Om anerkendende undervisning - et interview med Peter Lang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om anerkendende undervisning - et interview med Peter Lang"

Transkript

1 Opdatering: Artiklen blev bragt i tidsskriftet Kognition & Pædagogik nr. 56 (2005) René Kristensen og Merete Fredslund er nu begge uddannede i Systemisk ledelse og organisationsstudier og arbejder som hhv. lektor og skoleleder med systemisk konstruktionistiske tilgange inspireret af ikke mindst Peter Lang. (2010) Om anerkendende undervisning - et interview med Peter Lang Af René Kristensen og Merete Fredslund Peter Lang er kendt over det meste af verden som en fremtrædende supervisor og udvikler af systemisk metodik i terapi, organisationsudvikling og undervisning. Han er desuden direktør for KCC, et konsulentfirma i London. Kernen i artiklen er Peter Langs omfattende erfaring med anvendelsen af den anerkendende metodik i skoleverdenen 1. Vi er i vores arbejde som hhv forstander og pædagogisk konsulent opsatte på at udvikle det relationelle arbejde i forhold til undervisning og i særdeleshed i forhold til undervisning af personer med særlige behov. Peter Lang er som supervisor 2 og foredragsholder en stor inspirator og mentor, der ud over sin enorme viden har den fantastisk værdifulde kobling til konkret virkelighed. Dialogen i interviewet munder ud i gode ideer, som vi kan gå hjem og prøve af. Google søgemaskinen på Internettet har en god knap der hedder "Jeg er heldig". Vi sidder med følelsen af at have trykket på denne knap, da vi en tidlig morgen har sat Peter Lang i stævne på et kursuscenter i Århus. Vi vil gerne med artiklen dele fornemmelsen af at være heldig med læserne. Vi har videoen klar, så vi får hvert ord med os og samtidig i klar erkendelse af at ordene kun er en lille del af vores kommunikative udtryk. Peter er en karismatisk mand, der med det samme, når han kommer ind ad døren, fylder rummet med anerkendelse og varme. Han spørger om vi har ventet længe og er 1 Kvalitet i relationer er titlen på en spændende konference som Vejle Amt afholdt i samarbejde med Syddansk VPC på Munkebjerg Hotel ved Vejle. På konferencen holdt Peter Lang oplæg i forlængelse af Daniel Stern. En spændende sammensætning med to store personligheder. Se 2 Blandt det på konsulentfirmaet Macmannbergs Masteruddannelse i systemisk ledelse og organisationsudvikling. 1

2 straks optaget af, hvad der sker på vores side af bordet. Anerkendelse er ikke bare noget man taler om, det er en måde at være på i Peter Langs verden. Fornemmelsen af at være omgivet af anerkendende opmærksomhed får os til at slappe af og give interviewet et mere personligt og dialogisk præg. Vi fornemmer allerede nu klart, hvorfor Peter gør så stort indtryk på de mennesker han arbejder med uanset om det er terapi, undervisning eller organisationer det drejer sig om. I denne behagelige kontekst starter vi interviewet med at få afklaret det teoretiske ståsted bag den arbejdsform Peter Lang står for. Tænker han i teoretisk afgrænsede baner om appreciative inquiry (AI), systemiske rammer eller hedder det the Peter Lang way of doing things? Han ler og siger, vi blander alt det hele, systemisk tænkning, konstruktionalisme, narrativitet, appreciative Inquiry og skaber praksis. Der er således et ønske om at hente det væsentligste fra de forskellige områder, der er blomstret op indenfor en systemisk ramme. Også på dette felt ser vi anerkendelsen af mangfoldigheden og behovet for forskellige tænkemåder ligge dybt indlejret i The Peter Lang Way of doing things. Vi spørger nærmere ind til en tidligere udtalelse fra Peter, hvor han siger at livet er så meget større end problemerne. Han fortæller at vi fx i skolen er mest vant til at være opmærksomme på problemer og dermed på en ganske lille del af det, der sker. Der er så stor en del af vores liv vi ikke sætter ord på (articulate) og denne del er meget mere interessant at undersøge. Der er mange ting vi gør, der virker fint og som slet ikke bliver bemærket. Dem skal vi rette fokus på. Hvordan kan vi bruge dette i undervisning? Computerens opbygning kan lære os noget. Den fortæller ikke hvis vi gør det forkerte, men derimod når vi gør det rigtige. Han punktuerer 3 ordet dis-ability (manglende evner) så evnerne kommer i fokus og nævner en film om en ung autist, der efter en flyvetur over London var i stand til at gengive placeringen af næsten alle bygninger særdeles præcist. Peter er kendt for at bruge gode historier til at inspirere andre, så han fortæller: Da jeg var dreng havde jeg problemer med matematik. Jeg fik kontakt med en anden matematiklærer, der lod mig lave nogle forskellige opgaver mens hun iagttog mit arbejde. Hun fortalte at jeg arbejdede anderledes end de fleste andre, og at det var det der gjorde forskellen. Hun fandt ud af hvordan jeg kunne lære bedst og det gjorde forskellen. Det er meget interessant. 3 Udvælgelse/opdeling af en kontekst i bestemte dele. Afgrænsningen ændrer på budskabet. 2

