Teamet som uddannelsessted Et uddannelsestilbud til frontpersonale på tværs af sektorer. Uddannelse af fysioterapeuter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teamet som uddannelsessted Et uddannelsestilbud til frontpersonale på tværs af sektorer. Uddannelse af fysioterapeuter"

Transkript

1 Årsberetning 2006 og 2007 Indholdsfortegnelse: Forord Teamets medarbejdere Patientdata Det regionale samarbejde Palliativ indsats på sygehuset Samtalegruppe for børn Samarbejdet med Odder kommune Teamet som uddannelsessted Et uddannelsestilbud til frontpersonale på tværs af sektorer. Uddannelse af fysioterapeuter Den Nordiske Diplomuddannelse i Palliativ Medicin. Projektopgave Masteruddannelse i humanistisk Sundhedsvidenskab. Masterprojekt, Sundhedsvæsenet som markedsplads. Undervisning, uddannelse og kursus aktiviteter 1

2 Forord Denne årsberetning vil omhandle både 2006 og Vi vil med beretningen give et overblik over teamets indsatsområder i de forløbne to år. Indenfor det kliniske felt har vi sat fokus på den palliative indsats på sygehuset, da en stor gruppe af de uhelbredeligt syge mennesker opholder sig på hospitalet i sygdomsforløbet og afslutter livet der. På uddannelsesområdet har vi etableret et samarbejde på tværs af regionen, således at der på skift udbydes nøglepersonsuddannelse for sygeplejersker i den vestlige og østlige del af regionen. Fysioterapeuterne har på samme måde indgået et samarbejde på tværs og udbyder kursusforløb på skift i regionen. Det regionale samarbejde har konsolideret sig. Lederne i regionen har udformet et fælles papir med udfordringer og forslag til nye initiativer i regionen. Dette forslag blev modtaget godt i regionen, således at de foreslåede initiativer, bl.a. etablering af et team knyttet til Horsens/Brædstrup sygehus og en udvidelse af udviklingsenheden ved palliativt team i Århus til en regional udviklingsenhed er indstillet til regionsudvalget. Vi har i 2007 måttet tage afsked med frivilligkoordinator Janne Hasling, men har stadig en velfungerende gruppe af frivillige, som et betydningsfyldt supplement til den professionelle indsats, både i hjemmene og på onkologisk afdeling D2. Overlæge Anders Bonde valgte i 2007 at ophøre i afsnitsledelsen, men fortsætter som faglig ansvarlig i teamets udviklingsenhed. Overlæge Bodil Jespersen indtrådte den 1. september 2007 i afsnitsledelsen. Som det vil fremgå af patientdata fra 2007 har året været præget af stor aktivitet, som viser en gradvis stigning i antal patienter, som vi har kontakt med igennem længere tid end hidtil. Disse data tolker vi primært som et udtryk for at den palliative patient forandrer sig. Dels er flere patienter i et onkologisk forløb samtidig med at de følges af det palliative team, dels er der øgede tilbud om onkologisk behandling med udvikling af palliative problemer til følge, dels lever patienterne måske længere grundet de nye behandlingsmuligheder. Disse forandringer stiller krav og spørgsmål til den fremtidige palliative indsats. I skrivende stund er vi i gang med at forberede teamets og Hospice Søholms 10 års jubilæum, som vi kan fejre i Det vil vi markere ved en fagdag med efterfølgende fest den 27. marts 2009, hvor temaet vil være fremtidens udfordringer i den palliative indsats God læselyst Bodil Jespersen Overlæge Ane Bonderup Afsnitsleder 2

3 Teamets medarbejdere: Afsnitsledelse Overlæge Bodil Jespersen Ledende sygeplejerske Ane Bonderup Medarbejdere: Overlæge Torben Jespersen Afdelingslæge Karen Græsbøll Sekretær Ann Christiansen Sekretær Lotte Brix Klinisk sygepleje specialist Helle Mathiesen Sygeplejerske Brita Jørgensen Sygeplejerske Birgitte Elmose Fysioterapeut Annemarie Salomonsen Psykolog Mai Britt Guldin (orlov til ph.d. studie fra ) Psykolog vikar Charlotte Jensen (ansat fra august 2008) Socialrådgiver Rie Winther Præst Kirsten Dalager Buur (ophørt i stillingen august 2007) Præst Steen Bonde (ansat fra ) Frivilligkoordinator Janne Hasling (ophørt i stillingen november 2008) Frivilliggruppen: Birgit Faurholdt, Birgit Hvenekilde, Birgitte Bæk, Britta Vahl, Esther Lystbæk, Hanne Tingnæs, Jill Bonichsen, Lanette Nielsen, Max Schrøeder, Poul Erik Andersen. 3

4 Patientdata 2007 I 2007 modtog teamet 341 nyhenviste patienter. Der ses over tid en tendens til en stigning af antal henviste. I løbet af året afsluttedes 300 patienter, hvoraf 289 patienter døde, 11 patienter fulgtes op hos egen læge. Nærværende data er udarbejdet ud fra de afsluttede patienter. Patienterne er 2005 % 2006 % 2007 % henvist fra Egen læge Hospitalsafdeling Uoplyst 2 1 Teamets gennemsnitlige kontakttid med patienterne var 76 dage, hvor gennemsnittet i de foregående år har været omkring 50 dage. Patienterne henvises tidligere i forløbet, hvor de fortsat er i onkologisk behandling men har komplicerede palliative problemstillinger. De øgede behandlingstilbud betyder måske at patienterne lever længere med deres sygdom. Desuden har teamet en lille gruppe patienter, som er blevet fulgt gennem flere år. Hvilke sygehuse 2005 % 2006 % 2007 % henvises patienterne fra Århus Sygehus Nørrebrogade Århus Sygehus Tage Hansens Gade Skejby Sygehus Andre Hvilke sygehusafd. henvises ptt. fra Medicinsk afd. Kirurgisk afd. Onkologisk afd. Andre 4

5 Hvilke afd. henvises patienterne fra Henviste fra kir. afd. Abdominalkir. Afd., NBG Urologisk Afd. Abdominalkir. Afd., THG Andre Patienter, der henvises fra kirurgisk afdeling, kommer især fra mave-tarm kirurgisk afdeling L og P. Henviste fra med. afd. Endokrin. Afd., NBG Endokrin. Afd., THG Lungemed. Afd. Hæm. Afd. Andre Teamet har modtaget flere hæmatologiske patienter end de foregående år. Dette kan ses i lyset af at hæmatologisk afdeling har haft et særligt fokus på at markere overgangen fra kurativ til palliativ fase. Patientgruppen er relevant for teamet, idet vi har kunnet symptomlindre og støtte patient og familie til at kunne være i eget hjem på trods af hæmatologisk sygdom. I lighed med tidligere år henvises patienterne fra de medicinske afdelinger primært fra endokrinologisk og lungemedicinsk afdeling. 5

6 Problemstillinger registreret ved første kontakt Problemstillinger ved første kontakt Smerter Ernæring Mobilitet Træthed Netværk Obstipation Konfusion Kvalme Vejrtrækning Angst Denne registrering er lavet ud fra teamets database. De fleste patienter har adskillige problemstillinger ved teamets første kontakt. I 2007 påbegyndtes systematisk registrering ud fra EORTC Q15-pal skemaet som fremover vil indgå i national database. Ovenstående registrering bekræfter smerter og ernæring som dominerende problemer. I kraft af vores tidligere kontakt med patienterne vil ernæring fortsat kræve et særligt fokus. Teamet er således aktiv i onkologisk afdelings ernæringsgruppe. Mobilitetsproblemer vejer ligeledes tungt, hvorfor teamets fysioterapeut har udbudt uddannelse i palliativ fysioterapi til praktiserende fysioterapeuter. Rådgivning om mobiliseringsmuligheder til såvel patient som familie er en væsentlig opgave med henblik på at klare hverdagen i hjemmet. 6

7 Henvisningsdiagnoser Grundsygdom 2005 % 2006 % 2007 % Lungecancer Colo- og rektalcancer Prostatacancer Mammacancer Pancreascancer Oesophagus- og ventrikelcancer Nyre- og blærecancer Gynækologisk cancer Hoved-, næse- og halscancer Hjernetumor Hæmatologisk Sygdom Andet De henviste patienter har alle cancersygdom. Fordelingen viser et uændret fald i forhold til patienter med pancreascancer og kolo-rektalcancer, formentlig grundet bedre tilbud om kemoterapi, som ofte kan have en symptomlindrende effekt. Der er sket en stigning i antallet af prostatacancer patienter, hvilket måske afspejler det intensiverede samarbejde der er udviklet i 2007 mellem urologisk afdeling og teamet. Hvor dør patienterne? 2004 % 2005 % 2006 % 2007 % Hjemmet Sygehus Hospice Plejehjem Ukendt Skovbakkehjemmet Tallene viser at der trods teamets indsats i hjemmet fortsat er 30% af patienterne, som dør på sygehuset. Dette bekræfter behovet for at styrke indsatsen og vilkårene for de palliative patienter på sygehusafdelingerne. I øvrigt er tallene helt sammenlignelige med de foregående år. 7

8 Afsluttes fra teamet til opfølgning hos egen læge 2004 % 2005 % 2006 % 2007 % Der er fortsat kun få patienter der afsluttes fra teamet med videre opfølgning hos egen læge. For alle teamets patienter er den fortsatte kontakt med egen læge dog helt central og afgørende for sammenhæng i forløbet, hvorfor teamet sammen med praksiskoordinator kontinuerligt arbejder på at udvikle det tværsektorielle samarbejde. Hjemmesygeplejerskerne er centrale medspillere i denne bestræbelse. Teamets ydelser Hjemmebesøg Tilsyn på sengeafdelinger Telefonkonsultation med patienter/pårørende Samtaler med professionelle Samtaler med pårørende og efterlevende På trods af stigning af patientantal ses ikke en tilsvarende stigning i antal hjemmebesøg. Derimod er antallet af telefonkontakter steget, både til patient og familie og den rådgivende telefoniske kontakt til professionelle. Udover disse registrerede ydelser varetages den lægefaglige indsats på hospice og ved de palliative senge på afdeling D2. Desuden har teamet en stor opgave med hensyn til rådgivning af andre professionelle uden at have direkte kontakt med patienten. 8

9 Det regionale samarbejde Overlæge Anders Bonde I Region Midtjylland har vi fået etableret et velfungerende regionalt samarbejde der omfatter alle de palliative enheder, både de 5 palliative teams og de 4 hospices i regionen. Samarbejdet omfatter regelmæssige møder mellem lederne fra de palliative enheder, hvor spørgsmål af organisatorisk, administrativ og udviklingsmæssig art drøftes. Formandskabet for denne gruppe har i det forløbne år været varetaget af overlæge Anders Bonde, Århus Sygehus og sygeplejerske Birthe Jønsson, Sygehusenheden Vest. Arbejdet har i den forløbne periode drejet sig om at bidrage til udarbejdelse af en plan for den samlede palliative indsats i regionen. I forbindelse med dette arbejde er der etableret en velfungerende kontakt med den regionale administration. Den regionale palliationsplan er et ambitiøst stykke papir, som fuldt gennemført vil sikre, at alle borgere i regionen kan tilbydes en kvalificeret palliativ indsats. I den kommende tid bliver udfordringen at få realiseret planen, hvilket blandt andet indebærer oprettelse at et palliativt team ved Horsens sygehus, en opnormering af flere af de allerede eksisterende teams, samt en styrkelse af undervisningsfunktionen både internt og eksternt. Af andre væsentlige spørgsmål som har været drøftet i ledergruppen kan nævnes arbejdet med etablering af fælles visitationskriterier og drøftelse af hvordan vi får styrket begrebet åben indlæggelse et tilbud som mange palliative patienter vil opleve som en stor lettelse i den sidste del af deres sygdomsforløb Endvidere er der etableret to regionale udvalg der arbejder med uddannelse. Et udvalg der har fokus på den interne videreuddannelse af personalet på de palliative enheder. Dette udvalg organiserer 2 seminarer om året for medarbejderne på de palliative enheder. I 2007 var emnerne tværfagligt samarbejde og palliativ indsats på almene sygehusafdelinger. Det andet udvalg arbejder med udvikling og gennemførelse af kurser i palliation for medarbejdere i det øvrige sundhedsvæsen. Der har blandt andet været fokus på etablering af en nøglepersonsuddannelse i den vestlige del af regionen. Nøglepersoner er sygeplejersker fra almene hospitalsafdelinger eller lokalcentre, der skal fungere som fremtidige ressourcepersoner for den palliative indsats i lokalområdet. Forhåbningen er, at dette regionale samarbejde kan styrkes yderligere i den kommende tid, således at der for eksempel kan udarbejdes fælles retningslinjer for den palliative indsats og iværksættes forskningsinitiativer på tværs af de enkelte enheder. 9

10 Palliativ indsats på sygehuset. Afsnitsleder Ane Bonderup Sekretær Ann Christiansen Teamet har igennem de sidste to år sat fokus på den palliative indsats på sygehuset. Dels fordi fremtidens kræftpatienter har længere forløb på sygehuset, da der indenfor det onkologiske område gives mere kemoterapi, dels fordi mange uhelbredeligt syge fortsat opholder sig på sygehuset i forløbet og 30% af vores patienter dør på sygehusene flere efter eget ønske. Samtidig har vi erfaret, at sygehusets mulighed for at varetage pleje og behandling for denne patientgruppe vanskeliggøres i takt med den stigende fokusering på behandling og accelererede patient forløb. Palliativt sengeafsnit Som inspiration havde vi en temadag i november 2006 med overlæge Svend Ottesen, som har været med til at etablere et afsnit for lindrende behandling som et adskilt afsnit i onkologisk afdeling på Roskilde Sygehus. Denne organisering har betydet større kontinuitet, kvalificeret symptomlindring og mulighed for udvikling af det tværfaglige samarbejde. Der blev drøftet fordele og ulemper ved et palliativt sengeafsnit contra palliative senge i eksisterende behandlingsafsnit. Et palliativt sengeafsnit vil have bedre mulighed for at udvikle viden, færdigheder og holdninger i forhold til det uhelbredeligt syge menneske og dennes familie og således kvalificere og målrette indsatsen. Afdelingen vil i samarbejde med palliativt team kunne fungere som lærings-, forsknings- og udviklingsenhed. Uanset etablering af et palliativt sengeafsnit vil der fortsat ligge døende mennesker på sygehusets øvrige afdelinger, hvorfor vidensformidling vil være en central opgave for en sådan afdeling. Det Palliative Team ser muligheder i etablering af et palliativt sengeafsnit og står gerne til rådighed med henblik på at etablere og udvikle indsatsen på et sådant afsnit. Opgaver for teamet på sygehuset Kliniske felt: Med henblik på at kvalificere teamets indsats på afdelingerne valgte vi i første omgang at formalisere tilsynene og samtalerne på sengeafdelingerne ved at præcisere vores aftaler, tidspunkt for tilsyn, hvor både læge og sygeplejerske fra teamet deltager. En udtrykt forventning om at patientens kontaktperson fra sengeafdelingen deltager ved samtalen og at der er et lokale, hvor parterne kan tale uforstyrret sammen. Undervisning: Undervisning er en af teamets helt centrale opgaver. Som det kan ses på oversigten over undervisningsaktiviteterne i 2007 har teamet haft opgaver på mange forskellige sygehusafdelinger. For at afdelingerne kunne blive mere præcise med deres ønsker til undervisningen har vi på vores hjemmeside (www.onko.dk) en undervisningsaftaleformular, som sygehusafdelinger skal benytte, når de ønsker undervisning fra Det Palliative Team. 10

11 Fra teamets side kan vi være i tvivl om effekten af de mange kortere undervisningsseancer, hvorfor der i udviklingsenheden arbejdes med forskellige evalueringstyper afhængigt af den konkrete undervisningstype og ramme. Teamet har haft et undervisnings- og vejledningsforløb på en medicinsk afdeling gennem et halvt år. Undervisningsseancerne omhandlede den grundlæggende viden om palliation, de pårørende, den svære samtale, smertebehandling, kvalme, væske og obstipation samt psykologisk bistand i forhold til patient og familie. I vejledningen deltog 1-2 sygeplejersker fra teamet i sygeplejekonferencen på afdelingen. Formålet var at sætte fokus på den uhelbredeligt syge patient og dennes pårørende, at sikre det bedst mulige patientforløb og skabe læring. Målet var at analysere komplekse problemstillinger hos den uhelbredeligt syge og dennes pårørende, genopfriske viden og formidle ny viden, faglig personlig udvikling og fastholdelse af faglig kvalitet i arbejdet med den uhelbredeligt syge samt udbygge samarbejdet mellem en sygehusafdeling og Det Palliative Team. Sygeplejerskerne fra teamet deltog i 8 sygeplejekonferencer og forløbet blev efterfølgende evalueret. De sygeplejersker der deltog i konferencerne var positive. Konferencerne var med til at støtte sygeplejerskernes udvikling af faglig kompetence, personlig og professionel kompetence, udvikling af kommunikation/formidling og ledelse af patientforløb. Samarbejde Med afsæt i de overvejelser vi gjorde os ved temadagen 2006 om optimering af den palliative indsats hos den indlagte patient, inviterede vi til temadagen 2007 en læge og sygeplejerske fra urinvejskirurgisk afdeling K, Skejby Sygehus. Fokus var samarbejdet mellem Det Palliative Team og en sygehusafdeling med henblik på at skabe dialog om håndteringen af den palliative patient i en produktionsorienteret sundhedsfaglig praksis. Denne dag resulterede i, at teamet og afdeling K i samarbejde vil beskrive betydningen af primærsektorens visitator ordning. Denne ordning betyder, at man som samarbejdende instans ofte kommer i kontakt med en sundhedsperson eller kontoruddannet som ikke har erfaring eller viden med den palliative pleje. Dette opleves som en træg og ufleksibel administration i forbindelse med udskrivelse til hjemmet. Desuden aftales at højne kommunikationsvejene (når IT-systemerne ikke kan) mellem teamet og afdelingen for de fælles patienter, som har åben indlæggelse på afdeling K med henblik på at skabe størst mulig sammenhæng og samarbejde i forløbet. Endelig har teamet lavet en journalaudit med gennemgang af 12 patientforløb, hvor patienterne havde kontakt til Det Palliative Team og åben indlæggelse i de palliative senge på onkologisk afdeling. Det var tydeligt, at der i flere tilfælde var tale om parallelle forløb et onkologisk forløb og et palliativt forløb, hvor det kunne ønskes at begge parter var mere opsøgende i forhold til, hvad hinanden gør. Det var ikke tydeligt hvornår det onkologiske forløb sluttede - en mere klar ansvarsoverdragelse 11

12 kunne ønskes. I de tilfælde hvor patienter var indlagt i en palliativ seng var det utydeligt, hvem der gør hvad i eksempelvis udskrivningssituationer. Dette arbejde har tydeliggjort vigtigheden i dialog mellem professionelle på tværs af patientens mange kontakter i et specialiseret sundhedsvæsen. Denne dialog arbejder vi videre med ligesom vi fortsat søger at optimere den palliative indsats for de indlagte patienter. Samtalegruppe for børn. Marts 2004 juni Klinisk sygeplejespecialist Helle Mathiesen Det Palliative Team har oplevet en stigende efterspørgsel efter hjælp og støtte til børn, der har mistet en forælder. Det er dokumenteret, at børn og unge har større risiko for at udvikle psykiske problemer sammenlignet med voksne. Undersøgelser af barnets oplevelser i forbindelse med at miste en forælder, viser at det fra omgivelserne ofte bliver mødt med tavshed eller afstandtagen. Rådgiver i Kræftens Bekæmpelse, Rita Poulsen, har i sin bog: Sammen om sorg, 2003, skrevet hvordan mange myter om børn fortsat lever i bedste velgående f.eks.: Der er ingen grund til, at hun skal med til begravelsen og se alle de voksne græde. Der er ingen grund til at minde om, at det i dag er et år siden, hans far døde.. Børn glemmer hurtigt. Dagen efter var hun i skole igen. Hun taler aldrig om sin mor.. Den moderne tids opfattelse af barnet som kompetent og selvstændig, ser ud til at blive udfordret, når det kommer til, at barnet har brug for hjælp i forbindelse med en forælders død. I 1999 har man gennemført en undersøgelse af familier for at se, hvordan forældre og børn er overfor hinanden i følelsesmæssigt belastende situationer (Clausen 2004). Undersøgelsen viser, at kærlighed i sig selv ikke er tilstrækkelig til at sikre et barns velbefindende på lang sigt. Selv om forældrene er opmærksomme, varme og engagerede, så er dette ikke nok, hvis de ikke forholder sig direkte til deres børn, når børnene er kede af det, bange eller vrede. Børnene får erfaringer med at håndtere deres følelser ved at være sammen med kompetente voksne, som kan håndtere børnenes følelser uden at blive forført af dem. Det betyder, at den voksne må leve sig ind i barnets følelser og må kunne rumme disse følelser, så barnet kan udtrykke, hvad det er ked af eller bange for (ibid., p.105). Når der bliver efterspurgt professionel støtte til at håndtere barnets sorg, kan dette måske hænge sammen med ovennævnte forhold. Mange har en erfaring og en viden om, hvor store krav deres børn skal kunne håndtere, for at opnå et velfungerende liv, samtidig oplever de måske selv en form for inkompetence og angst, de mangler måske personligt overskud til at skulle tale med barnet og kunne rumme dets svære tanker og følelser som vrede, frygt, angst, sorg, skyld og skam, når de selv er ramt af de samme følelser. Ud fra ovenstående viden, ud fra den efterspørgsel vi i Det Palliative Team er blevet mødt med fra familier med børn, ud fra den kendsgerning at der ikke eksisterede tilbud i Århus vi kunne henvise til, og endelig ud fra den kendsgerning at vores faglige indsats, udover pleje og behandling til den 12

13 syge, også retter sig mod den syges familie, besluttede vi at tilbyde en samtalegruppe for børn, der har mistet en forælder. Formål Formålet med gruppen er at skabe et mødested for børn der har mistet en forælder, hvor de kan dele tanker og følelser med jævnaldrende, der har oplevet det samme. - At opnå indsigt og viden om normale sorgreaktioner - At få støtte til at kommunikere med andre mhp. at få det bedre - At mindske følelsen af at være anderledes - ensomhed. Metode Det teoretiske afsæt har dels været i eksistenspsykologien, den fænomenologiske samtale. Her udforskes den ene persons livsverden, uden at noget som helst på forhånd er givet. Noget bærende for denne metode er, at man må opgive tanken om at skulle opleve samhørighed med den anden og finde ligheder. Vi mennesker har en tendens til at tro at andre ser på verden, som vi selv gør. Den fænomenologiske samtale bryder med dette mønster, og stiller fordringer til den professionelle om at undersøge og udforske den andens forståelse, og kunne tilsidesætte sine egne forestillinger, tanker og følelser. Ud over dette afsæt i eksistenspsykologien, har vi suppleret med elementer fra systemisk tænkning. Den systemiske tilgang tager afsæt i det system, som et menneske er en del af. Her har det stor betydning at den professionelle bevarer sin neutralitet. Neutralitet er her defineret som det at stille sig nysgerrig, undersøgende og spørgende. På denne måde kan terapeuten bevare overblik og behørig afstand til sagen. Formålet er at den hjælpsøgende får hjælp til at vurdere sin egen historie, får klarhed og indblik i eventuelle forandringer (Schilling, 2002). Mange mennesker har erfaret, at det er af stor betydning for forståelse og selvforståelse at få mulighed for at fortælle om sit liv. Den individuelle fortælling om vores eget liv har altid været vigtig, og den bliver endnu mere betydningsfuld, hvor mennesker er udsat for brud i deres liv. Brud, som kan betyde at det kan være svært at finde sammenhæng i livet. Hvis børn ikke får hjælp til at skabe denne sammenhæng i deres liv, kan de blive a-historiske og forholde sig til deres liv som mere eller mindre løsrevne situationer. Dette kan give børnene vanskeligheder i forhold til deres identitetsdannelse. Fortællingen skal således være med til at give mening og sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid for at styrke barnets identitetsdannelse. Samtalegruppens struktur I samtalegruppen, som vi afsluttede i foråret 2006, deltog 10 børn i alderen år. Vi mødtes hver anden torsdag kl Derudover havde vi ca. hver 3. måned et socialt arrangement for at styrke samværet mellem børnene. Gruppens ledere var sygeplejerske Helle Mathiesen og sygehuspræst Kirsten Dalager Buur. 13

14 De to lederes baggrund var ud over deres respektive uddannelser, erfaring og uddannelse inden for gruppesamtale og supervision og har desuden gennemgået et kursus i opstart af sorggrupper for børn. Temaer fra samtalerne De temaer der blev taget op i gruppen var blandt andet selve sygdomsforløbet, det forandrede forhold til kammerater og de nye relationer der opstår i familien. Her talte vi om hvad der er hjælpsomt for dem i forhold til kontakten med deres omgivelser hvilke ønsker de havde fra venner og familie. Derudover var et tema fysiske og følelsesmæssige symptomer som hovedpine, mavepine, uro, angst og eksistentielle spørgsmål som: Hvorfor skal man overhovedet dø? Kunne man ikke bare leve evigt? Er det forudbestemt, hvad vi hver især kan nå i et liv? Er der en mening med, at nogen skal dø tidligt? Kan man blive færdig med sin livsopgave, når man har børn? Hvad er meningen med at leve? Evaluering Det der går igen er, at børnene har været glade for at have et sted, hvor de fik talt om sorgen og tabet og deres nye liv. De fremhæver alle, at det har haft stor betydning, at det har været en gruppe løsrevet fra deres øvrige sociale sammenhænge, hvor de har kunnet dele tanker og følelser med andre i samme situation. Det har givet dem en frihed og tryghed ved at udtale sig. Således udtrykker én, at han har fået stor hjælp ved at få mulighed for at fortælle om tanker og følelser. Helt konkret har det bevirket, at han ikke mærker uro, angst og smerter i maven så ofte mere. Klumpen, som han kaldte det, har ikke samme styrke, når den kommer. Han har sammen med sin gode ven fundet frem til en måde, så klumpen ikke får lov til at vokse. En anden fremhæver det at få meldt tilbage til sine kammerater, når de siger noget, som gør ham ked af det, han har øvet sig i at sige fra uden at blive aggressiv. De fleste fremhæver glæde ved den store tillid, der har været til stede i gruppen. De sociale arrangementer har været godt på den måde, at det har styrket fællesskabet. Godt at opleve hinanden fra andre sider også. Parallelt med samtalegruppen for børnene arbejdede vi målrettet med at være i dialog med forældregruppen med henblik på at styrke forholdet mellem forælder og barn og familien som helhed. Ny samtalegruppe Med udgangspunkt i de erfaringer og evalueringen fra ovenstående etablerer vi i foråret 2008 en ny samtalegruppe for børn, der har mistet en forælder. Vi planlægger et forløb over i alt 14 gange, og forventer at afslutte gruppen primo januar

15 Samarbejdet med Odder Kommune. Sygeplejerske Brita Jørgensen I Odder Kommune har der i lighed med tidligere også i 2006 og 2007, været en stor opmærksomhed på de alvorligt syge borgere og deres særskilte behov for palliativ pleje og omsorg. Et område hvor disse behov diskuteres og udvikles er i Det Faglige Miljø, som består af en gruppe hjemmesygeplejersker og social og sundhedsassistenter med speciel interesse indenfor området, en visitator fra kommunen, lederen fra Skovbakkehjemmet i Odder samt undertegnede. Der er repræsentanter fra såvel hjemmeplejen som lokalcentrene. I denne gruppe, som mødes 3 gange om året, blev de palliative patientforløb hos borgere i kommunen debatteret, dels som en vejledning i forbindelse med her og nu problemstillinger, men også med henblik på udvikling og opkvalificering, hvorfor der har været planlagt kortere undervisningsseancer internt i gruppen. Det Faglige Miljø har f.eks. haft fokus på ét specifikt meget kompliceret patientforløb, som udover patient og familie involverede såvel hjemmeplejen, Det Palliative Team, egen læge og Skovbakkehjemmet. Med hensyn til læring og det fremtidige samarbejde disse instanser imellem, giver det stor mening at have et fælles forum, hvor et sådant forløb kan diskuteres. Der har endvidere fra Det Faglige Miljø været forslag og forespørgsel om mulighed for at afvikle et undervisningsforløb for sygeplejersker og assistenter ansat i kommunen med henblik på at sikre, at den kompetence der allerede findes inden for det palliative område i Odder Kommune ajourføres og videreudvikles. Et tilsvarende undervisningsforløb for hjælpergruppen i kommunen tænkes gennemført. Der har dog i 2007 ikke været ressourcer i kommunen til at gennemføre et sådant undervisningsforløb, hvorfor det påtænkes at tilbyde et tilsvarende forløb i efteråret Skovbakkehjemmet Som beskrevet i den seneste årsberetning fra 2005, blev der i forbindelse med årsskiftet set frem til udvidelsen fra de eksisterende to stuer til fire aflastningsstuer for alvorligt syge og døende. Dette blev en realitet i kraft af, at de to amtslige pladser, der hidtil havde været i tilknytning til Rehabiliteringsafsnittet G5 på Odder Sygehus, blev flyttet til Skovbakkehjemmet. Herved kunne der endvidere åbnes for muligheden af, at også borgere udenfor Odder Kommune kunne drage nytte af dette tilbud. En forhåbning om, at man ved udvidelsen og samlingen af de fire stuer kunne have et mere reelt tilbud om ophold under gode professionelle forhold, var til stede. Ligeledes var der en forhåbning om, at man ved at samle ressourcer og viden ét sted kunne skabe yderligere udvikling og opkvalificering indenfor det palliative område i Odder Kommune. I særdeleshed var der et stort ønske om fortsat opkvalificering af det personale på Skovbakkehjemmet, som har været med siden Hospice uden Mure projektet begyndte i Personalet på disse aflastningsstuer er velkvalificerede social og sundhedsassistenter, som med interesse, uddannelse og med et stort ønske om fortsat udvikling, og som specifikt har søgt til Skovbakkehjemmet med henblik på at varetage omsorgen for den alvorlige syge patient og dennes familie. Det lægefaglige 15

16 ansvar for den enkelte beboer på aflastningsstuerne varetages af beboerens egen læge, men kan finde sted i samarbejde med Det Palliative Team, Århus. Knapt var år 2006 begyndt før Region Midtjylland trak en del af sin medfinansiering til aflastningsstuerne tilbage, hvorfor tilbuddet om aflastningspladser til alvorligt syge allerede fra 10. februar 2006 blev reduceret til tre stuer. Da stuerne allerede på dette tidspunkt, hvor reduceringen fra fire til tre stuer fandt sted, var belagt, bevirkede det, at der i en periode blev kørt med en belægningsprocent på 111 %. I forhold til Det Palliatives Teams kontakter i Odder Kommune og for beboere på Skovbakkehjemmet specifikt henvises til nedenstående skema. År Antal Ophold på Afsluttede livet på Belægnings Antal Henviste Skovbakkehjemmet Skovbakkehjemmet procent dage ,33 23, ,5 30, ,57 35,33 Fremtiden og nye samarbejdspartnere Ved udarbejdelsen af Ældreaftalen for Odder Kommune i 2007, har der været meget fokus på det palliative område. Forvaltningens indstilling til det sociale udvalg har været et ønske om fortsat at have mulighed for at kunne tilbyde aflastningsophold til alvorligt syge indenfor kommunens grænser. Efter en længere periode med uvished, blev det i efteråret 2007 endeligt besluttet, at de eksisterende pladser på Skovbakkehjemmet skulle bibeholdes. Dog i yderligere reduceret antal, da det regionale tilskud helt vil bortfalde med udgangen af Dette betyder, at der pr vil være to stuer for alvorligt syge borgere på Skovbakkehjemmet. I forbindelse med Regionsdannelsen fra årsskiftet 2007 blev borgere i Odder Kommune med behov for basisbehandling henvist til Horsens sygehus, hvilket har betydet, at der i 2007 er kommet flere henvisninger derfra end tidligere. Dermed har Det Palliative Team fået endnu en samarbejdspartner med de spændende udfordringer, som det afstedkommer. 16

17 Det palliative team som uddannelsessted Klinisk Sygeplejespecialist Helle Mathiesen og overlæge Bodil Abild Jespersen Jeg hører og jeg glemmer Jeg ser og jeg husker Jeg handler og jeg forstår Uddannelse i Det Palliative Team forsøger at tilgodese individuelle læringsprocesser. Her tænkes læring som en social proces, der finder sted gennem deltagelse, mere end ved at tilegne sig konkret faktuel viden. Man inddrages så at sige i ekspertens faktiske praksis. Teamet har kontinuerligt en sygeplejerske i en uddannelsesstilling i et halvt år ad gangen. Denne sygeplejerske kommer enten fra en sengeafdeling eller fra hjemmeplejen. Derudover har onkologisk afdeling i perioder læger i praktik i Det Palliative Team. Her er hvad to "praktikanter "siger: Læge Kasper Poulsen. Jeg fik som yngre læge på Onkologisk afdeling mulighed for at være 2 måneder i det palliative team på Århus Sygehus Nørrebrogade. Inden jeg startede i teamet, havde jeg aldrig arbejdet med palliation før, men havde gjort mig en masse tanker om hvad palliation var for en størrelse og hvad et palliativt team lavede. Mine forventninger gik dog primært på, at jeg skulle lære en masse om smertebehandling. Det viste sig at være meget anderledes end forventet. Det første jeg vil fremhæve ved opholdet er det tværfaglige samarbejde. På sygehuset arbejder man sammen med mange andre faggrupper, men arbejdet er meget hierakisk opbygget. I det palliative team er der et meget fladt hieraki, hvor alle faggrupper får lov til at komme til orde. Ved de tværfaglige konferencer oplevede jeg at få et større og anderledes indblik i, hvad og hvordan andre faggrupper end min egen arbejder. En anden ting jeg oplevede var at komme med på hjemmebesøg. Det er en intim og privat oplevelse at komme ind i en patients hjem. Man får nogle helt andre indtryk af privatpersonen og nogle oplysninger, der er anderledes end dem, man kan få på et sygehus. Det første hjemmebesøg var en speciel oplevelse, da jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle gebærde mig, men heldigvis var jeg sammen med en meget erfaren sygeplejerske, som kunne guide os igennem de problemer der opstod undervejs. Jeg har haft stor glæde af at være på besøg med disse gamle rotter og har kunnet suge rigtig meget læring til mig fra dem. Endnu en ting jeg vil fremhæve, er måden man angriber patienternes problemstillinger på. Fra sygehuset er jeg vant til at tænke som en læge, med fokus på patientens problemer ud fra en læges optik. I det palliative team 17

18 oplevede jeg at man greb dette anderledes an. Her tages der udgangspunkt i, hvad der her og nu er patientens største problem. Man anskuer altså problemstillingerne og vigtigheden af disse med patientens briller og ikke med sundhedsfaglige briller. Kommunikation er en af mine store interesser, og tiden i det palliative team var meget lærerig i forhold til det rent kommunikative. Dels var der meget udfordrende samtaler på Hospice med patienter og pårørende. Jeg var også heldig at få muligheden for at være med på sidelinien til samtaler mellem psykologen og patient/familie. Det var meget spændende at se, hvordan en psykolog arbejder. En psykolog har en anden indgangsvinkel til patienterne, og arbejder på en noget anderledes måde, end hvad jeg er vant til. Sidst men ikke mindst oplevede jeg at komme i hænderne på meget kompetente læger, der bl.a. er specialister i smertebehandling. Jeg fik lært at optage en smerteanamnese og at skelne imellem forskellige smertetyper. Det blev derved også nemmere at navigere rundt i de forskellige typer analgetika og muligt at planlægge mere hensigtsmæssige smertebehandlinger. Alt i alt har jeg været utrolig glad for at være 2 måneder i det palliative team og har fået et mere indgående indblik i, hvad palliation er for en størrelse. Jeg har fået en masse god læring, som jeg vil tage med mig i mit videre virke som læge, hvor det så end bliver Uddannelsesstilling i 6 mdr. - sygeplejerske Else Marie Lund Tidligere har jeg arbejdet en del med palliation, både som hjemmesygeplejerske, på hospice, og jeg har undervist i emnet. Jeg har været på nøglepersonsuddannelse og der fået en del teoretisk viden. Som sygeplejerske i teamet, var det alligevel noget andet, her fik jeg hårdt brug for alt jeg havde lært, specielt fordi jeg her skulle fungere som konsulent og vejleder. Viden Den medicinske behandling troede jeg, at jeg vidste en masse om, men jeg fik ret hurtigt nogle nye redskaber og kompetencer, jeg kunne bruge. Det var meget lærerigt at arbejde selvstændigt med de enkelte patienter og de pårørende, og samtidig have muligheden for at trække på eksperterne. Muligheden for at få undervisning er stor, både i det daglige internt i teamet, men også eksternt, da udbuddet af møder og kurser indenfor området er stort. Henimod slutningen af opholdet fik jeg mulighed for at undervise et hold social- og sundhedsassistent-elever, hvilket var en rigtig god chance, for at få samlet en del af den viden jeg har fået og få overblik over materialet. Kommunikation Den svære samtale er fortsat den svære samtale for mig, men jeg lærte meget, specielt af at være sammen med lægerne. Det er dejligt at arbejde sammen med mennesker, der ikke 'kryber udenom', men godt tør være til stede i rummet. Selv er jeg ikke så bange for den svære samtale, men har 18

19 ofte manglet viden både om forventet sygdomsudvikling, behandling og om muligheder for palliation. Jeg er blevet lidt klogere på det hele, men føler mig bestemt ikke udlært. Tværfagligt samarbejde For mig at se er det tværfaglige samarbejde helt unikt, der er mange faggrupper repræsenteret, hvilket giver en fantastisk dynamik i alle møderne. De ugentlige tværfaglige konferencer var ligeledes et sted hvor jeg lærte meget, dels fordi hele teamet var repræsenteret og dels fordi møderne blev brugt til at gå i dybden, enten med patienter eller andre aktuelle ting. En vigtig del af teamet er en gruppe frivillige, som gør et rigtig flot stykke arbejde hos de enkelte patienter. Jeg nåede at arbejde sammen med et par stykker og kan se, hvor vigtigt det er, at der kommer en person i hjemmet, som kan være til stede i de ofte kaotiske sammenhænge familierne befinder sig i. Tværsektorielt samarbejde Det tværsektorielle samarbejde, er en meget stor del af arbejdet i teamet. For mit vedkommende var det interessant at samarbejde med hjemmeplejen, fordi jeg kender arbejdsgangene rigtig godt, og derfor finder det lærerigt at se det hele udefra. Samarbejde med de praktiserende læger kendte jeg også godt, men igen var samarbejdet her på en anden måde, idet vi som sygeplejersker i teamet arbejder på et mere ligeværdigt plan end hjemmesygeplejersken gør. Det, der var helt nyt for mig, var samarbejdet med de forskellige hospitalsafdelinger og det var meget lærerigt at se, hvor forskelligt afdelingerne fungerede. Et uddannelsestilbud til frontpersonale på tværs af sektorer. Af Helle Nordestgaard Mathiesen, klinisk sygeplejespecialist, Det Palliative Team, Århus Sygehus og Lil Kirkegaard Olesen, udviklingssygeplejerske, Hospice Søholm. Baggrund Indenfor sundhedsvæsenet er der generelt sket en udvikling i retning af at udflytte mere specialiseret behandling og pleje til borgerens eget hjem. Meget behandling gives nu ambulant, mange pleje- og en del behandlingsopgaver er flyttet fra sygehusene til hjemmesygeplejen. Disse tendenser stiller derfor krav om, at den palliative ekspert viden formidles og udvikles i tæt samarbejde med frontpersonalet. I 2004 blev uddannelsen af nøglepersoner etableret med fokus på at uddanne frontpersonalet i den palliative indsats. Uddannelsen blev planlagt og gennemført i et samarbejde mellem Videncenter ved Hospice Søholm og Det Palliative Team, Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus. I første omgang var målgruppen sygeplejersker fra lokalcentre i Århus Kommune. Fra 2005 blev uddannelsen udbudt til sygeplejersker i både primær og sekundær sektor i 19

20 hele Århus Amt. Således har ca. 100 sygeplejersker nu gennemført dette uddannelsestilbud. Formål At uddanne en nøgleperson fra hvert lokalcenter, hjemmepleje, ældrecenter og lignende i kommunerne i Århus Amt, samt en sygeplejerske fra relevante sygehusafdelinger i Århus Amt (uddannelseskonceptet udvides i 2007 til Region Midt). At nøglepersonerne kan arbejde ud fra de værdier og holdninger, der i Århus Amt og Århus Kommune er grundlæggende i forhold til plejen og omsorgen til de uhelbredeligt syge mennesker og deres pårørende. At nøglepersonerne via et teoretisk og klinisk kursusforløb får en større viden om og erfaring med den tværfaglige indsats for denne målgruppe. At nøglepersonerne bliver i stand til at videreformidle, fastholde og deltage i udviklingen indenfor den palliative indsats. At vedligeholde og opgradere viden, færdigheder og holdninger via temadage og netværksdannelse. Metode For at imødekomme kompleksiteten i udviklings- og læringsprocesser er uddannelsen bygget op om forskellige pædagogiske principper. Således indgår forelæsning, vejledning, gruppearbejde, opgaveskrivning, praksisarbejde, supervision og netværksdannelse. Der er udarbejdet såvel kvalitativ som kvantitativ evaluering af uddannelsesforløbet og af kursisternes kompetencer før og efter kurset. Resultater Evalueringen viser blandt andet at kursisterne oplever at have fået et stort fagligt udbytte i forhold til udvikling af handlekompetence, og at kurset generelt har styrket deres selvtillid. Konklusioner Den palliative indsats er kendetegnet ved at være brobygger mellem primærog sekundærsektor. Denne indsats spiller således en væsentlig rolle for den kronisk syge og de pårørendes behov for sammenhænge. Frontpersonale efterspørger fortsat mere uddannelse indenfor palliation med henblik på at kunne løfte denne opgave. Således møder nøglepersonerne forsat op til de to temadage der afholdes årligt og mange holder fast i deres netværksgrupper. Den palliative patient er ikke længere afgrænset til kræftpatienten men inkluderer også patienter med hjerte karsygdomme, KOL, ALS, dissemineret sclerose osv. Derfor kan viden fra denne uddannelse direkte overføres til andre patientgrupper. 20

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010. Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010. Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe Uddannelse 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010 Interesse-tilkdegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Jorit Tellervo jt@pavi.dk Marianne Mose Btz mabe@san ktlukas.dk Eva Kaaberbøl evk@arres oedalhospice.dk

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS

ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS Indholdsfortegnelse Indledning............................................ 2 Side Hvad er palliativ indsats?...................................

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5 Fysioterapeuten...

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Del 1 Geriatri patient, speciale, organisation. 2 Det meningsfulde og sammenhængende patientforløb... 27

Del 1 Geriatri patient, speciale, organisation. 2 Det meningsfulde og sammenhængende patientforløb... 27 Indhold Forord................................. 9 Forfatterpræsentation......................... 11 Del 1 Geriatri patient, speciale, organisation 1 Geriatri en problemorienteret tilgang............. 17

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2. Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus

Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2. Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2 Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus 1. Præsentation af klinisk undervisningssted. Sengeafsnittet M2 ligger på Køge sygehus og er en del af medicinsk afdeling.

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Længerevarende

Læs mere

Årsberetning 2009 ARRESØDAL HOSPICE

Årsberetning 2009 ARRESØDAL HOSPICE Årsberetning 2009 ARRESØDAL HOSPICE Forord 2009 har været et spændende og travlt år på Arresødal Hospice. Vi har fået mulighed for at lære mange patienter og deres familier at kende og vi oplever, at

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Oversigt over kommunernes samarbejde m. frivillige organisationer om palliativ indsats Kommuner Samarbejder m. frivillige organisationer

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Marts 2006 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Bygning F, Sydvang 1 6400 Sønderborg T 7342 9248 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Vi bygger bro over sektorgrænsen

Vi bygger bro over sektorgrænsen Vi bygger bro over sektorgrænsen Foto: Philip Lindgreen Rosted Fælles Landskonference for Sygeplejersker i Primærsektor og Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker 25. og 26. Marts 2009 Hotel Nyborg

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere