Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi 2015

Transkript

1 Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi 2015 November 2015

2 Indholdsfortegnelse 3 1. Forord og resume 4 2. Hovedtal de seneste 5 år Elevtal Overskud og overskudsgrader Indtægtssiden Omkostninger 9 3. Investering og finansiering Investeringer Finansiering Produktivitet 12 Skoler, der indgår i analysen 13 Kontaktpersoner 2

3 1. Forord og resume Deloitte har igen i år udarbejdet en analyse af 55 større frie grundskolers økonomi. Over de seneste år har der været elevtilgang i sektoren, og de 55 skoler, der indgår i analysen, omfatter ikke alle frie skoler med mere end 400 årselever. Skolerne har igen i oplevet en vækst i elevtallet. Elevtallet er fortsat en vigtig driver for skolernes økonomi. Skolerne har formået at realisere et gennemsnitligt overskud i på 0,7 mio.kr. mod 1,7 mio.kr. i. 12 skoler havde underskud i mod 3 skoler i. Gennemsnitligt overskud for de skoler, der havde positivt resultat i udgjorde 1,2 mio.kr. Overskudsgraden er faldet betydeligt i. var i særdeleshed præget af lock-outen, og overskudsgraderne i var således ekstraordinært høje. Taksterne for blev reduceret betydeligt. Væsentlige hovedtal vedr. driften Gennemsnit Overskud mio.kr. 0,7 1,7 1,3 1,1 0,6 Årselevtal Overskudsgrad 1,7 5,1 3,6 3,2 1,6 Ved vurdering af overskud skal opmærksomheden henledes på, at skolernes overskud skal være tilstrækkeligt til at de kan betale afdrag på gæld og foretage nødvendige investeringer. Skolerne har i de seneste år investeret betydelige beløb i ejendomme og undervisningsudstyr mv. I gennemsnit havde skolerne anlægsaktiver for 38 mio.kr. ultimo, mod 33 mio.kr. ultimo. Anlægsinvesteringerne er i høj grad belånt med langfristet gæld primært realkreditlån. Den bogførte langfristede gæld udgjorde ca. 18 mio.kr. ultimo i gennemsnit pr. skole, mod 16 mio.kr. ultimo. Soliditetsgraden og finansieringsgraden ligger på et stabilt niveau over perioden - efter en forringelse af begge nøgletal i. Væsentlige hovedtal vedr. balancen Gennemsnit Soliditetsgrad 40,7 41,0 38,6 37,8 37,5 Finansieringsgrad 46,1 45,4 45,4 45,5 45,7 Den gennemsnitlige soliditetsgrad er faldet samtidig med, at den gennemsnitlige finansieringsgrad er forøget i. Udviklingen i begge disse nøgletal er udtryk for en forringelse fra til. Selv om skolerne har oplevet stigning i elevtallet, er der fortsat udfordringer på enkelte skoler. Få skoler ligger dog i farezonen med lav soliditetsgrad og lav likviditetsgrad: - 4 Skoler har en soliditetsgrad under skoler har en soliditetsgrad under 25 samtidig med en overskudsgrad under 2. Dette er en stigning i forhold til på 4 skoler, hvor 3 skoler havde soliditetsgrad under 25 og overskudsgrad under 2. Visse tilskudstakster blev reduceret i, og i 2015 indføres endnu en dispositionsbegrænsning. Første udmeldinger om Finanslov 2016 viser heller ikke positive tendenser tværtimod. Bag om analysen Vi har hentet data fra ministeriets regnskabsportal. Der kan derfor være afvigelser i forhold til aflagte årsrapporter og data er ikke fuldstændigt verificeret til de indtastede data. Der er heller ikke vurderet effekt af eventuelle revisorforbehold mv. Regnskabsmæssige begreber svarer til de begreber, der er defineret i regnskabsbekendtgørelsen, svarende til de indberettede regnskabstal. De statistiske begreber kvartiler henviser til de observationer, hvor henholdsvis 25% (1. kvartil) og 75% (3. kvartil) af observationerne ligger. 3

4 2. Hovedtal de seneste 5 år Figur 1: Udvikling i antal årselever Elevtal Skolerne har i i alt haft årselever af disse årselever var også tilmeldt skolernes SFO. I havde samme skoler årselever. Årselevtallet er dermed steget med 2,5%. 550 I gennemsnit havde skolerne 571 årselever i Som det fremgår af figur 1, ligger skolerne i 1. kvartil på 462 årselever i, mens 3. kvartil ligger på 638 årselever. Udviklingen viser, at der er stigning over hele perioden. 12 ud af 55 skoler har oplevet et fald i antallet af årselever i (9 i ). Figur 2: Udvikling i overskudsgrader Overskud og overskudsgrader Det gennemsnitlige overskud udgjorde i 0,7 mio.kr., hvilket er betydeligt mindre end i. Enkelte skoler havde underskud i. Figur 2 er bemærkelsesværdig. Skolerne oplevede en stigning i overskudsgrad frem til, hvor lock-outen var medvirkende til forøgede overskud. I er udviklingen vendt. Lavere takster og evt. merforbrug i forhold til implementering af skolereformen kan være forklaringerne på udviklingen, jf. nærmere nedenfor. 0 Nogle skoler havde høje overskudsgrader. Den maksimale observation er på 11, mens skolen med den laveste overskudsgrad ligger på

5 2.2.1 Indtægtssiden Skolernes indtægter består primært af statstilskud. I udgjorde statstilskud (forstået som driftstilskud, SFO-tilskud, inklusionstilskud mv.) ca. 68% af indtægterne, hvilket er et fald i forhold til, hvor statstilskuddet udgjorde 69% af indtægterne og, hvor andelen var 70%. Figur 3: Udvikling i indtægter pr. årselev T. kr. I forhold til antal årselever kan udviklingen illustreres som vist på figur Her fremgår det, at de gennemsnitlige indtægter pr. årselev løbende er steget over perioden frem til, hvorefter der er sket et fald. En del af forklaringen er faldet i koblingsprocenten, omlægning af tilskud til specialundervisning samt takstreduktionen i, som ikke i fuldt omfang er indhentet af skolepengestigninger. Et andet parameter er, at grundtilskud er faste, og dermed udgør disse en mindre del af indtægterne pr. årselev, når skolerne vokser. Figur 4: Udvikling i skolepenge pr. årselev På figur 4 fremgår det, at skolepengene er steget i takt med faldet i statstilskud. 18 Skolepenge pr. årselev (inkl. SFO-betaling og betaling for materialer mv.) er steget over perioden, og der er en vis spredning mellem kvartilerne. Der er en forskel på ca. 3 t.kr. mellem 1. og 3. kvartil i og gennemsnittet er steget fra ca. 16 t.kr. i til ca. 19 t.kr. i (inkl. SFO-betaling og betaling for materialer mv.). Skolepengene udgør fortsat en større andel af de samlede indtægter pr. årselev T. kr. 5

6 Figur 5: Udvikling i undervisningsomkostning pr. årselev T. kr Omkostninger Undervisningsomkostninger Omkostningerne på skolerne består primært af undervisningsomkostninger. Undervisningsomkostninger indeholder såvel løn og lønafhængige omkostninger vedrørende lærerne, som bøger, materialer mv. vedrørende undervisning. I henhold til regnskabsbekendtgørelsen indeholder de samlede undervisningsomkostninger ligeledes løn til SFO-ansatte, ansatte i børnehaver mv., samt materialer mv. vedrørende disse aktiviteter. I nedenstående figur 6 er lønomkostninger til SFO-ansatte og ansatte i børnehaver fratrukket. Figur 6: Udvikling i samlet lærerlønsomkostning pr. lærerårsværk 520 På figur 5 kan det aflæses, at gennemsnittet er steget fra, hvor nøgletallet var lavt på grund af lock-outen. Ses bort fra dette ekstraordinære år er udgifterne steget over hele perioden, selv om skolerne i gennemsnit har flere elever. Væksten har dermed ikke medført stordriftsfordele, der kunne reducere gennemsnitsomkostningen Den største post under undervisningsomkostninger er løn og lønafhængige omkostninger til lærerne T. kr. Udviklingen i nøgletallet lærerløn pr. årsværk er illustreret i figur Udviklingen viser en væsentlig stigning siden, hvor igen var ekstraordinært som følge af lock-outen. Lærerløn pr. lærerårsværk indeholder ud over indirekte lønomkostninger også undervisningstillæg, lokalløn, OK13-tillæg, trin-4-tillæg mv. som over perioden har medført stigende omkostninger. I forbindelse med skolereformen har nogle skoler også forøget antallet af undervisningstimer pr. klasse, som ligeledes trækker omkostningsniveauet op. 6

7 Ejendomsomkostninger Ejendomsomkostningerne udgør ca. 14 % af skolernes indtægter i. Ejendomsomkostninger består af el, vand og varme, vedligeholdelse samt lønninger mv. til pedel- og rengøringsmedarbejdere. Ejendomsomkostningerne indeholder også afskrivninger på skolernes bygninger, men indeholder ikke renteomkostninger. Figur 7: Udvikling i ejendomsomkostninger pr. årselev T. kr. De skoler, der har oprettet børnehave mv., skal ligeledes registrere omkostningerne hertil i denne gruppe Ses på ejendomsomkostningerne pr. årselev, er udviklingen skitseret i figur 7. 7 De skoler, der anvendes mest (3. kvartil) ligger på ca. 10 t.kr. pr. årselev og omkostningen er faldet i. Gennemsnittet ligger på ca. 9 t.kr. pr. årselev. Figur 8: Udvikling i administrationsomkostninger pr. årselev Kostafdeling/skolemad De skoler, der tilbyder skolemad, registrerer omkostningerne hertil under kostafdelingen. I har 10 af de 55 skoler registreret omkostninger til skolemad Administrationsomkostninger Administrationsomkostningerne udgør ca. 7 % af indtægterne i hele perioden T. kr. Udviklingen i administrationsomkostningerne er vist i figur

8 Figur 9: Statstilskuddets andel af de samlede driftsomkostninger pr. årselev Perspektiv har været et år, hvor overskudsgraderne blev lavere end i. Lock-out gav afvigende nøgletal i, og det ser ud til, at nøgletallene er normaliseret i. Det er dog bemærkelsesværdigt, at 12 skoler havde underskud i. Skolerne står over for faldende takster i 2016, og 2015 byder ligeledes på en dispositionsbegrænsning. Set i forhold til skolernes samlede omkostninger dækker statens takster en stadig lavere andel (se figur 9). Figur 10: Omkostningernes finansieringsgrader 100% 90% Niveauet for, hvor stor andel af de samlede driftsomkostninger pr. årselev, som statstilskuddet har dækket, har i gennemsnit vist et mindre fald frem til. I er andelen faldet bemærkelsesværdigt. Også dette forhold påvirkes af, at var et særligt år. Figuren viser, at ca. 71% af skolernes driftsomkostninger dækkes af statstilskud i. 80% 70% 60% Ses der på fordelingen af de enkelte takster, viser udviklingen, at der er forskelle mellem underdækningsgraderne i (se figur 10). 50% 40% 30% 20% 10% 0% Undervisning Ejendom Administration Stat Egen Figuren viser, at ca. 82% af undervisningsomkostningerne dækkes af undervisningstilskud, specielle tilskud og grundtaksameter. Resten, ca. 18%, af undervisningsomkostningerne (ekskl. SFO-lønninger mv.) bliver finansieret af andre indtægter primært i form af skolepenge, men også indtægter via overskud fra SFO, børnehave mv. 20% af ejendomsomkostningerne (inkl. renter og afskrivninger) finansieres via bygningstaksametertilskud. Resten finansieres via skolepenge mv. Ca. 80% af de administrative omkostninger finansieres via fællesudgiftstaksametertilskuddet. 8

9 100% 90% 80% 3. 70% Investering og finansiering 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Undervisning Ejendom Administration Stat Egen Figur 11: Udvikling i investeringer pr. årselev Investeringer Skolerne har investeret betydelige beløb de seneste år. Investeringerne er primært sket i bygninger og faciliteter. Figur 11 viser skolernes investeringsomfang pr. årselev de seneste år T. kr. Større investeringer foretages oftest med mellemrum, således at den enkelte skole ikke nødvendigvis investerer meget i hele perioden -. I gennemsnit investerede skolerne ca. 3,5 t.kr. pr. årselev i Finansiering Skolernes investeringer bliver hvis muligt - i høj grad finansieret ved optagelse af langfristet gæld. Figur 12: Udvikling finansieringsgraden Figur 12: Udvikling i finansieringsgraden Skolernes samlede langfristede gæld havde en gennemsnitlig bogført værdi på ca. 18 mio.kr. pr (ekskl. kortfristet del). Til sammenligning udgør den gennemsnitlige bogførte værdi af ejendomme ca. 36 mio.kr Finansieringsgraden er ikke steget af betydning over perioden, hvilket kan henføres til skolernes egenfinansiering af dele af investeringerne samt afvikling af gæld. Figur 12 viser, at skolerne generelt ikke har høj finansieringsgrad, hvor 3. kvartil ligger på under 60 i. 1. Kvartil 1. Kvartil Gennemsnit Gennemsnit 3. Kvartil 3. Kvartil Figur 13: Udvikling i soliditetsgrad Ét er finansieringsgrad, noget andet er soliditetsgraden. Soliditetsgraden i figur 13 viser, hvor stor andel af aktiverne skolerne selv har finansieret med egenkapitalen. Soliditeten er generelt høj for gennemsnittet af de 55 udvalgte skoler, men en række skoler ligger lavt (under 25). Dårligste observation er soliditetsgrad på -9 % ved udgangen af. 7 skoler havde en soliditetsgrad under 25 i og en overskudsgrad under 2 - en uhensigtsmæssig cocktail i en tid med usikkerhed om taksterne Nogle skoler har indgået finansielle kontrakter, f.eks. rente-swaps, som i de senere år har påvirket egenkapitalen negativt Figur 14: Udvikling renteomkostning, netto, pr. årselev Figur 14: Udvikling i renteomkostning, netto, pr. årselev

10 Finansielle omkostninger Enkelte skoler har både renteindtægter og omkostninger, men i hovedtræk er skolerne låntagere og har dermed renteomkostninger. Udviklingen i renteomkostningerne pr. årselev er vist på figur 14. Udviklingen viser en faldende tendens. I forhold til de samlede driftsomkostninger pr. årselev er der ikke noget der tyder på, at skolerne har en for høj rentebyrde. Enkelte skoler har dog høje renteomkostninger pr. årselev to skoler afholder mere end 4 t.kr. i renteomkostning pr. årselev. Dette er en stor andel i forhold til de samlede indtægter pr. årselev. Et er finansieringsgrad og renteomkostning, noget andet er likviditetsgraden(figur 15), som viser forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld. Figur 14: Udvikling i renteomkostning, netto, pr. årselev Figur 14: Udvikling i renteomkostning, netto, pr. årselev 1. Kvartil Gennemsnit 3. Kvartil Figur 15: Udvikling i likviditetsgraden T. kr. T. kr. Udviklingen viser, at skolerne generelt har haft en stabilt stigende likviditetsgrad siden, dog med et lille fald fra til Skolerne i 1. kvartil ligger dog meget lavt, og udviklingen er ikke forbedret i. Mindste observation er 8, og 10 skoler ligger under 30 i likviditetsgrad. Enkelte skoler har stillet en kassekredit til rådighed som en likviditetsmæssig reserve, og dermed er det nødvendigvis ikke faretruende med en lav likviditetsgrad. Tre skoler havde dog overtræk pr

11 4. Produktivitet Figur 16: Udvikling i årselever pr. lærerårsværk I figurerne 1-15 er der vist på skolernes økonomiske nøgletal over de seneste 5 år. Bag ved skolernes økonomi ligger også skolernes produktivitet skolernes output i forhold til de anvendte ressourcer Som en del af ledelsens stillingtagen til skolens forvaltning hører stillingtagen til skolens produktivitet. Produktivitet kan opgøres på mange måder, og den enkelte skole kan have egne mål og målepunkter. Ét produktivitetsnøgletal skal dog oplyses i skolens årsrapport nøgletallet for Årselever pr. lærerårsværk eller Årselever pr. alle årsværk. Figur 17: Udvikling i årselever pr. alle årsværk Figur 16 viser årselever pr. lærerårsværk. Gennemsnittet lå på 13,6 i, hvor største observation i var 16,6. Omfanget af specielle undervisningsaktiviteter, samt måden hvorpå ledelsen er indregnet kan have betydning. Der ses en mindre faldende tendens i i forhold til. Skolereformen og flere undervisningstimer kan være årsagen I praksis er nøgletallet ikke særligt præcist for at belyse produktiviteten. Nogle skoler kan have et minimum af undervisningstimer pr. klasse, mens andre skoler har valgt et højere antal undervisningstimer pr. klasse. Et bedre mål for produktivitet kunne være antal undervisningstimer pr. lærer, men data til beregning af et sådant nøgletal er ikke tilgængelige. Ses på nøgletallet for samlede antal årsværk, kan udviklingen illustreres som set på figur 17. Udviklingen viser stort set status quo i hele perioden, dog med et mindre fald i. Væksten i elevtal over perioden - har således også medført flere ansatte til andre funktioner (SFO, børnehave, administration, pedel/rengøring mv.). 11

12 Skoler, der indgår i analysen Institut Sankt Joseph Sankt Annæ Skole Byens Skole DIA Privatskole Kaptajn Johnsens Skole Bernadotteskolen Rygaards Skole Sct. Joseph Søstrenes Skole Kildegård Privatskole Taastrup Realskole Lyngby Private Skole Frederikssund Private Realskole Helsinge Realskole Marie Mørks Skole Johannesskolen Rungsted Private Realskole Stenløse Privatskole Greve Privatskole Skt. Josefs Skole Holbæk Private Realskole Dyhrs Skole Sorø Privatskole Sankt Birgitta Skole Vor Frue Skole Nyborg Private Realskole Giersings Realskole Henriette Hørlucks Skole Marie Jørgensens Skole Odense Friskole Haahrs Skole Haderslev Realskole Esbjerg Realskole Fredericia Realskole Hulvej Skole Sct Ibs Skole Kolding Realskole Kirstine Seligmanns Skole Sct. Norberts Skole Midtjyllands Kristne Friskole Rathlouskolen C. La Cours Skole Randers Realskole Kornmod Realskole Skanderborg Realskole Elise Smiths Skole Forældreskolen i Århus Laursens Realskole N. Kochs Skole Skt Knuds Skole Interskolen Viborg Private Realskole Privatskolen i Frederikshavn Hjørring Private Realskole Klostermarksskolen Skipper Clement Skolen 12

13 Personer fra Deloitte Peter Nørrevang Gøteborgvej Aalborg SV Søren Jensen Weidekampsgade København S Morten S. Kristiansen mkristiansen@deloitte.dk Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Gert Rasmussen grasmussen@deloitte.dk Tværkajen Odense C Klaus Tvede-Jensen klajensen@deloitte.dk Værkmestergade Aarhus C Claus Kolin ckolin@deloitte.dk Tværkajen Odense C 13

14 Deloitte i Danmark Kundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 17 lokale kontorer landet over de 2 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold bringer os i stand til at rådgive på mange niveauer. Vi er førende inden for vores felt, og vores ca medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en professionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver. Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited