Vejledningskompetencer
|
|
- Anita Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledningskompetencer Denne tekst handler om vejledning. Nærmere bestemt den vejledning, som finder sted på folkeskolerne i og om emner, hvor IT kan og vil anvendes. Der er fra Undervisningsministeriet, krav om at IT i undervisningen skal opkvalificeres og anvendes i den udstrækning, hvor det er praktisk muligt. Disse krav er beskrevet i Fælles Mål for de enkelte fag. Desuden er nedenstående tydeligt indikation for den indsats, der ydes på området: Regeringens handlingsplan for it i folkeskolen udmøntes nu. Der er i alt for årene afsat 495 mio. kr. til initiativet. I henhold til aftale om finansloven for 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der afsat 75,0 mio. kr. i 2004, 120,0 mio. kr. i 2005 og 150,0 mio. kr. i hvert af årene 2006 og 2007 til "IT i folkeskolen". Midlerne anvendes til tilskud til indkøb af computere til 3. klassetrin samt øget faglig brug af it på alle klassetrin, herunder i specialundervisningen, efteruddannelse af lærere og udvikling af nye organisations- og undervisningsformer. 1 Mange skoler har tilsluttet sig Junior PC-Kørekort -ordningen (JPCK), for at have en overordnet handleplan på IT- og medieområdet. Der uddannes specialiserede koordinatorer til at vejlede i, hvordan man kan inddrage IT i den daglige undervisning. JPCK er i princippet overflødig, når nu det hele allerede er i Fælles Mål. Men JPCK er alligevel med til at give det fornødne overblik, især for de lærere som ikke umiddelbart kan overskue alle mulighederne. Det samme gør sig i store træk gældende for IT-vejlederen på skolerne. Denne person skal have det fornødne overblik over programmer, medieudstyr, netværk og lignede for at kunne vejlede og bistå kolleger i inddragelsen og anvendelse at dette. Begge dele handler om det samme: Hvordan bruger vi IT i undervisningen, uden at det bliver et nyt fag, men så eleverne udvikler kompetencer i forhold til en naturlig og afslappet tilgang til disse værktøjer. Generelle problemstillinger Problemstilling er måske en overdrivelse i forhold til hensigten, men for mange ITurutinerede lærere er det, det mest benyttede ord i denne sammenhæng. For andre opstår problematikken først når strømmen går, når serveren går ned eller andre ting som gør en PC uanvendelig til det planlagte arbejde. Der er derfor mange aspekter at tage hensyn til. Jeg mener derfor, man skal være tydelig i sin funktion og i de spørgsmål, man stiller i vejledningssituationen. Vejlederens kolleger skal altså forstå forskellen på det at bistå en urutineret og det at være gæstelærer i klasserummet. Vejlederens opgave er altså ikke undervisning. Omvendt skal vejledningen ind i mellem være tydelig i den pågældende undervisning. Både for at pege på konkrete ting i den aktuelle situation, men også som backup for de eventuelle problemstillinger, som fra lærerens side var forventet. Det kunne være praktiske problemer med at gemme på en server eller kontakt med en netværksprinter og lignende. Vejledning med observatør Forud for min vejledning af Alice, havde jeg modtaget en besked om hvad vejledningen skulle handle om. 1 Claus B. Jensen Side 1/6
2 Vejledningen var altså på denne måde forberedt af Alice, og derfor også fra min side da vi begge på forhånd har fået sat en beskrivelse på dele af forløbet. I beskeden står flere punkter som Alice ønsker vejledning i, men det overordnede er dog de første punkter, som det også fremgår. Her følger oplægget fra Alice, som blev modtaget ca. 3 dage før det aftalte møde: Kære Vejleder! Blandt mange af de IT spørgsmål jeg har, vil jeg gerne bede om din hjælp til følgende: 1. Jeg vil gerne optage digital video og vise det på Smart Board. Hvordan gør jeg det? 2. Jeg vil gerne bruge ElevIntra i 4. klasse. Bl.a. som digital portefolio. - Hvordan gemmer eleverne lettest deres arbejde? - Hvor og hvordan kan de gemme billeder, lydfiler og video? - Hvordan gemmer/indlæser jeg længere tekster evt. med billeder til eleverne i ElevIntra? - For at slette nogle gamle dokumenter på 4.B s ElevIntra forlanges en kode. Hvordan ændre jeg denne kode? - Kan man gemme præsentations programmer som f.eks. Mediator og Den levende Bog? Punkt 1. er det vigtigste for mig lige nu! Men hvis du har nogle idéer til et forløb i 4. kl. vil jeg meget gerne vejledes i det du bestemmer. 