Geografi og geoinformatik. Geography and Geoinformatics

Transkript

1 INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 83, d. 27. april 2016 Pkt. 11. Bilag 3 SCIENCE Uddannelse Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik Kandidatuddannelsen i geografi og geoinformatik 1. MARTS 2015 Marianne Nylandsted Larsen Studieleder for geografi og geoinformatik Bacheloruddannelsens navn Kandidatuddannelsens navn Geografi og geoinformatik Geography and Geoinformatics Studieleder/Institutleder Marianne Nylandsted Larsen / Gertrud Jørgensen Institut Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning SCIENCE Studieår - periode Dato for dekanens godkendelse 17. august 2015 Bestand seneste tre år i perioden, bachelor Bestand seneste tre år i perioden, kandidat 2 Antal grader seneste tre år i perioden, bachelor 3 Antal grader seneste tre år i perioden, kandidat 4 Indrejsende udveksling 11,5 8,9 8,4 SEKTION FOR GEOGRAFI ØSTER VOLDGADE KØBENHAVN K TLF DIR mnl@ign.ku.dk REF: MNL 1 Pr. 1. oktober. 2 Se fodnote 1. 3 Antal grader i perioden 1. oktober september (efterfølgende år). 4 Se fodnote 3.

2 seneste tre år, bachelor 5 Indrejsende udveksling 11,5 8,9 8,4 seneste tre år, kandidat 6 Udrejsende udveksling seneste tre år, bachelor 7 Udrejsende udveksling seneste tre år, kandidat 8 Inddragelse af ekstern(e) ekspert(er) 9 Kernefaglige Møde med eksterne eksperter den 2. juni 2015: eksperter: Lektor, Eva Bøgh (EB) RUC; Lektor Gunilla Lindholm (GL) Sveriges Landbrugsuniversitet; Professor Svante Björck (SB), Lunds Universitet; Aftagerrepræsentant: Direktør for teknik og miljøforvaltningen Torben Nøhr (TN) Køge Kommune. Valget af eksterne eksperter blev truffet ud fra et ønske om at få input til den faglige sammensætning og opbygning, det forskningsbaserede niveau og de studerendes progressionsmuligheder. Derudover var det også værdifuldt med et aftager syn på kvalifikationer og kompetencer i sammenhæng med en diskussion af den faglige sammensætning af uddannelsen. SIDE 2 AF 15 Bilag: Kompetencematrix bilag vedlagt: Bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik Kandidatuddannelsen i geografi og geoinformatik Forskningsmatrix bilag vedlagt: Bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik Kandidatuddannelsen i geografi og geoinformatik 5 Det er ikke muligt at angive tal per bachelor- og kandidatuddannelse. Tal vedrørende indog udrejste studerende er således ikke opgjort per uddannelse men område. 6 Se fodnote 5. 7 Se fodnote 5. 8 Se fodnote 5. 9 Her angiver fakultetet, hvilke eksterne eksperter der er/vil blive inddraget med angivelse af dato/tidsperiode.

3 Analyse af kvantitativt og kvalitativt materiale, se også oversigt nedenfor Befinder uddannelsen sig inden for de kvantitative parametre, som fakultetet har fastsat for uddannelsen? Censorformandskabsberetninger Censorformandskabets beretninger og aktiviteter fra 2011, 2012 og 2013 (sidst tilgængelige) har ikke direkte ført til ændringer af uddannelserne. Udover formalia har beretningerne mest fokuseret på sager af teknisk-administrativ karakter, herunder papirløs eksamen, censorers adgang til Absalon og censorhjemmesiden. Spørgsmål om genindførelse af gruppeeksamen har dog været et tilbagevendende punkt. Flere censorer har undret sig over at KU/SCIENCE endnu ikke har fundet en model for gruppeeksaminer, borstset fra BSc projekter og MSc specialer. SIDE 3 AF 15 Undervisningsevaluering Løbende evaluering af kurser indgår som et centralt element ved sikring af og udvikling i kvaliteten af den undervisning, der udbydes på både bachelor- og kandidatuddannelsen i geografi og geoinformatik. Evaluering af undervisningen foregår dels ved spørgeskemaundersøgelser på kursus niveau og dels ved undervisernes mundtlige evaluering og feedback fra de studerende typisk ved afslutning af et kursus. Spørgeskemaundersøgelser på kursusniveau er formet således, at det er muligt at foretage kvantitative analyse af besvarelserne, mens skemaet også indeholder et felt til kvalitative kommentarer. Evalueringer af afholdt kurser placeres i én af tre kategorier (A, B, C) jævnfør KUs fælles procedure for undervisningsevalueringer. Efter hver blok bliver kursusevalueringerne vurderet og diskuteret på studieretningsudvalgsmødet 10, mens VILU udarbejder en rapport for hele studieåret. For kurser der kategoriseres i C vil de kursusansvarlige blive orienteret og der udarbejdes en handlings- og opfølgningsplan. 10 Vi afholder planmæssigt 4 studieretningsudvalgsmøder om året bestående af VILU, studieleder, én repræsentant fra hver forskningsgruppe og repræsentanter fra de studerende på uddannelsen. Derudover afholdes møder i sub-grupper i forbindelse med revision af studieordninger, studiefremdriftsreformen og andre undervisningsrelaterede områder, hvor studerende også deltager.

4 Resultaterne af undervisningsevalueringerne i perioden , , har primært ført til ændringer og justeringer på kursusniveau. I forbindelse med udarbejdelsen af studieordning var der dog akkumuleret evalueringsresultater på BSc uddannelsens 1. år, der bidrog til større ændringer af kursusindhold og flytning af centrale faglige emner mellem nogle kurser. Beståelsesprocenter for BSc kurser studieåret er i gennemsnit 96% (n = 26, min 86% max 100%). Beståelsesprocenter for MSc kurser studieåret er i gennemsnit 96% (n = 26 min 68% max 100%). Der er ingen officielle opgørelse for BSc projekter og MSc specialer, hvor beståelsesprocenter nærmer sig 100. De laveste beståelsesprocenter forekommer oftest ved kurser med < 20 studerende, hvor få studerende i absolutte tal kan veje tungt procentmæssigt. I forbindelse med udarbejdelse af ny studieordning har beståelsesprocenter kun spillet en rolle ved et kursus. SIDE 4 AF 15 Dialog med aftagerpaneler Bachelor- og kandidatuddannelsen i geografi og geoinformatik er tilknyttet Aftagerpanelet for Geovidenskaber og Planlægning. Der er planmæssigt afholdt to møder om året, blandt andet med præsentation og diskussion af studieordningerne for de uddannelser, aftagerpanelet dækker. Der har derudover været løbende drøftelser om den generelle udvikling af geografiuddannelsen og bevægelser på markedsmarkedet, herunder dimittenders arbejdsmarkedsparathed og erhvervsegnethed. Et af de punkter, der er blevet drøftet er dimittendernes internationale profil og beskæftigelsesmuligheder, dvs. i hvor høj grad, private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner efterspørger kandidater med kompetencer tilegnet gennem et studieophold ved et udenlandsk universitet og/eller virksomhedsprojekt i udlandet. Aftagernes internationale samarbejde, ofte på tværs af fagfelter, betyder, at de i stigende grad efterspørger dimittender med international erfaring. Denne tendens bliver endvidere bekræftet gennem dimittendundersøgelsen (Københavns Universitet og Rambøll, 2015: 46), hvor udlandsophold er betydende for tilegnet

5 kompetencer og ansættelse på arbejdsmarkedet. SIDE 5 AF 15 På den baggrund, vil vi arbejde på at styrke og synliggøre de studerendes muligheder for at tage kurser ved udenlandske universiteter og/eller udarbejde et virksomhedsprojekt i udlandet. Dette gøres ved at tydeliggøre mobilitetsvinduer på bachelor- og kandidatuddannelsen, som fra studieåret indgår i BSc og MSc studieordningerne. Endvidere igangsættes en systematisk gennemgang af eksisterende og potentielle udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter, der udbyder relevante kurser indenfor geografi fagfeltet. Dette er med henblik på, at udarbejde skræddersyet studieophold i udlandet, der både smidiggør meritoverførsel af kurser indenfor geografiens faglige kerneområder, og samtidig sikre den faglige kvalitet og relevans af kurserne. Aftalerpanelet for Geovidenskaber og Planlægninger dækker for uddannelserne i geografi og geoinformatik, geolog-geosciense, landskabsarkitektur og naturressourcer. For at fremme en løbende og substantiel faglig dialog med geografirelevante aftagere, vil der i aftagerpanelregi blive etableret et kontaktudvalg med aftagere fra geografiuddannelsen. Hensigten med dette udvalg er at have en større følgeskare af relevante geografirelaterede aftagere, hvor vi kan drøfte uddannelsesspecifikke kerneområder, og rådfører os med aftagere angående udviklingen af arbejdsmarkedet indenfor fagområdet. Endvidere har aftagerne udtrykt interesse for at komme i tættere kontakt og dialog med studerende i forhold til de kompetencer aftagerne særligt efterspørger. Geofagrådet 11 arrangerede i efteråret 2013 et faglig event med fokus på de studerendes erhvervsegnethed og muligheder på arbejdsmarkedet med inviterede oplægsholdere fra aftagerpanelet. Et lignende arrangement bliver 11 Geofagrådet er et studenterpolitisk forum for geografi- og geologistuderende. Rådet organiserer jævnligt faglige/studierelevante arrangementer for medstuderende f.eks. speeddating om kurser på bachelor- og kandidatuddannelserne, initiativer til at fremme besvarelsesprocenten på kursusevalueringer, samt jobmuligheder på arbejdsmarkedet med inviterede oplægsholdere fra erhvervslivet.

6 afholdt i maj 2015, og dette forventes at blive gentaget hvert år i den kommende periode ( ). SIDE 6 AF 15 Dialog med dimittender 12 I perioden 25. november til 18. december 2014 foretog Københavns Universitet i samarbejde med Rambøll Management Consulting en pilotundersøgelse af dimittender fra kandidatuddannelsen i geografi og geoinformatik. Dimittenderne er enten bachelorer, som dimitterede for et år siden eller kandidater, der dimitterede for et eller fire år siden, dvs. i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013 og 1. oktober 2008 til 30. september Dataindsamlingen er gennemført via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Ved svarfristens udløb havde 44 dimittender 13 svarende til en svarprocent på 39 besvaret spørgeskemaet. Det skal bemærkes, at datamaterialet er relativt lille og dermed kan procentsatserne ændre sig markant, hvis blot få personer ændrer status på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsestal for bachelorer i geografi og geoinformatik viser, at ud af 21 dimittender har to forladt universitetet med en bachelorgrad, hvoraf begge på nuværende tidspunkt er i arbejde (1 fastansættelse), mens de resterende er i gang med en fuldtidsuddannelse (90%). Størstedelen af bachelorerne vælger således at forsætte med en kandidatuddannelse. 79% af bachelorerne er i gang med en fuldtidsuddannelse på KU, 5% på RUC og 11% ved et universitet i udlandet. Det fremgår af undersøgelsen, at dimittender med en bacheloruddannelse i geografi og geoinformatik er i beskæftigelse, hvilket derfor ikke giver anledning til yderligere ændringer eller tiltag. Beskæftigelsestal for kandidater i geografi og 12 Der foretages dimittendundersøgelser hvert tredje år en lille og en stor på skift. Den store dimittendundersøgelse indgår i uddannelsesevalueringen, mens den lille dimittendundersøgelse = beskæftigelsesanalysen indgår i uddannelsesredegørelsen. 13 Disse tal stemmer ikke overens med antal dimittender opgjort i tabellerne. I forhold til beskæftigelse er der data på 52 dimittender fordelt på henholdsvis 21 bachelorer og 31 kandidater (14 færdiuddannede kandidater i 2012/13 og 17 færdiguddannede kandidater i 2008/09).

7 geoinformatik viser, at 86% og 88% af de kandidater, der dimitterede for henholdsvis et eller fire år siden er i beskæftigelse, mens henholdsvis 7% og 12% af dimittenderne (KA+1 og KA+4) har oplyst, at de aktuelt er ledige. Beskæftigelsestal for dimittender i geografi og geoinformatik er et opmærksomhedspunkt, som vi i tæt dialog med aftagere, vil søge at nedbringe i den kommende periode (se nedenfor). Det skal bemærkes, at der er en uoverensstemmelse mellem beskæftigelsestal i den aktuelle dimittendundersøgelse og ministeriets ledighedstal, som dannede grundlaget for den centrale dimensionering af uddannelsen. SIDE 7 AF 15 87% af de kandidater, der dimitterede for fire år siden er på nuværende tidspunkt fastansatte, mens de nyuddannede dimittender typisk er projektansat, dvs. i en tidsbegrænset stilling (75%). Over halvdelen af dimittenderne er ansat indenfor det offentlige (henholdsvis KA+1: 66% og KA+4:73%), resten er ansat indenfor den private sektor (f.eks. konsulentfirmaer) eller statslige organisationer (f.eks. interesseorganisationer, NGOer). Undersøgelsen viser, at der er høj grad af faglige sammenhæng mellem uddannelsen og dimittendernes job og jobfunktioner. 15% af dimittenderne har svaret, at jobbet ligger i direkte forlængelse af specialeemnet, mens henholdsvis 30% og 15% af dimittenderne har svaret, at der enten er faglig sammenhæng mellem jobbet og det traditionelle geografifagområde eller indenfor generelle faglige kompetencer i geografiuddannelsen. Dvs. at dimittenderne trækker væsentligt på de fagspecifikke kompetencer, de har opnået gennem deres uddannelse, og at disse kompetencer også bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet (jvf. Københavns Universitet og Rambøll (2015): 34-37). I forhold til krav, der stilles til dimittenderne på arbejdsmarkedet, kan det bemærkes, at 81% af dimittenderne har svaret, at uddannelsen i høj eller nogen grad har rustet dem til arbejdsmarkedet, mens 19% mener, at uddannelsen kun i mindre grad har rustet dem til arbejdsmarkedet. Det

8 fremgår, at især kompetencer i generel forretningsforståelse, viden om økonomi, ledelse og organisation fremstår som manglende kompetencer hos dimittenderne, dvs. at de ikke tilegnes gennem kandidatuddannelse i geografi og geoinformatik, men er efterspurgte kompetencer hos dimittenderne. Da kompetencer i forretningsforståelse, økonomiske og ledelsesmæssige forventeligt ikke tilegnes gennem de centrale geografiske kerneområder, som såvel bachelor som kandidatuddannelsen indeholder, giver dette ikke anledning til yderligere uddannelsesmæssige tiltag. SIDE 8 AF 15 Det fremgår af undersøgelsen, at dimittenderne efterlyser et større fokus på opgaveløsning i samarbejde med virksomheder/organisationer på kandidatuddannelsen. Endvidere fremstår vejledning relateret til arbejdsmarkedets behov og erhvervsorienteret undervisning som en mangel (ibid.: 38). En større kobling og interaktion mellem de studerende på kandidatuddannelsen og arbejdsmarkedet er et opmærksomhedspunkt, og vi arbejder fortsat med at styrke de studerendes arbejdsmarkedsparathed. På uddannelsesniveau samarbejde vi med Geofagrådet på at styrke dialogen mellem de studerende og aftagere gennem tilbagevendende arrangementer (se afsnit om aftagerpanel og handlingsplan). Endvidere opfordrer vi de studerende til at inkludere virksomhedsprojekter i deres bachelor- og/eller kandidatuddannelse, og antallet af virksomhedsprojekter har været stigende gennem de senere år. Der er endvidere blandt de studerende kommet et øget fokus på mulighederne for at skrive speciale i samarbejde med offentlige institutioner eller private firmaer. Kompetencematrix Kompetencematrixen viser, at inddragelse af geografifagets teori, metode og praksis foregår systematisk på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Det obligatoriske forløb på bacheloruddannelsen sikre, at alle studerende får en bred viden om geografifaglige felter indenfor natur- og kultur-

9 geografi samt metodiske og praktiske arbejdsmetoder. Koblingen mellem teori og praksis sikres blandt andet ved feltkurser (5-8 dage i felten og efterfølgende databehandling). Igennem selvstændige projekter (problemorienteret projektarbejde, 2. år og bachelorprojektet, 3. år) tilegner de studerende kompetencer til at arbejde videnskabeligt og formidle videnskabelige problemstilling, analyser og refleksioner over anvendte metoder. SIDE 9 AF 15 De konstituerede fagelementer på kandidatuddannelsen byggere på de opnåede kompetencer, færdigheder og viden på bacheloruddannelsen samt specifikke kompetencer tilegnet ved den valgte specialisering (se nedenfor forskningsmatrix). Gennem specifikke kursus elementer indenfor hver specialisering trænes de studerende til kritisk at vurdere specifikke geografifaglige teorier, metoder, og praksis, mens specialet har indbygget forskningsmetodiske og teoretiske kompetencer. Endvidere bliver de studerende systematisk trænet i at formidle forskningsbaseret viden og fagproblematikker. Dermed adresserer alle de konstituerede fagelementer kvalifikationsrammen (se kompetencematrix, MSc). Forskningsmatrix Forskningsmatrixen dokumenterer, at både bachelor- og kandidatuddannelsen i geografi og geoinformatik er tæt knyttet til aktive, relevante forskningsmiljøer ved sektion for geografi, IGN. Der eksisterer fire forskningsgrupper (Transformation of Cities and Landscapes; Environment and Society in Developing Countries; Dynamic Geomorphology and Quarternary Geology; Terrestric Ecosystem Analysis) bestående af fastansatte videnskabelige medarbejdere, adjunkter, post doc og PhD studerende. Den forskningsbaserede undervisning på bacheloruddannelsen sikres ved, at de enkelte kurser er forankret i en af de fire forskningsgrupper gennem en kursusansvarlig fastansat VIP på IGN, sektion for geografi. Jævnfør forskningsmatrixen og VIP-DVIP ration (se henholdsvis bilag og tabel nedenfor), varetages undervisningen

10 primært af videnskabelige medarbejdere forankret i relevante forskningsgrupper, mens kun to eksterne lektorer varetager undervisning på henholdsvis grundlæggende statistik og Videnskabsteori og etik for geografer. I begge tilfælde vurderes det, at de eksterne lektorer er kvalificeret til at varetage undervisningen og at undervisningen er baseret på et høj og relevant geografifagligt niveau. Dette sikres blandt andet gennem kursusevalueringer samt løbende dialog med de eksterne lektorer om kursusindhold og form. SIDE 10 AF 15 Status for uddannelsen På kandidatuddannelsen har de fire forskningsgrupper etableret specialiseringsprofiler. De konstituerende fagelementer indenfor hver specialiseringsprofil er defineret af forskningsgrupperne i samarbejde med studieretningsudvalget, studieleder og VILU for at sikre tæt kobling mellem de relevante forskningsmiljøer og uddannelsen. Det bemærkes endvidere, at specialer i høj grad vejledes af relevante, aktive forskere forankret i en af forskningsgrupperne. Baseret på gennemførselstider, kursusevalueringer og beståelsesprocenter fremstår bachelor- og kandidatuddannelsen og dens fagelementer generelt som velfungerende. Den gennemsnitlige studietid på bacheloruddannelsen er 3,3 år. Gennemførselstider viser, at 29,9% af de studerende gennemførte BSc uddannelsen på normeret tid (studiestart 2010), mens gennemførselsprocenten (normeret tid plus et år) er 70,1%. Det vil sige, at størstedelen af de studerende på nuværende tidspunkt ikke bliver væsentligt forsinket i deres uddannelse (alle studietider ligger tæt på gennemsnittet). Der har været et forholdsvist stabilt optag af studerende på omkring studerende over de sidste fire år ( ). Baseret på det tilgængelige talmateriale, synes frafaldet at stige i perioden (se tabel nedenfor), hvilket er et opmærksomhedspunkt, som vi blandt andet har fokuseret på ved revision af studieordningen relateret til 1. år, blok 1-3. Det skal dog bemærkes, årgangsanalyse af årgangene viser, at bruttofrafaldet af studerende er reduceret fra 17% af de studerende

11 Fremtidsperspektiver for uddannelsen, herunder handlingsplan (2009) til 9% i 2012, med en markant reduktion af bruttofrafaldet fra 25 til 9 studerende i henholdsvis 2011 og 2012 (SCIENCE Uddannelse, 2013). Den gennemsnitlige studietid på kandidatuddannelsen er 2,6 år, med en nedadgående tendens i perioden ( ). Den samlede gennemførselsprocent efter normeret tid plus et år ligger på 56,8%. Hvis data om frafald på kandidatuddannelsen er retvisende ( ), er det et opmærksomhedspunkt i den kommende periode. Vi har i den forgående periode arbejdet med at strømline introduktionsforløbet til kandidatuddannelsen. Endvidere bidrager implementering af studieordningen med en tydeliggørelse af specialiseringer og styrkelse af det faglige udbud. Det er forventeligt, at disse tiltag vil nedbringe frafaldet. Med den foretagne revision af BSc studieordningen (2014) og revision af MSc studieordningen ( ), med tydeliggørelse af specialiseringer og styrkelse af fagligt udbud, fremstår både bachelor- og kandidatuddannelsen som velfungerende. Det forventes at studiefremdriftsreformen vil understøtte og reducere gennemførelsestiderne. Handlingsplan for den følgende seksårige periode: Bacheloruddannelsen - Nedbringe gennemførselstider, blandt andet understøttet af de foretagne justeringer på den obligatoriske del af uddannelsen, samt ved at tydeliggøre mulighederne for toning af uddannelsen og vejledning i forbindelse med valg af fagelementer. - Understøtte de studerendes mulighed for at udføre virksomhedsprojekter, og tage geografifaglige kurser ved udenlandske universiteter. - Arbejde på muligheder for at forbedre det fysiske studiemiljø, primært indretning af undervis- SIDE 11 AF 15

12 ningslokaler og studie/speciale pladser. Kandidatuddannelsen - Nedbringe gennemførselstider og frafald, blandt andet understøttet af den foretagne revision af studieordningen og gennem vejledning i forbindelse med valg af specialiseringer, samt ved at understøtte retskrav bachelorers valg af samt overgang til MSc uddannelsen i geografi og geoinformatik. SIDE 12 AF 15 Eventuelt - Understøtte de studerendes mulighed for at udføre virksomhedsprojekter, og tage geografifaglige kurser ved udenlandske universiteter. - Understøtte de studerendes mulighed for at udarbejde speciale i samarbejde med aftagere på arbejdsmarkedet. - Etablere et kontaktudvalg i aftagerpanelregi med løbende dialog om arbejdsmarkedsbevægelser, de studerendes arbejdsmarkedsparathed, specialiseringer og tilegnet kompetencer. - Arbejde på muligheder for at forbedre det fysiske studiemiljø, primært indretning af undervisningslokaler og studie/speciale pladser. Der er ikke konstateret kritiske forhold, der kræver øjeblikkelig indgriben. Kvantitativt materiale Periodens resultater Standarder for kvalitet 14 År: 2014 År: 2013 År: 2012 Optag pr. år, bachelor Optag pr. år, kandidat Frafald pr. år, bachelor 17 18,4 19,7 14 Frafald pr. år, kandidat 18 18,9 10,9 28,3 14 Ved samlet evaluering af en bachelor- og kandidatuddannelse skal kvantitativt materiale opgøres separat for hver uddannelse. 15 Pr. 1. oktober. 16 Se fodnote Frafald på bacheloruddannelser opgøres som minimum som frafald på første år af uddannelsen (nøgletal F.3.1). 18 Frafald for kandidatuddannelser opgøres som frafald på hele uddannelsen (nøgletal G.1.4).

13 Gennemførelsestid pr. år, 3,3 3,3 3,2 bachelor 19 Gennemførelsestid pr. år, 2,6 2,8 2,9 kandidat 20 Beskæftigelses- /ledighedsstatistik pr. år, bachelor 21 Beskæftigelses- /ledighedsstatistik pr. år, kandidat 22 Antal optagne internationale studerende på kandidatuddannelsen pr. år 23 Gennemsnitligt antal undervisningstimer på bacheloruddannelsen om ugen pr. semester 24 Eksamensklagestatistik pr. år, bachelor: Antal klager Heraf antal medhold Antal anker Heraf antal medhold / / /4 80/20 74/26 77/ ( ) 1 Ikke tilgængelig Ikke tilgængelig SIDE 13 AF 15 Eksamensklagestatistik pr. år, kandidat: Antal klager Heraf antal medhold Antal anker Heraf antal medhold 2 ( ) 1 19 Gennemførelsestid opgøres pr. 1. oktober som andelen af studerende, der har gennemført på normeret tid, og andelen af studerende, der har gennemført på normeret tid + et år (nøgletal G). 20 Se fodnote For bachelor- og kandidatuddannelser opgøres beskæftigelse/ledighed som andelen af beskæftigede 4-19 måneder efter fuldført uddannelse 22 Se fodnote Opgøres som optagne studerende på hele kandidatuddannelser med anden nationalitet end dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk og færøsk pr. 1. oktober. Tællingsperioden er 1. oktober 30. september (efterfølgende år). 24 Et semester (= to blokke) består af 14 uge. Der er to semestre pr. studieår.

14 ViP/DViP-ratio, 25 årsværk, seneste år, bachelor ViP/DViP-ratio, 28 årsværk, seneste år, kandidat ViP/DViP-ratio, antal, seneste år, bachelor ViP/DViP-ratio, antal, seneste år, kandidat Stud./ViP-ratio, årsværk, seneste år, bachelor Stud./ViP-ratio, årsværk, seneste år, kandidat Stud./ViP-ratio, antal, seneste år, bachelor ,9 13, ,4 Stud./ViP-ratio, antal, 3,8 seneste år, kandidat 38 SIDE 14 AF Tallene viser den procentvise fordeling af henholdsvis VIP (inkl. VIP-NT og VIP-EXT) og DVIP (inkl. DVIP-EL og DVIP-UA), Post doc og PhDer, der underviste på uddannelsen i (sidste tilgængelige materiale). 26 ViP og DViP defineres som i Danske Universiteters Statistiske Beredskab. Omfatter de aktiviteter, der går til uddannelsen, dvs. undervisning, forberedelse, vejledning, eksamination og undervisningsadministration. 27 VIP: 66%; VIP Post doc og PhD: 16%; DVIP: 18% 28 Se fodnote Se fodnote VIP: 86%; VIP Post doc og PhD: 6%; DVIP: 8% 31 Se fodnote Se fodnote Til årsværksratioen anvendes studenterårsværk ud fra STÅ-beretningen, og ViP opgøres som ved ViP/DViP-ratioen. 34 Årsværk sat til 1800 timer. 35 Se fodnote Årsværk sat til 1800 timer. 37 Antal ressourceudløsende studerende pr. 1. oktober i forhold til antal ViP er, der underviser på uddannelsen i det pågældende år.

15 Kvalitativt materiale Periodens resultater Standarder for kvalitet Studiestart hele perioden 39 Internationalisering - hele perioden, herunder om der er balance på aftaler 40 SIDE 15 AF Se fodnote Hvis fakultetet ikke foretager specifikke studiestartsaktiviteter på uddannelsesniveau, redegøres der for studiestart på fakultetsniveau. 40 Hvis fakultetet ikke foretager specifikke internationaliseringsaktiviteter på uddannelsesniveau, redegøres der for internationalisering på fakultetsniveau.