Guide. til dagpengesystemet

Transkript

1 Guide til dagpengesystemet

2 Forord Denne pjece handler om, hvad der sker, når du bliver ledig. Hvilke krav der stilles til dig, hvilke rettigheder du har, og hvad vi kan hjælpe dig med. Du får samtidig et overblik over de vigtigste regler i dagpengesystemet. Som medlem af a-kassen er du forsikret mod tab af lønindtægt under arbejdsløshed. Du får erstatning for manglende lønindtægt i form af dagpenge. A-kassen er en slags forsikringsselskab, og dagpengesystemet er bygget op med forsikringsprincippet, som det grundlæggende princip. Det indebærer på den ene side en ret, og på den anden side nogle forsikringsbetingelser, du skal leve op til for at kunne få dagpenge. Vi er en statsanerkendt a-kasse, der udbetaler statens penge, og vi er derfor også underlagt den lovgivning, der er på området, og som er vedtaget af folketinget. Reglerne på arbejdsløshedsforsikringsområdet er både omfattende og komplicerede, så vi har ikke alt med i denne pjece. Du kan læse mere detaljeret på vores hjemmeside: Du er også altid velkommen til at henvende dig til os, hvis der er noget, du er i tvivl om. Indholdsfortegnelse 3 Hvad sker der, når du bliver ledig 5 6 ugers selvvalgt uddannelse 6 Kom godt i gang med din jobsøgning 8 Krav til din jobsøgning 9 At stå til rådighed for arbejdsmarkedet 10 Selvforskyldt ledig 11 Hvilke ydelser kan du få fra a-kassen 12 Dagpengesatser Hvor længe kan du få dagpenge 13 Fradrag i dagpenge m.v. 14 Supplerende dagpenge 15 Hvad må jeg, når jeg får dagpenge 16 Feriedagpenge 17 Selvstændig virksomhed 19 Sygdom 19 Barsel 19 Udlandet 2

3 Hvad sker der, når du bliver ledig Når du første gang melder dig ledig, har du ret til fire års dagpenge inden for seks år. CV-samtalen Når vi får besked om, at du er meldt ledig, indkalder vi dig til en CV-samtale. Her vil du høre om de muligheder og rettigheder, du har som ledig. Du vil få oplysninger om mulighederne i Jobnet.dk, om hvordan du mest hensigtsmæssigt kan udfylde dit CV på jobnet.dk, om rådighed og jobsøgning og om hvad vi kan tilbyde dig som ledig. Rådighedssamtaler Du skal til rådigheds/vejledningsmøder i a-kassen mindst hver tredje måned, indtil du får fuldtidsjob eller på anden vis forlader dagpengesystemet. Møderne skal have et klart jobperspektiv. Det vil sige, at vi skal sikre os, at det, du har gjort for at bringe dig ud af ledigheden, er fyldestgørende i forhold til lovkravene. Og vi skal tale om, hvad der skal ske fremover. Kontaktforløbet Som ledig indgår du i et individuelt kontaktforløb med dit jobcenter eller din anden aktør(se afsnittet anden aktør nedenfor). Du skal mindst hver tredje måned til en jobsamtale hos dem. Samtalerne skal bruges til at afklare dine kvalifikationer og jobmuligheder, formidle dig job, hjælpe dig med at skrive ansøgninger og diskutere dine aktiveringsønsker og aktiveringsmuligheder. Anden aktør En stor del af beskæftigelsesindsatsen herunder kontaktforløbet er lagt ud til andre aktører. Jobcentret har dog fortsat det overordnede ansvar. Andre aktører kan stå for dele af beskæftigelsesindsatsen. Eller de kan sørge for sammenhængende forløb. Din første kontakt med en anden aktør er ofte, når du efter 3 måneders ledighed skal til den indledende samtale i dit individuelle kontaktforløb. Aktivering Hvis du er mellem 30 og 60 år, skal du have en jobplan og dit første aktiveringstilbud senest efter ni måneders samlet ledighed. Er du fyldt 60 år, skal du aktiveres allerede efter et halvt års ledighed. Hvis du er under 30 år, vil du blive indkaldt til en samtale efter ca. 1 måneds ledighed, med henblik på at du skal i 6 måneders sammenhængende aktivering, når du har været ledig i 3 måneder. Herefter skal du uanset din alder have yderligere tilbud, hver gang 3

4 du har modtaget dagpenge eller anden offentlig forsørgelse i seks måneder. Du har dog pligt til at modtage tilbud i hele ledighedsforløbet, hvis dit jobcenter eller en anden aktør beslutter det. Når du skal aktiveres, skal perioden være på mindst 4 uger. Hvis du har arbejde på deltid, skal du aktiveres i de resterende timer op til fuld tid. Har du arbejde i 20 timer gennemsnitligt om ugen eller mere, har du ikke pligt men stadig ret til aktivering. De almindeligste aktiveringstyper er job med løntilskud, virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering. Samtaler når du er ledig: I jobcentret Tidspunkt I a-kassen Du melder dig ledig O mdr. Du melder dig ledig Jobsamtale hvis du er under 30 år Jobsamtale hvis du er over 30 år. Jobplan med 6 mdrs. aktivering hvis du er under 30 år Jobsamtale Jobplan med aktivering hvis du er fyldt 60 år Jobsamtale Jobplan med aktivering hvis du er år 1 mdr. CV-samtale og vejledningsmøde 3 mdr. Vejledningsmøde 6 mdr. Vejledningsmøde 9 mdr. Vejledningsmøde Jobsamtale fortsat hver 3. måned Aktivering hver 6. md. Hver 3. måned Vejledningsmøde fortsat hver 3. måned Fuldtidsaktivering 2½ år Vejledningsmøde fortsat hver 3. måned 4

5 Seks ugers selvvalgt uddannelse I starten af din ledighedsperiode har du ret til op til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Denne ret har du frem til du har modtaget dagpenge i: 26 uger - Hvis du er under 25 år 39 uger hvis du er fyldt 25 år Hvis du opfylder betingelserne for at deltage i uddannelser efter 6 ugers selvvalgt uddannelse har du ret til at modtage uddannelsesydelse mens du deltager og Jobcentret skal betale deltagergebyret. 6 ugers selvvalgt uddannelse indeholde i realiteten 2 typer af uddannelser: uddannelser der var/er omfattet af reglerne om SVU (Statens Voksenuddannelses Støtte) o disse hedder nu uddannelser på videregående niveau uddannelser der var/er omfattet af reglerne om VEU (Voksen Efteruddannelses Støtte) o disse hedder nu erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Du vil modtage uddannelsesydelse, der som udgangspunkt udgør dagpengemaksimum og du vil kunne modtager transportgodtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Uddannelser på videregående niveau (SVU) Hvilke typer uddannelser der bl.a. kan udbydes: heltidsuddannelse på videregående niveau, som udbydes efter lov om åben uddannelse OG som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse. Videreuddannelse der udbydes efter universitetsloven OG som er uomfattet af en uddannelsesbekendtgørelse. Uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav til uddannelser, der udbydes efter lov om åben uddannelse Uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav til kandidatuddannelse der udbydes efter universitetsloven Masteruddannelser der udbydes efter universitetsloven Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau (VEU AMU EUD) Hvilke uddannelser der bl.a. kan udbydes: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) der udbydes efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser Enkeltfag på erhvervsuddannelser (EUD) efter lov om åben uddannelse 5

6 Særligt om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU og AMU) Det er en betingelse for at deltage i erhvervsrettet voksen- og efter uddannelse, at du ikke har en uddannelse der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelsesniveau. Det betyder bl.a. at fotografer kan, mens hvis du er journalist, korrespondent, BA er eller kandidat, kan du ikke få udbetalt uddannelsesydelse til disse uddannelser, med mindre du ikke har anvendt din uddannelse i 5 år. Bekræft jobsøgning hver uge Mindst én gang om ugen skal du logge på din personlige side på jobnet.dk ( min side ) og bekræfte, at du fortsat er jobsøgende. Hvis du ikke bekræfter, at du fortsat er jobsøgende hver uge, risikerer du at blive afmeldt som ledig. Du har så først ret til dagpenge, når du igen tilmelder dig på jobnet.dk. På min side har du samtidig adgang til dit CV og til selvbetjeningsmuligheder som f.eks. feriemelding og syge-/raskmelding. Husk at møde op Du skal møde op, hvis dit jobcenter, din anden aktør eller vi indkalder dig til møde. Hvis du ikke møder op, eller du møder forsinket, risikerer du at miste retten til dagpenge for en kortere eller længere periode, med mindre du har en gyldig grund. Kom godt i gang med din jobsøgning Nogle gode råd om at strukturere og fastholde en offensiv og aktiv jobsøgning: Lav en tidsplan for dine jobsøgningsaktiviteter Sæt dig håndfaste, personlige mål. Opstil deadlines for din jobsøgning. Du kan f.eks. beslutte at søge et antal jobs om ugen, og at du vil revidere dine jobmål fagligt og/eller geografisk, hvis du inden for tre måneder ikke er kommet til jobsamtale. Hold dine personlige og faglige netværk vedlige og udvid dem I dit netværk ligger en masse viden, du kan bruge i din jobsøgning. Opsøg den aktivt. Kontakt tidligere kolleger. Spørg dem om de har hørt om jobåbninger. 6

7 Brug forbundets tilbud Hold dig ikke tilbage, men brug de tilbud og faciliteter, de stiller til rådighed. Deltag i workshops og temamøder også i de tilfælde, hvor det faglige emne måske ikke lige er det, du ønsker at arbejde med fremover. Du vil næsten altid få ny viden, der kan være med til at kvalificere din jobsøgning. Brug tilbud fra dit forbund aktivt Tænk over, hvilke områder du har brug for sparring og støtte i din jobsøgning. Har du f.eks. brug for feedback på dine ansøgninger? Kompetenceafklaring? At få nye vinkler på din jobsøgning og se dine muligheder på arbejdsmarkedet i et nyt lys? Søg bredt Hvis du er ledig, søger du sikkert job inden for dit faglige område. Og det skal du endelig blive ved med. Det er de job, du har størst chance for at få, og det er også her dine kvalifikationer udnyttes bedst. Men og der er et vigtigt men: Dagpengesystemet er en forsikringsordning, hvor du får dagpenge som erstatning for manglende lønindtægt, så længe du er uden arbejde. Som forsikringstager er det din opgave at gøre mest muligt for at du kommer i arbejde igen. At være fagligt fleksibel vil sige at tænke i alternative jobfunktioner. Jo bredere du søger, jo større chance er der for at få et job. Dit næste job er ofte et, du kvalificerer dig til gennem erfaringer fra andre jobs. Fravælg derfor ikke på forhånd job, der ligger over/under dit niveau eller uden for dit normale jobvalg, men vurder også, om det kan være relevant i forhold til dit videre karriereforløb. Om at søge nok Vi oplever en gang imellem, at nogle ledige medlemmer ikke søger stillinger nok. Eller ikke søger bredt nok i forhold til de krav lovgivningen stiller. Men inden for arbejdsløshedsforsikringen er det ikke tilstrækkeligt kun at søge sine ønskejob. Der er blandt andet krav om, at man skal søge realistisk. Det betyder ikke kun realistisk i forhold til, hvilke job man er kvalificeret til. Det betyder også realistisk i forhold til, hvilke job man har mulighed for at få. Man er forpligtet til at søge og tage job inden for alle områder. 7

8 Krav til din jobsøgning Kravene til din jobsøgning afhænger af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. I en gunstigere jobsituation med mange ledige job skærpes kravene. Hvordan tolkes loven så? Du skal have udarbejdet en Plan for jobsøgning i samarbejde med a- kassen. Denne skal revideres senest hver 3. måned Du skal være aktivt jobsøgende fra første dag, du er ledig og helt frem til det tidspunkt, hvor du ikke længere ønsker dagpenge Du skal fra første ledige dag, søge og stå til rådighed for arbejde, du kan bestride. Det vil sige arbejde, du umiddelbart eller efter en kort oplæring kan bestride. Du skal søge fuldtidsarbejde (som fuldtidsforsikret 37 timer om ugen, som deltidsforsikret 30 timer om ugen). Det gælder også, selv om du har et deltidsjob, har mange freelanceopgaver, er i aktivering eller er ansat i et job med løntilskud. Hvis du ikke søger nok eller bredt nok, eller du ikke følger din Plan for jobsøgning, vil du blive mødt med et krav om intensiveret jobsøgning i en periode på højst 3 måneder. Hvis det efter perioden fortsat er et problem, risikerer du at miste retten til dagpenge. Du skal om nødvendigt acceptere op til 4 timers daglig transport Du skal søge som det er normalt indenfor dit faglige område Husk, at du fortsat skal søge job, også selv om du indenfor nær fremtid skal på efterløn, barsel eller starte i et nyt job Du skal bruge alle kanaler i din jobsøgning: Søg på opslåede stillinger, søg uopfordret, brug dit netværk Der er faste minimumsnormer for, hvor meget du skal søge men følgende kan være en rettesnor: Du skal som udgangspunkt søge job hver eneste uge du er ledig. Er der ikke job nok at søge inden for dit fagområde, skal du søge job uden for dit fagområde. Din jobsøgning skal være realistisk. Det betyder, at du skal være kvalificeret til at varetage de job, du søger. Det betyder også, at du til stadighed skal udvide bredden i din jobsøgning, hvis du ikke umiddelbar får job inden for dit faglige område også selv om der er mange job at søge. Se mere i vores pjece: Jobsøgning, hvad er det. 8

9 Faglig og geografisk mobilitet Du har fra første ledighedsdag pligt til at søge alt arbejde, du kan varetage umiddelbart, eller efter en kort oplæring. Det gælder såvel inden for som uden for dit faglige område. Som højtuddannet er du desuden omfattet af et udvidet krav om geografisk mobilitet. Det betyder, at du uanset daglig transporttid er forpligtet til at overtage formidlet arbejde. Dog skal der tages hensyn til familiemæssige forhold. At stå til rådighed for arbejdsmarkedet Rådighed er det helt centrale begreb i arbejdsløshedsforsikringsloven. Du skal være til rådighed for arbejdsmarkedet for at have ret til at modtage dagpenge og andre ydelser. Du står til rådighed, når: Du er tilmeldt dit jobcenter som jobsøgende. Du er aktivt jobsøgende. Det gælder også, når du er i aktivering og når du har et deltidsjob og får supplerende dagpenge. Du søger alt arbejde, du kan varetage såvel inden for som uden for dit faglige område. Du skal kunne overtage arbejde med dags varsel. Det betyder blandt andet, at du skal tjekke din post dagligt. Du skal have bopæl og opholde dig i Danmark. Du skal møde hos jobcentret, a-kassen eller din anden aktør, når du bliver indkaldt (med mindre du skal på arbejde /til jobsamtale). Du skal have lagt dit CV ind på jobnet.dk, og det skal være godkendt, senest en måned efter du melder dig ledig. Du skal følge din jobplan, når du og jobcentret/din anden aktør har udarbejdet den. Der må ikke være hindringer for, at du kan tage arbejde. Det betyder blandt andet, at du skal kunne få dine børn passet. Vi skal gennemføre vejledningssamtaler hver tredje måned, hvor vi er forpligtet til at vurdere din rådighed. Hvis du ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, mister du retten til dagpenge. Så kan du først få dagpenge igen, når du har haft mere end 300 timers arbejde inden for en periode på højst 10 uger. 9

10 Selvforskyldt ledig Hvis du siger dit arbejde op uden at have en gyldig grund, er du selvforskyldt ledig (i følge arbejdsløshedsforsikringsloven - du kan finde den udtømmende liste over gyldige grunde i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed, som blandt andet ligger på Arbejdsdirektoratets hjemmeside Du vil herefter få en effektiv karantæne på tre uger (111 timer). Du skal være opmærksom på, at du kan være selvforskyldt ledig, selv om du er blevet sagt op, hvis du selv har været årsag til opsigelsen. Du må heller ikke acceptere et kortere opsigelsesvarsel, end du har krav på. Du er også selvforskyldt ledig, hvis du afslår eller udebliver fra et arbejde, der er formidlet af dit jobcenter/anden aktør, eller hvis du afslår, udebliver eller afbryder et aktiveringstilbud uden at have aftalt det først med dit jobcenter. Også i disse tilfælde vil du blive pålagt tre ugers effektiv karantæne. Hvis du udebliver fra en samtale, du er indkaldt til hos jobcentret/anden aktør eller a-kassen, vil du blive udelukket fra dagpenge fra mødedagen, og indtil du henvender dig til jobcentret/anden aktør. Det gælder dog ikke, hvis du har en gyldig grund til at blive væk, f.eks: At du skal på arbejde, eller til jobsamtale på dagen for mødet. At du er syg. At dit barn er sygt (du kan ikke modtage dagpenge ved barns sygdom) Hvis du for anden gang inden for 12 måneder udebliver fra en samtale, du er indkaldt til, er du selvforskyldt ledig og får to ugers karantæne med mindre du har en gyldig grund. Gentagelsesvirkning Hvis du to gange inden for 12 måneder er selvforskyldt ledig, mister du retten til dagpenge. Du skal have mere end 300 timers lønarbejde inden for 10 uger, for at generhverve retten til dagpenge. Deltidsjob Du er selvforskyldt ledig, hvis du opsiger et job for at overtage et andet job med færre timer. Det gælder også, selv om det job du har opsagt, var uden for dit faglige område, og dit nye job ligger inden for dit faglige område. Hvis du opsiger et deltidsjob for at tage et andet deltidsjob med samme eller højere timetal, er du ikke selvforskyldt ledig. 10

11 Hvilke ydelser kan du få fra a-kassen Du har mulighed for at få: Dagpenge, hvis du er ledig. Feriedagpenge, hvis du er nyuddannet eller har modtaget dagpenge (syge- eller barselsdagpenge) i ferieoptjeningsåret. Aktiveringsydelse, hvis du som ledig skal i aktivering. Efterløn, hvis du er med i efterlønsordningen. Dagpenge, imens du søger arbejde i et EØS-land (EU + Schweiz, Liechtenstein og Island) i op til 3 måneder. Dagpenge Dagpenge modtager du når du, er arbejdsløs som dækning for manglende lønindtægter. For at få dagpenge, skal du: Være meldt ledig på det lokale jobcenter. Opfylde beskæftigelseskravet. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelseskravet Når du er arbejdsløs, skal du opfylde beskæftigelseskravet for at have ret til dagpenge. Det betyder, at du skal have arbejdet en vis mængde inden for en afgrænset periode: Beskæftigelseskravet er løntimer (= fuld tid et år i alt) inden for de seneste tre år. Eller du kan have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang (på fuld tid) i 12 måneder. Timer fra støttet beskæftigelse - ansættelse med løntilskud og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse kan ikke medtages til beskæftigelseskravet. Nyuddannede For nyuddannede sidestilles studierne med beskæftigelse. Optages du som nyuddannet, opfylder du automatisk beskæftigelseskravet. 11

12 Dagpengesatser 2010 Pr. dag Pr. uge Gns. Pr. måned Maksimumsats fuldtidsforsikret Maksimumsats deltidsforsikret Dimittendsats(82 %) fuldtidsforsikret Alle tal er i hele kroner. Der skal betales skat og ATP af dagpengene men ikke arbejdsmarkedsbidrag (8%). Dagpengene kan maksimalt være 90% af din tidligere lønindtægt. Dagpengene kan dog aldrig være højere end maksimumsatsen. Hovedreglen for at få beregnet en dagpengesats på grundlag af din lønindkomst er, at du i tre sammenhængende måneder skal have haft arbejde svarende til to tredjedele af fuld tid i gennemsnit (i alt 320,66 timer for fuldtidsforsikrede). Din dagpengesats bliver beregnet på den seneste tre måneders periode, hvor du opfylder betingelserne. Du må i perioden hverken have modtaget ydelser fra a-kassen eller have deltaget i en uddannelse, hvor du har fået SU. Nyuddannede Nyuddannede får den særlige dimittendsats på 82 % af højeste dagpengesats. Hvis du er på dimittendsats, kan du først få beregnet en ny sats efter tre måneders arbejde den nye sats kan først udbetales seks måneder efter, du har fået dagpengeret. Nyuddannede, der ikke i forvejen er medlem af a-kassen, vil først være dagpengeberettiget en måned efter uddannelsens afslutning. Hvor længe kan du få dagpenge Når du første gang melder dig ledig, har du ret til ydelser i 104 uger - eller 2 år, som du kan bruge inden for 3 år (referenceperioden). Hver gang du får udbetalt dagpenge eller aktiveringsydelse i en uge, bruger du en af de 104 uger. 12

13 Hvis du er på barselsorlov eller længerevarende sygdom (over seks uger) opfattes disse perioder som død periode. Det vil sige, at din referenceperiode forlænges tilsvarende og du bruger ikke af dine 104 ydelsesuger. Når du har haft nye løntimer inden for 3 år, starter du forfra og får igen ret til fire års ydelser inden for seks år. Hvis du enten har fået udbetalt dagpenge i 104 uger, eller hvis din referenceperiode er udløbet, har du ikke ret til flere ydelser fra a-kassen. I den situation halveres beskæftigelseskravet, så du skal have 962 løntimer inden for 3 år for at starte forfra (denne bestemmelse ophæves 1. juli 2012). De 962 timer kan ligge både før og efter din dagpengeret er ophørt. Fradrag i dagpenge m.v. Hvis du har arbejdstimer i løbet af en uge, bliver du trukket 1/37 af en fuld uges dagpenge for hver arbejdstime, du har haft. På den højeste sats svarer det i 2010 til 101,60 kr. pr. arbejdstime. Det har ingen betydning, hvornår du har arbejdet. Også timer fra selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, timer fra ulønnet arbejde og indtægter fra de fleste offentlige og private hverv fratrækkes. Kontrollabel/ukontrollabel arbejdstid Arbejdstimer medfører normalt fradrag i dagpengene time for time. Hvis der er tale om ukontrollabelt arbejde fradrager vi timerne på baggrund af indtægten. Der omregnes til timer, med udgangspunkt i en særlig omregningssats, der i 2010 udgør kr. 200,51. Udgangspunktet for at arbejde kontrollabelt er, at arbejdsgiveren rent faktisk kan kontrollere din arbejdstid. Dette betyder, at f.eks. hjemmearbejde som absolut hovedregel er ukontrollabelt. Se hvordan fradraget foretages under freelance og honorararbejde. Undervisning Hvis du har job som underviser, hvor du får løn for forberedelsestid, skal den samlede tid du får løn for, trækkes fra dine dagpenge. Hvis der ikke findes en overenskomst, der fastsætter forberedelsestiden, skal arbejdstiden beregnes ud fra din løn med den gældende omregningssats (se under Freelance og honorararbejde ). 13

14 Freelance- og honorararbejde Honorarer omregnes, med mindre arbejdstiden er kontrollabel, til løntimer med den gældende omregningssats som i 2010 er på 200,51 kr. Eksempel: Du har fået et honorar for en artikel. Honoraret omregnes til timer sådan: kr : 200,51 = 24,9 timer. 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) - arbejdsgivergodtgørelse Når du bliver ledig, og du har haft arbejde mindst i 74 timer inden for de seneste fire uger, er din arbejdsgiver forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse (kr. 752 pr. dag) for dine tre første ledighedsdage de såkaldte G-dage. Bemærk, at hvis du er løst ansat fra dag til dag, skal du have G-dage fra din arbejdsgiver, hver gang du opfylder betingelserne. Du kan højst have 16 G- dage hos samme arbejdsgiver pr. kalenderår. Overskydende timer Overskydende timer vil sige, at du i løbet af en uge har løntimer ud over 37 timer. Hvis du har overskydende timer, skal de modregnes, inden du kan få udbetalt dagpenge. Det gælder både i forbindelse med, at du melder dig ledig og i forbindelse med arbejde, mens du er ledig. Hvis timerne ikke er blevet modregnet inden for 5 uger, forældes de og bortfalder. Se mere om fradag i vores pjece: Supplerende dagpenge. Supplerende dagpenge Hvis du har arbejdstimer i løbet af en uge, kan du få supplerende dagpenge. Hvis du har mere end 29,6 arbejdstimer i løbet af en uge, kan du ikke modtage supplerende dagpenge for den uge. Du kan kun få supplerende dagpenge i 30 uger inden for en løbende periode på 104 uger. Hvis du har deltidsarbejde og er ansat med et opsigelsesvarsel, skal du have en frigørelsesattest for at kunne modtage supplerende dagpenge. Attesten skal din arbejdsgiver skrive under på. Du kan downloade den på ajks.dk eller adir.dk. 14

15 Frigørelsesattest Frigørelsesattesten bruges til at dokumentere, at du kan fratræde dit deltidsarbejde uden varsel for at overtage arbejde med flere timer. Hvis du skal have supplerende dagpenge, bør du ikke starte et deltidsarbejde, før din arbejdsgiver har underskrevet en frigørelsesattest. Vi skal have modtaget attesten og ansættelseskontrakt senest 5 uger efter du er startet på deltidsarbejdet. Hvis vi modtager attesten senere, kan vi desværre først udbetale supplerende dagpenge fra den dag, vi modtager attesten. Se mere om supplerende dagpenge i vores pjece: Supplerende dagpenge. Hvad må jeg, når jeg får dagpenge I mange tilfælde kan deltagelse i fritidsaktiviteter, kurser, frivilligt arbejde m.v. øge dine chancer for at komme i job. Du får nye kompetencer, og du opbygger eller vedligeholder dit netværk. Frivilligt, ulønnet arbejde Udgangspunktet er, at alt arbejde såvel lønnet som ulønnet medfører fradrag i dagpengene. Den eneste undtagelse fra denne regel er frivilligt arbejde i humanitære, kirkelige, kulturelle og sociale organisationer. Du må udføre dette frivillige arbejde uden begrænsninger under forudsætning af, at arbejdet er ulønnet, ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde og ikke kræver særlig uddannelse. Før du begynder et frivilligt arbejde, skal du altid spørge os, om det medfører fradrag i dine dagpenge. Fritidsaktiviteter Fritidsaktiviteter medfører ikke fradrag i dagpengene. Du må f.eks. gerne deltage i almindeligt foreningsarbejde. Du må også gerne være ulønnet træner i idrætsforeninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnet arbejdskraft. Kunstnerisk arbejde uden erhvervsmæssig sammenhæng opfattes som fritidsaktiviteter. Så du må gerne skrive til skrivebordsskuffen eller male for din egen fornøjelses skyld du må bare ikke forsøge at få dine arbejder udgivet, udstillet, solgt eller på anden måde prøve at tjene penge på dit kunstneriske virke. Gør du det, skal du kontakte os, så vi kan vurdere, om du driver selvstændig virksomhed, og hvordan det har indvirkning på dine dagpenge. 15

16 Uddannelse og kurser Du må deltage i følgende typer kurser, når du modtager dagpenge: Traditionel aftenskoleundervisning (f.eks. AOF, FOF mv.). Undervisning svarende til folkeskolens klassetrin uanset timetal og enkeltfagskurser på de gymnasiale uddannelser under 20 timer pr. uge. Det kan være enkeltfag på studenterkurser, hhx, htx eller hf. Kurser på under 20 timer om ugen, hvis kurset ikke findes i en tilsvarende udgave, som en del af en SU-berettiget heltidsuddannelse. Eks. merkonomkurser, it-kurser, HD-enkeltfag, voksenpædagogiske kurser. Kurser af op til to ugers varighed, uanset timetal, når kurset er tilrettelagt af a-kassen eller den faglige organisation med henblik på at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet. Desuden er der mulighed for at deltage i kortere kurser under Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Hvis du er mellem 30 og 59 år, må du indtil du har været ledig i 9 måneder, desuden deltage i (for andre indtil 6 måneders ledighed): Åben uddannelse/åbent universitet op til seks timer pr. uge eller svarende til 1/3 årsværk pr. uge. Det er en forudsætning, at kurset har tilknytning til din uddannelse eller faglige område. Se også 6 ugers selvvalgt uddannelse på side 6. Feriedagpenge Hvis du har modtaget ydelser fra a-kassen eller syge/barselsdagpenge fra kommunen i ferieoptjeningsåret, har du mulighed for at modtage feriedagpenge fra os i det følgende ferieår. Det gælder uanset, om du er ledig eller i arbejde. Inden ferieåret, der starter 1. maj, modtager du en ferieopgørelse fra os. Her kan du se hvor mange dage med feriedagpenge, du har ret til. Hvis du har optjent ferie i et arbejdsforhold, skal denne ferie bruges først. For at få udbetalt feriedagpenge skal du have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed. Hvis du er arbejdsløs, skal du huske at melde ferie til dit jobcenter eller på min side senest 14 dage inden ferien afholdes. Vi skal senest have besked om din ferie på feriens første dag. Hvis du som ledig har indsendt en anmodning om feriedagpenge inden ferien starter, er der ingen problemer så har vi fået besked via din anmodning. Hvis vi ikke får besked senest på feriens første dag, kan vi først udbetale feriedagpenge fra den dag, vi får besked om ferien. 16

17 Nyuddannede Som nyuddannet har du ret til feriedagpenge efter følgende regler: Hvis du er optaget mellem 1. maj og 31. juli, har du ret til 15 feriedage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage i det efterfølgende ferieår. Hvis du er optaget mellem 1. august og 31. december, har du ret til 10 feriedage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage i det efterfølgende ferieår. Hvis du er optaget mellem 1. januar og 30. april, har du ret til 5 feriedage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage i det efterfølgende ferieår. Hvis du via studiejob har optjent feriepenge, får du fratrukket den ferie, du har optjent hos arbejdsgiveren. Ferien fratrækkes i feriedagpengene efter følgende formel: feriedage der skal fratrækkes = dine arbejdstimer x 0,018 (der afrundes til nærmeste hele dage). Eksempel: har du haft 485 arbejdstimer i dit studiejob i optjeningsåret = 485 x 0,018 = 8,73 dage. Der bliver trukket 9 feriedage i det antal feriedage med feriedagpenge, du har ret til. Selvstændig virksomhed Din selvstændige virksomhed er din hovedbeskæftigelse, når den udgør dit primære forsørgelsesgrundlag. Din selvstændige virksomhed er din bibeskæftigelse, hvis det er meningen, at du skal have det ved siden af dit almindelige arbejde. Så er det altså lønarbejdet, der er dit primære forsørgelsesgrundlag og din selvstændige virksomhed du tilpasser dit lønarbejde. På visse betingelser kan du få dagpenge samtidig med at du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse Når du driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan du ikke få ydelser fra a-kassen. Det gælder også i perioder, hvor der er mindre eller slet ingen aktivitet i virksomheden. 17

18 Du skal afvikle din virksomhed, før du kan få dagpenge. Du kan ikke modtage dagpenge de første 3 uger. Hvad der skal til for at være helt ophørt, afhænger af arten af virksomheden. Kontakt os, hvis det bliver aktuelt. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Du kan modtage dagpenge samtidig med, at du driver selvstændig virksomhed, hvis du kan godtgøre, at du driver din selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse. Og hvis arbejdet til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid (som udgangspunkt kl mandag til fredag). Virksomheden må ikke have fast åbnings- eller træffetid som forhindrer dig i at tage almindeligt fuldtidsarbejde. Det er ikke nok, at du er indstillet på at afbryde din bibeskæftigelse med dags varsel, hvis du skulle få et almindeligt lønmodtagerarbejde. Du skal være aktivt jobsøgende og stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer også, at du kan aktiveres på fuld tid af dit jobcenter. Hvis du opfylder betingelserne, kan du modtage dagpenge i 78 uger samtidig med, at du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Timerne fra den selvstændige virksomhed medfører fradrag i dine dagpenge, men kan ikke bruges til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Det er alle timer, der medfører fradrag, både arbejdstimer, tid der er gået med administrative opgaver, transport og møder med kunder, uanset om du får opgaven. Under visse betingelser kan du optjene ret til nye 78-ugers dagpenge. Arbejde i din ægtefælles selvstændige virksomhed Du skal være opmærksom på, at du næsten altid vil blive anset for at drive selvstændig virksomhed, hvis du arbejder i din ægtefælles selvstændige virksomhed. Arbejder du derimod i din samlevers virksomhed, er du ikke automatisk selvstændig. Se mere om selvstændig virksomhed i vores pjece: Vejledning om selvstændig virksomhed. 18

19 Sygdom Du skal give besked om sygdom til både os og dit jobcenter på første sygedag. Vi og dit jobcenter skal vide, at du midlertidigt ikke står til rådighed, så vi ikke indkalder dig til møder eller andet, mens du er syg. Er du blevet indkaldt til møde og bliver syg, skal du desuden huske at melde afbud direkte til det sted, der har indkaldt dig. Bemærk, at du ikke kan melde dig syg med tilbagevirkende kraft. Når vi får besked om, at du er syg, sender vi dig en blanket, du skal udfylde og indsende til din kommune. Det er kommunen der udbetaler sygedagpenge. Sygedagpengene er af samme størrelse som dine dagpenge. Hvis du er blevet afmeldt som ledig på jobcentret, skal du tilmeldes igen. Barsel Det er kommunen der udbetaler dine barselsdagpenge. Du skal du give jobcentret besked om din graviditet. Du skal sende en anmodning om barselsdagpenge til kommunen, og den får du hos os, men tidligst en uge før, du skal på barselsorlov. Det skyldes, at vi skal oplyse på ansøgningen, hvad du har fået i dagpenge i de sidste 4 uger, inden du går på barsel. Nyuddannede For at modtage barselsdagpenge fra kommunen, skal du være færdig med din uddannelse. Hvis du er færdig med din uddannelse, når du går på barsel, har du ret til barselsdagpenge. Hvis du føder før, du bliver færdig med din uddannelse, får du ret til barselsdagpenge fra den dag, du ellers ville være dagpengeberettiget, d.v.s. en måned efter din uddannelses afslutning (karensmåneden). Udlandet Hvis du flytter til udlandet, kan du ikke modtage dagpenge. Du kan i nogle tilfælde heller ikke bevare dit medlemskab af a-kassen. Reglerne om ophold og jobsøgning i udlandet er meget komplicerede. Du bør derfor altid kontakte os, hvis du overvejer at flytte til udlandet. Hvis du får arbejde i et EØS-land (EU 19

20 samt Island, Schweiz og Lichtenstein), skal du arbejdsløshedsforsikres der. Der er særlige regler for overførsel af a-kasseanciennitet mellem EØSlandene. Meld dig ikke ud af a-kassen før du er sikker på, at du er omfattet af det andet lands arbejdsløshedsforsikring. Jobsøgning i et EØS-land Du har mulighed for at få dine danske dagpenge med i op til tre måneder, hvis du rejser til et andet EØS-land for at søge arbejde der. Inden afrejsen skal du som hovedregel have været tilmeldt dit jobcenter som ledig i mindst fire uger og du skal søge om tilladelse hos os i god tid inden din afrejse. Jobsamtale i udlandet Du har mulighed for at rejse til udlandet i op til fem dage, mens du modtager dagpenge, hvis din rejse skyldes, at du skal til en jobsamtale hos en udenlandsk arbejdsgiver. Du skal, inden du rejser, dokumentere over for os, at du har en konkret aftale om jobsamtale i et andet land, og du skal meddele dit jobcenter og os, hvor længe dit ophold i udlandet vil vare. Bliver du i udlandet ud over de fem dage, mister du retten til dagpenge allerede fra din afrejsedag og indtil du igen er tilbage i Danmark. Se mere om udlandet i vores pjece: Arbejde og ophold i udlandet. Se mere om jobsøgning i vores pjece: Jobsøgning i udlandet med danske dagpenge. 1. juli