3 Vi ser og hører her med glæde Peter antyde en arbejdsform som er meget i overensstemmelse med den vi selv forsøger at udvikle, nemlig at lærerne observerer eleverne og bruger resultaterne i den samme kontekst. Han kommer ind på et arbejde med et arbejde i Sverige. Eksempelvis ved ordblinde børn begyndte de at fokusere på de ord der lykkedes. De blev markeret med store røde mærker, når de var rigtige! De forkert stavede ord blev blot skrevet korrekt nedenunder. Det gav en stor effekt. Vil du gøre noget specielt, hvis det drejer sig om specialundervisning? Det kommer an på hvor du henter din inspiration. Oliver Sachs citerer Luria for en god sentens: Se ikke på hvilken sygdom en person har, se på hvilken person sygdommen har! Alle mennesker har et eller andet de ikke kan. Lad os se på det de kan gøre i stedet. Oliver Sachs lægger endda vægt på at syge lærer at kunne noget som andre ikke kan. Lad os vægte det! Fra det store svenske projekt henter Peter endnu en god historie om lærerne der tog alle elevernes navne i en hat og trak et navn op pr uge. Den udtrukne blev ugens stjerne og de øvrige, samt læreren skulle bemærke alt det positive som netop denne elev kunne og gjorde i løbet af ugen. Det er med øjne, der stråler af liv og engagement at vores mentor i denne tidlige morgentime foreslår at prøve dette med elever, der har været kede af det og se dem blomstre og begynde at lære. Peter, kender du noget til hvorvidt anerkendelse har en fysisk effekt på hjernen? Med vanlig beskedenhed pointerer Peter Lang at han bestemt ikke er neurolog, men påpeger at der forskes i at sproget former hjernen via vore erfaringer og fortællinger. Der skabes en form for prægning (marks) i hjernen, fx ved mobning. Man skal derfor være meget varsom med måden man arbejder med det. Hvis man taler meget om det laver man en prægning mere af samme slags! Det samme gælder i terapi. Ved mobning kan man arbejde med både den der mobber og den der bliver mobbet. Det er meget vigtigt at hjælpe den der er blevet mobbet med at skabe nye relationer. Et stykke tid efter at mobningen er stoppet, er det en god ide at spørge den, der blev mobbet om, hvad han gør og kan, som andre kan bruge. Når vi sætter fokus på det hjælper vi barnet med at skabe en anden fremtid uden at problemerne er i centrum. Det er meget virkningsfuldt. Hvilke ord kunne være vigtige at introducere for lærere? 3

4 I disse år leger jeg meget med begrebet invitere. Hvis en elev er vred, tager jeg det som en invitation til at koble mig til ham og finde ud af hvad han vil mig. Alle børn har unikke måder at invitere os ind i noget, og deri ligger deres værdisæt (morality). Ved at introducere disse historier ind i klassen, kan vi hjælpe barnet med at få sin værdighed tilbage. Vrede er et udtryk for at nogle behov er undertrykt og ikke bliver set. I specialundervisningen, hvor vi har vores arbejdsfelt, er det jo realistisk med den gode kontakt, fordi der er færre i klasserne, men hvad med store klasser i folkeskolen? Det er fantastisk at se hvordan lærere kender deres elever meget personligt og elevernes måde at arbejde på, selv på store hold. Jeg kunne tænke mig at lave en undersøgelse af hvordan de gør! Vi har ikke undersøgt det godt nok, hvordan det sker i klassen, for de fortæller ikke selv historierne. Det vil være en meget bedre tilgang end de tests som bruges i England og som er på vej herhjemme, kan vi ikke lade være med at tilføje. Hvordan kan vi bruge interviews i klassen? Jeg har brugt det med 8-9-årige! En klasse i Sverige, hvor lærerne synes de havde den værste klasse af alle, det var årige, interviewede hinanden to og to om de bedste erfaringer (experiences) i klassen. På denne måde ved alle at de bliver hørt. Hvis det er en større gruppe er der altid nogen der ikke høres. Ideen er at hver enkelt elevs evner, der bliver sagt højt, er evner der tæller i klassens samlede evner! Det er meget livgivende, når børnene kan hente det gode fra historierne og sammen drømme om hvordan de vil blive den bedste klasse i skolen. Efter Peters levende beskrivelse af denne særdeles spændende arbejdsform med interviews, som kalder på at blive prøvet i alle mulige sammenhænge, spørger vi om en ny type elever, måske især drenge, der fylder meget i klassen, er vant til at være i centrum i familien derhjemme. Igen er interviewmetodikken på banen idet Peter fortæller at han mener lærere er rigtig gode til at lave strukturer, hvor der gives plads til alle. Vi får samtidigt skabt anerkendende interviews, så alle får erfaringer med at høre hinanden og blive anerkendt. Metaforer er et anerkendt redskab i systemisk arbejde og vi forhører os hos Peter om der er nogle metaforer han ser for sig om undervisning. Den bedste lige nu er Cirkus. 4

5 Cirkus uden dyr, altså med mennesker. Man skal kunne alt muligt forskelligt, man skal øve en masse og arbejde hårdt, men der er masser af anerkendelse og begejstring. Parodien har også sin plads i Cirkus. Man kan øve sig i roller og får muligheden for at lege dronning. Der er masser af leg involveret. Fascinerende og farverigt. Der skabes illusioner. Vi lader som om. Det er en af metaforerne jeg bruger. Det ses tydeligt at alene det at tale om cirkusmetaforen virker inspirerende på Peter. Øjnene lyser af inspiration og glæde, og det bliver ikke mindre af at vi fortæller ham det! Vi spørger om det magiske i cirkus er en del af metaforen. Det magiske og mystiske er med til at skabe opmærksomhed. Det kender vi når børn bliver fuldstændig opslugt af en historie læreren fortæller eller maler. Opmærksomhed kan skabes ved at starte med at spørge folk i starten af en dag hvad de er optaget af. Det svinger også meget i løbet af dagen påpeger Peter Lang. Det uforudsigelige skaber også opmærksomhed. Vi fortæller om en interviewøvelse, hvor resultatet skulle afleveres som en slags digt. Vygotsky påpeger ifølge Peter at optræden (performance) øger læring og opmærksomheden. Det giver også lærerne en masse tilbage ved at se eleverne udfolde sig, så det bliver en slags cirkulær proces. Vi ved du har mange gode historier vi kan lære af. Har du en særlig god historie til lærerne?! Jeg tænker straks på en historie om tre uartige (naughty) drenge, der pjækkede meget. De blev kaldt ind til lederen og fik ros for at være der i den tid de var der (Ca 55%). De skulle så fortælle, hvorfor de var der i den tid og så længe. De blev indkaldt med et personligt brev hjemme, fik særlig opmærksomhed. Efterfølgende skulle de interviewe andre børn om hvad de synes var godt ved skolen, så de tre drenge fik en bredere forståelse af hvad skolen også kunne være.. Det havde en stor effekt på drengene. Hvad synes du lærere skal bede deres leder om? Bedre muligheder for samarbejde med forældrene, tror jeg, så de kan lave et teamwork med forældrene og børnene om at skabe flere muligheder for barnet. Lærerne 5

6 kan udveksle viden med forældrene om hvordan de kan arbejde med det enkelte barn i skolen. Jeg så til morgen et program som viste at 3 ud af 10 børn føler sig mobbet undervejs i deres skolegang. Et kæmpeproblem man kan bearbejde ved at lave interviews, så forældre og lærerne kan skabe en helt ny sikkerhedscirkel. Partnerskaber med forældrene vil skabe en ny form for moral, der undgår mobning og vold. Har du nogle specielle eller måske ligefrem mærkelige ideer til at skabe anerkendelse? At gøre det modsatte af hvad der forventes, fx hvis man arbejder meget anerkendende, så pludselig at finde fem ting der er forkerte og finde ud af hvordan de kan ændre disse. Børn elsker at lege sådanne lege. Vi forestiller os nogle lærere vil sige at eleverne først skal lære at opføre sig pænt, så kan vi være anerkendende! Hvad kan vi sige for at overbevise dem om at anerkendelse kommer først? Spørg hvordan de selv lærer bedst! Når de arbejder med det, kan man spørge hvilke af ideerne de allerede bruger i klassen. Hvilke kan de så forsøge sig med at afprøve? Jeg tænker også på at problemer med elever også er udtryk for frustrerede drømme, som man kan arbejde anerkendende med. På konferencen 4 i december vil Daniel Stern være oplægsholder sammen med dig. Er der nogle ting du særligt kan koble dig til? Ja Sterns udforskning af den terapeutiske proces, som jeg kobler sammen med læringsprocesser. Det passer med en konstruktivistisk tilgang at han bruger ideen om mening, men skifter metaforen til ideen om erfaringer (experience). Det blev jeg pirret (tickled) af. Det passer godt med John Deweys forståelse af at mening koblet til ikke bare ord og historien, men mening koblet med hele den fysiske kontekst, så man ser på en slags total oplevelse. Dewey taler om fuldendte øjeblikke(consummate ), hvor man har en slags ahaoplevelse. Ifølge Dewey har vi mange små aha-oplevelser i løbet af dagen og må fokusere på dem for at ændre vores liv fra det banale til kunst. 4 Konferencen Kvalitet i relationer 7. og 8. december 2004 på Munkebjerg, hvor Håkon Hårtveit, Peter Lang og Daniel Stern skal udfolde sig. Der vil være artikler og billeder at se også efter konferencen på René Kristensen er arrangør sammen med Bent Alminde på vegne af Vejle Amt og Syddansk VPC. 6

7 Han lægger vægt på at ikke kun nu- øjeblikket, hvor vi siger det er alle tiders! er vigtigt, de åbner også for forskellige erfaringer, forskellige muligheder i fremtiden. Jeg kobler dette til Daniel Sterns now-moments. De specielle øjeblikke skaber særlige muligheder for folk. Vi takker for interviewet og Peter Lang kvitterer ved at koble sig til vores jyske kontekst og notere, at det ikke er det værste interview han har været udsat for! 5 Tak for det, Peter, vi vil glæde os til flere gode historier og anerkendende perspektiver på konferencen i december. Vi føler os heldige og meget berigede, da vi slutter interviewet og kører hjemad, optaget af at skabe en artikel over interviewet. Undervejs taler vi om at mange lærere i Danmark allerede har gang i mange anerkendende aktiviteter. Vi taler om et fantastisk eksempel på anerkendelse i elevhøjde på efterskoler. En teaterefterskole, hvor de gamle elever kommer til de nye elevers store forestilling og viderefører en fantastisk tradition. Der klappes, trampes, piftes og hujes, så enhver elev på scenen må føle sig som var han på det kongelige teater. Man kan ligefrem se hvor mange centimeter eleverne vokser, når anerkendelsen vælter nedover dem som en flodbølge og præger resten af deres tid på skolen eller måske ligefrem resten af deres liv? 5 Peter har i anden sammenhæng fortalt hvordan han ved et tidligere besøg i Ålborg har lært at når noget er godt hedder det det er ikke det værste, eller det er ikke så ringe 7

8 Mere om forfatterne (2005) Kvalitet i relationer sammen med Daniel Stern 8. december René Kristensen, pædagogisk konsulent i Vejle Amt og på ASV i Kolding. Han arbejder med pædagogisk udvikling af specialundervisning, både i form af større konferencer som Kvalitet i relationer og pædagogisk udvikling i praksis. René Kristensen er medforfatter til bogen Flow, opmærksomhed og relationer, samt en række faglige artikler. Han er desuden i gang med en systemisk konsulentuddannelse hos konsulentfirmaet DISPUK. Merete Fredslund er forstander for ASV Kolding Fredericia, Vejle Amts center for voksenspecialundervisning i Kolding, hvor hun introducerer systemiske arbejdsformer i forhold til undervisning, såvel som organisation og ledelse. Merete Fredslund studerer hos Peter Lang i en systemisk masteruddannelse hos konsulentfirmaet Macmannberg. Litteraturliste Lang, Peter W, Little M. & Cronen, V: The systemic professional domains of action and the question of neutrality in The Journal of Systemic Consultation & Management. 1: Stern, Daniel: Det nuværende øjeblik. I psykoterapi og hverdagsliv.københavn: Hans Reitzels Forlag

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Verdensmestre i anerkendelse

Verdensmestre i anerkendelse Verdensmestre i anerkendelse Af Sidsel Boye, sib@kl.dk Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Ankerhus Akademi. Den Værdsættende Metode. Århus den 1. marts 2009

Ankerhus Akademi. Den Værdsættende Metode. Århus den 1. marts 2009 Ankerhus Akademi Den Værdsættende Metode Red Barnet Ungdom Århus den 1. marts 2009 Præsentation af Ankerhus Etableret i 1979 Afdelinger i Århus, Randers, Odense, København og Oslo 50 konsulenter Konsulent

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Dans Film. Teater Design

Dans Film. Teater Design Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan Jeg blive? Hvad skal jeg vælge? Hvem bliver jeg så... og er det så det rigtige rigtige? Kan jeg blive forkert af at vælge forkert? Er løbet kørt hvis jeg

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Klasseledelse i et relationelt perspektiv. -Et mini oplæg på selvpsykologisk konference Århus Universitet 8. 3. 2008

Klasseledelse i et relationelt perspektiv. -Et mini oplæg på selvpsykologisk konference Århus Universitet 8. 3. 2008 Klasseledelse i et relationelt perspektiv -Et mini oplæg på selvpsykologisk konference Århus Universitet 8. 3. 2008 René Kristensen, adjunkt, pædagogisk konsulent Udvikling af selver Det unikke selv kan

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Årsmøde Den 16. og 17. marts 2017 RETHINK / ÅBEN DIALOG I forskellige kontekster og kulturer PRÆSENTATION

Årsmøde Den 16. og 17. marts 2017 RETHINK / ÅBEN DIALOG I forskellige kontekster og kulturer PRÆSENTATION Årsmøde 2017 Den 16. og 17. marts 2017 RETHINK / ÅBEN DIALOG I forskellige kontekster og kulturer Rethink/Åben Dialog i forskellige kontekster og kulturer Åben Dialog er i bevægelse! Bevægelserne kommer

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Udvikling gennem relationer

Udvikling gennem relationer Finn Thorbjørn Hansen Julie Nørgaard Jonas Norgaard Mortensen Niels Christian Hvidt Per Schultz Jørgensen Udvikling gennem relationer 4. 5. maj 2017 National konference Udvikling gennem relationer Relationer

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin. Dato Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de kan bruge både

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Interview med kursister Morten, 3. år Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Inklusion på ungdomsuddannelser: Til sommer får de første kursister fra HF Inklusion hue på. Morten Pilemann er én af dem.

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Værdsat Af Lis Kelså

Værdsat Af Lis Kelså Værdsat Af Lis Kelså Drøm en drøm En tilsyneladende vild fantasidrøm kan fungere som en drejebog for forandringer også hos børn og familier i krise, mener to engelske psykiatere. 1200 psykologer, socialrådgivere

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

RUNE STRØM. Sjællandske Region byder velkommen til Pædagogisk dag på Midtsjællands Efterskole Mandag d. 3. nov. 2014 DEN GODE ARBEJDSPLADS

RUNE STRØM. Sjællandske Region byder velkommen til Pædagogisk dag på Midtsjællands Efterskole Mandag d. 3. nov. 2014 DEN GODE ARBEJDSPLADS Program. Kl. 9.15 Ankomst og kaffe Kl. 9.45 Velkomst Foredrag ved Rune Strøm Den gode arbejdsplads Kl. 11.30 Nyt fra sjællandske region samt sang ved forstander Christian Hougaard- Jacobsen Kl. 12.00 Frokost

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

UDVIKLING LÆRING COACHING

UDVIKLING LÆRING COACHING BJ UDVIKLING LÆRING COACHING Eksempler på kurser Kursus nr. 0100 Kursus nr. 0200 Kursus nr. 0300 Kursus nr. 0400 Kursus nr. 0500 Kursus nr. 0600 Kursus nr. 0700 Kursus nr. 0800 Kursus nr. 0900 Kursus nr.

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere