UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Transkript

1 Uddannelsesprogram intro 2010 Side 1 af 13 UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital 1. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi gennemføres under en 12 måneders ansættelse i en introduktionsstilling ved en klinisk mikrobiologisk afdeling. I 2010 er der 15 introduktionsstillinger i klinisk mikrobiologi, heraf 3 i Region Syd, nemlig to på KMA, OUH og én på KMA, Sønderborg Sygehus eller Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Det overordnede mål med ansættelsen er at give en bred introduktion til specialet med vægt på at vække interessen for klinisk mikrobiologi og motivere for videreuddannelse. Den uddannelsessøgende skal under sin ansættelse opnå en grundlæggende praktisk og teoretisk kunnen og dokumentere sin egnethed for specialet. Samtidig skal vejledningen under ansættelsen bibringe den uddannelsessøgende læge fornøden klarhed til at foretage sit endelige specialevalg. Baggrunden for uddannelsesprogrammet er Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi (2008), der kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 2. PRÆSENTATION AF ANSÆTTELSESSTEDET 2.1 Klinisk mikrobiologisk afdeling`s optageområde og funktion Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital er eneste klinisk mikrobiologiske afdeling i det tidligere Fyns Amt og betjener OUH, som består af Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus med afdelinger i Ringe og på Ærø. Desuden betjenes alle praktiserende læger og speciallæger i det tidligere Fyns Amt (befolkningsunderlag ca ) samt de øvrige sygehuse i Region Syd med udvalgte undersøgelser. Odense Universitetshospital er det største af sygehusene i Region Syd med ca senge. På dette sygehus findes bla. specialafdelinger for infektionsmedicin (Q), pædiatri (H), dermato-venerologi (I), onkologi (R), hæmatologi (X), thorax- og karkirurgi (T), neurokirurgi (U), nefrologi (Y), plastikkirurgi og sårheling (Z). Sygehuset er undervisningssygehus for medicinske studerende ved Syddansk Universitet. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling modtager ca prøver om året (2009), 52 % kommer fra OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus og 45 % fra praktiserende læger og speciallæger. Afdelingens prøvesortiment fremgår af afdelingens hjemmeside: Klinisk Mikrobiologisk Afdeling`s normeringer Afdelingen har p.t. (sept. 2010) følgende normering: en ledende overlæge, fem overlæger (heraf 2 professorer), to afdelingslæger (alle otte speciallæger i klinisk mikrobiologi), 2 hoveduddannelsesforløb, heraf 2 år med ansættelse på KMA,OUH, 2

2 Uddannelsesprogram intro 2010 Side 2 af 13 introduktionsstillinger og 0,5 reservelægestilling reserveret til infektionsmediciner. De yngre læger har på skift 6-skiftet rådighedstjeneste fra bolig på hverdage fra 16-08, i weekender fra Dagarbejdstiden fremgår af vagtplanen. Herudover er afdelingen normeret med 6 sekretærer, ca. 50 bioanalytikere (1 ledende bioanalytiker, tre afdelingsbioanalytikere og 2 bioanalytikerundervisere), fem hygiejnesygeplejersker og et antal bioanalytiker-studerende. Afdelingen er hjemsted for Hygiejnekomiteen for OUH 2.3. De lægelige hovedopgaver Hovedopgaverne for afdelingens læger (se afdelingsinstruks for yngre læger og vagtinstruks for yngre læger) er: Laboratoriedrift Rådgivning i forbindelse med udredning og behandling af infektioner Infektionshygiejnisk rådgivning 3. PRÆSENTATION AF KOMPETENCEUDVIKLING 3.1. Introduktion til afdelingen Reservelægen modtager ved sin tiltrædelse en instruksbog med afdelingens vejledninger og diagnostiske tabeller og specialets målbeskrivelse, logbog, uddannelsesprogram og checkliste. Desuden udleveres rulleskema (vagtplan). Introduktionen indledes med en samtale med den uddannelsesansvarlige overlæge med en gennemgang af uddannelsesprogrammet med checkliste. Reservelægen følger i de første 14 dage arbejdet i afdelingens prøvemodtagelse, så han/hun bliver i stand til at modtage og håndtere akutte prøver og deltager i aflæsning af bloddyrkninger med laborant og speciallæge. De første 14 dage af ansættelsen er reservelægen friholdt for vagt og er til stede i dagarbejdstiden Programmet for introduktionsperioden skal bibringe den uddannelses-søgende følgende kompetencer: a. selvstændigt at kunne udføre: farvning, mikroskopi og udsåning af spinalvæsker, ledvæsker, pleuravæsker samt farvning og mikroskopi af blod for malariaparasitter. b. at kunne anvende afdelingens EDB-system som grundlag for rådgivning på og uden for sygehusene. c. kendskab til afdelingens antibiotikapolitik og principper for rådgivning om diagnostik og behandling af akutte infektionssygdomme som meningitis, bakteriæmi, endokarditis, urinvejsinfektioner, pneumonier etc. I løbet af 2 uger gennemløber reservelægen en rotationsplan, der sikrer, at han/hun ser afdelingens forskellige funktioner. Denne rotation udformes individuelt. Vedr. checkliste for introduktionsperioden, se bilag 1 Kompetencemål for introduktionsuddannelsen Kompetencemålene for introduktionsuddannelsen fremgår af Målbeskrivelse og Logbog for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi (se Sundhedsstyrelsen

