Metodeguide til aktionsforskningsprojekt
|
|
- Adam Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Metodeguide til aktionsforskningsprojekt Produktionsprojekt 3. semester Kirsten Jæger, august 2003 Prøvetitel: Prøve 4 FRI MUNDTLIG PRØVE PÅ BASIS AF PROJEKTRAPPORT INDEN FOR OMRÅDET PRODUKTION ECTS: 10 Indledning I det følgende præsenteres projektet på 3. semester af Masteruddannelsen i it, sprog og læring. Præsentationen vil indeholde såvel praktiske oplysninger som en redegørelse for den metodiske og videnskabsteoretiske tilgang til projektet. Det overordnede perspektiv har vi valgt at benævne 'aktionsforskning'. Hermed menes, at der i forbindelse med dette projekt stilles krav om: - handling (udarbejdelse af produkt) - forskning (teoretiske og empiriske undersøgelser) i tilknytning til handlingen - refleksion (over resultaterne af det teoretiske og empiriske arbejde samt handlingens konsekvenser i praksis). Målet for projektarbejdsprocessen er således udarbejdelsen af et projekt, der både omfatter et it-baseret produkt og en videnskabelig tekst (en projektrapport). Aktionsforskning som tilgang til projektarbejde og systemudvikling Projektet på 3. semester af Masteruddannelsen i it, sprog og læring er en væsentlig del af den samlede uddannelse og projektet er sidste større opgave før specialet. For den enkelte studerende er det væsentligt at sikre, at der gennem projektarbejdet skabes mulighed for kompetencetilvækst, både i relation til den akademiske kompetence og i relation til erhvervskompetencen. For mange studerende udspringer ønsket om at tage en masteruddannelse af ønsket om forandring: for sig selv, for kolleger, for den organisation man er ansat i. Det ses ofte, at masterstuderende er forpligtede til at medvirke til forandring - forstået som kompetenceudvikling blandt kolleger - under og efter uddannelsen. Den masterstuderende, hvis uddannelse betales af arbejdsgiveren, kan opleve en form for pres eller forventning om synlig effekt af investeringen i uddannelsesforløbet. Udarbejdelsen af et konkret produkt, som kan støtte kolleger i varetagelsen af forskellige opgaver, er en sådan synlig effekt. 1
2 Aktionsforskningstilgangen er relevant i forhold til den beskæftigelse med systemudvikling, som skal ske inden for rammerne af projektet. At udvikle et system er netop at gribe ind i organisationens normale funktionsmåde, at ændre vante arbejdsgange og kommunikationsmønstre og derigennem skabe organisatorisk forandring. Et it-baseret produkt kan medvirke til at påvirke organisationens udvikling i den ønskede retning, f.eks. ved at støtte kommunikation, information, samarbejde og lette fælles planlægning og videndeling. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at it-baserede enkelt produkter og it-baserede systemer indvirker på organisationen på en kompleks måde, således at der ikke kun opstår de ønskede effekter. Der vil også altid opstå en række ikke-intenderede (positive/negative) side-effekter. Eksempelvis kan et produkt, der er udarbejdet til undervisningsbrug, vise sig at få konsekevnser for samarbejdet i en lærergruppe (pga. øgede muligheder for videndeling, ressourcetilgængelighed, synlighed af valgte formidlingsmetoder etc.). Derfor er en ret detaljeret viden om organisationen og brugergruppen, som produktet skal indgå i, en væsentlig forudsætning for en vellykket systemudviklingsproces inden for rammerne af projektarbejdet. Behovet for at undersøge produktets nyttighed og funktionalitet i relation til en brugergruppe bevirker, at produktet skal indlejres i en brugskontekst. Produktet skal knyttes til en bestemt gruppe af brugere, hvis behov og krav produktet skal søge at imødekomme, og brugernes reaktion og evaluering af produktet - eller af prototyper heraf vil være relevante at inddrage i projektet - i form af en redegørelse herfor i projektrapporten. Det optimale er, at produktet forankres i en bestemt praksis med en veldefineret brugergruppe, som er i stand til at forholde sig til (evt. teste) produktet (og/eller prototyper heraf) og udtale sig kvalificeret om produktets brugbarhed i forhold til den pågældende praksis. Her spiller det tidsmæssige aspekt