Fri bolig bliver en dyrere fornøjelse

Transkript

1 Fri bolig bliver en dyrere fornøjelse Fra 1. januar 2013 ændrer Skat grundlaget for beskatning af at have fri bolig stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Nu skal markedsværdien afgøre skatten. Det ville ramme mange på pengepungen. Af Søren Lehmann Nielsen/advokat, Kasper Kildegaard Sørensen. November 2012

2 03 Skatten hæves på fri helårsbolig 05 Særligt for ledende medarbejdere 05 Formodninger fører til skattepligt 07 Microsoft skælder ud over regelændring 09 Også tjenesteboliger rammes af de nye regler 2

3 Skatten hæves på fri helårsbolig Fra 1. januar 2013 skal markedslejen på helårsbolig, som medarbejdere får stillet til rådighed, baseres på den reelle markedsværdi og ikke på Skatteministeriets skemalejesatser. Medarbejderne må derfor forvente at skulle betale mere i skat. Medarbejdere, der uden eller mod delvis betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et ansættelsesforhold, skal beskattes af værdien af boligen. Det følger af ligningslovens 16, stk. 3. Reglen er relevant også for arbejdsgiveren, da denne har pligt til at indberette værdien af en fribolig til Skat. Ikke alle medarbejdere og ikke alle boliger er omfattet af ligningslovens 16, stk. 3. estemmelsen gælder ikke hovedaktionærer og andre, der har bestemmende indflydelse på deres aflønningsform. Her beskatter man efter særlige skematiske regler, som typisk er mere byrdefulde. Endvidere gælder ligningslovens 16, stk. 3 kun husleje. boliger, der faktisk anvendes af medarbejderen som helårsbolig, og som er ejet eller lejet af arbejdsgiveren. Udgangspunktet er, at værdien af helårsboligen opgøres som differencen mellem markedslejen og den faktisk betalte Medarbejderen beskattes herefter af dette beløb. Skatteministeriet har hidtil hvert år offentliggjort skemalejesatser, der fastlægger markedslejen for en helårsbolig. etaler arbejdsgiveren el, varme og andre afgifter, der normalt påhviler lejeren, beskattes medarbejderen også af disse beløb. Har medarbejderen derimod betalt for forbedringer af boligen, hvorved boligens udlejningsværdi er blevet forøget, kan markedslejen nedsættes med et beløb, der svarer til forøgelsen af udlejningsværdien. Hvis medarbejderen kan dokumentere, at boligens reelle lejeværdi er lavere end markedslejen efter Skatteministeriets satser, skal medarbejderen kun beskattes af differencen mellem den betalte husleje og den reelle lejeværdi. 3

4 Skat's nye værdiansættelse I slutningen af 2011 meddelte Skatteministeriet, at man forventede at afskaffe skemalejesatserne med virkning fra 1. januar 2013, så beskatning herefter skulle ske på baggrund af boligens markedsværdi. Skatteministeriet har nu bekræftet, at skemalejesatserne afskaffes fra 1. januar aggrunden for ændringen er, at Skatteministeriet ikke mener, at skemalejesatserne afspejler den reelle markedsleje. boliger, som stilles til rådighed for medarbejdere. Praksisændringen er derfor omfattende - både for medarbejderne og for arbejdsgiverne. Konsekvensen af Skatteministeriets praksisændring er, at der fra 1. januar 2013 skal foretages en individuel vurdering af den enkelte boligs udlejningsværdi. Værdien må herefter findes ved at se på lignende boliger i det pågældende område. Er arbejdsgiveren selv lejer af helårsboligen, der stilles til rådighed for medarbejderen, anvendes denne leje som markedsleje. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren og udlejer er uafhængige parter. Højere skat Skatteministeriets praksisændring vil utvivlsomt føre til, at en del medarbejdere, der bor i en helårsbolig, som de har fået stillet til rådighed af deres arbejdsgiver, i 2013 skal betale en højere skat. Hertil kommer, at arbejdsgiveren i princippet hvert år skal foretage en ny vurdering af udlejningsværdien af den eller de 4

5 Særligt for ledende medarbejdere For ledende medarbejdere kan der være særlig grund til at være opmærksom på beskatningsreglerne for fri sommerbolig. For dem gælder særlige regler, der kan gøre beskatning af fri sommerbolig mere omfattende end forventet - og endda udløse beskatning, uden at fri sommerbolig overhovedet har været hensigten. Der findes således en regel i skattelovgivningen, der særligt rammer direktører og andre medarbejdere " med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform". En medarbejder, der samtidig er hovedaktionær/-anpartshaver, vil automatisk være omfattet, og større ejerandele eller rådighed over en stor del af stemmerettighederne i selskabet, vil også tale for " væsentlig indflydelse". Skattemyndighederne lægger dog også op til, at en meget betydelig løn eller en høj og overordnet stilling kan være tilstrækkeligt til at udgøre " væsentlig indflydelse", selv uden besiddelse af ejerandele/ stemmerettigheder. Formodninger fører til skattepligt Der er derfor grund til at være på vagt, hvis man har en højtstående position i et selskab, der ejer eller råder over en sommerbolig. Hvis skattemyndighedern e lægger til grund, at den ledende medarbejder har ret til at råde over sommerhuset, beskattes han. I denne situation gælder en formodning om, at boligen har været til rådighed hele året, og beskatning sker derfor i overensstemmelse hermed. Denne formodning kan kun tilbagevises, ved at boligen konkret udlejes til anden side eller på anden måde har været utilgængelig for medarbejderen. Den ledende medarbejder risikerer derfor at blive beskattet af fri sommerbolig, selv om han rent faktisk aldrig har været i sommerhuset. Den blotte mulighed for at bruge sommerhuset er tilstrækkeligt til at udløse beskatningen. 5

6 Disse særlige regler gælder dog ikke for egentlige personalesommerhuse, hvilket bl. a. vil sige sommerhuse, som udlejes til ansatte i mindst 13 uger årligt. Fri sommerbolig kan således være et attraktivt løngode, men både almindelige og særligt de ledende medarbejdere må have de skattemæssige konsekvenser for øje. Den ledende medarbejder risikerer derfor at blive beskattet af fri sommerbolig, selv om han rent faktisk aldrig har været i sommerhuset. fakta Ændring af fribolig-reglerne Skatteministeriet har besluttet at ændre praksis for beskatningen af frie boliger, som stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Ændringen træder i kraft ved årsskiftet og medfører markante skattestigninger, som i gennemsnit vil være mellem og kroner netto om året personer får et skattesmæk, men ofte er det virksomhederne, der skal kompensere, fordi de fleste er ansat på nettoløn, hvor fribolig er en del af lønpakken. Virksomhederne kan altså se frem til en øget lønudgift på op mod én mia. kroner. Tidligere er beskatning af fri bolig sket med udgangspunkt i en skemaordning med et loft på kroner om året pr. medarbejder. Fremover er markedsværdien grundlaget. 6

7 Microsoft skælder ud over regelændring I Vedbæk nord for København ligger Microsoft Development Centre Copenhagen ( MDCC). Det er softwaregigantens største udviklingsafdeling i hele Europa, og her beskæftiges hundreder af medarbejdere med vidt forskellige nationaliteter. Mange af dem er udenlandske eksperter, som er blevet hentet til Danmark for at bidrage med deres ekspertise. Virksomheden vælger af og til at tilbyde fri bolig til højtkvalificerede medarbejdere som en del af deres lønpakke. Derfor er adm. direktør Charlotte Mark også modstander af regelændringen for beskatning af fri bolig, som træder i kraft ved årsskiftet.»det er simpelthen så ærgerligt, at man laver det her tiltag. Vi arbejder hele tiden på at gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække eksperter og specialister, og så lavede man en forbedring af forskerordningen i 2010, der trak i den rigtige retning, men så udligner man så bare de gode effekter nu ved at lægge skat på noget andet,«siger hun. Skadeligt for tiltrækningskraften Regningen for den øgede beskatning af medarbejdernes frie bolig vil ramme virksomheden. 7

8 Det skyldes, at medarbejderne er ansat på en nettolønsordning, hvor man i ansættelseskontrakten aftaler, hvor meget den enkelte medarbejder skal have udbetalt om måneden, og så er det virksomhedens opgave at sætte en bruttoløn, der passer. Værdien af den frie bolig er en del af disse nettolønsordninger.»og når skatten så stiger på det, så skal vi jo som virksomheder ind at kompensere for det nettotab, medarbejderen lider hver måned. Hvis vi da overhovedet vil være med til det, for det er jo dyrt og skal hænge sammen økonomisk for os. Så der vil vi i hver enkelt situation vurdere, om det bedre kan betale sig at lægge stillingen i et andet land, hvor det er billigere. Det er vi jo nødt til,«fortæller hun. udenlandske specialister har. Men som sagt skal det jo også kunne hænge sammen økonomisk at tilbyde en friboligordning,«understreger hun. Ændringen af reglerne for beskatningen af fri bolig træder i kraft ved årsskiftet. Der er ikke tale om en ændring på finansloven, men i stedet en ændring af praksis, som er vedtaget internt i Skatteministeriet, hvor man hidtil har beskattet med udgangspunkt i en skemaordning. Charlotte Mark understreger, at det ikke er en ordning, man har gjort brug af særlig ofte. Men deres erfaring er, at det er en god mulighed, som de har gjort brug af, hvis det har været nødvendigt.»når vi har fundet en ekspert, som vi bare vil have til landet, fordi vedkommende kan bidrage med noget ekstraordinært, har vi tilbudt ordningen. Nu bliver det jo væsentligt dyrere, og det stiller os jo dårligere som land. Det er meget vigtigt både for os og for andre virksomheder, at vi kan få tilført de kompetencer og den viden til virksomhederne, som de 8

9 skovløbere kost- og højskolelærere/forstandere viceværter fodermestre godsforvaltere Hvis der både er bopæls- og fraflytningspligt, skal den skattepligtige værdi sættes ned med 30 pct. Hvis der kun er fraflytningspligt, skal den skattepligtige værdi sættes ned med 10 pct. Også tjenesteboliger rammes af de nye regler For medarbejdere med bopæls- og fraflytningspligt (i tjenesteboliger) bortfalder de skematiske satser også, men reglerne for nedslag i den skattemæssige værdi opretholdes. For disse medarbejdere skal der også ske en vurdering af markedslejen for den bolig, som er stillet til rådighed. Reglerne rammer typisk præster statsamtmænd (nu direktører) skovridere Den skattepligtige værdi må dog højst være 15 pct. af den ansattes "pengeløn" og skal mindst være pr. måned. Den faste pengeløn er den sædvanlige løn i form af penge før beregningen af AM-bidrag, SP-bidrag (suspenderet) og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag. Løn og vederlag for særlige arbejdsmæssige forpligtelser ud over den normale beskæftigelse, fx overarbejdstillæg, skal ikke regnes med i den faste pengeløn. Hvis den ansatte betaler arbejdsgiveren for råderet over boligen, skal dette beløb trækkes fra den skattepligtige værdi af boligen. For offentligt ansatte benyttede Finansministeriet tidligere skematisk fastlagte satser ved beregningen af huslejen. Fra 1989 er man gået over til at vurdere lejen for tjeneste- og lejeboliger individuelt. Overgangen til 9

10 vurdering af lejen sker løbende i forbindelse med brugerskifte. Finansministeriets satser kan derfor stadig have betydning i de tilfælde, hvor den ansatte er flyttet ind i boligen før Eksempler på beregning af skattegrundlaget for tjenesteboliger Her er to eksempler på, hvordan man beregner den skattepligtige værdi på boliger med bopælspligt. I eksemplerne betaler arbejdsgiveren ikke el, varme eller lignende. Eksempel 1 En præst har rådighed over en præstebolig hele indkomståret. Huslejen er fastsat til pr. måned efter Finansministeriets regler om vurdering af markedsleje. Præstens faste pengeløn udgør om måneden. Den skattepligtige værdi efter LL 16, stk. 7 skal som minimum udgøre 15 pct. af svarende til om året eller pr. måned. Omvendt må den skattepligtige værdi ikke overstige 15 pct. af periodens pengeløn, dvs pr. måned. Den faktiske betalte husleje beregnes således: Vurderet til markedsleje: Nedslag for bopæls og fraflytningspligt (30 pct.): Faktiske betalte husleje pr. måned: eregningen af den skattepligtige værdi ud fra Skatteministeriets satser giver følgende resultat: Leje efter Skatteministeriets satser: Nedslag for bopæls- og fraflytningspligt (30 pct.): Skattepligtig værdi (efter pct. nedslag): Den skattepligtige værdi er dermed større end minimumsværdien på 2.000, men mindre end den maksimale værdi på Den faktisk betalte husleje overstiger den beregnede skattepligtige værdi, og der bliver derfor ikke noget til beskatning i eksemplet. Eksempel 2 En vicevært har rådighed over en tjenestebolig hele indkomståret. Den betalte husleje udgør pr. måned, og der er ikke foretaget en individuel vurdering af en markedsleje. Viceværtens faste pengeløn udgør måned eller om året. Den skattepligtige værdi skal efter maksimumreglen som minimum udgøre 15 pct af svarende til pr. måned, fordi 15 pct. af pengelønnen i dette tilfælde udgør pr. måned, og dermed er mindre end pr. måned. 10

11 eregningen af den skattepligtige værdi ud fra Skatteministeriets satser giver følgende resultat: Skatteministeriets sats: Nedslag, 30 pct.: Skattepligtig værdi (efter pct. nedslag): Den betalte husleje på pr. måned overstiger imidlertid den beregnede skattepligtige værdi, der som minimum skal fastsættes til Der bliver derfor ikke noget til beskatning i eksemplet. Eksempler med fraflytningspligt Her er to eksempler på, hvordan man beregner skat af en bolig, hvor der kun er fraflytningspligt. Eksempel 1 En offentligt ansat har rådighed over en lejebolig i hele indkomståret. oligen er omfattet af Finansministeriets regler om vurdering af lejen, og lejen udgør efter disse regler om måneden. eregning af den skattemæssige værdi ud fra markedslejen (i dette tilfælde Finansministeriets regler om vurdering af lejen) giver følgende resultat: Vurderet til markedsleje: Nedslag for fraflytningspligt (10 pct.): 280 etalt husleje pr. måned: eregningen af den skattepligtige værdi ud fra Skatteministeriets satser giver følgende resultat: Leje efter Skatteministeriets satser: Nedslag for fraflytningspligt (10 pct.): 300 Skattepligtig værdi (efter pct. nedslag): Den individuelt vurderede markedsleje er her lavere end Skatteministeriets satser. Denne fastsatte leje skønnes imidlertid at være udtryk for den reelle værdi, fx som følge af dårlig stand, beliggenhed mv. Derfor skønnes den betalte husleje i denne situation at være lig med den skattepligtige værdi. Eksempel 2 En landarbejder har rådighed over en landarbejderbolig i hele indkomståret. Der er ikke foretaget individuel vurdering af boligens markedsleje. Den faktiske betalte husleje udgør pr. måned. eregning af den skattepligtige værdi giver følgende resultat: 11

12 Skatteministeriets satser: Nedslag for fraflytningspligt (10 pct.): 300 Skattepligtig værdi (efter pct. nedslag): I dette eksempel skal der ske beskatning, fordi den betalte husleje er lavere end den beregnede skattepligtige værdi. Det skattepligtige beløb udgør her den skattepligtige værdi fratrukket den betalte husleje, dvs minus = 600 Kilde til eksempler: Skat.dk 12