Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv

Transkript

1 13. årgang nr. 2 JUNI 2010 Liv Medlemsblad for foreningen Retten til Liv årsmødet båret af optimisme side 3 side 6 side 11 side 12 virkelighedsfjern statistik DilemmA: Etik omkring behandlig af barnløse unge taler de ufødtes sag inkonsekvens ophøjet til lov ISSN

2 Retten til Liv vil: forsvare det ufødte menneskes enestående værdi og ukrænkelige ret til livet. kæmpe imod dansk lovgivning, der tillader drab på ufødte. arbejde for bedre støtte til den uplanlagt gravide, der står i en sårbar situation. hjælpe kvinder, som lider efter en abort. Vi gør det ved at: undervise: Der er brug for viden om fosterets udvikling, det kristne menneskesyn og etiske problemstillinger i forbindelse med abort. Vi tilbyder derfor undervisning og foredrag og producerer relevante materialer. skabe debat: Abortsagen må ikke blive glemt. Alle opfordes til at tage aktivt del. Vi sætter den fri abort til debat. Vi arrangerer høringer og konferencer og deltager aktivt og målrettet i debatten i dagspressen og på internettet. demonstrere: Når ord ikke rækker længere, må man gå på gaden. Vi ønsker med symbolske handlinger og billeder at vække vort folk til at se abortens barske virkelighed i øjnene og tage ansvar for det ufødte barn. rådgive: Ingen skal stå alene i valget mellem barn eller abort. Derfor driver foreningen Abortlinien, hvor der hver aften er mulighed for anonym telefonrådgivning samt tilbud om at knytte kontakt til netværk for den sårbare gravide/mor. retten til liv Sekretariatet Cedervej 1, Stjær 8464 Galten Medlemsskab Årskontingent: Enlige... kr. 125,- Ægtepar... kr. 200,- Unge under 18 år og studerende... kr. 50,- Giro: Netbank: Handelsbanken Redaktion Anders Sune Hansen, Anders Rønn, Kerstin Hoffmann og Ellen Højlund Wibe (redaktør) Layout: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk Oplag: stk. ISSN: sekretariatet Landssekretær Ellen Højlund Wibe Cedervej 1, Stjær, 8464 Galten Tlf jegvilleve@rettentilliv.dk abortlinien Retten til Livs anonyme telefonrådgivning. Åben hver dag mellem kl. 18 og 23. Tlf.: eller via nettet: Leder af Abortlinien Sognepræst Thorkil Lundberg Hyldehegnet Struer Tlf thlundberg@hotmail.com økonomi Regnskabsfører Bodil Kousgaard Fomsgaard Oldagerparken Skjern Tlf bodilfomsgaard@gmail.com web Webredaktør Kerstin Hoffmann Ørslevklostervej Højslev tlf web@rettentilliv.dk bestyrelse Formand: Roland Knudsen, læge tlf Næstformand: Anders Rønn, lærer-studerende tlf Anders Sune Hansen, cand.mag. tlf Marianne Karlsmose, gymnasielærer tlf Ketty Dahl, efterskolelærer, tlf Edel Holst Nielsen, lærer, tlf

3 LEDER Virkelighedsfjern statistik et tal eller et barn? Tal i statistikker er en underlig størrelse. Det er som om, at jo højere tal, jo mere distancerer vi os; vi bliver apatiske. Eller værre endnu: tallene bruges som et iskoldt, klinisk skjold mod virkeligheden bag. Den seneste opgørelse viser, at der blev udført provokerede aborter i En kold og nøgtern konstatering af tallet fra mediernes side. Er der derimod tale om et enkelt menneskes skæbne, en af de danske soldater i Afganistan f.eks., der er blevet ramt, trækker det store overskrifter, og der rapporteres indgående om både offeret og de nærmestes lidelser og sorg. Det er vel såre menneskeligt, at det er lettere for os at forholde os til enkeltmenneskets skæbne end til en stor masse. Men hvor er viljen til at beskrive den enkeltes skæbne, når det drejer sig om abort? Det uskyldige offer, som få måneder senere skulle have set dagens lys, være lagt i en vugge, have haft en navn men hvis liv brutalt blev taget. Hvad var begrundelsen for, at det ikke skulle have lov til at leve videre? Led barnet mon? Led den kvinde, der afbrød sit moderskab? Fik hun mén af det på længere sigt? Var der en far, der havde prøvet at hindre det? Eller presset moren til det? Hvad følte bedsteforældrene? Hvorfor får vi aldrig disse rapporter fra abortfronten? Hvor er det medie, den journalist, der vil trække den enkelte skæbne frem af de mange aborttal, og derved gøre det nærværende for os, hvad det er, der faktisk skjuler sig bag det svimlende høje tal? 7 danske soldater døde i Afganistan i 2009, 10 danskere døde af svineinfluenza i ufødte, danske børn døde ved provokeret abort i 2009! Ellen Højlund Wibe Økonomisk status Når vi ser tilbage på regnskabet for 2009, er det taknemmelighed, der fylder. En taknemmelighed for det giversind, Retten til Liv også dette år har været genstand for. Der er indkommet og indsamlet rigtig mange penge. Flere end kr. Det siger vi en stor og hjertelig TAK for! Det forpligter, og de sidste års gode regnskaber har givet Retten til Liv mulighed for i praksis at arbejde og kæmpe for det, der ligger foreningen på sinde: kampen for det ufødte barn og gennem kampagner, aktiviteter og meget andet at synliggøre dette i vort informationssamfund. Årsregnskabet for 2009 viser en egenkapital på knap kr. Så der er likviditet og penge på kontoen. Det er ikke Retten til Livs formål at opbygge egenkapital, men det giver foreningen et økonomisk godt fundament til aktiviteterne i de kommende år. Årets resultat på minus kr. er således et budgetteret underskud. Et lignende budget og aktivitetsniveau vil også være gældende for de kommende år. Bodil Fomsgaard, kasserer for Retten til Liv 3

4 Årsmøde i Retten til Liv Retten til Livs årsmøde båret af stor opbakning og optimisme v. Ketty Dahl, efterskolelærer og medlem af Retten til Livs bestyrelse Hvor langt henne skal man være for at komme af med graviditeten? Sådan indledte landssekretær Ellen Højlund Wibe sin årsberetning ved Retten til Livs generalforsamling i Luthersk Missionsforenings missionshus i Herning. Dette spørgsmål blev hun for nylig stillet, og hun måtte derefter gøre opmærksom på, at det ikke bare var en graviditet, man slap af med, nej, det drejede sig om et barn! Abortindgrebet neutraliseres. Derfor har Retten til Liv som fokuspunkt i 2010 at tydeliggøre, at: DET DREJER SIG OM ET BARN! Vi fjerner ikke noget, men nogen! Ellen Højlund henviste til debattøren Suzanne Giese, som har udtalt med henvisning til Retten til Liv og abortsagen: Jeg synes, det er en usmagelig form for propaganda, når der tales om rigtige børn; det er det ikke! Men Retten til Liv fastholder, at det drejer sig om et barn, der rives i stumper og stykker ved abortindgrebet. Vi ønsker at vække medlidenhed med offeret for den kyniske abortpolitik, vi har. Billeder af bl.a. aborterede fostre viser tydeligt, at det drejer sig om et barn. Det er en vedvarende kamp at fastholde, at vi ikke bare fjerner et problem ved en abort, men vi slår et menneske ihjel. Retten til Liv har i årets løb søsat forskellige aktiviteter. En ungdomskonference på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, hvor unge debatterede abortsagen. Et skriverkorps, hvor en person hver måned forpligter sig til at være særlig opmærksom på debatten i medierne og reagere med et læserbrev e.l., når lejlighed byder sig. Årets store aktion blev Et-brev-for-et-liv-kampagnen, som er omtalt i et tidligere blad. Det er også opløftende at konstatere, at der er kommet 222 nye medlemmer i år, hvoraf 2 ud af 3 er unge under 30 år. Retten til Livs webredaktør, Kerstin Hoffmann, fortalte om foreningens nye hjemmeside, som er foreningens ansigt udadtil og dagligt har besøg af knap 100. Et nyt tiltag er samarbejdet med en international debatside Thoughts- OnAbortion, som allerede er blevet beskrevet i bladet. Tanken er, at her kan abortsagens dogmer diskuteres, som f.eks: et foster er ikke et barn, kvinden har ret til bestemme over egen krop o.l. Vores engagement i projektet bygger på en stærk tro på, at det gode argument vil overbevise, hvis vi lægger gode debatindlæg ind. Retten til Livs formand, Roland Knudsen, kom i sin årsberetning ind på den nye abortmindelund, som er på vej på Sjælland. Mindelunden har tre formål: At kvinder, der har fortrudt en abort, har et sted at gå hen med deres sorg. At være et mindested for de mange tusinde aborterede børn og at være et opråb til samfundet. Også visionen for 2010 blev understreget: at Retten til Liv skal medvirke til en stigende bevidsthed i den danske befolkning, med særlig vægtlægning på unge og det kristne bagland, om, at det ufødte barn er et barn! Trine Holst Nielsen fortalte på vegne af Abortlinien om de mange frivillige rådgivere, der hver aften året rundt kontaktes af kvinder (og mænd), som har brug for at tale med nogen i en tvivlssituation vedrørende abort. På abortlinjens hjemmeside henvises til telefon- og netrådgivning. Siden besøges dagligt af ca. 70. På generalforsamlingen blev lærer Edel Holst Nielsen valgt til foreningens bestyrelse, og Jeanne Marcher-Andersen og Jette Johansen trådte ud efter mange års solid og engageret indsats. Det blev en generalforsamling, hvor de knap 90 fremmødte, på trods af abortsagens tyngde, blev båret af en optimisme og en tro på, at det nytter at gøre noget; en tro på at Gud er med os, og at uanset, hvad verden tænker om barnets ret til liv, så er vi forpligtet af Guds ord til at tale de svagestes sag. For det drejer sig om et barn! 4

