Sociale klausuler har ingen effekt

Transkript

1 2. Nr. årgang 3 2. årgang Nr. 1 Februar/marts Januar Januar TEMA sociale klausuler Sociale klausuler har ingen effekt Antallet af lærlinge hænger uløseligt sammen med aktiviteten i byggeriet. Jo flere opgaver virksomhederne har, jo flere lærlinge tager de helt frivilligt. Sociale klausuler er dermed spild af tid, og kan kun bidrage til nye administrative jobs Af Anja Binderup, abi@danskbyggeri.dk Siden krisen for alvor fik tag i bygge- og anlægsbranchen i 2007, er antallet af praktikaftaler desværre også faldet til et lavt niveau. Det betyder, at mange unge ikke kan få opfyldt deres drøm om en håndværksmæssig uddannelse og at Danmark på sigt kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Flere kommuner overvejer derfor at indføre sociale klausuler, så virksomhederne skal tage lærlinge, hvis de ønsker at udføre opgaver for kommunen. - Vi har forståelse for, at kommunerne gerne vil bidrage til, at så mange unge mennesker som muligt får en praktikplads. Dér har vi absolut en fælles interesse. Men sociale klausuler er ikke den rigtige vej at gå. Det vil straffe de virksomheder, der allerede løfter et uddannelsesansvar og frem for alt er det spild af tid. Både for virksomhederne og kommunerne, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri. Den frivillige vej virker Virksomhederne er nemlig af egen fri vilje parate til at tage lærlinge hvis der vel at mærke er arbejde til dem. En analyse fra Dansk Byggeri viser, at antallet af lærlinge hænger nøje sammen med omsætningen i branchen. - Hvis vi ser på antallet af lærlinge siden 2003, er det tydeligt, at den frivillige vej virker udmærket. Virksomhederne tager selv ansvar for at oprette praktikpladser i det omfang, de har opgaver til det. Under højkonjunkturen fra 2005 til 2007 var der et boom i praktikpladser, siger Louise Pihl. Kun nye administrative jobs Problemet med de sociale klausuler er, i følge Louise Pihl, at de ikke virker efter hensigten ved at skabe nye praktikpladser for de unge tværtimod. Man risikerer nemlig, at virksomheder, der normalt ansætter lærlinge, i stedet afventer udbud med sociale klausuler. Fortsætter side 3 Kludetæppe af bøvl og besvær Kommunernes brug af sociale klausuler i alle afskygninger giver virksomhederne administrativt bøvl og risikerer at gøre lærlingene til kastebolde. Læs mere side 4 Små virksomheder er til åbne forhold Selvstændighed og fleksibilitet bliver prioriteret højt hos de mindre byggevirksomheder. Derfor afviser de tidens trend med strategiske partnerskaber, mens det uformelle og uforpligtende samarbejde stortrives. Læs mere side 6 Danmark tilbage på sporet Landets største erhvervsorganisationer gav på konferencen "Sammen om vækst" de ledende politikere klar besked om, at der skal handles og reformeres, og det skal være nu. I modsat fald risikerer vi, at væksttoget kører uden Danmark. Læs mere side 7

2 Leder En ny virkelighed! Af Lars Storr-Hansen, adm. direktør 2 Foto: Ricky John Molloy Bygge- og anlægsbranchen er i det nye årtusind vågnet op til en ny virkelighed. Konkurrencen udefra trænger sig på og udfordrer branchen på stadig flere områder. Det er ikke længere en selvfølge, at det er danske virksomheder, som sætter sig i spidsen for de store anlægsprojekter i Danmark. Heldigvis ser vi også meget dygtige danske bygge- og entreprenørvirksomheder gøre sig godt på markeder ude i verden. Men summen er, at globalisering og konkurrence på et større marked især har sat de høje danske omkostninger i relief. Det er det samme, som sker ude på villavejene. Danske håndværkere har svært ved at konkurrere også når det foregår efter de aftalte regler og lovgivningen. For naturligvis skal vi her se bort fra illegalt og sort arbejde, som altid skal bekæmpes, uanset om det udføres af udenlandske eller danske aktører. Vi kommer derfor ikke uden om at se på, hvad der betinger de høje danske omkostninger. Selvsagt er de danske virksomheder pålagt fordyrende administrative opgaver af det offentlige, og også overenskomsterne er en administrativ omkostning. Men vi må ikke glemme de omkostninger på lønnen, som danske virksomheder selv er herrer over. Pointen er her, at arbejdsgiverne selv har et ansvar og en mulighed for at tilpasse sig konkurrencen ved at se på lønomkostningerne. Det er de ganske enkelt nødt til, hvis de fortsat vil være selvstændige mestre og entreprenører på et marked, hvor legitime udenlandske virksomheder ikke betaler en krone mere, end de skal. Det europæiske fællesskab har været og vil fortsat være til Danmarks fordel. For bygge- og anlægsbranchen har fællesskabet og konkurrencen på et langt større marked været en brat opvågning og tab af tryghed for mange erhverv, herunder byggeriet, som nu må forholde sig til og i nødvendigt omfang tilpasse sig den nye virkelighed. Heldigvis ved byggebranchen godt, at konkurrence grundlæggende er sundt og en forudsætning for udvikling. Det handler om at være bedst og billigt på markedet. Den kamp står på både hjemmemarkedet og på andre markeder, og den kamp skal danske virksomheder deltage i. 2 Myndighederne bøjer sig for krav fra Dansk byggeri Efter pres fra Dansk Byggeri har myndighederne nu planer om at lave en national PCB-handlingsplan, der blandt andet skal sikre, at PCB-holdigt byggeaffald ikke ender i miljøet. - Det er glædeligt, at regeringen i handlingsplanen vil realisere en del af Dansk Byggeris løsningsforslag. Vi har i flere år foreslået, at der skal foretages en effektiv og arbejdsmiljømæssig korrekt fjernelse af PCB ved kilden for derved at forhindre, at PCB spredes i miljøet, siger Mette Møller Nielsen, miljø- og arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri. Nye danmarksmestre i skills DM i Skills 2011 er det første fælles Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser. Knap 187 deltagere fra 36 fag har deltaget. Både konkurrencemæssigt og i forhold til antallet af besøgende har mesterskaberne været en stor succes. Ca besøgte DM i Skills den januar i Odense Congress Center. God aftale for små og mellemstore Dansk Byggeri har været en aktiv medspiller i regeringens udformning af en partnerskabsaftale om innovation og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder. - Vi håber, partnerskabsaftalen kan sætte fokus på de små og mellemstore virksomheders udfordringer, og vi ser frem til, at virksomhederne nu kan få rådgivning i deres arbejde med at nytænke produkter, processer og løsninger, siger projektchef Jørn Jensen, Dansk Byggeri. Vinterstorm skaber beskæftigelse Der er ikke noget positivt i ødelagte tage og knuste ruder. Men stormen, der ramte landet den 8. februar, bringer også gode ting med sig. I hvert fald hvis man er i byggebranchen. Dansk Byggeri vurderer, at stormen vil betyde en stigning på 400 mio. kr. i bygge- og anlægsvirksomhedernes omsætning, ligesom skadesudbedringer vil give arbejde til 700 mand. Februar/marts 2011 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Kathrine Stampe Andersen, Henriette Døssing, Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm og Morten Refsgaard Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 14 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 TEMA sociale klausuler Fortsat fra forsiden Sociale klausuler har ingen effekt Sammenhæng mellem aktivitet og antal lærlinge i byggeriet Antal uddannelsesaftaler Uddannelsesaftaler Professionel bygge- og anlægsaktivitet Kilde: Undervisningsministeriet og Dansk Byggeri Til gengæld følger der så meget administrativt arbejde i kølvandet på klausulerne, at de ikke kan undgå at blive en tidsmæssig og økonomisk belastning for både virksomheder og kommuner. - De sociale klausuler har ingen effekt. Groft sagt kan de kun bidrage til at skabe nye administrative jobs, siger Louise Pihl. Først skal de sociale klausuler indføjes i kommunens udbudsmateriale og virksomhedens tilbudsgivning. Dernæst skal virksomheden sikre sig, at det rette antal lærlinge hele tiden er tilknyttet opgaven, og kommunen skal løbende kontrollere, om virksomhederne Praktikpladspræmie: kr. i maj kr. i nov kr. i nov 2010 Mia. kr overholder klausulen. I Københavns Kommune betyder det fx, at byggevirksomheden skal fremlægge en praktikplan, og der ved alle byggemøder skal medtages et nyt punkt, hvor virksomheden skal dokumentere, at den overholder klausulen. Praktikplanen skal løbende opdateres, og til slut skal ordningen evalueres. Sammenlagt løber det op i en del ekstra timer for både virksomhed og kommune. - Det vil uvilkårligt være en ekstra administrativ opgave at holde styr på klausulerne. Det ville vi også kunne acceptere, hvis det havde et formål. Men de sociale klausuler skaber næppe flere praktikpladser for de unge, end nye byggeopgaver i sig selv ville have gjort, fastslår Louise Pihl. Få gang i kommunalt byggeri De sociale klausuler bygger på en tankegang om, at virksomhederne skal have pisk for at tage lærlinge. Det er helt forkert, mener Louise Pihl: - Virksomhederne er ikke holdt op med at tage lærlinge, fordi de ikke længere gider uddanne unge mennesker. De er holdt op, fordi de ikke har noget arbejde at sætte lærlingene til. Derfor er den bedste kur imod for få lærepladser at få gang i nogle af de kommunale byggeog anlægsprojekter. Her kan politikerne gøre en forskel for både de unge og for erhvervslivet. Gulerod i krisetid Krisetid eller ej, så er det essentielt at få uddannet tilstrækkelig med faglært arbejdskraft. Ellers mangler branchen dem, når konjunkturerne vender. Derfor var det fornuftigt, at politikerne, da krisen var værst, indførte en praktikpladspræmie. I 2011 får virksomhederne en kontant bonus på kr. (i 2010 var beløbet kr.), når de ansætter en lærling. Siden præmien blev indført, er antallet af praktikpladser steget. Og en analyse foretaget af Dansk Byggeri i juni 2010 viser, at for 2/3 af bygge- og anlægsvirksomhederne er præmien den direkte årsag til, at de har taget en lærling. Præmien har betydet, at virksomheder har turdet ansætte en lærling, til trods for at de ikke har haft sikre ordrer i en lang periode. - En økonomisk gulerod virker. Men trods praktikpladspræmie er det dog i høj grad også bygge- og anlægsvirksomhedernes ansvarsfølelse, der får dem til at tage lærlinge. Over halvdelen af virksomhederne svarede i undersøgelsen, at ansvaret for at uddanne fremtidens håndværkere er den vigtigste årsag, når de indgår uddannelsesaftaler, siger Louise Pihl. Skolepraktik som buffer Som supplement til praktikpladspræmien peger Louise Pihl på skolepraktikken, der kan benyttes som en buffer i krisetider. - I dag er der for stor usikkerhed omkring skolepraktikken, hvor antallet af pladser forhandles fra år til år. Ordningen skal være stabil. Vi skal give de unge en garanti for, at hvis de består grundforløbet, så får de også en praktikplads helst på en virksomhed, men ellers på skolen. Ellers risikerer vi, at de unge ikke tør starte på en erhvervsuddannelse af frygt for at de ikke kan gøre den færdig, slutter Louise Pihl. 2 Om sociale klausuler Sociale klausuler er et krav i en udbudskontrakt om, at den, der vinder opgaven, skal påtage sig en nærmere angivet social forpligtelse, fx at beskæftige to praktikanter. Kravet skal fremgå af udbudsmaterialet. Uddanner til andre brancher Bygge- og anlægsvirksomhederne løfter et stort uddannelsesansvar og uddanner dygtige faglærte til andre brancher. 25 % af alle lærlinge på erhvervsskolerne uddannes inden for bygge- og anlægsbranchen til trods for, at branchen kun tæller 7 % af de beskæftigede i Danmark. Mange vælger nemlig at skifte job til andre brancher efter endt uddannelse. Den bedste kur imod for få lærepladser er at få gang i det kommunale byggeri, siger Louise Pihl 2 Foto: Ricky John Molloy 3

4 TEMA sociale klausuler Et kommunalt kludetæppe Har klausuler Overvejer klausuler Indgået partnerskab Overvejer partnerskab Ingen klausuler Ingen oplysninger nb 4 25 kommuner har allerede indført sociale klausuler - i 25 forskellige variationer.

5 af bøvl og besvær Kommunernes brug af sociale klausuler i alle afskygninger giver bøvl og besvær for virksomhederne, og risikerer at forringe lærlingenes uddannelsesforløb ved at gøre dem til kastebolde Af Henriette Døssing, hed@danskbyggeri.dk I et forsøg på at skabe flere praktikpladser til unge, der er i færd med at tage en erhvervsuddannelse, har flere af landets kommuner indført sociale klausuler på lærlingeområdet. Men de mange forskellige former for klausuler gør det svært for virksomheder, der gerne vil arbejde for mere end én kommune. - Kommunerne indfører typisk deres egen variation af klausulerne. Det betyder, at virksomhederne skal sætte sig ind i et nyt sæt regler, hver gang de vil krydse kommunegrænsen for at byde på en opgave. Dermed risikerer man, at virksomhederne ikke byder på alle de opgaver, der reelt udbydes og dermed opnår kommunerne ikke den fulde fordel af fri konkurrence, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri. Spænder ben for de unge Louise Pihl peger også på, at de sociale klausuler kan betyde et dårligere uddannelsesforløb for de unge: - Klausuler, der stiller krav om, at virksomheden ansætter nye lærlinge, risikerer at være kontraproduktive. De kan føre til, at virksomhederne venter med at tage lærlinge, til de vinder en opgave, hvor der er tilknyttet en social klausul. Derved ødelægger klausulerne det almindelige uddannelsesflow i virksomhederne, hvor man løbende tager lærlinge ind i fulde forløb. - For eksempel lægger Århus Kommune op til en model, som tilskynder, at virksomhederne tager lærlinge i korte aftaler eller delaftaler, så de kan tage en ny lærling i forbindelse med det næste udbud. Det ødelægger erhvervsuddannelserne, og gør den enkelte lærlings uddannelsesforløb meget omskifteligt og utrygt, da han risikerer at ryge ind og ud af skolepraktik mellem korte aftaler i virksomheder. Partnerskaber sikrer flere lærlinge Dansk Byggeri er modstander af sociale klausuler og anbefaler i stedet, at kommunerne indgår partnerskabsaftaler med erhvervsorganisationer og erhvervsskoler om at sikre flere praktikpladser (se faktaboks om partnerskabsmodellen). - Vi har indgået en partnerskabsaftale med Herlev, og er på vej med aftaler i Brøndby og Lyngby Kommuner. Vi håber, at flere kommuner vælger denne løsning. Med partnerskaberne forpligter vores virksomheder sig til at tage lærlinge, mens erhvervsskoler og kommuner forpligter sig til at sørge for, at de unge reelt er parate til at lære noget, siger Louise Pihl. 2 Modeller for sociale klausuler Landets kommuner benytter sig af en række forskellige modeller for sociale klausuler. De mest omtalte modeller er "Københavnermodellen", "Århusmodellen" og "Herlevmodellen/Partnerskabsmodellen". Københavnermodellen Københavns Kommune har valgt at udforme sociale klausuler, som stiller krav om, at virksomheden beskæftiger x antal lærlinge ved større udbud. Denne model betyder, at virksomheder, der allerede har lærlinge ansat, kan anvende disse lærlinge i forbindelse med at opfylde kommunens krav. Århusmodellen Århus Kommune har hidtil arbejdet med en udformning af de sociale klausuler, hvor der er stillet krav om, at virksomheder, der vinder opgaver for kommunen, ansætter x antal nye lærlinge. Denne model medfører, at virksomheder, selv om de i forvejen har mange lærlinge, skal ansætte nye lærlinge på den konkrete opgave, som har været i udbud. Herlevmodellen/Partnerskabsmodel Dansk Byggeri, Herlev Kommune, Københavns Tekniske Skole og Ungdommens Uddannelsesvejledning har indgået et samarbejde, der sikrer, at Herlevs unge får flere praktikpladser. Samarbejdet medfører et fælles ansvar for at sikre, at alle unge i Herlev får en ungdomsuddannelse. Gennem partnerskabet forpligter deltagerne sig til at skaffe praktikpladser til Herlev-borgere, der går på Københavns Tekniske Skole og søger en praktikplads inden for byggeerhvervene. 5

6 2 Foto: Ricky John Molloy Små virksomheder er til åbne forhold Selvstændighed og fleksibilitet bliver prioriteret højt hos de mindre byggevirksomheder. Derfor afviser de tidens trend med strategiske partnerskaber, mens det uformelle og uforpligtende samarbejde stortrives Strategiske partnerskaber Et strategisk partnerskab indebærer, at to eller flere virksomheder indleder et længerevarende samarbejde, der er forpligtet på et skriftligt grundlag, hvor fælles mål sættes over virksomhedernes egeninteresser. Samarbejdet kan blandt andet foregå mellem to byggevirksomheder, fx en tømrer og en murer, eller mellem en byggevirksomhed og en distributør, fx en tømrer og en trælasthandel. Af Morten Refsgaard Sørensen, Strategiske partnerskaber mellem virksomheder bliver ofte fremhævet som en af metoderne til at højne innovationen. Byggebranchen har også mærket trenden, men primært hos de store virksomheder. En undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri og Realdania viser, at de mindre virksomheder i vid udstrækning arbejder sammen ofte igennem en længere årrække. Men det er i et papirløst og uforpligtende samarbejde og ikke i et formaliseret partnerskab. Ønskes: Fleksibilitet og handlefrihed Når de små og mellemstore byggevirksomheder afviser idéen om strategiske partnerskaber, er en af årsagerne, ifølge Jonas Møller, specialkonsulent i Dansk Byggeri, den omskiftelige tilværelse, som byggebranchen er en del af. Her er det nødvendigt for de mindre virksomheder at være fleksible og at være i stand til at tilpasse sig den aktuelle efterspørgsel på byggeri, der er meget konjunkturfølsom og varierende. En anden barriere for de strategiske partnerskaber er den selvstændighedskul- tur, som mange af virksomhederne er en del af. - De mindre virksomheder ledes ofte af mestre, der sætter en ære i at eje og bestemme over deres egen virksomhed. For dem kan et formaliseret samarbejde opfattes som det første skridt mod en fusion og dermed som en afgivelse af suverænitet, siger Jonas Møller. Effekten af ønsket om selvstændighed og fleksibilitet er, at de små og mellemstore virksomheder ikke ønsker at låse sig fast til bestemte samarbejdspartnere og bestemte typer af opgaver. - For de mindre byggevirksomheder er idealet ikke et ægteskab mellem virksomhederne. Det er nærmere et åbent parforhold, hvor man måske arbejder tæt sammen på ét byggeprojekt, men hvor man er fri til at vælge andre samarbejdspartnere på det næste, fortæller Jonas Møller. Samarbejde skaber tillid Analysen fra Dansk Byggeri og Realdania viser, at det uformelle samarbejde blandt de små og mellemstore virksomheder stortrives. Nogle af virksomhederne har endda haft fa- Om analysen Analysen er gennemført på basis af Dansk Byggeris ca mindre medlemsvirksomheder og er støttet af Realdania. Den er nærmere beskrevet i rapporten Strategisk samarbejde mellem byggeriets mindre virksomheder. strategiskepartnerskaber ste, uformelle samarbejdspartnere i over 10 år, og de beretter om, hvordan det gentagne samarbejde skaber en masse fordele. - Det uformelle samarbejde giver et indgående kendskab mellem virksomhederne og lederne. De får større tillid til hinanden og til, at aftaler bliver overholdt. Derudover kender de hinandens behov og er derfor mere fleksible over for hinanden, ligesom de bruger hinanden til sparring og erfaringsudveksling, siger Jonas Møller. 2 6

7 Danmark tilbage på sporet Toppen af dansk politik og erhvervsliv var den 22. februar samlet til vækstkonference i København. Dansk Byggeri var blandt de seks erhvervsorganisationer, der havde indbudt til konferencen. Målet var at få politikerne til at træffe de nødvendige beslutninger for at få Danmark tilbage på sporet Helle Thorning-Schmidt anser nulvækst i de offentlige udgifter for en fejlslagen økonomisk politik, som vil skabe stagnation og ikke vækst 2 Foto: Lars Svankjær Af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk - Vi står foran en strukturkrise, som er langt værre end den økonomiske krise, vi så småt er på vej ud af. Derfor skal vi finde løsninger på, at arbejdsstyrken skrumper, at produktivitetsvæksten er uhyre svag, og der er udsigt til underskud på de offentlige budgetter, så langt øjet rækker, sagde adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, på konferencen. Derfor holdt han fast i nødvendigheden af at handle og skabe de nødvendige reformer. Han slog fast, at politikerne kan forspilde Danmarks muligheder, hvis alvoren ikke tages alvorligt. Ingen mirakelkure Lars Løkke Rasmussen pointerede i sin tale, at der ikke findes mirakelkure til at sikre den nødvendige vækst. Der findes kun det lange seje træk. Han fremhævede, at der er brug for reformer, også der hvor det gør ondt. Der er brug for ansvarlighed, hvis ikke Danmark skal ende i samme økonomiske situation som en række andre europæiske lande, som har været nødt til at gennemføre drastiske tiltag. Men det er ikke gennem højere skat og flere byrder for virksomhederne, vi løser udfordringerne. Det vil tværti- nb mod føre til negativ vækst. For Lars Løkke Rasmussen er der fem hovedsatsninger, der er nødvendige for at skabe vækst. Det skal sikres, at de offentlige finanser er sunde. Der skal sikres tilstrækkelig med arbejdskraft til virksomhederne. Uddannelserne skal forbedres. Der skal skabes mere konkurrence i virksomhederne. Og endelig skal den offentlige sektor blive mere effektiv. Fremrykke investeringer Helle Thorning-Schmidt fremhævede, at styrken i det danske samfund traditionelt har været samarbejdet på tværs af interesser og sektorer om at finde de nødvendige løsninger. Det indbefatter også arbejdsmarkedets parter. Hun anser nulvækst i de offentlige udgifter for en fejlslagen økonomisk politik, som vil skabe stagnation og ikke vækst, og derfor vil S-SF fremrykke offentlige investeringer og sætte gang i de nødvendige infrastrukturprojekter. Af øvrige løsninger i værktøjskassen er blandt andet 12 minutter ekstra om dagen, at give offentlige ret til fuldtidsansættelse, den femte ferieuge skal kunne veksles til løn, og der skal sættes ind over for sygefraværet. Sammen om vækst Konferencen "Sammen om vækst" var arrangeret af Dansk Byggeri i samarbejde med DI, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Landbrug og Fødevarer samt Finansrådet. Direktørerne fra de seks organisationer præsenterede de udfordringer, som Danmark har, for at få skabt den nødvendige vækst 2 Foto: Lars Svankjær Lars Løkke Rasmussen pointerede, at der ikke findes mirakelkure til at sikre den nødvendige vækst 2 Foto: Lars Svankjær Opblødning på krav om overeskomster Af Fair Løsning fremgår, at de offentlige overenskomster skal gælde ved udliciteringer. Denne holdning blødte Helle Thorning-Schmidt op på under konferencen. Direkte adspurgt af dagens ordstyrer, TV2-journalist Johannes Langkilde, svarede hun, at hun ikke vil lægge rammerne for, hvordan udlicitering skal foregå. Det er en udmelding, som Dansk Byggeris administrerende direktør er tilfreds med: - Helle Thorning-Schmidts udmelding var ikke særlig konkret, men det er et klart fremskridt, at hun bløder op på sin hidtidige holdning. Et krav om, at de offentlige overenskomster skal gælde ved udlicitering, vil i praksis gøre det umuligt for private firmaer at være konkurrencedygtige, pointerer Lars Storr- Hansen. 2 7

8 Charlotte Dyremose (K) 2 Foto: Henrik Sørensen Christine Antorini (S) 2 Foto: Henrik Sørensen Byggeduellen Flere kommuner overvejer at indføre sociale klausuler, hvor virksomheder skal tage praktikanter, hvis de ønsker at udføre opgaver for kommunen. De sociale klausuler har ingen effekt og vil straffe de virksomheder, der allerede løfter et uddannelsesansvar, mener Dansk Byggeri. Vi har spurgt to MF ere, hvordan de forholder sig til sociale klausuler. Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Hvad er din holdning til sociale klausuler? Christine Antorini: Kommunerne er store arbejdsgivere og bør derfor være med til at skabe vækst, arbejdspladser og praktikpladser i private virksomheder ved at fremrykke investeringer i fx renoveringer og byggeri. Arbejdsgivere har altid kunnet stille kvalitetskrav til underleverandører, fx grønne krav. Det bør selvfølgelig også gælde offentlige arbejdsgivere, som vi opfordrer til at stille kvalitetskrav om blandt andet uddannelsespladser til lærlinge. 2 Charlotte Dyremose: Jeg mener, man skal passe voldsomt på med sociale klausuler. Særligt vil jeg være bange for, at meget rigide klausuler vil forvrænge konkurrencen, så det er umuligt for små virksomheder at byde ind på offentlige opgaver. Store virksomheder kan lettere flytte rundt på lærlinge, så de kommer med på de offentlige opgaver, hvorimod små virksomheder kan have svært ved at leve op til meget specifikke krav i en bestemt periode. Derfor er det langt bedre at sikre blandt andet via AER, at virksomhederne hele tiden har en tilskyndelse til at tage lærlinge uafhængigt af de offentlige opgaver, de måtte byde på. 2 Dansk Byggeris analyse viser, at virksomhederne frivilligt påtager sig ansvaret for at ansætte lærlinge bare de har opgaver nok. Sociale klausuler er dermed spild af tid. Hvad mener du om det? Christine Antorini: Når unge mangler praktikpladser, er der ikke tilstrækkelig motivation hos alle virksomhederne til frivilligt at påtage sig ansvar for lærlinge. Når kommunerne går forrest med sociale klausuler, vil der være større motivation til, at endnu flere virksomheder opretter praktikpladser, fordi der følger en ordre med i købet samt den forhøjede bonus til praktikpladser, som folketinget har vedtaget. 2 Charlotte Dyremose: Umiddelbart ser det jo heller ikke ud til, at de kommuner, der har forsøgt sig med sociale klausuler, rigtig er kommet i gang med det. Heldigvis sikrer EU-reglerne jo, at man fx ikke må stille krav, der ikke har med den konkrete opgave at gøre. Men det betyder også, at det for små opgaver kan give meget lidt mening at lave sociale klausuler. Hvis opgaven tager tre uger, er det jo ikke lige til at få en elev i de tre uger. Derfor er det bedre at tilskynde til, at virksomhederne generelt tager dette ansvar på sig og tager elever i den fulde praktikperiode. 2 Hvad vil I gøre for at få gang i det kommunale byggeri, så byggevirksomhederne kan få noget at lave, og vi ad den vej kan skabe flere praktikpladser? Christine Antorini: I S-SF planen Fair løsning samt i finanslovsforslaget for 2011 fremrykker vi en række offentlige investeringer for 10 mia. kr., der kan give jobs til private virksomheder her og nu. Små virksomheder, der ikke kan godkendes til en praktikplads, fordi de er for små, kan selvfølgelig byde på opgaven. Men større virksomheder, der kunne godkendes til praktikpladser, skal oprette praktikpladser for at kunne byde på de offentlige opgaver. 2 Charlotte Dyremose: En af de ting, som med vores øjne ville kunne igangsætte det kommunale byggeri, og samtidig frigive ressourcer til offentlig velfærd, er offentlige private partnerskaber, OPP. Det gælder blandt andet i forbindelse med en række større anlægsopgaver. Men en del byggevirksomheder er allerede nu ved at være meget selektive i de projekter, de siger ja til. Det er positivt, for det vidner om, at branchen går mod bedre tider. Så øvelsen er at holde tungen lige i munden, så vi ikke skaber unødige flaskehalse, hvis vi fra offentlig side igangsætter byggerier. 2