Markedsrapport Australien

Transkript

1 Markedsrapport Australien UDGIVET AF DANSK ERHVERV Baggrund Australien er et af de rigeste lande i verden. Landets BNP pr. indbygger lå i 25 på 5.3 USD, og det skyldes i høj grad en længerevarende transformation af den australske økonomi. Siden 98 er landet gået fra et højt niveau af protektionisme og importsubstitution til at blive en mere konkurrencedygtig eksportnation. Dette har de opnået bl.a. ved at sænke de høje importkvoter og gøre den australske dollar flydende. I de senere år har Australien ligeledes indgået en række frihandelsaftaler mest markant i form af ASEAN-Australien-New Zealand-aftalen, som omfatter lande i Sydøstasien. Australien har desuden været meget engageret i forhandlingerne om den af USA nu skrinlagte Trans-Pacific Partnership-aftale (TPP). Økonomiske nøgletal for Australien (skøn) Real BNP-vækst (pct.) 3,6 2, 2,8 2,4 2,2,8 Inflation (pct.),8 2,4 2,5,5,2,7 Statsfinanser, saldo af BNP (pct.) -2,7 -,9-2,9-3, -2,3-2,2 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 36,7 37,5 4,3 43,6 46, 48, Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) -4, -3,2-2,9-4,8-3,2-3,6 Registreret arbejdsløshed (pct.) 5,3 5,7 6, 6, 5,7 5,6 Valutakurs AUD:DKK 5,73 5,74 5,2 5,22 5,2 5,73 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Australien Økonomisk udvikling Australiens økonomi er ved at komme sig efter et overraskende dyk i tredje kvartal af 26. Fjerde kvartal medførte en stigning i BNP på, pct., hovedsageligt som følge af en høj vækst i både det private og det offentlige forbrug. Nettoeksporten bidrager ligeledes positivt til væksten i BNP båret af en høj vækst i eksport på over 5 pct. om året siden 22. Sløjt ser det dog ud med investeringerne efter enden på det kraftige mine-boom, der begyndte i 23 og varede omkring år. Investeringer i minedrift var helt oppe og ramme 9 pct. af BNP i 22, men er nu nede på under 4 pct. Dette har resulteret i negative vækstrater i investeringer hvert år fra og med 23.

2 Den australske økonomi er domineret af servicesektoren, der fylder omkring 72 pct. af BNP. Det er dog landbrug og minedrift (2 pct. af BNP til sammen), der har størst betydning for landets eksport. Hele 5 pct. af eksporten kommer fra disse sektorer, hvilket understreger, at naturressourcerne stadig i høj grad bliver udnyttet, selvom mine-boomet er overstået. Her er det vigtigt at understrege, at der kun bor 24 mio. mennesker i et land så stort som Australien, hvorfor der naturligvis er mange naturressourcer ift. deres indbyggertal. Ligesom de øvrige udviklede økonomier, oplever Australien et øget internationalt pres på fremstillingssektoren. Størrelsen af denne som andel af BNP har været faldende i lang tid og er nu helt nede på under pct. Den australske regering har som mål at blive konkurrencedygtig indenfor produktion og eksport af forarbejdede varer, men det forekommer umiddelbart som et vanskeligt projekt i lyset af den stærke australske dollar og høje indenlandske lønninger. Politisk udvikling Australien er et konstitutionelt monarki med et repræsentativt demokrati. Tre partier dominerer det politiske landskab; Liberal Party (LP), The Nationals og Australian Labor Party (ALP). Dog har Liberal Party og The Nationals haft en politisk alliance (L/NP) siden 923 og betragtes altså i meningsmålinger blot som ét sammenlagt parti. Denne alliance gør, at det politiske system i Australien ofte kaldes et to-parti system. Det særlige ved systemet er i øvrigt, at det er lovpligtigt at stemme til valgene. På nuværende tidspunkt sidder Malcolm Turnbull (LP) på premierministerposten. Næste valg forventes afholdt i 29, men kan også komme tidligere i løbet af 28. Meningsmålinger viser umiddelbart dødt løb mellem de to partier. L/NP er en smule foran ALP i den generelle meningsmåling, men ses der i stedet på en meningsmåling kun mellem de to partier, så er ALP i førersædet. På trods af dette synes 43 pct. af australierne, at Malcolm Turnbull (LP) er det bedste bud på en premierminister, mens tallet kun er 29 pct. for Bill Shorten (ALP). Australiens handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Australiens investeringer i Danmark (beholdning 25) Danske investeringer i Australien (beholdning 25) Dansk vareeksport til Australien 26 Dansk vareimport fra Australien 26 Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på industrivarer (25) Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på landbrugsvarer (25) Ja 8 mio. DKK 5,3 mia. DKK 6,7 mia. DKK 788 mio. DKK 2,7 pct.,2 pct. Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO MARKEDSRAPPORT AUSTRALIEN 2

3 Markedsmuligheder Bæredygtigt byggeri De næste årtier vil Australien opleve en markant befolkningstilvækst, hvilket kræver flere boliger. De øgede krav om et grønnere fokus i byggeriet vil medføre en stor efterspørgsel efter bæredygtige løsninger. Det vil betyde markedsmuligheder for eksempelvis præfabrikerede huse, effektive grønne løsninger og materialer til energibesparende byggeri. Clean tech Australien har mange unikke naturområder og dertil et økosystem, som de bruger mange kræfter på et bevare og vedligeholde. Netop her er clean energy -løsninger vigtige. De vigtigste vækstområder er Smart Grid, bæredygtig energi, samt affalds- og spildevandshåndtering. Australien på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) 3 (ud af 8) WIPO s Global Innovation Index 9 (ud af 28) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 5 (ud af 9) 7 (ud af 9) 5 (ud af 9) 63 (ud af 9) 9 (ud af 9) 3 (ud af 9) World Economic Forum s Global Competitiveness Index 22 (ud af 38) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) Kilde: Se kildeanvisning på sidste side. 3 (ud af 76) største danske eksportvarer til Australien. Kød af tamsvin, udbenet, frosset 895 mio. kr. 2. Vinddrevne elektriske generatorer 493 mio. kr. 3. Dele til ikke elektriske kraftmaskiner og motorer 38 mio. kr. 4. Stillehavslaks Oncorhynchus nerka m.fl. 23 mio. kr. 5. Kød af tamsvin, udbenet, fersk eller kølet 97 mio. kr. 6. Filet af stillehavslaks Oncorhynchus nerka m.fl. 8 mio. kr. 7. Enzymer og tilberedte enzymer 3 mio. kr. 8. Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter mio. kr. 9. Nåle, katetre, kanyler og lignende, til medicinsk brug 9 mio. kr.. Madrasser af celleplast, med eller uden overtræk 5 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT AUSTRALIEN 3

4 Dansk vareeksport til Australien fra december 26 til december 26 og vekselkurs Mia. kr.,9,8,7,6,5,4,3,2, DKK pr. AUD 5,3 5,2 5, 5, 4,9 4,8 4,7 4,6 4,5 4,4 4,3 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og oanda.com Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Australien fra januar til oktober 26 Færdigvarer og andre varer 4,6% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 3,% Maskiner og transportmidler 37,4% Medicin o. a. kemiske produkter 3,% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 5,% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Australien MARKEDSRAPPORT AUSTRALIEN 4

5 Dansk vareeksport til Australien fra 22 til 27 med vekselkurs Mia. DKK. DKK. pr. AUD Skøn Samlet vareeksport fra Danmark DKK pr. AUD Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt. Eksportudsigten er en vægtet økonomisk model baseret på den historiske udvikling i dansk vareeksport, antagelser om valutakursudviklingen og en vurdering af makroøkonomiske nøgletal. Skønnet er derfor behæftet med usikkerhed og særligt for relativt små markeder med stor variation i den årlige danske vareeksport. Udviklingen i den australske valutakurs fra januar 2 til februar 27 7 DKK pr. AUD USD pr. AUD DKK pr. AUD USD pr. AUD Kilde: oanda.com MARKEDSRAPPORT AUSTRALIEN 5

6 Toldprofil Samhandlen i dag mellem EU og Australien foregår indenfor rammerne af en partnerskabsaftale, som de to parter indgik i 28. Aftalen rummer en række brede formuleringer om at liberalisere handlen med varer og tjenesteydelser samt en reduktion i barriererne for gensidige investeringer. Der er dog ikke tale om en egentlig frihandelsaftale. I 25 enedes parterne om at gå efter en ambitiøs frihandelsaftale med en meget høj grad af toldfritagelse og med offensivt investeringsfremme. En konsekvensanalyse af, hvad en sådan aftale vil betyde, er under udarbejdelse, og det kan forventes, at forhandlinger om en egentlig frihandelsaftale bliver påbegyndt i 27. Derfra og til at en aftale vil kunne underskrives er der imidlertid et stykke vej, og processen kan nemt tage 3-5 år. Australien er EU s 2. største samhandelspartner og aftog europæiske varer for 3 mia. euro i 25. EU er for sin del Australiens tredjestørste eksportmarked efter Kina og Japan. Fraværet af en frihandelsaftale medfører, at samhandlen forløber på grundlag af WTO s MFN-toldsatser, der for Australiens vedkommende dog er ganske lave, som det fremgår i tabellen nedenfor. Det meget konkurrencedygtige og eksportorienterede australske landbrug betyder, at landets importtoldsatser på landbrugsvarer hører til blandt de laveste i verden. De relativt højeste australske toldsatser finder man indenfor tekstiler og beklædning, som stadig kun ligger på under 5 pct. Barrierer Australien er også indenfor tjenesteydelser en ganske åben og liberal økonomi. På 8 ud af 22 erhvervssektorer, som OECD har undersøgt, opererer landet med lempeligere og fremfor alt færre myndighedsregler i forhold til udenlandske udbydere end gennemsnittet blandt OECD s 34 medlemslande. Det skyldes primært, at Australien generelt har et ganske erhvervsvenligt regulatorisk regime. Det er indenfor transport og logistik, at landet optræder en smule mere restriktivt overfor udenlandske serviceudbydere end gennemsnittet blandt OECD-landene. Det drejer sig bl.a. om, at udenlandske serviceaktører på midlertidige kontrakter skal underkastes nogle parathedstest i forhold til det australske arbejdsmarked. Endelig kræver udenlandsk opkøb af jord og fast ejendom også en godkendelse fra lokale myndigheder. MARKEDSRAPPORT AUSTRALIEN 6

7 Australiens toldsatser: Produktgrupper MFN anvendte toldsatser Gns. Toldfri andel i pct. Import Andel i pct. Toldfri andel i pct. Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer,4 92,8,3 92,4 2,8 76,2,3 38,8,4 7,,9 53,4, 79,2,7 66,9, 76,7,4 29,4,5 7,5,4 75,7,8 6,8,2 3,7 3,5 29,6, 4,3,,,,,3 94,7,4 94,6, 99,6,8 85,9 2,7 45,4,2 4,4,, 5,8,,8 63,6,4 54,8 3,3 33,4 3,8 5,6 4,2 6,2,9, 4,6 8, 2,8 2,7 4, 7, 2,5 2,7 2,9 42,9 5,5 4,9 2,9 4,8 9,7 56,5 4,7 34, 3, 9,6,3 73, 6,7 7,5 Kilde: WTO s World Tariff Profiles 26 MARKEDSRAPPORT AUSTRALIEN 7

8 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Australien Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten jan-okt 6.298,7 6.4,7 5.75,2 5.88, , Vækst mio. År-t-dato -544,2-257, -866,5 633, 442,4 442,4-8,% -4,% -4,3% 2,2% 9,2% 9,2% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv..527,.542,2.95,6 2.2,9.572,7-28,9 Kød og kødvarer 982,8 94,4.98,7.23,4 97,7-7, Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 85,5 236,3 329,8 37,2 34,7 59, Mejeriprodukter og fugleæg 5,8 92,6 78, 224, 48,3-42, Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 9,4 6, 2,6 5,3 3,4,7 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 5,9 3,6 9,3 3, 9,5 -,4 Træ og kork 2,6,8,6,,9,4 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l.,7,7,3,2,3, Kemikalier og kemiske produkter 967,6 952,2 764,2 995,9 685, -83,2 Medicinske og pharmaceutiske produkter 74, 687, 54,6 653, 48,7-8, Kemiske materialer og produkter i.a.n. 5,2 27,7 9,3 59,8 86,3-35, Organiske kemikaler 78,3 76,8 79,3 98,6 4,5 2, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 737,2 287, 3,7 35,7 26,3-2,8 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 383,7 34,8 43,7 36,4 33, 3,4 Metalvarer, i.a.n. 8,5 3,5 96,4 9,2 8,7 -, Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse 7,9 7,2 7,3 8, 67,3,5 Maskiner og transportmidler 2.278, ,9.49,4.5,7.957,3 676,2 Kraftmaskiner og motorer.7,.62,7 7, 79,3 7, 544,4 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 443, 45,6 475,4 469,9 474, 96, Specialmaskiner til forskellige industrier 284,5 357, 37,8 47,5 332,5-27, Færdigvarer og andre varer 763,5 79,5 778, 99,6 762,5-9,9 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 277, 29,3 256,2 328,7 28,9 9, Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 245,3 23,4 24, 242,6 96,5-8,4 Møbler 27,8 5, 67,5 25,3 84,5 2,2 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT AUSTRALIEN 8

9 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: Eksport Kredit Fonden ( The British Chamber of Commerce in Denmark ( Det Dansk-Tyske Handelskammer ( Embassy of the United States of America ( Udenrigsministeriet ( Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 89 lande, klik her: World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 4 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT AUSTRALIEN 9