Tabel 1. Oversigt over antal klubber og medlemmer i FU-områderne... 10

Transkript

1 Notat Den 30. april 2012 Indholdsfortegnelse Analyse af fritids- og ungdomsskoletilbuddet i Aarhus Kommune... 3 Resume... 4 De sociale kriterier... 4 Samspillet mellem FU- og FO-klubberne... 6 Budgettildelingsmodel baseret på demografi... 7 Samlede konsekvenser... 8 Beskrivelse af FU-klubberne... 8 Tabel 1. Oversigt over antal klubber og medlemmer i FU-områderne Klubbernes brugere Aarhus Kommune Fællessekretariat Grøndalsvej 2 Post boks Viby J Beskrivelse af FO-klubberne Tabel 2. FO-klubber og Åbne ungdomsskoleklubber Den nuværende budgettildelingsmodel og budget på FUområdet Tabel 3. Budgettets sammensætning opdelt på områder budget Tabel 4. Fordelingen af klubtilbud som udløser grundtilskud samt legepladser Tabel 5. Sammenhæng mellem ressourcefordeling og målgruppe i områderne De sociale kriterier Midler til socialt udsatte Tabel 6. Fordelingen af midler til socialt udsatte i budget Tabel 7. Omfordelingsmæssige konsekvenser ved at øge midler til udsatte En særlig indsats i de udsatte boligområder Definition af udsatte boligområder Tabel 8. Socialt udsatte boligområder Tabel 9. Omfordelingsmæssige konsekvenser tildeling af målrettede midler til udsatte boligområder Kontingentstruktur Nedsat kontingent Differentieret kontingent Delt medlemskab for unge med vurderet sprogstøttebehov Sagsnummer: M5/2011/ Sagsbehandler: Stine Fiedler Røge Thomas Astrup Bæk-Jensen Telefon: Telefon direkte: Telefax: Side 1 af 59

2 Samspillet mellem FU- og FO-klubberne Model 1: FO-klubberne som del af det samlede FU-tilbud Model 2: Administration af FO-klubberne overdrages Kultur og Borgerservice Tabel 10: Omfordelingsmæssige konsekvenser ved at reducere vægtning af FOressourcerne fra 100 % til 50 % og 0 % Demografisk tildeling af FU-budgettet Tabel 11. Omfordelingsmæssige konsekvenser ved overgang til en demografisk budgetfordelingsmodel Samlede budgettildelingsmodeller Tabel 12. Ændringer ved overgang fra nuværende tildelingsmodel til forskellige nye tildelingsmodeller Tabel 13. Omfordelingsmæssige konsekvenser ved overgang fra nuværende fordelingsmodel til forskellige nye fordelingsmodeller Tabel 14. Omfordelingsmæssige konsekvenser ved overgang fra nuværende fordelingsmodel til forskellige nye fordelingsmodeller Tabel 15. Omfordelingsmæssige konsekvenser ved overgang fra nuværende fordelingsmodel til forskellige nye fordelingsmodeller Bilag 1: Relevante uddrag af Folkeoplysningsloven Uddrag fra loven Bilag 2: Erfaringer med forsøg med nedsat og differentieret kontingent Baggrund Nedsat kontingent Medlemstal for FU-klubber i de særligt udsatte boligområder Den oplevede effekt Differentieret kontingent Medlemstal for fritids- og ungdomsskoleklubber Den oplevede effekt Delt medlemskab for unge der har et vurderet sprogstøttebehov.. 55 Finansiering Bilag 3: Mulige håndtag til håndtering af budgetreduktioner. 58 Vurdering af mindreudgift ved lukning af en klub Side 2 af 59

3 Analyse af fritids- og ungdomsskoletilbuddet i Aarhus Kommune I forbindelse med budgetforlig blev det besluttet, at der skal gennemføres en analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet (FU) med fokus på de omfordelingsmæssige konsekvenser ved en ændring af tildelingen til FU-klubberne. Analysen skal også belyse folkeoplysningsklubbernes (FO) rolle inden for det samlede FU-område. I forligsteksten står. Det foreslås at der udarbejdes en analyse, som belyser omfordelingsmæssige konsekvenser ved en ændring af tildelingen til FOklubberne 1, analysen vil samtidig se på FO-klubbernes opgaver inden for det samlede FU-område. Endvidere ønsker forligspartierne, at analysen skal belyse evt. konsekvenser af ændringer af budgetmodellens håndtering af den eksisterende klubstruktur. Budgetmodellen tager blandt andet udgangspunkt i de fysiske enheder, der er i de enkelte områder. Denne model giver ikke lige muligheder lokalt for at oprette klubtilbud i alle distrikter og opnå strukturelle fordele ved at se på de underliggende ledelsesniveauer lokalt i FU-områderne. Under drøftelserne omkring budgetforliget blev det desuden efterspurgt af forligskredsen, at de sociale kriterier i FU-områdets budgettildelingsmodel belyses. De primære tilbud indenfor FU-området er, fritids- og ungdomsklubber, ungdomsskole og pædagogisk ledede legepladser.. I denne analyse er det særligt fritids- og ungdomsklubberne samt de pædagogisk ledede legepladser der behandles, da det er budgettildelingen til disse tilbud, der i overensstemmelse med forliget om budget 2012 belyses i analysen. For at rammesætte analysen er der indledende en beskrivelse af henholdsvis FU- og FO-klubberne. Begge tilbud varetager opgaven om at tilbyde fritidsaktiviteter til byens unge. 1 Drøftelserne omkring analysen har vist, at denne formulering har givet anledning til misforståelser. Hensigten i den politiske debat der førte til forligsteksten var, at der skal ses på den måde, som FO-klubbernes ressourcer indregnes i FU-områdernes budgetter. Det er derfor dette fokus, der er i analysen og ikke den konkrete tildeling til FOklubberne. Side 3 af 59

4 Herefter vil der være en kort beskrivelse af den nuværende budgettildelingsmodel og udfordringerne ved denne, herunder tildeling på baggrund af fysiske enheder. De tre primære elementer i forhold til en ny budgettildelingsmodel er: De sociale kriterier Samspillet mellem FU- og FO-klubber Budgettildelingsmodel baseret på demografi På baggrund af disse elementer beskrives der i analysen forskellige modeller for, hvordan en fremtidig budgettildelingsmodel kan konstrueres. Resume FU-området er organiseret med afsæt i den byrådsbesluttede FU-plan, som udgør den overordnede politiske ramme for FU-områdets indsats for de unge. I FU-planen fremgår det blandt andet, at FU-området skal have et særligt fokus på de socialt udsatte unge. I analysen vil der blive set på budgettildelingsmodellermed afsæt i visionerne bag FUplanen. Som nævnt ovenfor, er analysen opbygget med udgangspunkt i tre primære temaer sociale kriterier, samspillet mellem FU- og FOklubber samt demografisk fordeling af en større del af budgettet. I næste afsnit er en kort opsummering af, hvordan de tre temaer kan påvirke den fremtidige budgettildelingsmodel. I analysen behandles hver af de tre elementer separat, og der er under hvert element en række mulige ændringer af budgettildelingsmodellen, som der kan tages stilling til. De sociale kriterier Som anført, har FU-området en særlig forpligtigelse i forhold til at understøtte de udsatte unge i Aarhus Kommune. På den baggrund yder FU-området en målrettet og opsøgende indsats for de udsatte unge, ligesom FU-området har et særligt fokus på 95 pct. målsætningen. Midler til socialt udsatte Alle FU-områder har således en forpligtigelse for at målrette indsatsen i forhold til de socialt udsatte unge, men da andelen af socialt udsatte er forskellig mellem områderne, tildeles en del af budgettet med afsæt i antallet af socialt udsatte i de enkelte områder. Hvis indsatsen i endnu højere grad end i dag skal understøtte de socialt udsatte unge, kan den andel af budgettet som fordeles på baggrund af antallet af udsatte unge øges. Side 4 af 59

5 Tabel 7 viser de omfordelingsmæssige konsekvenser ved en øget andel midler til socialt udsatte unge. Mulige ændringer beskrevet i dette afsnit: Andelen af midler til de socialt udsatte øges. En særlig indsats i de udsatte boligområder Fritids- og foreningslivet har stor betydning i de udsatte boligområder, men det kan være vanskeligt for særligt de frivillige foreninger at fungere i de udsatte boligområder uden et ekstraordinært tæt samarbejde med FU-området. Det er derfor en særlig opgave for FU-området at sikre et målrettet og attraktivt fritidsliv for de unge, der bor i de udsatte boligområder. I analysen beskrives på den baggrund en model, hvor en række udsatte boligområder hver udløser en tilførsel på 0,5 mio. kr. til det pågældende FU-område. Midlerne udløses med henblik på at styrke fritidslivet i de udsatte boligområder. Hvis denne model vælges, vil de relevante FU-områder blive tildelt midler med fokus på, at FU-området samtidig får en øget forpligtigelse til at sikre et endnu mere tæt tværfagligt samarbejde mellem boligforeningerne, det frivillige foreningsliv samt FU-områderne i de udsatte boligområder. Hvis de socialt udsatte boligområder skal udløse 0,5 mio. kr. til FUområdet med henblik på en øget indsats for området, vil det påvirke FU-områdets samlede budget. For de områder der på den baggrund mister budget, vil det kunne betyde, at der skal sammenlægges eller nedlægges enheder for herved at spare ressourcer på bygninger, administration og ledelse. Tabel 9 illustrerer de omfordelingsmæssige konsekvenser ved en særlig pulje til de udsatte boligområder. Mulige ændringer beskrevet i dette afsnit: De boligområder der vurderes mest udsatte medfører en tilførsel på 0,5 mio. kr. til det pågældende FU-område. Kontingent FU-området afprøver på nuværende tidspunkt et forsøg med nedsat og differentieret kontingent i klubberne. Modellen indebærer, at fire udsatte boligområder har et væsentligt nedsat klubkontingent, og de øvrige områder har haft mulighed for at differentiere klubkontingentet i henhold til ydelsen. Erfaringerne omkring modellen har været positive, og modellen anvendes blandt andet til at sikre en mere målrettet indsats for de udsatte unge samt en mere hensigtsmæssig medlems- Side 5 af 59

6 sammensætning i klubberne. Der beskrives i analysen 3 forskellige muligheder for, hvordan det nedsatte kontingent fremadrettet kan udformes. Dertil beskrives en mulighed for at gøre muligheden for at tilbyde differentieret kontingent permanent. I afsnittet er der også en beskrivelse af en model, hvor unge, der på baggrund af en vurdering om sprogstøttebehov, går på anden skole end distriktsskolen tilbydes delt medlemskab. Det vil sige, at de unge både kan vælge at være medlem af den klub der hører til deres skole samt den klub der hører til deres boligområde, men kun betale kontingent til klubben i deres boligområde. Mulige ændringer beskrevet i dette afsnit: Det nedsatte kontingent fastholdes og udvides til alle udsatte boligområder og vurderes hvert tredje år. Alle områder kan vælge at nedsætte kontingentet, men de skal selv finansiere den manglende forældrebetaling. Modellen med nedsat kontingent afskaffes efter forsøgsperiodens udløb. Det differentierede kontingent bevares Delt klubmedlemskab til unge der, på baggrund af et vurderet sprogstøttebehov, går i skole uden for eget boligområde. Samspillet mellem FU- og FO-klubberne I den nuværende model har den fysiske placering af FO-klubberne indvirkning på fordelingen af FU-budgettet imellem områderne, idet der tages højde for FO-pladsernes fordeling, når FU-budgettet beregnes. Hvis et FU-område har mange FO-pladser, vil området således få tildelt et mindre FU-budget. FO-ressourcerne er ikke ligeligt fordelt på områderne. Begrundelsen for at FO-klubberne har indflydelse på budgettildelingen til FU-områderne er, at ungdomsklubberne og FOklubberne deler den samme aldersgruppe (14-17 år). Tanken har derfor været, at i de FU-områder hvor der er en FO-klub, er et mindre behov for pladser i en kommunal ungdomsklub. FO-klubbernes indvirkning på FU-budgettet beskrives mere indgående i gennemgangen af den nuværende budgettildelingsmodel. Forventninger til samarbejdet mellem FU- og FO-klubberne er beskrevet i FU-planen. Kriterierne for tildeling af budget til FO-klubberne er reguleret i Folkeoplysningsloven. Det er på baggrund af Folkeoplysningsloven ikke muligt at knytte yderligere krav til tilskuddet, end de der er beskrevet i loven. Side 6 af 59

7 Det vurderes, at der er væsentlig forskel på, i hvilken grad de forskellige FO-klubber løfter opgaven med særligt de udsatte og handicappede unge, ligesom samarbejdet med FU-klubberne i de enkelte områder varierer. Der beskrives i analysen to modeller i forhold til det fremtidige samarbejde med FO-klubberne. I den første model tydeliggøres forventningerne til FO-klubberne og den fremadrettede opfølgning på forventningerne styrkes. FOressourcerne kan i denne model reduceres til at tælle 50 % i forhold til beregningen af FU-budgettet (i dag tæller de 100 %). I den anden model beskrives der ikke yderligere forventninger til FOklubberne, men budget, administration og tilsyn flyttes til Kultur og Borgerservice. Kultur og Borgerservice er ansvarlig for de øvrige budgetområder under Folkeoplysningsloven. Midlerne til de åbne ungdomsskoleklubber foreslås fortsat administreret af, da de åbne ungdomsskoleklubber er en del af FU-tilbuddene. Se tabel 10 for de omfordelingsmæssige konsekvenser ved de to modeller. Mulige ændringer beskrevet i dette afsnit: Det nuværende samarbejde mellem FU- og FO-området bevares, og forventningerne tydeliggøres, ligesom der vil bliv fulgt tættere op på forventningerne. FO-ressourcerne tæller 50 % i forhold til beregningen af FU-budgettet. Budget, administration og tilsyn for FO-klubberne flyttes til Kultur og Borgerservice. FU-området vil i denne model samarbejde med FO-klubberne på lige fod med andre private klubber og fritidstilbud. FO-ressourcerne tæller i denne model 0 % i forhold til beregningen af FU-budgettet i de enkelte områder. Budgettildelingsmodel baseret på demografi FU-områdets budgettildelingsmodel er i dag i væsentlig grad baseret på placeringen af de eksisterende fysiske enheder, hvilket kan være hæmmende for en løbende tilpasning til de aktuelle behov. Derfor er det i analysen beskrevet hvordan budgettildelingsmodellen fremadrettet i langt højere grad kan blive baseret på demografiske faktorer (antal årige). Analysen tager udgangspunkt i, at klubbudget, legepladsbudget samt bygningsbudget fordeles alene efter demografiske forhold. Side 7 af 59

8 De omfordelingsmæssige konsekvenser ved at overgå til en demografisk model er beskrevet i tabel 11. Mulige ændringer beskrevet i dette afsnit: Klubbudget, legepladsbudget og bygningsbudget fordeles alene efter demografiske kriterier (antal årige). Samlede konsekvenser Sidst i analysen præsenteres 7 forskellige modeller, som alle tager afsæt i en demografisk fordelingsmodel, men hvor de sociale kriterier samt FO-klubberne vægtes forskelligt. De 7 modeller er således forskellige kombinationer af de elementer, der beskrives i den første del af analysen (og som kort er opridset ovenfor). Uanset hvilken samlet model der vælges, vil en ny budgettildelingsmodel få omfordelingsmæssige konsekvenser. De omfordelingsmæssige konsekvenser er samlet beskrevet i tabel 13, 14 og 15. Beskrivelse af FU-klubberne FU-områdets målgruppe er 5. klasse til 17 år. FU-tilbuddet er organiseret i 9 fritidscentre, som hver ledes af en FU-leder. FU-klubberne er opdelt i fritids- og ungdomsklubber. Fritidsklubbernes målgruppe er fra 5. klasse til 13 år og ungdomsklubberne er målrettet unge mellem 14 og 17 år. De pædagogisk ledede legepladser hører også under FU-områderne. De pædagogisk ledede legepladser henvender sig primært til unge fra 5. klasse til 13 år. De pædagogisk ledede legepladser er en slags værested for målgruppen, hvor de kan komme uden at have medlemskab, og hvor der er voksne til stede, men hvor der ikke er samme personaledækning som i eksempelvis en klub. De pædagogisk ledede legepladser anvendes desuden af andre brugere end den beskrevne målgruppe. Eksempelvis kommer mange dagplejere, dagtilbud og småbørnsfamilier også på de pædagogisk ledede legepladser i dagtimerne og weekenden. Der er også 5 åbne ungdomsskoleklubber som er organiseret i FUområderne. De åbne ungdomsskoleklubber er oprettet efter de samme betingelser som FO-klubberne og modtager tilskud fra rammen som fordeles af Folkeoplysningsudvalget (FO-klubberne og rammerne herfor beskrives nærmere i næste afsnit). De åbne ungdomsskoleklubber er i modsætning til FO-klubberne organisatorisk forankret i de enkelte Side 8 af 59

9 FU-områder, ligesom de ansatte i de åbne ungdomsskoleklubber er kommunalt ansatte. Fritids- og ungdomsklubberne har ikke en fælles åbningstid, da det enkelte tilbud tilrettelægger åbningstiden ud fra de lokale behov. Generelt er fritidsklubberne dog åbne fra mellem og til mellem og Herudover har mange af fritidsklubberne åbne en enkelt aften om ugen. Ungdomsklubberne har typisk åbent fra mellem og til mellem og Mange af ungdomsklubberne giver desuden mulighed for, at medlemmerne kan komme i den sidste del af fritidsklubbens åbningstid. Ungdomsklubberne har typisk åbent to til tre dage om ugen. Herudover har mange af ungdomsklubberne åbent en eftermiddag i weekenden. FU-planen blev vedtaget i 2007 og er den overordnede politiske ramme for FU-tilbuddet. Med vedtagelsen af FU-planen blev det besluttet, at kommunens fritids- og ungdomsskoletilbud i særlig grad skal målrettes de udsatte unge. Det vil sige, at FU-områderne har et særligt ansvar i forhold til at sikre en målrettet og kvalificeret indsats for de udsatte unge i Aarhus Kommune. En del af den opgave består i at sikre, at klubberne er opsøgende i forhold til de udsatte unge, at de aktivt støtter de unge der er i fare for enten ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, og at de generelt har en særlig opmærksomhed på de udsatte unge. I tabel 1 er en oversigt over de enkelte FU-områders børnetal samt andel medlemmer af målgruppen i den enkelte aldersgruppe i områderne. I oversigten er andelen af medlemmer for år delt op i FU- og FO-klubber. Det er i den nuværende budgettildelingsmodel forudsat, at klubberne har en dækningsgrad på 30 % i fritidsklubberne og 15 % i ungdomsklubberne i forhold til målgruppen. Side 9 af 59

10 Tabel 1. Oversigt over antal klubber og medlemmer i FU-områderne FU-område Børnegrundlag 5. kl. 13 år år 5. kl. 13 år år Antal/ % af målgruppen i området Antal klub ber * Antal/ % af den samlede målgruppe i området Antal klubber* FU FO I alt FU FO I alt Grenåvej Øst / /4 84/ 5 156/ Grenåvej Vest / /8 338/22 465/ Randersvej / /11 156/11 139/ Viborgvej / /13 297/16 536/ Silkeborgvej / /7 132/8 253/ Gellerup / /23 213/44 324/ Skanderborgvej /46 118/7 63/4 181/ Horsensvej / /9 81/5 215/ Oddervej /47 5 0/0 394/22 394/ I alt / / / / *Antal klubtilbud er opgjort som alle klubber samt underafdelinger, der har selvstændig indskrivning. Klubbernes brugere Som beskrevet, har FU-områderne en særlig opgave i forhold til de udsatte unge, hvorfor en relativ stor del af klubbernes unge hører til denne målgruppe. I de seneste kvalitetsrapporter for FU-områderne er der blevet set på, hvilke unge det er der benytter klubberne (medlemslister). Resultaterne viser, at klubberne generelt har kontakt til de unge, der ikke starter på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet grundskole, de unge der har de laveste gennemsnit i afgangsprøverne dansk og matematik samt en relativ høj andel af unge med anden etnisk baggrund. Med andre ord tyder resultaterne i kvalitetsrapporterne på, at det er lykkedes for FU-områderne at nå de udsatte unge. Selv om FU-klubberne har en særlig opgave med at understøtte de udsatte unge, er det også vigtigt, at klubberne har medlemmer blandt de ressourcestærke unge. Dette skyldes blandt andet, at en stor del af understøttelsen af de udsatte unge sker ved at integrere dem i et positivt normfællesskab med de øvrige unge i klubberne. Klubberne er således et sted, hvor både udsatte og ressourcestærke unge mødes i et ligeværdigt ungemiljø. Herudover tilrettelægger FU-områderne også særlige indsatser for de udsatte unge. Disse indsatser er både integreret i de traditionelle klubaktiviteter og som særskilte tiltag målrettet bestemte unge. Side 10 af 59

11 Beskrivelse af FO-klubberne Folkeoplysningsklubberne (FO-klubberne) er oprettet på baggrund af Folkeoplysningsloven og er organiseret med reference til Folkeoplysningsudvalget. FO-klubberne modtager kommunalt tilskud, men er private klubber/foreninger. Ansvaret for FO-klubbernes drift er placeret hos den enkelte FO-klubs bestyrelse. Det betyder, at ledere og medarbejdere i FO-klubberne ikke er ansat af Aarhus kommune, men af bestyrelserne. FO-klubberne er målrettet unge fra år, og FU- og FOklubberne deler derfor samme aldersgruppe. Den økonomiske ramme for FO-klubberne er i 2012 ca. 14 mio. kr. Det er Folkeoplysningsudvalget som udmønter rammen ud fra principper for tildeling af budget til FO-klubber og åbne ungdomsskoleklubber, som er vedtaget af Folkeoplysningsudvalget. Kriterierne for at opnå midler er objektive kriterier som blandt andet udarbejdelse af virksomhedsplan, årsrapport, årsregnskab, medlemstal, åbningstimer etc. Alle klubber der opfylder lovens formål kan i princippet søge om tilskud, men i praksis er det alene de allerede eksisterende FO-klubber som søger tilskud. Ca. 2 mio. kr. af de 14 mio. som Folkeoplysningsudvalget udmønter, tildeles de åbne ungdomsskoleklubber, som er kommunale klubber der drives efter de samme betingelser som FO-klubberne. Der er 5 åbne ungdomsskoleklubber, og der er organisatorisk forankret som del af FU-områderne (beskrevet i forrige afsnit). Det er som, på vegne af Folkeoplysningsudvalget, administrerer midlerne til FO-klubberne, og det er også som kontrollerer regnskab og fører tilsyn med FO-klubberne. Budgettet til FO-klubberne er således også placeret i. Tilskuddet til FO-klubberne er reguleret af Folkeoplysningsloven og der kan ikke stilles yderligere krav til FO-klubberne end de der er beskrevet i loven. Lovens krav tager afsæt i, at der skal være tale om en folkeoplysende forening, herunder blandt andet: Have formuleret et formål med foreningsdannelsen som fremgår af vedtægten. Have en bestyrelse Skal som udgangspunkt være åben for alle Være almennyttig og kontinuerlig Være demokratisk opbygget Side 11 af 59

12 Bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer I bilag 1 er et uddrag af de relevante paragraffer i Folkeoplysningsloven. Der er i FU-planen beskrevet en række forventninger til FO-klubbernes rolle i det samlede FU-tilbud, men disse er på baggrund af Folkeoplysningsloven ikke knyttet til tilskuddet. Klubbernes ansøgninger til folkeoplysningsudvalget sagsbehandles indledningsvis af Økonomi og Pædagogisk afdeling i, som udarbejder et forslag til en fordeling af midlerne på baggrund af de indkomne ansøgninger og en tilskudsmodel vedtaget af folkeoplysningsudvalget. Den gældende tilskudsmodel fordeler hovedsageligt tilskuddene efter antal indskrevne medlemmer i klubberne og klubbernes åbningstid. Herudover indgår dog en række særlige hensyn i forhold til forskellige typer af klubber. Tilskuddene til klubberne uddeles dels som et antal bevilligede medarbejdertimer og dels som et driftstilskud. Tildelingen til FO-klubberne i 2012 er vist i tabel 2. I beregningen af det samlede tilskud er de tildelte timer omregnet til kr. efter tilskudsmodellens standardtimeløn. Det skal bemærkes, at der ikke er lønsumstyring på området. FOklubberne bliver bevilliget et antal medarbejdertimer, og klubberne kontrolleres i forhold til timeforbruget ikke i forhold til den samlede lønomkostning. En eventuel overskridelse af den samlede lønramme modregnes kollektivt i den samlede tildeling til FO-klubberne i efterfølgende budgetår. Side 12 af 59

13 Tabel 2 viser en oversigt over FO-klubberne og de Åbne Ungdomsskoleklubber fordelt på FU-områder. Tabel 2. FO-klubber og Åbne ungdomsskoleklubber 2012 Område Klub Medlemmer Samlet tilskud Grenåvej øst ÅU (Skødstrup) ÅU (Sølyst) Grenåvej øst Total Grenåvej vest FO UK Elev FO UK Hjortshøj FO UK Hårup FO UK Vejlby Risskov Grenåvej vest Total Randersvej FO UK Nydam FO UK Skejby Lisbjerg FO UK Spørring FO UK Trige Randersvej Total Viborgvej FO - UK Tilst FO UK Sabro FO UK Skjoldhøj Viborgvej Total Silkeborgvej FO UK Harlev ÅU (Engdal) Silkeborgvej Total Gellerup FO UK Grimhøj ÅU (Tovshøj) Gellerup Total Skanderborgvej FO UK Kolt Skanderborgvej Total Horsensvej FO UK Frederiksbjerg Horsensvej Total Oddervej FO UK Beder FO UK Malling FO UK Solbjerg ÅU (Kragelundskolen) Oddervej Total I alt Åbne Ungdomsskoleklubber I alt FO-klubber I alt Oplysningerne i tabellen stammer fra FO-klubbernes ansøgninger om tilskud for 2012, hvor blandt andet forventet medlemstal fremgår. Oversigten illustrerer, at der er stor spredning på, i hvilke FU-områder der er FO-klubber. Generelt kan det udledes af oversigten, at FOklubberne ikke er stærkt repræsenteret i de udsatte boligområder. Klubberne i Tilst og Toveshøj er undtagelserne. Motocrossklubben Grimhøj i Toveshøj er et bydækkende tilbud og har udsatte unge fra Toveshøj/Gellerup som medlemmer, men en stor del af klubbens medlemmer kommer også fra andre dele af byen, idet denne klub er den eneste i byen som tilbyder motocross aktiviteter. Side 13 af 59

14 Tilsynet med FO-klubberne føres af ved at FO-klubberne hvert andet år sender en virksomhedsplan, hvorefter kommenterer på hver enkelt virksomhedsplan samt forelægger Folkeoplysningsudvalget et kort sammendrag. Herudover er der et pædagogisk tilsynsbesøg hvert andet år. Den nuværende budgettildelingsmodel og budget på FU-området FU-området har en fast økonomisk ramme som fordeles ud til de 9 FU-områder på baggrund af den gældende budgettildelingsmodel. FUområdernes budget er i dag sammensat af 8 elementer: 1) Løn til FU leder 2) Klubbudget 3) Budget til pædagogisk ledede legepladser 4) Midler til social udsatte 5) Handicapmidler 6) Ungdomsskolebudgettet 7) Bygningsbudgettet 8) Øvrige budgetposter Tabel 3 er en oversigt over budgettet for 2012 opdelt i de 8 budgetelementer. Budgettet er desuden vist fordelt på de 9 FU-områder. Tabel 3. Budgettets sammensætning opdelt på områder budget Mio. kr. Område FUleder løn Klub ber Legepladser Grenåvej Øst 0,6 10,5 1,1 0,0 8,1 2,8 1,0 0,2 24,3 Grenåvej Vest 0,6 10,8 1,4 0,7 6,2 2,4 1,3 0,3 23,6 Randersvej 0,6 11,9 2,7 1,7 8,1 2,3 1,5 0,4 29,2 Viborgvej 0,6 11,2 5,4 3,4 14,0 2,8 1,7 0,3 39,4 Silkeborgvej 0,6 8,7 0,0 0,4 2,6 2,7 0,7 0,2 16,2 Gellerup 0,6 4,0 1,6 3,8 3,4 1,2 0,8 0,9 15,8 Socialt udsatte Handicap Ungdomsskolen Bygnings budget Øvrige Skanderborgvej 0,6 11,4 1,1 1,4 8,0 2,7 1,2 0,3 26,8 Horsensvej 0,6 9,0 4,6 0,8 9,2 2,4 1,1 0,2 27,8 Oddervej 0,6 9,4 2,4 0,3 4,5 2,9 1,0 0,3 21,2 I alt 5,2 86,8 20,2 12,5 64,0 22,2 10,6 3,0 224,3 I alt Side 14 af 59

15 Nedenfor er en beskrivelse af de 8 elementer i budgettet. 1) Løn til FU leder Hvert område tildeles et fast budget til finansiering af FU lederens løn. Beløbet er i 2012 på 0,6 mio. kr. 2) Klubbudget De ca. 87 mio. kr. i klubbudgettet tildeles med henblik på drift af kommunes fritids- og ungdomsklubber. Der findes ingen budgetmodel mellem kommunes centrale kasse og på FU-området. Der sker derfor ingen regulering af det samlede klubbudget (de 87 mio. kr.) efter antallet af børn og unge i målgruppen. Der bliver således ikke automatisk tilført flere penge til FU-området, fordi antallet af årige i kommunen stiger. Det samlede budget kan dog ændre sig som følge af ændringer i antallet af medlemmer i klubberne. Hvis antallet af medlemmer stiger, vil de øgede indtægter fra forældrebetalingen betyde en højere budgettildeling til klubberne. Det samlede budget fordeles ud på FU-områderne efter den gældende budgettildelingsmodel på området. De centrale forudsætninger i den nuværende model er, at hvert klubtilbud (fysisk enhed) for Klasse (11-13 år) tildeles et grundbeløb på ca kr. Hvis klubben derudover har et klubtilbud for de årige gives yderligere ca kr. Af de ca. 87 mio. kr. i klubbudgettet i budget 2012 gives de 31 mio. kr. svarende til 36 pct. i form af grundbeløb, mens den øvrige del (jf. nedenfor) tildeles efter områdets børnetal (demografi) og antallet af medlemmer i klubberne. De beskrevne grundbeløb tildeles for de klubber som eksisterede på tidspunktet for vedtagelsen af FU-planen i Der er efterfølgende oprettet nye klubafdelinger som i nogle tilfælde ligger på separate adresse, men som ikke udløser de beskrevne grundtilskud. Tabel 4 nedenfor viser, hvor mange klubber der udløser grundbeløb i de forskellige områder. Udover grundtilskuddet tildeles områderne et beløb på kr. pr. barn til 30 % af de årige og 15 % af de årige i området. Disse andele kan anskues som en fiktiv dækningsgrad for aldersgrupperne i hvert område. Hvis den faktiske dækningsgrad i området er højere, dvs. hvis antallet af faktiske medlemmer i klubberne overstiger de 30 % eller 15 %, vil de yderligere pladser alene udløse nettoforældrebetalingen. I den nuværende model har den fysiske placering af FO-klubberne indvirkning på fordelingen af FU-budgettet imellem områderne, idet FO- klubbernes medlemstal indregnes i det enkelte områdes dæk- Side 15 af 59

16 ningsgrad. FO-klubberne retter sig mod de årige, og indgår i den fiktive dækningsgrad på 15 pct. til denne aldersgruppe. Hvis der i et område er mange FO-pladser, vil området således få tildelt et mindre FU-budget. Begrundelsen for den nuværende ordning er, at FOklubberne bidrager til løsningen af opgaven med målgruppen i området på lige fod med FU-klubberne. Som det fremgår af tabel 2, er FOressourcerne ikke ligeligt fordelt i områderne. 3) Budget til pædagogisk ledede legepladser Budgettet til de pædagogisk ledede legepladser fordeles til FUområderne efter legepladsernes geografiske placering. Hver legeplads tildeles et fast beløb på mellem 1,2 mio. kr. og 1,6 mio. kr. Heri indgår budget til lønninger, aktiviteter, materialer, bygningsmæssige forhold og ledelse. 4) Midler til social udsatte Midlerne til socialt udsatte fordeles på baggrund af objektive sociale kriterier. Modellen fordeler budgettet efter: - foranstaltninger pr. bopæl (0-17 år) - andelen af fripladser pr. bopæl (7-17 år) - antal sigtede og sigtelser pr. bopæl (15-17 år) - andelen af børn og unge med dansk som andetsprog i skolerne. Når midlerne uddeles til FU-områdernes sker det på baggrund af de fire kriterier. 5) Handicapmidler Handicapmidlerne tildeles til områderne efter den eksisterende handicapmodel som blev vedtaget af byrådet i forbindelse med budget En del af midlerne fordeles i øjeblikket via en overgangsordning fra den tidligere model. Handicapmodellen er vedtaget på tværs af s tilbud, og er ikke en del af denne analyse. 6) Ungdomsskolebudgettet De ca. 22,2 mio. kr. i ungdomsskolens budget fordeles efter en selvstændig budgettildelingsmodel. 17,8 mio. kr. fordeles demografisk efter antallet af årige i områderne, 3 mio. kr. fordeles som faste beløb til ledelse og administration og 1,4 mio. kr. tildeles til tværgående aktiviteter. Der vil i denne analyse ikke blive set på dette budgetelement. Side 16 af 59

17 7) Bygningsbudgettet Bygningsbudgettet skal finansiere FU-områdets udgifter til el, vand varme, vedligeholdelse og rengøring. Budgettet fordeles efter de bygningsmæssige forhold og er knyttet til de faktiske fysiske bygninger i områderne. 8) Øvrige budgetposter FU-områderne tildeles i varierende omfang en række mindre budgetposter herunder budget til pædagogpraktikanter, opsøgende medarbejdere og dyrehold. Dette element vil ikke blive belyst i denne analyse. Herudover er heltidsundervisningen og flexskolen en del af FUtilbuddet. Disse tværgående tilbud indgår ikke som en del af denne analyse. Udfordringer ved den nuværende budgettildelingsmodel Som beskrevet, tildeles en væsentlig del af budgettet ud fra den geografiske placering af de fysiske enheder (klubber og legepladser). Dette sker dels i form af de grundtildelinger der gives til klubberne (ca. 31 mio. kr.) og dels i form af de faste tildelinger til legepladserne (ca. 20 mio. kr.). Også bygningsbudgettet (10,6 mio. kr.) til klubberne er i dag knyttet op på de konkrete fysiske enheder. Antallet af fysiske enheder i områderne er delvist historisk betinget og er ikke nødvendigvis afhængig af målgruppens størrelse (antallet af årige) i områderne. Nedenfor illustreres det hvordan den eksisterende model netop skaber en skævvridning i sammenhængen mellem målgruppens størrelse og de økonomisk ressourcer i områderne. Tabel 4 illustrerer fordelingen af klubber og legepladser i områderne. For klubberne viser tabellen de klubber som udløser grundtildelingen. Som det fremgår af tabellen, er antallet af klubber og legepladser ikke ligeligt fordelt mellem områderne. Særligt legepladserne er skævt fordelt på områderne. Herudover viser tabel 4 en beregning af forholdet mellem antallet af børn og unge i målgruppen og antallet af tilbud i områderne. Et lavt antal børn pr. klub viser i denne sammenhæng, at området har relativt mange klubber som udløser grundtildeling set i forhold til målgruppens størrelse. Vedrørende klubberne har særligt Randersvej et væsentligt lavere antal børn pr. klub end de øvrige områder. Vedrørende legepladserne har særligt Viborgvej og Horsensvej et lavt antal børn pr. legeplads. Side 17 af 59

18 Tabel 4. Fordelingen af klubtilbud som udløser grundtilskud samt legepladser i FU-områderne Klubber for år Antal årige pr. klub tilbud Klubber for år Antal årige pr. klub tilbud Antal Legepladser i området Antal årige pr. legeplads Område Grenåvej Øst Grenåvej Vest Randersvej Viborgvej Silkeborgvej Gellerup Skanderborgvej Horsensvej Oddervej I alt Tabel 5 viser sammenhængen mellem ressourcefordeling og målgruppens størrelse i områderne. I opgørelsen ses der bort fra de budgetelementer, som er direkte begrundet i særlige forhold eller opgaver i områderne herunder hovedsageligt handicapbudget (børn med de sværeste handicap), midler på baggrund af socialt udsatte og det faste budget til ledelse. Disse budgetelementer er netop skævt 2 fordelt på områderne med begrundelse i forskellige opgaver og forhold. Der ses ligeledes bort fra de dele af budgettet som allerede i dag fordeles demografisk det vil sige ungdomsskolebudgettet og en del af handicapbudgettet. De budgetelementer som indgår i opgørelsen er dermed klubbudgettet, legepladsbudgettet og bygningsbudgettet. Dermed er opgørelse i tabel 5 udtryk for de forskelle der er imellem områdernes budget pr årig, når der ses bort fra de budgetforskelle, som kan begrundes med forskellige forhold og opgaver i områderne. Som det fremgår af tabel 5, har områderne Grenåvej Vest, Randersvej, Viborgvej og Horsensvej et væsentligt højere budget pr årig end de øvrige områder. Ved at se på fordelingen af grundtilskud og legepladstildelingen ses det, hvilke dele af budgettet der driver disse forskelle. For Randersvej skyldes det høje budget pr. barn, at området har et relativt højt antal klubber og dermed en høj grundtildeling. For Viborgvej og Horsensvej skyldes det relativt høje budget pr. barn koncentrationen af legepladser i de to områder. For Grenåvej Vest er forklaringen en kombination af de to elementer. 2 Skævt i forhold til målgruppens størrelse. Side 18 af 59

19 Tabel 5. Sammenhæng mellem ressourcefordeling og målgruppe i områderne Grundtilskud til klubber samt legepladstildelinger Klub, legeplads og bygningsbudget Område mio. kr. pr årig Grundtilskud til klubber pr. Legepladsbudget pr årig årig Grenåvej Øst 12, Grenåvej Vest 13, Randersvej 16, Viborgvej 18, Silkeborgvej 9, Gellerup 6, Skanderborgvej 13, Horsensvej 14, Oddervej 12, I alt 117,3 Hvis den nuværende model ændres med afsæt i, at demografiske forhold skal vægte tungere, vil det medføre en omfordeling mellem områderne. Det vil sige, at de områder der i dag har et relativt højt budget pr. barn vil miste budget og de områder der har et relativt lavt budget pr. barn vil fremadrettet få et højere budget. I de følgende afsnit er der en beskrivelse af, hvordan den fremtidige budgettildelingsmodel for FU-området kan sammensættes. Beskrivelserne tager afsæt i tre overordnede temaer. 1. De sociale kriterier 2. Samspillet mellem FU- og FO-klubber 3. Demografisk fordeling af en større del af budgettet efter antal årige. Inden for hvert tema er en beskrivelse af forskellige ændringer som kan udgøre elementer af den samlede budgettildelingsmodel. De økonomiske konsekvenser er vist isoleret for hver af de enkelte ændringer. De økonomiske konsekvenser er i hele analysen vist som omfordelingsmæssige konsekvenser (ændringer) for FU-områderne sammenlignet med budget Beregningerne af de økonomiske konsekvenser tager i alle tilfælde udgangspunkt i, at der overordnet set skiftes til en demografisk baseret budgetfordelingsmodel. Beregningerne for de øvrige delelementer vil således ikke nødvendigvis være retvisende, hvis disse gennemføres uden at der samtidig skiftes til en demografisk model. Side 19 af 59

20 Sidst i analysen vises de samlede omfordelingsmæssige konsekvenser ved 7 forskellige samlede budgetfordelingsmodeller, som består af forskellige sammensætninger af de enkelte delelementer. Denne afsluttende del af analysen giver det samlede billede af de økonomiske konsekvenser. De sociale kriterier Som beskrevet i FU-planen, har FU-området en særlig forpligtigelse i forhold til at understøtte de udsatte unge i Aarhus Kommune. FUområdet har kontakt til de unge i den periode, hvor de unge bevæger sig fra grundskolen og videre over i en ungdomsuddannelse. Her er særligt de udsatte unge i fare for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. På den baggrund er 95 pct. målsætningen meget central for FU-områdets indsats. Herudover er det også FUområdets opgave at understøtte de udsatte unge, hvor de har behov. Det gælder både de unge som er medlem i en klub, men også de unge som af den ene eller den anden årsag har fravalgt klubben. Midler til socialt udsatte Alle FU-områderne har en forpligtigelse til at målrette deres indsats til de socialt udsatte unge, men da nogle FU-områder har en større andel socialt udsatte end andre FU-områder bliver en fast del af budgettet i dag tildelt på baggrund af antallet af socialt udsatte unge i de enkelte områder. Denne del udgør i dag 12,5 mio. kr. i budgettet (5,6 %). Som beskrevet, fordeles budgettet til de socialt udsatte unge ud fra 4 objektive sociale kriterier. Tabel 6 illustrerer fordelingen af midlerne til de udsatte unge på de enkelte FU-områder. Hvor mange midler der konkret anvendes på aktiviteter relateret til socialt udsatte i de enkelte FU-områder besluttes decentralt. Tabel 6. Fordelingen af midler til socialt udsatte i budget Område Sociale midler Andel af Sociale midler (mio. kr.) sociale midler pr årig Grenåvej Øst 0,0 0 % 0 Grenåvej Vest 0,7 5 % 244 Randersvej 1,7 14 % 709 Viborgvej 3,4 27 % Silkeborgvej 0,4 3 % 199 Gellerup 3,8 30 % Skanderborgvej 1,4 11 % 467 Horsensvej 0,8 6 % 309 Oddervej 0,3 2 % 97 I alt 12,5 100 % Side 20 af 59

21 I dag udgør de midler som uddeles på baggrund af andelen af socialt udsatte unge 5,6 % af FU-områdets budget. For at understøtte et øget fokus på udsatte unge kan det overvejes at øge andelen til socialt udsatte unge. De øgede midler til socialt udsatte kan finansieres fra det øvrige budget på FU-området 3. I tabel 7 vises de omfordelingsmæssige konsekvenser ved at øge puljen til socialt udsatte med henholdsvis 50 % og 100 %, når forøgelsen finansieres fra det øvrige FU-budget. I afsnittet som beskriver de samlede omfordelingsmæssige konsekvenser indgår der en forøgelse af de generelle midler til socialt udsatte i model 4, 5, 6 og 7. Tabel 7. Omfordelingsmæssige konsekvenser ved at øge midler til socialt udsatte. Sociale midler øges med 50 % Sociale midler øges med 100 % mio. kr. % mio. kr. % Grenåvej Øst -0,8-3,2 % -1,6-6,4 % Grenåvej Vest -0,4-1,6 % -0,8-3,2 % Randersvej 0,2 0,8 % 0,4 1,5 % Viborgvej 0,9 2,2 % 1,7 4,4 % Silkeborgvej -0,4-2,2 % -0,7-4,4 % Gellerup 1,5 9,4 % 3,0 18,8 % Skanderborgvej -0,1-0,3 % -0,2-0,7 % Horsensvej -0,3-1,0 % -0,6-2,0 % Oddervej -0,7-3,2 % -1,4-6,4 % I alt 0 0 En særlig indsats i de udsatte boligområder For at styrke den røde tråd i FU-områdernes arbejde med at understøtte de udsatte unge, kan man endvidere tildele målrettede midler til de FU-områder hvor der ligger i særligt udsatte boligområder. Tildeling af målrettede midler vil i givet fald ske med henblik på, at FUlederne i endnu højere grad end i dag kan understøtte og koordinere de samlede fritidsindsatser, herunder idrætsaktiviteter med mere, i de boligområder hvor en stor del af byens udsatte unge vokser op. Forskellen mellem de målrettede midler til udsatte boligområder og de midler som allerede i dag uddeles på baggrund af socialt udsatte unge er, at den eksisterende tildeling sker på baggrund af den gennemsnitlige udsathed i FU-områderne som helhed og ikke med afsæt i konkrete boligområder. 3 Med udgangspunkt i en demografisk baseret fordelingsmodel finansieres midlerne fra det budget som fordeles demografisk på områderne efter antal årige Side 21 af 59

22 Ud over at have fokus på den enkelte udsatte unge, er det også en særlig opgave for FU-området at sikre et målrettet og attraktivt fritidsliv for de unge der bor i de udsatte boligområder, herunder støtte fritids- og foreningslivet, som har en meget vigtig funktion i disse områder. Det er ofte vanskeligt for de frivillige foreninger at få rodfæste i de udsatte boligområder, idet forældrene i de udsatte boligområder kan have vanskeligt ved at tilbyde den nødvendige arbejdskraft, ligesom de unge ofte ikke kender spillereglerne i en frivillig forening. Der er derfor behov for, at FU-områderne i endnu højere grad aktivt støtter op om de frivillige foreninger, og at FU-området får et øget fokus på at tænke de frivillige foreninger ind som en del af den samlede indsats. I forhold til at understøtte fritidslivet i de socialt udsatte boligområder er det vigtigt, at der sker en koordineret og samlet indsat på tværs, både internt i kommunen samt med foreningslivet og boligforeningerne. Generelt er der i de udsatte boligområder et relativt lavt niveau af frivillige idrætsforeninger, hvorfor det er en vigtig opgave at styrke foreningerne i disse områder. En mulighed for at styrke de frivillige idrætsforeninger kan være at målrette særlige midler til de FU-områder, hvor der ligger udsatte boligområder. Midlerne skal tildeles med fokus på, at FU-området yderligere skal styrke indsatsen for et tæt tværfagligt samarbejde mellem boligforeningerne, det frivillige foreningsliv og FU-områdernes tilbud i de udsatte boligområder. Når et FU-område modtager midler på baggrund af et specifikt udsat boligområde, vil forventningen til området derfor være, at der sættes øget fokus på at understøtte foreningslivet i samarbejde med boligforeningen. Eksempler herpå kan være: Et tættere decentralt arbejde på tværs o Herunder udarbejdelse og koordinering af samarbejdsmodel med de relevante lokale aktører om hvordan ressourcerne udnyttes bedst muligt i forhold til målgruppen Direkte understøttelse af de frivillige foreninger gennem eksempelvis aflastende medarbejdere, aktiv anvendelse af ungdomsskolen i forhold til aktiviteter i foreningsregi, støtte til at imødekomme formelle krav, udlån af lokaler etc. Hjælp til rekruttering og fastholdelse af trænere og ledere. Side 22 af 59

23 I områder hvor der ikke er et foreningsliv, skal der gøres en særlig indsats for at skabe rammerne for et foreningsliv. Der skal i tilrettelæggelsen af indsatsen tages særligt hensyn til de lokale faktorer og udfordringer. FU-lederen har som følge af sin rolle i området et grundigt kendskab til de lokale forhold, hvorfor det vil være naturligt, at FU-lederen bliver ansvarlig for at koordinere og understøtte samarbejdet i de udsatte boligområder. Et styrket samarbejde mellem FU-områderne og det frivillige foreningsliv i de udsatte boligområder kan blandt andet være med til at sikre kontinuitet i indsatsen for de unge med rodfæste i foreningerne. En kontinuerlig indsats gennem de frivillige foreninger med støtte fra og i samarbejde med FUområderne, forventes at give en bedre samlet indsats for de unge end eksempelvis de mange enkeltstående projekter. I samarbejdet skal der desuden være opmærksomhed på, at drivkraften i foreningerne er de frivillige medarbejdere, hvorfor FU-områdets rolle netop er at understøtte og samarbejde med foreningerne, uden at gå ind og overtage foreningernes arbejde. Definition af udsatte boligområder Boligområderne er udvalgt på baggrund af, at de enten fremgår på regeringens liste over særligt socialt udsatte områder eller at de enten har en helhedsplan eller at der er planlagt en helhedsplan for området. Helhedsplanerne udarbejdes med afsæt i det boligsociale monitoreringssystem (BoSocData). Helhedsplanerne indsendes til landsbyggefonden af boligselskabet via Miljø og Teknik efter godkendelse i den tværmagistratslige styregruppe for udsatte boligområder. Når Landsbyggefonden har godkendt ansøgningen, kan helhedsplanen sættes i gang. Midlerne tildeles i mindst tre år for at sikre kontinuitet i ressourcetildelingen til det enkelte FU-område. af Hvorvidt der er nye boligområder der også bør omfattes af tildelingen vil blive vurderet hvert tredje år. Side 23 af 59

24 Tabel 8. Socialt udsatte boligområder Boligområde FU-Område Indsats Gellerup/Toveshøj Gellerup Fremgår på regeringens liste over særlig socialt udsatte boligområder Har eksisterende helhedsplan og har planlagt ny helhedsplan Viby Syd Skanderborg Har planlagt helhedsplan Bispehaven Viborgvej Fremgår på regeringens liste over særlig socialt udsatte boligområder Har eksisterende helhedsplan og har planlagt ny helhedsplan Frydenlund Viborgvej Har eksisterende helhedsplan og har planlagt ny helhedsplan Langkærparken Viborgvej Har planlagt helhedsplan Herredsvang Viborgvej Har eksisterende helhedsplan og har planlagt ny helhedsplan Skovgårdsparken Silkeborgvej Har eksisterende helhedsplan Kalmargade Randersvej Har eksisterende helhedsplan og har planlagt ny helhedsplan Møllevangen Viborgvej Har eksisterende helhedsplan og har planlagt ny helhedsplan Rundhøj Horsensvej Har eksisterende helhedsplan og har planlagt ny helhedsplan Holmstrup Viborgvej Har eksisterende helhedsplan Elstedhøj Grenåvej V Har planlagt helhedsplan Trigeparken Randersvej Fremgår på regeringens liste over særlig socialt udsatte boligområder Har eksisterende helhedsplan og har planlagt ny helhedsplan Den målrettede tildeling til de 13 udsatte boligområder kan ske som en fast tildeling pr. boligområde. I beregningerne i tabel 9 nedenfor tages der udgangspunkt i, at hvert boligområde udløser en tildeling til FU-området på 0,5 mio. kr. med henblik på at målrette indsatsen i forhold til foreningslivet. Hvis et FU-område har 2 udsatte boligområder, vil FU-området således modtage en samlet tildeling på 1 mio. kr.. Med 13 udsatte områder vil der skulle afsættes 6,5 mio. kr. af FUbudgettet til denne indsats. Hvis man ser på tabel 5, som fremgår tidligere i analysen, illustreres det, at bestemte FU-områder i dag som helhed modtager et væsentligt højere budget pr årig, selv når der tages højde for forskelle i den samlede sociale udsathed i områderne. De pågældende områder modtager altså i dag gennemsnitligt flere ressourcer end de øvrige områder pr. ung, uden at dette kan begrundes i større social udsathed eller andre særlige opgaver. Som beskrevet skyldes den højere budgettildeling, at områderne relativt set har flere klubber og legepladser end de øvrige områder og derfor modtager forholdsvis store grundtildelinger. De 6,5 mio. kr. kan på den baggrund for eksempel finansie- Side 24 af 59

25 res ved at reducere udgifterne i de FU-områder, som i dag har stort antal klubber og legepladser og dermed et højt budget pr årig. Dette vil kunne ske gennem strukturelle tilpasninger og herigennem besparelser på bygningsdrift, ledelse og administration og andre udgifter som er forbundet med at drive selvstændige fysiske enheder. Tabel 9 viser de omfordelingsmæssige konsekvenser ved en målrettet tildeling til de socialt udsatte boligområder. Tabellen viser også effekten af finansieringen, samt de samlede nettoeffekter for FUområdernes budget. Det skal her bemærkes, at den del af finansieringen som kommer fra lukning af fysiske enheder repræsenterer en mindreudgift for de pågældende FU-områder. Tabel 9. Omfordelingsmæssige konsekvenser tildeling af målrettede midler til udsatte boligområder. Finansiering ved lukning af fysiske enheder samt fra overordnet ramme. Tildeling (brutto) Finansiering Samlet betydning for FUområdernes budget (netto) Tildeling af målrettede midler til udsatte boligområder Finansiering ved lukning af klubber og legepladser Finansiering fra øvrigt FU-budget mio. kr. % af budget Grenåvej Øst 0,00 0,00-0,07-0,07-0,28 % Grenåvej Vest 0,50-1,03-0,06-0,59-2,49 % Randersvej 1,00-2,33-0,06-1,38-4,73 % Viborgvej 3,00-1,30-0,07 1,63 4,13 % Silkeborgvej 0,50 0,00-0,05 0,45 2,77 % Gellerup 0,50 0,00-0,04 0,46 2,94 % Skanderborgvej 0,50 0,00-0,07 0,43 1,61 % Horsensvej 0,50-1,30-0,06-0,86-3,09 % Oddervej 0,00 0,00-0,07-0,07-0,35 % I alt 6,50-5,95-0,55 0,00 Bilag 3 indeholder en behandling af klub- og legepladslukninger som et muligt håndtag til budgetreduktioner i de berørte FU-områder. Det forudsættes, at lukning af en fysisk klub vil medføre en besparelse på ca. 1. mio. kr., mens lukning af en legeplads vil medføre en besparelse på ca. 1,3 mio. kr. I de forudsatte besparelser er det indregnet, at de børn og unge som i dag bruger de pågældende tilbud fremadrettet vil skulle indskrives i de tilbageværende tilbud i FU-området. Opgørelsen i tabel 5 illustrerer, at de fire områder; Grenåvej Vest, Randersvej, Viborgvej og Horsensvej samlet set har et relativt højt tilbud (fysiske enheder) i forhold til målgruppens størrelse, hvorfor de Side 25 af 59