naturligvis en stor rolle. Der vil være forskel på, hvor langt de enkelte grupper når med udarbejdelsen af deres produkt. Nogle kan bygge videre på noget eksisterende og investerer megen tid i produktudviklingen, andre vælger at starte produkt-udviklings-processen fra bunden. Det er derfor ikke et krav, at brugergruppen skal forholde sig til færdigt udviklede produkter. Det vil dog som regel være muligt at præsentere potentielle brugere for mere eller mindre færdige udkast til produktet (prototyper), som man så kan undersøge brugernes reaktioner på - en procedure som normalt også er en del af systemudviklingsprocessen, og som kan spille en større eller mindre rolle alt efter den valgte tilgang til systemudviklingen. Forskningsmæssige krav I forbindelse med et projektarbejde stilles der krav om anvendelse af videnskabelige arbejdsmetoder og produktion af videnskabeligt dokumenteret viden. I projektarbejdet er det ikke tilstrækkeligt, at man selv øger sin viden og teoretiske forståelse - man er 2
3 forpligtet til at producere viden, som andre kan have glæde af og evt anvende i deres praksis eller forskning. 1 Når man vælger en problemstilling, er det således væsentligt, at den ikke er af så specifik og kontekstbunden karakter, at det er umuligt at forestille sig, at andre vil kunne nikke genkendende til problemstillingen. Man bør kunne se problemstillingen som et eksempel på en generel problemstilling, der har relevans for flere (f.eks. andre i samme profession). Det er ligeledes væsentligt at sørge for at fastholde og dokumentere de sagsforhold, som behandles i projektet (f.eks. produktets indvirkning på samarbejdet). Aktionsforskningstilgangen respekterer, at viden produceret i praksis kan have videnskabelig værdi, når den dokumenteres, generaliseres og diskuteres med henblik på dens validitet. Transformationen af viden fra praksiserfaring til videnskabeligt gyldig viden til i projektet i høj grad komme til at påhvile den studerende - naturligvis med støtte fra vejlederside. Prøvebeskrivelse Prøvebeskrivelsen i studieordningen lyder på følgende måde: Prøven består af en mundtlig eksamination, der tager udgangspunkt i et IT-baseret produkt og en dertil hørende projektrapport. Produktet kan være et færdigt produkt, eller det kan være en prototype. I de tilfælde, hvor produktet har karakter af en prototype, skal der i rapporten redegøres for, hvorledes produktet kan anvendes i praksis. Prøven skal ligge inden for området Produktion. Emne for forløbet aftales med vejleder. Omfang Omfanget af projektrapporten udgør ved en studerende mindst 15 og højst 25 sider ekskl. bilag, ved to studerende mindst 25 og højst 35 sider ekskl. bilag og ved tre studerende mindst 35 og højst 45 sider ekskl. bilag. Prøven kan aflægges som gruppeeksamen. Varighed Prøven har en varighed af 30 min. pr. stud. vedr. gruppeprøve samt fra 30 til 40 min. pr. stud. ved individuel eksamen. Den angivne varighed er inkl. votering. Censur Ekstern Bedømmelse Der foretages en samlet bedømmelse af produktet, projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige eksamination. Der gives karakter efter 13-1 Teoretiske resultater kunne f.eks. være begreber, som er velegnede til at forstå en problemstilling med, som er relevant for mange, eller opdagelsen og formidlingen af en ny teoretisk tilgangsvinkel til området/problemstillingen. Empiriske resultater kunne være resultater af behovsundersøgelser, software-evalueringer etc. 3
4 skalaen. Karakteren fremkommer ved en ligelig vægtning, således at produkt, rapport og mundtligt forsvar hver indgår med en tredjedel." Output af projektarbejdet Det vigtigste udbytte af projektarbejdet er naturligvis de læreprocesser og den kompetenceudvikling, der sker hos den studerende i kraft af de aktiviteter, som indgår i projektarbejdet. Disse læreprocesser drejer sig om indsigt i systemudviklingsteori og praksis samt øget videnskabelig og projektmetodisk kompetence. Derudover er der en nogle konkrete resultater af projektarbejdet: produktet og den skriftlige rapport. Desuden anbefales det at udarbejde og vedligeholde et website til projektet. Websitet kan både have intern og ekstern funktion ved at indeholde projektkalender og en præsentation af projektet, således at andre kan se, hvad projektet drejer sig om og evt. bidrage med gode ideer, litteraturhenvisninger o.l. Produkt Som det er beskrevet i studieordningen, stilles der krav om, at projektet skal omfatte et it-baseret produkt. Dette kan omfatte sådanne produkter, som man har arbejdet med inden for området Teknologiske ressourcer eller evt. andre typer af produkter. Produkter, som den studerende har udarbejdet i anden sammenhæng, kan også indgå i projektarbejdet og også få status af at være projektets produkt. Den studerende kan f.eks. udarbejde forbedrede versioner af produktet og afprøve dette i projektarbejdet. Alle produktideer skal godkendes af vejlederen. Som nævnt kan det være vanskeligt inden for projektarbejdets tidsmæssige ramme at nå at udarbejde et færdigt produkt, samtidig med at der skal skrives en projektrapport. Studieordningen åbner derfor mulighed for, at der kan afleveres en prototype af et produkt. En prototype kan være 1) et ufærdigt produkt - dvs. i princippet det fulde produkt, men på et ufærdigt stade i udviklingsprocessen 2) et færdigt delprodukt 3) et koncept for det samlede produkt med et begrænset antal elementer udviklet Uanset hvilken form prototypen har, skal projektet, hvis de(n) studerende som sit produkt indleverer en prototype, indeholde en redegørelse for, hvordan prototypen kan udvikles til et færdigt produkt ved hjælp af det design-værktøj, de(n) studerende har valgt til udarbejdelse af produktet. Skrittlig rapport Som synligt output af projektarbejdsprocessen produceres en skriftlig projektrapport. Projektrapporten har form som en sammenhængende videnskabelig tekst, som bl.a. fastlægger og specificerer projektets problemstilling, teoretiske grundlag, metodeovervejelser og redegørelse for resultatet af projektets empiriske undersøgelser. Projektrapportens omfang er på mindst 15 og højst 25 sider pr. studerende. 4
5 Samarbejde At skulle udarbejde et produkt (eller prototype), foretage undersøgelser af brugeres behov, evt. teste produktet og skrive en teoribaseret rapport inden for 1 semesters deltidsstudier er meget krævende. Der kan generelt anvises to måder at håndtere dette problem på: - at sørge for at projektkonceptet i udgangspunktet ikke er for ambitiøst - at samarbejde og fordele opgaverne mellem medlemmerne i en projektgruppe Samarbejdet omkring projektet kan konstrueres på flere måder: a) en gruppe studerende, som samarbejder om projektet og afleverer et fælles projekt b) studerende, som udarbejder og afleverer hvert sit projekt, men vælger at udveksle viden og trække på hinanden i et løsere projektnetværk Det skal nævnes, at der naturligvis også er mulighed for at udarbejde projektet helt individuelt. Fordelen ved en fast projektgruppe er, at det gennem den fælles indsats bliver muligt at nå at udarbejde et mere omfattende projekt. Samtidig kræver selve samarbejdet en investering af tid og kræfter, og i de tilfælde hvor denne investering forekommer at være for stor, kan mulighed b) være et godt alternativ. Et sådant netværk kan oprette et kommunikationsrum på Campusnet, hvor man udveksler litteratur og andre ressourcer, samt evt. stiller sig til rådighed som læser og kommentator af hinandens tekster. Vælger de studerende at gå sammen i en fast projektgruppe, kan det forekomme, at en gruppens medlemmer er interesserede i at foretage undersøgelser, som præcis går på hver deres praksiskontekst. Et projekt kan så udmærket være opbygget på den måde, at gruppens medlemmer - ud fra et fælles teorigrundlag - udarbejder et fælles produkt, som afprøves i flere forskellige kontekster. Produktprojektet kan også tage udgangspunkt i ét af gruppemedlemmernes praksiskontekst og så udnytte det, at andre gruppemedlemmer vil være i stand til at se på denne praksiskontekst på en mere distanceret måde - og evt. bedre vil være i stand til at foretage brugerinterviews o.l. Pga. tidspresset er det vigtigt, at man tidligt i processen får fastlagt projektkonceptet, hvilket bl.a. inkluderer en specifikation af gruppemedlemmernes forskellige ansvarsområder. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at ansvarsfordelingen i gruppen skal fremgå af den færdige projektrapport (man skal kunne se, hvem der har lavet hvad), dette gælder både den skriftlige rapport og produktet. Ramme for projektskrivningen Inden selve projektarbejdet kan gå i gang, er der en række forhold, der skal afklares. Dvs. at man som indledning til projektarbejdet etablerer rammerne for, hvordan projektarbejdet skal foregå. Det anbefales, at disse rammer fastholdes skriftligt. At etablere rammerne for projektarbejdet indbefatter: 5
6 - at udarbejde et overordnet projektkoncept, som fastlægger hvori projektets produkt består, hvilken brugergruppe/praksiskontekst man arbejder med, og hvilke dele projektrapporten skal indeholde (en form for løs disposition). Se nedenfor, hvilke elementer der typisk vil skulle indgå i en rapport (der er her ikke tale om krav, men anbefalinger) - at udarbejde tidsplan for forløbet med relevante deadlines. Hertil bruges evt. Campusnet-kalender. - - hvis der er etableret en projektgruppe, så at aftale arbejdsfordeling, herunder også for oprettelse/vedligeholdele af gruppens website. Gruppen kan herunder overveje, om der er behov for at have en projektlederfunktion, som naturligvis skal gå på skift mellem gruppens medlemmer. Hvis man vælger at etablere et løsere netværk, er det naturligvis også vigtigt indledningsvis at aftale spillereglerne for deltagelse i netværket. Et relevant spørgsmål er her forholdet mellem det, man som deltager er villig til at give/investere i netværket og det man ønsker at modtage. - at udtænke/aftale procedurer for samarbejde og kommunikation (herunder udveksling af oplysninger om hvordan og hvornår man kan kontaktes, hvor tit man skal checke Campusnet for nyt vedr. projektet, oplysninger om særlig travle periode af private eller arbejdsmæssige årsager, hvilke procedurer for kommentering af hinandens tekster etc.) Punkter til disposition for projektets indhold Følgende punkter vil typisk skulle indgå i dispositionen for projektrapportens indhold. Bemærk at der kun er tale om forslag, som kan anvendes som udgangspunkt for gruppens konkretisering af projektrapporten. Indledning og problemformulering Metode Indbefatter en redegørelse for, hvilken systemudviklingsmtode der er lagt til grund for udviklingen af produktet samt for hvilke metoder der er anvendt til indsamling og bearbejdning af empiriske data. Redegørelsen for systemudviklingsmetoden kan eventuelt være placeret under redegørelsen for projektets teoretiske grundlag, se nedenfor. Metoderedegørelsen indbefatter også typisk en redegørelse de overordnede metodeteoretiske overvejelser, som ligger til grund for projektet. Dette kunne være for aktionsforskningtilgangen som videnskabelig tilgang + hvordan denne er realiseret i projektet. Kontekstbeskrivelse Beskrivelse af organisation og brugergruppe. Overvejelser om konsekvenser for organisationen (hvilke fordele ved, barrierer for udvikling og ibrugtagning af produktet) Beskrivelse af produkt 6
7 Brugerundersøgelse Design af brugerundersøgelse, metode, resultater (hvordan tænkes behov undersøgt, er der mulighed for test af produkt eller prototype) Teoretisk grundlag Vedr. systemudvikling. I projektarbejdets produktudviklingsdel anvendes en metode til samarbejdet med brugerne, til udvikling af produktet. og til at fremme ibrugtagning i en brugskontekst. Denne metode vil udspringe af beskæftigelsen med teorier om systemudvikling og ofte være en modificeret/tilpasset udgave af fremgangsmåder, som beskrives i denne litteratur. Det er derfor vigtigt, at der i projektet også gøres rede for den teoretiske ramme inden for systemudviklingsmetode. Der kan både være tale om, at man gøre rede for metoder, som man er inspireret af samt metodiske tilgange, som man har fravalgt. Vedr læring og undervisning Produktet indgår typisk i en kontekst, som har med undervisning, læring og formidling at gøre. Projektet vil derfor også typisk indeholde en redegørelse for, hvordan man i læringsteoretiske termer kan forstå denne kontekst. Relevante teoriområder kan f.eks. være: sproglæring, didaktik, individuel læring, læring i socialt samspil med andre, organisatorisk læring mm. Vejledning og procedure for vejledertildeling Efter diskussion af interesser og eventuel dannelse af grupper eller løsere netværk mellem individuelle studerende på semestrets første weekendseminar, tildeles de(n) studerende en vejleder umiddelbart efter seminaret. Den studerende/gruppen udfylder hurtigst muligt og senest 15. september et emnegodkendelsesskema og mailer det til den projektansvarlige lærer (Skemaet kan hentes i Campusnet). Skemaet skal indeholde oplysninger om projektets emne og problemstilling, beskrivelse af påtænkt produkt samt overvejelser om hvilket it-værktøj produktet tænkes udviklet i, samt navne på den studerende/gruppens medlemmer og eventuelle kontaktperson/projektleder. Den projektansvarlige lærer og vejlederen godkender emne- og produktforslag og giver de studerende besked herom. De(n) studerende kan i den forbindelse blive bedt om at præcisere beskrivelsen, inden godkendelsen kan gives. Når emne- og produktforslag er godkendt, kan arbejdet igangsættes. Der vil blive mulighed for løbende vejledning via Campusnet, mail og telefon, og der vil i et vist omfang blive indlagt vejledningstid på semestrets andet weekendseminar. Vejlederen skal i projektprocessen opfattes som en ressourceperson og sparringsparter, men også som en person, der ikke kun har til opgave at hjælpe og støtte, men også stille kritiske og 'irriterende' spørgsmål og dermed åbne for nye perspektiver og indsigter. Efter vejledertildeling vil der blive oprettet et rum på Campusnet, hvor vejlederen og den studerende/gruppens medlemmer har adgang. Denne konference er specifikt til 7
8 vejledningskommunikation. Hvis der er etableret en projektgruppe, bør gruppen bør dog sideløbende have et internt kommunikationsrum på Campusnet, hvor vejlederen ikke har adgang. Gruppen tager selv initiativ til at få dette kommunikationsrum oprettet. Vejlederen oplyser mail-adresse og telefon-tider (dvs. tidspunkter, hvor man står til rådighed for projektgruppens telefoniske henvendelser). Det er af afgørende betydning, at man udnytter mulighed for projektvejledning. Vi har erfaring for, at de studerende/projektgrupper, som aktivt udnytter muligheden for projektvejledning, oplever et mere tilfredsstillende eksamensforløb og formentlig osgå bedre eksamensresultater. Dette skyldes sandsynligvis, at i de tilfælde, hvor en studerende eller en projektgruppe ikke eller kun i meget begrænset omfang sørger for, at det er muligt for vejlederen at forholde sig til og give løbende respons på gruppens arbejde, er der stor risiko for, at den studerende/gruppen vil være usikker over for, hvilke kriterier der lægges til grund ved bedømmelsen af de(n) studerendes præstation til eksamen. Krav til omfang Det formelle krav til projektrapportens omfang er mindst 15 og højst 25 normalsider pr. studerende i projektgruppen. Hertil kommer produktet (som ikke kan specificeres omfangsmæssigt). Den mundtlige evaluering Der afsættes tid til den mundtlige evaluering svarende til 30 minutter pr. studerende, hvis der er tale om gruppeeksamen og minutter pr. studerende ved individuelle eksaminer. Ved evalueringen vil de studerende blive bedt om at præsentere og demonstrere deres produkt. Desuden anbefales det at holde et kort oplæg (ca. 5 minutter) - evt. i tilknytning til demonstrationen af produktet, hvis dette er relevant. Sådanne oplæg til den mundtlige projekteksamen vil ofte være af metode- og procesreflekterende karakter og er snævert knyttet til de problemstillinger og temaer, som er behandlet i projektet. Oplæggene skal altså hverken gentage den skriftlige rapports indhold eller inddrage helt nye vidensområder. De angivne tider på eksamensplanen vil være inkl. votering, dvs. at den mundtlige eksamination afsluttes, før tiden er gået, således at eksaminator og censor får lejlighed til at diskutere karakteren. Vigtige oplysninger om forløbet i ES 2003 Skema til emnegodkendelse indsendes senest: 15. september 2003 (Hent skema i CampusNet) 8
9 Projektansvarlig lærer Annette Lorentsen Mailadresse: Vejledere: Lone Ambjørn Preben Späth 9
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereUndervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.
Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *
Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige
Læs mereEkstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder
Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en
Læs mereRegler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet
Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs merePrøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007
Prøvebeskrivelser for moduler på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer foråret 2007 ALLE SPROG...2 4. semesters projekt...2 ENGELSK...3 Virksomhedskommunikation...3 Interkulturel kommunikation...4 Globalisering...5
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling
Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling [udarbejdet 01.08.2018] 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 4 4. Beskrivelser af
Læs mereEksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen
Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 01.08.2018 1/12 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000.
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereModul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:
Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereEksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017
Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori 3. semester Hold 2012 Eksamenskatalog 3. semester... Error! Bookmark not defined.
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Speciale (ny studieordning) dning) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi speciale Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereDer henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.
Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus for forudsætningskravet. Du bedømmes ud fra kriterierne Forudsætningskravet
Læs mereEksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester
Bachelor i sygepleje Hold 2015 Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Rammer og kriterier
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereMODUL 2 Prøvebestemmelse
MODUL 2 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Professionens historiske udvikling, vidensgrundlag, værdier og etik
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)
November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes
Læs mereEksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester
Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFaget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)
Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs mereKøreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)
Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) I denne køreplan og vejledning finder du information om BA-projektet ved Idræt og Sundhed. Det drejer sig om følgende: Tilmelding til
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra januar 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk/kommunom 12-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet...
Læs merePrøvevejledning til afsluttende prøve
Prøvevejledning til afsluttende prøve Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 31.8.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3
Læs mereVirksomhedsprojekt. Betingelser
Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende
Læs merePrøvevejledning til den afsluttende prøve
Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring
Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereVejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis
Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereUndervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.
Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)
Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Projekt - Sundhedsfremme emme i teori og praksis Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Sundhedsfremme kandidatprojekt Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor
Læs mereDen Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet
Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø
Læs merePrøvebeskrivelse Modul 14 Professionsbachelorprojekt
Prøvebeskrivelse Modul 14 Professionsbachelorprojekt Formål Prøven skal give mulighed for at bedømme den studerendes evne til at arbejde selvstændigt og udviklingsorienteret indenfor det bioanalytiske
Læs mereRetningslinjer for diplomingeniørpraktik
Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereEksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015
Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over
Læs mereBørne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereRammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt
Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad
Læs merebasiskursus 7: Samfundsvidenskabelig videnskabsteori Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordningerknyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling
Læs mereStudieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed
Læs merePrøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse
Dato d. 28. juni 2018 Rettelsesblad til Studieordning institutionsdel for Finansøkonom 2017-2019 3. interne Sektoreksamen 4. interne brancheretning Beskrivelsen af 3. interne Sektoreksamen ændres til:
Læs mereHold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611
Hold A1608 Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611 Den afsluttende prøve er, jf. 6. stk. 3 i BEK. nr. 500 af 22/04/2015, en mundtlig prøve af
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereViden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats
Modulprøver og eksamen Modul 12 Bedømmelse Læringsmål Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Ekstern: 7-trinskala Den studerende har viden om: Praksis og anvendt
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Arbejdslivet et mellem deltagelse, magt og styring (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering
Læs mere