Markedsrapport Spanien

Transkript

1 Markedsrapport Spanien UDGIVET AF DANSK ERHVERV Baggrund Spanien har siden landet blev medlem af EU haft en solid vækst i takt med de øvrige store europæiske økonomier. Især i de sidste år før finanskrisen ramte, gik det hurtigt fremad. Et lavt renteniveau havde skabt grobund for en høj grad af lånefinansiering i den private sektor, og boligmarkedet var på sit højeste. Netop derfor ramte det Spanien rigtig hårdt, da boligboblen bristede, og finanskrisen ramte. Siden krisen har Spanien forsøgt at reetablere økonomien. Det går godt på flere parametre, men arbejdsløsheden er stadig meget høj. Økonomiske nøgletal for Spanien (skøn) Real BNP-vækst (pct.) -2,9 -,7,4 3,2 3,3 2,4 Inflation CPI (pct.) 2,4,4-0, -0,5-0,3,5 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 92,4 04,5 8,3 6,9 7,2 5,9 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) -0,2,5,,4,9,6 Arbejdsløshed (pct.) 24,8 26, 24,4 22, 9,7 7,6 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt Økonomisk udvikling Spaniens boligsektor var kraftigt voksende i årene op til krisen. Skattefradrag på boliglån og en lav rente gjorde det meget attraktivt at komme ud på boligmarkedet. Huspriserne steg voldsomt op igennem 00 erne faktisk fordobledes kvadratmeterprisen fra 2000 til På dette tidspunkt var byggesektoren en stor bidragsyder til det spanske BNP, da de stigende huspriser og det lave renteniveau gav spanierne motivation til at låne penge til at bygge huse, som de så kunne sælge videre. Da finanskrisen ramte, fulgte boligmarkedet med. Byggesektoren havde beskæftiget en masse spaniere, så da den gik i stå, steg arbejdsløsheden voldsomt. Industrisektoren og turismen led også voldsomme tab, hvilket yderligere forhøjede ledigheden. På daværende tidspunkt var 20 pct. af spanierne ansat på tidsbegrænsede kontrakter, hvorfor det var relativt nemt for virksomhederne at afskedige deres ansatte. Den stigende ledighed og de faldende huspriser var to af de store grunde til, at Spanien kom ind i en recession, der skulle vare helt op til 203. Faktisk steg ledigheden til over 20 pct. af befolkningen, hvilket er usædvanligt højt sammenlignet med de øvrige lande i Eurozonen. De høje ledighedstal fortsatte i de

2 efterfølgende år, men begyndte endelig at aftage, da Spanien kom ud af recessionen i 204. Først i 206 kom niveauet under de 20 pct. igen. Den seneste positive udvikling i ledigheden, som delvist skyldes oprettelsen af million nye jobs siden 205, har en stor effekt på privatforbruget. I 205 voksede dette med 2,9 pct. og 206 ser ud til at ende med i stigning på 3, pct. Den voksende inflation kan modvirke effekterne fra ledighedsudviklingen på sigt, men er på nuværende tidspunkt stadig lav. Spaniens økonomi er domineret af privatforbruget, der udgør omkring 60 pct. af BNP. Netop derfor er den faldende ledighed en nøglefaktor til den relativt høje BNP-vækst, som Spanien møder for tiden. I 205 voksede BNP med hele 3,2 pct., og 206 ser ud til at ende med en stigning på 3,3 pct. Investeringer og offentligt forbrug udgør hver især ca. 20 pct. af BNP, og nettoeksporten har de evt. resterende få pct. point. Det lave bidrag fra nettoeksporten skal udelukkende ses som et udtryk for, at den indenlandske efterspørgsel også har ført til øget import. Spanien er nemlig en meget åben økonomi, og deres eksport fylder 33 pct. ift. BNP. Billig arbejdskraft og øget produktivitet har gjort spanske varer meget konkurrencedygtige i udlandet. Den øgede eksport gjorde, at Spanien for første gang i mere end 20 år havde overskud på betalingsbalancen i 203. Den spillede desuden en stor rolle i at få Spanien ud af recessionen i 204. Før finanskrisen ramte Spanien havde regeringen ført en solid finanspolitik, der sikrede overskud på de offentlige finanser. Da krisen begyndte valgte de at føre en ekspansiv finanspolitik for at hjælpe økonomien med at overleve. Det medførte dog, at der allerede i 2009 var et massivt budgetunderskud på pct. af BNP. Efterfølgende havde regeringen derfor intet andet valg end at stramme finanspolitikken. Den offentlige gæld er stadig høj i Spanien. Derfor har den spanske regering annonceret, at der vil komme skattestigninger i 207 for virksomheder, samt på alkohol og tobak. Regeringen sigter efter at hente yderligere 5 milliarder euro årligt i skatteprovenu, så gældniveauet kan nå ned på målet for 207. Spaniens handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Spanske investeringer i Danmark (beholdning 205) Danske investeringer i Spanien (beholdning 205) Dansk vareeksport til Spanien 206 Dansk vareimport fra Spanien 206 Ja,4 mia. DKK 23,3 mia. DKK 3,6 mia. DKK 9,5 mia. DKK Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO MARKEDSRAPPORT SPANIEN 2

3 Politisk udvikling Traditionelt har de to store partier i Spanien, det konservative Partido Popular (PP) og det socialistiske Partido Socialista Obrero Español (PSOE), domineret spansk politik. Det ændrede sig dog i 205, da de to partier mistede meget af deres tilslutning blandt vælgerne. Resultatet var opstanden af nye partier, som det venstreorienterede Podemos og det liberale Ciudadanos. Den seneste valg blev afholdt i december 205, men der kunne ikke dannes en flertalsregering. Derfor blev der afholdt nyt valg i juni 206. Valget ændrede ikke den parlamentariske situation betydeligt, men Partido Popular gik en smule frem. Efter 9 måneder uden en regering blev der endelig dannet flertal for Mariano Rajoy (PP) som premierminister. Dog er der tale om en mindretalsregering, så det er uklart, hvor skrøbelig den vil vise sig på sigt. Spanien på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) Kilde: Se kildeanvisning på sidste side 28 (ud af 80) WIPO s Global Innovation Index 28 (ud af 28) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 32 (ud af 90) 85 (ud af 90) 62 (ud af 90) 32 (ud af 90) (ud af 90) 29 (ud af 90) World Economic Forum s Global Competitiveness Index 32 (ud af 38) Transparency Internationals Corruption by country v (efter lavest niveau) 4 (ud af 76) Markedsmuligheder Landbrugssektoren Spanien er EU s næststørste land målt på areal, og næsten halvdelen af dette bliver brugt på landbrug. Landet er storeksportør af mange landbrugsvarer og udmærker sig især ved at være verdens største producent af oliven og olivenolie. Hvis man alene kigger inden for EU s grænser, er de også den største producent af fisk, frugt og grøntsager. Desuden er Spanien en stor kødproducent. I 205 eksporterede de,52 mio. tons kød, og hele 20 pct. af arbejdsstyrken i fødevareindustrien er beskæftiget i kødproduktion. Især svinekød bliver produceret i store mængder her er Spanien verdens femtestørste eksportnation. MARKEDSRAPPORT SPANIEN 3

4 Det spanske landbrug har længe været i gang med en miljømæssig modernisering, og her er klare markedsmuligheder for danske virksomheder. I Danmark forskes der allerede i miljøeffektive landbrugsteknologier, og det er attraktivt for spanierne, der ikke er så langt i forskningen. F.eks. biogasanlæg til husdyrgødning forventes at være en afgørende markedsmulighed for danske virksomheder. 0 største danske eksportvarer til Spanien 206. Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter 634 mio. kr. 2. Passagerskibe, krydstogtskibe og lignende fartøjer 298 mio. kr. 3. Blød hvede og blandsæd af hvede og rug 29 mio. kr. 4. Kød af hornkvæg, udbenet, fersk eller kølet 236 mio. kr. 5. Enzymer og tilberedte enzymer 92 mio. kr. 6. Frisk mozzarella 90 mio. kr. 7. Varer af jern og stål 49 mio. kr. 8. Torsk af arten Gadus morhua, fersk eller kølet 29 mio. kr. 9. Reagensmidler på underlag 25 mio. kr. 0 Glasfibre, inkl. glasuld, og varer deraf 2 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik Dansk vareeksport til Spanien fra december 205 til december 206 Mia. kr.,4,2 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kilde: Danmarks Statistik Vareeksport MARKEDSRAPPORT SPANIEN 4

5 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Spanien januar til oktober 206 Færdigvarer og andre varer 7% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 24% Maskiner og transportmidler 23% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 3% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 9% Kemikalier og kemiske produkter 24% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Spanien Dansk vareeksport til Spanien fra 202 til 207 Mia. kr. 6 4 Skøn Samlet vareeksport fra Danmark Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. MARKEDSRAPPORT SPANIEN 5

6 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Spanien Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten Jan- Okt.447, 0.935, , ,.38, Vækst mio. År-t-dato -.709, -5,8.442,3 54,5 272,9 272,9 3,0% -4,5% 3,2% 4,2% 2,5% 2,5% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv , , , , , 353,0 Kød og kødvarer 660,6 597,3 606,7 70,6 568,4-2,3 Mejeriprodukter og fugleæg 60,9 684,7 62,3 602,4 460,4-34,9 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 505,6 58,0 567,7 550,7 554,5 0,2 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 374,5 40,4 548,9 408,8 283, -5, Malme og metalaffald 98,8 25,9 288,8 72,9 05,8-28,3 Tekstilfibre (undt. uldtops) og affald 60,6 82,2 47,6 22,8 93,7-7,6 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 207, 85,0 729,5 8, 3,2-26,2 Kemikalier og kemiske produkter 2.307,7 2.83,3 3.84,3 3.6, ,6-47,8 Medicinske og pharmaceutiske produkter.26,6.620,3.958, ,3.632,7-53,8 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 509,4 545,5 67,0 58,0 530,2 9,4 Organiske kemikalier 225,5 254,6 254,4 220,7 202,9 5,6 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata.047,0 887,0 937,.055,2 952,0 9,4 Metalvarer, i.a.n. 443,2 337, 326,6 375,8 364,3 39,2 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 58,4 7,7 43,4 98,6 96,3 7,6 Ikke jernholdige metaller 27,0 4,5 3,6 27,3 99,0-8,8 Maskiner og transportmidler 2.97, , , 3.07, ,5 20, Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 925,7 852,5 837,6 983,3 828, -3,2 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; 859,0 486,3 543,6 62, 573,4 46,8 Kraftmaskiner og motorer 445,9 254,9 76,2 448,9 93,9-226,7 Færdigvarer og andre varer.944,7.773, ,9 2.84,2.925,0 02,4 Beklædningsgenstande og -tilbehør 76,8 765,0 974,.00,6 862,5-5,6 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 343,7 295,5 282,5 348,3 352,7 90,3 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 427,4 286,8 303,6 330,3 287,2 3,4 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT SPANIEN 6

7 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden ( British Chamber of Commerce in Denmark ( Dansk-Tysk Handelskammer ( Embassy of the United States of America ( Udenrigsministeriet ( Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 00 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 89 lande, klik her: World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 40 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT SPANIEN 7