3 Uddannelsesprogram intro 2010 Side 3 af 13 hjemmeside I bilag 3 præsenteres det overordnede uddannelsesprogram med konkretisering af mål (= checkliste). For den enkelte uddannelsessøgende udfyldes checklisten ved tiltrædelsen med angivelse af, hvornår i den 12-mdrs. ansættelse, målet planlægges opnået. Der udføres justering af planen ved justeringssamtalen. De enkelte punkter attesteres af den uddannelsesansvarlige overlæge eller efter uddelegering af anden senior læge/vejleder. 4. LÆRINGSSTRATEGI. VALG AF METODER TIL BRUG FOR DEN UDDANNELSESSØGENDES LÆRING Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi angiver en række læringsmetoder til anvendelse i uddannelsen. Det skal specielt pointeres, at mesterlære indtager en central stilling inden for klinisk mikrobiologi. Deltagelse i den klinisk mikrobiologiske afdelings vagtberedskab og øvrige daglige funktioner tillægges stor uddannelsesmæssig værdi og er vigtige for opnåelsen af beskrevne kompetencer. En systematisk laboratorieundervisning på basalt niveau er væsentlig for erhvervelse af mikrobiologisk viden og kunnen. Følgende metoder anvendes i introduktionsuddannelsen på KMA, OUH (se endvidere Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi): Praktiske læringsstrategier Laboratorie praksis Klinisk praksis Teoretiske læringsstrategier Teori Undervisning Selvstudium Praktisk arbejde med henblik på opnåelse af erfaring og praktiske færdigheder (efter mesterlæreprincippet, under supervision og selvstændigt) Deltagelse i interne og kliniske konferencer; varetagelse af tilsyn under supervision Teoretisk undervisning omfattende dialog- og problembaseret læring Undervisning af andre ( vidensformidling )* Selvstændig videnstilegnelse ud fra fagets grundbøger og anden relevant litteratur efter aftale med vejleder** *I KMA, OUH er en Power-point-bank med præsentationer omfattende såvel laboratoriemæssige som kliniske og infektionshygiejniske problemstillinger under etablering. De uddannelsessøgende bidrager til denne med selvvalgte emner, som efter en mundtlig præsentation ved afdelingens interne undervisningsseancer gøres elektronisk tilgængelig for alle ansatte ved afdelingen **Følgende to værker er særlig værdifulde: Murray PR, Baron EJ, Jorgensen JH, Pfaller MA, Yolken RH (red.). Manual of Clinical Microbiology. American Society for Microbiology, Washington 2007, 9. udgave Mandell GL, Bennett JE, Dolin R (red.). Mandell, Douglas, and Bennett s Principles and Practice of Infectious Diseases. Philadelphia 2009, 7. udgave.