5 Årsmøde i Retten til Liv Tør vi...når andre tier? v. cand. mag. Anders Sune Hansen Denne titel havde Erik Dahl, gymnasielærer ved Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, sat som overskrift på sit engagerede foredrag. Hans hensigt med foredraget var bl.a. at få os til at overveje, om vi egentlig tør tale om abort; om vi har mod til at tale abort imod. Erik talte for, at vi gør os klart, hvilke blinde passagerer vi har ombord på bussen ; dvs. forhold, der mere eller mindre ubevidst hindrer os i at være mere aktive abortmodstandere. Nogle af grundene til, at vi ofte tier, er, ifølge Erik, at vi opfatter abortspørgsmålet som et følsomt emne: at mange mennesker kan blive sårede, at vi kan have menneskefrygt, eller at vi oplever en mangel på naturlig lejlighed til at tale om emnet. Vi kan også have en forestilling om, at abortsagen er tabt, men som Erik siger, er det ikke op til os at vurdere. Vi skal derimod bare tale og handle; det er det, Gud vil have os til, og det er vores kald. Vi skal huske på, at intet er umuligt for Gud, og vi skal få øje på de positive ændringer, der rent faktisk indtræffer rundt omkring i verden (bl.a at abort i nogle lande gøres ulovlig, og at pro-lifebevægelserne vokser). En anden hindring for vores engagement, mener Erik, kan være vores bekvemmelighedsdæmon, der får os til at lukke øjnene, så vi ikke gider tage kampen. Men hvad er der på spil? Der er et barn på spil, minder Erik os om. Og mere end det; vores menneskesyn er på spil. Alligevel kan vi spørge os selv, om vi gider at blande os, for det kan føles for tungt. Men Jesus gad. Og han siger: Lad de små børn komme til mig. Mange af os er ifølge Erik bange for at blande os; vi tør ikke, for man kan blive stemplet, hvis man er pro-life-tilhænger. Den kendte norske abortmodstander, Børre Knudsen, blev således set skævt til af sine venner, der mente, at han er lidt for meget. Og den journalist, der skrev en bog om ham er blevet stemplet, hvilket har bevirket, at han ikke længere bliver anmeldt i pressen, når han udgiver noget. Den amerikanske guvernør Sarah Palin er ligeledes blevet stemplet som værende langt ude, fordi hun er prolife-tilhænger. Som Erik minder om, er der en åndskamp igang, og vi skal i den sammenhæng huske på Jesu ord, når han siger: Ve jer, når alle taler godt om jer (Lukas 6,26). Endvidere skal vi advare den gudløse, for gør vi ikke det, skal hans blod kræves af vores hånd (jf. Ezekiels Bog). Vi skal altså ikke frygte mennesker, men derimod Gud, og Gudsfrygt giver frihed; det er en befrielse at leve et Gudfrygtigt liv. En anden indvending, vi kan have mod at gå ind i kampen mod abort, kan være den opfattelse, at der er andre sager, der er vigtige at kæmpe for. På den baggrund bliver abortsagen blot én sag blandt andre sager. Erik fortæller om en pige på Det Kristne Gymnasium, der oplevede, at hun ikke kunne høre, hvad politikerne sagde om eksempelvis CO2, så længe de går ind for abort. At tingene er fuldstændig ude af proportioner ses også, når tidligere Landbrugsminister Hanne Fischer Boel kunne græde over nogle uanstændige hestetransporter, hvor dyrene led overlast. Abels blod råber fra jorden - hvor meget må Gud da ikke høre fra alle de aborterede? Jesu blod overdøver råbet om skyld, og der er tilgivelse at få for abort: derfor hænger evangelisering og abortmodstand sammen, sagde Erik, og han formanede til, at man begiver sig ind i Guds nåde, hvor der er kraft og styrke at hente. Erik sluttede af med at sige, at vi får ny energi også i forhold til abortdebatten - ved at se på Jesus og vide os tilgivet. 5

6 Dilemma Kan fuld beskyttelse af det befrugtede liv og moderne fertilitetsbehandling forenes? Ved cand. med. Kerstin Hoffmann INDLEDNING Dette blads DILEMMA er inspireret af årsmødets tema Mission Baby. To oplægsholdere belyste veloplagt temaet fra to forskellige vinkler. Peter Humaidan, klinikchef på fertilitetsklinikken i Skive, beskrev de faglige aspekter, og Lisbeth Lunde Lauridsen, der sammen med sin mand, Per, har modtaget barnløshedsbehandling i Skive, beskrev de personlige aspekter, en sådan behandling indebærer. Pladsen her tillader desværre ikke en fuld gengivelse af oplæggene. Personligt vil jeg gerne imødekomme etisk begrundede ønsker og under de rette omstændigheder også ønsket om ikke at udtage/befrugte mere end to æg, hvis parret har etiske betænkeligheder ved nedfrysning af overskydende æg. BAGGRUNDSVIDEN Under normale omstændigheder starter en graviditet med, at et æg modnes i æggestokken, frigives ved ægløsningen, opfanges af æggelederen, befrugtes af en sædcelle og vandrer mod livmoderhulen, hvor det gror fast. For nogle par vil dette bare ikke lykkes af kendte eller ukendte årsager. Derfor har man udviklet metoder til at hjælpe denne proces på vej også kaldet kunstig befrugtning. Har barnløsheden ingen synlig årsag, forsøges den ret enkle metode: inseminering (IUI), hvor kvinden insemineres med mandens oprensede sædceller på et gunstigt tidspunkt i egen cyklus eller evt. efter hormonstimulation. Med denne metode vil 30 % af parrene blive forældre efter maks. tre forsøg. Man skal dog være opmærksom på, at der efter hormonbehandling kan modnes og dermed befrugtes mere end et æg med flerfoldsgraviditet til følge. For par, hvor insemination ikke lykkes, eller hvor barnløsheden f.eks. skyldes sammenvoksede ægledere, tilbydes reagensglasbefrugtning (IVF). Ved denne metode stimuleres kvinden hormonelt, således at flere æg udvikles i æggestokken. Disse æg udtages, hvorefter sædceller tilsættes, og befrugtning afventes. Det hele foregår på laboratoriet. Hvis mandens sædkvalitet er nedsat, kan man udvide behandlingen med mikroinsemination (ICSI), hvor man anbringer en enkelt sædcelle direkte i det udtagne æg. Hvis befrugtning lykkes, anbringes det befrugtede æg i kvindens livmoder, hvor man håber, det gror fast. Med disse metoder opnår 75 % at blive forældre efter maks. tre forsøg. Men den tekniske succes har en etisk pris. For at opnå de gunstige resultater er man nødt til at udtage og befrugte en del flere æg, end man har brug for, så man kan udvælge de bedst egnede til behandlingen. Normalt oplægges kun et befrugtet æg ad gangen, men overskydende befrugtede æg må nedfryses i op til 5 år og kan så optøs og bruges ved et evt. senere forsøg. 40 % af de befrugtede æg går dog til ved nedfrysning/ optøning. Det kunstigt befrugtede æg er sparsomt beskyttet af loven. Det er således tilladt at kassere befrugtede æg, der skønnes at være af for ringe kvalitet. Det er ligeledes tilladt at nedfryse befrugtede æg, selvom 40 % går til grunde og at bruge overskydende befrugtede æg til forskning i op til 14 dage. De sidstnævnte procedurer kræver dog forældrenes skriftlige accept. Ønsker forældre at beskytte livet fra undfangelsen, er det derfor nødvendigt, at alle etiske overvejelser er afklaret med behandlende læge, inden behandlingen sættes i gang. Om håndteringen af befrugtede æg sagde Peter Humaidan bl.a.: Klinikkens opgave er at hjælpe folk med at få børn. Det offentlige betaler for maksimalt tre gennemførte behandlingsforsøg, og vi må kun lægge ét æg op i 1. og 6

7 Ønsker forældre at beskytte livet fra undfangelsen, er det derfor nødvendigt, at alle etiske overvejelser er afklaret med behandlende læge, inden behandlingen sættes i gang. 2. forsøg hos yngre kvinder (hos kvinder over 35 år, to æg). Derfor er vores fokus at udnytte mulighederne bedst muligt. Når vi udtager 8 10 æg, befrugtes ca. 70 %, og heraf vil måske halvdelen være brugbare. Ligesom i naturen er der en stor udskillelsesproces i gang. De dårligt egnede æg, går ganske enkelt til grunde og bliver ikke til børn. Men det kan godt lade sig gøre at gennemføre et behandlingsforløb med færre æg, blot man er opmærksom på, at man derved har en lavere chance for succes. Det er den enkelte læge, der må afgøre, om han/hun kan stå inde for en sådan behandling. Personligt vil jeg gerne imødekomme etisk begrundede ønsker og under de rette omstændigheder også ønsket om ikke at udtage/befrugte mere end to æg, hvis parret har etiske betænkeligheder ved nedfrysning af overskydende æg. CASE Lisbeth Lunde Lauridsen fortæller: Vi havde det første år, vi var gift, to spontane aborter. Allerede den første graviditet gjorde noget ved os. Det, at vide at vi ventede os, gjorde, at barnet var en del af vores liv. Men da vores graviditeter ikke lykkedes, lod vi os undersøge og fandt ud af, at vi højst sandsynligt ikke kunne blive forældre ad naturlig vej. Der er mange følelser i spil ved at være ufrivillig barnløs. Man kan godt som mand eller kvinde føle skyld, fordi det, som går så let for andre, ikke vil lykkes. Men det var utrolig vigtigt for os, at det ikke skyldtes den ene eller den anden, men at det var OS, der ikke kunne få et barn. Vi overvejede adoption, men kravene og vores alder gjorde det praktisk umuligt. Derfor begyndte vi at overveje fertilitetsbehandling. Per og jeg er begge af den opfattelse, at livet begynder ved befrugtningen. Altså at et befrugtet æg er LIV. Derfor måtte vi også sætte os grundigt ind i de forskellige behandlingstilbud. Vi valgte Skive Fertilitetsklinik og fik der anbefalet IVF behandling, dvs. en hormonbehandling af kvinden, hvor ægceller tages ud for at blive befrugtet med mandens sæd i en petriskål. Den store udfordring for os var nu at 7

8 Dilemma forholde os til antallet af æg. Selvom vores ønske om at blive forældre var stort, måtte vi samtidig have vores samvittighed med os, så vi bad om, at der ikke blev befrugtet ret mange æg. Det viste sig, at ikke alle læger kunne sætte sig ind i de etiske overvejelser, vi gjorde os. Konkret betød det, at vi blev henvist til Peter Humaidan, som virkelig forsøgte at sætte sig ind i vores holdninger og overvejelser. For os handlede det om at tage ansvar. Vi kunne ikke sætte noget i gang, som måske kunne betyde, at befrugtede æg ikke fik lov til at leve. Derfor gik vi med til at få befrugtet maks. 6 æg. Vi ville i princippet kunne nå at bruge alle 6 æg inden for 5 år, ved at få dem sat op to ad gangen med to års mellemrum, hvis det usandsynlige skulle ske, at alle viste sig levedygtige. Vi havde tillid til Peter Humaidan og Skive Sygehus og var nået frem til en form, som vi kunne stå inde for etisk. Det er vi meget taknemmelige for, og det bekræfter os i, at brugere med særlig etiske holdninger ved dialog kan opnå løsninger sammen med sygehusvæsenet. Efter første befrugtningsforsøg fik vi beskeden: Vi er desværre nødt til at kassere alle æggene, da de har flere kerner så der er ingen grund til, at du kommer i dag. Det var en ren mavepumper, for forventningerne havde været så store. Men efterfølgende var det værre. Pludselig kom jeg i tvivl. Betød det, at vi havde kasseret et levedygtigt barn, som blot ville være blevet handicappet? Vi spurgte os for og mødte venlighed, men ikke nogen der kunne vejlede. Men uanset hvad der var sket om det var levedygtigt eller ej havde vores hensigt været LIVET og nåden er stor. Det viste sig til vores store lettelse, at det betød, de ikke var levedygtige. Allerede anden gang var lykkens gang for os. Ét fint æg blev befrugtet, og vi fik lov at få vores Elisabeth! Vi kunne ikke sætte noget i gang, som måske kunne betyde, at befrugtede æg ikke fik lov til at leve. SPØRGSMÅL 1: Er det altid forkert at kassere befrugtede æg? - Hvis der er sandsynlighed for, at det ikke vil kunne udvikle sig i livmoderen? - Hvis det med sikkerhed ikke vil kunne udvikle sig (f.eks. når ægget er blevet befrugtet med to sædceller)? - Hvad er det, der giver det befrugtede æg status og beskyttelsesværdi? 2: Er det forkert at lade befrugtede æg nedfryse, når man ved, at 40 % ikke vil overleve? Kan man argumentere for, at dem, der går til grunde, måske havde gjort det alligevel? 3: Hvordan påvirker man eller påvirkes man af et system, der ikke har de samme etiske grundholdninger som en selv? - Er man som bruger af fertilitetsbehandling med til at legitimere, at det spæde liv udsættes for f.eks. forskning i DK? - Er man som kritisk bruger med til at skærpe opmærksomheden på etikken og dermed med til at øge sikkerheden for det befrugtede liv i DK? 4: Er de etiske dilemmaer omkring barnløshedsbehandling begrundelse nok for at arbejde for en afskaffelse af behandlingen, sådan som nogle politikere taler for? Nedfrysning, etik og en vej ud I det katolske Italien er det ikke tilladt at nedfryse befrugtede æg pga. de etiske omkostninger, denne procedure er forbundet med. Dette har inspireret italienske forskere til at gå nye veje og udvikle metoder til nedfrysning af det u-befrugtede æg, et projekt der ellers har været anset for umuligt, da det ubefrugtede æg er langt mere sårbart end det befrugtede. Denne etisk set helt ukomplicerede metode er nu så langt fremme, at det skønnes, at den om kort tid vil kunne tages i brug i behandlingen af barnløse. Udviklingen i Italien er et strålende eksempel på, at sund og kreativ forskning opstår, når politikere lever op til deres ansvar og beskytter livet. 8

9 Abort - udland CHILE: Abortforbud øger ikke kvindedødelighed Helt ny forskning afliver påstanden om, at restriktiv abortlovgivning øger kvinde-dødelighed. Forskere under ledelse af Dr. Elard Kock fra det medicinske fakultet i Chile har fundet, at det chilenske abortforbud, der blev indført i 1989, ikke har haft negativ indvirkning på abortdødeligheden i landet, tværtimod. Chile, der er et af de få lande, der har nøje optegnelser over dødeligheden hundrede år tilbage, er et oplagt sted at foretage sådanne undersøgelser. Fra 1931 til 1988 var der fri abort i Chile, men i 1989 skiftede den politiske ledelse, og der blev indført totalt abortforbud. Undersøgelsen, der omfatter perioden 1960 til 2007, viser, at dødeligheden toppede midt i perioden med fri abort, og at den uafhængig af det totale abortforbud faldt helt frem mod undersøgelsens afslutning i Dette resultat går lodret imod abortlobbyens hovedbudskab, at den høje dødelighed blandt kvinder i den tredje verden afhjælpes ved at give fri adgang til abort. Kock fandt, at det, der havde størst indflydelse på udviklingen, var den forbedrede adgang til sundhedsydelser og uddannelse. Kilde: cnsnews.com/news/article/62102 Vores love kan ikke ignorere eksistensen af menneskeligt liv under svangerskabet, som videnskaben klart har dokumenteret. Det er mere passende at finde en solidarisk løsning, hvor kvinder får andre valgmuligheder og dermed redder sig selv og barnet. Sagt af præsidenten i Uruguay, læge Tabaré Vàzquez, som i november 2008 nedlagde veto mod tilladelse til en abortlov, der ellers var politisk flertal for. Nyt fra foreningen Brænder du for at gi en hånd med? Så er her nogle konkrete forslag til at komme i gang: Sæt en stak af de opdaterede abortpjecer på dit lokale bibliotek. Sæt dig evt. for, at der løbende fyldes op. Andre relevante steder i lokalområdet kunne være: apoteket, kulturhuset, lægehuset, busstationen osv. Lav din egen mini-stand med div. materiale om abortsagen og kom ud med den, der hvor folk færdes. Benyt dig evt. af de mange sommeraktiviteter. Arranger en filmaften, og sæt et abort-tema på til en efterfølgende debat. Retten til Liv ligger inde med en del egnede film, som vi gerne låner ud. Arranger en studieaften med et relevant skriftligt oplæg (artikel, uddrag fra en bog, et dilemma fra dette eller et tidligere blad m.m.). Lav en husstandsomdeling. Brug f.eks. den lille folder Fra et ufødt barns dagbog eller abortpjecen. Tag en tur på gågaden og uddel materiale til de forbipasserende. Skriv et aktuelt læserbrev til din lokale avis. Sæt sagen på som fast forbønsemne i din bedegruppe eller i dit eget bønsliv. Landssekretæren vil meget gerne være behjælpelig med at finde og sende egnet materiale. Ring eller skriv. Kig også på hjemmesiden under materialer og se, hvad der findes. Abortpjecer sendt ud til læger De opdaterede abortpjecer, omtalt i sidste blad, blev i april måned sendt ud til samtlige praktiserende læger i Danmark samt alle sygehusene. Mange har taget godt imod dem og genbestilt en større stak. Spørg evt. din egen læge, om han/ hun har nogle liggende.vi vil meget gerne have mange flere genbestillinger, så de kan komme ud og gøre gavn blandt de kvinder, der overvejer abort. Thoughtsonabortion.com Vi skrev om denne nye satsning i vores sidste blad, men store tekniske vanskeligheder, hackerangreb m.m. har forsinket projektet, så det endnu ikke for alvor er kommet op at køre. Det er dog muligt at klikke rundt på siden og nærlæse de forskellige udsagn og begynde at forberede sig på, hvilke indlæg man vil bidrage med, når det går i luften. Forhåbentlig i nær fremtid. 9

10 Abortrådgivning Abortrådgivning via hjemmesidens brevkasse Abortlinien tilbyder mere end telefonrådgivning. På Abortliniens hjemmeside findes også en brevkasse, hvor sygeplejerske Trine Holst Nielsen bruger en del tid på at besvare henvendelser fra folk. Vi har stillet hende nogle spørgsmål. Hvor mange henvendelser får du gennemsnitligt pr. uge? Der kommer ca. 10 henvendelser om ugen i alt på de to brevkasser, den åbne på hjemmesiden og den direkte: post@ abortlinien.dk Hvad drejer henvendelserne sig typisk om? Henvendelserne er ofte fra piger/kvinder i alderen år, som er gravide og i tvivl om, hvad de skal gøre. De er som regel pressede af kæresten/manden og skal vælge mellem at blive forladt eller få en abort, som de ikke ønsker. Disse kvinder opfordrer jeg til at lytte til, hvad de inderst inde vil, stiller dem spørgsmål til overvejelse og fortæller om andres erfaringer, fx at et parforhold ofte går i stykker efter en abort, parret var uenige om. Og hvordan de risikerer at reagere efter en abort, de ikke ønskede. Der kommer også mails fra kvinder, der har det psykisk skidt efter en abort. Denne reaktion og varigheden af den kommer bag på kvinderne. De føler sig meget ulykkelige, fortryder aborten og oplever krise i parforholdet, særligt hvis de er blevet presset til aborten. Der kommer også mails angående spontane aborter og konkrete spørgsmål om fx blødning efter abort. Besøg Abortliniens hjemmeside: og læs eksempler på spørgsmål og svar i brevkassen. Er der mulighed eller behov - for opfølgning på nogle af henvendelserne? Besvarelserne afsluttes som regel med muligheden for at skrive igen eller ringe til Abortlinien og tale med en erfaren rådgiver. Jeg nævner også af og til muligheden for at få en støtteperson eller støttefamilie eller muligheden for at tale med en præst, hvis kvinden oplever skyldproblemer. Få gange har jeg formidlet kontakt til en præst eller en samtaleperson i nærområdet. Om der bliver ringet til Abortlinien efterfølgende, ved jeg ikke. Har du en god oplevelse, du gerne vil dele med os? En kvinde midt i tyverne skrev, at hun var uventet gravid med andet barn. Der havde været mange problemer i forbindelse med første barn, der pt. var 6 måneder. Hendes mand insisterede på abort og vidste ikke, om han ville blive sammen med hende, hvis hun fik barnet. Kvinden var ulykkelig og presset, imod abort og ville ikke slå sit barn ihjel. Efter mit svar skrev hun tilbage, at hun havde vist manden mailen, og at de nu begge var besluttede på at beholde barnet. Manden havde tænkt, at abort var en nem ting, men det havde han fundet ud af, at det ikke var og ville derfor ikke udsætte sin familien for en abort. v. EHW 10

11 Ung og Retten til Liv Ved Anders Rønn Da mageligheden blev udfordret af aktionerende unge Retten til Liv er meget mere end en forening, hvor vi blot sidder lunt og trygt inden døre med alle de rigtige meninger. Retten til Liv har altid handlet om aktivt at påvirke vores samfund med et positivt syn på livets ukrænkelighed. Som en forening, der taler de ufødtes sag, forsøger vi ihærdigt at komme i dialog med danskere på alle tænkelige måder. Ved det nyligt afholdte årsmøde tog ca. 30 unge mennesker udfordringen op. Sammen ville de se menneskefrygten i øjnene og møde ganske almindelige danskere med abortsagens alvor. De startede med at bede sammen om, at Gud ville udruste dem, og at han ville gå sammen med dem. Derefter delte de sig i 3 grupper. En gruppe tog ud på Herning Sygehus, en anden gruppe begav sig ned på Herning gågade, alt imens en tredje flok sad bønnevagt. Det var overmåde positivt at opleve, at alle har noget værdifuldt at bidrage med. Det blev til et par forskelligartede aktioner, som hver især gav stof til eftertanke, hjalp dem til bedre at forstå abortsagens grusomhed og gav dem væsentlige muligheder for at være de ufødte børns stemme. En ung fyr beretter om sin oplevelse af at være på sygehuset: Ofte opleves kampen for de ufødte og deres mødre ret uhåndgribelig og uoverskuelig. Det at flytte sig fysisk for de ufødte flytter samtidig min mentalitet. Det er et seriøst signal til verden omkring mig, min Far i himlen og ikke mindst til mig selv, som vidner om, at jeg ikke længere vil vende det blinde øje til de mange ødelagte liv. At være på sygehuset, hvor aborterne udføres, var en stærk oplevelse. En ung pige fortæller om, hvordan hun oplevede det at stå på gaden med bannere, skilte og flyers: Jeg tænkte: hvor mange kan vi mon få en samtale med? Jeg håbede inderligt, at Gud ville virke i os, men på samme tid var jeg også lidt skræmt, fordi der er mange, der er for abort, som synes, at vi vil fratage en kvinde hendes ret, hvis hun ikke har fri adgang til abort. Jeg lærte, at jeg ikke behøver at være skræmt over at gå imod strømmen, men også hvor vigtigt det er at vise eller fortælle folk om den skinbarlige sandhed! Bare det at se folks forskellige reaktioner lærte mig meget. Vi skal have danskerne til at forholde sig til abort igen. Jeg tog på gaden, fordi det her er en sag, jeg føler, jeg skal kæmpe for, og noget jeg har lyst til. Verden skal vide, at det ikke er okay at dræbe et lille barn - ligesom det ikke er okay at slå en voksen mand ihjel. Danmark har brug for sandheden, og der er jeg en af mange unge, som tør at stå frem og tale det ufødte barns sag! Sand kærlighed handler. Den nøjes ikke bare med at have nogle tanker om et eller andet, den lader ikke sin overbevisning være sådan en perifer teoretisk størrelse. Jesus kunne ikke bare se til, mens mennesker blev uretfærdigt behandlet. Han blev vred, og han blev ked af det. Men han nøjedes ikke med det. Han gjorde noget. Abortsagen er en kamp mellem vores pæne generte, tolerante image og vores kald til at tale sandt. En kamp mellem vores magelighed og vores hellige dristighed. Ved dels at tage ud på Herning Sygehus og dels at være til stede på gaden tog vi denne kamp alvorligt. Folk på gaden tog rigtigt pænt imod os. Langt de fleste forbipasserende var venlige, og mange var nysgerrige efter at vide, hvorfor vi stod der. Oplevelsen gav bestemt mod på flere aktioner i det offentlige rum. Det bliver spændende at se, hvordan Gud fremover vil bruge denne dags erfaringer til fortsat at kalde os til at handle. 11

12 Afsender Retten til Liv Sekretariatet Cedervej 1, Stjær 8464 Galten NB Inkonsekvens ophøjet til lov Nu, hvor ethvert vordende forældrepar kan tjekke barnets køn inden 10. graviditetsuge, er der igen opstået et af de etiske dilemmaer, som gang på gang ser ud til at overraske lovgiverne. Denne gang handler det om, at man ved at åbne for kønstests også åbner for, at børn kan blive valgt fra på baggrund af deres køn. Heldigvis har vi en mand som Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører for Liberal Alliance, der ser sagen klarere end de fleste. Adspurgt, om ikke man burde forbyde kønstests, forklarer Ammitzbøll til Information, at ansvarlige mennesker træffer ansvarlige beslutninger, og at han i øvrigt ikke kan forestille sig nogen, der fravælger et barn på grund af dets køn. Og, tilføjer han, skal vi forbyde disse tests, fordi vi ikke ønsker aborter foretaget på grundlag af køn, ja, så bør vi jo slet ikke have abort. Hvorfor ikke? Fordi vi derved vil anerkende inkonsekvensen i, at nogle ting legitimerer abort (fx handicap, forældrenes planer, uheld med præventionen), mens andre ikke gør (fx barnets køn). Egentlig, siger Ammitzbøll, synes jeg, at det grænser til det hykleriske, at man gerne må få at vide, om barnet er handicappet, men ikke hvilket køn, det er. Der kan man da tale om at ramme hovedet på sømmet. Men så logisk slutter politikere ikke, heller ikke på så helt oplagte præmisser. For det første afværger Ammitzbøll den overordnede abortdiskussion ved at ville legitimere kønstestene. For det andet kan han og ca. 178 andre folketingspolitikere ikke drømme om at diskutere abortlovgivningen grundlæggende. Når Ammitzbøll siger, at forbud for kønstests åbner for en grundlæggende debat om den fri abort, underforstår han nemlig, at det jo slet, slet ikke er den vej, vi vil: Vi ved jo godt, alle sammen, at ændringer i abortlovgivningen vil være helt umuligt, ufrit og begrænsende på en stenalderagtig måde. Så det gør vi altså ikke. Og det er faktisk helt naturligt. For motorvejen er lagt. Og vi ser os ikke tilbage. På den anden side på den anden side er der en del, der netop nu argumenterer for, at vi skal være meget forsigtige med disse kønstests, at forældre endelig ikke må vælge et barn til eller fra på baggrund af kønnet, at en sådan vurdering åbner op for nye etiske dilemmaer. Ja, enkelte svinger sig endda op til at tale om faren for racehygiejne. Og så ved man jo nok, hvad klokken er slået: grumme nazier og et selskab, som ingen vil ses i! Så er der ikke mere fornuft at hente her? Jo. Men kun for en meget umiddelbar betragtning. Snarere er der tale om en permanent undertrykkelse af fornuften, for så længe vi holder os nye etiske dilemmaer fra livet, slipper vi for konfrontationen med de gamle, som vi for længst har lært at leve med. At forbyde kønstests er sådan set bare, endnu en gang, at smøre glasur på en beslutning, som vi gennem snart 40 år har vænnet os så meget til at leve med, at mere end er døde af det. Johannes Baun, forlagschef på Kristeligt Dagblads Forlag 12 støt RETTEN TIL LIV PÅ GIRO HUSK at melde flytning. Det sparer os for en masse tid og arbejde og sikrer dig fortsatte informationer fra os. TAK!