Teamet som uddannelsessted Et uddannelsestilbud til frontpersonale på tværs af sektorer. Uddannelse af fysioterapeuter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teamet som uddannelsessted Et uddannelsestilbud til frontpersonale på tværs af sektorer. Uddannelse af fysioterapeuter"

Transkript

1 Årsberetning 2006 og 2007 Indholdsfortegnelse: Forord Teamets medarbejdere Patientdata Det regionale samarbejde Palliativ indsats på sygehuset Samtalegruppe for børn Samarbejdet med Odder kommune Teamet som uddannelsessted Et uddannelsestilbud til frontpersonale på tværs af sektorer. Uddannelse af fysioterapeuter Den Nordiske Diplomuddannelse i Palliativ Medicin. Projektopgave Masteruddannelse i humanistisk Sundhedsvidenskab. Masterprojekt, Sundhedsvæsenet som markedsplads. Undervisning, uddannelse og kursus aktiviteter 1

2 Forord Denne årsberetning vil omhandle både 2006 og Vi vil med beretningen give et overblik over teamets indsatsområder i de forløbne to år. Indenfor det kliniske felt har vi sat fokus på den palliative indsats på sygehuset, da en stor gruppe af de uhelbredeligt syge mennesker opholder sig på hospitalet i sygdomsforløbet og afslutter livet der. På uddannelsesområdet har vi etableret et samarbejde på tværs af regionen, således at der på skift udbydes nøglepersonsuddannelse for sygeplejersker i den vestlige og østlige del af regionen. Fysioterapeuterne har på samme måde indgået et samarbejde på tværs og udbyder kursusforløb på skift i regionen. Det regionale samarbejde har konsolideret sig. Lederne i regionen har udformet et fælles papir med udfordringer og forslag til nye initiativer i regionen. Dette forslag blev modtaget godt i regionen, således at de foreslåede initiativer, bl.a. etablering af et team knyttet til Horsens/Brædstrup sygehus og en udvidelse af udviklingsenheden ved palliativt team i Århus til en regional udviklingsenhed er indstillet til regionsudvalget. Vi har i 2007 måttet tage afsked med frivilligkoordinator Janne Hasling, men har stadig en velfungerende gruppe af frivillige, som et betydningsfyldt supplement til den professionelle indsats, både i hjemmene og på onkologisk afdeling D2. Overlæge Anders Bonde valgte i 2007 at ophøre i afsnitsledelsen, men fortsætter som faglig ansvarlig i teamets udviklingsenhed. Overlæge Bodil Jespersen indtrådte den 1. september 2007 i afsnitsledelsen. Som det vil fremgå af patientdata fra 2007 har året været præget af stor aktivitet, som viser en gradvis stigning i antal patienter, som vi har kontakt med igennem længere tid end hidtil. Disse data tolker vi primært som et udtryk for at den palliative patient forandrer sig. Dels er flere patienter i et onkologisk forløb samtidig med at de følges af det palliative team, dels er der øgede tilbud om onkologisk behandling med udvikling af palliative problemer til følge, dels lever patienterne måske længere grundet de nye behandlingsmuligheder. Disse forandringer stiller krav og spørgsmål til den fremtidige palliative indsats. I skrivende stund er vi i gang med at forberede teamets og Hospice Søholms 10 års jubilæum, som vi kan fejre i Det vil vi markere ved en fagdag med efterfølgende fest den 27. marts 2009, hvor temaet vil være fremtidens udfordringer i den palliative indsats God læselyst Bodil Jespersen Overlæge Ane Bonderup Afsnitsleder 2

3 Teamets medarbejdere: Afsnitsledelse Overlæge Bodil Jespersen Ledende sygeplejerske Ane Bonderup Medarbejdere: Overlæge Torben Jespersen Afdelingslæge Karen Græsbøll Sekretær Ann Christiansen Sekretær Lotte Brix Klinisk sygepleje specialist Helle Mathiesen Sygeplejerske Brita Jørgensen Sygeplejerske Birgitte Elmose Fysioterapeut Annemarie Salomonsen Psykolog Mai Britt Guldin (orlov til ph.d. studie fra ) Psykolog vikar Charlotte Jensen (ansat fra august 2008) Socialrådgiver Rie Winther Præst Kirsten Dalager Buur (ophørt i stillingen august 2007) Præst Steen Bonde (ansat fra ) Frivilligkoordinator Janne Hasling (ophørt i stillingen november 2008) Frivilliggruppen: Birgit Faurholdt, Birgit Hvenekilde, Birgitte Bæk, Britta Vahl, Esther Lystbæk, Hanne Tingnæs, Jill Bonichsen, Lanette Nielsen, Max Schrøeder, Poul Erik Andersen. 3

4 Patientdata 2007 I 2007 modtog teamet 341 nyhenviste patienter. Der ses over tid en tendens til en stigning af antal henviste. I løbet af året afsluttedes 300 patienter, hvoraf 289 patienter døde, 11 patienter fulgtes op hos egen læge. Nærværende data er udarbejdet ud fra de afsluttede patienter. Patienterne er 2005 % 2006 % 2007 % henvist fra Egen læge Hospitalsafdeling Uoplyst 2 1 Teamets gennemsnitlige kontakttid med patienterne var 76 dage, hvor gennemsnittet i de foregående år har været omkring 50 dage. Patienterne henvises tidligere i forløbet, hvor de fortsat er i onkologisk behandling men har komplicerede palliative problemstillinger. De øgede behandlingstilbud betyder måske at patienterne lever længere med deres sygdom. Desuden har teamet en lille gruppe patienter, som er blevet fulgt gennem flere år. Hvilke sygehuse 2005 % 2006 % 2007 % henvises patienterne fra Århus Sygehus Nørrebrogade Århus Sygehus Tage Hansens Gade Skejby Sygehus Andre Hvilke sygehusafd. henvises ptt. fra Medicinsk afd. Kirurgisk afd. Onkologisk afd. Andre 4

5 Hvilke afd. henvises patienterne fra Henviste fra kir. afd. Abdominalkir. Afd., NBG Urologisk Afd. Abdominalkir. Afd., THG Andre Patienter, der henvises fra kirurgisk afdeling, kommer især fra mave-tarm kirurgisk afdeling L og P. Henviste fra med. afd. Endokrin. Afd., NBG Endokrin. Afd., THG Lungemed. Afd. Hæm. Afd. Andre Teamet har modtaget flere hæmatologiske patienter end de foregående år. Dette kan ses i lyset af at hæmatologisk afdeling har haft et særligt fokus på at markere overgangen fra kurativ til palliativ fase. Patientgruppen er relevant for teamet, idet vi har kunnet symptomlindre og støtte patient og familie til at kunne være i eget hjem på trods af hæmatologisk sygdom. I lighed med tidligere år henvises patienterne fra de medicinske afdelinger primært fra endokrinologisk og lungemedicinsk afdeling. 5

6 Problemstillinger registreret ved første kontakt Problemstillinger ved første kontakt Smerter Ernæring Mobilitet Træthed Netværk Obstipation Konfusion Kvalme Vejrtrækning Angst Denne registrering er lavet ud fra teamets database. De fleste patienter har adskillige problemstillinger ved teamets første kontakt. I 2007 påbegyndtes systematisk registrering ud fra EORTC Q15-pal skemaet som fremover vil indgå i national database. Ovenstående registrering bekræfter smerter og ernæring som dominerende problemer. I kraft af vores tidligere kontakt med patienterne vil ernæring fortsat kræve et særligt fokus. Teamet er således aktiv i onkologisk afdelings ernæringsgruppe. Mobilitetsproblemer vejer ligeledes tungt, hvorfor teamets fysioterapeut har udbudt uddannelse i palliativ fysioterapi til praktiserende fysioterapeuter. Rådgivning om mobiliseringsmuligheder til såvel patient som familie er en væsentlig opgave med henblik på at klare hverdagen i hjemmet. 6

7 Henvisningsdiagnoser Grundsygdom 2005 % 2006 % 2007 % Lungecancer Colo- og rektalcancer Prostatacancer Mammacancer Pancreascancer Oesophagus- og ventrikelcancer Nyre- og blærecancer Gynækologisk cancer Hoved-, næse- og halscancer Hjernetumor Hæmatologisk Sygdom Andet De henviste patienter har alle cancersygdom. Fordelingen viser et uændret fald i forhold til patienter med pancreascancer og kolo-rektalcancer, formentlig grundet bedre tilbud om kemoterapi, som ofte kan have en symptomlindrende effekt. Der er sket en stigning i antallet af prostatacancer patienter, hvilket måske afspejler det intensiverede samarbejde der er udviklet i 2007 mellem urologisk afdeling og teamet. Hvor dør patienterne? 2004 % 2005 % 2006 % 2007 % Hjemmet Sygehus Hospice Plejehjem Ukendt Skovbakkehjemmet Tallene viser at der trods teamets indsats i hjemmet fortsat er 30% af patienterne, som dør på sygehuset. Dette bekræfter behovet for at styrke indsatsen og vilkårene for de palliative patienter på sygehusafdelingerne. I øvrigt er tallene helt sammenlignelige med de foregående år. 7

8 Afsluttes fra teamet til opfølgning hos egen læge 2004 % 2005 % 2006 % 2007 % Der er fortsat kun få patienter der afsluttes fra teamet med videre opfølgning hos egen læge. For alle teamets patienter er den fortsatte kontakt med egen læge dog helt central og afgørende for sammenhæng i forløbet, hvorfor teamet sammen med praksiskoordinator kontinuerligt arbejder på at udvikle det tværsektorielle samarbejde. Hjemmesygeplejerskerne er centrale medspillere i denne bestræbelse. Teamets ydelser Hjemmebesøg Tilsyn på sengeafdelinger Telefonkonsultation med patienter/pårørende Samtaler med professionelle Samtaler med pårørende og efterlevende På trods af stigning af patientantal ses ikke en tilsvarende stigning i antal hjemmebesøg. Derimod er antallet af telefonkontakter steget, både til patient og familie og den rådgivende telefoniske kontakt til professionelle. Udover disse registrerede ydelser varetages den lægefaglige indsats på hospice og ved de palliative senge på afdeling D2. Desuden har teamet en stor opgave med hensyn til rådgivning af andre professionelle uden at have direkte kontakt med patienten. 8

9 Det regionale samarbejde Overlæge Anders Bonde I Region Midtjylland har vi fået etableret et velfungerende regionalt samarbejde der omfatter alle de palliative enheder, både de 5 palliative teams og de 4 hospices i regionen. Samarbejdet omfatter regelmæssige møder mellem lederne fra de palliative enheder, hvor spørgsmål af organisatorisk, administrativ og udviklingsmæssig art drøftes. Formandskabet for denne gruppe har i det forløbne år været varetaget af overlæge Anders Bonde, Århus Sygehus og sygeplejerske Birthe Jønsson, Sygehusenheden Vest. Arbejdet har i den forløbne periode drejet sig om at bidrage til udarbejdelse af en plan for den samlede palliative indsats i regionen. I forbindelse med dette arbejde er der etableret en velfungerende kontakt med den regionale administration. Den regionale palliationsplan er et ambitiøst stykke papir, som fuldt gennemført vil sikre, at alle borgere i regionen kan tilbydes en kvalificeret palliativ indsats. I den kommende tid bliver udfordringen at få realiseret planen, hvilket blandt andet indebærer oprettelse at et palliativt team ved Horsens sygehus, en opnormering af flere af de allerede eksisterende teams, samt en styrkelse af undervisningsfunktionen både internt og eksternt. Af andre væsentlige spørgsmål som har været drøftet i ledergruppen kan nævnes arbejdet med etablering af fælles visitationskriterier og drøftelse af hvordan vi får styrket begrebet åben indlæggelse et tilbud som mange palliative patienter vil opleve som en stor lettelse i den sidste del af deres sygdomsforløb Endvidere er der etableret to regionale udvalg der arbejder med uddannelse. Et udvalg der har fokus på den interne videreuddannelse af personalet på de palliative enheder. Dette udvalg organiserer 2 seminarer om året for medarbejderne på de palliative enheder. I 2007 var emnerne tværfagligt samarbejde og palliativ indsats på almene sygehusafdelinger. Det andet udvalg arbejder med udvikling og gennemførelse af kurser i palliation for medarbejdere i det øvrige sundhedsvæsen. Der har blandt andet været fokus på etablering af en nøglepersonsuddannelse i den vestlige del af regionen. Nøglepersoner er sygeplejersker fra almene hospitalsafdelinger eller lokalcentre, der skal fungere som fremtidige ressourcepersoner for den palliative indsats i lokalområdet. Forhåbningen er, at dette regionale samarbejde kan styrkes yderligere i den kommende tid, således at der for eksempel kan udarbejdes fælles retningslinjer for den palliative indsats og iværksættes forskningsinitiativer på tværs af de enkelte enheder. 9

10 Palliativ indsats på sygehuset. Afsnitsleder Ane Bonderup Sekretær Ann Christiansen Teamet har igennem de sidste to år sat fokus på den palliative indsats på sygehuset. Dels fordi fremtidens kræftpatienter har længere forløb på sygehuset, da der indenfor det onkologiske område gives mere kemoterapi, dels fordi mange uhelbredeligt syge fortsat opholder sig på sygehuset i forløbet og 30% af vores patienter dør på sygehusene flere efter eget ønske. Samtidig har vi erfaret, at sygehusets mulighed for at varetage pleje og behandling for denne patientgruppe vanskeliggøres i takt med den stigende fokusering på behandling og accelererede patient forløb. Palliativt sengeafsnit Som inspiration havde vi en temadag i november 2006 med overlæge Svend Ottesen, som har været med til at etablere et afsnit for lindrende behandling som et adskilt afsnit i onkologisk afdeling på Roskilde Sygehus. Denne organisering har betydet større kontinuitet, kvalificeret symptomlindring og mulighed for udvikling af det tværfaglige samarbejde. Der blev drøftet fordele og ulemper ved et palliativt sengeafsnit contra palliative senge i eksisterende behandlingsafsnit. Et palliativt sengeafsnit vil have bedre mulighed for at udvikle viden, færdigheder og holdninger i forhold til det uhelbredeligt syge menneske og dennes familie og således kvalificere og målrette indsatsen. Afdelingen vil i samarbejde med palliativt team kunne fungere som lærings-, forsknings- og udviklingsenhed. Uanset etablering af et palliativt sengeafsnit vil der fortsat ligge døende mennesker på sygehusets øvrige afdelinger, hvorfor vidensformidling vil være en central opgave for en sådan afdeling. Det Palliative Team ser muligheder i etablering af et palliativt sengeafsnit og står gerne til rådighed med henblik på at etablere og udvikle indsatsen på et sådant afsnit. Opgaver for teamet på sygehuset Kliniske felt: Med henblik på at kvalificere teamets indsats på afdelingerne valgte vi i første omgang at formalisere tilsynene og samtalerne på sengeafdelingerne ved at præcisere vores aftaler, tidspunkt for tilsyn, hvor både læge og sygeplejerske fra teamet deltager. En udtrykt forventning om at patientens kontaktperson fra sengeafdelingen deltager ved samtalen og at der er et lokale, hvor parterne kan tale uforstyrret sammen. Undervisning: Undervisning er en af teamets helt centrale opgaver. Som det kan ses på oversigten over undervisningsaktiviteterne i 2007 har teamet haft opgaver på mange forskellige sygehusafdelinger. For at afdelingerne kunne blive mere præcise med deres ønsker til undervisningen har vi på vores hjemmeside (www.onko.dk) en undervisningsaftaleformular, som sygehusafdelinger skal benytte, når de ønsker undervisning fra Det Palliative Team. 10

11 Fra teamets side kan vi være i tvivl om effekten af de mange kortere undervisningsseancer, hvorfor der i udviklingsenheden arbejdes med forskellige evalueringstyper afhængigt af den konkrete undervisningstype og ramme. Teamet har haft et undervisnings- og vejledningsforløb på en medicinsk afdeling gennem et halvt år. Undervisningsseancerne omhandlede den grundlæggende viden om palliation, de pårørende, den svære samtale, smertebehandling, kvalme, væske og obstipation samt psykologisk bistand i forhold til patient og familie. I vejledningen deltog 1-2 sygeplejersker fra teamet i sygeplejekonferencen på afdelingen. Formålet var at sætte fokus på den uhelbredeligt syge patient og dennes pårørende, at sikre det bedst mulige patientforløb og skabe læring. Målet var at analysere komplekse problemstillinger hos den uhelbredeligt syge og dennes pårørende, genopfriske viden og formidle ny viden, faglig personlig udvikling og fastholdelse af faglig kvalitet i arbejdet med den uhelbredeligt syge samt udbygge samarbejdet mellem en sygehusafdeling og Det Palliative Team. Sygeplejerskerne fra teamet deltog i 8 sygeplejekonferencer og forløbet blev efterfølgende evalueret. De sygeplejersker der deltog i konferencerne var positive. Konferencerne var med til at støtte sygeplejerskernes udvikling af faglig kompetence, personlig og professionel kompetence, udvikling af kommunikation/formidling og ledelse af patientforløb. Samarbejde Med afsæt i de overvejelser vi gjorde os ved temadagen 2006 om optimering af den palliative indsats hos den indlagte patient, inviterede vi til temadagen 2007 en læge og sygeplejerske fra urinvejskirurgisk afdeling K, Skejby Sygehus. Fokus var samarbejdet mellem Det Palliative Team og en sygehusafdeling med henblik på at skabe dialog om håndteringen af den palliative patient i en produktionsorienteret sundhedsfaglig praksis. Denne dag resulterede i, at teamet og afdeling K i samarbejde vil beskrive betydningen af primærsektorens visitator ordning. Denne ordning betyder, at man som samarbejdende instans ofte kommer i kontakt med en sundhedsperson eller kontoruddannet som ikke har erfaring eller viden med den palliative pleje. Dette opleves som en træg og ufleksibel administration i forbindelse med udskrivelse til hjemmet. Desuden aftales at højne kommunikationsvejene (når IT-systemerne ikke kan) mellem teamet og afdelingen for de fælles patienter, som har åben indlæggelse på afdeling K med henblik på at skabe størst mulig sammenhæng og samarbejde i forløbet. Endelig har teamet lavet en journalaudit med gennemgang af 12 patientforløb, hvor patienterne havde kontakt til Det Palliative Team og åben indlæggelse i de palliative senge på onkologisk afdeling. Det var tydeligt, at der i flere tilfælde var tale om parallelle forløb et onkologisk forløb og et palliativt forløb, hvor det kunne ønskes at begge parter var mere opsøgende i forhold til, hvad hinanden gør. Det var ikke tydeligt hvornår det onkologiske forløb sluttede - en mere klar ansvarsoverdragelse 11

12 kunne ønskes. I de tilfælde hvor patienter var indlagt i en palliativ seng var det utydeligt, hvem der gør hvad i eksempelvis udskrivningssituationer. Dette arbejde har tydeliggjort vigtigheden i dialog mellem professionelle på tværs af patientens mange kontakter i et specialiseret sundhedsvæsen. Denne dialog arbejder vi videre med ligesom vi fortsat søger at optimere den palliative indsats for de indlagte patienter. Samtalegruppe for børn. Marts 2004 juni Klinisk sygeplejespecialist Helle Mathiesen Det Palliative Team har oplevet en stigende efterspørgsel efter hjælp og støtte til børn, der har mistet en forælder. Det er dokumenteret, at børn og unge har større risiko for at udvikle psykiske problemer sammenlignet med voksne. Undersøgelser af barnets oplevelser i forbindelse med at miste en forælder, viser at det fra omgivelserne ofte bliver mødt med tavshed eller afstandtagen. Rådgiver i Kræftens Bekæmpelse, Rita Poulsen, har i sin bog: Sammen om sorg, 2003, skrevet hvordan mange myter om børn fortsat lever i bedste velgående f.eks.: Der er ingen grund til, at hun skal med til begravelsen og se alle de voksne græde. Der er ingen grund til at minde om, at det i dag er et år siden, hans far døde.. Børn glemmer hurtigt. Dagen efter var hun i skole igen. Hun taler aldrig om sin mor.. Den moderne tids opfattelse af barnet som kompetent og selvstændig, ser ud til at blive udfordret, når det kommer til, at barnet har brug for hjælp i forbindelse med en forælders død. I 1999 har man gennemført en undersøgelse af familier for at se, hvordan forældre og børn er overfor hinanden i følelsesmæssigt belastende situationer (Clausen 2004). Undersøgelsen viser, at kærlighed i sig selv ikke er tilstrækkelig til at sikre et barns velbefindende på lang sigt. Selv om forældrene er opmærksomme, varme og engagerede, så er dette ikke nok, hvis de ikke forholder sig direkte til deres børn, når børnene er kede af det, bange eller vrede. Børnene får erfaringer med at håndtere deres følelser ved at være sammen med kompetente voksne, som kan håndtere børnenes følelser uden at blive forført af dem. Det betyder, at den voksne må leve sig ind i barnets følelser og må kunne rumme disse følelser, så barnet kan udtrykke, hvad det er ked af eller bange for (ibid., p.105). Når der bliver efterspurgt professionel støtte til at håndtere barnets sorg, kan dette måske hænge sammen med ovennævnte forhold. Mange har en erfaring og en viden om, hvor store krav deres børn skal kunne håndtere, for at opnå et velfungerende liv, samtidig oplever de måske selv en form for inkompetence og angst, de mangler måske personligt overskud til at skulle tale med barnet og kunne rumme dets svære tanker og følelser som vrede, frygt, angst, sorg, skyld og skam, når de selv er ramt af de samme følelser. Ud fra ovenstående viden, ud fra den efterspørgsel vi i Det Palliative Team er blevet mødt med fra familier med børn, ud fra den kendsgerning at der ikke eksisterede tilbud i Århus vi kunne henvise til, og endelig ud fra den kendsgerning at vores faglige indsats, udover pleje og behandling til den 12

13 syge, også retter sig mod den syges familie, besluttede vi at tilbyde en samtalegruppe for børn, der har mistet en forælder. Formål Formålet med gruppen er at skabe et mødested for børn der har mistet en forælder, hvor de kan dele tanker og følelser med jævnaldrende, der har oplevet det samme. - At opnå indsigt og viden om normale sorgreaktioner - At få støtte til at kommunikere med andre mhp. at få det bedre - At mindske følelsen af at være anderledes - ensomhed. Metode Det teoretiske afsæt har dels været i eksistenspsykologien, den fænomenologiske samtale. Her udforskes den ene persons livsverden, uden at noget som helst på forhånd er givet. Noget bærende for denne metode er, at man må opgive tanken om at skulle opleve samhørighed med den anden og finde ligheder. Vi mennesker har en tendens til at tro at andre ser på verden, som vi selv gør. Den fænomenologiske samtale bryder med dette mønster, og stiller fordringer til den professionelle om at undersøge og udforske den andens forståelse, og kunne tilsidesætte sine egne forestillinger, tanker og følelser. Ud over dette afsæt i eksistenspsykologien, har vi suppleret med elementer fra systemisk tænkning. Den systemiske tilgang tager afsæt i det system, som et menneske er en del af. Her har det stor betydning at den professionelle bevarer sin neutralitet. Neutralitet er her defineret som det at stille sig nysgerrig, undersøgende og spørgende. På denne måde kan terapeuten bevare overblik og behørig afstand til sagen. Formålet er at den hjælpsøgende får hjælp til at vurdere sin egen historie, får klarhed og indblik i eventuelle forandringer (Schilling, 2002). Mange mennesker har erfaret, at det er af stor betydning for forståelse og selvforståelse at få mulighed for at fortælle om sit liv. Den individuelle fortælling om vores eget liv har altid været vigtig, og den bliver endnu mere betydningsfuld, hvor mennesker er udsat for brud i deres liv. Brud, som kan betyde at det kan være svært at finde sammenhæng i livet. Hvis børn ikke får hjælp til at skabe denne sammenhæng i deres liv, kan de blive a-historiske og forholde sig til deres liv som mere eller mindre løsrevne situationer. Dette kan give børnene vanskeligheder i forhold til deres identitetsdannelse. Fortællingen skal således være med til at give mening og sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid for at styrke barnets identitetsdannelse. Samtalegruppens struktur I samtalegruppen, som vi afsluttede i foråret 2006, deltog 10 børn i alderen år. Vi mødtes hver anden torsdag kl Derudover havde vi ca. hver 3. måned et socialt arrangement for at styrke samværet mellem børnene. Gruppens ledere var sygeplejerske Helle Mathiesen og sygehuspræst Kirsten Dalager Buur. 13

14 De to lederes baggrund var ud over deres respektive uddannelser, erfaring og uddannelse inden for gruppesamtale og supervision og har desuden gennemgået et kursus i opstart af sorggrupper for børn. Temaer fra samtalerne De temaer der blev taget op i gruppen var blandt andet selve sygdomsforløbet, det forandrede forhold til kammerater og de nye relationer der opstår i familien. Her talte vi om hvad der er hjælpsomt for dem i forhold til kontakten med deres omgivelser hvilke ønsker de havde fra venner og familie. Derudover var et tema fysiske og følelsesmæssige symptomer som hovedpine, mavepine, uro, angst og eksistentielle spørgsmål som: Hvorfor skal man overhovedet dø? Kunne man ikke bare leve evigt? Er det forudbestemt, hvad vi hver især kan nå i et liv? Er der en mening med, at nogen skal dø tidligt? Kan man blive færdig med sin livsopgave, når man har børn? Hvad er meningen med at leve? Evaluering Det der går igen er, at børnene har været glade for at have et sted, hvor de fik talt om sorgen og tabet og deres nye liv. De fremhæver alle, at det har haft stor betydning, at det har været en gruppe løsrevet fra deres øvrige sociale sammenhænge, hvor de har kunnet dele tanker og følelser med andre i samme situation. Det har givet dem en frihed og tryghed ved at udtale sig. Således udtrykker én, at han har fået stor hjælp ved at få mulighed for at fortælle om tanker og følelser. Helt konkret har det bevirket, at han ikke mærker uro, angst og smerter i maven så ofte mere. Klumpen, som han kaldte det, har ikke samme styrke, når den kommer. Han har sammen med sin gode ven fundet frem til en måde, så klumpen ikke får lov til at vokse. En anden fremhæver det at få meldt tilbage til sine kammerater, når de siger noget, som gør ham ked af det, han har øvet sig i at sige fra uden at blive aggressiv. De fleste fremhæver glæde ved den store tillid, der har været til stede i gruppen. De sociale arrangementer har været godt på den måde, at det har styrket fællesskabet. Godt at opleve hinanden fra andre sider også. Parallelt med samtalegruppen for børnene arbejdede vi målrettet med at være i dialog med forældregruppen med henblik på at styrke forholdet mellem forælder og barn og familien som helhed. Ny samtalegruppe Med udgangspunkt i de erfaringer og evalueringen fra ovenstående etablerer vi i foråret 2008 en ny samtalegruppe for børn, der har mistet en forælder. Vi planlægger et forløb over i alt 14 gange, og forventer at afslutte gruppen primo januar

15 Samarbejdet med Odder Kommune. Sygeplejerske Brita Jørgensen I Odder Kommune har der i lighed med tidligere også i 2006 og 2007, været en stor opmærksomhed på de alvorligt syge borgere og deres særskilte behov for palliativ pleje og omsorg. Et område hvor disse behov diskuteres og udvikles er i Det Faglige Miljø, som består af en gruppe hjemmesygeplejersker og social og sundhedsassistenter med speciel interesse indenfor området, en visitator fra kommunen, lederen fra Skovbakkehjemmet i Odder samt undertegnede. Der er repræsentanter fra såvel hjemmeplejen som lokalcentrene. I denne gruppe, som mødes 3 gange om året, blev de palliative patientforløb hos borgere i kommunen debatteret, dels som en vejledning i forbindelse med her og nu problemstillinger, men også med henblik på udvikling og opkvalificering, hvorfor der har været planlagt kortere undervisningsseancer internt i gruppen. Det Faglige Miljø har f.eks. haft fokus på ét specifikt meget kompliceret patientforløb, som udover patient og familie involverede såvel hjemmeplejen, Det Palliative Team, egen læge og Skovbakkehjemmet. Med hensyn til læring og det fremtidige samarbejde disse instanser imellem, giver det stor mening at have et fælles forum, hvor et sådant forløb kan diskuteres. Der har endvidere fra Det Faglige Miljø været forslag og forespørgsel om mulighed for at afvikle et undervisningsforløb for sygeplejersker og assistenter ansat i kommunen med henblik på at sikre, at den kompetence der allerede findes inden for det palliative område i Odder Kommune ajourføres og videreudvikles. Et tilsvarende undervisningsforløb for hjælpergruppen i kommunen tænkes gennemført. Der har dog i 2007 ikke været ressourcer i kommunen til at gennemføre et sådant undervisningsforløb, hvorfor det påtænkes at tilbyde et tilsvarende forløb i efteråret Skovbakkehjemmet Som beskrevet i den seneste årsberetning fra 2005, blev der i forbindelse med årsskiftet set frem til udvidelsen fra de eksisterende to stuer til fire aflastningsstuer for alvorligt syge og døende. Dette blev en realitet i kraft af, at de to amtslige pladser, der hidtil havde været i tilknytning til Rehabiliteringsafsnittet G5 på Odder Sygehus, blev flyttet til Skovbakkehjemmet. Herved kunne der endvidere åbnes for muligheden af, at også borgere udenfor Odder Kommune kunne drage nytte af dette tilbud. En forhåbning om, at man ved udvidelsen og samlingen af de fire stuer kunne have et mere reelt tilbud om ophold under gode professionelle forhold, var til stede. Ligeledes var der en forhåbning om, at man ved at samle ressourcer og viden ét sted kunne skabe yderligere udvikling og opkvalificering indenfor det palliative område i Odder Kommune. I særdeleshed var der et stort ønske om fortsat opkvalificering af det personale på Skovbakkehjemmet, som har været med siden Hospice uden Mure projektet begyndte i Personalet på disse aflastningsstuer er velkvalificerede social og sundhedsassistenter, som med interesse, uddannelse og med et stort ønske om fortsat udvikling, og som specifikt har søgt til Skovbakkehjemmet med henblik på at varetage omsorgen for den alvorlige syge patient og dennes familie. Det lægefaglige 15

16 ansvar for den enkelte beboer på aflastningsstuerne varetages af beboerens egen læge, men kan finde sted i samarbejde med Det Palliative Team, Århus. Knapt var år 2006 begyndt før Region Midtjylland trak en del af sin medfinansiering til aflastningsstuerne tilbage, hvorfor tilbuddet om aflastningspladser til alvorligt syge allerede fra 10. februar 2006 blev reduceret til tre stuer. Da stuerne allerede på dette tidspunkt, hvor reduceringen fra fire til tre stuer fandt sted, var belagt, bevirkede det, at der i en periode blev kørt med en belægningsprocent på 111 %. I forhold til Det Palliatives Teams kontakter i Odder Kommune og for beboere på Skovbakkehjemmet specifikt henvises til nedenstående skema. År Antal Ophold på Afsluttede livet på Belægnings Antal Henviste Skovbakkehjemmet Skovbakkehjemmet procent dage ,33 23, ,5 30, ,57 35,33 Fremtiden og nye samarbejdspartnere Ved udarbejdelsen af Ældreaftalen for Odder Kommune i 2007, har der været meget fokus på det palliative område. Forvaltningens indstilling til det sociale udvalg har været et ønske om fortsat at have mulighed for at kunne tilbyde aflastningsophold til alvorligt syge indenfor kommunens grænser. Efter en længere periode med uvished, blev det i efteråret 2007 endeligt besluttet, at de eksisterende pladser på Skovbakkehjemmet skulle bibeholdes. Dog i yderligere reduceret antal, da det regionale tilskud helt vil bortfalde med udgangen af Dette betyder, at der pr vil være to stuer for alvorligt syge borgere på Skovbakkehjemmet. I forbindelse med Regionsdannelsen fra årsskiftet 2007 blev borgere i Odder Kommune med behov for basisbehandling henvist til Horsens sygehus, hvilket har betydet, at der i 2007 er kommet flere henvisninger derfra end tidligere. Dermed har Det Palliative Team fået endnu en samarbejdspartner med de spændende udfordringer, som det afstedkommer. 16

17 Det palliative team som uddannelsessted Klinisk Sygeplejespecialist Helle Mathiesen og overlæge Bodil Abild Jespersen Jeg hører og jeg glemmer Jeg ser og jeg husker Jeg handler og jeg forstår Uddannelse i Det Palliative Team forsøger at tilgodese individuelle læringsprocesser. Her tænkes læring som en social proces, der finder sted gennem deltagelse, mere end ved at tilegne sig konkret faktuel viden. Man inddrages så at sige i ekspertens faktiske praksis. Teamet har kontinuerligt en sygeplejerske i en uddannelsesstilling i et halvt år ad gangen. Denne sygeplejerske kommer enten fra en sengeafdeling eller fra hjemmeplejen. Derudover har onkologisk afdeling i perioder læger i praktik i Det Palliative Team. Her er hvad to "praktikanter "siger: Læge Kasper Poulsen. Jeg fik som yngre læge på Onkologisk afdeling mulighed for at være 2 måneder i det palliative team på Århus Sygehus Nørrebrogade. Inden jeg startede i teamet, havde jeg aldrig arbejdet med palliation før, men havde gjort mig en masse tanker om hvad palliation var for en størrelse og hvad et palliativt team lavede. Mine forventninger gik dog primært på, at jeg skulle lære en masse om smertebehandling. Det viste sig at være meget anderledes end forventet. Det første jeg vil fremhæve ved opholdet er det tværfaglige samarbejde. På sygehuset arbejder man sammen med mange andre faggrupper, men arbejdet er meget hierakisk opbygget. I det palliative team er der et meget fladt hieraki, hvor alle faggrupper får lov til at komme til orde. Ved de tværfaglige konferencer oplevede jeg at få et større og anderledes indblik i, hvad og hvordan andre faggrupper end min egen arbejder. En anden ting jeg oplevede var at komme med på hjemmebesøg. Det er en intim og privat oplevelse at komme ind i en patients hjem. Man får nogle helt andre indtryk af privatpersonen og nogle oplysninger, der er anderledes end dem, man kan få på et sygehus. Det første hjemmebesøg var en speciel oplevelse, da jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle gebærde mig, men heldigvis var jeg sammen med en meget erfaren sygeplejerske, som kunne guide os igennem de problemer der opstod undervejs. Jeg har haft stor glæde af at være på besøg med disse gamle rotter og har kunnet suge rigtig meget læring til mig fra dem. Endnu en ting jeg vil fremhæve, er måden man angriber patienternes problemstillinger på. Fra sygehuset er jeg vant til at tænke som en læge, med fokus på patientens problemer ud fra en læges optik. I det palliative team 17

18 oplevede jeg at man greb dette anderledes an. Her tages der udgangspunkt i, hvad der her og nu er patientens største problem. Man anskuer altså problemstillingerne og vigtigheden af disse med patientens briller og ikke med sundhedsfaglige briller. Kommunikation er en af mine store interesser, og tiden i det palliative team var meget lærerig i forhold til det rent kommunikative. Dels var der meget udfordrende samtaler på Hospice med patienter og pårørende. Jeg var også heldig at få muligheden for at være med på sidelinien til samtaler mellem psykologen og patient/familie. Det var meget spændende at se, hvordan en psykolog arbejder. En psykolog har en anden indgangsvinkel til patienterne, og arbejder på en noget anderledes måde, end hvad jeg er vant til. Sidst men ikke mindst oplevede jeg at komme i hænderne på meget kompetente læger, der bl.a. er specialister i smertebehandling. Jeg fik lært at optage en smerteanamnese og at skelne imellem forskellige smertetyper. Det blev derved også nemmere at navigere rundt i de forskellige typer analgetika og muligt at planlægge mere hensigtsmæssige smertebehandlinger. Alt i alt har jeg været utrolig glad for at være 2 måneder i det palliative team og har fået et mere indgående indblik i, hvad palliation er for en størrelse. Jeg har fået en masse god læring, som jeg vil tage med mig i mit videre virke som læge, hvor det så end bliver Uddannelsesstilling i 6 mdr. - sygeplejerske Else Marie Lund Tidligere har jeg arbejdet en del med palliation, både som hjemmesygeplejerske, på hospice, og jeg har undervist i emnet. Jeg har været på nøglepersonsuddannelse og der fået en del teoretisk viden. Som sygeplejerske i teamet, var det alligevel noget andet, her fik jeg hårdt brug for alt jeg havde lært, specielt fordi jeg her skulle fungere som konsulent og vejleder. Viden Den medicinske behandling troede jeg, at jeg vidste en masse om, men jeg fik ret hurtigt nogle nye redskaber og kompetencer, jeg kunne bruge. Det var meget lærerigt at arbejde selvstændigt med de enkelte patienter og de pårørende, og samtidig have muligheden for at trække på eksperterne. Muligheden for at få undervisning er stor, både i det daglige internt i teamet, men også eksternt, da udbuddet af møder og kurser indenfor området er stort. Henimod slutningen af opholdet fik jeg mulighed for at undervise et hold social- og sundhedsassistent-elever, hvilket var en rigtig god chance, for at få samlet en del af den viden jeg har fået og få overblik over materialet. Kommunikation Den svære samtale er fortsat den svære samtale for mig, men jeg lærte meget, specielt af at være sammen med lægerne. Det er dejligt at arbejde sammen med mennesker, der ikke 'kryber udenom', men godt tør være til stede i rummet. Selv er jeg ikke så bange for den svære samtale, men har 18

19 ofte manglet viden både om forventet sygdomsudvikling, behandling og om muligheder for palliation. Jeg er blevet lidt klogere på det hele, men føler mig bestemt ikke udlært. Tværfagligt samarbejde For mig at se er det tværfaglige samarbejde helt unikt, der er mange faggrupper repræsenteret, hvilket giver en fantastisk dynamik i alle møderne. De ugentlige tværfaglige konferencer var ligeledes et sted hvor jeg lærte meget, dels fordi hele teamet var repræsenteret og dels fordi møderne blev brugt til at gå i dybden, enten med patienter eller andre aktuelle ting. En vigtig del af teamet er en gruppe frivillige, som gør et rigtig flot stykke arbejde hos de enkelte patienter. Jeg nåede at arbejde sammen med et par stykker og kan se, hvor vigtigt det er, at der kommer en person i hjemmet, som kan være til stede i de ofte kaotiske sammenhænge familierne befinder sig i. Tværsektorielt samarbejde Det tværsektorielle samarbejde, er en meget stor del af arbejdet i teamet. For mit vedkommende var det interessant at samarbejde med hjemmeplejen, fordi jeg kender arbejdsgangene rigtig godt, og derfor finder det lærerigt at se det hele udefra. Samarbejde med de praktiserende læger kendte jeg også godt, men igen var samarbejdet her på en anden måde, idet vi som sygeplejersker i teamet arbejder på et mere ligeværdigt plan end hjemmesygeplejersken gør. Det, der var helt nyt for mig, var samarbejdet med de forskellige hospitalsafdelinger og det var meget lærerigt at se, hvor forskelligt afdelingerne fungerede. Et uddannelsestilbud til frontpersonale på tværs af sektorer. Af Helle Nordestgaard Mathiesen, klinisk sygeplejespecialist, Det Palliative Team, Århus Sygehus og Lil Kirkegaard Olesen, udviklingssygeplejerske, Hospice Søholm. Baggrund Indenfor sundhedsvæsenet er der generelt sket en udvikling i retning af at udflytte mere specialiseret behandling og pleje til borgerens eget hjem. Meget behandling gives nu ambulant, mange pleje- og en del behandlingsopgaver er flyttet fra sygehusene til hjemmesygeplejen. Disse tendenser stiller derfor krav om, at den palliative ekspert viden formidles og udvikles i tæt samarbejde med frontpersonalet. I 2004 blev uddannelsen af nøglepersoner etableret med fokus på at uddanne frontpersonalet i den palliative indsats. Uddannelsen blev planlagt og gennemført i et samarbejde mellem Videncenter ved Hospice Søholm og Det Palliative Team, Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus. I første omgang var målgruppen sygeplejersker fra lokalcentre i Århus Kommune. Fra 2005 blev uddannelsen udbudt til sygeplejersker i både primær og sekundær sektor i 19

20 hele Århus Amt. Således har ca. 100 sygeplejersker nu gennemført dette uddannelsestilbud. Formål At uddanne en nøgleperson fra hvert lokalcenter, hjemmepleje, ældrecenter og lignende i kommunerne i Århus Amt, samt en sygeplejerske fra relevante sygehusafdelinger i Århus Amt (uddannelseskonceptet udvides i 2007 til Region Midt). At nøglepersonerne kan arbejde ud fra de værdier og holdninger, der i Århus Amt og Århus Kommune er grundlæggende i forhold til plejen og omsorgen til de uhelbredeligt syge mennesker og deres pårørende. At nøglepersonerne via et teoretisk og klinisk kursusforløb får en større viden om og erfaring med den tværfaglige indsats for denne målgruppe. At nøglepersonerne bliver i stand til at videreformidle, fastholde og deltage i udviklingen indenfor den palliative indsats. At vedligeholde og opgradere viden, færdigheder og holdninger via temadage og netværksdannelse. Metode For at imødekomme kompleksiteten i udviklings- og læringsprocesser er uddannelsen bygget op om forskellige pædagogiske principper. Således indgår forelæsning, vejledning, gruppearbejde, opgaveskrivning, praksisarbejde, supervision og netværksdannelse. Der er udarbejdet såvel kvalitativ som kvantitativ evaluering af uddannelsesforløbet og af kursisternes kompetencer før og efter kurset. Resultater Evalueringen viser blandt andet at kursisterne oplever at have fået et stort fagligt udbytte i forhold til udvikling af handlekompetence, og at kurset generelt har styrket deres selvtillid. Konklusioner Den palliative indsats er kendetegnet ved at være brobygger mellem primærog sekundærsektor. Denne indsats spiller således en væsentlig rolle for den kronisk syge og de pårørendes behov for sammenhænge. Frontpersonale efterspørger fortsat mere uddannelse indenfor palliation med henblik på at kunne løfte denne opgave. Således møder nøglepersonerne forsat op til de to temadage der afholdes årligt og mange holder fast i deres netværksgrupper. Den palliative patient er ikke længere afgrænset til kræftpatienten men inkluderer også patienter med hjerte karsygdomme, KOL, ALS, dissemineret sclerose osv. Derfor kan viden fra denne uddannelse direkte overføres til andre patientgrupper. 20

Forord Årsberetningen vil for 2006 bestå af patientdata og opgørelse over teamets uddannelsesog undervisningsaktiviteter.

Forord Årsberetningen vil for 2006 bestå af patientdata og opgørelse over teamets uddannelsesog undervisningsaktiviteter. Forord Årsberetningen vil for 2006 bestå af patientdata og opgørelse over teamets uddannelsesog undervisningsaktiviteter. 1 Patientdata I 2006 modtog teamet 296 nyhenviste patienter svarende til antallet

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Egen læge 121 40 107 31 104 27 100 29 Hospitalsafdeling 182 60 235 68 267 70 239 69 Andre 2 1 10 3 7 2

Egen læge 121 40 107 31 104 27 100 29 Hospitalsafdeling 182 60 235 68 267 70 239 69 Andre 2 1 10 3 7 2 1 Det Palliative Team, Århus Patientdata 2008 og 2009 I 2008 modtog teamet 381 nyhenviste patienter og i 2009 346 nyhenviste patienter. I løbet af 2008 afsluttedes 273 patienter (268 døde, 5 overgik til

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd

Læs mere

Egen læge 107 31 104 27 100 29 71 24 Hospitalsafdeling 235 68 267 70 239 69 225 75 Andre 2 1 10 3 7 2 4 1

Egen læge 107 31 104 27 100 29 71 24 Hospitalsafdeling 235 68 267 70 239 69 225 75 Andre 2 1 10 3 7 2 4 1 Det Palliative Team, Århus Årsrapport 2010 Patientdata For første gang er årsrapporten lavet ud fra data fra Dansk Palliativ Database (DPD), hvilket har givet nye muligheder og udfordringer. Indtastningen

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere

Læs mere

Bilag 4: Kortlægning af uddannelsestilbud på det palliative område, 2011

Bilag 4: Kortlægning af uddannelsestilbud på det palliative område, 2011 Bilag 4: Kortlægning af uddannelsestilbud på det palliative område, 2011 Palliative kompetencer basisniveau Læger - hospital 2 timers undervisning i palliativ behandling. Speciallægeuddannelse: Urologerne:

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet

Læs mere

Indledning årsberetning 2004

Indledning årsberetning 2004 Årsberetning 2004 1. Indledning 2. Fakta om Det Palliative Team 3. Patientdata 4. Indsatsområder 2004 - samarbejde mellem de palliative teams i Århus Amt - samarbejdet mellem onkologisk afd. D2, Hospice

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER identifikation forventninger overgange - kommunale tilbud Klinisk sygeplejespecialist

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge

Læs mere

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2012 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juni 2012 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn

Styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn Aarhus Universitetshospital Mave-Barn-Centret www.auh.dk Styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn Resumé Aarhus Universitetshospital (AUH) ser lige som regeringen behov for styrkelse af den

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København)

Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Underviser Thomas Høg Nørager Hanne Heegaard Julie Kolbe Krøier Bliv klædt på til at håndtere palliativ behandling i hjemmet og ikke

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere