Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder, inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder, inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten"

Transkript

1 Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder, inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten Læs hele testvejledningen før du går i gang med at teste. Husk at få underskrevet en bemyndigelseserklæring før du tester eller henter en testrapport. Det er institutionen og testvejlederes ansvar, at data behandles fortroligt. Testvejlederen skal have viden om læsning og læsevanskeligheder. Dvs. at testvejlederen skal være læsevejleder eller have tilsvarende kompetencer. Test kun elever og studerende, hvor der er mistanke om ordblindhed. Brug ikke testen som en klassescreening, det egner den sig ikke til. Det anbefales, at testen foregår individuelt, men testen kan afvikles i små grupper af max. 5 elever/studerende fra 7. klasse. Testvejlederen skal udfylde spørgeskemaet sammen med deltagere fra klasse. Testvejlederen skal følge testen på testvejledermodulet, mens testen afvikles. Testvejlederen må gentage instruktioner, men må ikke give det rigtige svar under selve testningen. Testen må kun godkendes, hvis testningen er forløbet som beskrevet i denne vejledning. Testen kan afgøre, om en elev eller studerende er ordblind. Hvis eleven eller den studerende har læsevanskeligheder af andre årsager, er det andre testmaterialer, der kan vise dette. 1

2 Vejledning til Ordblindetesten Center for Læseforskning, Københavns Universitet, og Skoleforskningsprogrammet, IUP, Aarhus Universitet Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet Indhold 1. Meningen med Ordblindetesten Testens indhold Afvikling af testen... 6 Forberedelser til afvikling af testen... 6 Testsituationen... 7 Hjælp undervejs... 8 Muligheder i testvejledermodulet under testningen... 9 Efter testningen Testvejledermodulet Vejviser Testvejlederens adgang til testvejledermodulet Testdeltagerens adgang til Ordblindetesten Funktionerne i testvejledermodulet Klasseoversigt Oversigt over elever i en klasse Elevsiden Bemyndigelseserklæring Resultat og testrapport Usikker fonologisk kodning Deltest-resultater Spørgeskemaet i en helhedsvurdering Supplerende test og iagttagelser Når deltagerens resultat er i ordblindeområdet Resultater i ikke ordblind-området Resultater i området: usikker fonologisk kodning Hvordan bør der følges op på Ordblindetesten? Kontaktoplysninger Referencer Bilag

3 1. Meningen med Ordblindetesten Ordblindetesten er en test af ordblindhed. Nogle børn har meget svært ved at lære at læse. Helt fra begyndelsen af skolegangen har de problemer med at lære at genkende skrevne ord, fordi de har svært ved at forbinde bogstaver og bogstavfølger med deres almindelige lyde. Denne grundlæggende vanskelighed med at lære at udnytte skriftens fundamentale lydprincip giver en usikker læsning især af nye ord; og den giver langvarige problemer med at stave. Vanskelighederne på dette grundlæggende niveau kaldes ordblindhed (dysleksi) (Lyon m.fl., 2003; Elbro, 2012). De fører ofte til vanskeligheder med både tekstforståelse og med skriftlig fremstilling, og de kan i meget høj grad præge den enkeltes selvopfattelse. Det er vigtigt at opdage ordblindhed, for der kan gøres noget ved det. Ordblindhed kan gøre børns skolegang til et mareridt lige fra starten. For børn kommer i skole for at lære at læse og regne. Og hvis det ikke lykkes for dem, så tror de hurtigt, at der er noget helt galt med dem. De tror, at de er dumme og umulige, og de bliver meget kede af læsning og også ofte af skolen. Ordblindhed kan blive et omfattende handicap ikke bare i de fleste skolefag, men også i uddannelse og job senere. Derfor er det vigtigt, at vanskelighederne opdages i tide, dels for at mindske de negative konsekvenser af vanskelighederne; dels for at sætte ind med målrettet og særligt tilrettelagt undervisning, der kan støtte og fremme elevens læse- og staveudvikling. Med viden om ordblindhed er betegnelsen ordblind ikke en stopklods, men kan derimod være begyndelsen til en vej ud af vanskelighederne. Ordblindetesten er tværgående. Det vil sige, at den kan bruges både på langs og på tværs af skoleog uddannelsessystemet fra 3. klasse og helt op i lange, videregående uddannelser. Testen er således både til elever og studerende. Det er udelukkende af hensyn til denne vejlednings læsbarhed, at der nogle steder blot tales om elever. Meningen med testen er, at den enkelte elev eller studerende ikke behøver at blive testet, hver gang han eller hun flytter sig i uddannelsessystemet. Hvis Ordblindetesten fx er taget i grundskolen, så er det ikke nødvendigt at tage den igen ved indgangen til en ungdomsuddannelse. Ordblindetesten er således ikke beregnet til at blive taget med jævne mellemrum, fx før og efter en periode med intensiv læseundervisning. Der findes andre redskaber til at vurdere undervisningseffekter med (se bl.a. afsnittet Supplerende test og iagttagelser ). Men en elev, der ikke viste klare tegn på ordblindhed i fx 3. klasse, kan godt vise sig at have ordblindevanskeligheder nogle år senere. Ordblindetesten er et redskab til støtte for afdækningen af eventuel ordblindhed. Hvem skal testes med Ordblindetesten? Ordblindetesten er ikke en klassescreening. Ordblindetesten er lavet som et redskab i udredningen af læsevanskeligheder blandt elever og studerende. Der skal være mistanke om læsevanskeligheder, inden man tager testen. Mistanken kan fx komme af, at eleven har klaret sig dårligt i den nationale læsetest i afkodning i 2. klasse. Eller mistanken kan næres af vedvarende stavevanskeligheder eller en beskeden fremgang i læsning i grundskolen eller fx af langsom læsning og problemer med skriftlig fremstilling senere. Ordblindhed i familien og en evt. forsinket sproglig udvikling er forhold, som kan styrke en evt. mistanke. Der er ikke skarpe grænser for ordblindhed. Skellet mellem ordblind og ikke-ordblind er ikke kategorisk. Det er med ordblindhed ligesom med næsten alle andre menneskelige forhold, at der er en glidende overgang. Det gælder fx også for forkølelse, fattigdom og forelskelse. Der er grænsetilfælde, 3