4 Uddannelsesprogram intro 2010 Side 4 af EVALUERINGSSTRATEGI. VALG AF METODER TIL BRUG FOR EVALUERING AF DEN UDDANNELSESSØGENDE Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi angiver en række evalueringsmetoder til anvendelse i uddannelsen. Følgende metoder anvendes i introduktionsuddannelsen på KMA, OUH (se endvidere Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi): Evalueringsstrategier Vejledersamtale Funktionsevaluering Rapportevaluering Dialog mellem den uddannelsessøgende og vejlederen inden for et afgrænset fagområde. Observation af færdigheder og adfærd (struktureret kollegial bedømmelse af, hvordan den uddannelsessøgende begår sig i laboratoriet og i relation til specialets udadrettede aktiviteter) Vurdering af udarbejdet skriftligt (elektronisk) materiale (f.eks. opgaver eller power-pointpræsentationer) eller mundtlig fremlæggelse på tilsvarende niveau 6. EVALUERING AF DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE Evaluering af uddannelsesprogram og plan gennemføres ud fra retningslinjer beskrevet i Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse (kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Den følger nedenstående plan: o Ved ansættelsen (indenfor de første 14 dages ansættelse): introduktionssamtale mellem den uddannelsessøgende, vejlederen og den uddannelsansvarlige overlæge indeholdende information om specialet, dets opgaver og opbygning. Gennemgang af uddannelsesprogram og af den uddannelsessøgendes opgaver. Samtale om afdelingens og den uddannelsessøgendes gensidige forventninger, herunder vedkommendes ressourcer i forhold til afdelingen. Fastlæggelse af individuel uddannelsesplan. o Efter 3 og 6 måneder: justeringssamtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen mhp. vurdering af kompetenceniveau og justering af uddannelsesplanen. Den uddannelsesansvarlige overlæge kan om ønsket af en eller begge parter medvirke. o Ved afslutningen af introduktionsuddannelsen: samtale mellem den uddannelsessøgende, vejlederen og den uddannelsesansvarlige overlæge, indeholdende evaluering af den uddannelsessøgende, af uddannelsesprocessen og af afdelingens uddannelsestilbud.

5 Uddannelsesprogram intro 2010 Side 5 af 13 Et væsentligt element i evalueringen af den lægelige videreuddannelse er Inspektorordningen, der blev etableret i 1997, i starten som en frivillig ordning, fra 2001 gjort obligatorisk. For hvert speciale har Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra de videnskabelige selskaber udnævnt et antal inspektorer for klinisk mikrobiologi seks. Som udgangspunkt modtager alle afdelinger, der varetager lægelig videreuddannelse, besøg af to inspektorer med 4-årige intervaller. Forud for et inspektorbesøg udfærdiger afdelingen et struktureret selvevalueringsskema omhandlende kvantitative og kvalitative data vedrørende afdelingens uddannelsesmæssige opgaver. På baggrund af denne selvevalueringsrapport gennemfører inspektorerne semistrukturerede interview med sygehusledelse, afdelingsledelse, den uddannelsesansvarlige overlæge, øvrige speciallæger, uddannelsessøgende læger og andre relevante personalegrupper. Til hvert besøg er afsat 1-2 dage. Interviewene danner baggrund for en inspektorrapport samt et aftaleskema med konkrete forslag til kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse i den enkelte afdeling. Såvel rapport som aftaleskema underskrives af afdelingen og inspektorerne og indsendes til Sundhedsstyrelsen. Yderligere oplysninger om Inspektorordningen kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 7. VEJLEDNING I DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE Ved ansættelsens start udpeges en vejleder, som kan være en yngre læge (fortrinsvis afdelingslæge) eller en overlæge. Ud fra den uddannelsessøgende læges stillingsansøgning og curriculum vitæ skal vejlederen have sat sig ind i det hidtidige uddannelsesforløb, herunder særligt, hvilket kompetenceniveau den uddannelsessøgende læge specifikt må forventes at have opnået. Vejlederen skal sikre, at afdelingens forpligtelser over for den uddannelsessøgende overholdes og har, i samarbejde med den uddannelsessøgende læge, ansvaret for den daglige praktiske gennemførelse af uddannelsesaktiviteter i forhold til uddannelsesprogram og plan. Vejlederen skal sammen med de øvrige speciallæger i afdelingen medvirke til at instruere den uddannelsessøgende i de daglige opgaver og følge den uddannelsessøgendes udvikling gennem løbende kontakt under ansættelsen. Vejlederen skal tage initiativ til og i arbejdsplanlægningen sikre, - at de obligatoriske samtaler (se under punkt 6) afholdes rettidigt. Det overordnede ansvar for vejledning i den lægelige videreuddannelse for den enkelte introduktionslæge påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge. 15. februar 2004, Bente Gahrn-Hansen Uddannelsesansvarlig overlæge Revideret 13. september 2010, Hanne Marie Holt

6 Uddannelsesprogram intro 2010 Side 6 af 13 Bilag 1 Checkliste for introduktionsperioden for læger ansat i introduktions-stilling Navn: CPR-nr.: Stilling: Listen attesteres af vejleder eller uddannelsesansvarlig overlæge. Kompetencer skal være opnået inden tiltrædelse af første vagt. Opgaver og opnåede kompetencer Kommentarer Udført Udført Gram farvning + mikroskopi af almindelige prøver Udført metylenblå farvning + mikroskopi af almindelige prøver Udført Giemsa farvning + mikroskopi af malariaparasitter Håndtering af spinalvæske, udsåning, farvning, mikroskopi Håndtering af ledvæske, udsåning, farvning, mikroskopi Håndtering af pleuravæske, udsåning, farvning, mikroskopi Superviseret aflæsning af bloddyrkninger Aflæsning og tolkning af resistensplader Kendskab til afdelingens prøvesortiment Kunne anvende afdelingens EDB-system

7 Uddannelsesprogram intro 2010 Side 7 af 13 Bilag 2 Bilag til UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstillling i specialet Klinisk mikrobiologi, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital 13. september 2010 A. Antallet af justeringssamtaler i løbet af den 1-årige ansættelse udvides således, at der skemalægges samtale hver 3. måned mhp. attestation af opnåede færdigheder B. I løbet af introduktionsstillingen planlægges 4 undervisningsforløb hver af ca. 14 dages varighed. De 4 undervisningsforløb omfatter: 1. Idenfikation af bakterier 2. Resistensbestemmelse og antibiotika 3. PCR og serologisk diagnostik 4. Infektionshygiejne

8 Bilag 3 Kompetencemål/checkliste for Introduktionsuddannelsen på Klinisk Mikrobiologisk Afd., Odense Universitetshospital Navn: CPR-nr.: Stilling: Kompetencekrav Mål: Konkretisering af mål Tidsmæssig placering* Evaluering** Kommentar Udført*** Medicinsk ekspert: 1. Kunne varetage den lægelige vagtfunktion under supervision af speciallæge, herunder kunne rådgive om udredning og behandling af akutte, livstruende infektionssygdomme. Kunne anvise relevante prøvematerialer og analyser til udredning af akutte, livstruende infektionssygdomme, herunder infektioner i centralnervesystemet, sepsis, endocarditis, pneumoni, nekrotiserende fasciitis, streptokok toksisk shock syndrom, gasgangræn, dysenteri og malaria. Ud fra kendskab til de vigtigste mikrobielle årsager til disse tilstande og med baggrund heri kunne foreslå empirisk antibiotisk og evt. anden akut behandling. Ud fra den enkelte patients klinik, parakliniske fund og samlede undersøgelsesresultater kunne anvise optimal antibiotisk behandling til akutte, livstruende tilstande. I-1 og I-2 I-1 og I-2 I-2 og I-3 JN, OBS JN, OBS JN, OBS Uddannelsesprogram intro 2010 Side 8 af 13

9 Kompetencekrav Mål: 2. Kunne indgå i afdelingens daglige funktioner herunder kunne rådgive om diagnostik og behandling af hyppigt forekommende infektioner. 3. Kunne anvise relevante differentialdiagnoser ud fra oplysning om rejseanamnese. 4. Kunne anvende infektionshygiejnehåndbogens anvisninger om forebyggelse af spredning af særligt smitsomme og/eller resistente mikroorganismer. Konkretisering af mål Kunne anvise diagnostik og behandling af hyppigt forekommende infektioner i øvre og nedre luftveje, urinveje, gastrointestinal-kanalen, hud- og bindevæv, knogler og led. Kunne anvise det/de sandsynlige fokus for bakteriæmi på baggrund af symptomatologi og mikrobielle fund. Kunne anvise relevant udredningsprogram og behandling af patienter med bakteriæmi. Ud fra kendskab til infektionssygdommes globale udbredelse og smittemåde, herunder specielt malaria, TB, meningokoksygdom, tyfus, viral hepatit og HIV og kendskab til pt.s eksposition kunne anvise relevante differentialdiagnoser og udredningsprogrammer. Kunne anvende lokale hygiejneforskrifter og ud fra disse anvise isolationsforanstaltninger og andre infektionshygiejniske tiltag for patienter, der har fået påvist eller mistænkes for at bære særligt smitsomme eller resistente mikroorganismer. Kunne iværksætte infektionshygiejniske forholdsregler ud fra kendskab til pt.s specifikke eksposition, herunder specielt iværksætte relevante tiltag til at mindske smitte med f.eks. MRSA under hospitalsindlæggelse. Tidsmæssig placering* Evaluering** Kommentar Udført*** I-1 og I-2 JN, DIS I-1 og I-2 JN, DIS I-1 og I-2 JN, DIS I-2 og I-3 DIS, UND,OBS I-3 og I-4 RAP, DIS, OBS I-3 og I-4 JN, OBS, DIS Uddannelsesprogram intro 2010 Side 9 af 13

10 Kompetencekrav Mål: 5. Kunne udføre og tolke uopsættelige mikrobiologiske undersøgelser (vagtprøver, herunder rutinefarvning, mikroskopi og udsåning). 6. Kunne rådgive om anvendelse af antimikrobielle kemoterapeutika. 7. Kunne vurdere en resistensundersøgelse og tolke resultatet i forbindelse med klinisk rådgivning. 8. Kunne rådgive om diagnostisk udredning ved hjælp af: mikroskopi, dyrkning, antigen/antistof påvisning og genamplifikationsmetoder. Konkretisering af mål Kunne udføre og tolke undersøgelse af akutte mikrobiologiske prøver, herunder fremstilling og mikroskopi af ufarvede præparater (fasekontrast) Gram-, metylenblåt og Ziehl-Neelsen farvede præparater, samt Giemsa-farvede blodudstrygningspræparater med henblik på malariaparasitter. Kunne udså og inkubere mikrobiologiske prøver med henblik på isolation og identifikation af bakterier i overensstemmelse med en afdelingsinstruks og vejledt af eventuelle fund ved mikroskopi. Kunne anvise relevant antimikrobiel behandling ud fra kliniske fund, infektionsfokus og kendskab til antimikrobielle kemoterapeutikas virkningsspektrum, bivirkninger, farmakokinetik og vigtigste kontraindikationer. Kunne anvise relevant antimikrobiel behandling til særlige patientgrupper, specielt gravide, børn og allergikere. Kunne relatere resultatet af en resistensundersøgelse til bakteriediagnose, herunder konstitutiv og inducerbar resistens, kryds- og ko-resistens. Have kendskab til hver metodes princip (inkl. basal bakteriel identifikation), fortrin og ulemper, herunder sensitivitet og specificitet, praktiske og tidsmæssige anvendelsesmuligheder samt væsentligste årsager til falsk positive og negative resultater. Kunne anvise den eller de mest hensigtsmæssige analysemetoder til afklaring af konkrete diagnostiske problemstillinger. Tidsmæssig placering* Introkursus og I-1 Introkursus I-2 og I-3 I-2 og I-3 Evaluering** Kommentar Udført*** OBS, DIS OBS KUR, DIS, OBS KUR, DIS, OBS I-3 JN, DIS, KUR I-2 I-1 og I-2 KUR, DIS JN Uddannelsesprogram intro 2010 Side 10 af 13

11 Kompetencekrav Mål: 9. Kunne håndtere mikrobiologiske prøver på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde for sig selv og andre i laboratoriet. 10. Kunne rådgive om korrekt prøvetagning, emballering og forsendelse af almindeligt forekommende mikrobiologiske prøvetype. Kommunikator/samarbejder: 11. Kunne indhente og videregive information både med respekt for den sundhedsfaglige person, man kommunikerer med og således, at modtageren forstår og kan gøre brug af informationen i den kliniske beslutningsproces. 12. Kunne medvirke aktivt i undervisning af sundhedsfagligt personale. Konkretisering af mål Kunne visitere prøver inden for klassifikation af biologiske agens i risikogrupperne 1-4. Kunne arbejde i overensstemmelse med sikkerhedsforskrifterne i omgangen med patientprøver, opformerede mikroorganismer (kulturer) og laboratorieutensilier. For hver prøvekategori kunne rådgive om de forhold, som er kritiske for et optimalt diagnostisk udbytte. Kunne anvise emballering, opbevaring og forsendelse i relation til prøvetype og ønsket diagnostik. Kunne indsamle informationer om kliniske problemstillinger fra forskellige personalegrupper i sundhedsvæsenet, resumere og videregive disse f.eks. ved intern konference. Kunne informere om resultater (såvel præliminære som definitive), således at de forstås korrekt og anvendes rationelt terapeutisk og i infektionsforebyggende øjemed. Kunne formidle teoretisk og praktisk viden i en undervisningssituation. Tidsmæssig placering* I-3 Introkursus I-1 og I-2 I-1 I-1-4 I-1-4 I-1-4 Evaluering** Kommentar Udført*** DIS OBS KUR, DIS OBS, DIS UND,OBS JN, OBS UND. Kursus i pædagogik. Uddannelsesprogram intro 2010 Side 11 af 13

12 Kompetencekrav Mål: 13. Kunne indgå i et team af medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og kompetence. Sundhedsfremmer: 14. Kunne anvende principperne for rationel antimikrobiel kemoterapi ( antibiotikapolitik ). 15. Kunne anvende almene infektionshygiejniske principper, specielt foranstaltninger til afbrydelse af smitteveje. Konkretisering af mål Kunne deltage i tværfagligt infektionshygiejnisk arbejde, f.eks. prævalensundersøgelse eller audit. Udvise faglig og social kompetence i forhold til bioanalytikere og andre medarbejdere i laboratoriet. Kunne rådgive om, hvorfor terapi i størst muligt omfang bør forudgås af diagnostik. Med eksempler kunne forklare normalfloraens betydning som beskyttende faktor mod infektion. Kunne rådgive om betydningen af antibiotisk behandling for forceret mikrobiel evolution, herunder resistensudvikling. Kunne rådgive om og iværksætte infektionshygiejniske forholdsregler ved f.eks. gastroenteritis på hospital og ved påvisning af MRSA. Tidsmæssig placering* Evaluering** Kommentar Udført*** I-1-4 DIS I-1-4 TILB I-1 UND,DIS I-1 UND,DIS I-1 og I-2 JN, DIS, UND I-3 og I-4 JN, KUR, DIS Akademiker: 16. Have grundlæggende viden om mikrobiologisk taksonomi. 17. Kunne systematisere og relatere kliniske observationer og mikrobiologiske fund til hinanden. Kunne anvende elementær mikrobiel taksonomi (systematik, nomenklatur og identifikation) i den mikrobiologiske diagnostik. Kunne anvende viden om mikrobiel patogenese i den kliniske rådgivning. I-1 og I-2 JN, UND I-1-4 JN, TILB, UND Uddannelsesprogram intro 2010 Side 12 af 13

13 Kompetencekrav Mål: 18. Kunne reflektere og udvise kritisk sans og evne til at bearbejde ny viden. 19. Kunne fremlægge og diskutere videnskabelige data. Professionel: 20. Kunne varetage en specialerelevant rolle med interkollegial respekt. 21. Kunne udvise faglig og etisk ansvarlighed over for patienten ved altid at behandle ud fra faglig opdateret viden Konkretisering af mål Kunne anvende artikler og lærebøger til selvstændigt at søge ny viden. Med udgangspunkt i egne iagttagelser kunne formulere spørgsmål af principiel karakter som oplæg til søgning efter evidens og under vejledning foretage en kritisk vurdering af gældende praksis. Kunne resumere en videnskabelig artikel og relatere den til klinisk praksis. Tidsmæssig placering* I-1-4 Evaluering** Kommentar Udført*** DIS, OBS RAP, DIS I-2 og I-3 UND, DIS Journal Club I-4 OBS, TILB, DIS I-4 OBS, TILB, DIS * Introduktionsstillingen opdeles i perioder á 3 måneder kaldet: I-1; I-2; I-3; I-4 ** JN: journal-/edb-optegnelser DIS: diskussion mellem uddannelsessøgende og vejleder/undervisningsansvarlig overlæge UND: undervisning OBS: observation af daglig adfærd RAP: rapportskrivning KUR: kursus TILB: tilbagemelding fra andre *** Listen attesteres af vejleder eller uddannelsesansvarlig overlæge. Uddannelsesprogram intro 2010 Side 13 af 13