Teknik- og miljøudvalget er tildelt en nettorammer for en række områder.

Transkript

1 DRIFTSBEVILLING Ordinær nettorammebevilling Teknik- og miljøudvalget er tildelt en nettorammer for en række områder. Den samlede budgetramme for 2007 kan opgøres som følger: Udgifter Indtægter Netto-udgifter 1000 kr Boligformål Erhvervsformål Offentlige formål Ubestemte formål Fælles formål Beboelse Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme Byfornyelse Driftssikring af boligbyggeri Grønne områder og naturpladser Naturforvaltningsprojekter Vedligeholdelse af vandløb Fælles formål Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Vandforsyning Fælles formål Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloakker Tømningsordninger Ordninger for dagrenovation - restaffald Genbrugsstationer Øvrige ordninger og anlæg Vejvedligeholdelse m.v Belægninger m.v Vintertjeneste Sekretariat og forvaltninger Teknik- og Miljøudvalg i alt Teknik- og miljøudvalgets opgaver Drift og vedligehold af kommunens ejendomme, arealer og fritidsområder, herunder byfornyelse og støttet byggeri. Forvaltning af natur- og miljøbeskyttelse samt vandløbsvæsen Planlægnings-, tilsyns- og overvågningsopgaver på miljøområdet Drift og anlægsopgaver på forsyningsområderne vand, spildevand og affald. Drift og vedligehold af vejområdet 1

2 BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE OMRÅDER PÅ F3-niveau Byudvikling, bolig og miljø Jordforsyning Under disse funktioner administreres de kommunalt ejede jord & arealer. Det er hovedsageligt arealer der er bestemt til videresalg mht. Bolig-, erhvervs- og offentlige formål. Området omfatter forpagtnings- og lejeaftaler af arealerne samt diverse vedligeholdelsesudgifter Faste ejendomme Under disse funktioner administreres de kommunalt ejede ejendomme. Dette indbefatter ejendomme til beboelse og udlejning mv. Vedligeholdelsen er tillige samlet under konto Der er i budgetlægningen besluttet en besparelse på ca. 1,3 mio. kr. på bygningsvedligehold, som skal gennemføres på indvendig vedligeholdelse, således at der sker mindst mulig værdiforringelse af bygningerne. Det er målsætningen, at administrationen i løbet af 2007 får etableret en oversigtlig registrering af bygninger med vedligeholdelsestilstand og energiforbrug som gør det muligt at prioritere vedligeholdelsesindsatsen og at foretage totaløkonomiske betragtninger i forbindelse med strategiske vurderinger omkring bygningsmassen Byfornyelse og driftsikring af boligbyggeri Området omfatter Kommunens andel af driftssikring vedrørende visse almennyttige byggerier, ungdomsboliger og ældrebolger, samt Kommunens andel af rentebidrag vedrørende visse andelsboliger Grønneområder Funktionen omfatter parker og legepladser renholdelse, græsslåning, vedligehold og omlægning af beplantning Naturforvaltning Naturforvaltning og pleje er et nyt område for kommunen. Frederikssund Kommune er karakteriseret ved at have meget beskyttet og bevaringsværdig natur. Opgaven i forhold til pleje og genopretning består bl.a. i udarbejdelse af plejeplaner og udarbejdelse af konkrete projekter, pleje af natur og offentligt ejede fortidsminder, hegning, naturforvaltning og naturgenopretning Vedligeholdelse af vandløb Udgifter til vedligeholdelse og oprensning af kommunale vandløb. En del af kommunens vandløb er grænsevandløb, hvor størstedelen vedligeholdes af Frederikssund Kommune og udgifterne deles med nabokommunerne. 2

3 Fælles formål til miljø Her registreres udgifter til forsikring, EDB og diverse indkøb. Desuden udgifter til pension til tidligere ansatte ved MLK Miljøtilsyn/virksomheder Udgifter og indtægter i forbindelse med miljøgodkendelse og tilsyn på virksomheder og landbrug, bl.a. undersøgelser og konsulentbistand. Desuden udgifter til miljøsamarbejde (drift af hjemmeside og sekretærfunktion) Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. Udgifter til analyser af bade- og bassinvand og ekstraordinære analyser i miljøsager. Udgifter til vand- og spildevandsplanlægning, samt udgifter til rådgivning i miljøsager Skadedyrsbekæmpelse Skadedyrsbekæmpelse omfatter rottebekæmpelse. Skadedyrsbekæmpelsen finansieres ejendomsskatten., hvor rottebekæmpelsen fremstår som gebyr. over Vandforsyning Vandforsyningen i Frederikssund Kommune er i nogle områder organiseret i private vandforsyninger og i andre områder (indenfor Gl. Jægerspris og Gl. Frederikssund Kommune) som kommunal vandforsyning. Her beskrives budgettet for den kommunale vandforsyning i Frederikssund Kommune. Vandforsyningen har ved udgangen af 2006 penge til gode i kommunekassen. Budgettet sigter mod en rolig afvikling af tilgodehavendet over en årrække. Det vedtagne budget bygger på en takst på 11,05 kr/m3, hvoraf mere end halvdelen udgøres af en statsafgift på 5,00 kr/m3 og moms på 2,21 kr/m3 (statsafgift og moms udgør tilsammen 65% af kubikmeterprisen for vand). Den egentlige betaling til den kommunale vandforsyning udgør kun 3,84 kr. pr. m3. Herudover betales et fast bidrag på 435 kr. incl. moms. pr. måler. De allerfleste brugere af den kommunale vandforsyning vil med disse takster opleve en reduktion i betalingen. Alle vandforsyningens driftsudgifter afholdes på indenfor De største udgiftsposter er personale, ledningsnet og administrationsudgifter. 3

4 Fælles formål Kloakforsyningen har en gæld til kommunekassen. I budget 2007 er indarbejdet en væsentligt øget indsats til vedligeholdelse og renovering af kloakker med udgangspunkt i den kloakhandlingsplan, som i er udarbejdet for hver af sammenlægningskommunerne. Budget 2007 afsætter ikke helt så mange penge til renovering, som kloakhandlingsplanen foreslår, men tager et meget stort skridt til forøgelse af renoveringsindsatsen. En afvikling af gælden samtidig med en øget renoveringsindsats har krævet at gebyret øges i forhold til de gamle kommuners budgetter. Det vedtagne budget bygger på en takst på 30 kr/m3, hvoraf 6 kr. er moms. Herudover betales et fast bidrag på 620 kr. incl. moms. pr. kloakstik. Både Skibby Kommune og Slangerup Kommune har haft takster på et tilsvarende niveau indenfor de senere år. De største udgiftsposter indenfor fælles formål er personale, ledninger og brønde samt administrationsudgifter. På indtægtssiden er langt den største post vandafledningsbidrag fra boliger. Langt hovedparten af kloakforsyningens indtægter budgetlægges på fælles formål, hvis overskud finansierer renseanlæg Renseanlæg Under denne funktion budgetlægges udgifterne til slambehandling, kemikalier, bygningsdrift mv. for kommunens 8 renseanlæg: Slangerup renseanlæg Sundbylille renseanlæg Hyllingeris renseanlæg Vejleby renseanlæg Onsved renseanlæg Frederikssund renseanlæg Neder Dråby renseanlæg Tørslev renseanlæg Tømningsordninger Tømningsordninger har hidtil omfattet både ordninger for samletanke og ordninger for bundfældningstanke. Der videreføres alene en ordning for bundfældningstanke. For bundfældningstanke vurderes det at den kommunale tømningsordning med en samlet ruteplan for tømningen kan reducere borgernes udgifter væsentligt i forhold til en privat og ukoordineret tømning. Samtidig opnås en miljømæssig gevinst gennem sikkerheden for at bundfældningstankene tilses og tømmes regelmæssigt i en kommunal ordning. For samletanke kan der ikke i samme grad lægges en ruteplan med væsentlige besparelser for den enkelte borger. Her er det derfor valgt, at borgerne selv forestår tømningen. Tømningsordninger har en anden brugerkreds end kloakforsyningen i øvrigt og har derfor en selvstændig gebyrfinansiering. 4

5 Fælles formål Pba. de gældende budgetter for 2006 er det opgjort at Affaldsområdet ved udgangen af 2006 har en forventet formue på ca. 6 mio. kr. Der forventes øget betaling til Vestforbrændings ordning for genbrugspladser indenfor en kort tidshorisont, som følge af en ændring af betalingsmodellen vedr. genbrugspladser. Der foreslås derfor ikke en afvikling af formuen. Det foreslåede budget bygger på en samlet teoretisk gennemsnitstakst på 2457,50 kr. incl. moms beregnet på husstandsniveau bestående af en række bidrag til de forskellige ordninger indenfor renovation. Den enkelte husstands betaling varierer efter, hvilke konkrete ordninger man er tilsluttet. Kommunen er medlem af det fælleskommunale affaldsselskab I/S Vestforbrænding. VF løser mange forskellige opgaver for medlemskommunerne omkring drift af affaldsordninger, fælles affaldsplanlægning, kundeservice, skoletjeneste, men først og fremmest er det et forbrændingsanlæg som forbrænder kommunens brændbare affald. I/S Vestforbrænding finansieres af hhv. en A-takst og B-takster. A-taksten er kommunens faste årlige betaling til det kommunale fællesskab I/S Vestforbrænding. A-taksten betales som et beløb pr. indbygger ved regnskabsårets begyndelse. Herudover betales B-takster, som afhænger af mængde og art af det affald, som afleveres til Vestforbrænding. Kommunens bioaffald behandles af Biovækst A/S ved Audebo (Holbæk) Den nuværende kontrakt om dagrenovationsindsamling med M. Larsen A/S Brøndby udløber 1. april Der skal derfor i 2007 fortages nyt EU-udbud for indsamlingen fra 1. april Budgettet forudsætter følgende: ophør med uddeling af grønne poser, nedlæggelse af Slangerup genbrugsplads, indførelse af frivillig papirindsamlingsordning og en storskraldsindsamling med indsamlinger 4 gange om året. Funktionen fælles formål omfatter bl.a. administration og planlægning af kommunens affaldsordninger samt informationsindsatsen på affaldsområdet. Funktionen finansieres af de enkelte affaldsordninger - Dagrenovation, Genbrugspladser, Farligt affald og Øvrige ordninger og anlæg Ordninger for dagrenovation Funktionen omfatter budgettet for dagrenovationsordningen. De største udgifter vedrører indsamlingen og behandlingen af dagrenovation. Der afholdes også udgifter til anskaffelse og håndtering af affaldsmateriel samt information Ordninger for farligt affald Ordningen for farligt affald drives som en kommunal fællesordning af I/S Vesforbrænding. Størstedelen af affaldet behandles på Kommunekemi. Der er mulighed for at aflevere mindre mængder farligt affald på genbrugspladserne. Større mængder fra virksomheder omfattes af en afhentningsordning, der sikrer afhentning direkte på virksomheden. Budgettet dækker udgifter til drift af den lokale modtagelse, til den fælleskommunale ordning i I/S Vestforbrænding samt til behandling på Kommunekemi Genbrugspladser Kommunen har pr. 1. januar genbrugspladser Frederikssund Genbrugsplads Skibby Genbrugsstation Jægerspris Genbrugsplads Frederikssund genbrugsplads der blev indviet 28. december 2006 afløser Ørnesten og Slangerup Genbrugspladser. Pladsen er anlagt efter de nyeste principper for god kundebetjening og vil betyde nemmere adgang og bedre aflæsningsforhold for kommunens borgere. 5

6 Pladsens er velbeliggende i forhold til betjening af den del af den nye kommune som ligger øst for fjorden. Ingen af borgerne øst for fjorden vil få køreafstande til genbrugspladsen på mere end 10 km. Den ændrede struktur øst for fjorden medfører en reduceret driftsudgift, som er indarbejdet i budgettet. Under genbrugsstationer budgetteres udover udgifter og indtægter vedr. genbrugsstationer også udgifter og indtægter vedr. indsamling af papir, glas, pap, emballage, storskrald og haveaffald Øvrige ordninger og anlæg Øvrige ordninger og anlæg omfatter kontrolanalyser og drift af afværgeforanstaltninger på kommunens nedlagte lossepladser: Losse- og fyldpladsen Ørnesten Maglehøj losseplads Fyldplads Slangerup Herudover budgetteres ordningen for destruktion af fortroligt papir under denne funktion Vejvedligeholdelse Under vejvedligeholdelse afholdes udgifter til renholdelse og vedligeholdelse af vejbaner, rabatter mv. Derudover omfatter funktionen bl.a. vejafvandingsbidrag, vejbelysning, parkeringskontrol og trafiksikkerhed. Den samlede vej- og parkafdeling skal i 2007 etableres med ydelseskatalog og omkostningsbaserede priser, som øger muligheden for at prioritere og for at fastlægge en strategi for løbende sammenligning med markedspriser eller direkte markedsprøvning af relevante ydelser. Ved budget 2007 er besluttet besparelser på vejvedligeholdelsen, som vil medføre reduktion i plejeniveau f.eks. gennem omlægninger af blomsterbede til græs, ændring af visse plænearealer til fælledgræs, reduceret fejning, færre plantekummer m.v. Det vurderes i 2007, hvordan besparelserne kan gennemføres, så de mærkes mindst muligt. Nogle aktiviteter som er forudsat fjernet kan måske opretholdes ved at foretage yderligere omlægninger af plejeniveau eller der kan være mulighed for at finansiere blomsterkummer eller markant placerede blomsterbede gennem sponsorering. Der er ligeledes behov for, at gennemføre en analyse af om der er besparelsesmuligheder på vejbelysningen ved enten at justere på slukketider (baseret på traditionel opdeling i belysningskredse) eller om nye individuelle styringsmuligheder og alternative belysningskilder giver andre muligheder Belægninger / Slidlag Under belægninger slidlag afholdes udgifter til udskiftning af vejbelægninger og slidlag. Vedligeholdelsen af vejbelægninger og slidlag har betydning for vejenes kapitalværdi. En vej med utæt belægning nedbrydes mere og mere. Sættes der hurtigt ind med udbedring af mindre skader på belægninger bevares kapitalværdien intakt og reparationsudgifterne er begrænsede. Sættes der for sent ind bliver reparationerne mere omfattende og dyre. I budget 2007 er der besluttet en reduktion af vedligeholdelsen. Der er behov for et bedre grundlag for at vurdere af konsekvenser af forskellige vedligeholdelsesniveauer på længere sigt. Med henblik herpå påbegyndes systematisk registrering og vurdering af vejenes tilstand, som kan danne grundlag for forslag til strategier for kommende vedligeholdelse. 6

7 Der er ligeledes behov for at få vurderet snittet i ejerforholdet mellem kommunale og private fællesveje. Herunder fokuseres på muligheden for at ændre status fra kommuneveje til private fællesveje Vintervedligeholdelse Under Vintervedligeholdelse afholdes udgifter til glatførebekæmpelse mv. Budgettet afspejler en normalvinter. Der er mulighed for overførsel mellem budgetår, således at der kan ske udjævning mellem hårde og milde vintre. 7