4 hvor man kan være i tvivl om, hvorvidt man virkelig er forelsket. Det ændrer ikke ved, at man kan være entydigt smækforelsket, og at ordet forelsket giver god mening. Ligesådan ændrer den glidende overgang mellem ordblind og ikke-ordblind heller ikke ved, at ordblindhed kan være et alvorligt problem for de berørte. Ordblindetesten er en hjælp til fagfolk. Ordblindetesten er ikke en selvtest. Ligesom der skal et trænet øje til at se på røntgenbilleder, skal der fagfolk med indsigt i læsevanskeligheder til at gennemføre og se på resultaterne af Ordblindetesten. Ganske vist har Ordblindetesten indbyggede grænseværdier for ordblindhed den lyser så at sige gult eller rødt ved påfaldende resultater. Men der er mindst fire momenter i brugen af testen, som kræver personale (testvejledere) med uddannelse i læsevanskeligheder: 1) testvejlederen skal have erfaring med læsetestning for at kunne vurdere, om testningen forløb, så resultaterne kan regnes for pålidelige, 2) testvejlederen skal kunne sammenholde testresultatet med andre relevante oplysninger om og fra eleven eller den studerende for at kunne bedømme resultatets gyldighed, 3) testvejlederen skal kunne støtte eleven og dennes lærere i at tilrettelægge undervisning og andre tiltag, der kan fremme elevens læsefærdigheder og mindske de handicappende konsekvenser af ordblindheden, 4) testvejlederen skal kende til andre læsevanskeligheder end ordblindhed, sådan at elever med vanskeligheder, der ikke er ordblindhed, også bliver taget alvorligt. Der er mange andre former for læsevanskeligheder. Ordblindhed er bare én form for læsevanskeligheder, og Ordblindetesten har ikke til formål at støtte undersøgelsen af andre slags læsevanskeligheder. Elever kan have vanskeligheder med tekstforståelse, fordi deres sprogforståelse ikke er god. Det kan skyldes et begrænset ordkendskab (fx hvis modersmålet ikke er dansk), begrænset baggrundsviden, vanskeligheder med tankeslutninger (inferenser) under læsning, begrænset opmærksomhed på egen forståelse m.v. Vanskeligheder på disse områder kan være lige så læsehandicappende som ordblindhed. Men der må andre undersøgelser og iagttagelser til for at vurdere dem. Sådanne andre undersøgelser skal testvejlederen i det mindste kunne henvise elever med læsevanskeligheder til, hvis han eller hun ikke selv skal forestå dem. 2. Testens indhold Ordblindetesten er en digital test, som består af et kort spørgeskema om læsevanskeligheder og tre deltest. Testen indeholder instruktioner, der afspilles automatisk. Testdeltageren ledes gennem spørgeskemaet og gennem selve testopgaverne og får undervejs at vide, hvad han eller hun skal gøre. Spørgsmål og svarmuligheder i spørgeskemaet kan blive læst højt, hvis man ønsker det. Testvejlederen administrerer testen i et testvejledermodul, hvor testvejlederen bl.a. kan give elever adgang til at tage testen, se resultater og printe testrapporter. Funktionerne i testvejledermodulet er beskrevet i afsnittet Testvejledermodulet senere i vejledningen. Testen og testvejledermodulet findes på nedenstående link. Testdeltagere får adgang til testen ved at logge ind med UNI-Login. Testvejledere får adgang til testvejledermodulet ved at logge ind med UNI- 4

5 Login og Nem-id. Se beskrivelsen af testvejledermodulet og vejledningerne om UNI-login for mere information om adgang. Vejledningerne findes her: Ordblindetesten: Testvejledermodul: Når testsituationen er overstået, er det vigtigt, at testvejleder logger ud af testvejledermodulet og lukker browservinduet. Testvejleder skal ligeledes sikre, at testdeltagerens browser lukkes efter gennemførelse af testen. De tre deltest i Ordblindetesten er: Find stavemåden, Find det der lyder som et ord og Basal ordforrådsprøve. De to første deltest undersøger testdeltagerens færdigheder med skriftens grundlæggende lydprincip (forbindelsen mellem bogstaver og lyd). Find stavemåden består af 40 opgaver, hvor deltageren hører et nonsensord (fx olt ) og skal vælge den rigtige stavemåde ud af fem valgmuligheder (otl, olp, ølt, olt og oft). Deltageren har fem minutter til at løse så mange opgaver som muligt. Figur 1. Find stavemåden. Find det der lyder som et ord består af 44 opgaver, hvor deltageren ser fem nonord (fx bænne, jalle, håkke, dimme, fykte). Deltageren skal vælge det ord, der lyder som et rigtigt ord, når man læser det (håkke lyder som hugge, når man læser det). Deltageren har syv minutter til at løse så mange opgaver som muligt. Figur 2. Find det, der lyder som et ord Basal ordforrådsprøve består af 15 opgaver. I hver delopgave hører deltageren et ord (fx avis ) og skal så vælge det billede, som forestiller ordet. Der er fire valgmuligheder. Ordforrådsprøven tjekker, om deltageren har et tilstrækkeligt ordforråd på dansk til at løse Find det der lyder som et ord-opgaverne. For at kunne løse dem skal deltageren nemlig kende de målord, der er med i testen. Hvis Figur 3. Basal ordforrådsprøve. 5

6 deltageren fx ikke kender ordet hugge (i opgaven i figur 2), kan vedkommende ikke finde frem til, at håkke er det rigtige svar i en af opgaverne. Der er altså ikke tale om en grundig undersøgelse af deltagerens ordforråd. Denne delprøve vil derfor virke let for de fleste deltagere. Kun deltagere med begrænset kendskab til dansk vil føle sig udfordret af opgaven. Det er vigtigt, at testvejlederen informerer eleven eller den studerende om dette, da især ældre elever eller studerende kan føle sig talt ned til. Hver deltest begynder med en kort instruktion, som afspilles automatisk. Instruktionen fortæller, hvad deltesten går ud på, og viser, hvordan man løser delopgaverne. Først kommer der en eksempelopgave, hvor det rigtige svar demonstreres for testdeltageren. Så kommer der tre øveopgaver, hvor testdeltageren selv skal svare. Deltageren får at vide, om svaret er rigtigt eller ej, og ser, hvilket svar der er det rigtige. 3. Afvikling af testen Testen kan bruges til elever fra 3. klasse og opefter. Det fremgår af denne vejledning, hvornår og hvordan der skal tages hensyn til de yngre elever i testsituationen. Forberedelser til afvikling af testen Kend vejledningen: Det er vigtigt, at testvejlederen på forhånd har læst vejledningen grundigt. Bemyndigelse: Inden testen må afvikles, skal skolen/institutionen have modtaget en udfyldt bemyndigelseserklæring fra testdeltageren eller forælder/værge. Bemyndigelseserklæringen kan hentes i testvejledermodulet. Læs mere om bemyndigelseserklæringen i afsnittet om testvejledermodulet. Adgang til testen: Testvejlederen skal give deltagerne adgang til at logge ind i testen. Det gøres via testvejledermodulet. Det er den testvejleder, som skal afvikle testen med deltageren, der skal give adgangen (ellers vil oplysningen om testvejlederen på testrapporten være forkert). Se nærmere beskrivelse i afsnittet om testvejledermodulet. Tekniske krav: Der skal være en computer med internetadgang og hovedtelefoner til hver af testdeltagerne og en til testvejlederen. Der skal være installeret Flash 1 på computerne. Testen kan ikke afvikles på ipad, og den bør ikke afvikles på andre former for tablets. Det anbefales, at testlederen inden testningen har sikret sig, at testen kan køre på computerne. Klargør computere: Inden testdeltagerne ankommer, skal testvejlederen sørge for, at computerne er tændt, og at hovedtelefonerne er sluttet til. Testvejlederen skal være logget ind i testvejledermodulet på sin computer. Under menupunktet se aktive kan testvejlederen få et overblik over elever med 1 Flash kan hentes gratis på 6

7 adgang til testen. På denne side kan testvejlederen hurtigt finde de aktuelle testdeltagere, hvis der bliver behov for at se testdeltagerens progression eller for at pause testen. Planlægning: Der skal afsættes tid nok til, at hele testningen kan gennemføres på én gang. Testen tager højst en halv time inkl. spørgeskema og instruktion. Dertil skal man lægge en indlendende samtale og evt. afsluttende samtale. Testdeltageren og evt. forældrene bør informeres om testen og om formålet med at tage testen. Testsituationen Testlokale: Testningen skal foregå i et roligt lokale uden forstyrrelser. Hvis der er mere end én testdeltager, skal testdeltagerne placeres, så de ikke kan se hinandens skærme. Information om testen og testsituationen: Inden deltagerne testes, skal testvejlederen fortælle om testsituationen og formålet med testen. Instruktionerne og oplysningerne skal tilpasses testdeltagernes alder. Samtalen bør indeholde: Information til deltagerne om hvorfor de skal testes. En kort beskrivelse af testen og testsituationen. Testvejlederen kan fx sige: Der er tre opgaver i testen. Den første opgave handler om at finde den rigtige stavemåde til et nyt ord. Den næste opgave går ud på at læse nye ord. Den sidste opgave går ud på at finde et billede. Når du går i gang med testen, får du forklaret nærmere, hvad opgaverne går ud på, og hvad du skal gøre. Du skal have hovedtelefoner på, så du kan høre instruktionerne. Det er vigtigt, at du gør dig umage. Du skal prøve at lave opgaverne rigtigt og så hurtigt, du kan. Det tager højst en halv time at lave opgaverne. Du kan se nederst på siden, hvor langt du er nået i testen. En aftale om en samtale om testresultatet. Testvejlederens rolle i afviklingen: Testen skal som udgangspunkt afvikles individuelt med elever fra 3. til 6. klasse. Det er vigtigt, at testvejlederen hjælper elever fra grundskolens yngste og midterste klassetrin med at gennemgå og svare på spørgeskemaet, så det sikres, at de oplysninger, der lagres om eleven, er korrekte. Læreren skal altså hjælpe eleverne med at vælge de svar i spørgeskemaet, der passer bedst. Hvis det er nødvendigt at afvikle testen i små grupper med elever fra disse klassetrin, må testvejlederen udfylde spørgeskemaet med eleverne individuelt. Eleverne skal vente med at gå i gang med testen, indtil testvejlederen har hjulpet alle elever enkeltvis med at svare på spørgeskemaet, så der er ro, når eleverne skal koncentrere sig om testen. Fra 7. klasse og op kan eleverne selv besvare spørgeskemaet, og derfor kan testen afvikles individuelt eller i små grupper (op til fem elever). Testvejlederen skal være til stede under hele testsituationen. Testvejlederens opgave er at sikre, at testdeltagerne arbejder koncentreret og selvstændigt med testen. Testdeltagerne skal lytte godt efter instruktionerne og skal på egen hånd forsøge at løse opgaverne. Visse deltagere kan blive opgivende undervejs. Det kan i særdeleshed skyldes, at de synes, opgaverne er meget vanskelige. Testvejlederen skal så vidt muligt anspore deltageren til at arbejde videre uden dog at give hjælp til 7

8 opgavernes løsning. Husk, at der er en tidsgrænse for hver deltest. Deltagerne kommer altså ikke til at sidde i meget lang tid med en deltest, selvom de har meget svært ved den. Testens forløb for deltageren: For at komme i gang med testen skal testdeltageren gå ind på og logge ind med sit UNI-login (se evt. vejledninger til UNI-login her: Det er vigtigt, at eleven har hovedtelefonerne på. På den første side skal eleven trykke på en startknap. Når testen er startet, kommer der først et lyd-tjek, hvor deltageren skal sikre sig, at lydniveauet er passende. Det er en god ide, at testvejlederen hjælper yngre deltagere med at tjekke, at lyden er høj nok. Lyden skal være så høj, at deltageren kan høre instruktionerne tydeligt. Efter lydtjekket skal deltageren skrive sit navn og svare på nogle spørgsmål om læsning og stavning. Testvejlederen skal udfylde spørgeskemaet sammen med deltagere fra klasse. Når spørgeskemaet er udfyldt, kommer de tre deltest. Hver deltest starter med instruktioner og øveopgaver. Efter øveopgaverne kan deltageren vælge at gå videre til de rigtige opgaver ved at trykke på dobbeltpilen eller vælge at se instruktionerne igen ved at trykke på cirkelpilen. Når deltageren har løst alle opgaver, eller tiden er gået, får deltageren at vide, at testen er færdig. Deltageren logges automatisk ud. Alle svar er blevet gemt undervejs, så der skal ikke gøres yderligere, og browseren kan lukkes. Deltageren får ikke vist sit resultat, når testen er slut. Det skal testvejlederen formidle til deltageren efter testningen. Hjælp undervejs Deltageren hører automatisk instruktionerne til testen, så testvejlederen skal ikke forklare, hvordan opgaverne skal løses. Hvis en deltager forstår, hvad deltesten går ud på, men spørger om hjælp til enkelte opgaver, skal testvejlederen opfordre deltageren til at gætte. Hvis en testdeltager derimod ikke har forstået, hvad en deltest går ud på, må testvejlederen gentage instruktionerne og evt. give hjælp til en løsningsstrategi se nedenfor. Testvejlederen må ikke give det rigtige svar. Hvis en deltager spørger om hjælp undervejs, så spørger testvejlederen, om deltageren har forstået, hvordan opgaven skal løses. Testvejlederen siger fx: Ved du, hvad opgaven går ud på? eller Kunne du finde det rigtige svar i den opgave, du så lige før? Hvis deltageren har forstået opgaven, skal testvejlederen opfordre til at gætte. Du skal gætte på det svar, som du tror, er det rigtige. Hvis deltageren ikke har forstået opgaven, skal testvejlederen gentage instruktionen. Hvis det ikke er nok at gentage instruktionen, skal testvejlederen give hjælp til en løsningsstrategi, sådan som det er beskrevet nedenfor. Hvis deltageren efter hjælpen finder frem til en mulighed, vælges denne mulighed (uanset om den er rigtig eller ej). Hvis deltageren ikke finder et svar, opfordrer testvejlederen til at gætte. Test1: Find stavemåden Instruktion: Du skal klikke på det ord, som du hører. Løsningsstrategi: Klik på højttaleren for at høre ordet. Testvejlederen peger på ordene et ad gangen, og spørger: Hvad står der dér? Er det det samme ord, som det du hørte? 8

9 Test2: Find det der lyder som et ord Instruktion: Du skal finde det ord, der lyder som et rigtigt ord, når man udtaler det. Løsningsstrategi: Testvejlederen peger på ordene et ad gangen, og siger: Hvad står der dér? Lyder det, som et ord du kender? Test 3: Basal ordforrådsprøve Instruktion: Find det billede, som passer til ordet. Løsningsstrategi: Tryk på højttaleren for at høre ordet igen. Hvilket billede forestiller det ord, du hørte? Muligheder i testvejledermodulet under testningen Deltagernes progression: Når deltageren er i gang med testen, vil det fremgå i testledermodulet. På elev-oversigterne vil der stå I gang ud for deltagere, som er ved at tage testen; og testvejlederen kan se, hvor langt hver enkelt deltager er nået, ved at trykke på deltagerens navn. Pause i testen: Testvejlederen kan sætte testen på pause via testvejledermodulet, hvis det er nødvendigt (se under afsnittet Oversigt over elever i en klasse i beskrivelsen af testvejledermodulet). Alle besvarelser gemmes løbende, og testen kan genoptages samme sted efter en pause, når testvejlederen har sat testen i gang igen. Deltagerne skal gøres opmærksomme på pausen, inden testvejlederen trykker, og de skal have at vide, at de ikke må vælge svar, før testen startes igen. Hvis deltageren trykker i testen, mens den er sat på pause, logges deltageren ud. Testen kan stadig genoptages på samme sted, ved at deltageren logger ind igen. Når testen er sat på pause, kan browseren lukkes ned. Testen kan genoptages samme sted på et senere tidspunkt, når testvejlederen har sat testen i gang, ved at deltageren logger ind igen. Testningen skal altid planlægges, så der er tid nok til, at hele testningen kan gennemføres på én gang. Pausefunktionen kan bruges, hvis der alligevel sker uforudsete afbrydelser i testningen. Hvis der er ophold i testningen, er det vigtigt, at testen sættes på pause, så deltageren ikke mister besvarelsestid. Pausefunktionen kan også bruges, hvis man er nødt til at gennemføre testningen over to omgange. Det kan fx være med deltagere, som har meget svært ved at koncentrere sig. Efter testningen Godkendelse af testresultat: Efter testningen kan testvejlederen finde deltageres resultater i testvejledermodulet (se punktet Elevsiden i vejledningen til testvejledermodulet). Inden der kan dannes en testrapport, skal testsituationen godkendes. Det er kun den testvejleder, der har stået for testningen, der må godkende testsituationen. Testen må kun godkendes, hvis testningen er forløbet som beskrevet i denne vejledning. For at godkende et resultat skal testvejlederen være sikker på, at deltagerens resultat er retvisende, dvs. at resultatet afspejler deltagerens færdigheder. Deltageren skal have arbejdet koncentreret og selvstændigt med testen og have forsøgt at løse opgaverne. Testsituationen kan ikke godkendes, hvis testdeltageren ikke har gjort et reelt forsøg på at løse langt størstedelen af de opgaver, der er blevet stillet. Det kan fx være, at deltageren har klikket tilfældigt på svarmuligheder uden at forsøge at finde det rigtige svar. Testen kan heller ikke godkendes, hvis flere elever har arbejdet sammen, eller hvis testdeltageren har modtaget hjælp ud over det, som er beskrevet i retningslinjerne i vejledningen. 9

10 Der skal i visse situationer udvises et skøn. Testresultatet kan godt godkendes, hvis en elev har arbejdet koncentreret det meste af tiden, men til sidst giver op, fordi det er for svært. Men hvis eleven af andre grunde begynder at svare tilfældigt undervejs, fx pga. kedsomhed eller uro i lokalet, så skal testen ikke godkendes. Hvis testen ikke godkendes, skal testvejlederen trykke på tag ny test ud for deltagerens navn i elevoversigten, så besvarelsen slettes. Det er vigtigt, at upålidelige besvarelser slettes med det samme. Hvis testen ikke blev godkendt, kan man forsøge at gennemføre en ny test på et senere tidspunkt. Hvis deltageren har set opgaverne, er det vigtigt, at der går ca. en måned, inden man forsøger igen. 4. Testvejledermodulet Testvejledermodulet er testvejlederens indgang til at administrere Ordblindetesten for elever, som er tilknyttet skolen/insitutionen. Testvejlederen kan give deltagere adgang til at tage testen, se status for de enkelte elever og se og printe testrapporter i testvejledermodulet. Når en deltager er i gang med at tage testen, kan testvejlederen via testvejledermodulet se deltagerens aktivitet og evt. pause testen. Når en test er afsluttet, kan testvejlederen se resultatet med det samme. Vejviser I testvejledermodulet er der følgende menupunkter: Klasseoversigt Klasseoversigten viser en liste over klasserne/holdene på institutionen. Her kan man finde og vælge en bestemt klasse. Hvis man trykker på et klassenavn, kommer man til: Oversigt over elever Elevoversigten viser en liste over eleverne i den bestemte klasse. Her kan man se hvilke elever, der allerede har taget testen, og her kan man give elever adgang til at tage testen. Hvis man trykker på en elevs navn, kommer man til: Elevsiden På elevsiden findes oplysninger om den enkelte elev. Det fremgår, om eleven har taget testen, eller om eleven er i gang med testen og hvor langt eleven er nået. Hvis eleven har gennemført testen, kan man se resultatet og printe en testrapport. Se godkendte Her vises en liste over de elever på institutionen, som har gennemført testen og har en godkendt testrapport. Se aktive Her vises en liste over de elever, som er blevet tildelt adgang til testen og de elever, som er i gang med testen. Bemyndigelseserklæring Her findes bemyndigelseserklæringen, som skal printes og udfyldes for hver elev. Eleven må først testes, når bemyndigelseserklæringen er underskrevet og afleveret. 10

11 Testvejlederens adgang til testvejledermodulet Testvejlederen får adgang til testvejledermodulet på ved at logge ind med UNI-login og Nem-id. Brugeradministratoren på institutionen skal sørge for, at testvejlederne har rettigheder til at bruge testvejledermodulet. Se vejledningen om tildeling af testvejlederrettigheder i UNI-login-vejledningerne her: Institutioner, der ikke i forvejen har UNI-login, skal oprette et UNI-login for at kunne bruge testen. I vejledningen om UNI-login til institutioner uden UNI-login kan man se, hvordan det oprettes, og hvordan man tildeler testvejlederrettigheder. Vejledningen findes her: Testvejlederen kan kun administrere testen og se testresultater for elever, som er tilknyttet den samme institution, som testvejlederen er tilknyttet. Testvejleder kan godt være tilknyttet flere institutioner og vil i så fald kunne se elever fra disse institutioner. Testdeltagerens adgang til Ordblindetesten Inden en elev kan tage testen, skal testvejlederen logge ind i testvejledermodulet og give deltageren adgang til testen. Det kan gøres i elevoversigten, se beskrivelsen senere i vejledningen. Hvis deltageren ikke i forvejen har UNI-login, skal dette først oprettes. Se vejledningen om UNI-login til institutioner uden UNI-login. Vejledningen findes her: Husk at det kræver en bemyndigelseserklæring at igangsætte en elev og at se en elevs testresultat. 11

12 Funktionerne i testvejledermodulet Klasseoversigt Klasseoversigten er den første side man ser, når man logger ind i testvejledermodulet. Her kan man: - Se en liste over klasser/hold på ens institution. - Vælge en klasse og komme til en oversigt over eleverne i klassen. Oversigt over elever i en klasse Når man trykker på en klasse i klasseoversigten, kommer man til oversigten over elever i den klasse. Figur 4. Eksempel på elevoversigt. Her kan man: - Se en liste over de elever, som går i klassen. - Se oplysninger om testvejleder og tidspunkt for de elever, som er blevet testet. I kolonnen testvejleder står der, hvem der har testet eleven. Man kan se i kolonnen aktivitet, hvornår eleven sidst tastede oplysninger ind i testen. I kolonnen rapport kan man se, om der er godkendt en testrapport for eleven. Se status for hver elev og ændre elevens status ved at bruge knapperne til venstre for elevens status. I tabellen nedenfor kan man se hvilken status, en elev kan have, og hvilke mulige handlinger, der er knyttet til hver status. - Klikke på et navn for at komme til en side med flere oplysninger om eleven. 12

13 Status Forklaring Ikke adgang Eleven har ikke adgang til Ordblindetesten. Klar Eleven har adgang til Ordblindetesten og kan begynde på den ved at logge ind med UNI-login. I gang Eleven har påbegyndt Ordblindetesten. Pauset Eleven har påbegyndt Ordblindetesten, men er sat på pause af testvejlederen. Gennemført Eleven har gennemført Ordblindetesten. Godkendt Testvejlederen har tilkendegivet, at testsituationen er forløbet som beskrevet i vejledningen, og testresultatet er godkendt. Mulige handlinger Forklaring - Giv adgang Elevens status skifter til klar. Eleven kan nu tilgå testen via Ordblindetest.nu og logge ind med sit eget UNI-login. Det er den testvejleder, som kommer til at stå for selve testningen, som skal give eleven adgang til testen. - Fjern adgang Fjerner elevens adgang til testen. - Pause Sætter elevens test på pause. Eleven kan ikke afgive svar, mens testen er på pause. Pausefunktionen kan bruges, hvis det er nødvendigt at standse testen for en kortere periode eller nogle dage. - Afbryd testen Afbryder testen for eleven. Hvis testen afbrydes, kan den ikke genoptages. Eleven skal have tildelt adgang på ny og skal tage testen helt forfra, hvis eleven skal have et resultat. - Genoptag testen Starter testen igen, så eleven kan fortsætte ved den opgave, som testen blev pauset ved. - Afbryd testen Se ovenfor. - Tag ny test Sletter elevens tidligere besvarelser og resultater, og giver eleven adgang til at tage testen igen. Det er stadig muligt at se dato og tidspunkt for tidligere testninger. - Tag ny test Se ovenfor. 13

14 Elevsiden Ved at klikke på en elevs navn i elevoversigten kommer man til en side med flere oplysninger for eleven. I figur 5 kan man se et eksempel på en elevside. Her kan man: - Se seneste aktivitet. Man kan se dato og tidspunkt for, hvornår eleven sidst trykkede på et svar i Ordblindetesten, og man kan se hvor mange enkeltopgaver i hver test, som eleven har forsøgt. I eksemplet har eleven forsøgt 37 af de 40 opgaver i Find stavemåden, 39 af de 44 opgaver i Find det der lyder som et ord og alle 15 af 15 opgaver i ordforrådsopgaven. - Se stamoplysninger hentet fra oplysninger i UNI-login. I eksemplet går eleven i 5. klasse. - Se resultater, hvis eleven har gennemført testen. Man kan se den samlede score for hver test, og man kan i parenteserne se antal rigtige ud af de forsøgte. - Se tidspunkt for tidligere test. Hvis eleven tidligere er blevet testet med Ordblindetesten, kan man se dato og tidspunkt for testningen. Det er ikke muligt at se tidligere resultater. - Godkende testrapporten, hvis eleven har taget testen, og den endnu ikke er godkendt (denne mulighed er ikke illustreret i eksemplet). - Hente en testrapport i pdf-format, hvis der findes en godkendt testrapport for eleven. Figur 5. Eksempel på elevsiden med en godkendt testrapport. 14

15 Bemyndigelseserklæring Inden en elev må testes, skal eleven eller dennes forældre have udfyldt en bemyndigelseserklæring: Dette gælder også, hvis testvejleder skal have adgang til tidligere testrapport fra tidligere test gennemført på anden skole/institution. Bemyndigelseserklæringen findes under menupunktet bemyndigelseserklæring og skal printes, udfyldes og derefter opbevares på uddannelsesinstitutionen. Testvejlederen skal gennemgå bemyndigelseserklæringen med deltageren og/eller forældrene, så deltageren (eller forældrene) ved, hvad der skrives under på. Adgang til testresultater og -rapporter. Elevers testresultat og godkendte rapporter lagres i testvejledermodulet og er knyttet til deltagerens UNI-login. Resultatet og rapporten gemmes i 15 år, sådan at testresultatet kan hentes frem igen på et senere tidspunkt i uddannelsesforløbet. Ved skoleeller uddannelsesskift følger testrapporten automatisk med eleven via elevens UNI-login. Det betyder, at testvejlederen på den nye institution kan få adgang til elevens testrapport. Den nye institution skal indhente en ny bemyndigelseserklæring inden testresultaterne og -rapporten tilgås. Det giver mulighed for, at testrapporten kan bruges som dokumentation til ansøgning om specialpædagogisk bistand til testdeltageren også efter skift til en ny uddannelse eller et nyt uddannelsestrin. Gamle testresultater bliver dog overskrevet af nye, hvis man tager testen igen. Testresultatet og -rapporten er personfølsomme data og skal behandles fortroligt. Skole- /institutionsleder og testvejledere på institutionen har adgang til testrapporten og har det overordnede ansvar for testrapporten. Oplysninger fra testen kan videregives til andre myndigheder med det formål at vurdere støttebehov. Disse andre myndigheder fremgår af bemyndigelseserklæringen. 5. Resultat og testrapport Ordblindetesten opgøres automatisk. Når en testdeltager har gennemført testen, kan testvejlederen med det samme se deltagerens resultat i testvejledermodulet. Der er mulighed for at danne en testrapport med deltagerens resultat. Man kan se deltagerens resultat for hver af de tre deltest og et samlet resultat (en ordblindetestscore ). Testrapporten oplyser, både hvor mange procent af de forsøgte opgaver som eleven svarede rigtigt på (% rigtige af besvarede), antal rigtigt løste opgaver pr. minut ( rigtige pr. minut ) og standardscoren ( deltestscoren ) (med gennemsnittet 100 i 9. klasse). Hver af deltestscorerne er kombinationer af elevens sikkerhed og hastighed i opgaveløsningen. Testrapporten oplyser også deltagerens samlede ordblindetestscore. Ordblindetestscoren bygger på et gennemsnit af elevens resultater i de to test af færdigheder med skriftens lydprincip (de ses under deltestscore ). I den tekniske rapport om Ordblindetestens udvikling kan man læse, hvordan scorerne er beregnet. Scoren er både korrigeret for gættesandsynlighed (sådan at man ikke kan få en høj score ved en masse tilfældige gæt) og for enkelte langsomme svar (sådan at et par enkelte meget langsomme svar ikke trækker resultatet meget langt ned). I testrapporten kan man også se den gennemsnitlige ordblindetestscore for deltagerens uddannelsestrin og grænserne for, hvornår en testscore kategoriseres som ikke ordblind, usikker fonologisk kodning og ordblind. Disse tre kategorier er forklaret nedenfor. Der er et eksempel fra en testrapport nedenfor i figur 4. 15

16 I enkelte tilfælde kan programmet ikke automatisk genkende deltagerens uddannelsesniveau. I så fald vil der stå ukendt uddannelsesniveau under ordblindetestscoren på rapporten, og der vil ikke fremgå værdier for gennemsnit eller grænseværdier direkte på rapporten. Man kan stadig se deltagerens testresultat, og rapporten er alligevel fuldt gyldig (hvis krav til testningen er overholdt), men testvejlederen skal slå de relevante grænseværdier op i denne vejledning i nedenstående tabel. Figur 4. Et eksempel på første del af en testrapport for en elev i 5. klasse. Eleven i eksemplet i figur 4 går i 5. klasse. Elevens samlede resultat er 67. Det skal sammenholdes med, at gennemsnittet i 5. klasse er på 88. De 88 ses i linjen under elevens samlede resultat. Det vil sige, at eleven med resultatet 67 har klaret sig betydelig under gennemsnittet for sit klassetrin, og mistanken om ordblindhed er bekræftet af resultatet af Ordblindetesten. Den vandrette bjælke viser, hvordan det konkrete resultat skal vurderes. Den viser grænserne for henholdsvis ordblind og usikker fonologisk kodning på elevens klassetrin. For unge i uddannelse bliver grænserne for 9. klasse vist. I det aktuelle eksempel peger scoren 67 på, at eleven er ordblind. En score på fx 80 ville nok være under middel, men ikke i ordblindeområdet. Et resultat lige på en grænse (fx 70) hører til kategorien til venstre (her ordblind ). Grænserne på forskellige klassetrin ses i tabel 1 nedenfor. Grænserne fra 9. klasse anvendes også i uddannelser efter 9. klasse. Det skyldes, at elever med en upåfaldende læseudvikling er nået så højt et niveau i 9. klasse, at der kun ses beskedne udviklinger senere i udnyttelsen af skriftens lydprincip. Der er således ikke belæg for at lave yderligere uddannelsesspecifikke grænser. Grænserne er sat af Undervisningsministeriet på et omfattende datagrundlag. 16

17 Trin Ordblind Usikker fonologisk kodning Gennemsnit for klassetrin 3.klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse og over Tabel 1. Øvre grænseværdier for ordblindhed og usikker fonologisk kodning på forskellige klassetrin. Usikker fonologisk kodning Usikker fonologisk kodning vil sige, at resultatet ligger i et grænseområde mellem ordblindhed og upåfaldende læsning. Man kunne også tale om en mild grad af ordblindhed. For der er tale om samme slags vanskeligheder, blot ikke samme grad som for resultater i ordblindeområdet. Usikker fonologisk kodning er en vigtig tilbagemelding, som skal tages alvorligt. Og særligt på nogle klasse- og uddannelsestrin, bør resultater på dette niveau behandles på linje med ordblind : På 3. klassetrin kan der være noget større usikkerhed om evt. ordblindhed end på senere trin. Forskelle i undervisning og andre betingelser for elevens læseudvikling spiller en relativt stor rolle her. Og der kan samtidig være et ønske om at finde og støtte alle de elever, som ellers risikerer at få langvarige vanskeligheder. Så for at lade evt. tvivl komme eleven til gode, er det helt almindelig praksis at tilbyde særlig opmærksomhed og ressourcer til relativt mange elever på dette trin. Under udviklingen af Ordblindetesten var det fx ca. 15 % af eleverne i 3. klasse, som allerede modtog særlig opmærksomhed og/eller undervisning; mens det kun var halvt så mange i 5. klasse. Det vil sige, at man de allerfleste steder er opmærksom på ikke bare eleverne i ordblindegruppen, men også på eleverne i grænseområdet usikker fonologisk kodning mellem ordblindhed og upåfaldende læsning. I videregående uddannelser kan selv lettere ordblindhed være et særlig stort problem. Det skyldes, at kravene til de skriftsproglige færdigheder er højere end andre steder i uddannelsessystemet. De studerende kan således opdage, at deres basale skriftsproglige færdigheder ikke slår til, fx når hovedparten af uddannelsesstoffet bliver på engelsk, og fx når kravene til præcision og omfang af de skriftlige rapporter og opgaver stiger markant. Derfor kan resultater i området usikker fonologisk kodning være en klar indikator for, at den studerende har brug for støtte til at overvinde og/eller kompensere for sine basale skriftsproglige vanskeligheder. Deltest-resultater Under den kulørte bjælke finder man elevens resultater i de tre deltest. Test af færdigheder med skriftens lydprincip. I deltesten Find stavemåden skal eleven forbinde fra lyd til bogstav (som i stavning); i deltesten Find det, der lyder som et ord skal eleven gå den anden vej og forbinde bogstaver med lyd (som i læsning). Der kan være forskel på en elevs færdigheder med de to deltest, og derfor er der oplysninger om hvert af resultaterne samlet under deltestscore. Det er almindeligt med højere læsescore end stavescore (omkring 20 point) blandt elever med meget lave 17

18 resultater på Ordblindetesten. Blandt elever over ordblindeområdet er der ikke tilsvarende forskelle. Hvis der er store forskelle (25 point eller flere), bør det give anledning til opmærksomhed. Forskellen kan være en indikation af, at der er gået noget galt under den ene af deltestene. Eller forskellen kan være pålidelig og pege på en påfaldende elevprofil. Det er under alle omstændigheder noget, der må undersøges lidt nærmere. Se afsnittet om supplerende test og iagttagelser nedenfor. For hver af de to første deltest er der særskilte oplysninger om elevens sikkerhed og hastighed. Elever skal typisk over 80 % rigtige for at kunne blive hurtige (flydende) læsere. Derfor er rigtighedsprocenter under 80 et selvstændigt tegn på, at eleven bremses af manglende sikkerhed i at udnytte skriftens grundlæggende lydprincip. Omvendt er højere rigtighedsprocenter et tegn på, at eventuelle problemer primært skyldes lav hastighed (evt. manglende øvelse) i at danne forbindelser mellem bogstaver og lyde. Basal Ordforrådsprøve. Endelig er der et selvstændigt resultat for den basale ordforrådsprøve. Den basale ordforrådsprøve kan ikke bruges til at vurdere testdeltagerens samlede ordforråd. Prøven skal udelukkende betragtes som et ordforråds-tjek, som kan give en indikation af, om resultatet af Ordblindetesten kan være påvirket af deltagerens (evt. begrænsede) ordforråd på dansk. Hvis resultatet er 11 point eller derover, tyder det på, at deltagerens kendskab til dansk ikke har påvirket resultatet af testen. Et dårligt samlet resultat på Ordblindetesten kan derfor ikke tilskrives manglende kendskab til dansk. Resultater med den basale ordforrådsprøve på 10 eller lavere kan muligvis tyde på, at begrænsninger i ordforrådet har haft en lille (negativ) betydning for resultatet af Ordblindetesten. Ved lave ordforrådsscorer kan der i øvrigt være grund til at undersøge deltagerens sprogforståelse nærmere, fordi sprogforståelsen kan begrænse tekstforståelsen (se evt. nedenfor om supplerende test og iagttagelser). Spørgeskemaet i en helhedsvurdering Resultatet af Ordblindetesten står ikke alene, men indgår i en helhedsvurdering af eleven eller den studerende. Elevens besvarelser af spørgeskemaet i Ordblindetesten indgår også i denne helhedsvurdering. Det gælder naturligvis særligt i situationer, hvor Ordblindetesten giver et resultat i et grænseområde. Især efter folkeskolens afslutning bliver de unge stillet meget forskellige forventninger og krav i uddannelserne. Derfor må de unges selvoplevede vanskeligheder tages alvorligt, også selv om Ordblindetesten ikke umiddelbart afslører store vanskeligheder med skriftens lydprincip. I bilag 1 ses orienterende resultater fra ungdoms- og videregående uddannelser, som kan støtte beslutninger ud fra individuelle hensyn. Det er også en oplagt mulighed, at den unges læsevanskeligheder kan være af en anden art end ordblindhed. Hvilke andre vanskeligheder det drejer sig om, må der en udredning til at afgøre; den kan Ordblindetesten ikke hjælpe med. I mange tilfælde vil elever med vanskeligheder allerede have modtaget støtte i læsning og stavning (evt. specialundervisning). Det er dog langtfra sikkert, at undervisningen har været kaldt ordblindeundervisning fx fordi man i elevens kommune ikke har differentieret mellem forskellige slags læsevanskeligheder. Men hvis Ordblindetesten samtidig tyder på vanskeligheder med skriftens lydprincip, så taler elevens historie for, at der kan være tale om ordblindhed. Andre af spørgsmålene er ikke så meget af betydning for fortolkningen af resultatet af Ordblindetesten, men mere af hensyn til tilrettelæggelsen af et evt. tilbud til eleven eller den studerende. 18

19 6. Supplerende test og iagttagelser Ordblindetesten skal ses som et redskab til at undersøge elever og studerendes færdigheder med at udnytte skriftens fundamentale lydprincip. Derfor skal Ordblindetesten heller ikke stå alene, men indgå i en helhedsvurdering af eleven. Eksempelvis bør en helhedsvurdering indeholde informationer om relevante diagnoser, der på en indlysende måde forklarer vanskelighederne i læsning. Hvis eleven eksempelvis har meget nedsat hørelse eller ADHD, kan disse vanskeligheder evt. forklare et svagt resultat med Ordblindetesten. I givet fald er deltageren ikke i første række ordblind, men kan alligevel udmærket have brug for intensiv læseundervisning. Men selv om eleven udelukkende viser tegn på vanskeligheder i læsning, kan det være nødvendigt at supplere Ordblindetesten med andre test og iagttagelser. For en ordblind elevs vedkommende er det naturligvis nødvendigt med en nærmere undersøgelse af elevens forudsætninger og stærke og svage sider i læsning, så der er et solidt grundlag for tilrettelæggelse af undervisningen og for øvrige tiltag. Denne nærmere undersøgelse kan udmærket foregå som en del af den indledende undervisning af eleven. Når deltagerens resultat er i ordblindeområdet En testscore i ordblindeområdet bør følges op. Testvejlederen skal sammenholde testresultatet med andre relevante oplysninger om og fra eleven eller den studerende for at kunne bedømme resultatets gyldighed. Normalt vil elevens vanskeligheder allerede være så velkendte, at der ikke skal nye oplysninger til. Men det kan også være nødvendigt at verificere et resultat fx hvis testvejlederen ikke har andre relevante oplysninger om eleven end testresultatet, eller hvis afviklingen af testen kunne give anledning til tvivl om pålideligheden. Det kan fx give anledning til tvivl, når eleven har forsøgt at løse rigtig mange opgaver (fx over 30), men med meget få rigtige (fx under halvdelen). Eleven kan have gættet vildt for at få testen hurtigt overstået. I så fald kan oplæsning eller stavning af nye ord (fx non-ord) være et væsentligt supplement. Det behøver ikke at være omfattende, men skal blot verificere, at eleven virkelig har store vanskeligheder, også hvis tempoet er lavere. Hvor en testscore i ordblindeområdet vurderes at være gyldig, bør deltageren have tilbud om undervisning og evt. anden særlig støtte. For at kunne tilrettelægge undervisningen, så den passer til testdeltagerens færdigheder, vil det være en god idé at analysere resultatet på Ordblindetesten og at indhente supplerende informationer. Som det første kan man finde informationer om, hvorvidt elevens vanskeligheder er særlig knyttet til hastighed eller til præcision. Se afsnittet om deltest-resultater ovenfor. Desuden kan man sammenligne elevens resultat på de to forskellige deltest, der afdækker brugen af skriftens lydprincip (Find stavemåden og Find det der lyder som et ord). Se afsnittet om deltestresultater ovenfor. Hvis eleven scorer lavt på Basal ordforrådsprøve (10 eller færre rigtige), kan man ikke med sikkerhed vide, om svagt ordkendskab kan have påvirket resultatet på Find det der lyder som et ord. I den situation vil det være en god idé at supplere med en test med højtlæsning af udtalelige non-ord, hvor ordkendskab ikke på samme måde har betydning. I det hele taget vil det være en god idé at afdække testdeltagerens ordkendskab yderligere, hvis deltageren laver flere end et par tilfældige fejl i Basal ordforrådsprøve. Deltageren kan nemlig have 19

20 andre sproglige vanskeligheder end dem, der er knyttet til skriftens lydprincip. Ordkendskabet bør afdækkes med en test, der er beregnet til det pågældende alders- og uddannelsestrin. For at kunne tilrettelægge hensigtsmæssige undervisningsindsatser for ordblinde elever bør man supplere Ordblindetesten med en nærmere undersøgelse af elevernes stavning og ordlæsning. Ordblindetesten kan ikke fortælle, om eleven har særlige vanskeligheder med fx konsonantklynger, komplekse grafemer (ng og sj), ord med flere end tre stavelser osv. Elever har forskellige profiler i læsning. Derfor er en nærmere undersøgelse en nødvendighed for at finde ud af, hvilket niveau undervisningen skal starte på. Særligt for de yngste testdeltagere (3. klasse) er det også vigtigt at få afdækket forudsætningerne for at anvende skriftens lydprincip. Har testdeltageren kenskab til bogstaverne, og kan han/hun forbinde dem med de rigtige lyde? For alle testdeltagere er det vigtigt at undersøge, hvor handicappet testdeltageren er ved tekstlæsning, så derfor bør prøven suppleres med en tekstlæseprøve, der i sværhedsgrad afspejler de læsekrav testdeltageren møder i sin hverdag. På bagrund af dette kan der så ud over undervisning i skriftens lydprincip iværksættes kompenserende foranstaltninger, så testdeltageren ikke bliver handicappet i forbindelse med tekstlæsning. Resultater i ikke ordblind-området Ordblindetesten skal være en del af en helhedsvurdering. Det gælder også, hvor deltagerens resultater ligger i ikke ordblind-området. Det er altid væsentligt at lytte til deltagerens beskrivelse af eventuelle vanskeligheder. Deltageren have fx have andre vanskeligheder i læsning end lige netop med skriftens lydprincip (se indledningen om meningen med Ordblindetesten). Hvis der er mistanke om andre vanskeligheder i læsning, bør en nærmere undersøgelse som minimum afdække testdeltagerens tekstforståelse, læsehastighed af sammenhængende tekst, og ordkendskab med test, der passer til alders- og uddannelsestrinnet. Resultater i området: usikker fonologisk kodning Man bør som testvejleder være særlig opmærksom på testdeltagere, der scorer i denne gruppe. Deltagerens score viser, at deltageren har visse vanskeligheder med anvendelsen af skriftens lydprincip. Derfor kan det være relevant at se nærmere på de yderligere informationer, som testrapporten rummer. Se afsnittet om deltest-resultater ovenfor. Især i 3. klasse og på videregående uddannelser skal man som testvejleder være særlig opmærksom på deltagere med resultater i området usikker fonologisk kodning. Se afsnittet usikker fonologisk kodning ovenfor. I 3. klasse bør man holde særligt øje med elever, der scorer i denne gruppe, og eventuelt give dem et særligt tilrettelagt læsetilbud, så man ikke risikerer, at deres vanskeligheder bliver vedvarende. På de videregående uddannelser vil studerende, der scorer i denne gruppe, også ofte have behov for et særligt tilbud, da store læsekrav bevirker, at deres færdigheder ikke slår til. Særligt for studerende på videregående uddannelser er det vigtigt at foretage en yderligere individuel afdækning af mulige vanskeligheder. Det drejer sig om at afdække tekstforståelse, læsehastighed, stavning og ordkendskab med prøver, der svarer til alderstrinnet og 20

Unge ordblinde skriver løs med it

Unge ordblinde skriver løs med it Unge ordblinde skriver løs med it Holger Juul og Julie Kock Clausen Projektrapport Dansk Videnscenter for Ordblindhed, oktober 2009 Indhold Resume 3 Forord 4 Indledning 6 Undersøgelsens grundspørgsmål

Læs mere

Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi

Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi Udviklet af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm for Dansk Videnscenter for Ordblindhed 2007 Udvikling og afprøvning

Læs mere

Rapport om udvikling og afprøvning af ipad- appen Læserejsen til understøttelse af begynderlæseundervisningen i 0. klasse

Rapport om udvikling og afprøvning af ipad- appen Læserejsen til understøttelse af begynderlæseundervisningen i 0. klasse Rapport om udvikling og afprøvning af ipad- appen Læserejsen til understøttelse af begynderlæseundervisningen i 0. klasse Mads Poulsen, cand. mag. og ph.d. Stine Torup Jensen, cand. mag., Institut for

Læs mere

Vejledning om brug af. Vejledende Læsetest for Voksne. - til anvendelse i FVU og AMU

Vejledning om brug af. Vejledende Læsetest for Voksne. - til anvendelse i FVU og AMU Vejledning om brug af Vejledende Læsetest for Voksne - til anvendelse i FVU og AMU Undervisningsministeriet januar 2008 Indhold Forord...3 1. Indledning...4 2. Testens formål...5 3. Vejledning om læseundervisning...6

Læs mere

Vanskeligheder med at tilegne sig skolefaget matematik.

Vanskeligheder med at tilegne sig skolefaget matematik. Vanskeligheder med at tilegne sig skolefaget matematik. Indledning Problemformulering Metode Hvad er faget matematik? Ifølge Fælles Mål Ifølge Björn Adler Vanskeligheder med tilegnelse af skolefaget matematik

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Version 1-1-1-2-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

Fra gymnasiefremmed til student

Fra gymnasiefremmed til student Fra gymnasiefremmed til student større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer Af: Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase Bitsch Ebbensgaard og Birgitte Simonsen www.gl.org 2 Denne publikation

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning Identifikation af unge med særlige behov for vejledning Indledning Nærværende mappe rummer en rapport. Den er et resultat af et projektarbejde om Identifikation af unge med særlige behov for vejledning.

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Sproglige færdigheder ved starten af børnehaveklassen

Sproglige færdigheder ved starten af børnehaveklassen Sproglige færdigheder ved starten af børnehaveklassen Rapport om en undersøgelse gennemført for Undervisningsministeriet efteråret 2004 Holger Juul og Carsten Elbro Center for Læseforskning, Københavns

Læs mere

Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så? om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse. Spastikerforeningen

Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så? om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse. Spastikerforeningen Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så? om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse Spastikerforeningen Forord Formålet med dette hæfte er at give undervisere, primært lærere i folkeskolen

Læs mere

- evaluering MOBILTELEFONER som REDSKAB for PERSONER med LÆSEVANSKELIGHEDER

- evaluering MOBILTELEFONER som REDSKAB for PERSONER med LÆSEVANSKELIGHEDER - evaluering MOBILTELEFONER som REDSKAB for PERSONER med LÆSEVANSKELIGHEDER INDHOLD HVAD ER PROJEKT MOBILLÆSNING? 04 HVEM HAR DELTAGET? 04 PROJEKTETS AKTIVITETER 05 PROJEKTETS ORGANISERING 05 HVAD ER EVALUERINGEN?

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder 2 3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 Få styr på TripAdvisor 11 KAPITEL 2 Lær at håndtere anmeldelser

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap Capacent Indhold 1. Indledning 1 1.1 Analysens og rapportens opbygning 1 2. Sammenfatning og perspektivering 5 3. Børn og unge med handicap

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Et klik på skærmen - forstår du, hvad du læser? Udfordringer med it-læsestrategier for elever i læsevanskeligheder i overbygningen

Et klik på skærmen - forstår du, hvad du læser? Udfordringer med it-læsestrategier for elever i læsevanskeligheder i overbygningen Et klik på skærmen - forstår du, hvad du læser? Udfordringer med it-læsestrategier for elever i læsevanskeligheder i overbygningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metodeafsnit...

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere

Bæredygtig læse- og skriveudvikling

Bæredygtig læse- og skriveudvikling Bæredygtig læse- og skriveudvikling Forskning i tilknytning til projekt Computerstøttet undervisning på 3. årg. Af Bent B. Andresen Juni 2007 Indhold 1. Indledning 3 2. Selvstændig læsning 5 Model for

Læs mere

Hjælp dit barn til at blive en god læser

Hjælp dit barn til at blive en god læser Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre for at understøtte skolens arbejde? Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Forældreinformation

Læs mere

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerunder søgelser i sundhedsvæsenet Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere