atlas fra Walters Kluver eller Stevens & Lowe: Human Histology fra Elsevier 3. Kompetencetermer Denne studie-guide beskriver lidt mere detaljeret, hvad vi forventer du skal kunne dine kompetencer. Kompetencerne inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende kompetencetermer: Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Kompetenceniveauer for praksiskompetencer Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Niveau 1: Angive, definere etc. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad han/hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for På dette niveau skal den studerende kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives. Ex.: Orientere sig i kurser og content system på e-learn (Niveau 1). Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Niveau 1: Deltage/assistere etc. 5

6 På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel Niveau 2: Udføre under vejledning etc. På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person Niveau 3: Udføre selvstændigt etc. På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne foretage steril håndvask etc. 4. Studieordningens mål for modulet BIOMEDICINSPORET Beskrive menneskets generelle opbygning og organsystemer. Forklare opbygningen af cellemembranen og dens betydning for cellens integritet og funktion. Forklare cellens strukturelle opbygning samt funktion. Beskrive opbygningen af menneskets basale væv. At give de studerende en introduktion til global sundhed med fokus på tre væsentlige delområder: o Den globale sundhedsbyrde (infektionssygdomme, livstilssygdomme, seksuel og reproduktiv sundhed) o Miljøforurenende stoffer og miljømæssigt medierede sygdomme o Migration og sundhed AKADEMIKERSPORET. Anvende centrale bibliografiske databaser og relevante søgeværktøjer til at gennemføre systematiske og målrettede informationssøgninger. Foretage begrundede valg af artikler og andre informationstyper Problematisere og konkludere på de valgte artikler/informationer Bruge relevante it-faciliteter Arbejde selvstændigt og sammen med andre om løsning af faglige opgaver Fremlægge mundtligt og skriftligt, herunder opfylde formmæssige krav vedr. referencer og litteraturlister Demonstrere begyndende erfaring med artikellæsning Demonstrere evne til kritisk vurdering af sundhedsvidenskabelige forskningsresultater PROFESSIONSSPORET. Vurdere og prioritere assisterende indsats ved såvel enkle som mere sammensatte situationer, hvor førstehjælp er påkrævet Selvstændigt udføre førstehjælp og basal genoplivning under vejledning Yde basal præhospitalsbehandling Samarbejde om en praktisk situation Demonstrere kendskab til lovgivning af særlig relevans for det præhospitale område 6

7 5. Evaluering af modulet Alle moduler på bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og det enkelte modul vil så vidt muligt blive justeret på baggrund af evalueringerne primært til glæde for de studerende, der kommer efter dig! Det er derfor vigtigt at alle studerende deltager i dette arbejde evalueringer udsendes via e-learn og er anonyme. 7

8 6. Ugeplaner Moduluge 1 (uge 5) Onsdag den 1. februar 2017: Første dag på studiet ca : Velkomst ved modultovholder for modulet Per Svenningsen, dekan Ole Skøtt, studieleder for medicin Niels Illum og studieleder for klinisk biomekanik Henrik Hein Lauridsen ca : Introduktionsforelæsning om bachelorstudiet ved professor, dr. med. Torben Barington, Klinisk Immunologi, OUH ca : Introduktionsforelæsning om studiestartsopgaven ved professor Tina Kold Jensen ca : Inddeling i grupper ved Ulla G. Friis, der er ansvarlig for de faglige tutorer : Du mødes med din studiestartsgruppe og med din tutor. Du får lejlighed til at hilse på din gruppe og derudover bliver der også tid til en kort rundvisning. De første gruppetimer anvendes til præsentation af emnet for din opgave. Opgaveformuleringer er allerede tilgængelige. Du finder nærmere oplysninger herom på e-learn.sdu.dk. Gå til mappen med Materialer vedr. studiestartsopgaven. Mappen ligger under Akademiker i rummet Modul 1 Celler og væv. Herefter begynder det praktiske opgavearbejde med etablering af arbejdsgrupper, aftaler om mødetidspunkter o. lign : Forelæsning om IT på SDU: Forelæsning: IT på Syddansk Universitet (SDU) Introduktion til og mulighed for at stille spørgsmål om de it-muligheder, som SDU tilbyder, herunder wifi, mail, selvbetjening, e-learn.sdu.dk/blackboard. Også lidt om it-sikkerhed og andre gode råd. Herudover en kort orientering om digitale eksaminer på studiet. Tid: onsdag, klokken Spor: Akademikersporet Forelæser: Uffe Gaden/IT - Service Læringsmål: Ingen Forberedelse: Ingen Resten af uge 5 Forelæsninger: Forelæsning: Information ved faglig vejleder Tid: torsdag, klokken Nyttig studieinformation ved faglig vejleder for medicin. Informationerne gælder for såvel studerende på medicin som på klinisk biomekanik. Forelæsning P1. Akut beredskab Du begynder på kurset i Akut Beredskab, der i de første timer (udover førstehjælp) også omhandler præhospitale behandlingstilbud, og hvordan disse er organiseret i Danmark. Tid: torsdag, klokken Spor: Professionssporet Forelæser: Anæstesiafdelingen, OUH Læringsmål: P1-P8 Forberedelse: Find de relevante sider i lærebogen Førstehjælp ved hjælp af ovenstående læringsmål. 8

9 Forelæsning A2. Cytologi: Cytoplasma og organeller Tid: torsdag, klokken Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Annette Møller Dall Læringsmål: A2-A16. Forberedelse: Genesers histologi: Kapitel 1 (15-22 (til Aminosyrer)), kapitel 3 (63-74 (til Proteinsyntese)) og kapitel 3 (79-99 samt ). Afsnittet om centrosomer og centrioler dækkes i forelæsning A3. Om læsehenvisninger til Genesers histologi kapitel 1-4: Undervisning i biokemi og molekylærbiologi finder sted i modul B3, der bruger en anden lærebog. De afsnit i Geneser, der omhandler biokemi og molekylærbiologi kan derfor springes over. Forelæsning A1. Anatomi: Menneskets opbygning fra celle til organ Du introduceres til menneskets opbygning fra celle til organsystemer. Tid og sted: fredag, klokken i Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Morten Meyer Læringsmål: A1 Forberedelse: ingen Forelæsning F3. Miljøbetingede sygdomsårsager Tid: fredag, klokken Spor: Biomedicinspor Forelæser: Philippe Grandjean Læringsmål: G5-G8 samt G12-G13 Supplerende litteratur: WHO: Preventing disease through healthy environments. 9

10 Moduluge 2 (uge 6) Forelæsninger: Forelæsning A3. Cellekerne, cellecyklus og celledeling. Tid: mandag, klokken Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Jonas Heilskov Graversen Læringsmål: A17-A23 Forberedelse: Genesers histologi: Kapitel 3 (99-101), kapitel 4 ( (til Gentransskription), (til At nucleolus ), og ). Den detaljerede strukturelle opbygning af kromosomer og kromosomanomalier er først pensum i modul B4. Forelæsning P2. Akut beredskab. Tid: torsdag, klokken Spor: Professionssporet Forelæser: Ortopædkirurgi, OUH Læringsmål: P9-P11 Forberedelse: Find de relevante sider ved hjælp af ovenstående læringsmål. Forelæsning A4. Histologi: Epithel og kirtler Timerne omhandler histologiske metoder samt epithel og kirtelvæv. Tid: fredag, klokken Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Annette Møller Dall Læringsmål: A24-A28 Forberedelse: Genesers Histologi: kapitel 2 (Histologiske metoder), kapitel 6 (Epithel) og kapitel 7 (Kirtler og sekretion - siderne ). Holdtimer: Holdtimer i cytologi: I denne uge har du 6 holdtimer i cytologi (Cyt1-3). Du finder opgaverne til disse timer på e-learn.sdu i mappen Holdundervisning. Vi forventer, at du har forsøgt at løse opgaverne hjemmefra. Holdtimer - studiestartsopgaven: Der er ikke skemalagt holdundervisning i forbindelse med studiestartsopgaven, - det aftaler I selv med Jeres faglige tutor. MEN: NB!!!! Deadline: senest tirsdag kl skal hver arbejdsgruppe aflevere et udkast til problemformuleringen i Modul B1-rummet. Problemformuleringen skal udover formuleringen af det problem, der ønskes undersøgt nærmere, også indeholde mindst 10 linjers baggrund for, hvorfor denne problemformulering er valgt, dvs. baggrund for valg af dette emne (hvad viser tidligere undersøgelser om emnet) samt en kort redegørelse for, hvordan problemet ønskes undersøgt nærmere (hvilken type undersøgelse, blandt hvilken gruppe, hvor mange, hvor lang follow-up osv.). NB! Vigtig deadline: senest torsdag kl skal alle arbejdsgrupper give konstruktiv kritik af deres makkergruppes udkast til problemformulering. Arbejdsgruppe 1a giver kritik til arbejdsgruppe 1b og omvendt. Kritikken placeres i relevant konference i Modul B1-rummet som et svar på det indlæg, der indeholder makkergruppens udkast til problemformulering. 10

11 Moduluge 3 (uge 7) Forelæsninger: Forelæsning F2. Alder, køn og sundhedsvidenskab Tid: mandag, klokken Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Kaare Christensen Læringsmål: G14-G16 Forberedelse: Ingen Forelæsning A5. Histologi: Bindevæv, fedt, blod og knoglemarv Tid: fredag, klokken Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Annette Møller Dall Læringsmål: A29-A34 Forberedelse: Genesers Histologi: kapitel 8 (Bindevæv), 9 (Fedtvæv), 10 (Blod) og kapitel 11 (Knoglemarv). Bare rolig, det er kun 50 sider. Holdtimer: Holdtimer i histologi: I denne uge har du 3 x 2 holdtimer i histologi (Hist 1-3). Hist1: Introduktion til lysmikroskopet, øvelser i brug af lysmikroskopet, forstå forstørrelser og cellernes og kernens størrelse. Nogle af opgaverne i Hist-timerne kan kun løses i forbindelse med mikroskopering af præparater, andre kan løses uafhængigt af et mikroskop. Vi forventer, at du har forsøgt at løse disse opgaver hjemmefra. Du finder materiale til disse timer på e-learn.sdu i mappen Holdundervisning. Alle de histologiske præparater er scannede og ligger på Det kan med fordel anvendes til selvstudium. Holdtimer i Akut Beredskab I. Disse timer afholdes i ugerne 7-8. Holdtimerne (4 timer) finder sted i Klinikbygningen. Disse timer bruges på praktiske øvelser af bl.a. basal genoplivning af patient med hjertestop og kunstig ventilation. Læs i bogen. Vælg relevante sider ved hjælp af læringsmålene P Og besøg disse hjemmesider: som adgang til opdaterede retningslinjer for basal og avanceret genoplivning. Diverse (ikke-skemalagte) hold/gruppetimer til studiestartsopgaven Du arbejder videre med studiestartsopgaven både med faglig tutor og med vejledning hos supervisor (1 time). I aftaler selv hvor og hvornår med tutor og supervisor. NB! Vigtig deadline. Gruppens reviderede udkast til problemformulering skal være lagt på e-learn senest mandag kl Sammen med den reviderede problemformulering kan der postes spørgsmål til supervisor. Problemformulering og evt. spørgsmål vedlægges et indlæg i gruppens tråd i relevant diskussionsforum i Modul-1-rummet. NB! Vigtig deadline. Den endelige problemformulering skal være lagt på e-learn senest fredag kl Tip! Den færdige studiestartsopgave skal være vedlagt en udfyldt litteratursøgningstjekliste, som dokumenterer jeres litteratursøgning, herunder hvordan I har søgt litteratur (fx hvilke søgeord, hvilke databaser og søgeværktøjer), 11

12 hvilke resultater I har fået, og hvordan I har udvalgt den litteratur, I bruger i opgaven. Tomme tjeklister, klar til udfyldelse, hentes på e-learn i rummet Modul 1 > Akademiker. I skal via studiestartsopgaven (dvs. gennemgående i den samlede opgave, i den afsluttende præsentation samt i den udfyldte tjekliste) dokumentere, at I som minimum kan anvende de metoder og begreber, der behandles i B!NKO modul 1-3. Studerende, der ønsker vejledning, skal først deltage i workshop om artikelsøgning. I forbindelse med workshoppen kan man få individuel eller gruppe-vejledning. Tilmelding er via og Er det ønskede kursus overtegnet kan du evt. kontakte b.alving@videncentret.sdu.dk. Den udfyldte litteratursøgningstjekliste skal vedlægges den færdige studiestartsopgave, når den afleveres. 12

13 Moduluge 4 (uge 8) Forelæsninger: Forelæsning F1. Introduktion til global sundhed. Tid: tirsdag, klokken Spor: biomedicinsporet Forelæser: Morten Sodemann Læringsmål: G1-G4 samt G9-G11. Forberedelse: Powerpoint slides kan ses på e-learn. Video interviews om global sundhed kan ses på Forelæsning C1. Gradienter, transportformer og Nernst ligningen Tid: onsdag, klokken Spor: Biomedicinspor Forelæser: Per Svenningsen Læringsmål: C1-C12 Forberedelse: Kapitel 1 (side 5-15) i lærebogen: Physiology (Berne & Levy). Forelæsning A6. Histologi: Skeletvæv Tid: fredag, klokken Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Annette Møller Dall Læringsmål: A35-A38 Forberedelse: Genesers Histologi: Kapitel 12 (siderne ). Led er først pensum i modul B2. Holdtimer: Du arbejder videre med studiestartsopgaven. Tip! Den færdige studiestartsopgave (samt evt. skriftligt materiale, der bruges ved præsentationen) skal indeholde korrekte referencer i teksten samt korrekt litteraturliste. I skal via studiestartsopgaven dokumentere, at I som minimum kan anvende de metoder og begreber, der behandles i B!NKO modul 4. Holdtimer i histologi: I denne uge har du 6 holdtimer i histologi (Hist4-5). Du finder materiale til disse timer på e-learn.sdu. Holdtimer i Akut Beredskab I. Disse timer afholdes i ugerne 7-8. Se under uge 7 for læringsmål etc. 13

14 Moduluge 5 (uge 9) Forelæsninger: Forelæsning C2. GHK-ligningen. Volumenregulation. Tid: onsdag, klokken Spor: Biomedicinspor Forelæser: Per Svenningsen Læringsmål: C13-C23 Forberedelse: Du har læst Kapitel 1 (side 15-19) og Kapitel 2 (side 20-28) i lærebogen Physiology (Berne & Levy). Forelæsning P3. Akut beredskab Tid: torsdag, klokken Spor: Professionsspor Forelæser: Anæstesiafdelingen, OUH Læringsmål: P23-P26 Forberedelse: Find relevante sider i lærebogen via ovenstående læringsmål. Forelæsning C3. Transepithelial transport og aktionspotentialer. Tid: fredag, klokken Spor: Biomedicinspor Forelæser: Per Svenningsen Læringsmål: C25-C30 Forberedelse: Du har læst Kapitel 2 (side 28-33) og Kapitel 5 (siderne 65 77) i lærebogen Physiology (Berne & Levy). Forelæsning Pharm1. Introduktion til farmakologi. Forelæsningen introducerer dig til farmakologi og forklarer processen bag lægemiddeludvikling fra identifikation af et nyt lægemiddel-target til godkendelse af et nyt lægemiddel til klinisk brug. Tid og sted: fredag, klokken Spor: Biomedicinspor Forelæser: Ulrike Steckelings Læringsmål: N1-N3 Forberedelse: Ingen. MEN: Denne time er en meget vigtig introduktion til den farmakologi, der kommer i de efterfølgende moduler. Holdtimer: Du arbejder videre med studiestartsopgaven. NB! Vigtig deadline. Den endelige studiestartsopgave skal afleveres på e- learn.sdu.dk senest tirsdag kl Opgaven vedlægges et indlæg i gruppens tråd i relevant diskussionsforum i Modul 1-rummet. NB! Vigtig deadline. Torsdag eller fredag (2. eller 3. marts) skal du fremlægge og forsvare din studiestartsopgave sammen med din gruppe. Præstationen bedømmes med godkendt/ikke godkendt. Holdtimer i histologi: I denne uge har du 6 holdtimer i histologi (Hist6-7). Du finder materiale til disse timer på e-learn.sdu. 14

15 Moduluge 6 (uge 10) Forelæsninger: Forelæsning A7. Histologi: Muskelvæv og nervevæv Tid: torsdag, klokken Spor: Biomedicinsporet Forelæser: Annette Møller Dall Læringsmål: A39-A43 Forberedelse: Genesers Histologi: Kapitel 13 og kapitel 14 (siderne , ). Det autonome nervesystem er først pensum på senere moduler. Forelæsning C4. Iontransportører og repetition. Tid: fredag, klokken Spor: Biomedicinspor Forelæser: Per Svenningsen Læringsmål: C31-C32 Forberedelse: ingen Forelæsning F4. Hvad fejler danskerne og hvad dør de af. Tid: fredag, klokken Spor: Biomedicinspor Forelæser: Astrid Gisèle Veloso og Lars Bruun Larsen Læringsmål: G14-G16 Forberedelse og pensum: Juel K. (2008) Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med Sverige hvad betyder alkohol og rygning?, Ugeskriftet for læger 170/33 Brønnum-Hansen H. (2006) Sociale forskelle i udviklingen af danskernes dødelighed, Ugeskriftet for læger 168/21 Forelæsningsslides lægges på Blackboard efter forelæsningen Hold/gruppetimer: Holdtimer i histologi: I denne uge har du 4 holdtimer i histologi (Hist 8-9). Du finder materiale til disse timer på e-learn.sdu.. Holdtimer i cellefysiologi: I denne uge har du 4 holdtimer (Fys1 og Fys2) med opgaver (tidligere eksamensopgaver). Du finder opgaverne på e-learn.sdu. Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse. Forberedelse til Fys1 og Fys2: Besvar/løs opgaverne hjemmefra. Mange af opgaverne er regneopgaver, så: Husk lommeregner på din computer til disse holdtimer. NB: Til den endelige eksamen må kun bruges den lommeregner, der følger med din computer (Videnskabsversionen). Det er derfor vigtigt, at du allerede nu kommer i gang med at bruge den!!!!! Holdtimer i Akut Beredskab II. Disse timer afholdes i ugerne 10 og 11. Holdtimerne (3 timer) finder sted i Klinikbygningen. Læs i bogen: Førstehjælp. Vælg relevante sider ved hjælp af læringsmålene P Og besøg disse hjemmesider: som adgang til opdaterede retningslinjer for basal og avanceret genoplivning. 15

16 Moduluge 7 (uge 11) Hold/gruppetimer: Holdtimer i cellefysiologi: I denne uge har du 2 holdtimer (Fys3). Du finder opgaverne på e-learn.sdu. Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse. Forberedelse: opgaverne er bl.a. regneopgaver, der forventes løst hjemmefra. Holdtimer i histologi: I denne uge har du 2 holdtimer i histologi (Hist 9-11). Du finder materiale til disse timer på e-learn.sdu. Holdtimer i Akut Beredskab II. Disse timer afholdes i ugerne 10 og 11 Se under uge 10 for læringsmål etc. Moduluge 8 (Uge 12) Forelæsninger: ingen Hold/gruppetimer: Holdtimer i cellefysiologi: I denne uge har du 2 holdtimer: Fys4. Du finder opgaverne på e-learn.sdu. Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse. Forberedelse: opgaverne er bl.a. regneopgaver, der forventes løst hjemmefra. Holdtimer i histologi: I denne uge har du 2 holdtimer i histologi (Hist 12-13). Hist13 bruges på repetition samt en prøve-spot, så du er forberedt på denne prøveform. 16

17 Moduluge 9 (Uge 13) Denne uge er eksamensuge. Der er eksamen i modulets biomedicinske spor den 27. og 29. marts. Eksamen er en skriftlig eksamen samt en spot-eksamen (med histologipræparater og billeder). Den skriftlige eksamen er en 4 timers skriftlig eksamen bestående af multiple choice opgaver (MC), beregnings- og/eller korte essayopgaver, mens spoteksamen er en 20 minutters eksamen med 10 stande (hvor du har 2 minutter til hver stand). Efter spoteksamen bliver du lukket inde i U1, indtil alle har været igennem spotten. Der gives én samlet karakter for prøven. Spoteksamen vægtes med 20 % og den skriftlige eksamen med 80%. Den endelige karakter beror på en helhedsvurdering. Der er eksamen i modulets professionsspor den 30. og 31. marts. Denne eksamen er en praktisk prøve med handlebane. Du kan ikke selv vælge eksamensdag og tid. Du vil i god tid (ca. 5 dage før eksamen) få nærmere besked om tidspunkt og lokale via e-learn. Du kan ikke selv vælge eksamensdag og tidspunkt. 17

18 7. Eksamen Før og under eksamen: - Eksamen varer 4 timer. - Du skal medbringe studiekort til eksamen. - Mobiltelefoner skal slukkes og afleveres inden eksamen. - Til eksamen må kun bruges den lommeregner, der følger med din computer (Videnskabsversionen). - Du skal være klar i eksamenslokalet 1 time før eksamensstart med mindre andet er angivet. - Toiletbesøg under eksamen må kun foregå efter tilladelse fra eksamensvagt. - Denne eksamen overvåges af programmet Exam Monitor, der er et lille program som logger, hvilke programmer du bruger på din computer under eksamen, samtidig med at din skærm optages. Formålet med Exam Monitor er at dokumentere, at du kun benytter lovlige hjælpemidler under eksamen. Denne eksamen vil blive afviklet i det skriveprogram, som du har liggende på din private computer (eksempelvis Word). Dertil kommer, at du skal kunne indsætte håndtegnede og / eller håndskrevne formler i din eksamensbesvarelse (der ligger i dit tekstbehandlingsprogram). Det er tilladt at gøre dette på en af følgende måder: Ved hjælp af en digital håndscanner (kan købes i SDU s boghandel), hvor du laver din tegning på papir og efterfølgende indscanner den og placerer den på det rigtige sted i din eksamensbesvarelse. Til denne løsning skal du selv sørge for vejledninger og sikre, at du er fortrolig med løsningen inden eksamen. Ældre studerende anbefaler kraftigt denne metode. Scannerens hukommelse skal være tom, når du møder til eksamen. Gennem programmet SDU Scribble (downloades gratis her brug version 1,0 BETA 2) i kombination med en digital pen. Vær opmærksom på, at SDU Scribble indtil videre kun understøtter pennene Staedtler og IRISnotes 2. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har tidligere haft vanskeligheder ved indførelsen af SDU Scribble, men nu anvendes en version af programmet, som har været anvendt på Det Naturvidenskabelige Fakultet i Fakultetet understøtter denne løsning med vejledninger, som du finder her. Når du trykker på linket, føres du til BlackBoard. Efter at have logget ind så skal du enrolle dig ved at trykke på krydset i venstre side. Ved hjælp af en digital pen, hvor du anvender det software der følger med den digitale pen. Metoden til dette vil være afhængig af, hvilken digitale pen du anvender. Du skal derfor selv finde vejledninger og øve dig i brugen af den digitale pen og medfølgende software. Gennem en digitizer eller funktion, hvor du kan tegne direkte på skærmen af din computer (hvis din computer har den slags udstyr). Dit valg af metode er ikke endegyldigt. Du må gerne benytte en kombination af metoderne til eksamen blot dine digitaliserede tegninger bliver indsat i din eksamensbesvarelse på en af ovenstående måder. Du må ikke anvende tablet eller digitalkamera til besvarelsen eller til at overføre tegninger til din besvarelse. Uanset hvad du vælger er det vigtigt, at du som studerende selv køber en digital håndscanner eller en digital pen. Du kan læse mere i Håndbog til studerende om digital eksamen her. Sørg også for at læse information i eksamensmappen på e-learn. Husk at medbringe ekstra batterier til scanner, pen. 18

19 Om besvarelse af sættet ved skriftlig eksamen - Definér alle forkortelser første gang, de anvendes i besvarelsen af en opgave (dog ikke SI-enheder). - I de opgaver, hvor teksten ikke angiver de nødvendige forudsætninger og antagelser, må du selv anføre dem - det gælder navnlig beregningsopgaver. - Opgaverne kan indeholde information, der ikke er nødvendig for deres løsning. - For beregningsopgaver gælder desuden, at de enkelte trin i beregningerne skal fremgå klart af besvarelsen. Der må således ikke kun anvendes solve funktion til beregningerne. - Såfremt tidsnød gør, at detaljerede udregninger ikke kan nås, vil det være af værdi, at den principielle fremgangsmåde skitseres. - Skulle der i en opgave være spørgsmål, som forekommer uklart eller tvetydigt formulerede, bør du angive og begrunde dette og gøre rede for, hvorledes du vil forstå spørgsmålet. Dernæst besvares det i overensstemmelse med denne fortolkning. Ulla G. Friis vil dog gå en runde til alle eksamenslokaler for at besvare/afhjælpe eventuelle uklarheder vedrørende opgaveformuleringerne. Denne runde finder sted 1-1½ time efter eksamens start. Du skal derfor have læst sættet grundigt igennem forinden. Der vil herefter kun undtagelsesvist være mulighed for at tilkalde underviser. - Kommer du i en opgave - selv efter omhyggelig revision af både opgaveteksten og udregningerne - fortsat til et resultat, som ser mindre sandsynligt ud, bør du anføre dette i en kort kommentar. Om spot eksamen Prøven består af 10 stande med hver 2 mikroskoper eller mikroskop/billede per stand. Der er 2 min til rådighed pr. stand. Når tiden er gået markerer en lyd at alle rykker 1 plads. Spørgsmål stilles som: Anfør diagnose (ex. perifer nerve, tværskåret) Anfør vævsdiagnose (ex. hjertemuskulatur) Benævn den markerede struktur (f. ex. Indskudsskive/Ebnersk kitlinie) a) Benævn det markerede hvide blodlegeme (f.eks. neutrofil granolocyt) b) Hvor stor en del af de hvide blodlegemer udgør det viste blodlegeme (ca. 60%) Efter aflevering - hvad sker der med besvarelsen? Når du har afleveret din besvarelse, fordeles besvarelserne mellem underviserne, der retter alle deres egne spørgsmål. Du vil få besked om resultatet af din eksamen senest 4 uger efter afholdelsen af eksamen. Karaktererne kan ses på selvbetjening. Samtidig vil en rettevejledning (se nedenfor) også lægges på e-learn. Du kan finde eksempler på eksamenssæt på e-learn. Mappen hedder Eksamen på e-learn.sdu.dk i rummet Modul 1 Celler og væv. Det vil give dig en ide om, hvad der venter dig. En rettevejledning vil også være at finde sammesteds, så du kan få en idé om, på hvilket niveau vi ønsker opgaverne besvaret. Husk, at en rettevejledning ikke er det samme som en standardbesvarelse. 19

20 Generel information På disse to links kan du få generel information omkring eksamen, eksamensdatoer og til- og afmeldingsfrister. Medicin: edicin_bachelor Klinisk biomekanik: inisk_biomekanik_bachelor/eksamen 20

21 Appendix 1 Særlige oplysninger om studiestartsopg. STUDIESTARTSOPGAVEN OG STUDIEGRUPPER Første dag på studiet bliver du en del af en studiegruppe på ca.12 personer. Hver gruppe tildeles en faglig tutor og en supervisor (se senere). Sammen skal I skrive studiestartsopgaven, hvis mål er at give dig nogle vigtige kompetencer (se senere) til dit videre studieforløb. For at det ikke bliver for store arbejdsgrupper, vil I blive underinddelt i 2 subgrupper, der hver skal aflevere en opgavebesvarelse ud fra samme emne. Gruppens faglige tutor vil sørge for denne deling og for at I får udleveret materialet til studiestartsopgaven. Forløbet er af ca. 5 ugers varighed og afsluttes med en mundtlig præsentation foran dem af dine medstuderende, der har haft samme emne. Efter præsentationen vil du stadig have tilknytning til din studiegruppe og faglige tutor. LÆRINGSMÅL Målet med studiestartsopgaven er, at du lærer at lave en sundhedsvidenskabelig problemformulering på baggrund af et i forvejen fastsat sundhedsvidenskabeligt spørgsmål du på baggrund af problemformuleringen bliver i stand til at skrive et kort og præcist formuleret projektudkast om et medicinsk emne, hvori det foreslås, hvordan emnet vil undersøges (med gennemgang af relevant litteratur og referencehenvisninger) du lærer at gennemføre litteratursøgninger dvs. bliver i stand til at finde relevant sundhedsvidenskabelig litteratur om et sundhedsfagligt emne og vurdere litteraturen (se informationskompetence) du lærer at læse og forholde dig kritisk til sundhedsvidenskabelig forskning/litteratur du bliver i stand til at arbejde i en akademisk gruppe, hvor alle i gruppen har ansvar for hele det færdige produkt du lærer at give og modtage konstruktiv videnskabelig kritik og kritisk forholde dig til den EMNET FOR STUDIESTARTSOPGAVEN? Et folkesundhedsvidenskabeligt emne, hvor hver gruppe skal producere et projektudkast med forslag til en nærmere undersøgelse af emnet. Emnet udarbejdes af videnskabelige medarbejdere på Institut for Sundhedstjenesteforskning (supervisorer). Opgavematerialet vil være vedhæftet 1-2 relevante artikler. HVORDAN SKAL STUDIESTARTSOPGAVEN UDFORMES? Med baggrund i det udleverede materiale, forventes gruppen at udforme et projektudkast, der skal foreslå yderligere undersøgelser for at afdække emnet. Projektudkastet skal indeholde En fyldestgørende udfyldt Tjekliste til informationssøgning, som dokumenterer gruppens arbejde med at finde og vælge litteratur. Tom tjekliste, klar til udfyldelse, kan hentes i Modul 1-rummet under Akademiker Korrekt brug af henvisninger i teksten og korrekt opstillet litteraturliste En præcis problemformulering, der beskriver hvordan emnet skal undersøges Gennemgang af foreliggende videnskabelig viden (baggrund om emnet) Forskningsplan til, hvordan emnet skal undersøges (foreslå en undersøgelse, der nærmere vil kunne belyse emnet) 21

22 Beskrivelse af eventuelle teoretiske/økonomiske/praktiske/etiske problemer ved den foreslåede undersøgelse En kritisk diskussion af, hvordan kritikken fra den anden gruppe og supervisor er anvendt konstruktivt Projektudkastet må højst omfatte 5 A-4 sider (ekskl. referencer og forside) med en skriftstørrelse på minimum 12 pitch og max anslag pr. side. Det vil være en god rettesnor at baggrund og problemformulering fylder 50% af projektudkastet mens forslag til undersøgelse om emnet fylder cirka 25%. Søgning af litteratur, fagbøger, artikler m.m. er en afgørende del af arbejdsprocessen. Dette har til formål at træne dig i at udvælge relevant materiale ud af en større vidensmængde. Ligeledes giver det mulighed for at diskutere perspektiverings-mulighederne af det valgte emne og lave en velafgrænset problemformulering. Da opgaven ikke må fylde ret meget, stiller det krav til studiegruppen om at skrive kort og præcist. En præcis problemformulering er en god hjælp hertil. Da du ikke kender de øvrige i din gruppe, vil der naturligvis gå meget tid med praktiske og faglige diskussioner. Dette er en del af studiestartsopgaven, og det er derfor vigtigt ikke at forcere et endeligt produkt (noget skriftligt, et mundtligt oplæg og lign.). HVAD KRÆVES DER AF MIG INDEN START? Forudsætninger inden studiestartsopgaven påbegyndes Du kan anvende e-learn Du har lyst til at arbejde i en gruppe og bidrage til gruppens dynamik HVAD ER DEN FAGLIGE TUTORS FUNKTION? Den faglige tutor er en ældre studerende, ansat af fakultetet til at vejlede studiegruppen, mens studiestartsopgaven skrives. Det er tutors ansvar, at formålet med udarbejdelsen af studiestartsopgaven præger arbejdet. Tutor skal hjælpe gruppen med at bevare det overblik, som det kan være svært for dig som ny studerende at have, men vil også stille opklarende spørgsmål og give faglig kritik af opgaven undervejs. Tutor vil være behjælpelig omkring gennemlæsning af opgaven undervejs i processen. Det er en god idé at lade tutor få den endelige opgave til gennemlæsning inden aflevering. Herefter vil du resten af 1. semester have din faglige tutor til rådighed 2 timer om ugen, hvor tutoren vil være behjælpelig med diverse studierelevante spørgsmål. Herunder indføring i studie- og læseteknik. Du kan læse mere om studiegruppens arbejdsopgaver på e-learn. Den faglige tutor medvirker til at vurdere, om den enkelte studerende deltager aktivt til studiestartsopgaven og derved kan få godkendt denne. HVAD ER SUPERVISORS FUNKTION? En supervisor er en akademisk medarbejder ved SDU, der vejleder op til 4 studiegrupper. Supervisor giver kritik på problemformuleringen og kan være behjælpelig ved problemer med f.eks. afgrænsning af opgaven. Supervisoren vurderer det skriftlige materiale, der udgør opgaven og overværer præsentationerne af opgaverne. Supervisor afgør i samarbejde med tutor om studiestartsopgaven kan godkendes. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FÅ STUDIESTARTSOPGAVEN GODKENDT? Der kræves: Aktiv deltagelse fra den enkelte studerende i alle trin i processen til tutor og supervisors tilfredsstillelse. Aktiv deltagelse omfatter fremmøde og deltagelse i opgaveforløbet både i form af diskussioner og udfærdigelse af tekst. 22

23 At arbejdsgruppen har udført alle trin i arbejdsprocessen, overholdt deadlines og afleveret problemformuleringer, kritik og opgave etc. på e-learn. Overholdelse af gruppereglerne under arbejdsprocessen Deltagelse i den mundtlige præsentation af studiestartopgaven Til den mundtlige fremlæggelse skal hver enkelt studerende dokumentere at han/hun har opnået de basiskompetencer, der er beskrevet i målsætningerne samt forsvare opgaven. Opgaven bedømmes mundtligt (godkendt og ikke godkendt) Studiestartsopgaven er en del af modul B1 og skal bestås inden modulet samlet er bestået. REGLER I STUDIEGRUPPEN Det er vigtigt for tonen og samarbejdet i gruppen, at man enes om nogle interne spilleregler og en omgangsform, som inddrager alle gruppens medlemmer. Alle bør komme til orde, og alle skal bidrage til opgavens indhold. Da grupperne er store og skal arbejde meget selvstændigt med studiestartsopgaven, bliver gruppereglerne nødt til at være klare fra starten. Som et minimum bør følgende regler gælde, mens I skriver studiestartsopgaven: Afbud til arrangementer eller studiegruppemøder er et krav. Aftal internt i gruppen en deadline for dette. Fx pr. mail. Det er aldrig en undskyldning ikke at have tjekket sin mail De studerende skal så vidt, det er muligt deltage til alle de studiegruppetimer, hvor den faglige tutor er til stede. Hvis I ikke overholder dette, bliver det meget svært for den faglige tutor at vurdere hver enkelt studerendes deltagelse i skriveprocessen Lav aldrig kun mundtlige aftaler om næste møde; skriv også en mail hvor tidspunkt og sted er nævnt Brug kun student mail når I sender mails til hinanden i gruppen. Brug evt. forwarding. 23

24 Appendix 2: Liste over modulets læringsmål Professionssporet P1. Have indsigt i præhospitale behandlingstilbud, og hvordan disse er organiseret i Danmark. P2. Kunne vurdere patienter efter ABCDE principperne. P3. Kunne erkende en ufri luftvej P4. Kunne iværksætte trinvis førstehjælp P5. Kende principperne bag lejring af patient i aflåst sideleje P6. Kunne principperne for at erkende hjertestop og påbegynde basal genoplivning P7. Kunne håndtere den bevidstløse patient med og uden spontan respiration P8. Have accepteret betingelserne for tavshedspligt. Du finder dokumentet under Professionssporet på e-learn. Se mere om portefølje på e-learn. P9. Kunne iværksætte initial behandling af patienter med forbrændinger og forfrysninger. P10. Kunne foretage basal præhospital initial behandling af ortopædkirurgiske skader (åbne og lukkede frakturer) P11. Kunne principperne for akut behandling af distortioner P12. Kunne erkende behovet for påbegyndelse af basal genoplivning P13. Kunne demonstrere basal genoplivning af patient med hjertestop P14. Kunne erkende og afhjælpe en ufri luftvej gennem manuelle håndgreb P15. Foretage kunstig ventilation ved mund- til mund- metoden P16. Kunne demonstrere akut behandling af distortioner P17. Kunne demonstrere midlertidig ekstern brudunderstøttelse P18. Vurdere og prioritere assisterende indsats ved såvel enkle som mere sammensatte situationer, hvor førstehjælp er påkrævet (akut beredskab). P19. Selvstændigt udføre førstehjælp og basal genoplivning under vejledning. P20. Yde basal præhospitalsbehandling. P21. Samarbejde om en praktisk situation. P22. Demonstrere kendskab til lovgivning af særlig relevans for det præhospitale område. P23. Kende principperne for håndtering af den bevidstløse traumatiserede patient P24. Kende principperne for iværksættelse af primær shockforebyggelse, både i form af blødningskontrol og lejring af patienten P25. Kende principperne og baggrunden for at iværksætte defibrillering med automatisk ekstern defibrillator (AED) P26. Kende til principper for initial behandling hos druknede Global sundhed Have viden om: G1. Dynamikken i import og eksport af sygdomme og levevilkår, samt disse sygdommes påvirkning af kroniske konflikter, natur eller menneskeskabte katastrofer og klimaforandringer G2. Sygdommes årsager, forebyggelse og helbredelse i et bredere perspektiv end det sundhedsvidenskabelige: det udvidede sundhedsbegreb G3. Globale aspekter af HIV epidemien og andre globale epidemier G4. Konsekvenser af urbaniseringen og helbredsmæssige følger af migration G5. Betydning af kemiske, fysisk og biologiske risikofaktorer som sygdomsårsager G6. Principper for undersøgelse af kausale sammenhænge G7. Relativ betydning vigtige risici så som luftforurening, vandforurening og industrikemikalier G8. Globale forskelle i eksponeringer og sårbarhed 24

25 Færdigheder: G9. Kunne redegøre for aktuelle globale sundhedsproblemer, deres determinanter, forsøg på løsninger og de konflikter der er iboende sygdomme der ikke respekterer landegrænser. G10. Være i stand til at opstille og diskutere relevante globale sundhedsscenarier indeholdende determinanter fra flere ikke lægevidenskabelige forskningsfelter G11. Være i stand til at se sygdommes årsager, forebyggelse og helbredelse i et bredere perspektiv end det sundhedsvidenskabelige gennem det udvidede sundhedsbegreb G12. Vurdere svagheder og styrker ved undersøgelser af sygdomsårsager G13. Foreslå relevante tiltag til forebyggelse af miljøbetingede sygdomme på globalt niveau G14. Diskutere hvad sundhed er for individet og samfundet G15. Diskutere hvordan kulturelle forskelle kan påvirke individers opfattelse af sygdomme og det at være syg G16. Identificere de væsentligste sundhedsproblemer nationalt Farmakologi N1. Have kendskab til begreberne farmakologi, farmaci, farmakokinetik og farmakodynamik, generiske navne og handelsnavne N2. Have kendskab til primære lægemiddel-targets N3. Have kendskab til faserne i præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Biomedicinsporet A1. Kunne angive principperne i menneskets biologiske opbygning fra celler over væv til organer og organsystemer (niveau 1), og angive baggrund og formål med brug af faglig terminologi, herunder benævnelser for strukturer, funktioner, tilstande og begreber som grundlag for kommunikation og litteratursøgning (niveau 1). A2. Beskrive celler som levende organismers byggesten (niveau 1) A3. Definere forskelle og ligheder mellem prokaryote og eukaryote celler (niveau 1) A4. Beskrive evolution fra prokaryote til eukaryote celler (niveau 1) A5. Angive, at der findes mange forskellige celletyper i forskellige organer og væv (niveau 1) A6. Angive størrelse af celler og størrelse, antal og relative volumen af cellens organeller (niveau 1) A7. Definere det elektronmikroskopiske (=ultrastrukturelle) udseende af cellens organeller (nucleus, nucleolus, kromatin/kromosomer, endoplasmatisk reticulum (RER + SER), golgi-apparatet, lysosomer, vesikler (sekret granula), peroxisomer, endosomer, mitochondrier, ribosomer, centrosom med centrioler og inklusioner (lipiddråber, glycogen) (niveau 1) A8. Angive opbygningen af cellens organeller (herunder nukleus) samt angive hvilke essentielle biologiske processer, der foregår i disse (niveau 1) A9. Angive mitochondriernes evolutionære oprindelse (niveau 1) A10. Beskrive exocytose (konstitutiv sekretion eller reguleret sekretion) (niveau 1) A11. Beskrive endocytose (fagocytose, pinocytose, receptor-medieret endocytose) og intracellulær fordøjelse i lysosomer (niveau 1) A12. Beskrive hvordan cellens form, styrke, bevægelse og kontakt med andre celler styres af cytoskelettet og hvordan organeller og molekyler flyttes i cytoplasma (niveau 1) A13. Angive hvordan intermediære filamenter, mikrotubuli og aktinfilamenter er opbygget (niveau 1) 25