2 Som det fremgår af teksten, er der flere tekniske spørgsmål, som trænger sig på. Hvor det burde være pædagogiske spørgsmål, man stillede til en pædagogisk vejleder. Det at vejlederen har en dobbeltrolle i forhold til både pædagogik samt teknik, medvirker til flere situationer, hvor teknikken overskygger alt andet. Bl.a. er min egen vejledning af ovenstående kollega et tydeligt eksempel. Jeg havde under selve vejledningen en flue på væggen, der observerede på processen. Denne flue lagde i høj grad mærke til denne forstyrrelse, som det tekniske medvirkede til. Starten var noget forvirret da alle medbragte bærbare pc'er som voldte log-on problemer. Det tog for lang tid og fjernede fokus. 3 Efterfølgende har jeg i endnu højere grad været opmærksom på dette, og forsøgt at løse disse tekniske spørgsmål/problemer, uden at tage tid fra den pædagogiske del at en vejledning. Dette har jeg bl.a. gjort ved at tage problem-computeren med mig i stedet for at ordne den under mødet. En anden måde er, at dele vejledningen op. Først snakker man en ½ time om det pædagogiske og først da stilles spørgsmål til det tekniske. Dette medfører dog andre problemer. Men det i den enkelte vejledningssituation, man må vurdere, hvilken løsning der virker. Til stede ved vejledningen var Alice og to andre lærere fra 4. årgangsteam. Forløbet her var tænkt til begge 4. klasserne, og derfor var det hensigtsmæssigt, at alle deltagende lærere var med til denne indledende vejledning. 2 Alice, Fiktiv navn, men reel lærer og min kollega. 3 Flemming Laustsen, Flue på væggen Claus B. Jensen Side 2/6
3 Efter indledende tumult omkring de førnævnte PC er, startede snakken om det, det egentlig skulle handle om, nemlig digital video. Alice spørger direkte til hvorvidt det vil kunne lade sig gøre at optage og afspille video i klassen, hvortil jeg svarer med en længere teknisk redegørelse i forhold til muligheder og løsningsforslag. Alice starter med at formulere sine problemer og ønsker. Hun spørger: "kan det lade sig gøre?" og Claus forklarer og beskriver. Alice og kollega spørger til og jeg har den opfattelse at hun forstår hvad der skal ske. På dette tidspunkt går diskussionen livligt om andre løsningsmuligheder end dem Claus har redegjort for. Denne del kommer der dog ingen løsninger ud af. Claus runder af med "det skal I". Han vil forberede den tekniske side og overlader brug og pædagogik til Alice. 4 Som det her fremgår, bruges der meget tid på teknisk assistance frem for pædagogisk vejledning. Dette er jo nok konsekvensen af, at Alice på forhånd har set disse tekniske problemer, som kan opstå i undervisningen. Jeg er derfor nødt til at tage ordet under vejledningen, og afslutte denne del for at kunne gå videre. Nu skiftes der emne. Forvirringen er stadig stor pga. den bærbare. Elev-Intra s muligheder er nu på bordet. Alice spørger til og Claus skitserer. Alice har til denne del selv medbragt brugermanualer til Elevintra som hun giver Claus, der lover at distribuere. På dette sted i samtalen lægger Claus igen ansvaret ud til lærerne. "I skal selv sætte jer ind i det på forhånd". I min efterfølgende samtale med Claus får jeg at vide at det er bevidst m.h.t. arbejdsbyrden, hvis man som vejleder skal lave hele arbejdet for lærerne. Alices kollega stiller under hele samtalen centrale forståelsesmæssige spørgsmål til problematikken. Mon Alice helt forstår hvad der sker? 5 Fluens afsluttende bemærkning kan være de tanker man sidder tilbage med. Man skal i de tilfælde, hvor man har denne følelse sørge for at lave en grundig opsummering eller på anden vis få samlet op så både lærer og vejleder går fra mødet med en god fornemmelse. Jeg havde selv indtrykket af, at Alice vidste hvad der skulle ske nu. Ovenstående Vejledning er langt mere pædagogisk orienteret, da Alice har et godt forhåndskendskab til Elev-Intra. Trods det bliver Jeg nødt til at runde emnet omkring Webside af, da den igen tager en teknisk drejning, og ikke længere handler om faglige mål, men om Websidernes kapacitet i forhold til billeder og video. Opsummering med vejlederøjne Den Pædagogiske IT-Vejleder, skal, som navnet siger, vejlede i pædagogisk anvendelse af IT. Men der er mange farer der lurer i denne funktion. Hvis denne vejleder, også er teknisk ansvarlig på skolen, vil det føre til en dobbeltrolle. - Hvis vejlederen nu kan løse de tekniske problemer også. Så er det meget nærliggende at få disse løst her og nu. Men det er ofte tid der går fra den pædagogiske snak, som burde have været grundlaget for vejledningen. 4 Flemming Laustsen, Flue på væggen 5 Flemming Laustsen, Flue på væggen Claus B. Jensen Side 3/6
4 Nu skiftes der emne. Forvirringen er stadig stor pga. den bærbare. ElevIntra s muligheder er nu på bordet. Alice spørger til og Claus skitserer. 6 Ovenstående citat er fra de notater, som en observatør noterede under mødet. Man kan i høj grad ud fra disse notater spore en stor uro omkring den tekniske inddragelse i det pædagogiske møde. Omvendt skal man passe på ikke at afvise problemerne, men derimod være tydelig i sin funktion. Det bør altså være klart, hvornår man er teknikker, og hvornår man er pædagogisk vejleder. Sådan bør det også være, når man er i undervisningsrummet. Men her er det meget svært ikke at løse de tekniske vanskeligheder, når de opstår. Men igen vil dette tage tiden fra en undervisning eller noget andet væsentlig. Man kan på den måde hurtigt veksle tiden med børnene eller kollegerne til tid sammen med en maskine. Observation af en vejledning Tirsdag den. 5/ besøg på Vester Hornum Skole ved Kim. Kim havde på forhånd lavet en beskrivelse af, hvad vejledningen skulle handle om. Denne beskrivelse følger her: Brug af IT i forbindelse med avis projekt Skriv til avisen Hvert år i uge 44 kæmper Danmarks skoleelever om danmarksmesterskabet i avismageri. Konkurrencen "Skriv til avisen" henvender sig til grundskolernes klasser. Deltagerne skal på en uge producere en A3-avis på fire sider om årets tema. Der er to kategorier: og klasser. "Skriv til avisen" arrangeres af Avisen i Undervisningen i samarbejde med dagbladene og Danmarks Skolebibliotekarer. Skolebibliotekaren er skolens kontaktperson i forbindelse med konkurrencen. Projektet i forhold til fælles mål Der arbejdes med layout og skriftformer, æstetisk og funktionelt, i såvel elevernes egne produkter som i færdige publikationer. Responsarbejde og redigeringsfaser er integrerede dele af skriveprocessen. Eleverne skal [bl.a.] arbejde med at indsamle og udvælge stof til egne tekster disponere og organisere både kortere og længere tekster anvende sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed vurdere og bearbejde egne og andres tekster både hvad angår indhold og udformning anvende layout, skrift, illustrering og andre grafiske virkemidler anvende forskellige funktioner i tekstbehandling, desktoppublishing og præsentationsprogrammer. Endvidere fremgår det under den indledende snak, at den vejledte lærer (Alice) har været på kursus i avisskrivning, hvor hun blev anbefalet at bruge Word eller Publisher. Kim og Alice's team kolleger skal desuden mødes på et senere tidspunkt for at få rammerne lagt mere præcist op til emneugen. 7 Vejledningsforløbet i hovedtræk følger her: Kim (K) spørger til tidsrammen, organisering og indhold på projektet. Desuden spørger han til hvordan projektet skal indledes. Denne indledende seance foregår med korte, klare spørgsmål og svares med samme form. 6 Flemming Laustsen, Flue på væggen 7 Alice, Fiktiv navn, men reel lærer og kollega til Kim har skrevet teksten. Claus B. Jensen Side 4/6
5 Projektindledningssnakken fører dog frem Alice's (A) egentlige formål med vejledningen. Hvilket af to programmer skal hun og klassen benytte under skrivningen? Word eller Publisher? K Anbefaler Publisher da det har flere muligheder til et sådan projekt. A er dog ikke overbevist. Her følger der en lang snak, hvor K forsøger at "sælge" programmet, og A mangler flere beviser for Publishers kvaliteter. Blandt K's argumenter er muligheden for at bruge en layout-skabelon, som udgangspunkt i arbejdet, og viser en 13 sider lang letlæselig illustrativ manual til programmet. A spørger lidt til denne manual og til hvilket omfang, der skal undervises i brugen af programmet. - KOMMENTAR - Min tanke var her, at denne snak om programmet skulle have været vekslet til en demonstration af programmet. 10 min. hvor man viser opstart samt indsættelse af tekst- og billedboks. Dette mener jeg kunne have overbevist A om fordelene ved Publisher ifht. Word i denne situation. Vejledningen drejer nu over i spørgsmål omkring, hvilke tekniske hjælpemidler A ønsker at benytte. Bl.a. kamera. Kim informerer i den forbindelse om ophavsret. Snakken drejer nu ind på beskæring af billeder, hvortil K anbefaler skolens Paint Shop Pro (PSP) til dette arbejde. A fortæller at hun ikke kender dette program. Hvilket jo kan betyde, at hun også er nødt til at sætte sig lidt ind i dette. - KOMMENTAR - A siger hun kender Word på forhånd. Måske ville det kunne klare denne billedbeskæring på det helt grundlæggende niveau. Det vil jo betyde, at A ikke nødvendigvis skal sætte sig ind i PSP på forhånd også. K spørger dernæst til projektets mål. A svarer med det samme på hvilke danskfaglige mål hun har sat sig med arbejdet. K tilbyder nu at opsummere mødets indhold, men A mener hun har styr på det nu. Som afslutning fastlægges K s opgaver i projektet: Teammøde, Gennemgå kamera og PSP. - KOMMENTAR - Det mest nærliggende at snakke med IT-vejlederen om, havde nok været koncentreret om de IT-faglige mål, i henhold til eks. JPCK. Men i situationen var det et dækkende svar. Havde man haft et skema foran sig med trinmålene for JPCK, var svaret et helt andet. Opsummering med observatørøjne Denne vejledning var i mine øjne stillet godt op. En plan fra læreren til vejlederen så denne på forhånd kunne danne sig en ide om vejledningens indhold. Der var desuden god forståelse om spørgsmålene, der var altså ikke noget, der kom bag på hverken lærer eller vejleder. Dette kunne være tilfældet, hvis lærer forventede at vejleder dækkede undervisning m.m. Der var desuden ingen forstyrrende elementer i form af kolleger, PC, børn eller lignede. Der var altså god ro om mødet. Det er nok svært at opnå hver gang! Det indtryk af A som stod tilbage, var at hun er usikker på PSP og det forholdsvis "simple" billedbeskæring, men til gengæld blev overbevist om at det var Publisher der skal benyttes. A virkede urutineret men frisk på at benytte PC i denne sammenhæng. Ligeledes virker hun klar til at spørge igen, hvis/når det bliver nødvendigt eller ved næste møde. Claus B. Jensen Side 5/6
6 Vejlednings-pointe Hvad kan man lære af dette? De ting der ofte går galt, ville jo være hensigtsmæssige at fjerne. Man det er dog ikke altid muligt. Det der erfaringsmæssigt går galt, og man IKKE kan gøre noget ved på forhånd, er situationer hvor man misforstår hinanden, eller misforstår de mål, som er stillet op. Det drejer sig om menneskelige fejl uden relation til hverken en dårlig plan eller manglende forberedelse. Blandt de ting man kan gøre noget ved, er bl.a. lægge en dagsorden for mødet, som begge ovenstående tilfælde er eksempel på, samt at fjerne eller ignorere de PC er, man ved vil forstyrre samtalen. Skal de ikke være en del af mødet, så fjernes de. Ligesådan kan man vurdere, hvorvidt der bør være andre kolleger i vejledningslokalet. Er der risiko for forstyrrelser, og dette vil være uhensigtsmæssigt, så holder man mødet et sted, hvor man ikke bliver forstyrret. Desuden skal man i hver enkelt tilfælde, vurdere om vejledningen bør være opdelt i en teknisk samt en pædagogisk del, så man undgår en sammenblanding, hvor det tekniske fylder tiden og hovedet. Min pointe er hermed, at ro, struktur og forståelse er væsentlige elementer i en succesfuld vejledningssituation. Ikke at de er enestående, men nærmere at de ofte er oversete. God forberedelse, didaktiske overvejelser og faglige mål er mere åbenlyse at inddrage, og bliver derfor ikke glemt. Claus B. Jensen Side 6/6
Evaluering af et vejledningsforløb.
Evaluering af et vejledningsforløb. - med problematiseringer fra konkret vejledningssamtale Kilde: clipart.dk Intro Som baggrund for nedenstående er der gennemført to vejledningssamtaler i praksis. Undertegnede
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereLundebakkeskolens. IT-trinmål
Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereSTYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne
1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte
Læs mereIndhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7
Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereIT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011. På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag.
HILLERSLEV SKOLE IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet 2011 På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag. For at synliggøre dette har vi udarbejdet følgende
Læs merePædagogisk læringscenter Bjedstrup Skole og Børnehus 04-12-2011
IT handleplan Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Bjedstrup Skole & Børnehus. Efter hvert skoleår evaluerer de ansatte på skolen IT-handleplanen på form og indhold, og den tilpasses
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereSa gor / dog noget O M
O Sa gor / dog noget T D A O M K E R I Indhold En kombination af formidlings- og vurderingsøvelser, hvor eleverne skal lære at vurdere, hvordan man sætter fokus på og forandrer utilfredsstillende situationer
Læs mereIt-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse
Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereProjektopgaven Elise Smiths Skole
Projektopgaven Elise Smiths Skole Slutmål for projektopgaven på Elise Smiths Skole Eleverne skal have ejerskab over deres projektopgave. Eleverne skal kunne fordybe sig i en arbejdsproces. Eleverne skal
Læs mereKunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen
Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne bruge piletasterne Kunne bruge musen enter, shift-, mellemrums- og backspacetasters navn og brug Kunne udføre simple skriveopgaver
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSorgpolitik for Sorø Akademis Skole
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereVEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige
VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige
Læs mereTornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder
Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder 1 At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder
Læs mereVEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors
VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens
Læs mereResultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen
Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen på Nordby Skole. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med undersøgelsen 3 2. Tilfredsheden med de trådløse netværket på Nordby Skole 4 2.1 Tilfredsheden
Læs mereDet didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK
Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereMEDIE- & IT HANDLEPLAN FOR MØLDRUP SKOLE
Som en del af arbejdet med IT handleplanen på Møldrup skole indeholder denne plan en udførlig beskrivelse af progressionen i elevernes kompetenceudvikling som en integreret del af undervisningen MEDIE-
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereModul 1: Vejledning BESKRIVELSE AF DEN SKOLEKULTUR, DER ER GÆLDENDE FOR MIN HVAD KARAKTERISERER DEN VEJLEDNING, DER FINDER STED PÅ MIN SKOLE LIGE NU.
Modul 1: Vejledning BESKRIVELSE AF DEN SKOLEKULTUR, DER ER GÆLDENDE FOR MIN SKOLE LIGE NU. Skolen er en almindelig folkeskole med 400 elever, specialcenter og ca. 50 ansatte. Skolens elever repræsenterer
Læs mereSpørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..
Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereFørste lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet
Sæbebobler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 22 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om sæbebobler Se punkt 1 i
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs mereDeltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.
Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og
Læs mereFORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning
FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale
Læs mereVEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors
VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde
Læs mereBogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration
Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereKursuskalender (oversigt) IT-KURSER. Kursusbeskrivelse: Målgruppe: Begyndere. Lay-out Formål: (MS Publisher) xx/xx 200x kl. xx.xx
XX Skole (oversigt) 200x/200x IT-KURSER Kursusnavn: Log on (startkursus nye lærere) Tekstbehandling (begyndere) Målgruppe: Begyndere Tekstbehandling (øvede) XX Skoles programmer Lay-out (MS Publisher)
Læs mere1. Hvilke problemstilinger?
Elevmaterialer 1. Hvilke problemstilinger? Herunder skal du skrive så mange problemstillinger, du kan komme i tanker om. En problemstilling indeholder et problem, der er formuleret så konkret, at du har
Læs mereFokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer
Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereIndhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12
Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme
Læs mereIld en farlig ven. Lærervejledning. Indholdsfortegnelse. 1.0 Om Ild en farlig ven... s Timeforbrug... s Pædagogik... s.
Ild en farlig ven Lærervejledning Indholdsfortegnelse 1.0 Om Ild en farlig ven... s.2 2.0 Timeforbrug... s.2 3.0 Pædagogik... s.2 4.0 Gruppedynamik... s.2 5.0 Undervisningsmateriale... s.3 6.0 Trinmål
Læs mereDet gode møde. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
1 Det gode møde Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Gode råd til mødeforberedelsen... 4 Formål... 5 Mødetype/rammer... 5 Deltagere... 6 Mødeindkaldelse... 7 Afholdelse af mødet...
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereSamtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.
Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning
Læs mereBordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre
Læs mereFaglig kvalitet og digitale kompetencer. Indholdfortegnelse: Undervisningsforløbet... 2 Fælles mål og JPCK mål... 3 Konklusion...
Faglig kvalitet og digitale kompetencer Indholdfortegnelse: Undervisningsforløbet... 2 Fælles mål og JPCK mål... 3 Konklusion... 5 1 Undervisningsforløbet Jeg vil skrive om et forløb om efterårsdigte i
Læs mereFå det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK
UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige
Læs mereENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN
ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN Medielæseplan: Formålet med undervisningen er: - at støtte og udvikle elevernes virke-, læse- og lærelyst - at eleverne udvikler tidssvarende it og mediekompetencer - at lære
Læs mereLæremidler og Læreprocesser
TEMA 2 Læremidler og Læreprocesser - Lav din egen matematikbog 1 Indholdsfortegnelse Intro s. 3 Krav til eleverne.. s. 3 Tidsramme s. 3 It-faglige mål.s. 4 Fag-faglige mål s. 4 Pædagogiske og didaktiske
Læs mereLæreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre
Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereI forløbet arbejdes der med danskfagets færdigheds- og vidensmål inden for kompetenceområderne fremstilling og kommunikation.
Danskforløb 1.-2. klassetrin: Folder til nye elever på skolen Forløbet er entreprenørielt ved fokusering på, at eleverne udvikler ideer på baggrund af viden og erfaringer, og at de gennem deres handlinger
Læs mereSpørgetime Redigeret 15/ Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.
Dagsorden for spørgetime: Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm. Til slut sætter I jeres produkter op så de er klar til at blive præsenteret.
Læs mereMøder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Rudolf Steiner-Skolen i Odense. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Januar 2018
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Rudolf Steiner-Skolen i Odense Dato: 23. januar 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Januar 2018 UMV en indeholder de fire faser,
Læs merePolitikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017
Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne 9. september 2017 Digitaliserings- og IT-strategi Udgangspunktet: Den innovative folkeskole et 3-årigt projekt med læringsforsøg en grundlæggende
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereResultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen Kommune
Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen på skolerne i Frederikssund Kommune KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereKan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb
7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereForløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereVirum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015
Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereAnsvar Klasselæreren er ansvarlig for, at klasseteamet implementerer handleplanen. Teamet tager stilling til, om medievejlederen skal inddrages.
MEDIEHANDLEPLAN SKOVVANGSKOLEN sidst red. 7. november 2004 Ansvar Klasselæreren er ansvarlig for, at klasseteamet implementerer handleplanen. Teamet tager stilling til, om medievejlederen skal inddrages.
Læs mereI Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.
Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDon'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!
Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereIT- & MEDIEkompetencer vol. 2.0 Tinglev Skole, august 2013 NH & MA
0.- 3. klasse Mål Programmer/links Klasse behandle udstyret pænt 0. tænde computeren og logge sig på skolens netværk med uni-login. 0. Logge af og lukke rigtigt ned for computeren åbne og lukke programmer
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereLærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.
Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?
DIALOG # 5 Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereAPV 2015. Sammenlignet med APV 2012
APV 2015 Sammenlignet med APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø Hvordan er du alt i alt tilfreds med det fysiske arbejdsmiljø? 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds 2015
Læs mereSådan oversætter du centrale budskaber
Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereIT-integrationsplan Januar 2004
IT-integrationsplan Januar 2004 Erik Kristensen, 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Målsætning for IT-integration...3 Formål...3 Plan...3 1 3 årgang...3 4 7 årgang...3 8 9 årgang...4 Afsluttende bemærkninger...4
Læs mereSådan gennemfører du en advarselssamtale
Sådan gennemfører du en advarselssamtale 09.06.17 Heldigvis er advarselssamtalen en samtale, ledere sjældent har med medarbejderne. Men det betyder også, at få ledere ved, hvordan de skal gribe samtalen
Læs mere