KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7"

Transkript

1 TRØJBORG

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Trøjborg dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Randersvej. Trøjborg dagtilbud består af 2 vuggestuer, 1 børnehaver og 3 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 115 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 135 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 6 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 0 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Trøjborg dagtilbud Peder Skrams Gade 43 Tlf.: Dagtilbudsleder: Tina Nikkel Hansen Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Trøjborg dagtilbud er bestående af 6 afdelinger og rummer i alt 250 børn i alderen 0-6 år. Vi har 2 vuggestuer og 4 integrerede institutioner. Institutionerne ligger alle tæt på Risskov og gør naturoplevelser til en naturlig del af børnenes hverdag. Alle institutioner ligger i Skovvangsdistriktet, hvor vi er igang med at opbygge et tæt samarbejde med skolen. I lavede vi vores fælles kulturværksted, hvor der arbejdes med at give børnene erfaringer med at indgå i forskellige fællesskaber. I kulturværkstedet tages der udgangspunkt i sansemæssige skabende processer og Byvandringer. Arbejdet i kulturværkstedet er også udgangspunkt for overgangen fra dagtilbud til skole og SFO, hvor børnene gennem aktiviteter i skole og SFO gør sig erfaringer med den nye verden, de skal videre til. Vi arbejder i 0-18 års perspektivet og har fokus på, at det vi pædagogisk arbejder med, mens børnene er hos os, er med til at grundlægge, at de får de bedste muligheder for at trives og udvikles på den dannelsesrejse de er på gennem hele livet. Vi arbejder ud fra fælles værdier, som skal ses som fundamentet for det pædagogiske arbejde og den opgave vi skal løse. Værdierne kan læses her: Anerkendelse Bevidsthed om barnets perspektiv/voksenperspektivet. Dialog og refleksion. Krav og forventninger ud fra de forudsætninger den anden har. Vores vision er, at alle både små og store, personale og forældre oplever sig som en del af et forpligtende fællesskab og alle bidrager med det de kan. Vores ønske er, at alle medarbejdere og forældre tænker visionen ind i de udfordringer og de handlinger, de foretager sig i hverdagen. At man mødes med en forståelse af, at det er forskelligt, hvad man kan bidrage med og at forventningsafstemningen og åbenheden er vejen til det gode samarbejde. At forældrene tænker sig som en del af det hus og det fællesskab deres barn er i. Forståelse for at det er en fælles opgave forældre og personale har i at få børnene til at trives og udvikles i fællesskabet. Alle bliver mødt med smil, og selv giver smil tilbage. Vi vil finde veje, hvor vi hjælper hinanden med at skabe plads til alle. SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL I Trøjborg dagtilbud tilstræber vi, at alle mødes positivt med en respekt og forståelse af den andens holdninger, motiver og følelser. Dette betyder ikke, at vi skal være enige, men at vi respekterer hinandens forskellige måder at opleve verdenen på. Det er vigtigt, at medarbejderne er gode rollemodeller for både børn, forældre og hinanden og at den enkelte medarbejder opfatter sig selv som en del af et læringsmiljø, hvor det at undres, spørge ind til hinanden og reflektere sammen, er en del af vores pædagogfaglige praksis. I Trøjborg dagtilbud deler vi Århus Kommunes læringsforståelse, som går ud på, at læring kan foregå på alle tidspunkter og i alle situationer, når det giver mening for den enkelte. Barnet skal være aktør i sit eget liv, forstået på den måde; at barnet skal være medbestemmende på det, barnet selv kan bestemme. Det er med til at skabe en robusthed hos barnet at opleve medbestemmelse, små succeser, at der er nogle, som tror på, at jeg kan og nogle der ser, hører og anerkender mig, som den jeg er. Læring er noget som foregår inde i den enkelte og derfor er vores vigtigste opgave at skabe gode læringsmiljøer for både børn og voksne. Hos os har legen stor betydning for barnets læring og dannelse, da det er gennem leg at barnet eksperimenterer og gør sig erfaringer med det 4 nye i barnets begrebsverden. KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Evaluering herunder videndeling i forbindelse med overgange. 2. Dialog og refleksion om pædagogikken i dagtilbuddet. 3. Ledelsesteamets fortsatte udvikling 4. Fælles pædagogiske værdier for alle i dagtilbuddet. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Afholdt møde med Skole og SFO. Indført skriftlighed via SUS og TRAS ved overgange i dagtilbuddet. 2. Indført dialog/refleksionsrum i alle afdelinger og alle pædagoger har været på besøg/genbesøg hos en anden pædagog i dagtilbuddet, hvor der har været fokus på refleksion over den pædagogiske praksis med henblik på at udvikle egen pædagogiske praksis. 3. Fokus på coaching/sparring med forskellige feed back metoder. Udvikling af gode spørgsmålstyper. 4. Der er lavet fælles værdier som er grundlæggende for dagtilbuddets pædagogiske arbejde. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 1. Evalueringer via SUS og TRAS giver medarbejderene en større faglig sikkerhed og dermed en kvalificeret dialog ved forældresamtaler. 2. Medarbejderne er blevet opkvalificeret i at reflektere over den pædagogiske praksis og hverdagens praksis og værdigrundlaget er kommet i fokus. Samtidig med har medarbejderne fået et større kendskab til hinandens praksis og afdelinger. 3. De pædagogiske ledere har via coashing fået indsigt i hinandens praksis, nye metoder og har delt viden om ledelsespraksis. De har lært hinanden bedre at kende og bruger hinandens viden og kompetencer i hverdagen. 4. De grundlæggende værdier bruges som fælles sprog. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At få skabt en kultur, hvor forældrene og det pædagogiske personale er sparringspartnere og samarbejder, både om det enkelte barn, men også om børnegruppens fælles vuggestue/børnehaveliv, så alle børn trives og udvikles. Som resultat ser vi, at... At det fungerer, når personalet er i dialog med forældrene i hverdagen, i forbindelse med dialog ved Status og udviklingssamtaler og når der er overensstemmelse mellem de krav og forventninger vi har til hinanden. Vi ser det lykkes, når forældrene tager deres del af ansvaret for at hverdagen fungerer, både med de praksitske ting der skal være på plads for at barmet har en god hverdag, her tænkes på tilgængeligt skiftetøj, gode søvnvaner, at forældrene afleverer deres barn så det kan deltage i de aktiviteter der er tilrettelagt og når de indgår i hverdagens samarbejde omkring de gode rammer for barnet /børnegruppen. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 79,0% 81,6% 88,1% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...: Kommunen...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 52,5% 57,9% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 80,7% 83,6% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 85,9% 82,7% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Sprogets betydning for barnets udviklingsmuligheder Vi bestræber os på at give alle børn i dagtilbuddet mulighed for at være i forskellige lærings/sprogmiljøer, der gør dem sproglige kompetente. Som resultat ser vi, at... Vi har oprettet en gruppe af sprogansvarlige pædagoger fra hver afdeling som mødes 4 gange om året og deler viden omkring den pædagogiske praksis og pædagogiske metoder der understøtter børnenes sprogudvikling. Her kan vi se og høre at de gode ideer bliver videregivet i sprogarbejdet. Der er også blevet lavet teamkufferter i flere afdelinger som bruges til sprogarbejdet. Vi kan se, at arbejdet med Marte Meo elementer i sprogarbejdet giver resultat, da der arbejdes målrettet med fokuspunkter som forældrene også er en del af. Dialogisk læsning bruges i alle afdelinger og er med til at støtte børnene sprogligt. Der laves systematisk sprogstatus på alle børn i vuggestuerne og Sprogvurderinger på de fleste børn i børnehaverne, inden de er 3,4 år. Dette er med til at give det pædagogiske personale en indsigt i, hvor de skal være opmærksomme på eks. at få alle nuancer i sproget med og det giver en indsigt i, hvor barnet er og hvad barnet endnu ikke har lært. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. Alle børn mødes af voksne, som ser barnet ud fra barnets perspektiv og udvikling Børn som er sammen med voksne, der ser situationer fra barnets perspektiv og med forståelse af, hvor barnet er i sin udvikling, føler sig set, hørt og forstået. Dette er,ed til at give barnet selvværd, lyst til at eksperimentere og forståelse for andre. Det kræver viden og refleksioner om egen måde at indgå i relationer på, for at arbejde med at kompetenceudvikle den enkelte medarbejder til at indgå i dette gode samspil med barnet og hele børnegruppen. Derfor er vi begyndt at implementere elementer og tanker fra Marte Meo metoden i alle afdelinger. 2. Barnet udvikler selvværd, så barnet kan møde sin omverden som livsduelig og robust At børn der er sammen med voksne, hvor de bliver mødt som den de er, med dialog, forståelse og udfordringer der passer til barnet, bliver i stand til at tilsidesætte egne behov og indgå i forskellige fællesskaber. Fokus på den pædagogiske praksis. 3. Alle børn skal have legekompetencer inden de forlader dagtilbuddet. At børn med legekompetencer kan formidle sig selv, bliver tydelige for andre, er gode til at samarbejde, har forståelse for andre og dermed bliver gode til at indgå i forskellige fællesskaber. Vi arbejder med Elementer fra Marte Meo metoden. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering, KVALITETSRAPPORT Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling.

11

12 Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 66,0% 75,3% 72,7% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 73,0% 79,6% 76,4% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At barnet kan formidle sig selv. Vi kan se, at børn der er sammen med voksne, som benævner barnets og egne initiativer, bliver gode til at formidle sig selv og derved gode til at lære via leg. 2. Barnet eksperimenterer med sprog, gennem sang, musik, drama, rim, remser og dialog. At børn som gør sig erfaringer med forskellige udtryksformer, tager deres erfaringer med sig i legen, hvor de overfører det de har lært via aktiviteter med den voksne, til deres egen konstruktion af verden barnets øvebane. 3. At de voksne benævner barnets initiativer. Kan vi se, at børn med et mangelfuld sprog udvikler deres sprog, når de er sammen med voksne som går i dialog med barnet og som benævner barnets initiativer og følelser. Elementer fra Marte Meo. 11 KVALITETSRAPPORT

13 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 3 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 3 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats 91.7% 92.8%...en særlig indsats Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 66.7% 33.3% 44.7% 53%...en særlig indsats Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 65.6% 30.3%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

15 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At give børnene mulighed for forskellige oplevelser i fællesskabet. Vi kan se og høre, at børnene får erfaring med sig, når de er i de forskellige fællesskaber og vi kan høre gennem deres fortællinger og via deres lege, at de har fået viden om og kendskab til noget nyt som de afprøver. Fælles teaterforestilling, vuggestuetræf, fælles aktiviteter på tværs af afdelinger. 2. At børnene gennem arbejdet med Byvandringer får kendskab til den kultur de er en del a Gennem børnenes formidling til forældrene og til hinanden kan vi høre, at de har fået kendskab til noget som er anderledes end det de kender. De får kendskab til, hvordan Trøjborg så ud og hvordan man levede før i tiden og nu og de gør sig erfaringer med at formidle til andre. Forskellige vandringer. 3. At børn gør sig erfaringer med demokratiske processer via medbestemmelse. Vi kan se, at små børn bliver selvhjulpne, når de er med til selv at bestemme og de større børn får et blik for at der er forskellige ønsker og holdninger i det fællesskab de er en del af, hvor de får erfaringer med at lytte til hinanden, begrunde og indgå i dialog, når der skal opnås enighed. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 72,0% 86,3% 80,4% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

