KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hestestalds-karreen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 275 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hestestalds-karreen Vesterbro Byfornyelse Boliger og serviceerhverv KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996

2 Ksbenhavns Kommunes Planorientering C Lokalplan nr. 275

3 KØbenhavns Kommune Lokalplan nr. 275 Lokalplan for området begraenset af Svendsgade, Vesterbrogade (Vesterbros Torv), Gasvaerksvej, Istedgade og Eskildsgade. I henhold til lov omplanlaegning (lovbekendtgorelse nr. 746 af 16. august 1994) fastsaettes herved folgende bestemmelser for området Formål Formålet med lokalplanen er at tilgodese bl.a. folgende hensyn: - Lokalplanen skal udgore plangrundlaget for byfornyelsesbeslutninger i overensstemmelse med handlingsplanen for byfornyelsen på det indre Vesterbro. - Der skal laegges vaegt på områdets funktion som blandet bolig- og erhvervsområde. - Vesterbrogade og Istedgade skal opretholdes som handelsgader. - Kvarterets karakteristiske bebyggelsesstruktur med overvejende sluttet randbebyggelse i 4-5 etager med udnyttet tagetage Ønskes viderefort dog således, at det eksisterende traek med varieret etageantal mod Eskildsgade opretholdes. Bebyggelsesmaessigt fremtraeder karreen som to karreer, hvor storstedelen af den eksisterende randbebyggelse bidrager til et vaerdifuldt gadebillede, der så vidt muligt skal bevares. Eventuel ny randbebyggelse skal opfores efter en bebyggelsesplan, der respekterer bebyggelsesstrukturen samtidig med, at hensynet til at opnå acceptable lysforhold tilgodeses. - Gadebilledet i kvarteret er karakteristisk ved korte facadelaengder, markante gesimser, taetsiddende, sprossedelte vinduer i højformat og variation i detaljer. Eventuelt nybyggeri skal indpasses i gadebilledet og skal ved proportionering af facader, herunder vinduer, og ved valg af materialer, farver og lignende harmonere med omgivelserne. - Ved renovering af eksisterende bebyggelse skal der kunne tages funktions- og bygkologiske hensyn. Der skal således på gårdsiden og på fritstående gavle kunne påbygges installationstårne, glasinddaekninger, altaner og lignende. - De nuvaerende friarealforhold Ønskes forbedret med hensyn til storrelse, lysforhold og anlaeg bl.a. ved nedrivning af dele af baghusbebyggelsen. Den del af baghusbebyggelsen, der bibeholdes efter byfornyelsen, vil delvis medvirke til en hensigtsmaessig opdeling af karreens indre, hvorved også historiske og arkitektoniske hensyn samt Ønsket om at fastholde ikke-generende baggårdserhverv tilgodeses. Endvidere skal der kunne etableres mindre, byflkologiske anlaeg i gårdrummene Område Lokalplanområdet afgraenses som vist på vedhaeftede tegning nr og omfatter ejendommene matr.nr.ne 65a, 65b, 65c, e, 65f, 65g, 65h, 65m, 67a, 67b, 67c, 67467e, g, 67h, 67i, 67k, 248,300,498,499 og 732 Udenbys Vester Kvarter, Kgbenhavn, samt alle parceller, der efter den 1. april 1995 udstykkes i området Anvendelse Stk. 1. Området fastlaegges til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker og erhvervs- og fritidsundervisning, samt håndvaerk og andre virksomheder, der efter Magistratens skgn naturligt kan indpasses i området. Endvidere kan der efter Magistratens naermere godkendelse indrettes kollektive anlaeg og institutioner, herunder vuggestuer og bgrnehaver, samt andre sociale, kulturelle og miljømmsige servicefunktioner, der er foreneli- l

4 ge med områdets anvendelse til boliger og serviceerhverv. Der må ikke udgves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medfore forurening. Stk. 2. Fordelingen af bolig- og erhvervsanvendelsen skal ske efter fglgende retningslinier: a) Mod Svendsgade, Vesterbrogade (Vesterbros Torv), Gasvaerksvej og Istedgade fastlaegges den nederste etage - stueetagen eller kaelderetagen, hvor dennes loft ligger mere end 1,25 m over gadeniveau - til erhverv. Den 2. etage må anvendes til boliger eller erhverv, og de Øvrige etager skal anvendes til boliger. b) Mod Eskildsgade og mod de i 0 4, stk. 3, fastlagte bebyggelsesregulerende byggelinier må stueetagen anvendes til boliger eller erhverv. De Øvrige etager skal anvendes til boliger. c) Mod Svendsgade, Vesterbrogade (Vesterbros Torv) og Istedgade skal den nederste etage anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende. Mod Svendsgade og Vesterbrogade (Vesterbros Torv) må denne etage ikke anvendes til liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmaeglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende. Uanset denne bestemmelse kan Magistraten (Plan- og Ejendomsdirektoratet) i saerlige tilfaelde - hvor den pågaeldende virksomhed ud- Oves efter principper, som i saerlig grad er publikumsorienterede - tillade indretning af sådan virksomhed. d) Baghusbebyggelsen skal anvendes til småerhverv, såsom liberale erhverv, håndvaerk, mindre vaerksteder, lettere lager, teater, gallerier, Øve- og traeningslokaler samt beboerlokaler og lignende. Der kan desuden efter Magistratens naerrnere godkendelse indrettes boliger. e) Erhverv må ikke uden Magistratens saerlige samtykke indrettes over etager med boliger og boliger ikke under etager med erhverv. Stk. 3. Nyt lejlighedsbyggeri skal indrettes overvejende med familieboliger. I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring kan Magistraten stille krav om, at lejligheder sammenlzgges. Stk. 4. I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der efter Magistratens naermere godkendelse opfores eller indrettes faellesanlaeg for bebyggelsens beboere Vejforhold og byggelinier Stk. 1. De eksisterende vejlinier opretholdes. Stk. 2. Der fastlaegges 3 m hjorneafskaeringer. Stk. 3. På ejendommene matr.nr.ne 65e, fog 67g Udenbys Vester Kvarter, Kgbenhavn, fastlaegges der bebyggelsesregulerende byggelinier i en indbyrdes afstand af 15 m med 3 m hjorneafskaeringer ved Gasvmksvej og Eskildsgade som vist på tegningen Bebyggelsens omfang og placering *) Stk. I. Eksisterende randbebyggelse, der indgår i bevaringsvzrdig sammenhaeng - på tegningen vist med krydsskravering - må kun nedrives efter Magistratens saerlige tilladelse eller efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring. Ny bebyggelse skal opfgres i princippet som sluttet randbebyggelse i vejlinien og i de bebyggelsesregulerende byggelinier svarende til ovennaevnte bebyggelse og inden for de på tegningen med vandret fuld eller stiplet skravering viste byggefelter. For bebyggelse inden for de med vandret stiplet skravering viste byggefelter gaelder saerligt, *) GennemfØrelse af den fastlagte bebyggelsesplan, inklusive Eliaskirken, med og bibeholdelse af baghusbebyggelse i overensstemmelse med byfornyelsesbeslutningen indebarer, at bebyggelsesprocenten for enkeltejendomme vil variere fra O til ca Bebyggelsesprocenten vil for karreen som helhed vzreca. 220, mens de ubebyggede arealer vil vare af sterrelsesordenen 25 pct. af etagearealet. 2

5 at den ikke kan opfrares, for den tilgraensende høje baghusbebyggelse er nedrevet. Bebyggelsen skal opfgres i 4-5 etager samt udnyttet tagetage mod Svendsgade, Vesterbrogade (Vesterbros Torv), Gasvaerksvej og Istedgade. Bebyggelse mod Eskildsgade og hjornebebyggelse på ejendommene matr.nr.ne 65d, 65e, 65f, 6% og 732 Udenbys Vester Kvarter, KØbenhavn, skal opfores med et varieret etageantal og må opferes i hojst 4 etager samt udnyttet tagetage. Inden for hver af de med vandret stiplet og fuld skravering viste byggefelter på henholdsvis ejendommene matr.nr.ne 65a, 65b, 65c og del af 65d samt 65e og del af 65d ibid. må etagearealet under 6t ikke overstige et beregningsmaessigt etageareal svarende til sluttet randbebyggelse i 3 etager samt udnyttet tagetage med 10 m s husdybde. Tilsvarende gaelder inden for hver af de med vandret stiplet og fuld skravering viste byggefelter på henholdsvis ejendommene matr.nr.ne 65g og 65m samt 65h og 732 ibid. Mod de bebyggelsesregulerende byggelinier i Øvrigt skal bebyggelse opføres i 4 etager samt udnyttet tagetage. HØjden af en eventuel trempel må ikke overstige ca. 1 m. Husdybden må ikke overstige ca. 10 m. Uanset disse bestemmelser kan Magistraten tillade, at der bygges om hjgrner med samme etageantal. Desuden skal gesimshojden og husdybden ved sammenbygning i skel efter Magistratens naermere godkendelse tilpasses gesimshojden og husdybden på naboejendommen. Som bebyggelsesplan fastlzgges ud over den i medf@r af ovenstående bestemmelser fastlagte bebyggelse også den på tegningen med mørk rastesignatur viste bebyggelse, der er beskyttet i henhold til lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v., jf. i Øvrigt Eksisterende bebyggelse i Øvrigt, der bibeholdes efter beslutning af 9. maj 1996 truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring, er på tegningen vist med lodret enkeltskravering. Stk. 2. Ud over den bebyggelse, der er fastlagt i stk. 1, kan der opfgres enkelte mindre bygninger til faellesanlaeg, herunder bygkologiske anlaeg, i gårdrummene. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der på gårdsiden af eksisterende bebyggelse, der er placeret i overensstemmelse med den i stk. 1 fastlagte principielle bebyggelsesplan, tillades påbygning af installationstårne, glasinddzkninger og lignende, hvor det er begrundet i Økologiske og/eller funktionelle forhold, samtidig med at det findes forsvarligt udfra arkitektoniske og lysmaessige hensyn. Dette gzlder også permanent fritstående gavle, hvor der desuden kan etableres åbninger med vinduer, altaner m.v. Der kan endvidere indrettes beboelse i eksisterende tagetager i bebyggelse, der er placeret i overensstemmelse med bebyggelsesplanen. Det er en forudsaetning, at ejendommen indgår i et faellesgårdanlaeg med tilfredsstillende opholdsarealer, jf. i Øvrigt 3 9. Stk. 4. Når arkitektoniske forhold g@r det påkraevet, kan Magistraten tillade enkelte mindre afvigelser fra bebyggelsesplan, etageantal og husdybder, fastsat i stk Bebyggelsens ydre fremtraeden Stk. 1. Bygningernes materialer, udformning, farve og Øvrige ydre fremtraeden skal efter Magistratens skøn harmonere med randbebyggelsen i lokalplanområdet og nabokarreerne, og eksisterende bebyggelse må i naevnte henseender ikke aendres uden Magistratens tilladelse. Stk. 2. For eksisterende randbebyggelse gaelder saerligt: a) Facadeaendringer mod Svendsgade, Vesterbrogade (Vesterbros Torv), Gasvaerksvej, Istedgade og Eskildsgade og langs den sydlige af de i 5 4, stk 3 fastlagte bebyggelsesregulerende byggelinier skal udføres således, at der efter Magistratens skøn tilvejebringes en god helhedsvirkning i forhold til den pågaeldende gadefacades arkitektoniske saerpraeg. Endvidere skal arkitektoniske detaljer, såsom vinduer, gesimser, bånd, vindues- og darindfatninger og lignende udformes under hensyntagen til facadens udtryk. 3

6 b) Eksisterende vinduer i facader skal i tilfaelde af udskiftning erstattes med sidehaengte, udadgående dannebrogsvinduer aftrae og de heraf afledte typer, jf. dog stk. 4 om butiksvinduer. For bygninger opfort med vinduer af anden type skal denne type dog respekteres. Glas skal vaere af planglas. c) Magistraten kan tillade etableret tagterrasser mod gårdsiden, i hvilken forbindelse tagfladen mod gaden ikke må aendres, og tagflugten mod gaden skal respekteres ved placering af raekvaerk m.v. Ved indretning af beboelse i tagetagen skal denne forsynes med kviste eller lignende opbygninger. Udformningen skal godkendes af Magistraten. d) Opholdsaltaner må kun etableres på gårdsiden og på permanent fritstående gavle. e) Permanent fritstående gavle skal behandles som facader. Stk. 3. For ny randbebyggelse gaelder saerligt: a) Bebyggelsen skal opdeles i facadeenheder med laengder, der efter Magistratens skøn harmonerer med facadelaengderne på den pågaeldende gadestraekning. Facaderne skal endvidere harmonere med nabobebyggelse, der indgår i bevaringsvaerdig sammenhaeng, jf. 9 5, stk. 1, med hensyn til facadeudtryk og skal i Øvrigt udformes med en passende variation efter Magistratens skøn. b) Vinduer skal harmonere med naboejendommenes vinduer med hensyn til placering, størrelse, proportioner og udformning i Øvrigt. c) Tage skal udformes som sadeltage eller med anden form for tagopbygning, der efter Magistratens skøn harmonerer med tagformerne på karreens eksisterende randbebyggelse og med tagformerne på den omgivende bebyggelse. Udnyttede tagetager skal fortrinsvis udføres med kviste eller lignende opbygninger mod gadesiden. Udformningen skal godkendes af Magistraten. d) Uanset pkt.erne a), b) og c) kan Magistraten tillade en anden facade- og tagudformning, såfremt en sådan udformning vil tilfore gadebilledet en helt saerlig arkitektonisk kvalitet. e) Opgange boligbebyggelse i skal forsynes med adgang til begge facader. f) Boliger skal i videst muligt omfang forsynes med opholdsaltaner. Eventuelle opholdsaltaner mod gade skal udfgres som indeliggende opholdsaltaner med brystninger, der flugter med facaderne, eller med et lodret altankarnapmotiv efter Magistratens naermere bestemmelse. Stk. 4. Faste baldakiner måkunopsaettes i sarlige tilfaelde, såfremt der efter Magistratens skøn kan opnås en god helhedsvirkning og sammenhæng med facadens Øvrige udformning. Der må ikke etableres sammenhaengende butiksfacader, der raekker ud over den enkelte bygningsenhed. Butiksfacader skal fremtraede med udstillingsvinduer. Vinduer måikke blaendes ved tilklaebning eller lignende således, at de får karakter af facadebeklaedning. Stk. 5. Skiltning, reklamering og facadebelysning samt opsaetning af markiser, udhaengsskabe og andet facadeudstyr må ikke finde sted uden Magistratens godkendelse. Skilte, reklamer, lysinstallationer, markiser, udhaengsskabe og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der efter Magistratens skgn opnås en god helhedsvirkning i forhold til den pågaeldende bygnings arkitektoniske karakter i bybilledet. Facade- og reklamebelysning samt lysskilte må ikke vaere til ulempe for omgivelserne eller virke skaemmende i forhold til gadebilledets karakter og den pågaeldende bygnings arkitektoniske udtryk. Stk. 6. Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Magistratens naermere bestemmelse betinges af etablering af fsellesantenneanlaeg - hvis placering og udformning skal godkendes af Magistraten - eller tilslutning til et godkendt fzllesantenneanlaeg Foranstaltninger mod forureningsgener **) Stk. Z. Bebyggelse skal efter Magistratens nmmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres (if. dog 3 5, stk. l), udføres og indrettes således, at beboere og 4

7 brugere i fornodent omfang skaermes mod stoj og anden forurening fra vej. Det indendors stojniveau i lokaler til administration, liberale erhverv, undervisning og lignende må ikke overstige 35 db(a). ***l Stk. 2. I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring kan Magistraten stille krav om, at bebyggelsen i overensstemmelse med miljomyndighedernes krav isoleres mod stoj. ***) 0 8. Kollektiv varmeforsyning Bebyggelse må ikke uden Magistratens tilladelse tages i brug, for bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlaeg efter Magistratens anvisning Ubebyggede arealer Stk. l. De ubebyggede arealer skal i videst muligt omfang anlaegges som opholdsarealer for beboere og brugere efter Magistratens naermere godkendelse. Stk. 2. Parkeringsdækningen skal vaere af storrelsesordenen l parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal. Parkeringen må ikke indrettes på terraen, men skal etableres i underjordisk anlaeg eller eventuelt andetsteds i kvarteret efter Magistratens naermere bestemmelse. Der kan dog i overensstemmelse med en gårdanlaegsplan efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring indrettes parkering på terraen i begraenset omfang til brug for erhvervsdrivende i karreen. Det er en forud- saetning herfor, at parkeringen er nodvendig for virksomhedens drift, og at den ikke er til hinder for en hensigtsmaessig udnyttelse af gårdanlaeggets friarealer til ophold. Arealer til af- og pålaesning samt parkering bor etableres i tilknytning til virksomheden og så vidt muligt på de friarealmaessigt mindst attraktive arealer. Stk. 3. Opholdsarealer og parkeringsanlaeg skal efter Magistratens naxmere bestemmelse indgå i faellesanlaeg. Stk. 4. Der kan etableres en passagemulighed for fodgaengere gennem karreen, i princippet med en placering som vist med prikket linie på tegningen. Det er en forudsaetning, at fodgaengerpassagen ikke er til hinder for en hensigtsmaessig udnyttelse og indretning af gårdanlaeggets friarealer, samt at den i Øvrigt indgår som led i en sammenhaengende fodgaengerforbindelse i kvarteret. Stk. 5. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, atdetilgodeserbevaegelseshaemmedes fm-dsel på arealerne. Stk. 6. Åbninger i husraekken mod vej kan forlanges hegnet med mur eller lignende bymaessig afgraensning. Udformningen skal godkendes af Magistraten. Stk. 7. Traeer skal bevares i videst muligt omfang Ledninger Der forudsaettes tinglyst fornodne deklarationer vedrorende sikring m.v. af ledninger. ** Opmzrksomheden skal henledes på, at dele af lokalplanområdet er nuvzrende og tidligere erhvervsgrunde, hvor man har erfaring for, at forurening af undergrunden kan have fundet sted. I henhold til Q 19 i lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter skal enhver ejer eller bruger af en ejendom, derpå denne opdager et affaldsdepot eller en forurening afjorden, underrette kommunalbestyrelsen (Miljekontrollen) herom. I henhold til samme lovs Q 20 skal arbejdet standses, såfremt der under et bygge- ellerjordarbejde konstateres et affaldsdepot eller en forurening afjorden, og arbejdet kan ferst genoptages, når området frigives af kommunen (bekendtgflrelse nr. 582 af 13. august 1990). Forpligtelsen til at standse et bygge- eller jordarbejde påhviler ejeren af den pågzldende ejendom og den, som er ansvarlig for det pågzldende arbejde. *'K*) Jf. Miljgstyrelsens vejledning nr. 3/1984,,,Trafikst@j i boligområder". 5

8 0 11. Tilladelse fra andre myndigheder Påtaleret Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages udvidelser eller ombygning af Eliaskirken uden tilladelse fra Kirkeministeriet, jf. bestemmelserne herom i lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Matrikulære forhold m.v. Efterhånden som forholdene gor det påkraevet, må der i overensstemmelse med lovgivningens regler foretages sådanne omlaegninger af ejendomsgraenser og andre foranstaltninger, som efter Magistratens skon må anses for nodvendige for at gennemfore den fastlagte bebyggelse og en hensigtsmaessig ordning af bebyggelsesforholdene Retsvirkninger I henhold til planlovens Q 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, jf. dog lokalplanens Q 15. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod i de givne byggetilladelser tagne forbehold og i (dvrigt er lovlig. Kobenhavns Magistrat har påtaleret forovertraedelse af bestemmelserne i naervaerende lokalplan Dispensationer I henhold til planlovens 8 19, stk. I, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer meddeles af Den Samlede Magistrat Delvis ophævelse af lokalplaner m.v. Stk. I. Lokalplan nr. 178 (,,Vesterbrogade"), tinglyst den 27. august 1991, ophaeves for så vidt angår ejendommene matr.nr.ne 67a, 67c og 498 Udenbys Vester Kvarter, Kobenhavn. Stk. 2. Lokalplan nr. 250 (,,Medgade") ophaeves for så vidt angår ejendommene matr.nr.ne 65h, 67i, 67k og 732 Udenbys Vester Kvarter, Kobenhavn. Stk. 3. Deklaration, tinglyst den 12. marts 1947 på ejendommen matr.nr. 300 Udenbys Vester Kvarter, Kobenhavn, angående bebyggelse og benyttelse (industriservitut), ophaeves. Naervaerende lokalplan nr. 275 med indhaeftede plan nr er vedtaget af Borgerrepraesentationen i modet den 9. maj 1996 og endeligt bekendtgjort den l l. juni KØbenhavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling, den 21. marts 1997 p.0.v. Peter HØiriis Nielsen kontorchef K0BENHAVNS BYRET Indfort den 2 1 /3- l 997 Lyst under nr K. Dimon /Bjarne Raahauge fuldmaegtig 6

9 111 LOKALPLANOMRADE B KIRKEBYGNING BESKYTTET IHT. LOV OM VEDLIGEHOLDELSE AF EJENDOMME KIRKER 1 - r BYGGEFELT PA BVRIGE OG KIRKEGARDE M.V. F F d BYGGEFELT FOR BEBYGGELSE. IZIEBl BEBYGGELSE. DER INDGAR I.,. DER FORUDSÆTTER NEDRIV - I m ] BEVARINGSVÆRDIG SAMMENHÆNG EKSISTERENDE BAGHUSBEBYGGELSE, DER BIBEHOLDES EFTER BESLUTNING AF TRUFFET IHT. LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING NlNG AF TILGRÆNSENDE BAGHUSBEBYGGELSE ---- BEBYGGELSESREGULERENDE BYGGELINIE o o o PASSAGEMULIGHED EMNE LOKALPLAN HESTESTALDS-KARREEN MAL 1 : JOURN NR PD 1018 EJERLAV TEGN DATO TEGN NR UDENBYS VESTER KVARTER, KOBENHAVN APR OVERBORGMESTERENS AFDELING, PLAN- OG EJENDOMSDIREKTORATET K0BENHAVNS RADHUS, 1599 KOBENHAVN V. _- 7