Metodeguide til aktionsforskningsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodeguide til aktionsforskningsprojekt"

Transkript

1 Metodeguide til aktionsforskningsprojekt Produktionsprojekt 3. semester Kirsten Jæger, august 2003 Prøvetitel: Prøve 4 FRI MUNDTLIG PRØVE PÅ BASIS AF PROJEKTRAPPORT INDEN FOR OMRÅDET PRODUKTION ECTS: 10 Indledning I det følgende præsenteres projektet på 3. semester af Masteruddannelsen i it, sprog og læring. Præsentationen vil indeholde såvel praktiske oplysninger som en redegørelse for den metodiske og videnskabsteoretiske tilgang til projektet. Det overordnede perspektiv har vi valgt at benævne 'aktionsforskning'. Hermed menes, at der i forbindelse med dette projekt stilles krav om: - handling (udarbejdelse af produkt) - forskning (teoretiske og empiriske undersøgelser) i tilknytning til handlingen - refleksion (over resultaterne af det teoretiske og empiriske arbejde samt handlingens konsekvenser i praksis). Målet for projektarbejdsprocessen er således udarbejdelsen af et projekt, der både omfatter et it-baseret produkt og en videnskabelig tekst (en projektrapport). Aktionsforskning som tilgang til projektarbejde og systemudvikling Projektet på 3. semester af Masteruddannelsen i it, sprog og læring er en væsentlig del af den samlede uddannelse og projektet er sidste større opgave før specialet. For den enkelte studerende er det væsentligt at sikre, at der gennem projektarbejdet skabes mulighed for kompetencetilvækst, både i relation til den akademiske kompetence og i relation til erhvervskompetencen. For mange studerende udspringer ønsket om at tage en masteruddannelse af ønsket om forandring: for sig selv, for kolleger, for den organisation man er ansat i. Det ses ofte, at masterstuderende er forpligtede til at medvirke til forandring - forstået som kompetenceudvikling blandt kolleger - under og efter uddannelsen. Den masterstuderende, hvis uddannelse betales af arbejdsgiveren, kan opleve en form for pres eller forventning om synlig effekt af investeringen i uddannelsesforløbet. Udarbejdelsen af et konkret produkt, som kan støtte kolleger i varetagelsen af forskellige opgaver, er en sådan synlig effekt. 1

2 Aktionsforskningstilgangen er relevant i forhold til den beskæftigelse med systemudvikling, som skal ske inden for rammerne af projektet. At udvikle et system er netop at gribe ind i organisationens normale funktionsmåde, at ændre vante arbejdsgange og kommunikationsmønstre og derigennem skabe organisatorisk forandring. Et it-baseret produkt kan medvirke til at påvirke organisationens udvikling i den ønskede retning, f.eks. ved at støtte kommunikation, information, samarbejde og lette fælles planlægning og videndeling. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at it-baserede enkelt produkter og it-baserede systemer indvirker på organisationen på en kompleks måde, således at der ikke kun opstår de ønskede effekter. Der vil også altid opstå en række ikke-intenderede (positive/negative) side-effekter. Eksempelvis kan et produkt, der er udarbejdet til undervisningsbrug, vise sig at få konsekevnser for samarbejdet i en lærergruppe (pga. øgede muligheder for videndeling, ressourcetilgængelighed, synlighed af valgte formidlingsmetoder etc.). Derfor er en ret detaljeret viden om organisationen og brugergruppen, som produktet skal indgå i, en væsentlig forudsætning for en vellykket systemudviklingsproces inden for rammerne af projektarbejdet. Behovet for at undersøge produktets nyttighed og funktionalitet i relation til en brugergruppe bevirker, at produktet skal indlejres i en brugskontekst. Produktet skal knyttes til en bestemt gruppe af brugere, hvis behov og krav produktet skal søge at imødekomme, og brugernes reaktion og evaluering af produktet - eller af prototyper heraf vil være relevante at inddrage i projektet - i form af en redegørelse herfor i projektrapporten. Det optimale er, at produktet forankres i en bestemt praksis med en veldefineret brugergruppe, som er i stand til at forholde sig til (evt. teste) produktet (og/eller prototyper heraf) og udtale sig kvalificeret om produktets brugbarhed i forhold til den pågældende praksis. Her spiller det tidsmæssige aspekt naturligvis en stor rolle. Der vil være forskel på, hvor langt de enkelte grupper når med udarbejdelsen af deres produkt. Nogle kan bygge videre på noget eksisterende og investerer megen tid i produktudviklingen, andre vælger at starte produkt-udviklings-processen fra bunden. Det er derfor ikke et krav, at brugergruppen skal forholde sig til færdigt udviklede produkter. Det vil dog som regel være muligt at præsentere potentielle brugere for mere eller mindre færdige udkast til produktet (prototyper), som man så kan undersøge brugernes reaktioner på - en procedure som normalt også er en del af systemudviklingsprocessen, og som kan spille en større eller mindre rolle alt efter den valgte tilgang til systemudviklingen. Forskningsmæssige krav I forbindelse med et projektarbejde stilles der krav om anvendelse af videnskabelige arbejdsmetoder og produktion af videnskabeligt dokumenteret viden. I projektarbejdet er det ikke tilstrækkeligt, at man selv øger sin viden og teoretiske forståelse - man er 2

3 forpligtet til at producere viden, som andre kan have glæde af og evt anvende i deres praksis eller forskning. 1 Når man vælger en problemstilling, er det således væsentligt, at den ikke er af så specifik og kontekstbunden karakter, at det er umuligt at forestille sig, at andre vil kunne nikke genkendende til problemstillingen. Man bør kunne se problemstillingen som et eksempel på en generel problemstilling, der har relevans for flere (f.eks. andre i samme profession). Det er ligeledes væsentligt at sørge for at fastholde og dokumentere de sagsforhold, som behandles i projektet (f.eks. produktets indvirkning på samarbejdet). Aktionsforskningstilgangen respekterer, at viden produceret i praksis kan have videnskabelig værdi, når den dokumenteres, generaliseres og diskuteres med henblik på dens validitet. Transformationen af viden fra praksiserfaring til videnskabeligt gyldig viden til i projektet i høj grad komme til at påhvile den studerende - naturligvis med støtte fra vejlederside. Prøvebeskrivelse Prøvebeskrivelsen i studieordningen lyder på følgende måde: Prøven består af en mundtlig eksamination, der tager udgangspunkt i et IT-baseret produkt og en dertil hørende projektrapport. Produktet kan være et færdigt produkt, eller det kan være en prototype. I de tilfælde, hvor produktet har karakter af en prototype, skal der i rapporten redegøres for, hvorledes produktet kan anvendes i praksis. Prøven skal ligge inden for området Produktion. Emne for forløbet aftales med vejleder. Omfang Omfanget af projektrapporten udgør ved en studerende mindst 15 og højst 25 sider ekskl. bilag, ved to studerende mindst 25 og højst 35 sider ekskl. bilag og ved tre studerende mindst 35 og højst 45 sider ekskl. bilag. Prøven kan aflægges som gruppeeksamen. Varighed Prøven har en varighed af 30 min. pr. stud. vedr. gruppeprøve samt fra 30 til 40 min. pr. stud. ved individuel eksamen. Den angivne varighed er inkl. votering. Censur Ekstern Bedømmelse Der foretages en samlet bedømmelse af produktet, projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige eksamination. Der gives karakter efter 13-1 Teoretiske resultater kunne f.eks. være begreber, som er velegnede til at forstå en problemstilling med, som er relevant for mange, eller opdagelsen og formidlingen af en ny teoretisk tilgangsvinkel til området/problemstillingen. Empiriske resultater kunne være resultater af behovsundersøgelser, software-evalueringer etc. 3

4 skalaen. Karakteren fremkommer ved en ligelig vægtning, således at produkt, rapport og mundtligt forsvar hver indgår med en tredjedel." Output af projektarbejdet Det vigtigste udbytte af projektarbejdet er naturligvis de læreprocesser og den kompetenceudvikling, der sker hos den studerende i kraft af de aktiviteter, som indgår i projektarbejdet. Disse læreprocesser drejer sig om indsigt i systemudviklingsteori og praksis samt øget videnskabelig og projektmetodisk kompetence. Derudover er der en nogle konkrete resultater af projektarbejdet: produktet og den skriftlige rapport. Desuden anbefales det at udarbejde og vedligeholde et website til projektet. Websitet kan både have intern og ekstern funktion ved at indeholde projektkalender og en præsentation af projektet, således at andre kan se, hvad projektet drejer sig om og evt. bidrage med gode ideer, litteraturhenvisninger o.l. Produkt Som det er beskrevet i studieordningen, stilles der krav om, at projektet skal omfatte et it-baseret produkt. Dette kan omfatte sådanne produkter, som man har arbejdet med inden for området Teknologiske ressourcer eller evt. andre typer af produkter. Produkter, som den studerende har udarbejdet i anden sammenhæng, kan også indgå i projektarbejdet og også få status af at være projektets produkt. Den studerende kan f.eks. udarbejde forbedrede versioner af produktet og afprøve dette i projektarbejdet. Alle produktideer skal godkendes af vejlederen. Som nævnt kan det være vanskeligt inden for projektarbejdets tidsmæssige ramme at nå at udarbejde et færdigt produkt, samtidig med at der skal skrives en projektrapport. Studieordningen åbner derfor mulighed for, at der kan afleveres en prototype af et produkt. En prototype kan være 1) et ufærdigt produkt - dvs. i princippet det fulde produkt, men på et ufærdigt stade i udviklingsprocessen 2) et færdigt delprodukt 3) et koncept for det samlede produkt med et begrænset antal elementer udviklet Uanset hvilken form prototypen har, skal projektet, hvis de(n) studerende som sit produkt indleverer en prototype, indeholde en redegørelse for, hvordan prototypen kan udvikles til et færdigt produkt ved hjælp af det design-værktøj, de(n) studerende har valgt til udarbejdelse af produktet. Skrittlig rapport Som synligt output af projektarbejdsprocessen produceres en skriftlig projektrapport. Projektrapporten har form som en sammenhængende videnskabelig tekst, som bl.a. fastlægger og specificerer projektets problemstilling, teoretiske grundlag, metodeovervejelser og redegørelse for resultatet af projektets empiriske undersøgelser. Projektrapportens omfang er på mindst 15 og højst 25 sider pr. studerende. 4

5 Samarbejde At skulle udarbejde et produkt (eller prototype), foretage undersøgelser af brugeres behov, evt. teste produktet og skrive en teoribaseret rapport inden for 1 semesters deltidsstudier er meget krævende. Der kan generelt anvises to måder at håndtere dette problem på: - at sørge for at projektkonceptet i udgangspunktet ikke er for ambitiøst - at samarbejde og fordele opgaverne mellem medlemmerne i en projektgruppe Samarbejdet omkring projektet kan konstrueres på flere måder: a) en gruppe studerende, som samarbejder om projektet og afleverer et fælles projekt b) studerende, som udarbejder og afleverer hvert sit projekt, men vælger at udveksle viden og trække på hinanden i et løsere projektnetværk Det skal nævnes, at der naturligvis også er mulighed for at udarbejde projektet helt individuelt. Fordelen ved en fast projektgruppe er, at det gennem den fælles indsats bliver muligt at nå at udarbejde et mere omfattende projekt. Samtidig kræver selve samarbejdet en investering af tid og kræfter, og i de tilfælde hvor denne investering forekommer at være for stor, kan mulighed b) være et godt alternativ. Et sådant netværk kan oprette et kommunikationsrum på Campusnet, hvor man udveksler litteratur og andre ressourcer, samt evt. stiller sig til rådighed som læser og kommentator af hinandens tekster. Vælger de studerende at gå sammen i en fast projektgruppe, kan det forekomme, at en gruppens medlemmer er interesserede i at foretage undersøgelser, som præcis går på hver deres praksiskontekst. Et projekt kan så udmærket være opbygget på den måde, at gruppens medlemmer - ud fra et fælles teorigrundlag - udarbejder et fælles produkt, som afprøves i flere forskellige kontekster. Produktprojektet kan også tage udgangspunkt i ét af gruppemedlemmernes praksiskontekst og så udnytte det, at andre gruppemedlemmer vil være i stand til at se på denne praksiskontekst på en mere distanceret måde - og evt. bedre vil være i stand til at foretage brugerinterviews o.l. Pga. tidspresset er det vigtigt, at man tidligt i processen får fastlagt projektkonceptet, hvilket bl.a. inkluderer en specifikation af gruppemedlemmernes forskellige ansvarsområder. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at ansvarsfordelingen i gruppen skal fremgå af den færdige projektrapport (man skal kunne se, hvem der har lavet hvad), dette gælder både den skriftlige rapport og produktet. Ramme for projektskrivningen Inden selve projektarbejdet kan gå i gang, er der en række forhold, der skal afklares. Dvs. at man som indledning til projektarbejdet etablerer rammerne for, hvordan projektarbejdet skal foregå. Det anbefales, at disse rammer fastholdes skriftligt. At etablere rammerne for projektarbejdet indbefatter: 5

6 - at udarbejde et overordnet projektkoncept, som fastlægger hvori projektets produkt består, hvilken brugergruppe/praksiskontekst man arbejder med, og hvilke dele projektrapporten skal indeholde (en form for løs disposition). Se nedenfor, hvilke elementer der typisk vil skulle indgå i en rapport (der er her ikke tale om krav, men anbefalinger) - at udarbejde tidsplan for forløbet med relevante deadlines. Hertil bruges evt. Campusnet-kalender. - - hvis der er etableret en projektgruppe, så at aftale arbejdsfordeling, herunder også for oprettelse/vedligeholdele af gruppens website. Gruppen kan herunder overveje, om der er behov for at have en projektlederfunktion, som naturligvis skal gå på skift mellem gruppens medlemmer. Hvis man vælger at etablere et løsere netværk, er det naturligvis også vigtigt indledningsvis at aftale spillereglerne for deltagelse i netværket. Et relevant spørgsmål er her forholdet mellem det, man som deltager er villig til at give/investere i netværket og det man ønsker at modtage. - at udtænke/aftale procedurer for samarbejde og kommunikation (herunder udveksling af oplysninger om hvordan og hvornår man kan kontaktes, hvor tit man skal checke Campusnet for nyt vedr. projektet, oplysninger om særlig travle periode af private eller arbejdsmæssige årsager, hvilke procedurer for kommentering af hinandens tekster etc.) Punkter til disposition for projektets indhold Følgende punkter vil typisk skulle indgå i dispositionen for projektrapportens indhold. Bemærk at der kun er tale om forslag, som kan anvendes som udgangspunkt for gruppens konkretisering af projektrapporten. Indledning og problemformulering Metode Indbefatter en redegørelse for, hvilken systemudviklingsmtode der er lagt til grund for udviklingen af produktet samt for hvilke metoder der er anvendt til indsamling og bearbejdning af empiriske data. Redegørelsen for systemudviklingsmetoden kan eventuelt være placeret under redegørelsen for projektets teoretiske grundlag, se nedenfor. Metoderedegørelsen indbefatter også typisk en redegørelse de overordnede metodeteoretiske overvejelser, som ligger til grund for projektet. Dette kunne være for aktionsforskningtilgangen som videnskabelig tilgang + hvordan denne er realiseret i projektet. Kontekstbeskrivelse Beskrivelse af organisation og brugergruppe. Overvejelser om konsekvenser for organisationen (hvilke fordele ved, barrierer for udvikling og ibrugtagning af produktet) Beskrivelse af produkt 6

7 Brugerundersøgelse Design af brugerundersøgelse, metode, resultater (hvordan tænkes behov undersøgt, er der mulighed for test af produkt eller prototype) Teoretisk grundlag Vedr. systemudvikling. I projektarbejdets produktudviklingsdel anvendes en metode til samarbejdet med brugerne, til udvikling af produktet. og til at fremme ibrugtagning i en brugskontekst. Denne metode vil udspringe af beskæftigelsen med teorier om systemudvikling og ofte være en modificeret/tilpasset udgave af fremgangsmåder, som beskrives i denne litteratur. Det er derfor vigtigt, at der i projektet også gøres rede for den teoretiske ramme inden for systemudviklingsmetode. Der kan både være tale om, at man gøre rede for metoder, som man er inspireret af samt metodiske tilgange, som man har fravalgt. Vedr læring og undervisning Produktet indgår typisk i en kontekst, som har med undervisning, læring og formidling at gøre. Projektet vil derfor også typisk indeholde en redegørelse for, hvordan man i læringsteoretiske termer kan forstå denne kontekst. Relevante teoriområder kan f.eks. være: sproglæring, didaktik, individuel læring, læring i socialt samspil med andre, organisatorisk læring mm. Vejledning og procedure for vejledertildeling Efter diskussion af interesser og eventuel dannelse af grupper eller løsere netværk mellem individuelle studerende på semestrets første weekendseminar, tildeles de(n) studerende en vejleder umiddelbart efter seminaret. Den studerende/gruppen udfylder hurtigst muligt og senest 15. september et emnegodkendelsesskema og mailer det til den projektansvarlige lærer (Skemaet kan hentes i Campusnet). Skemaet skal indeholde oplysninger om projektets emne og problemstilling, beskrivelse af påtænkt produkt samt overvejelser om hvilket it-værktøj produktet tænkes udviklet i, samt navne på den studerende/gruppens medlemmer og eventuelle kontaktperson/projektleder. Den projektansvarlige lærer og vejlederen godkender emne- og produktforslag og giver de studerende besked herom. De(n) studerende kan i den forbindelse blive bedt om at præcisere beskrivelsen, inden godkendelsen kan gives. Når emne- og produktforslag er godkendt, kan arbejdet igangsættes. Der vil blive mulighed for løbende vejledning via Campusnet, mail og telefon, og der vil i et vist omfang blive indlagt vejledningstid på semestrets andet weekendseminar. Vejlederen skal i projektprocessen opfattes som en ressourceperson og sparringsparter, men også som en person, der ikke kun har til opgave at hjælpe og støtte, men også stille kritiske og 'irriterende' spørgsmål og dermed åbne for nye perspektiver og indsigter. Efter vejledertildeling vil der blive oprettet et rum på Campusnet, hvor vejlederen og den studerende/gruppens medlemmer har adgang. Denne konference er specifikt til 7

8 vejledningskommunikation. Hvis der er etableret en projektgruppe, bør gruppen bør dog sideløbende have et internt kommunikationsrum på Campusnet, hvor vejlederen ikke har adgang. Gruppen tager selv initiativ til at få dette kommunikationsrum oprettet. Vejlederen oplyser mail-adresse og telefon-tider (dvs. tidspunkter, hvor man står til rådighed for projektgruppens telefoniske henvendelser). Det er af afgørende betydning, at man udnytter mulighed for projektvejledning. Vi har erfaring for, at de studerende/projektgrupper, som aktivt udnytter muligheden for projektvejledning, oplever et mere tilfredsstillende eksamensforløb og formentlig osgå bedre eksamensresultater. Dette skyldes sandsynligvis, at i de tilfælde, hvor en studerende eller en projektgruppe ikke eller kun i meget begrænset omfang sørger for, at det er muligt for vejlederen at forholde sig til og give løbende respons på gruppens arbejde, er der stor risiko for, at den studerende/gruppen vil være usikker over for, hvilke kriterier der lægges til grund ved bedømmelsen af de(n) studerendes præstation til eksamen. Krav til omfang Det formelle krav til projektrapportens omfang er mindst 15 og højst 25 normalsider pr. studerende i projektgruppen. Hertil kommer produktet (som ikke kan specificeres omfangsmæssigt). Den mundtlige evaluering Der afsættes tid til den mundtlige evaluering svarende til 30 minutter pr. studerende, hvis der er tale om gruppeeksamen og minutter pr. studerende ved individuelle eksaminer. Ved evalueringen vil de studerende blive bedt om at præsentere og demonstrere deres produkt. Desuden anbefales det at holde et kort oplæg (ca. 5 minutter) - evt. i tilknytning til demonstrationen af produktet, hvis dette er relevant. Sådanne oplæg til den mundtlige projekteksamen vil ofte være af metode- og procesreflekterende karakter og er snævert knyttet til de problemstillinger og temaer, som er behandlet i projektet. Oplæggene skal altså hverken gentage den skriftlige rapports indhold eller inddrage helt nye vidensområder. De angivne tider på eksamensplanen vil være inkl. votering, dvs. at den mundtlige eksamination afsluttes, før tiden er gået, således at eksaminator og censor får lejlighed til at diskutere karakteren. Vigtige oplysninger om forløbet i ES 2003 Skema til emnegodkendelse indsendes senest: 15. september 2003 (Hent skema i CampusNet) 8

9 Projektansvarlig lærer Annette Lorentsen Mailadresse: Vejledere: Lone Ambjørn Preben Späth 9

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

eksamensprojekt 2. sem

eksamensprojekt 2. sem Multimediedesigner Klima 2009 Virksomheder i en klimakontekst eksamensprojekt 2. sem maj - juni 2009 www.cphnorth.dk Trongårdsvej 44 DK 2800 Kgs. Lyngby 1. Opgaven Indledning: I december 2009 skal Danmark

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold PORTFOLIO-GUIDE Indhold Portfoliometoden. Portfolio og læreprocessen. Praksisrelation og videnskabelighed Portfolio og vejlederens rolle Den private portfolio Det fælles vejledningsrum Eksamensportfolioen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i matematikkens didaktik ved Institut for Læring

Studieordning for masteruddannelsen i matematikkens didaktik ved Institut for Læring Studieordning for masteruddannelsen i matematikkens didaktik ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

14, Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

14, Stk. 3. Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. Masterspecialet 1 Masterspecialet. Indledning Masterspecialet som genre er ikke nogen veldefineret størrelse, idet masteruddannelsen selv er en ny uddannelsestype. I IDA-rapporten fra 1998 om de ny master-og

Læs mere

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Mål Med udgangspunkt i teori inden for grafisk design skal kurset kvalificere de studerende til at kunne analysere samspillet mellem form

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

BRUG AF PORTFOLIO PÅ MASTER I IT, SPROG OG LÆRING

BRUG AF PORTFOLIO PÅ MASTER I IT, SPROG OG LÆRING BRUG AF PORTFOLIO PÅ MASTER I IT, SPROG OG LÆRING Af Annie Aarup Jensen (AAU), Kirsten Jæger (AAU) Lone Ambjørn (HHÅ) En beskrivelse af den portfolio-metode, der anvendes på uddannelsen Master i It, Sprog

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Master i IT, Sprog og Læring

Master i IT, Sprog og Læring Studievejledning af 1. september 2003 Master i IT, Sprog og Læring - 1 - INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...3 HVOR SKAL JEG HENVENDE MIG?...4 STUDIETS OPBYGNING...5 FAGBESKRIVELSER...6 IT OG LÆRING, IT OG SPROGLIGE

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business Efterårssemester 2014 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Design og

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2014 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Læringsspillet R bust Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Sikkerheds- og beredskabskultur er ikke kun inde i vores hoveder. Den består og skabes hele tiden

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Udarbejdet som delelement af forsøgs og udviklingsprojektet Udvikling af nye evaluerings- og eksamensformer Projektnummer: 107530 0. Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Projektledelse

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Projektledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Projektledelse Efterårssemester 2015 Side 1 af 23 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Projektledelse

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2014 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Vedligehold

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST januar 2012 INDHOLD Prøven på 4. semester: Individ, institution og samfund Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20...4 International modul... 7 Prøven på 5. semester:

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Kommunikation og it, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik

Læs mere