Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats"

Transkript

1 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2007

2 Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats i Danmark Overvågningsrapport 2007 Arbejdstilsynet, København Februar 2009

3 2

4 Forord I 2004 blev det besluttet, at den særlige temaorienterede overvågning, der var sat i gang for at følge udviklingen i Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø år 2005, skulle efterfølges af en overvågning af arbejdsmiljøet generelt suppleret med mere specifikke målinger på skiftende områder afhængigt af gældende prioriteringer og handlingsplaner. Formålet med denne generelle overvågning af arbejdsmiljøet er at give politikere, myndigheder, virksomheder, arbejdsmiljøprofessionelle m.fl. overblik over og viden om det aktuelle arbejdsmiljø, arten og omfanget af virksomhedernes forebyggende aktiviteter relateret til deres arbejdsmiljø samt om udviklingen i arbejdsmiljø og aktiviteter over tid. Overvågningen skal med andre ord give mulighed for en overordnet vurdering af udviklingen, således at der kan foretages en videnbaseret prioritering af forebyggende tiltag. Med vedtagelsen af den af regeringen opstillede plan for prioriteret arbejdsmiljøindsats frem til 2010, den såkaldte P2010-plan, skulle den generelle overvågning suppleres med fokuseret overvågning af de temaer i arbejdsmiljøet, der er omhandlet af P2010. For disse temaer er der besluttet konkrete mål for, hvad der skal nås inden for planperioden. For at holde omfanget af hvert års rapport på et overkommeligt niveau vil overvågningsrapporterne frem til planperiodens udløb ved udgangen af 2010 tage udgangspunkt i et eller nogle få temaer. Nærværende rapport indeholder statusbeskrivelser for forekomsten af alvorlige arbejdsulykker, der har ført til varige mén eller et længerevarende sygefravær, sygefravær som følge af henholdsvis psykosociale risikofaktorer og muskel- og skeletbelastninger samt forekomsten af selvrapporteret generende støj i Disse statusbeskrivelser skal tjene som reference for målopfyldelsen ved P2010-planens afslutning. Inden for hvert af de fire nævnte prioriterede områder, som belyses i hvert sit kapitel, beskrives Arbejdstilsynets og branchearbejdsmiljørådenes temarelaterede aktiviteter. Rapporten er en kommenteret statistik over status og udvikling for en række forskellige indikatorer i arbejdsmiljøet og indeholder følgelig mange tal. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at hvert af de mange tal har en historie, det vil sige er indsamlet, bearbejdet og sat i relation til andre tal efter anerkendte metoder, som der redegøres for enten her i rapporten eller i det tilhørende bilagsbind. Rapporten er omfangsmæssigt forsøgt holdt på et overkommeligt sideantal. Indledningsvis bringes et sammendrag af de væsentligste resultater. Mere detaljerede oplysninger gives i de efterfølgende kapitler i rapporten. I det separate bilagsbind til rapporten findes yderligere tabeller og figurer samt uddybende beskrivelser af datagrundlag og analyser. Rapporten er udarbejdet for Arbejdsmiljørådet af Arbejdstilsynet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadestyrelsen, som hver især bidrager med datakilder og analyser til overvågningen af arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet København, februar

5 4

6 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING...7 ARBEJDSULYKKER... 8 PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER RISIKOFAKTORER FOR MUSKEL-SKELETSYGDOM STØJ ARBEJDSMILJØAKTØRERNES AKTIVITETER I VIRKSOMHEDERNE INDLEDNING FORMÅL OG MÅL MED OVERVÅGNINGEN AF ARBEJDSMILJØET INDHOLD AF ÅRETS OVERVÅGNINGSRAPPORT ARBEJDSULYKKER ARBEJDSULYKKER, DER HAR MEDFØRT VARIGT MÉN OG ERHVERVSEVNETAB Referencepunkt for arbejdsulykker, der har medført varigt mén ARBEJDSULYKKER, DER HAR MEDFØRT LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR Referencepunkt for arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær Længden af sygefraværet og omfanget af uger med sygedagpengeydelser som følge af en arbejdsulykke ANMELDTE ARBEJDSULYKKER TIL ARBEJDSTILSYNET Datagrundlag for Arbejdstilsynets register Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet CERTIFICEREDE VIRKSOMHEDER ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Arbejdstilsynets aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER SYGEFRAVÆR RELATERET TIL PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER I ARBEJDSMILJØET Ætiologisk fraktion af sygefraværet ANMELDTE SYGDOMSTILFÆLDE RELATERET TIL PSYKOSOCIALE PÅVIRKNINGER I ARBEJDSMILJØET SELVRAPPORTERET UDSÆTTELSE FOR PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Arbejdstilsynets aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter RISIKOFAKTORER FOR MUSKEL-SKELETSYGDOM SYGEFRAVÆR RELATERET TIL RISIKOFAKTORER FOR MUSKEL-SKELETSYGDOM Ætiologisk fraktion af sygefraværet ANMELDTE SYGDOMSTILFÆLDE RELATERET TIL RISIKOFAKTORER FOR MUSKEL-SKELETSYGDOM SELVRAPPORTERET UDSÆTTELSE FOR RISIKOFAKTORER FOR MUSKEL-SKELETSYGDOM ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Arbejdstilsynets aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter STØJ I ARBEJDSMILJØET SELVRAPPORTERET UDSÆTTELSE FOR GENERENDE STØJ I ARBEJDSMILJØET ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Arbejdstilsynets aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter ANDRE RISIKOFAKTORER I ARBEJDSMILJØET ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Arbejdstilsynets aktiviteter Branchearbejdsmiljørådenes projekter ARBEJDSPLADSVURDERING OG SIKKERHEDSORGANISATION ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER

7 8 ARBEJDSTILSYNETS REGULERING OG INFORMATIONSMATERIALER REGULERING INFORMATIONSMATERIALER ARBEJDSMILJØAKTØRERNES AKTIVITETER I VIRKSOMHEDERNE

8 Sammenfatning I 2004 blev det besluttet, at den særlige temaorienterede overvågning, der var sat i gang for at følge udviklingen i Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø år 2005, skulle efterfølges af en overvågning af arbejdsmiljøet i sin helhed og dets betydning for befolkningens helbred og erhvervsevne. Med vedtagelsen af den af regeringen opstillede plan for prioriteret arbejdsmiljøindsats frem til 2010, den såkaldte P2010-plan, skulle den generelle overvågning suppleres med fokuseret overvågning af de temaer i arbejdsmiljøet, der er omhandlet af P2010. Temaerne er arbejdsulykker, det psykosociale arbejdsmiljø, arbejdsmiljørelateret muskel- og skeletbesvær samt støj på arbejdspladsen. I overvågningsrapporterne følges udviklingen inden for disse områder og for de respektive opstillede mål (se skema). Hovedformålet med nærværende rapport er beskrivelser af status i 2005 inden for de fire temaer, der skal tjene som referencer for vurdering af målopfyldelsen ved P2010-planens afslutning. Inden for de fire respektive temaer er der tillige udarbejdet analyser af arbejdsulykker og sygdomme anmeldt til Arbejdstilsynet samt opgørelser af Arbejdstilsynets og branchearbejdsmiljørådenes temarelaterede aktiviteter. Oversigt over mål i handlingsplan 2010 Emne Mål Hvordan måles det? Arbejdsulykker 20 pct. reduktion i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker Arbejdsulykker, der har medført varigt mén eller tab af erhvervsevne, anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær registreret i DREAM, anmeldt til Arbejdstilsynet Arbejdsulykker, der har medført døden, anmeldt til Arbejdstilsynet Psykosociale risikofaktorer Markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til arbejdsulykker 10 pct. reduktion i sygefraværet relateret til psykisk arbejdsmiljø Forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø Markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til psykosociale risikofaktorer Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, som har ladet sig registrere hos Arbejdstilsynet Virksomhedernes selvrapporterede viden, holdning og handlinger i repræsentativ spørgeskemaundersøgelse Selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer kortlagt via spørgeskemaundersøgelse og længerevarende sygefravær registreret i DREAM Selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer og sygefravær kortlagt via spørgeskemaundersøgelse Selvrapporteret udsættelse for psykosociale risikofaktorer kortlagt via spørgeskemaundersøgelse Virksomhedernes selvrapporterede viden, holdning og handlinger i repræsentativ spørgeskemaundersøgelse 7

9 Oversigt over mål i handlingsplan 2010 (fortsat) Emne Mål Hvordan måles det? Risikofaktorer for muskelskeletsygdom 10 pct. reduktion i sygefraværet relateret til muskel-skeletbelastninger Selvrapporteret udsættelse for muskelskeletbelastninger kortlagt via spørgeskemaundersøgelse og længerevarende sygefravær registreret i DREAM Selvrapporteret udsættelse for muskelskeletbelastninger og sygefravær kortlagt via spørgeskemaundersøgelse Støj i arbejdsmiljøet Forbedringer i arbejdsmiljøforhold, der kan medføre muskel-skeletsygdom Markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til muskel-skeletbelastninger 15 pct. reduktion i antal beskæftigede, der arbejder i høreskadelig støj i støjbelastede brancher 10 pct. reduktion i antal beskæftigede, der er udsat for generende støj Markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til støj Selvrapporteret udsættelse for muskelskeletbelastninger kortlagt via spørgeskemaundersøgelse Virksomhedernes selvrapporterede viden, holdning og handlinger i repræsentativ spørgeskemaundersøgelse Kortlægning af støjniveauet for ansatte i støjbelastede brancher Selvrapporteret udsættelse for generende støj kortlagt via spørgeskemaundersøgelse Virksomhedernes selvrapporterede viden, holdning og handlinger i repræsentativ spørgeskemaundersøgelse Arbejdsulykker Med vedtagelsen af regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 blev sat som mål, at forekomsten af alvorlige arbejdsulykker skal falde med 20 pct. fra 2005 til Med alvorlige arbejdsulykker forstås tilfælde, der medfører død, varigt mén, erhvervsevnetab eller længerevarende sygefravær. Særligt for arbejdsulykker, der har medført døden, gælder, at der ikke skal gennemføres en måling af den procentuelle udvikling, men at udviklingen i antal tilfælde vil blive fulgt. Det skyldes de relativt få tilfælde af dødsulykker. For at nå det nævnte mål vil det være nødvendigt, at virksomhedernes forebyggende arbejde styrkes. Det blev derfor også et mål, at der sker en markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Endelig skal der i løbet af perioden ske en markant stigning i virksomhedernes handlinger i relation til forebyggelse af arbejdsulykker. Referencer for, hvorvidt dette mål for virksomhedernes handlinger indfries, er indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2006 til et udsnit af virksomhederne i Danmark. På baggrund af besvarelserne er beregnet såkaldte handlingsindeks for hver branchegruppe. Yderligere detaljer findes i kapitel 1.1 i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006 med tilhørende bilag. Arbejdsulykker, der har medført mén og erhvervsevnetab Arbejdsskadestyrelsen afgør for arbejdsulykker, der anmeldes dertil, hvorvidt skadelidte kan tilkendes godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne. 8

10 For det ene opstillede mål i Plan 2010, arbejdsulykker, der har ført til erhvervsevnetab, har det vist sig, at indikatoren ikke kan anvendes som oprindeligt planlagt. Det skyldes, at den endelige vurdering af erhvervsevnetabet ofte først kan ske efter en længere periode, hvor skadelidte har forsøgt at tilpasse sig de problemer, som skaden har medført. I nogle tilfælde kan det først ske flere år efter, at arbejdsulykken er sket. Slutmålingen vil derfor først kunne gennemføres nogle år efter, at Plan 2010 er afsluttet. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at skadelidte med et erhvervsevnetab også i langt de fleste tilfælde har fået tilkendt erstatning for varigt mén, men at ikke alle arbejdsulykker, der har medført mén, resulterer i tilkendelse af erhvervsevnetab. Med hensyn til valg af målemetode vedrørende en mulig reduktion i de alvorlige arbejdsulykker frem til 2010 har det således mindre betydning, at opgørelsen ikke omfatter en specifik opgørelse af ulykkestilfælde, der har ført til erhvervsevnetab. Målet om en reduktion på 20 pct. af de alvorlige arbejdsulykker skal opnås korrigeret for udviklingen i beskæftigelsen, det vil sige ved at sætte antallet af arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede i 2005 og i Incidensen i 2005 er 2,2 arbejdsulykker, der har medført varigt mén pr beskæftigede. Målet om en reduktion på 20 pct. betyder, at incidensen i 2010 skal være reduceret til 1,8. Arbejdsulykker, der har medført varigt mén, fordeler sig i 2005 med 62 pct. blandt mænd og 38 pct. blandt kvinder. Dette svarer til, at for hver gang tre mænd er kommet alvorligt til skade, er det tilsvarende sket for to kvinder. Et tilsvarende billede ses når der korrigeres for antallet af beskæftigede mænd og kvinder (incidensen er 2,6 for mænd og 1,8 for kvinder i 2005). Forekomsten af arbejdsulykker, der har medført varigt mén, stiger med alderen, og den højeste incidens ses blandt de årige. I 2005 er incidensen 1,5 for de årige stigende til 2,7 for de årige. For de årige ses også en relativt høj incidens på 2,5 i sammenligning med de yngre aldersgrupper. En yderligere opdeling på mænd og kvinder viser en tilsvarende tendens, blot ses den højeste incidens for kvinder blandt de årige. Arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær Indikatoren vedrørende arbejdsulykker, der har medført mere end to ugers sygefravær, har, siden den blev defineret i P2010 i 2005, måttet ændres til at omfatte tilfælde, der har ført til mere end tre ugers sygefravær. Det skyldes ændrede regler i 2008 om refusion til arbejdsgiver af lønudgifter i forbindelse med sygdom i form af sygedagpenge. Analysen af forekomsten af arbejdsulykker, der har medført mere end tre ugers sygefravær, er blevet foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ved at koble oplysninger om arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet med oplysninger fra det såkaldte DREAM-register om udbetaling af sygedagpenge. Andelen af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, der har været så alvorlige, at de har ført til en sygefraværsperiode længere end tre uger, er 15,7 pct. (16,8 pct. for mænd og 13,9 pct. for kvinder) blandt de årige i Incidensen for anmeldte arbejdsulykker, som har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, er på 2,7 arbejdsulykker (3,3 for mænd og 1,9 for kvinder) pr beskæftigede blandt de årige i Med målet om en reduktion på 20 pct. skal denne incidens i 2010 være reduceret til 2,1 arbejdsulykke (2,7 for mænd og 1,5 for kvinder) pr beskæftigede. 9

11 Blandt de ulykker, der har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, er den hyppigste skade som følge af arbejdsulykken forstuvning (41 pct.), knoglebrud (24 pct.) og sårskader (10 pct.). Ser man på, hvor stor en andel af de anmeldte tilfælde der fører til længerevarende sygefravær, for hver skadetype, drejer det sig om 56 pct. for arbejdsulykker, hvor skadelidte har mistet en legemsdel. For knoglebrud drejer det sig om 42 pct. og for forstuvninger om15 pct. For de øvrige skadetyper er andelen på 10 pct. eller derunder. Samlet set vil en reduktion af især arbejdsulykker, der fører til knoglebrud eller forstuvninger hos skadelidte, være væsentlig, for at målet om en reduktion på 20 pct. i forekomsten af arbejdsulykker, der fører til længerevarende sygefravær, kan nås i Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet Antallet af anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden, er med 65 tilfælde sket i 2007 på sit højeste siden 2000, hvor der skete 68 tilfælde. Det laveste antal ses i 2004, hvor der skete 44 arbejdsulykker, der medførte døden. Incidensen for samtlige arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet i perioden er lavest i 2003 (15,4 arbejdsulykker pr beskæftigede) for herefter at stige i årene frem til 2006 (17,7). I 2007 er incidensen på 17,3 svarende til niveauet i Set over en længere periode skal man tilbage til 2000 for at finde et niveau tilsvarende i Udviklingen i anmeldte arbejdsulykker vurderes i en særlig analyse gennemført af Arbejdstilsynet til at være udtryk for en reel stigning i forekomsten af anmeldelsespligtige arbejdsulykker, der ifølge undersøgelsen ikke kan forklares med en øget tendens til at anmelde anmeldelsespligtige arbejdsulykker eller administrative forhold. Det vurderes på grundlag af flere undersøgelser, at ca. halvdelen af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker anmeldes til Arbejdstilsynet. Alvorlige arbejdsulykker defineres i Arbejdstilsynets opgørelser af anmeldte arbejdsulykker ud fra oplysninger om, hvilken type skade den tilskadekomne har pådraget sig som følge af ulykken. Skader i form af mistet legemsdel, knoglebrud eller andre skader på omfattende dele af legemet kategoriseres som alvorlige. Andelen af alvorlige arbejdsulykker er i perioden ca. 11 pct. i gennemsnit pr. år af samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. I 2005 svarer det til en incidens på 1,9 anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede. For samtlige anmeldte arbejdsulykker og for anmeldte alvorlige arbejdsulykker er incidensen for kvinder i hele perioden lavere end for mænd. Incidensen for samtlige arbejdsulykker stiger for både mænd og kvinder fra 2003 til 2006, men stigningen er størst blandt kvinder. Forskellene i incidens mellem aldersgrupper er for samtlige anmeldte arbejdsulykker mest udtalt for mænds vedkommende, for hvem incidensen falder med stigende alder. Det modsatte gør sig gældende for anmeldte alvorlige arbejdsulykker, hvor forskellene mellem de enkelte aldersgrupper er mest udtalt for kvinder. For kvinder stiger incidensen for alvorlige arbejdsulykker med alderen, og den højeste incidens ses for de årige. Andelen af anmeldte arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet ud for en arbejdsulykke i sit første ansættelsesår, er steget fra 23 pct. i 2003 til 33 pct. i Det svarer til en 10

12 stigning på 44 pct., og tilsvarende stigninger ses ikke for længere ansættelsesperioder. Arbejdstilsynets analyse af stigning i det samlede antal anmeldte arbejdsulykker viste, at stigningen i anmeldte arbejdsulykker især skyldes flere anmeldte arbejdsulykker blandt nyansatte, og denne tendens er således fortsat i Forekomsten af alvorlige arbejdsulykker Temaet i årets overvågningsrapport har bl.a. været at etablere referencepunkter, der skal danne udgangspunktet for målingen af, om målet om en reduktion i alvorlige arbejdsulykker på 20 pct. er nået i Analyserne bidrager samtidig til at belyse forekomsten af alvorlige arbejdsulykker ud fra forskellige vinkler, dog alle med udgangspunkt i konsekvenserne for skadelidte. Den første definition tager udgangspunkt i, om arbejdsulykken har ført til varige skader (mén) hos skadelidte, den anden tager udgangspunkt i, hvor lang tid skadelidte er sygemeldt fra sit arbejde efter en arbejdsulykke, og den sidste i, hvilken type skade skadelidte pådrager sig som følge af arbejdsulykken. Incidenserne pr beskæftigede for anmeldte alvorlige arbejdsulykker i 2005 er med de tre definitioner: 2,2 for arbejdsulykker, der har medført varigt mén 2,7 for arbejdsulykker blandt årige, der har medført mere end tre ugers sygefravær 1,9 for alvorlige arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet. Sidstnævnte definition har sine begrænsninger ved, at den alene tager udgangspunkt i skadens art og ikke nødvendigvis skadens konsekvenser for skadelidte på længere sigt. Denne opgørelse af alvorlige arbejdsulykker tegnes især af anmeldte tilfælde, der har ført til knoglebrud. Knoglebrud behøver dog ikke nødvendigvis have alvorlige konsekvenser for skadelidte, det afhænger af bruddets karakter, og et mål for alvorligheden er længden af sygefraværet som følge af skaden. Analysen af anmeldte arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, viser at godt 40 pct. af tilfældene fører til et sygefravær på over tre uger. Det skal dog bemærkes, at ikke kun bruddets karakter, men også arbejdets art kan have indflydelse på længden af sygefraværet. Definitionen af alvorlige arbejdsulykker ud fra skadetype er endvidere begrænset, ved at en række af de skadetyper, som ikke er omfattet af definitionen, i nogle tilfælde kan føre til alvorlige konsekvenser for skadelidte. Eksempelvis viser analysen af arbejdsulykker og sygefravær, at forstuvninger, som ikke er omfattet af definitionen, i 15 pct. af tilfældene har ført til et sygefravær på over tre uger. At forstuvninger i en række tilfælde kan være forholdsvis alvorlige, understøttes også af en tidligere sammenligning af arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, som viste, at ca. 70 pct. af arbejdsulykkerne, der har ført til tilkendelse af erstatning i Arbejdsskadestyrelsen, ikke er kategoriseret som alvorlige i Arbejdstilsynet. Det drejede sig især om tilfælde, hvor skadelidte netop havde forstuvet en legemsdel (især ryggen). Disse forhold har dog også været medvirkende til, at det er de to førstnævnte indikatorer, arbejdsulykker, der har medført henholdsvis varigt mén og længerevarende sygefravær, som anvendes i målingen af målet om en reduktion i alvorlige arbejdsulykker på 20 pct. Endelig skal det bemærkes, at de gennemførte analyser også bidrager til yderligere belysning af forekomsten af alvorlige arbejdsulykker fordelt på køn og aldersgrupper. For arbejdsulykker, der har ført til varige mén, stiger incidensen med alderen for både mænd og kvinder, og den højeste incidens ses blandt årige mænd og årige 11

13 kvinder. For anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og ifølge Arbejdstilsynets definition af alvorlige arbejdsulykker er mønstret lidt anderledes, især for mænd. For mænd ses der, ud over blandt de årige, også er en højere forekomst af alvorlige arbejdsulykker for den yngste aldersgruppe (de årige). Der er dog tilsyneladende tale om tilfælde, som ikke i så høj grad fører til varige mén som tilfældene blandt de ældre aldersgrupper. Tages endvidere i betragtning, at forskellen mellem aldersgrupper for mændenes vedkommende er knap så udtalt for alvorlige arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, som den er for arbejdsulykker, der har medført varigt mén, kan det være udtryk for, at risikoen for at få varige mén som følge af en arbejdsulykke stiger med alderen. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat Opgørelse af antallet af virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, som har ladet sig registrere hos Arbejdstilsynet, og antallet af ansatte i disse certificerede virksomheder viser nedgang ved udgangen af 2007 efter at være øget i 2006 i forhold til i Nedgangen sker dog af datamæssige årsager i forbindelse med bl.a. sammenlægning af større virksomheder og ikke, fordi antallet af enheder falder i Således viser en ekstraordinær opgørelse i november 2008, at antallet af certificerede virksomheder udgør ca enheder, og at disse omfatter ca ansatte, hvilket er ca. en fordobling i forhold til tilsvarende opgørelser december Arbejdstilsynets reaktioner og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter Arbejdstilsynet besøgte i virksomheder og har i alt afgivet reaktioner. Af disse var reaktioner vedrørende ulykkesrisici, svarende til 22 pct. af alle reaktioner. Reaktionerne vedrørende ulykkesrisici er fordelt med forbud og strakspåbud, påbud med frist og vejledninger og lignende. Antallet af reaktioner vedrørende ulykkesrisici var i 2007 lavere end i 2006, hvor Arbejdstilsynet afgav reaktioner. Antallet af forbud og strakspåbud faldt til 89 pct. af det antal, der blev afgivet i 2006, og for påbud med frist blev afgivet 87 pct. af antallet i For vejledninger og lignende blev i 2007 kun afgivet 57 pct. af, hvad der blev afgivet i Det er således for reaktionstypen vejledninger og lignende, at den store del af faldet i antallet af reaktioner kan findes, mens forbud, strakspåbud og påbud med frist stort set har holdt niveauet fra Baggrunden for ændringen i forholdet mellem vejledninger og afgørelser i 2007 er formentlig, at der med arbejdsmiljøreformen i 2005 og yderligere i forbindelse med serviceeftersynet i 2007 i høj grad fokuseres på Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse og i forbindelse hermed på afgivelse af påbud i forbindelse med overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Branchefordelingen af Arbejdstilsynets tilsyn har også indflydelse på antallet af reaktioner. Branchegruppen kontor og administration udgør i 2007 en langt større andel af alle tilsynsbesøg end i de foregående år, og da gruppen har relativt lav sandsynlighed for at få udstedt en ulykkesafgørelse, påvirkes det samlede antal reaktioner vedrørende ulykkesrisici i nedadgående retning. I 2007 fik branchearbejdsmiljørådene bevilget i alt 71 millioner kr. til 156 projekter. Heraf var der i 107 projekter aktiviteter rettet mod forebyggelsen af arbejdsulykker, der i alt beløber sig til 47,5 millioner kr. Heraf er 19 millioner kr. prioriteret til forebyggelsen af arbejdsulykker, idet projekterne også kan fokusere på andre arbejdsmiljøproblemer. I 2006 blev bevilget et tilsvarende beløb (20,5 millioner kr.) fordelt på 87 12

14 projekter. Projekterne drejede sig primært om at øge viden om forebyggelse af arbejdsulykker. Psykosociale risikofaktorer I regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 er sat som mål, at det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres, og at selvrapporteret sygefravær og længerevarende sygefravær registreret i DREAM relateret til psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet skal falde med 10 pct. fra 2005 til De psykosociale risikofaktorer, der følges, er krav herunder følelsesmæssige krav, indflydelse, social støtte, belønning i arbejdet, mening i arbejdet og forudsigelighed, mobning, og endelig vold og trusler om vold. For at nå ovennævnte mål er det bl.a. nødvendigt, at der sker en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til psykisk arbejdsmiljø. Referencer for, hvorvidt dette mål for virksomhedernes handlinger indfries, er indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2006 til et udsnit af virksomhederne i Danmark. På baggrund af besvarelserne er beregnet såkaldte handlingsindeks for hver branchegruppe. Yderligere detaljer findes i kapitel 2.1 i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006 med tilhørende bilag. Da der ikke findes registre eller andre kilder, hvor sygefravær og årsager til sygefravær findes samlet, har det været nødvendigt at beregne statistisk, hvor stor en del af det længerevarende sygefravær registreret i DREAM der er associeret med hver af de nævnte risikofaktorer den såkaldte ætiologiske fraktion for hver af de nævnte risikofaktorer. Tilsvarende er beregnet den ætiologiske fraktion af det selvrapporterede sygefravær relateret til de nævnte selvrapporterede psykosociale risikofaktorer. De ætiologiske fraktioner udtrykkes i procent og er angivet som referencer for de tilsvarende procenter, der skal beregnes for Effekten af Handlingsplan 2010 kan vurderes ud fra størrelsen af et eventuelt fald i hver af disse ætiologiske fraktioner, når data fra den kommende NAK 2010 undersøgelse sammenlignes med de her beregnede ætiologiske fraktioner fra NAK Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at beregne et gennemsnit for reduktionen i de ætiologiske fraktioner på tværs af alle de forskellige psykosociale forhold. Et sådant gennemsnit giver kun mening, hvis de forskellige psykosociale forhold kan tillægges samme vægt (betydning), og hvis de er indbyrdes uafhængige. Ingen af disse forudsætninger er opfyldt. I stedet foreslås en mere pragmatisk løsning, hvor den samlede effektvurdering baseres på en helhedsvurdering af ændringerne i de ætiologiske fraktioner. Analyserne af selvrapporteret sygefravær via Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK) henholdsvis langvarigt sygefravær registreret i DREAM viste stærke sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og sygefravær. Videre viste de ætiologiske fraktioner (det vil sige den fraktion af sygefraværet, der kan tilskrives den pågældende faktor) et betydeligt forebyggelsespotentiale. Følgende risikofaktorer var associeret med flere selvrapporterede sygedage og til længerevarende sygefravær registreret i DREAM: lav indflydelse, lav mening, lav forudsigelighed, store følelsesmæssige krav og mobning. Personer, der rapporterede lav grad af belønning, havde alene en øget risiko for flere selvrapporterede sygedage. Rapportering 13

15 af ringe social støtte fra kolleger og ledere var marginalt associeret med risikoen for længerevarende registreret sygefravær i DREAM. Vurderingen af, om det psykiske arbejdsmiljø er blevet bedre i perioden frem til 2010, baseres endvidere på forekomsten af psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Denne rapport indeholder forekomsten i 2005 som reference for Der anmeldes et stigende antal tilfælde af arbejdsrelateret psykisk sygdom til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I 2007 drejede det sig om ca tilfælde, hvilket næsten er en tredobling siden De fleste anmeldelser beskriver sygdomme i diagnosegrupperne depression, belastningsreaktioner og generel arbejdsrelateret stress fortrinsvis som følge af belastende arbejdsrelationer og store mængdekrav. Arbejdstilsynets reaktioner og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter Af de i alt reaktioner, Arbejdstilsynet afgav i 2007, blev der i relation til psykosociale risikofaktorer afgivet reaktioner. Reaktionerne er fordelt med 29 strakspåbud, 618 afgørelser med frist og vejledninger og lignende. I absolut antal er det det samme antal reaktioner som i 2006 og væsentlig flere end i 2003 til Den forholdsmæssige andel, i forhold til alle reaktioner afgivet af Arbejdstilsynet, er steget sammenlignet med de tidligere år. Antallet af reaktioner vedrørende psykosociale risikofaktorer var i 2007, som nævnt, på samme niveau som i 2006, hvor Arbejdstilsynet afgav reaktioner. Underliggende det ensartede niveau i antallet af reaktioner er, at antallet af påbud er steget, samtidig med, at antallet af vejledninger og lignende er faldet. Andelen af vejledninger og lignende er faldet fra 86 pct. til 63 pct. af alle reaktioner vedrørende psykosociale risikofaktorer. Baggrunden for ændringen i forholdet mellem vejledninger og afgørelser i 2007 er formentlig, at der med arbejdsmiljøreformen i 2005 og yderligere i forbindelse med serviceeftersynet i 2007 i høj grad fokuseres på Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse og i forbindelse hermed på afgivelse af påbud i forbindelse med overtrædelse af arbejdsmiljøloven. I 2007 fik branchearbejdsmiljørådene bevilget i alt 71 millioner kr. til 156 projekter. Heraf var der i 88 projekter aktiviteter rettet mod psykisk arbejdsmiljø, der i alt beløber sig til 44,5 millioner kr. Heraf er 23 millioner kr. prioriteret til psykisk arbejdsmiljø, idet projekterne også kan fokusere på andre arbejdsmiljøproblemer. I 2006 blev bevilget et tilsvarende beløb (20,7 millioner kr.) fordelt på 87 projekter. Projekterne drejede sig primært om at øge viden om psykisk arbejdsmiljø. Risikofaktorer for muskel-skeletsygdom I regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 er sat som mål, at muskelskeletbelastninger skal reduceres, og at selvrapporteret sygefravær og længerevarende sygefravær registreret i DREAM relateret til muskel-skeletbelastninger i arbejdsmiljøet skal falde med 10 pct. fra 2005 til For at nå ovennævnte mål er det bl.a. nødvendigt, at der sker en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til muskel-skeletbelastninger i arbejdsmiljøet. Referencer for, hvorvidt dette mål for virksomhedernes handlinger 14

16 indfries, er indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2006 til et udsnit af virksomhederne i Danmark. På baggrund af besvarelserne er beregnet såkaldte handlingsindeks for hver branchegruppe. Yderligere detaljer findes i kapitel 3.1 i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006 med tilhørende bilag. Da der ikke findes registre eller andre kilder, hvor sygefravær og årsager til sygefravær findes samlet, har det været nødvendigt at beregne statistisk, hvor stor en del af det længerevarende sygefravær registreret i DREAM der er associeret med selvrapporterede muskel-skeletbelastninger den såkaldte ætiologiske fraktion. Tilsvarende er beregnet den ætiologiske fraktion af det selvrapporterede sygefravær relateret til selvrapporterede muskel-skeletbelastninger. De ætiologiske fraktioner udtrykkes i procent og er angivet som referencer for de tilsvarende procenter, der skal beregnes i Effekten af Handlingsplan 2010 kan vurderes ud fra størrelsen af et eventuelt fald i hver af disse ætiologiske fraktioner, når data fra den kommende NAK 2010 undersøgelse sammenlignes med de her beregnede ætiologiske fraktioner fra NAK Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at beregne et gennemsnit for reduktionen i de ætiologiske fraktioner på tværs af alle de forskellige risikofaktorer for muskel-skeletsygdom. Et sådant gennemsnit giver kun mening, hvis de forskellige risikofaktorer kan tillægges samme vægt (betydning), og hvis de er indbyrdes uafhængige. Ingen af disse forudsætninger er opfyldt. I stedet foreslås en mere pragmatisk løsning, hvor den samlede effektvurdering baseres på en helhedsvurdering af ændringerne i de ætiologiske fraktioner Analyserne af selvrapporteret sygefravær henholdsvis længerevarende sygefravær registreret i DREAM viste stærke sammenhænge mellem muskel-skeletbelastninger og sygefravær. Videre viste de ætiologiske fraktioner et betydeligt forebyggelsespotentiale. Følgende risikofaktorer var relateret til flere selvrapporterede sygedage og for længerevarende sygefravær registreret i DREAM: manual håndtering, som fx løft, træk, skub, højrepetitivt ensidigt, gentaget arbejde, belastende arbejdsstillinger og fysisk anstrengende arbejde. Korrektion i analyserne for indflydelsen af en række psykosociale risikofaktorer ændrer ikke på udfaldet for tre af disse fysiske faktorer, men faktoren højrepetitivt ensidigt, gentaget arbejde mister sin virkning og kan så ikke statistisk forklare en fraktion af det registrerede sygefravær. Vurderingen af, om muskel-skeletbelastningerne i arbejdsmiljøet er blevet reduceret i perioden frem til 2010, baseres endvidere på forekomsten af selvrapporterede muskelskeletbelastninger. Denne rapport indeholder forekomsten i 2005 som reference for Sygdom i muskler og skelet er den gruppe af sygdomme, der oftest anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I 2007 drejer det sig om anmeldte tilfælde svarende til 44 pct. af samtlige anmeldte sygdomstilfælde. To tredjedele af anmeldelserne vedrører sygdom i nakke, skuldre og arme, mens 1/5 vedrører sygdom i ryg. De to hyppigst anmeldte arbejdsmiljøpåvirkninger i forbindelse med muskel- og skeletsygdomme i perioden er løfte, bære, skubbe, trække byrder henholdsvis repetitivt arbejde, hvor repetitivt arbejde som årsag er anmeldt med et nogenlunde konstant antal, ca pr. år, mens løfte, bære, skubbe, trække byrder er fordoblet i antal fra 2003 til 2007 og i 2007 anmeldes lige så hyppigt som repetitivt arbejde. Belastende arbejdsstillinger som årsag til muskel-skeletsygdom nævnes i 2007 i omkring tilfælde og er også steget i hyppighed i Inden for gruppen arbejdsstillinger 15

17 hører bl.a. siddende og stående stilling samt hugsiddende arbejde og arbejde med armene løftet over skuldrene. Ved arbejdsmiljøpåvirkningen løfte, bære, skubbe, trække byrder er det oftest ryg- og lændesmerter, der anmeldes; dernæst nævnes diskusprolaps, forskellige former for skuldersygdomme og tennis- eller golfalbue. I forbindelse med det repetitive arbejde anmeldes oftest tennis- eller golfalbue, dernæst forskellige former for skuldersygdomme og betændelse i ledkapsler, seneskeder m.m. i armen. Som følge af belastende arbejdsstillinger anmeldes oftest forskellige skuldersygdomme og derefter følger ryg- og lændesmerter samt slidgigt i rygsøjle eller slidgigt andre steder. Arbejdstilsynets reaktioner og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter Af de i alt reaktioner, Arbejdstilsynet afgav i 2007, blev der i relation til risikofaktorer for muskel-skeletsygdom afgivet reaktioner. Heraf var 149 forbud og strakspåbud, påbud med frist og vejledninger og lignende. Antallet af reaktioner vedrørende risikofaktorer for muskel-skeletsygdom var i mod i Stort set hele faldet fra 2006 til 2007 skyldes, at der i 2007 kun er afgivet 47 pct. vejledninger og lignende sammenlignet med For påbud med frist er der i 2007 afgivet 95 pct. af antallet i Baggrunden for ændringen i forholdet mellem vejledninger og afgørelser i 2007 er formentlig, at der med arbejdsmiljøreformen i 2005 og yderligere i forbindelse med serviceeftersynet i 2007 i høj grad fokuseres på Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse og i forbindelse hermed på afgivelse af påbud i forbindelse med overtrædelse af arbejdsmiljøloven. I 2007 fik branchearbejdsmiljørådene bevilget i alt 71 millioner kr. til 156 projekter. Heraf var der i 84 projekter aktiviteter rettet mod forebyggelse af muskel-skeletsygdom projekter der i alt beløber sig til 40 millioner kr. Heraf var 13,5 millioner kr. prioriteret til forebyggelse af muskel-skeletsygdom, idet projekterne også kan fokusere på andre arbejdsmiljøproblemer. I 2006 blev bevilget et tilsvarende beløb (14 millioner kr.) fordelt på 64 projekter. Projekterne drejede sig primært om at øge viden om forebyggelse af muskel-skeletsygdom i arbejdsmiljøet. Støj I regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 blev sat som mål, at antallet af beskæftigede udsat for høreskadelig støj i støjbelastede brancher skal falde med 15 pct. fra 2005 til Desuden er det målet at nedbringe antallet af beskæftigede, der er udsat for generende støj, med 10 pct. For at nå ovennævnte mål er det bl.a. nødvendigt, at der sker en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til støj på arbejdspladsen. Referencer for, hvorvidt dette mål for virksomhedernes handlinger indfries, er indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2006 til et udsnit af virksomhederne i Danmark. På baggrund af besvarelserne er beregnet såkaldte handlingsindeks for hver branchegruppe. Yderligere detaljer findes i kapitel 4.1 i Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006 med tilhørende bilag. Målingen, der skal udgøre referencen for udviklingen frem til 2010 i antallet af beskæftigede udsat for høreskadelig støj i støjbelastede brancher, er gennemført ved støjmålinger på virksomheder i forskellige brancher i Århus Amt i 2002 og er beskrevet i overvågningsrapport

18 Ved hjælp af NAK 2005 belyses andelen af personer, som er udsat for generende støj, og målet er, at denne andel skal være reduceret med 10 pct. i I 2005 angav 32 pct. af de årige lønmodtagere, at de arbejder i støj, der forstyrrer dem i arbejdet i mindst 1/4 af arbejdstiden. 34 pct. af lønmodtagerne angav, at de i mindst 1/4 af arbejdstiden arbejder under omstændigheder, hvor det er nødvendigt at hæve stemmen for at tale sammen. Arbejdstilsynets reaktioner og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter Af de i alt reaktioner, Arbejdstilsynet afgav i 2007, blev der i relation til støj på arbejdspladsen afgivet 875 reaktioner. Heraf var 51 forbud og strakspåbud, 495 påbud med frist og 329 vejledninger og lignende. De 875 reaktioner vedrørende støj i 2007 er et fald i forhold til 2006, hvor der blev afgivet reaktioner. Det er for reaktionstypen vejledninger og lignende, at den store del af faldet i antallet af reaktioner kan findes, mens der er et mindre fald i antal påbud med frist, og en stigning i antallet af forbud og strakspåbud. Baggrunden for ændringen i forholdet mellem vejledninger og afgørelser i 2007 er formentlig, at der med arbejdsmiljøreformen i 2005 og yderligere i forbindelse med serviceeftersynet i 2007 i høj grad fokuseres på Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse og i forbindelse hermed på afgivelse af påbud i forbindelse med overtrædelse af arbejdsmiljøloven. En del af forklaringen på nedgangen fra 2006 til 2007 er også, at der er gennemført færre tilsynsbesøg i de 11 brancher, der normalt får mange påbud vedrørende høreskadelig støj og unødig støj/dårlig akustik på produktionsarbejdsplads, samt en forskydning af tilsynsbesøgene fra industribrancherne, hvor der er relativt større sandsynlighed for støjpåbud til arbejdspladser inden for kontor og administration, hvor sandsynligheden er lav. I 2007 fik branchearbejdsmiljørådene bevilget i alt 71 millioner kr. til 156 projekter. Heraf var der i 63 projekter aktiviteter rettet mod støj projekter der i alt beløber sig til knap 27 millioner kr. Heraf er otte millioner kr. prioriteret til støj, idet projekterne også kan fokusere på andre arbejdsmiljøproblemer. I 2006 blev bevilget et tilsvarende beløb fordelt på 52 projekter. Arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har spurgt 101 arbejdsmiljørådgiverfirmaer, branchearbejdsmiljøråd og arbejdsmedicinske klinikker om den interaktion, de i 2007 måtte have haft med virksomhederne inden for de arbejdsmiljøområder, der er i fokus i regeringens plan Fremtidens arbejdsmiljø 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Undersøgelsen viser: at psykisk arbejdsmiljø træder markant frem i undersøgelsen med hensyn til indsats at arbejdsulykker er det område af de prioriterede områder i 2010-planen, der sammenlagt har færrest 1., 2., eller 3. prioriteringer. Aktiviteter vedrørende arbejdsulykker har ca. samme andel førsteprioriteringer som muskel-skeletområdet 17

19 at størstedelen af prioriteringerne falder inden for fokusområderne i 2010-planen. Arbejdsmiljørådgivere udgør majoriteten af deltagerne i undersøgelsen. Med en enkelt undtagelse ses et lignende mønster med hensyn til prioriteringen af omfanget af arbejdsmiljøindsatsen som for de tre grupper under ét. Arbejdsmiljøaktørernes typiske opgaver er: generel rådgivning og formidling rådgivning i forbindelse med påbud og uddannelsesopgaver. Med visse forbehold er det muligt at sammenligne resultaterne i 2007 med 2005-undersøgelsen. Psykisk arbejdsmiljø er det arbejdsmiljøområde, der prioriteres højest både i 2005 og i Den væsentligste forskel mellem de to undersøgelser er, at støjområdet har opnået en lidt højere prioritering i 2007 end i 2005-undersøgelsen. Undersøgelsen viser videre, at størstedelen af arbejdsmiljøaktørerne har prioriteret deres indsats inden for de fire fokusområder i P2010. På arbejdsmiljørådgiversiden kunne dette tyde på, at virksomhederne faktisk efterspørger rådgivning og anden bistand på de udmeldte områder. For de arbejdsmedicinske klinikker er prioriteringen anderledes, hvilket er både naturligt og nødvendigt, eftersom de er hospitalsafdelinger, hvis væsentligste opgave er udredning og diagnosticering af sygdom hos de patienter, der henvises til dem fra andre instanser i sundhedssystemet. De arbejdsmedicinske klinikker udfører dog også forskning i arbejdsmiljøforhold. Det er via disse aktiviteter, at klinikkerne bliver aktører i arbejdsmiljøarbejdet. For branchearbejdsmiljørådene er situationen den, at de på mange måder er forpligtet til iværksættelse og effektuering af P2010-relaterede aktiviteter. 18

20 1 Indledning I begyndelsen af 2004 indgik regeringen og to støttepartier aftale om en arbejdsmiljøreform, som bl.a. omfattede en forbedret overvågning af arbejdsmiljøet. Det betød, at den temaorienterede overvågning af arbejdsmiljøudviklingen, der var indledt i forbindelse med gennemførelsen af handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø i 2005, fra og med 2006 skulle afløses af en overvågning af arbejdsmiljøet i sin helhed i form af en fortløbende, systematisk og kvalitetssikret indsamling og formidling af data, der beskriver: arbejdsmiljøet på virksomhederne arbejdsmiljøaktiviteterne på virksomhederne arbejdsmiljøaktiviteterne hos myndigheder og arbejdsmiljøaktører i øvrigt. I tillæg til overvågning af arbejdsmiljøet skal en særlig temaorienteret overvågning gennemføres inden for skiftende områder afhængigt af gældende statslige prioriteringer og handlingsplaner. Hensigten med at overvåge arbejdsmiljøet i sin helhed er at give politikere, myndigheder, virksomheder, arbejdsmiljøprofessionelle m.fl. overblik over det aktuelle arbejdsmiljø, om art og omfang af de forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter på virksomhederne og i arbejdsmiljøsystemet og om udviklingen i arbejdsmiljøet og relaterede aktiviteter over tid. Overvågning af arbejdsmiljøet vil give mulighed for en overordnet vurdering af udviklingen og en videnbaseret prioritering. 1.1 Formål og mål med overvågningen af arbejdsmiljøet Det overordnede formål med overvågning af arbejdsmiljøet er at beskrive arbejdsmiljøets aktuelle tilstand og udviklingen heri med henblik på at etablere et grundlag for handling og prioritering. Resultaterne skal bruges til at vise, om udviklingen inden for arbejdsmiljøet går i den ønskede retning, således at der i modsat fald vil kunne iværksættes korrigerende initiativer. Design og metode Overvågningen er struktureret i tre områder: opgørelse på individniveau af påvirkninger i arbejdsmiljøet og helbred opgørelse på virksomhedsniveau af forebyggende aktiviteter opgørelse af arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter For at kunne følge udviklingen i påvirkninger i arbejdsmiljøet og i medarbejdernes trivsel og helbred samt i de forebyggende aktiviteter er det nødvendigt at benytte et sæt indikatorer, som kan beskrive denne udvikling. Hertil anvendes hovedsageligt allerede eksisterende datakilder, hvis egnethed vurderes i forhold til det aktuelle tema. Der gennemføres dog også selvstændige dataindsamlinger specielt med henblik på overvågning af virksomhedernes og de arbejdsmiljøprofessionelles forebyggende aktiviteter. Det er tilstræbt, at de anvendte datakilder er så valide, reproducerbare og repræsentative som muligt, og at datakilderne løbende forsøges optimeret i henhold hertil. Det er 19

21 endvidere afgørende, at tolkningen af data sker med respekt for, hvad de kan udsige noget om. Struktureringen af overvågningen af arbejdsmiljøet og de anvendte datakilder kan illustreres i en tre-søjlet model (figur 1-1). I venstre søjle indgår datakilder, der beskriver forhold på individniveau. I midterste søjle beskrives, hvilke datakilde der benyttes på virksomhedsniveau og i højre søjle datakilder, der beskriver datakilder relateret til forskellige aktører i arbejdsmiljøet. Figur 1-1 Datakilder benyttet ved overvågningen af udviklingen i arbejdsmiljøet Individniveau Virksomhedsniveau Aktørniveau Arbejdstilsynets register for anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets register for anmeldte sygdomstilfælde Spørgeskemaundersøgelser om forebyggende handlinger, holdninger og viden om arbejdsmiljø Arbejdsmiljøcertificering Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner Branchearbejdsmiljørådenes forebyggende projekter Arbejdstilsynets register for stoffer og materialer Undersøgelse af støjforekomst og støjstyrke i udsatte industribrancher i det tidligere Århus Amt Arbejdsmiljørådgivere Arbejdsmedicinske klinikker Arbejdsskadestyrelsens statistik over arbejdsskader Statens Institut for Folkesundhed, register over arbejdsulykker behandlet på skadestue Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs spørgeskemaundersøgelser af lønmodtagere Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase DREAM over langvarigt sygefravær De blåtskraverede blokke i figuren henviser til datakilder anvendt i dette års rapport. Hvilke datakilder, der afrapporteres i de årlige overvågningsrapporter, afhænger bl.a. af, med hvilken frekvens dataindsamlingen gennemføres. For en række af de nævnte datakilder sker der en årlig opdatering. Det drejer sig eksempelvis om anmeldte arbejdsulykker og sygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen og administrative data om Arbejdstilsynets tilsynsaktiviteter. I andre tilfælde, eksempelvis Det Nationale 20

22 Forskningscenter for Arbejdsmiljøs spørgeskemaundersøgelse rettet mod lønmodtagere, sker dataindsamlingen med fem års mellemrum. Endelig kan tidspunktet for dataindsamlingen i enkelte tilfælde tilpasses start- og sluttidspunkt for aktuelle prioriteringer og handlingsplaner. 1.2 Indhold af årets overvågningsrapport I perioden frem til 2010 er der via regeringens såkaldte P2010-plan, Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, lagt særlig vægt på fire temaer i indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet. Det gælder således temaerne arbejdsulykker, det psykosociale arbejdsmiljø, arbejdsmiljørelateret muskelog skeletbesvær samt støj på arbejdspladsen. I overvågningsrapporterne følges udviklingen inden for disse områder og for de respektive opstillede mål. De konkrete mål er nærmere beskrevet i de enkelte kapitler. Gradvis vil rapporterne i samme periode blive udbygget til også at omfatte en generel overvågning af arbejdsmiljøet. For at holde omfanget af hvert års rapport på et overkommeligt niveau vil overvågningsrapporterne frem til planperiodens udløb ved udgangen af 2010 tage udgangspunkt i et eller nogle få temaer. Nærværende rapport indeholder statusbeskrivelser for forekomsten af alvorlige arbejdsulykker, der har ført til varige mén eller et længerevarende sygefravær, sygefravær som følge af henholdsvis psykosociale risikofaktorer og muskel- og skeletbelastninger samt forekomsten af selvrapporteret generende støj i Disse statusbeskrivelser skal tjene som reference for målopfyldelsen ved P2010-planens afslutning. Som et led i opfølgningen på P2010 følges også den selvrapporterede forekomst af psykosociale risikofaktorer og muskel- og skeletbelastninger blandt lønmodtagere på de danske virksomheder. Inden for de fire respektive temaer er der tillige suppleret med analyser af arbejdsulykker og sygdomme anmeldt til Arbejdstilsynet. På aktivitetssiden beskrives Arbejdstilsynets og branchearbejdsmiljørådenes temarelaterede aktiviteter inden for de fire prioriterede områder og generelt. Endelig er der gennemført en selvstændig undersøgelse af emnerne for arbejdsmiljøaktiviteter blandt arbejdsmiljørådgivere, i branchearbejdsmiljøråd og på de arbejdsmedicinske klinikker. Den foregående overvågningsrapport (Overvågningsrapport 2006) indeholder statusbeskrivelser for virksomhedernes forebyggende aktiviteter. Referencer Arbejdstilsynet. Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats. Særlige fokusområder: arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletbelastninger, støj i arbejdsmiljøet. Overvågningsrapport København, februar Beskæftigelsesministeriet. Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Regeringen, december

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet samt øvrige fysiske og kemiske faktorer

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne 2007 (ARA)

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne 2007 (ARA) Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne 2007 (ARA) NFA oktober 2008 Hans H. K. Sønderstrup-Andersen Thomas Fløcke Forord Denne rapport videregiver resultaterne fra undersøgelsen

Læs mere

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien 2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Fælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne

Fælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne - Danske Regioner, marts 2017 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Arbejdsulykker i de fem regioner... 4 2.1 Arbejdsulykker fordelt efter område... 7 2.1.1 Det somatiske område... 7 2.1.2 Det psykiatriske område...

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Oplæg om Arbejdstilsynets tilsynspraksis den 4. oktober 2016 på fyraftensmøde om sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre v/ Jens

Læs mere

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj

Læs mere

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Tilsynschef Tilsynscenter Nord www.arbejdstilsynet.dk 1 Det vil jeg komme ind på Det politiske grundlag- Arbejdsmiljøstrategien 2020

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013

STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013 STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013 Arbejdstilsynets mission og samfundsmæssige effekter Arbejdstilsynets mission og vision Mission: Arbejdstilsynet fremmer et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Oplæg til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljøkonference Lennart Damsbo-Andersen Arbejdsmarkedsordfører Konkrete arbejdsmiljøresultater under denne regering Fysisk arbejdsmiljø

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere

Afrapportering om arbejdsmiljødata 1. halvår 2014

Afrapportering om arbejdsmiljødata 1. halvår 2014 Område: Human Resources Afdeling: Personaleudvikling Journal nr.: 13/21174 Dato: 6. oktober 214 Udarbejdet af: HR Personaleudvikling Notat Afrapportering om arbejdsmiljødata 1. halvår 214 Baggrund Som

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 Anmeldte erhvervssygdomme 2011-2015 ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2015 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2015 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme steg

Læs mere

0. Ændringer som rådet finder ønskelige Rådet finder, at der er behov for en række ændringer, og anbefaler derfor:

0. Ændringer som rådet finder ønskelige Rådet finder, at der er behov for en række ændringer, og anbefaler derfor: Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K Arbejdsmiljørådets 66 redegørelse for 2006 I henhold til Arbejdsmiljølovens 66, stk. 4, afgiver Arbejdsmiljørådet hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren

Læs mere

EDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010. ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Regeringen, december 2005

EDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010. ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Regeringen, december 2005 Fremtidens arbejdsmiljø R EDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Regeringen, december 2005 REDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI 2012

FORRETNINGSSTRATEGI 2012 FORRETNINGSSTRATEGI 2012 MISSION OG STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER Arbejdstilsynets mission, vision og opgaver Arbejdstilsynets mission er at medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt

Læs mere

Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4

Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4 Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE...2.1 2.1 DATAKILDER...2.1 2.2 STATISTISK METODE...2.3 2.3 LÆSEVEJLEDNING...2.4 2 Datakilder og metode 2.1 Datakilder Med henblik på at beskrive udviklingen inden

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse Personale og HR

Arbejdsmiljøredegørelse Personale og HR Arbejdsmiljøredegørelse 2014 Personale og HR Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Indsatser og mål... 3 Status på arbejdsskader... 4 1.2 Udviklingen i arbejdsulykker generelt... 4 1.3 Udviklingen i antallet af

Læs mere

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder 1 Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder Forbud Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø (beretning nr. 9/2014)

Læs mere

ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden

ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden Størrelsen af arbejdsmiljøorganisationen - 2 FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2020 ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden Bygherreforeningens temamøde om bygherrens rolle den 9. december 2010 Stadig

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøcertificering

En styrket arbejdsmiljøcertificering Bilag til aftale om En styrket arbejdsmiljøcertificering November 2016 Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø Virksomheder, der har et anerkendt

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien Handlingsplan 2016 I denne handlingsplan udfoldes Arbejdsmiljørådets prioriteringer og aktiviteter i 2016. Planen beskriver dels de aktiviteter, der understøtter indsatsen inden for de tre nationalt prioriterede

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Elsa Bach, projektkoordinationschef, PhD Hermann Burr, seniorforsker, PhD Thomas Fløcke, akademisk medarbejder AM2008 Agenda Hvordan har arbejdsmiljøet det i dag?

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 2013

Arbejdsmiljøredegørelse for 2013 Arbejdsmiljøredegørelse for 2013 Indhold 1. Kursus og uddannelsesaktiviteter... 3 2. Arbejdsulykker... 4 3. Personaletjenesten... 8 4. Arbejdstilsynets tilsyn... 11 Afsluttende bemærkninger... 13 1 Indledning

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

nye veje til et bedre arbejdsmiljø Regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

nye veje til et bedre arbejdsmiljø Regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 nye veje til et bedre arbejdsmiljø Regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 RegeRingen September 2010 nye veje til et bedre arbejdsmiljø Regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi i 2016

Arbejdsmiljøstrategi i 2016 Arbejdsmiljøstrategi i 2016 Grundlag for arbejdsmiljøstrategien i Næstved Kommune er lov om arbejdsmiljø, kommunens personale- og arbejdsmiljøpolitik samt MED-aftale. Strategien er, at der med arbejdsmiljøpolitik

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Erfaringer fra tilsynsbesøg

Erfaringer fra tilsynsbesøg Erfaringer fra tilsynsbesøg 28. jan. 14 Erfaringer fra tilsynsbesøg Disposition Statistik Tilsyn Bøder Gode råd Arbejdstilsynets adfærd 2 Tilsynsformer Tag godt imod Arbejdstilsynet de har ret til at komme

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Tilsyn med psykisk arbejdsmiljø

Tilsyn med psykisk arbejdsmiljø Tilsyn med psykisk arbejdsmiljø At-intern instruks IN-4-1 Arbejdsmiljøemne: Psykisk arbejdsmiljø Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 13. oktober 2003 Senest revideret: 1. juli 2016 EMNE OG BAGGRUND

Læs mere

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet BILAG Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede FAKTA Juli 2017 Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016 J.nr. 20175200179 Metoder og Virkemidler (MV) TR Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud?

Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud? Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud? Arbejdstilsynet ved: Peter Vesterheden Direktør Den 24. marts 2015 BAR Social & Sundhed - Konference om kerneopgaven og det psykiske

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Strategi for BFA Industri

Strategi for BFA Industri Strategi for BFA Industri 2017-2020 Arbejdsmiljø i industrien Materialer fra BFA Industri kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades på www.bfa-i.dk Denne strategi foreligger kun elektronisk.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere