Skizofreni - sygdommen, der påvirker tanker, følelser og sanser

Transkript

1 Skizofreni - sygdommen, der påvirker tanker, følelser og sanser Tirsdag 7. februar 2017 kl. 19 Oplæg af Deborah Achieng Strandet, distriktssygeplejerske, Regionspsykiatrien Viborg-Skive, Team for psykotiske lidelser.

2 Hyppighed og debut ca mennesker der lider af skizofreni i Danmark Debutalder er fra (max 22 års alderen) Incidensen 15 pr nye patienter pr. år Blandt de yngste - flest mænd Kvinder har et mildere forløb.

3 Årsager til skizofreni Myter: flere personligheder kriminelle, farlige, uforudsigerlige skyldes dårlig opdragelse forkælelse, dovenskab Fakta: 80% arv 20% miljø

4 Skizofreni Er en sygdom der påvirker hjernen. Sygdommen pårivrker: tænkning koncentrationsevne føleser sansning vilje sygdommen kan give psykologiske vanskeligheder i samværet med dig selv eller andre

5 Hjernen Består af ca. 125 milliader nerveceller. Hver nervecelle sender forbindelser til ca andre nerveceller. Hjernen er et produkt af både arveegenskaber og psykologiske påvirkninger. Hjernen er et foranderligt organ, som livet igennem påvirkes og forandres af vores oplevelser og erfaringer.

6 Hjernen Der ses forandringer i hjernens struktur og funktion hos nogle personer med skizofreni. Forandringerne formodes først og fremmest at afspille sig i hjernens dopaminomsætning. Dopamin er et signalstof som har sin aktivitet mellem nerveceller i visse dele af hjernen. For meget dopamin i en del af hjernen: giver en manglende evne til at undertrkke, filtrere eller sortere sanseindtryk. For lidt dopamin i en del af hjernen: giver en manglende evne til at handle, planlægge og se konsekvenser af det man gør eller ikke gør.

7 Dopaminhypotesen

8 Hyppighed og sygdomsstart Sygdommens udbredelse er afhængig af race, køn og social status Sygdomsrisiko (i løbet af livet) 1% Ca. 0,5% af befolkningen i Danmark har skizofreni mennesker Ca. 500 nye personer pr. år får stiller diagnosen Sygdommen opstår sædvanligvis i års alderen (nogle før, andre senere)

9 Årsager til skizofreni Høj sårbarhed (risiko) Genetik: kromosomerne 6,8 og 22 kan medvirke til en sårbahed for skizofreni Influenzainfektion hos moderen i måned af graviditeten Fødselskomplikationer Fødsel i vinterhalvåret Infektion i hjernen i barneårene Stress (udløsende faktorer) Disse varierer fra menneske til menneske og kan f.eks. være: Ændring i hverdagen (skolegang, arbejde, familie) Konflikter med mennesker som står dig nær For store krav og forventninger Svigt eller sorg

10 Stress-sårbarheds modellen

11 Symptomer ved skizofreni Hvilke symptomer har sygdommen? Kaos, konc. besvær, lav stress, lav selværd, overvågning, angst, social problemer, stemmer, fornæmmelse af at blive overvåget, ser skygger, rastløshed, uvirkeligfornemmelse. bl.a.

12 Symptomer ved skizofreni Sygdommen kan vise sig på mange måder. Oftest er der en langsom udvikling fra måneder til år. Symptomer kan optræde enkeltevis eller i alle mulige kombinationer og sværhedsgrader. De kan være ubetydelige og lette eller svære og totalt invaliderende. Sygdommen er kendetegnet ved: Negative symptomer/grundsymptomer Positve symptomer/psykotiske symptomer Kognitive dysfunktioner andre symptomer/problemer

13 Postivi symptomer ved skizofreni Psykotiske symptomer - er for de flestes vedkommende tilstede i perioder. Hallucinationer Vrangforestillinger Katatnoe symptomer tankepåvirkning styringsoplevelser

14 Positive symptomer Hørehallucinationer (hyppigste) stemmer der er ubehagelige, bebrejdende, nedvurderende, udskældende, kommenrerer, 2 stemmer, som taler om dig eller du kan høre dine egne tanker Synshallucinationer Smagshallucinationer Lugthallucinationer Kropshallucinationer Vrangforestillinger - forestillinger om virkeligheden andre ikke kan være enige med dig i og umulige at koorigere, selvom der er bevis for, de ikke er rigtige. Paranoid vrangforestillinger fx overvågning el. forfulgt Storhedsvanvid - troen på, at man har helt specielle evner. Depressive vrangforetstillinger - man tror, at man er skyld i en forfærdelig forbrydelse eller ansvarlig for alle grusomheder i verden. Bizarre vrangforestillinger - fx at man kommer fra en anden planet

15 Positive symptomer Katatone symptomer udførelse af bestemte bevægelse som: er rituelle, gentagne og tvangsprægede nedsat bevægelse - en stiven Tankepåvirkning tanketyveri - andre stjæler dine tanker tankepåføring - dine tanker udsendes gennem tv og/eller radio tankeudspredning - du påduttes andres tanker fx gennem radio tankehørlighed - du kan høre andres tanker eller andre kan høre dine tanker. Styringsoplevelser påførte handlinger påførte viljeimpulser påførte føleser

16 Negative symptomer ved skizofreni (grund symptomer) Forestyrrelser af følelser Forestyrrelser af sanser Forestyrrelser af kropsopfattelse Forestyrrelser af tanker Autisme Ambivalens Initiativløshed og passivitet Tilbagtrækning, isolation Disse symptomer er oftest de mest plagsomme af alle de psykiske symptomer - de nedsætter livskvaliteten, mindsker glæde og forhindrer den personlige udvikling. Andre mennesker kan tro, du er doven - det er svært at gøre de mest almindelige ting. Symptomerne er mere eller mindre tilstede hele tiden.

17 Forstyrrelser af følelserne Du kan miste evnen til at glædes Dit følelsesliv kan føles udslukt og/eller det kan være svært at vise følelser Du kan plages af lyst, intet føles sjovt eller tiltrkkende Du kan have oplevelse af indre tomhed Tidliger interesser kan miste deres betydning Måske bliver du nemmere irritabel Følelserne veksler hurtigt og kan være kaotiske (humørsvingninger)

18 Forstyrrelser af sanserne Du kan blive overfølsom overfor lys Du kan blive overfølsom overfor lyd Der kan være forstyrrelse af sanser: lugte-, smags -og følesansen Disse symptomer skyldes, at det filter, vi almindeligvis bruger for at sortere alle de mange indtryk, mangler. Disse symptomer kan være forstadier til psykotiske symptomer fx stemmehøring

19 Negative symptomer - fortsat... Forstyrrelse af kropsopfattelsen - kroppen ændre sig fx en fornemmelse af at mangle kraft i arme og ben. Forstyrrelse af tankerne - tankerne går langsomme eller helt i stå (tankestop) eller tankerne farer rundt i hovedet (tankemylder) Autisme -Situationer, begivenheder, som for andre opleves naturlie og forståelige, kan give dig pinefulde overvejelser/oplevelser. Amnivalens - en tilstand præget af forvirrede og modsatrettede tanker - svært ved at træffe en beslutning Initiativløshed og passivitet - mangle energi og initiativ, miste interessen for aktiviter og andre mennesker Tilbagetrækning, isolation - at have svært ved social kontakt med andre mennesker - undgår kontakt til mennesker.

20 Kognitive forestyrrelser Forestyrresle i: Koncentration Hukommelse Indlæring Planlægning Viser sig som besvær med at: føgle med i samtale samle tankerne lære nye færigheder huske aftaler lave hurtig og let hovedregning planglægge sin hverdag

21 Hvordan stilles diagnosen Stilles på baggrung af de symptomer der er og evt. på baggrund af den adfærd eller de handler som en person udfører. Ingen blodprøver eller scanning af hjernen kan hjælpe med at stille diagnosen. stilles efter 1-2 måneders tilstedværende symptomer Diagnose er et arbejdsredsskab som bruges til at vejled med hensyn til behandling Stilles ud fra grundige interviews Udelukkes: legemlig årsager til symptomerne depressive eller maniske humørsvingninger.

22 Sygdommens forløb, faser og prognose Sygdomsforløbet kan opdeles i 4 faser: Den præmorbide fase Prodromalfasen Sygdomsfasen - psykosen Remission

23 Sygdomsforløb - Den præmorbide fase Perioden før de første tegn på sygdom viser sig - ommærksonhedsforstyrrelser - spring i udviklingen - både fysisk og psykisk - pigerne kan være inadvendte og stille - drengene kan være voldsomme og udadreagernde - nervøsitet og angst ved kontakt med nye mennesker og situationer - indlæringsvanseligheder, især på det sproglige plan - manglende følesles medsivng med andre - isolation - angst i sociale situationer - følese af at være anderledes

24 Sygdomsforløb - Prodromalfasen Symptomer der går forud for selve symptomegennembruddet. Sygdommen kommer oftest snigende med tiltagende ændringer i følelseslivet, manglende interesse, aftagende initiativ, nedsat lystfølese og depressive symptomer. Varighed fra uger til flere år.

25 Sygdomsforløb - Sygdomsfasen psykosen Følgende kan give mistanke om begyndende skizofreni: - du isolerer dig - det begynder at være svært at være sammen med andre mennesker - letter forstyrrelser i tanke og tale - du kan få svært ved at passe personlig hygiejne - ængstelse for mennesker, ting, steder, som du ellers har haft det godt med - fornemmelse af at andre taler om/ler ad dig 80% af alle unge kan have lignende symptomer. Symptomerne kan være vanskelige at skelne fra den normal udvikling.

26 Fremtidsudsigter/Prognose Forløbet for skizofreni er meget forskelligt Hovedreglen er: 1/3 - vil have få eller ingen symptomer på længere sigt 1/3 - vil have betydelige symptomer i visse perioder af sit liv men vil i andre perioder have det godt 1/3 - vil have betydelige symptomer og handicap i mange år Generalt stabiliseres sygdommen på længere sigt.

27 Sygdomsintensitet

28 Fremtidsudsigter/Prognose Forløbet er meget afhængigt af, hvordan du lærer at håndtere sygdommen: Af mennesker som behandles med medicin uden pauser får ca. 25% tilbagefald på 1 år Dette tal stiger til 85% uden medicinsk behandling Ved at bruge psykosocial behandling og undervisning om sygdommen sammen med medicin kan dette tal mindskes til 10%

29 Behandlingsmuligheder. 1.Relationsbehandling 2.Medicinbehandling 3.Psykoterapibehandling 4.Psykosocialbehandling 5.Psykoedukation 6.Kontakt til pårørende, familie og børn 7.Økonomisk sikring 8.Madvaner, kost. 9.Boform 10.Fysioterapi 11.Hjælp til behandling af evt. misbrug Forskellige mennesker har også forskellige virkning af medicin (og bivirkninger i forskellige grad) Det er vigtigt med samarbejde omkring din behandling Det er vigtigt at komme tidligt i behandling

30 Medicinsk behandling Psykofarmaka: en fælles betegnelse for medicin til alle sindslidelser. en behandlingsform som sjældent stå alene. behandler symptomer, ikke sygdommen Undergrupper: antipsykotisk medicin - midler mod psykose antidepressiv medicin - midler mod depression stemmningsstabiliserede medicin angstdæmpende medicin- berøligende medicin sovemedicin Medicin mod nogle bivirkningerne

31 Dopaminhypotesen

32 Antipsykotika Man ved at mennesker med skizofreni har en øget følsomhed overfor aktivering af dopaminsystemet Antipsykotisk medicin forhindrer overstimulering af dopaminsystemet Alle slags antipsykotika skal som udgangspunkt kunne blokere dopamin receptorer (D2) for at virke antipsykotisk

33 Præperater Nyerere: Abilify - Risperdal - Invega - Zyprexa - Solian - Seroquel - Zeldox - Serdolect - Xeplion - Lurasidon Ældre: Trilafon - Cisordinol - leponex

34 Bivirkninger ved antipsykotisk medicin Bevægelsesforstyrrelser: Uro, trippende eller langsomme bevægelser, krampeligende bevægelser, ufrivillige mundbevægelser, muskestivhed, ruysten... Autonome birvirkninger: Mundtørhed, hård mave, uklart syn, svimmelhed, hjertebanken og vandladningsbesvær. Hormoforstyrrelser: Menstruelle forandringer, nedsat sexlyst, bryst-spændning, evt. mælke-dannelse Vægtøgning Psykiske bivirkninger: kan ofte minde om skizofreniens egne symptomer, kanvære: Træthed, sløvhed, følelsesmæssig fladhed, indre uro, inaktivitet og depressions symptomer.

35 Psykologisk behandling Samtaler, bl.a. for at få hjælp til: at leve med sygdommen mindske ydre stress dæmpe de symptomer sygdommen giver blive mere bevidst om egen tanker og handling at tænke anderledes, mere realtistisk i givne situationer...

36 Kognitiv terapi Det er vores måde at tænke om en situation, som bestemmer, hvordan vi reagerer følelsesmæssigt og handlemæssigt - ikke situationen i sig selv. tanker er hypoteser, ikke endegyldige sandheder. Fokus er at bearbejde forvrænget tankeindhold og på den måde lindre pinefulde følelsesmæssige tilstand og ændre adfærdsmønstre, der er uhensigtsmæssige.

37 Psykosocial behandling Træne i almindelige daglige færdigheder: øve sig i/træne det som er svært øve sig i/træne kontakt med andre øve sig i/træne det som der evt. tales om i samtalerne Kan foregå individuelt eller i grupper

38 Stress og forebyggelse at tilbagefald Lav en plan over din dag så den bliver forudsigelig og struktureret Være opmærksom på hvad der gør dig stresset (indre og ydre stress) Sørg for at have en god søvnrytme - sov 7-9 timer hver nat Tillad dig at tage #time-out Undgå overbelastning og impulsive gøremål tage et problem ad gangen Tag tingene afslappet tal om dit besvær og problemer med en person, som du kan stole på Giv ros til dig selv Spis sundt og regelmæssigt Gør de ting som du finder glæde ved f.eks. tegne, løbe, høre musik,

39 At leve med skizofreni Livskvaliteten afhænger af: Hvor meget du er plaget af symptomer depression - angst psykotiske symptomer negative symptomer Hvor meget du er plæget af bivirkninger fra bevægeappartet hormonelle f.eks. seksuelle problemer, menstruationsforstyrrelser Et godt socialt liv bolig og penge familie og venner aktiviteter Kommunikation: en af de vigtigste forudsætning for vores livstilfredshed og lykke mellem dig og din behandler er en vigtig forudsætning for at forstå din sygdom og dens behandling.

40 Vigtige ting at huske på i behandlingen Ressourcer - styrke og lægge vægt på gode sider Lægge vægt på små skridt Tage medansvar, have medindflydelse på din behandling Det er vigtigt at komme tidligt i behandling Kombination af flere behandlingstilbud (medicin, samtale, aktivitet) giver det bedste behandlingsresultat Undgå tilbagefald.

41