|
|
- Mikkel Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Islandsk sprogpolitik Eiríkur Rögnvaldsson Sprog i Norden, 1988, s Nordisk språksekretariat Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Islandsk sprogpolitik Av Eirlkur Rognvaldsson 1. Samfundsudviklingen og det islandske sprog For tiden tales der i Island en hel del om, at det islandske sprog nu sættes på en hård prøve. Der holdes konferencer om "det islandske sprogs vanskeligheder i vore dage", undervisningsministeren tager initiativ til møder rundt omkring i landet og tilskynder folk til at tage affære, og man kan næppe åbne en avis eller for radio og fjernsyn, uden at der tales om disse problemer. Men hvori består problemet? Er problemet reelt? Og hvis det er tilfældet, hvordan skal man så reagere på det, og hvordan har man reageret på det hidtil? Det forekommer mig at problemet er reelt. Ændringerne i samfundet de seneste årtier, og måske ikke mindst de sidste 2-3 år, har haft omfattende betydning for det islandske sprogs situation og funktion. Man er nødt til at reagere på disse ændringer på en eller anden måde. Sandsynligvis er de fleste, om ikke alle, som mere eller mindre har udtalt sig offentligt om sprogpolitikken, enige om vigtigheden af at bevare og styrke sproget (se Baldur J6nssons artikel i dette hæfte). Det er ønskeligt, at selve sprogsystemet ændres mindst muligt; men på den anden side er det nødvendigt at udvide ordforrådet, for at skabe mulighed for at tale om hvad som helst på islandsk. Hvad dette angår er det rigtigt, at den offentlige sprogpolitik er utvetydig - eller rettere sagt, målsætningen er utvetydig. På den anden side har myndighederne, og herunder også Islandsk sprognævn, så vidt jeg kan se ikke levet op til sine forpligtelser i udformningen af en islandsk sprogpolitik. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt, at målsætningen er klar; der er også brug for en plan for, hvordan den opfyldes. Ellers er der nemlig ikke tale om en politik, men højst om en utopi. Og selv om de metoder, 56
3 der anvendes til at gennemføre sprogpolitikken, måske har været rimelige og effektive engang, så har samfundet ændret sig så meget, at det forlængst er på tide at revidere dem. Det er f.eks. indlysende, at sproget nu overføres fra generation til generation på en helt anden måde end f.eks. for 50 år siden. For det første kan det nævnes, at børn nu i vid udstrækning lærer deres sprog fra andre børn, hvorimod de tidligere hovedsagelig lærte sproget fra voksne, fra deres forældre eller endog fra bedsteforældrene. Det giver straks en forskel på en hel generation, og har ganske indlysende stor betydning for sprogforandringernes tempo. Dertil kommer, at lønmodtagere i Island har en overmåde lang arbejdsdag - meget længere end i det øvrige Norden. Forældrene har derfor alt for lidt tid til at tænke på børnene - hvilket måske ville være i orden, hvis børnene havde adgang til daginstitutioner og en sammenhængende skoledag fra 5-6 års alderen på 6-8 timer. Men sådan forholder det sig desværre ikke. De fleste steder er der lange ventelister til daginstitutionerne, og kun en brøkdel af børnene får plads. De yngste børns (6 år) skoledag er kun 2-3 timer; og efterhånden som de bliver ældre og skoledagen længere, stiger antallet af mellemtimer, hvor børnene er overladt til sig selv. En anden faktor er, at børnenes erfaringsverden førhen i vid udstrækning var sammenfaldende med de voksnes. Da næsten hele nationen boede på landet, deltog børnene i næsten alt, hvad de voksne foretog sig. De lærte derfor straks at tale om det meste af det, de voksne talte om. I dag er situationen som bekendt en anden; børnene går i skole, i børnehave, på fritidshjem, eller de leger med kammeraterne ude og inde; forældrene er på arbejdet, i byen at more sig, eller deltager i sociale aktiviteter o.s.v. Børnene står derfor over for at tale om ting, som forældrene kun deltager lidt eller slet ikke i, mens forældrene omvendt beskæftiger sig med forskellige ting, som børnene aldrig kommer i berøring med og derfor ikke lærer at tale om. Det er formentligt klart for enhver, hvordan dette uvilkårligt må føre til hurtigere sprogændringer. Selvfølgelig drejer det sig især om ændringer i ordforråd, men disse har naturligvis visse følgevirkninger; hvis folk er i bekneb for ord for det de vil tale om, koster det tit pinlige pauser, klodsede omformuleringer, lange forklaringer o.s.v. 57
4 For det tredje er det sket utroligt store ændringer i det islandske samfund de sidste 2-3 år - forandringer der, som før nævnt, har haft stor betydning for det islandske sprogs stilling. Sproget er på forskellig måde ikke så betydningsfuldt som det var; billedet har til en vis grad overtaget. I stedet for at læse eller lytte til historier, læser børnene nu tegneserier, og ser fjernsyn eller video. Radio- og tv-monopolet blev ophævet i begyndelsen af 1986, og siden da er der kommet yderligere mindst fire radiostationer og en tv-kanal; desuden er den ene videoudlejning efter den anden spiret frem de seneste år. Den nye tv-kanal har især udenlandske film med engelsk tale på programmet, og det samme gør sig gældende for det meste af hvad videobutikkerne udlejer. Ganske vist er der som regel islandske undertekster på disse film, men der sjuskes for det meste med oversættelserne. Det er en kendt sag; at børn og unge ser meget tv og video, endog til langt ud på natten; så det er indlysende at indflydelsen fra engelsk er stor. Desuden viser begge tv-kanaler adskillige børneudsendelser med udenlandsk tale; og selv om der er islandske undertekster, så hjælper det ikke meget, når en stor del af børnene ikke er kommet i læsealderen. Mange af dem der omgås børn, både forældre og lærere, har de også talt om, at børnene er begyndt at forstå utroligt meget af hvad der siges i disse film. Det er klart, at ingen af de ovennævnte punkter skyldes at folk i dag på nogen måde er dummere eller mere dovne eller ignorante over for sproget end deres forældre og bedsteforældre; forklaringen skal alene søges i samfundsudviklingen. Der kan være delte meninger om, hvorvidt disse ændringer er af det gode eller onde, men det er ikke svært at påvise at de stort set alle har været uundgåelige. Jeg tror det er meningsløst at forestille sig, at tidligere generationer har været mere påpasselige med sproget end vi er; derimod var samfundet indrettet på en måde, der medvirkede til at bevare sproget uden de store ændringer. Hvis vi anklager nutidens islændinge for skødesløshed i forhold til sproget, vender vi altså skytset i den forkerte retning - vi skulle hellere vende os mod de ændringer i samfundet, som forårsager at den sproglige opdragelse ændres. Nu skal vi naturligvis ikke tilbage til bondesamfundet; der er næppe nogen, der vil pege på denne løsning, og jeg vil tillade mig at betragte den som uinteressant. 58
5 2. Hvad kan vi gøre? Men er der ikke nogen mulighed for at nedsætte tempoet for de ændringer, som sproget undergår? Jo, naturligvis kan man udbygge modersmålsundervisningen i skolerne betragteligt. Det kan ikke undre nogen, at det går ned ad bakke med de unges beherskelse af modersmålet, når de samfundsmæssige ændringer fører til en forringelse af den sproglige opdragelse uden at dette opvejes af forøget undervisning. De sidste årtier er antallet af fag steget betragteligt på folkeskolernes undervisningsskema, og andre fag begynder tidligere end før; og dette betyder naturligvis, at modersmålsundervisningen ikke får mere tid, som den burde for at kunne opveje hvad der tabes uden for skolen. Hvis man virkelig ønsker at holde igen med hensyn til sprogændringer og fastholde sproget på dets nuværende trin, så er der ikke andet at gøre end at se mere velvilligt på modersmålsundervisningen end man har gjort de sidste år og afsættelangt mere tid til den. Det er absurd at forestille sig, at de tinge tilegner sig idealsproget lige så nemt i dag, hvor de mere eller mindre skal lære det hele i skolen, som man gjorde i aftensædernes, rimedigtningens og husandagtens tid. I sandhed sagt har jeg lille tiltro til, at modersmålsundervisningen bliver udbygget i nævneværdig grad i den nærmeste fremtid. Så man må leve med begrænsningerne og gøre sit bedste. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at den begrænsede tid der er til rådighed udnyttes bedre ved at træne eleverne i at læse og bruge sproget klart og systematisk i ord og skrift, end til de førnævnte aspekter. Ellers risikerer vi at bruge al vor tid og alle vore kræfter på at trække en slags Maginot-linie, mens fjenden falder os i ryggen. Men det virker som om man nægter at se kendsgerningerne i øjnene og ikke har forståelse for den ændrede situation i samfundet. Det er et urealistisk krav til elever og lærere i dag, og samtidig urimeligt, at forvente at eleverne skal lære islandsk som deres bedsteforældre talte det, uden forøget undervisning. Vi må gøre os dette klart, og siden afgøre om vi er indstillet på at give modersmålsundervisningen denne ekstra tid, eller om vi vil slå af på kravene om et guldaldersprog. Man kan ikke både blæse og 59
6 have mel i munden, og behovet for en holdbar politik på området bliver stadigt større. Som landet ligger er der mange - f.eks. gymnasielærere - som mener, at de unges sprogbrug er under forandring, både hvad angår udtale, bøjning og syntaks. Fænomenet har ikke været undersøgt, så jeg tør ikke bekræfte om det er rigtigt. I lyset af de seneste års samfundsudvikling burde det dog ikke overraske, om så var. Og så kan man spørge: Hvad skal man gøre? Er det ikke oplagt at tage sprogpolitikken, eller rettere sagt den praksis som sprogpolitikken har afsat, op til fornyet overvejelse? Er det ikke det islandske sprognævns opgave at undersøge, om det drejer sig om reelle forandringer og tage skridt til en handlingsplan, hvis svaret er bekræftende? Jo, selvfølgelig. Det er omsonst at tage kampen op mod enkeltstående ændringer, som har så godt som ingen indvirkning på sprogsystemet i sin helhed, hvis sprogets bøjningssystem og syntaks er godt på vej til at opløses. Så må der gribes til andre midler; og udspillet må i dette tilfælde komme fra myndighederne, helst naturligvis fra Islandsk sprognævn. Mig bekendt er der ikke taget initiativ til en politik på området. Det ser ud til, at dem der har til opgave at udvikle en islandsk sprogpolitik og omsætte den til praksis, ikke har gjort sig situationens alvor klar. Det centrale er nemlig at nationen kan tale, læse og skrive islandsk, og at sprogsystemet i hovedtrækkene holdes stabilt. Dette opnås hverken med bønner eller befalinger. Det eneste effektive er træning i at tale, læse og skrive islandsk. Efter min mening har man brugt al for megen tid på at mundhugges om aspekter, som er uden betydning for sprogsystemet. F.eks. lider sprogsystemet ikke nogen skade ved at enkelte ord skifter bøjningsklasse eller ændrer betydning. Derfor forbliver sprogsystemet som helhed uændret, selv om man begynder at sige tugs i stedet for tugar, læknirar i stedet for læknar, mer langar i stedet for mig langar, dingla i stedet for hringja. For at beskytte sprogsystemet behøver man ikke at udpege det ene som mere rigtigt. Tilsvarende synspunkter blev fremsat i en udvalgsbetænkning om udtaletræning og sprogrensning fra efteråret Problemet for sprogpolitikken er som sagt ikke at målsætningen er uklar eller omstridt - alle er enige om at det drejer sig om at bevare og styrke det islandske sprog. Problemet er, at de metoder 60
7 man hidtil har brugt, ikke længere er anvendelige - de er blevet forældede som følge af samfundsudviklingen de seneste årtier, og måske ikke mindst de sidste 2-3 år eller deromkring. Det er derfor min opfattelse, at vi bør holde op med at hænge os i bagateller i skolerne, som jeg redegjorde for ovenfor, og i stedet bruge tiden på at træne eleverne i at læse og udtrykke sig klart og systematisk i tale og skrift. Kun på den måde kan vi bevare sproget _som et levende og frodigt udtryksmiddel, hvilket naturligvis er det mest afgørende. Med denne fremgangsmåde - træning i at læse, skrive og tale islandsk - tror jeg at vi får fat om problemets rødder, som består i at den sproglige opdragelse i dag er så totalt anderledes end førhen, og det derfor er så meget vanskeligere at bevare sprogets konsistens. Hvis de såkaldte "sprogfejl" - forandringer i ordenes bøjning, udtale og syntaks - er mere udbredte og påtrængende end tidligere, så er det en følgevirkning og ikke årsagen. 3. Myndighedernes rolle Som det allerede er fremgået, mener jeg ikke at islandsk sprognævn har opfyldt sin forpligtelse til at følge med og udvikle sprogpolitikken. Det er naturligvis nødvendigt og nyttigt med en institution som Islandsk sprogbureau, og jeg vil på ingen måde undervurdere det arbejde som har fundet sted i dette regi med at danne. nye ord og fagudtryk. Men det er min opfattelse, at sprogbureauet og sprognævnet burde være mere aktive og deltage mere i diskussionen og udviklingen af det islandske sprog, stå for oplysende indslag i medierne, udsende betænkninger om et og andet som vedrører det islandske sprogs udvikling; og sidst men ikke mindst, lægge pres på myndighederne for at få politisk og økonomisk støtte til sprogpolitikken og dens realisering. Det kan nemlig ikke nægtes, at myndighederne på det undervisningsmæssige og det økonomiske område fuldstændig har svigtet modersmålet. De taler i tide og utide om at styrke sproget, men når det kommer til stykket bliver det ikke til noget. Daginstitutioner og skoler pålægges nu i stigende grad den opdragende funktion, som hjemmene tidligere varetog, og det gælder ikke mindst for den sproglige opdragelse. Det fordrer naturligvis at personalet, pædagoger og lærere, får den nødvendige uddannelse 61
8 til at udføre arbejdet. Man skulle derfor formode, at myndighederne ville prioritere at skabe gode forhold for disse grupper. Men også her skuffes man. Begge disse faggrupper må døje med lav løn. og tit også med vanskelige arbejdsvilkår. Konsekvensen har været, at mange uddannede lærere og pædagoger er gået over i andre erhverv og ufaglært arbejdskraft er kommet i stedet. Som eksempel kan også nævnes et forslag til altingsbeslutning om udtaleundervisning og sprogrensning, som blev besluttet i Altinget foråret I forlængelse heraf blev der nedsat et udvalg, som afgav betænkning efteråret Dette udvalg tog efter min mening fornuftigt på problemerne og fremsatte mange gode forslag, især om uddannelse og efteruddannelse af lærere, udgivelse af undervisningsmidler o.fl. Det var nævnets holdning, at dets arbejde og forslag ville være spildt, hvis der ikke blev foretaget noget på disse områder. Nu er der gået halvandet år siden udvalget afgav betænkning; ingen af nævnets forslag er blevet realiseret, og mig bekendt er der ikke udsigt til det. I begyndelsen af 1986 arbejdede et nævn bestående af repræsentanter fra alle uddannelsestrin på at reformulere og koordinere beskrivelserne for islandsk på de forskellige klassetrin i fortsættelsesskolen. Udvalget foreslog bl.a. at den obligatoriske undervisning i islandsk til studentereksamen blev udvidet, og at man indførte et specielt fag hvor man kunne behandle islandsk sprogrøgt og sprogpolitik. Der blev lagt vægt på, at undervisningsministeriet uden tøven tog initiativ til udarbejdelse af undervisningsmateriale for dette fag. Det er heller ikke sket. De lærere som underviser i Pædagogikum ved Islands universitet fremlagde sidste sommer en plan for forbedring af læreres efteruddannelse, hvor man skulle begynde med islandsklærerne. Denne plan skulle sættes i gang sidste efterår; men myndighederne har ikke vist stor interesse, og indtil nu er der ikke sket noget. I foråret 1987 holdt Foreningen for modersmålslærere en konference om islandskundervisningen i skolen. Undervisningsministeren tog til mæle på konferencen, erklærede sin interesse for emnet og lovede al den støtte, som det var i ministerens magt at give. I tillid til at dette løfte ville blive holdt, søgte man sidste sommer om ministeriets støtte til at afholde et kursus i mundtlig udtryksfærdighed (udtale, diktion m.m.). Men da var løfterne glemt, og man fik ingen støtte. 62
9 Undervisningsministeren inviterede til sammenkomst i Nationalteatret d. 1. december 1985, hvor man skulle tale om det islandske sprogs stilling. De følgende dage talte ministeren med store ord om, at den 1. december (Island blev selvstændig stat. d. 1 december 1918) skulle være kampdag for bevarelse af det islandske sprog. Men allerede næste år så dette ud til at være glemt; 1. december har ikke siden været helliget bevarelsen af islandsk sprog. Og sådan kunne man desværre blive ved. Det har ikke skortet på viljestilkendegivelser fra myndighedernes side om bevarelse af sproget og en udvidelse af modersmålsundervisningen, men den praktiske udførelse lader vente på sig. Smukke ord koster nemlig ikke noget, men det gør det utvivlsomt at omsætte dem til handling. 4. Afsluttende bemærkninger Jeg tror ikke, der er grund til at frygte for det islandske sprogs fremtid, hvis sagen gribes rigtigt an. Det første skridt må være at lave en holdbar handlingsplan, som tager udgangspunkt i de herskende forhold i samfundet og i sproget selv. Med en udvidelse af islandskundervisningen, udarbejdelse og udgivelse af nyt undervisningsmateriale, forbedret oplysning og agitation i medierne, og med en koordineret indsats fra undervisningsministeriet, Islandsk sprognævn, medier, skoler og andre som har indflydelse på sprogudviklingen, burde det være muligt at styre denne i positiv retning. Men det er nødvendigt med initiativ og sikker ledelse fra Islandsk sprognævn, og det er nødvendigt med retningslinier angående skolepolitik og finansiering fra undervisnings- og finansministeriet. Hidtil har begge dele manglet. (oversat af Keld Gall Jørgensen) 63
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereMødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.
13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede
Læs mereVores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.
Generalforsamling 2014 Jeg har jo efterhånden skrevet en del beretningerne i min tid som skoleleder. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvad der står i de forskellige, men jeg husker dog tydeligt den, jeg skrev
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereHvad ethvert barn bør vide.
Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereDenne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.
Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereUndervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 125 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samråd i BUU om afslag på Frederiksberg Kommunes
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 115 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Åbent samråd den 2. februar 2016 Titel Svar på følgende spørgsmål: Spørgsmål Q: Hvad er
Læs mereSådan hjælper du en medarbejder i stress *
Sådan hjælper du en medarbejder i stress * Bliv en bedre leder i mødet med stress* med 5 trin *med stress mener vi en belastet medarbejder, der måske er på vej mod en alvorlig belastningsreaktion Bliv
Læs mere16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )
Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske? - praktiske forslag til øvelser og arbejdsformer med afsæt i danskundervisningen for indvandrere i Danmark - Af Peter Raagaard, udsendt dansk lektor
Læs mereROSKILDE PRIVATE REALSKOLE
Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950
Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at
Læs mereSkanderborg Realskole, 2016 UMV
Skanderborg Realskole, 2016 UMV UNDERVISNINGSMILJØVURDERING Hvordan er UMV en lavet? I det sene efterår 2015 satte viceskoleleder Peter Hugger sig sammen med repræsentanter for skolens elevråd og gennemgik
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereMundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016
Kære repræsentantskab Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Hvis vi ser ca. et år frem i tiden, så skulle vi i dag meget gerne stå med en ny aftale med det offentlige. En aftale, der skal afløse
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs fremtid Erik Hansen Sprog i Norden, 1992, s. 84-89 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat Betingelser
Læs mereNOTAT undervisning i hjemmet
NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereKendelse. afsagt den 6. april Sag nr [Klager] mod
Kendelse afsagt den 6. april 2017 Sag nr. 17-70-01118 [Klager] mod BT [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 17-70-01074, [Klager] mod BT, som nævnet traf afgørelse i den 28. februar
Læs mereLøsning af simple Ligninger
Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs merePositiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger
Læs mereI sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.
Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,
Læs mereNår en af skolens ansatte får kendskab til en hændelse omtalt i dette hæfte, kontaktes skolens ledelse straks.
Lind Skole SORGPLAN Indledning En sorgplan er et fælles grundlag at handle ud fra. Vi kan aldrig få en færdig handleplan, for hvert ulykkestilfælde vil være enkeltstående og kan ikke forberedes i detaljer.
Læs mereMarie-Louise Knuppert 1. maj 2014
Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer
Læs mereTysklands besøg med henblik på undersøgelse af Heldagsskoletilbud i Tyskland.
Tysklands besøg med henblik på undersøgelse af Heldagsskoletilbud i Tyskland. Besøget forgik i to dage på to skoler primo december 2010. Deltagere var fra Vordingborg: Jesper Kjærulf (forvaltningen), Henrik
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mere12-05-2015 Anti Fart. kampagne. Kom it. Jim Gislinge CELF
12-05-2015 Anti Fart kampagne Kom it Jim Gislinge CELF Indhold Problem-analyse... 2 Problem-analyse Emne: Folk overholder ikke farten Formål: Lave en kampagne der får folk til at overholde fart grænserne
Læs mere2 3 Når en lang skoledag føles kort
2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig
Læs mereLÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin
Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og
Læs mereM.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling
M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse viden M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1 M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse Indholdsfortegnelse Præsentation af skolen udfordringen historisk
Læs mereFÅ STYR PÅ TRAFIKKEN
FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS
Læs mereIagttagelses opgave i øvelses praktik
Iagttagelses opgave i øvelses praktik Vejleder: Lotte Westphael Studerende: 05-517 Tina Andersen, Peter Sabroe seminariet 7 marts -2006 Side - 1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning/emnebegrundelse...2
Læs mereTal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning
Læs mereTale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005
Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid
Læs mereJo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.
Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereKjeld Kjertmann Læsetilegnelse. ikke kun en sag for skolen
Kjeld Kjertmann Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen Kjeld Kjertmann Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen indgår i serien Læringsarenaer. 2002 Alinea
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereDe spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?
De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mere4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.
4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler
Læs mereDet er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det
Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereSynoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b
Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b Nærværende notat har til hensigt at skabe overblik over ministeriets vejledning om anvendelsen af folkeskolelovens 16 b om konvertering af undervisning
Læs mereMed denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.
September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at
Læs mereSelvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier
Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder
Læs mereAldersfordeling. Indledning. Data
Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard
Læs mere3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver
Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereSamtaler om børn og unges trivsel der bygger på:
a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereJeg kender Jesus -3. Jesus kan alt
Jeg kender Jesus -3 Jesus kan alt Mål: Målet er, at børnene ved, at Jesus kan alt. Jesus er Herre over enhver situation og kan gribe ind i enhver situation. Der er ikke noget, der er håbløst, når Jesus
Læs mereFortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -
Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereLidt information. Det er særligt vigtigt at vejledningen 1-2-3-4-5-trin, der gør ipad klar til skolebrug bliver fulgt af alle.
Lidt information Tillykke med det nye arbejdsredskab Vi håber på, at det bliver til stor hjælp i det daglige arbejde - både på skolen og hjemme. Der er blevet arbejdet hårdt på at gøre alting klar til
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mere