16 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. At børnene lærer skoven og dens muligheder at kende. Vi kan høre gennem børnenes fortællinger, at de får kendskab til skoven og vi kan se på deres motorik at de bliver gode til at eksperimenter med kroppen og de muligheder skoven giver får at bevæge sig anderledes. Børnene lærer også om hvad der sker i skoven gennem året og det kan høres på de fortællinger børnene kommer med eller det de udtrykker gennem leg. 2. At børnene oplever naturen via Skovvandringer og legepladsvandringer. Hos børnene kan vi se, at vandringer giver dem nye erfaringer som de eksperimenterer med og vi kan se det i deres lege og fortællinger efterfølgende. De største børn har børnene fået ny viden om dyr i skoven og de har arbejdet videre med emnet i Kulturværkstedet, samtidig med at de har formidlet til de andre børn som ikke har været med. 3. At det enkelte barn udfordres motorisk og sanseligt. Det enkelte barn eksperimenterer med kroppen, nogle eksperimenterer med at kravle op ad en lille bakke, andre prøver om de kan klatre op i et træ. Sanserne bliver også udfordret af de forskellige lugte og lyde der er på de forskellige årstider. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener. 15 KVALITETSRAPPORT

17 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på At skabe rammer for alle børn, så de bliver sansemotorisk udfordret og dermed i stand til at kunne indgå i fællesskaber, fordybe sig og være i ro. De voksne får viden om sansemotorik. Der skabes læringsmiljøer, der både fremmer bevægelse og afslapning/ro. Den voksnes rolle er at være en inspirerende og aktiv medspiller. Den voksne sætter bevægelseslege i gang, når det er nødvendigt. Der er jævnligt ture til skoven og vandet, så der kan eksperimenteres med andre elementer, end dem der er i institutionen. Institutionernes fysiske rammer operes, så der er noget der inspirerer de 3 sanser; Føle, Syn og balance. Som resultat ser vi, at... De tegn vi kan se, når vi arbejder med sanseintegration er at: Barnet kan fordybe sig i over tid. Barnet kan være i ro. (være afslappet) Barnet deltager i bevægelseslege. Barnet eksperimenterer med kroppen. Barnet mærker sin egen krop. Fryser, sveder, pulsen op osv Barnet kan benævne sin egen krop. Barnet er motorisk sikker på sin krop. 16 KVALITETSRAPPORT

18 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At skabe en kultur i alle institutioner, hvor børn selv er opsøgende i forhold til bevægelse At det har betydning, hvilke muligheder børnene har for at eksperimentere med bevægelse, når de er ude og inde i forhold til vores fysiske rammer som ikke er optimale alle steder, i forhold til fysisk aktivitet inden døre. Springhallen er et godt sted at eksperimentere og skov og legepladser bliver brugt som ramme for motorisk udfoldelse. 2. At skabe rammer for alle børn, så de bliver sansemotorisk udfordret. Vi kan se, at det er vigtigt at tilrettelægge de pædagogiske aktiviteter, så børnene har mulighed for at eksperimentere med at udvikle alle sanser. Vi har fået en større viden omkring motorisk sanseintegration via foredrag som vi bruger i tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktiviteter, så børnene får mulighed for at udvikle alle deres sanser. 3. At barnet udvikler kropsforståelse og lærer at sætte grænser for sig selv. Vi kan se, at barnet lærer kropsforståelse, ved at eksperimentere med kroppen samtidig med at der bliver benævnt, hvor kroppen er i forhold til de ting eller andre mennesker der er omkring barnet. Når barnet har en sansemotorisk sikkerhed, giver det barnet en bedre fornemmelse for den ydre styring som er vigtigt i samspillet med de andre i gruppen. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse 17 KVALITETSRAPPORT

19 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 7,1% 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 13,3% 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

20 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 91,4% 94,1% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

21 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på At barnet får mulighed for at udvikle rummelighed over for sig selv og andre gennem troen på eget selvværd. Det skal være mere sikkert at sidde yderst på bænken - med en opmærksomhed på, at der sidder en i midten som skubber. citat Jens Andersen. At det enkelte barn har venner. At barnet får erfaringer med at være i nye fællesskaber. At barnet anvender et anerkendende sprog. At barnet benævner egne og andre følelser. At barnet er glad for at komme i dagtilbuddet. At barnet møder andre positivt med smil og invitation til leg. At barnet eksperimenterer og tror på egne initiativer. At de voksne spejler barnet anerkendende og møder barnet med en ydmyghed om at forstå barnet. Som resultat ser vi, at... Det er samarbejdet med forældrene som giver resultat, i forhold til at alle børn føler sig som en del af fællesskabet. Dialog med forældrene omkring deres betydning, så børnene får en positiv opmærksomhed på de andre børn, når forældrene og personale beskriver alle børn positivt. Det har også betydning, at forældrene er opmærksomme på, at invitere nogle af de børn med hjem og lege, som ikke er bedstevennen det er bedst med mange venner, det giver børnene de mest nuancerede kompetencer, i forhold til at kunne samarbejde med mange forskellige mennesker. 20 KVALITETSRAPPORT

22 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At alle børn udvikler gode samspilskompetencer. At vores indsats med elementer fra Marte Meo metoden er med til at støtte barnet i at udvikle samspilskompetencer, så barnet bliver i stand til at indgå i forskellige relationer. 2. Alle voksne i dagtilbuddet får kendskab til elementerne fra Marte Meo At personalet i samarbejde med forældrene kan støtte barnets udvikling, ved at arbejde med det samme arbejdspunkt, hjemme og i institutionen. At børnene bliver mødt med anerkendelse, når personalet arbejder på denne måde med at se barnet, hvor barnet er i udvikling og med barnets perspektiv på verdenen. 3. At børnene har mulighed for at eksperimentere med at være i forskellige relationer. Børnene bliver gode til at indgå i sociale relationer, når de guides af voksne, som kan se barnets perspektiv og går i dialog med barnet for at forstå og blive klogere på barnets verden. Og vi kan se, at børnene viser tillid til det nye, når de gør sig erfaringer med at være i forskellige fællesskaber og dermed er det med til at udvikle børnenes robusthed. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer 21 KVALITETSRAPPORT

23 FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 77,5% 77,7% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 87,0% 85,5% 86,0% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT

24 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 72,2% 68,1% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 71,0% 81,1% 77,8% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

25 SBESTYRELSENS UDTALELSE Dagtilbudbestyrelsens udtalelse: En svarprocent på 76 % for hele dagtilbuddet er yderst tilfredsstillende. Overordnet er forældrene tilfredse med deres børns pasningstilbud (88%), mens kun 2 % er utilfredse og ingen er meget utilfredse. Tilfredsheden med samarbejdet ligger på 83 % og tilfredsheden med deres eget bidrag til dette samarbejde er på 84 %. Endnu mere tilfredse er forældrene med deres børns trivsel, hvor 94 % svarer at de er tilfredse og kun 1 % at de er utilfredse. Generelt ligger dagtilbuddet omkring gennemsnittet for kommunen og lige så fint som den forrige kvalitetsrapport fra Et område vi i dagtilbuddet gerne vil forbedre os på er at være mere tydelige i vores forventninger til forældrene. Til spørgsmålet om hvorvidt man som forældre har en klar opfattelse af hvad der bliver forventet af sig, svarer kun 58 % i høj eller meget høj. Tallet snyder lidt, da svarmuligheden i nogen ikke bliver talt med i kvalitetsrapporten. Her placerer 38 % af forældrene sig. Der er således 4 % der i mindre har en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem. Og ingen svarer slet ikke. Det skal i den forbindelse bemærkes at netop denne del af forældresamarbejdet allerede er et stort fokusområde i dagtilbuddet (både på dagtilbudsniveau og på institutionsniveau). Foruden ovenstående bemærkninger, er det begrænset hvilken udsigelses en spørgeskemaundersøgelse som denne af pædagogiske og mellemmenneskelige forhold kan bidrage med. I det fremadrettede pædagogiske arbejde i dagtilbuddet anvender vi pædagogiske og analytiske værktøjer som vores lokale udviklingsplan. Bestyrelsen i Trøjborg Dagtilbud 24 KVALITETSRAPPORT

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 GELLERUP INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Skjoldhøj dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

GL. BRABRAND DAGTILBUD

GL. BRABRAND DAGTILBUD GL. BRABRAND INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 TOVSHØJ INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

VUGGESTUEN FREDERIKSGÅRDEN (SDT)

VUGGESTUEN FREDERIKSGÅRDEN (SDT) VUGGESTUEN FREDERIKSGÅRDEN (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 MÅRSLET INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

BØRNEHAVEN FRK. ELLEN GADE (SDT)

BØRNEHAVEN FRK. ELLEN GADE (SDT) BØRNEHAVEN FRK. ELLEN GADE (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

IDRÆTSDAGTILBUDDET TRIGE - SPØRRING

IDRÆTSDAGTILBUDDET TRIGE - SPØRRING IDRÆTSDET TRIGE - SPØRRING INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE

Læs mere

http://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i...

http://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i... KVALITETSRAPPORT Solbjerg dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Elsted dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Åbyhøj dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

http://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i...

http://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i... Page 1 of 24 KVALITETSRAPPORT Skt. Johannes Sogns Menighedsbørnehave (SDT) Page 2 of 24 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Børnehaven Kernehuset (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Børnely (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 MØLLEVANG INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SKØDSTRUP INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

SØNDERVANG DAGTILBUD

SØNDERVANG DAGTILBUD SØNDERVANG INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SABRO INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SOLBJERG INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Lystrup dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SKÆRING INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SCT. ANNA (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Skejby-Vorrevang dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING

Læs mere

VUGGESTUEN KATRINEBJERGPARKEN (SDT)

VUGGESTUEN KATRINEBJERGPARKEN (SDT) VUGGESTUEN KATRINEBJERGPARKEN (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

HASSELAGER-KOLT DAGTILBUD

HASSELAGER-KOLT DAGTILBUD HASSELAGER-KOLT INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

SKOVBØRNEHAVEN SKOVTROLDEN (SDT)

SKOVBØRNEHAVEN SKOVTROLDEN (SDT) SKOVBØRNEHAVEN SKOVTROLDEN (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Børnehaven Mosegården (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 VEJLBY INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 HOLME INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SØLYST INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for

kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Malling dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SKOVSLOTTET (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

BØRNEHAVEN S.V.Å. (SDT)

BØRNEHAVEN S.V.Å. (SDT) BØRNEHAVEN S.V.Å. (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 STAVTRUP INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

ARVEPRINSESSE CAROLINES BØRNEASYL (SDT)

ARVEPRINSESSE CAROLINES BØRNEASYL (SDT) ARVEPRINSESSE CAROLINES BØRNEASYL (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

LÆSSØESGADE DAGTILBUD

LÆSSØESGADE DAGTILBUD LÆSSØESGADE INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner 0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Skovslottet (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 ELLEKÆR INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE

KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE PJECE TIL FORÆLDREREPRÆSENTANTER I BESTYRELSER KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE SOM FORÆLDER KAN DU TAGE DEL I ARBEJDET MED FORTSAT AT SIKRE OG UDVIKLE KVALITETEN I BØRN OG UNGES SKOLER, DAG-

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 GL. ÅBY INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

VUGGESTUEN SKJOLDHØJ (SDT)

VUGGESTUEN SKJOLDHØJ (SDT) VUGGESTUEN SKJOLDHØJ (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE

Læs mere

VUGGESTUEN SKJOLDHØJ (SDT)

VUGGESTUEN SKJOLDHØJ (SDT) VUGGESTUEN SKJOLDHØJ (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LANGENÆSEN (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Sødalen dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

BØRNEHAVEN MOSEGÅRDEN (SDT)

BØRNEHAVEN MOSEGÅRDEN (SDT) BØRNEHAVEN MOSEGÅRDEN (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LYSTRUP INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 BRABRAND INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

SKOVVANGEN DAGTILBUD

SKOVVANGEN DAGTILBUD SKOVVANGEN INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 VIBY INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Sabro dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

CHR. SOGNS MENIGHEDSBØRNEHAVE (SDT)

CHR. SOGNS MENIGHEDSBØRNEHAVE (SDT) CHR. SOGNS MENIGHEDSBØRNEHAVE (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

BØRNEHUSET THUNFISKEN (SDT)

BØRNEHUSET THUNFISKEN (SDT) BØRNEHUSET THUNFISKEN (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere