Brønden på Østergaard September 2005 /K.E. Jakobsen

Transkript

1 Brønden på Østergaard September 2005 /K.E. Jakobsen Østergaard har som andre herregårde naturligvis haft en brønd, hvorfra vandforsyningen er hentet til madlavning, rengøring, vask m.m. På herregården Astrup fandtes brønden på gårdspladsen foran køkkenfløjen. Denne brønd ses på flere billeder fra 1800-tallet, og den murede brøndkant står der endnu som blomsterbed. I de ældste herregårde fra 1500-tallet har brønden almindeligvis været i en kælder, nær køkken, bryggers og madkældre. På Østergaard synes gårdspladsen for lille til en brønd, der altså må søges under bygningerne. Ved registreringen af Thomas Thomsens dødsbo i februar 1823 nævnes i gården (gårdspladsen) 2 vandtrug og en madklokke. Ved syn og taksation over Østergaard den 17. maj 1794 til Den almindelige brandforsikrings Casse for Landet nævnes blot, at der er kældre under vest- syd- og nordhuset (med bageovn). I østhuset et bryggers i den nordre ende (= nordøsthjørnet). Køkkenet findes da i nordhusets stueplan. En vurderingsforretning 1793 nævner bryggerset, øl-kælderen, rulle-kælderen med rulle m.m. og Inderkielderen med diverse tomme kar og trug. Da Froberg overtog forpagtningen i 1896, nævner i vurderingsforretningen sulekælder under sydfløjen i vest og tørvekælder i østenden (med nedgang fra porten). Under vesthuset rullekælder med stengulv på fladen og træskillerum til vinkælder. Nordhusets kælder var ølkælder ( stengulv på fladen ), med trappe i østenden. Nordøsthjørnet i terrænniveau var vaskekælder eller bøttevask med betongulv og to indmurede kobberkedler. Østfløjen har ingen kælder, men en stenlagt gennemgang, derefter køkken, spisekammergang med murstensgulv på fladen, 1 værelse og to trapper til 1. sal. Men intet sted nævnes gårdens brønd. I den inderste kælder, under sydhuset, kunne man iagttage et opfyldt hul i gulvet, tilsyneladende en brønd, der som regel stod oversvømmet med vand. Ofte stof vandet hen over stengulvet helt hen til åbningen mod vesthusets kælder og denne kælders højereliggende teglstensgulv. Det opfyldte hul har almindeligvis været anset for en brønd. Men det er det ikke. (B 8314) Efter aftale med Kulturarvsstyrelsen og Skive Museum v/ Inge Kjær (arkæologisk afdeling) er brønden april/maj 2005 renset for fyld og de nedskredne kantsten genopsat. Oprensningen er foretaget af K. E. Jakobsen og afsluttet

2 I brønden fandtes intet bemærkelsesværdigt. Ud over de nedskredne kantsten er oprenset en del murrester, nogle glasskår fra flasker og uidentificerbart, rådnet træ. Desuden 5-6 kvadratiske klinker, som er henlagt i udstillingen sammen med andre bygningsrester, og et par rustne jernriste fra kakkelovn el. l. (B 8316) (B 8315) Det må konstateres, at der ikke er tale om en brønd, snarere en sump eller et dræn, der skulle samle indtrængende vand. Drænhullet er sat i ler af mindre kampesten. Hullet er placeret ca. 90 cm fra kampestensmuren mod øst og ca. 290 cm fra nordmuren (mod gården). I overkanten en diameter på cm og med en max. dybde på ca. 60 cm, hvoraf størstedelen står som en stensat cylinder, medens den stenlagte bund danner en hulning over lerbunden.

3 Tæt op ad brøndens SV-kant ligger en ca. 70x70 cm stor sten som underlag for en stolpe, der understøtter gulvets bærende egetømmer. Efter hullets oprensning, synes der ikke at trænge vand ind gennem grundvandet, men vandet synes at sive ind under/gennem muren, formodentlig i gårdens SV-hjørne, hvor der tidligere har været kælderdør og kælderhals med en ovenover liggende svalegang eller trappetårn. Lignende, men ikke stensatte drænhuller findes i vestkælderen og i nordkælderen, begge helt op mod ydermurene. Gårdens oprindelige brønd skal således findes et andet sted. Jeg formoder, at det oprindelige køkken (indtil o.1750) fandtes i østfløjen, med umiddelbar tilknytning til det store bryggers i det nordøstlige hjørne og tilknyttede madkældre (fadebur, ølkælder og sulekælder). Her blev en mindre del af gulvet arkæologisk undersøgt i 2003, men der er god plads til en brønd under cementpladen. En anden søgemulighed er under østfløjens gulv. Endelig kan en brønd i den lille borggård ikke helt udelukkes. men se, hvad der senere dukkede op ved brønden! (B 8312)

4 Supplerende oplysninger 2015 Efterfølgende har både grev Knuths datter og forvalter Jensens søn meddelt, at den rigtige brønd stod i nordkælderen godt en meter foran den såkaldte ovn og ud for nuværende kælderdør mod nord. Denne brønd var sidst oprenset 1943/44 v/ daværende ejer, greve Adam Knuth. Ifl. datteren (Mariane Knuth, gift Trock) fandtes dengang ikke andet end nogle murbrokker o.l. Brønden blev en kort tid i efteråret 1944 anvendt af modstandsbevægelsen som skjul for våben. Brønden er senere igen opfyldt med kampesten m.m. I forvalter Jensens tid som medejer og beboer på Østergaard ( ) fik børnene strenge ordre om, at de ikke måtte lege i kælderen ved brønden. I 1950-erne er der fra vesthusets kælder til kælderdøren mod nord nedgravet et afløbsrør. Hvor brønden var, ses nu en gennemgravning for afløb fra vestkælderen til en gennemløbs/rensebrønd i nordkælderen med afløb videre til endnu en rensebrønd umiddelbart udenfor kælderdøren. Et stykke foran ovnen og midt i kælderen passerer renden et bredere felt uden gulvsten. I kanten af dette felt set en runding, der sikkert markerer den nedlagte brønds kant. Juni 2015 / K.E. Jakobsen (B 12385

5 Brønden på Øatergaard B 8312 B 8314 B 8315 B 8316 B 8317 B Rollespil på Østergaard. Heks i kælderen ved sumpen, 30. juli 2004 Den opfyldte sump i sydhuset, september 2005 Oprenset sump. Fyldet ligger ved stolpen 2005 Den oprensede sump 2005 Den oprensede sump mod kældervæggen 2005 Vand i sumpen. Fyldstene langs kanten B 8675 A+B 2005 Vand i sumpen, fyldstene er taget op B B Brøndkanten i gulvet fora ovnen, marts 2016 Brøndkanten i gulvet fora ovnen, marts