1. Universitetsbibliotekernes strategiske situation 2011 ved Michael Cotta- Schønberg og Ulf Hedetoft
|
|
- Daniel Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET RESUME AF KUBISMØDET-STORMØDET DEN 1. DECEMBER DECEMBER 2011 Dagsorden 1. Universitetsbibliotekernes strategiske situation 2011 ved Michael Cotta- Schønberg og Ulf Hedetoft 2. Humaniora og det digitale bibliotek ved Hans Kristian Mikkelsen 3. Institutbiblioteker og kompetenceudvikling ved Finn Hauberg Mortensen DIR Bibliotekerne på KUA - hvor er vi på vej hen? ved Michael Cotta- Schønberg og Ulf Hedetoft Resume okj@hum.ku.dk REF: OKJ 1. Universitetsbibliotekernes strategiske situation 2011 ved Michael Cotta-Schønberg og Ulf Hedetoft Dekanen Ulf Hedetoft bød velkommen til mødet og sagde bl.a. at der skal indgås en ny KUBIS-aftale, og det handler om hvordan man mest effektivt får organiseret biblioteksbetjeningen. Herefter ridsede Michael Cotta-Schønberg en række at tidens tendenser op inden for biblioteksområdet: - Fremkomsten af ebogslæsere - Stigende udgivelse af ebøger - Digitalisering af bøger og kildesamlinger - Verdensbiblioteket med adgang til kæmpe mængder af viden - En fortsat stram økonomi med besparelser - Stigende priser på udgivelser og tidsskrifter - Mere benyttelse af digitale ressourcer og mindre anvendelse af bøger
2 Dernæst opridsede Michael ændringerne i bibliotekernes opgaveprofil: SIDE 2 AF 10 - Status quo - Det digitale universitetsbibliotek i kombination med trykte medier - Det helt digitale bibliotek - Det rent digitale bibliotek uden direkte forskerservice - Andre serviceleverandører overtager biblioteksopgaverne det forsvundne universitetsbibliotek. Der var i tilknytning hertil en kort drøftelsen af vigtigheden af studenterarbejdspladser på bibliotekerne. Endvidere blev nævnt problemet med at priserne stiger voldsomt på elektroniske tidsskrifter. Se også Michaels synopse der er med som bilag Humaniora og det digitale bibliotek ved Hans Kristian Mikkelsen Hele foredraget er med som bilag Institutbiblioteker og kompetenceudvikling ved Finn Hauberg Mortensen Finn Hauberg Mortensen gav sit syn på biblioteksfunktionen ud fra en institutsynsvinkel. Institutbiblioteket giver gode muligheder for de studerendes samspil med lærere og kammerater samt at man her kan se hvilken vigtig litteratur der er inden for et område. De studerende lægger vægt på at der er studiepladser i biblioteket, og det skal kunne pirre og vedligeholde de studerendes nysgerrighed og lyst til viden. Der skal videre kunne give interaktive muligheder så man styrker de studerendes kompetencer til deres egen læring. 4. Bibliotekerne på KUA - hvor er vi på vej hen? ved Michael Cotta- Schønberg og Ulf Hedetoft Michael Cotta-Schønberg tegnede tre modeller for det ændrede KUBISsamarbejde. Modellerne drøftes i et udvalg og resultatet fremlægges til sommer. 1. Hele biblioteksfunktionen overdrages til KB 2. Fælles drift af KU s og KB s biblioteker 3. Man samler KU-bibliotekerne i en særlig enhed.
3 Michael var mest tiltrukket af model 2, men LIFE ønsker indført model 1 hvilket kan trække flere fakulteter med i den model. Det er fakulteterne selv der bestemmer hvilken model de vil vælge. SIDE 3 AF 10 Ulf Hedetoft sagde afsluttende at ledelsen vil drøfte hvordan vi skal løfte biblioteksopgaven. Det bør nok være en samlet løsning for hele KU som bygger på hensynet til brugerne. Bilag 1. Michael Cotta Schønbergs synopse til indlægget om Universitetsbibliotekernes strategiske situation Umberto Eco og Jean Claude Carriere: This is not the end of the book. Internettet har ført os tilbage til alfabetet. Vi troede måske, at vi blevet til en rent visuel civilisation, men nu fører computeren os tilbage til Gutenberggalaxen; fra nu af er alle nødt til at læse. Og for at læse, kræves der et medie. Dette medie kan ikke bare være en computerskærm. Hvis du læser en roman på en skærm i to timer, bliver dine øjne til tennisbolde Selv med første klasses læseteknologi må det absolut frarådes at læse Krig og Fred på en e-bog Lidt senere siger han i den modsatte retning: I fremtiden kan det være, at bøger [trykte bøger] kun interesserer en håndfuld brændende entusiaster, der tilfredsstiller deres tilbageskuende nysgerrighed i museer og biblioteker. Eco en mand jeg bøjer mig i støvet for på grund af hans intelligens, kultur, viden og skriveevner. Dog er jeg ikke ganske enig med ham i disse synspunkter. Ikke læse bøger elektronisk: Jeg har gået rundt med en bog i hånden siden jeg var 5 år, men i de sidste to år kun ebogslæsere og ipad, og lige afsluttet romancyklus på sider på ipadden. Sagtens læse, foretrækker. Nu skriver Eco ikke om ipads, men kun om computere, så tjekkede udgivelsesåret og faktisk 2009, lige før læseapparaterne og tabletpc erne slog igennem. Hvad ville han mon sige i dag? Hvis han har prøvet det? Fremtidens bogentusiaster kun få tilfredsstillet deres nysgerrighed på biblioteker: Det er jeg stærkt i tvivl om, i hvert fald hvis det drejer sig om universitetsbiblioteker. Og det bringer mig så til mit emne nu: Bibliotekssituationen ved KU ligner generelt den ved andre store universiteter, men adskiller sig ved dem på grund af de institutionelle/organisatoriske
4 konsekvenser af at KUB i 1930 blev udskilt af KU og siden fusioneret ind i KB SIDE 4 AF 10 I dette oplæg, nu, tager kun sigte på den generelle situation; den specielle situation tages op senere i det senere program. Mit indlæg opdelt i tre dele: - trends, der påvirker udviklingen - opgaveprofilen i det korte sigt - fem scenarier Som chef for KUB skal jeg naturligvis have en forestilling om hvor vi er på vej hen biblioteksmæssigt, men fremtiden ændrer sig uafladeligt, så det er nok klogt at ens fremtidsforestillinger baserer sig på klare, påviselige trends i nutiden og selv da kan man naturligvis tage fejl eller blive overhalet af en anden udvikling Trends (Primo) E-bogslæseapparatets gennembrud Det har længe været antagelsen, at den tilstrækkelige forudsætning for e- bogens gennembrud ville være udviklingen af et billigt e-bogslæseapparat, der fungerede ligeså godt som en trykt bog for så vidt angår læselighed, transportabilitet o.s.v. og som derudover havde faciliteter, der letter læserens arbejde med og tilegnelse af teksten. I 2009 kom så Amazon med et e-bogslæseapparat, Kindle, der opfyldte denne betingelse, skarpt forfulgt af andre firmaer. I 2011 lancerede Apple sin tablet-pc, ipad, med et særligt e-bogslæsemodul. ipad fik hurtigt succes. Andre tablet-pc med e-bogsfaciliteter er fulgt efter. Og det er nok et marked, der er værd at overveje: inden for det sidste år er der solgt over 20 mio ipads og ipad-2er. Og i går fik jeg Amazons splinternye Kindle Tablet, som forventes hurtigt at kunne erobre en meget betydelig andel af tablet-markedet. (Secundo) E-bogens fremmarch E-bogslæseapparaterne og tablet-pc erne er selvfølgelig ikke det primært interessante for bibliotekerne; det er bøgerne selv, d.v.s. i dette tilfælde e-bøgerne.
5 Der høres stadig suk og klage over e-bogen som et udtryk for åndeligt forfald og kulturel armod. SIDE 5 AF 10 I 1987 vandt forfatteren Penelope Lively Booker-prisen med romanen Moon Tiger. På en nylig litterær festival sagde hun med knusende foragt: Jeg synes, at en person, hvis bibliotek består af en Kindle, der ligger på et bord, er en blodfattig nørd. Lidt mere forståelse er der at hente hos Kent Anderson, der har et smukt blogindlæg med en lovprisning af den trykte bog og det spor af menneskelighed, der følger med den. Hans blog-indlæg har titlen Mourning the Printed Book The Aesthetic and Sensory Deprivation of E-books. Men lige så smukt slutter han indlægget med følgende: So what is there to do? Nothing. The change is inevitable New interactive formats will deliver a new aesthetic. The human mind will find new ways to embrace stories and how they are told. Men det er alt for tidligt at vurdere, om den trykte bog forbliver i hovedstrømmen, eller bliver et nicheprodukt eller forsvinder. Kulturen har det med at bibeholde sine gamle udtryksformer ved siden af de nye. Teatret døde ikke, da biografen kom. Så vi behøver ikke at bekymre os om bogen: de skal bare være tilgængelige i alle de formater, som brugerne ønsker. Til gengæld kan der ikke være tvivl om, at e-bogen i det seneste år har fået et bemærkelsesværdigt gennembrud, selvom det afgørende gennembrud på campus endnu lader vente lidt på sig. I maj meddelte Amazon, at man nu i USA solgte 105 Kindle e-bøger for hver 100 trykte bøger, og i en markedsundersøgelse fra England hed det, at man nu solgte 242 Kindle e-bøger for 100 trykte. Det er jo lige godt utroligt. Og Publishers Weekly har offentliggjort en rapport, hvorefter e-bogssalget i USA i de første 8 måneder af 2011 sted med 144% i forhold til samme periode i 2010, medens salget af trykte bøger faldt med mere end 10%. (Tertio) Digitalisering for fuld udblæsning Vatikanet KB: systematisk, on demand Cambridge: palimpsestkoranen (Quarto) Verdensbiblioteket i skyen (Quinto) Økonomien: det bliver næppe bedre og formentlig værre KB; HUM
6 (Sexto) Det kommercielle videnskabelige kommunikationssystem vs. det ikke-kommercielle SIDE 6 AF 10 Ikke bæredygtigt Open Acces / Ikke-kommerciel Gylden Open Access (Septimo) Aktuelle servicetrends: fysisk udlån ned, alt andet op Opgaveprofilen Den definerende opgave for biblioteket er og har altid været at fungere som formidlerinstitution, der bringer videnressourcer frem til brugerne. I tidsalderen før webben blev denne opgave løst ved at danne samlinger af trykte og andre analoge videnressourcer tæt på de pågældende brugergrupper, f.eks. et universitets institutbiblioteker. I den digitale web-alder bliver opgaven løst ved at bringe videnressourcerne i digital form helt frem til den enkelte brugers eget skrivebord og pc. Der er ikke længere samme behov for en lokal samling af fysiske materialer. Dette betyder ikke i sig selv, at universitetsbiblioteket forsvinder. Der er fortsat brug for biblioteket dels som fysisk studiemiljø for alle interesserede og ikke mindst de studerende, dels som et sted, hvor brugeren kan få personlig service. Og i endnu en generation vil der fortsat være trykte samlinger, hvoraf dele naturligt kan eksponeres i forbindelse med studiemiljøet. Endvidere og det er måske det afgørende - vil der være brug for biblioteket til at forvalte stadigt større og stadigt mere komplekse licensordninger for digitalt materiale og til at varetage Discovery & Deliverysystemer, der kan formidle højkvalitetsressourcer til universitetet. Til denne kerne af traditionelle universitetsbiblioteksfunktioner kommer opgaver i forbindelse med registrering og formidling af universiteternes forskningsprodukt, opgaver i forbindelse med udvikling af et nyt forskningspubliceringssystem, samt opgaver i forbindelse med udviklingen af forskningsdata som videnressource. Endvidere vil der være en opgave med udvikling af systemer for metadata, som vil være nødvendige, hvis brugeren ikke skal drukne i datahavet. Og endelig vil det være nødvendigt at udvikle nye former for at understøtte brugernes tilegnelse af informationskompetence i en stadig mere kompleks digital informationssfære. Der er således nok at tage fat på for de universitetsbiblioteker, der ønsker og formår at fastholde deres position som universitetets primære formidler af videnressourcer og de dertil knyttede tjenester.
7 Fem scenarier SIDE 7 AF 10 Hvilke elementer i den skitserede opgaveprofil, der vil blive bærende for den videre udvikling, kan vi ærligt talt ikke vide i dag. Derfor skitseres der ikke kun eet fremtidsbibliotek, men 5 scenarier for fremtidens universitetsbibliotek. De afgørende spørgsmål for disse scenarier er: I hvilket omfang forsvinder den trykte litteratur ud af universitetsbiblioteket? Vil de lykkes universitetsbiblioteket at opretholde sin formidlerfunktion for så vidt angår e-bøger? Vil universitetsbiblioteket kunne fastholde og videreudvikle sine særlige servicefunktioner for forskningen? Det hybride universitetsbibliotek Det første scenarie er et status quo scenarie: universitetsbibliotekerne fungerer videre stort set som idag, med store tidsskriftsamlinger i digitalt format, og store bogsamlinger i trykt format. Hvis man accepterer de ovenfor skitserede trends, vil man næppe anse dette scenarie for sandsynligt.eller for ønskværdigt: når udviklingen omkring en institutionen foregår rivende hurtigt, skal institutionen bruge mere energi på at blive stående end på at bevæge sig med strømmen. Så biblioteksstasis vil være forbundet med et stort spild af energi og ressourcer. Og det vil næppe heller være acceptabelt for brugerne, der vil leve i en anden verden og næppe har brug for et arbejdende bogmuseum. Det overvejende digitale universitetsbibliotek Det andet scenarie er et scenarie hvor vægten mellem trykt og elektronisk litteratur har skubbet sig, således at biblioteket kun indeholder trykte bøger fra tidligere tider men stadig tager en lille strøm af nye trykte bøger ind i biblioteket. Dette vil nok forekomme mange mest sandsynligt. Det helt digitale universitetsbibliotek Men i betragtning af at mellem mindst 40% af de trykte bøger i bibliotekerne i dag formentlig ikke vil brugt igen i verdenshistorien, og at denne procent må stige efterhånden som indtaget af trykte bøger mindskes og lånerne går digitalt, vil opbevaringen af trykte samlinger i mange forskellige biblioteker beslaglægge ressourcer, der kunne anvendes bedre.
8 Det vil være mere rationelt og fristende for bevillingsgiverne at samle de tilbageværende trykte bøger og den eventuelt resterende trykte bogaccession i nationale, trykte bogsamlinger, således at universiteternes brugere efter behov kan rekvirere trykte bøger fra disse, og universiteterne fritages for omkostningerne ved hver af have sin egen, afsnørede trykte bogsamling. Dette fører til det tredje scenarie, hvor det lokale universitetsbibliotek kun rummer digitale samlinger (eventuelt er de fælles med andre universiteter) OG har bibeholdt en aktiv, direkte forskerservice, eventuelt ved bibliotekspersonale indlejret i de faglige miljøer og med varetagelse af systemer til forvaltning og formidling af forskningsdata. SIDE 8 AF 10 Herudover vil biblioteket have en fuld studenterservice baseret på levende studiemiljøer for de studerende, såvel virtuelle som fysiske. Det kan vel afsløres, at dette scenarie er det langtidsperspektiv, som jeg selv regner for det mest sandsynlige. Det digitale universitetsbibliotek uden direkte forskerservice Det fjerde scenarie er det samme som det tredje scenarie bortset fra, at biblioteket har mistet den direkte forskerservice og grundlæggende har to funktioner: at formidle digitale videnressourcer til universitetet og at varetage en omfattende studenterservice. Forskerne nøjes med at have adgang til digitale videnressourcer, og deres øvrige servicebehov varetages af specialiserede tjenester på universitetsniveau eller på nationalt og endnu mere sandsynligt internationalt niveau. Det der bestemmer udviklingen af dette scenarie er, at bibliotekerne ikke formår at fastholde grebet om forskerservice og ikke er i stand til at levere forskerne service, som de både er interesserede i og som de gerne vil have leveret af bibliotekerne. Det forsvundne universitetsbibliotek Det femte scenarie er ophørsscenariet. Universitetsbibliotekerne overlever ikke som lokale serviceorganisationer, men nedlægges et efter et, og de af deres funktioner, som universitet fortsat har brug for, overføres til andre serviceleverandører, både indenfor og udenfor universitetet. Afgørende for udviklingen af dette scenarie er, at bibliotekerne ikke formår at fastholde deres position som formidlere af digitale videnressourcer, f.eks. fordi producenterne, d.v.s. forfatterne og forlagene, udvikler fremføringsformer, der går uden om bibliotekerne direkte til forskerne og de studerende. Jeg anser dette scenarie som et realistisk muligt scenarie. Men det er absolut ikke det jeg arbejder for. Jeg tror på at universitetsbibliotekerne har en fair chance for at overleve, også på langt sigt, men jeg ser det selv som en forudsætning, at vores store biblioteksfortid ikke får lov til at skygge for bibliotekernes fremtid.
9 Bilag 2. Hans Kristian Mikkelsen indlæg: Humaniora og det digitale bibliotek SIDE 9 AF 10 Det digitale bibliotek Målet er at betjene brugerne digitalt dér hvor brugerne befinder sig. (KB s rammeaftale med KUM ) Kompetenceudviklingsbehov: Digital infrastruktur Retrodigitalisering Digital lagring og langtidsbevaring Ophavsret Formidling af digitale samlinger Sikkerhed Digital forvaltning Risikoanalyse Indsamling Registrering Formidling Bevaring Udvælgelse Medarbejder (KB eller KU) Materialevalgsklienten (Dawson) Kataloger fra forlag og boghandlere Bruger Bogforslag ml PDA: Patron-Driven Acquisition Projekt e-bog Aleph Konsolidering af alle KUBIS-bibliotekernes kataloger (2009 og 2010) CURIS Registrering og validering DISKURS Etablering af fælles platform for specialer fra KU RFID-baseret udlån af trykte materialer Elektronisk udlån af digitale materialer Databaser, tidsskrifter, bøger Anskaffelse af e-materialer E-bogs-læsere (ipad, Sony reader) til udlån
10 LibGuides Simpel administration Web 2.0 faciliteter Nem genbrug af data Åben platform, ikke bundet til institutionel CMS, velegnet til samarbejde Adgang via fakultetsbibliotekets og institutbibliotekernes hjemmesider Stort potentiale! Jordan-projektet Upload (indsamling og registrering) af elektroniske forskningsdata fra udgravningsprojekt i Jordan (Harvard Dataverse) Deling af udvalgte data med andre forskere (Harvard Dataverse) Formidling af afledte publikationer (Hprints) Formidling af projektet til den brede offentlighed via hjemmeside SIDE 10 AF 10
Indlæg på HKs fælles fagkonference om biblioteker den 12. september 2011
Indlæg på HKs fælles fagkonference om biblioteker den 12. september 2011 1. Indledning 2. Den internationale biblioteksudvikling 3. Hvad betyder det for HK-gruppen 1. Indledning For tre uger siden døde
Læs mereKUBIS Strategi 2014-2016
Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS Universitetsbibliotekaren 12. december 2013 Sagsnr. 2009-017825 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Strategi 2014-2016 Indhold 1. Indledning 2. Overordnet målsætning
Læs mereKUBIS Serviceprofil 2015
Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen
Læs mereFakultetsbiblioteksudvalget. Fakultetsbiblioteksudvalget. Forum. Mødedato: Onsdag den 25. november 2015 kl
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Fakultetsbiblioteksudvalget LEDELSE OG KOMMUNIKATION M Ø D E I N D K A L D E L E S E 15. NOVEMBER 2015 Forum Fakultetsbiblioteksudvalget
Læs mereTale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d. 25.4.2012
Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d. 25.4.2012 1. Indledning Det er en glæde for Danmarks Forskningsningsbiblioteksforening at være partner med Danmarks Biblioteksforening
Læs mereE-bogslæsere og E-bøger på biblioteket
E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket Agenda Hvad er e-bøger Hvor finder jeg e-bøger og hvilke e-bogsresurser tilbyder biblioteket Hvordan overføres e-bøger fra bibliotekets resurser Typer af e-bogslæsere
Læs mereLåner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen
Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret
Læs mere2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige
Læs mereFakultetsbiblioteksudvalget. Fakultetsbiblioteksudvalget. Forum. Mødedato: 21. april 2015 kl
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Fakultetsbiblioteksudvalget LEDELSESSEKRETARIATET M Ø D E I N D K A L D E L E S E 14. APRIL 2015 Forum Fakultetsbiblioteksudvalget
Læs mereFremstilling af digitalt undervisningsmateriale
Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling
Læs mereKøbenhavns Universitetsbibliotek Strategi
Københavns Universitetsbibliotek Universitetsbibliotekaren 12. december 2016 16/01126 DET KONGELIGE BIBLIOTEK Københavns Universitetsbibliotek Strategi 2017-2019 Københavns Universitetsbibliotek Københavns
Læs mereSTRATEGI 2015-2018. #meretilflere
STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske
Læs mere3. Nyt fra Styregruppen for Videncentre. Oplæg ved prodekan for omverdensrelationer Julie Sommerlund (kl )
Referat af møde i fakultetsbiblioteksudvalget den 21. april 2015, kl. 13.00-16.00 Sted: Det Humanistiske Fakultet, Karen Blixens Vej 4, 2300 København S (lokale 15B.0.07) Til stede: Jens Erik Mogensen
Læs mereTil Fakultetsbiblioteksudvalget. Fakultetsbiblioteksudvalget. Forum. Møde afholdt 16. april kl B Sted. Marie Roloff Groth
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Til Fakultetsbiblioteksudvalget M Ø D E R E F E R A T 4. MAJ 2018 Forum Fakultetsbiblioteksudvalget Møde afholdt 16.
Læs mereET STYRKET AU LIBRARY
9. DECEMBER 2016 ET STYRKET AU LIBRARY Orienteringsmøde for AU Library-medarbejdere i AU Uddannelse VELFUNGERENDE AU LIBRARY AU Library har bevist sit værd: Anerkendes bredt som en professionel og nærværende
Læs mereDet digitale bibliotek
Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks
Læs mereForedrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006)
Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) 0. Indledning 1. Organisering af egne dokumenter a. Skal vi have samlinger på åbne hylder b. Hvis fortsat samlinger
Læs mereFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs merePolitik for adgang til de digitale samlinger
Politik for adgang til de digitale samlinger Indledning Det Kgl. Biblioteks politik for adgang til de digitale samlinger sætter rammerne og principperne for adgang for bibliotekets brugere til Det Kgl.
Læs mereSom forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.
STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og
Læs mereAkademisk Råd Ordinært møde. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Tirsdag den 12. juni 2018 kl B Sted
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Ordinært møde M Ø D E I N D K A L D E L S E 6. JUNI 2018 Forum Mødedato Tirsdag den 12. juni 2018 kl. 10.00-12.00
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereStatsbibliotekets. Politik for digital bevaring
Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...
Læs mereAarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket
Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Præsentation ved AUL arbejdsgruppemøde nr. 5 Tema: organisering Ellen V. Knudsen Tonny Skovgård Jensen Indhold Lidt om Statsbiblioteket Vores
Læs mereForeløbig generel rapport om KUBISbrugertilfredshedsundersøgelse
Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS STAB / Jesper Mørch 28. november 2013 Sagsnr... DET KONGELIGE BIBLIOTEK Foreløbig generel rapport om KUBISbrugertilfredshedsundersøgelse 2013 Indhold: 1.
Læs mereStyrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller
Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne
Læs mereRapporten er baseret på input fra Universitetsbibliotekerne i København (KU) og Aarhus (AU). Bidragsydere:
Landerapport NJB 2015 DANMARK Rapporten er baseret på input fra Universitetsbibliotekerne i København (KU) og Aarhus (AU). Bidragsydere: Bo Søgaard Jensen, KU Marianne Tind, AU Henrik Tvermoes, AU (Ansvarlig
Læs mereHumaniora og online publicering
Humaniora og online publicering Rapport til Det humanistiske Fakultet, KU, 2009 Gunner Lind og Catharina Raudvere Denne rapport er en skitse af situationen for Det humanistiske Fakultet og de humanistiske
Læs mereDBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Læs mereE-bøger og akademiske biblioteker
E-bøger og akademiske biblioteker Diskussionsseminarium om svenska e-böcker på akademiska bibliotek Lidt baggrund: Hvem er Samfundslitteratur? Vi stammer fra dengang verden var i sort/hvid I 1967 åbnede
Læs mereadfgvrga Open Access Hvor og Hvordan Steen Ammentorp
EU adfgvrga Open Access Hvor og Hvordan Steen Ammentorp Agenda Videnskabelige OA ressourcer Digitale biblioteker Arkiver Historiske aviser CORE (COnnecting REpositories) Startede 2011 Knowledge Media Institute,
Læs mereAnsøgninger - indkøb af IT-devises 3
Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3 I skemaet kan aflæse ansøgt beløb, samt kriterie 1 (alder) og 2 (Elev pr. devise). Ansøgt beløb i kr. 2019 PC 0-3 år PC 4-5 år Pc 6 år eller ældre ipad 0-3 år ipad
Læs mereUBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder
UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående
Læs mereKUBIS årsplan og budget 2015
Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS Universitetsbibliotekaren 19. december 2014 Sagsnr. 2009-012269 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS årsplan og budget 2015 Indhold 1. Service 2. Ressourcer 3.
Læs mereGuide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler
Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør
Læs mereTak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed
Læs mere2. Semesterlitteratursamling kviklån, brugerannotationer i katalogen (tags/ sociale teknologier)
Københavns Universitets Biblioteks- Informationsservice KUBIS KUBIS Samf - Tina Pipa, fakultetsbibliotekar Årsberetning KUBIS Samf 2010. 2010 har været et år hvor Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har
Læs merePolitik for opbevaring af primære materialer og data
Politik for opbevaring af primære materialer og data 1. Præambel Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal være kendt og respekteret internationalt som et førende teknisk eliteuniversitet, som udfører excellent
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0245/225. Ændringsforslag
5.9.2018 A8-0245/225 225 Graswander-Hainz, Dita Charanzová Betragtning 8 (8) Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af oplysninger i digital form, f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig
Læs mereNordicom-Information 35 (2013) 3-4
Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi
Læs mereStrategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen
Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om
Læs mereDanskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600
Læs mereBookBites - meget mere end digitale bøger
Styrk læselysten BookBites - meget mere end digitale bøger Fra traditionel til digital læsning Bøger rummer mere end ord. De rummer viden og oplevelser, og vi tror på, at mere læsning skaber en bedre verden.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 1. NOVEMBER 2011 AUL - HOVEDBUDSKABER. AUL-ARBEJDSGRUPPEN Allan Flyvbjerg, dekan
AUL - HOVEDBUDSKABER Allan Flyvbjerg, dekan UNI VERSITET AUL-PROCESSEN 12 medlemmer: AUL-gruppen - VIP er, studerende, bibliotekarer, administration 7 temamøder: Heldagsmøder sikrer dybtgående dialog i
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereAkademisk Råd - SAMF. Akademisk Råd - SAMF. Forum. Møde afholdt: Mandag den 30. maj 2011 kl Sted: CSS, mødelokale
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Akademisk Råd - SAMF MØDEREFERAT 30. MAJ 2011 Forum Akademisk Råd - SAMF LEDELSESSEKRETARIATET Møde afholdt: Mandag den 30. maj 2011 kl. 15-16
Læs mereStrategisk ledelse i skrumpende markeder
Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske
Læs mereForandring i fællesskab
Forandring i fællesskab DBC s strategi, juli 2017 En biblioteksstrategi Mange bibliotekers erfaring peger i samme retning: Bibliotekerne gør det godt, men internationale og kommercielle aktører formidler
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mereBilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker
Bilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker 1. Ansøger Projektejer: DTU Bibliotek Medansøgere: UC Sjælland, VIA, UC viden sekretariatet, Metropol,
Læs mereVicedirektør/Universitetsbibliotekar
JOB- OG KRAVPROFIL Susanne Bentkjær Hellerup, den 24. marts 2015 Vicedirektør/Universitetsbibliotekar Det Kgl. Bibliotek & Københavns Universitet AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA
Læs mereKulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt
Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Høring om bogmarkedets situation Folketingets Kulturudvalg afholder onsdag d. 7. november 2012 kl. 9-12 en åben høring om bog markedets situation
Læs mereGuide til reglerne for kopiering af tekster og noder Mellemlange videre gående uddannelser
Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder Mellemlange videre gående uddannelser Hvad og hvor meget må du kopiere? s. 3 Om: Hvor mange sider? - Hvilke materialer og medier? - Sådan beregner du
Læs mereOverordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse
Deff Status på projektet 30. oktober 2015 Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig
Læs mereDet Kongelige Bibliotek. Strategi 2011-2014
DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK Det Kongelige Bibliotek Strategi 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Det digitale bibliotek... 4 3. Digital infrastruktur...
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereDet samarbejdende biblioteksvæsen
Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift
Læs mereSelvudgiverens oversigt over udgivelsesmuligheder 2012 Kære forfatter Hvis du går med planer om at udgive bøger selv, eller allerede har været igennem processen, har du sikkert også opdaget at det kan
Læs mereRigsarkivets fremtidige ressourcesituation side 5
1 Indledning side 2 2 Digitale udfordringer side 2 2.1 Digital bevaringsarkivet side 2 2.2 Digital tilgængeliggørelse side 3 2.3 Teknologisk kapabilitet side 3 2.4 It-strategisk modenhed side 4 3 Juridiske
Læs mereHvem er Forlaget SMSpress?
Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i
Læs mereÅrsberetning KUBIS Samf 2009
KØBENHAVNS UNIVERSITETS BIBLIOTEK OG INFORMATIONSSERVICE KUBIS SAMF BIBLOTEKERNE Årsberetning KUBIS Samf 2009 Generelt har 2009 været et meget travlt år med åbning af fakultetsbibliotek, flytninger af
Læs mereFremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015
Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på
Læs mereStarthjælp. til e-bogs- og bogprojekter via mybod
Starthjælp til e-bogs- og bogprojekter via mybod mybod starthjælp Velkommen til mybod! Med din registrering har du fået adgang til alle vigtige funktioner og værktøjer, som du skal bruge for selv at udgive
Læs mereLyngallup. E-Bog. Lyngallup. TNS Dato: 11. oktober 2012 Projekt: 58783
E-Bog 58783 Feltperiode: Den 9-11. oktober 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.123 personer Stikprøven
Læs mereAdobe Digital Editions
Adobe Digital Editions Kom godt i gang Klik på knapperne nedenfor for at komme videre Forberedelse Download Adobe Digital Editions: Til Windows TRYK HER Til Mac OS TRYK HER Bemærk: Adobe Digital Editions
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereKvalitet i m2 kort fortalt
KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet
Læs mere12-05-2015 Anti Fart. kampagne. Kom it. Jim Gislinge CELF
12-05-2015 Anti Fart kampagne Kom it Jim Gislinge CELF Indhold Problem-analyse... 2 Problem-analyse Emne: Folk overholder ikke farten Formål: Lave en kampagne der får folk til at overholde fart grænserne
Læs mereKontaktflader Man kan få hjælp og vejledning i Roskilde Universitetsbiblioteks information på hverdage fra 9 16.
ROSKILDE UNIVERSITETSBIBLIOTEK SERVICEDEKLARATION Adresse og kontaktoplysninger Roskilde Universitetsbibliotek Universitetsvej 1 4000 Roskilde E-mail: rub@ruc.dk Tlf.: 46 74 22 07 Web: www.rub.ruc.dk Roskilde
Læs mereHvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?
Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)
Læs mereSkema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata
Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Dette skema anvendes til høringssvar vedr. bekendtgørelser om anmeldelse af digitale forskningsdata hos statslige myndigheder Alle høringssvar bedes indført
Læs mereTAbazinemedia. dit magasin på tablets. PublisHer
TAbazinemedia dit magasin på tablets PublisHer 2013 INDHOLD Hvad er TabazineMedia Den nye vej til dine læsere Det hurtigst voksende medie Fra analog til rich-media Dit publiceringsværktøj Nye indtægter
Læs mereUddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning
Læs mereHjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark
Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har
Læs mereDIGITALE BILLEDER HVAD GØR VI MED DEM? LFF seminar 16. april 2008
HVAD GØR VI MED DEM? LFF seminar 16. april 2008 Program: 10.30-11.00 11.00 : Ankomst & registrering 11.00-11.45 11.45 : Madeleine Schlawitz, Det Danske Filminstitut Overvejelser omkring de digitale billeder
Læs mereBrug af Video i Undervisningen
Brug af Video i Undervisningen Flere Spørgsmål end Svar Oplæg til Diskussion Kurt Nørmark normark@cs.aau.dk Institut for Datalogi Note efter Undervisningens Dag Hvis nogle af deltagerne i Undervisningens
Læs mereEN SUPERBRUGERS ERFARING
EN SUPERBRUGERS ERFARING 6 Mit navn er Katrine Berling, og jeg er sexolog og så har jeg 20 års erfaring med at bruge sites, apps og særligt Tinder til min dating. Faktisk er jeg muligvis nok dansk superbruger
Læs mereStrategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5
Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde
Læs mereDiskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed
Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi
Læs mereTake Away Biblioteket
Take Away Biblioteket Herning Bibliotekerne er også DIT bibliotek! Vi er hele kommunens bibliotek også selvom du bor langt fra et fysisk bibliotek. Derfor har vi samlet de bedste af vores tilbud, som vi
Læs mereAnvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning!
Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! [Midlertidige data] David Budtz Pedersen PhD!!!!!!!!Søren Brink Larsen! Co-Director & Research Fellow!!!!!!!Research Associate! Humanomics Research
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereBalancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser
Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne
Læs mereAUGUSTINUS FONDENS STØTTESTRATEGI
AUGUSTINUS FONDENS STØTTESTRATEGI Augustinus Fondens støttestrategi tager udgangspunkt i fondens fundats: Fondens formål er at virke for almenvelgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige eller deslige
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereGæster: Informationsspecialist Jesper Mørch (JMø) (pkt. 3), universitetsbibliotekar Michael Cotta- Schønberg (MCS) (pkt. 4 og 5)
Referat af møde i Fakultetsbiblioteksudvalget den 11. december 2014, kl. 10.00-13.00 Sted: Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112, 2300 København S, mødelokalet 1. sal Til stede: Jens Erik
Læs mere3. Præsentation af nationalbibliotekets nye elektroniske arkiveringsservice MyArchive v/ forskningsbibliotekar Bruno Svindborg (kl. 10.00-10.
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Fakultetsbiblioteksudvalget M Ø D E I N D K A L D E L S E 28. APRIL 2014 LEDELSESSEKRETARIAT Forum Fakultetsbiblioteksudvalget
Læs mereE-bøger & Library Bypass
E-bøger & Library Bypass 2015 Den strategiske beslutning The long tail-biblioteket Fri og lige adgang? Kunsten at tilføre merværdi til noget, som andre gi r væk Hvem gider egentlig at læse bøger på dansk?
Læs mereOpen Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science
Open Science, open access, open data - Rigsarkivet som aktør indenfor e-science Anne Sofie Fink, områdeleder for DDA Formidling af it-arkivalier og forskningsdata Rigsarkivet 14-10-2016 DeIC konference
Læs mereMedarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.
Læs mereLæremiddelkulturer 2,0
Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget
Læs mereHovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer
Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer
Læs mereBESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.
BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1
Læs mereNår uddannelse bliver åben, gratis og global
Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske
Læs mereKøbenhavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket NOTAT 16. januar 2019 Kerneopgave, mål, fokusområder, indsatser og greb i en ny biblioteksplan Københavns Bibliotekers
Læs mereLindhardt og Ringhof Forlag A/S
AFTALE OM DIGITAL UDGIVELSE Mellem: [Forfatterens navn og adresse] ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( Aftalen ): 2. juli 2015 1 Aftalens
Læs mereTeksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden.
Lån e-bøger på biblioteket til læsning på en PC E-bøger læses bedst på en egentlig e-bogslæser, der er et stykke isenkram, som overvejende tjener dette ene formål, men de kan desværre ikke bruges til læsning
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mere