Arbejdsmarkedet i Samsø Kommune

Transkript

1 212 Arbejdsmarkedet i Samsø Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SAMSØ... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET PÅ SAMSØ... 4 BESKÆFTIGELSEN PÅ SAMSØ STABILISERES... 4 LEDIGHEDEN ER FALDET, MEN MÆNDENE ER FORTSAT UDSATTE... 5 STORE INVESTERINGSPROJEKTER BETYDER BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I BYGGERIET... 6 DER ER VÆSENTLIGE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 212 OG FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE... 9 ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE ER UÆNDRET I DET SENESTE ÅR... 9 DER ER STOR FORSKEL PÅ DE UNGES STYRKER OG BARRIERER... 1 DET ER EN UDFORDRING AT FÅ DE UNGE TIL AT GENNEMFØRE EN UDDANNELSE AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE OG JOB BESKÆFTIGELSESINDSATSEN KAN IKKE LØSE UDFORDRINGERNE ALENE ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION DET ER LYKKEDES AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION ANTALLET AF IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER STEGET DER SKAL ØGET FOKUS PÅ PROGRESSION I INDSATSEN AKTIVERINGSGRADEN FOR DE IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER HØJ DEN AKTIVE INDSATS FOR DE IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE SKABER RESULTATER... 2 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 2 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES LANGTIDSLEDIGHEDEN PÅ SAMSØ FALDER ISÆR BLANDT MÆND MANGE LANGTIDSLEDIGE ER SENIORER NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED END ANDRE HØJ FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER CHANCERNE FOR JOB LANGTIDSLEDIGE GENFINDER JOB PÅ HELE ARBEJDSMARKEDET DEN AKTIVE INDSATS FOR LEDIGE OG LANGTIDSLEDIGE SKAL SKABE RESULTATER ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE OM PLADSER TIL LEDIGE ER INTENSIVERET DER SAMARBEJDES ISÆR MED INDUSTRI OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR... 3 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 Sammenfatning SAMMENFATNING Arbejdsmarkedets begrænsede størrelse på Samsø betyder, at mindre antalsmæssige ændringer kan skabe store procentvise forskydninger i de forskellige analyser/målinger. Meget tyder på, at udviklingen på arbejdsmarkedet på Samsø er i bedring. Antallet af beskæftigede har været stigende inden for nogle brancher i det seneste år. Stigningen er især sket inden for industri, byggeriet og privat service, mens antallet af offentligt ansatte er faldet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, hvilket giver forventninger om vækst i byggeaktiviteten, som både vil give beskæftigelse til faglærte og ikke-faglærte Ledigheden på Samsø er faldet med 27 pct. fra januar 211 til januar 212. For mændene er ledigheden faldet med 28 pct., mens den er faldet 26 pct. for kvinder Samsø står dog også over for en række udfordringer i de kommende år, der stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Antallet af offentligt forsørgede unge er uændret det seneste år - men antallet ligger fortsat på et højt niveau. Aktuelt er 11,5 pct. af de unge på Samsø på offentlig forsørgelse, hvilket er under niveauet for klyngen Samsø har relativt flere unge jobklare kontanthjælpsmodtagere og relativt færre unge dagpengemodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere end klyngen 26 af de 28 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere på Samsø har ikke en uddannelse. De 2 uddannede i gruppen er dagpengemodtagere 13 pct. af de ufaglærte unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21, er aktuelt under uddannelse. Det er udelukkende kontanthjælpsmodtagere i match 1, som Samsø er lykkes med at få i uddannelse Aktuelt aktiveres de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i 25 pct. af tiden. Det er under gennemsnittet for klyngen. Der er ikke nogle unge dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere i match 1 i aktivering på Samsø Over de seneste 5 år har 1,8 pct. af de unge på Samsø modtaget kontanthjælp som 18-årige. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 25 og 26, modtager 5 pct. i dag offentlig forsørgelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 9,8 pct. af befolkningen på Samsø på førtidspension. Det er på niveau med klyngegennemsnittet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 1

4 Sammenfatning På Samsø er den årlige tilgang til førtidspension reduceret fra 15 personer i 28 til 4 i 211. Afgangen er på 19 personer i 211, så det er lykkedes at nedbringe det samlede antal personer på førtidspension Antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere på Samsø er steget med 138 pct. i det seneste år, mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er faldet med 7 pct. I løbet af det seneste år er 3 kontanthjælpsmodtagere blevet nedmatchet (længere afstand til arbejdsmarkedet), mens 7 er blevet opmatchet Aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er 58 pct. på Samsø. Det ligger over niveauet for klyngen. Virksomhedsrettet aktivering udgør ca. halvdelen af aktiveringen Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I januar 212 var der 18 langtidsledige på Samsø. Det er et fald på 66 pct. ift. året før. I klyngen faldt antallet af langtidsledige med 7 pct. De langtidsledige udgør 1,1 pct. af arbejdsstyrken på Samsø, sammenlignet med 2,3 pct. i klyngen Blandt de langtidsledige på Samsø er der et stort antal seniorer Alle de genbeskæftigede langtidsledige på Samsø har fået job i en ny branche. 31 pct. fandt nyt job i en anden kommune. De langtidsledige på Samsø finder især nyt job i offentlige brancher, i industrien, indenfor handel/transport og i privat service På Samsø aktiveres langtidsledige 46 pct. af tiden. Det er tæt på niveauet for klyngen på 49 pct. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne er blevet intensiveret i de seneste år. Hvor der i januar 27 var 32 personer i virksomhedsrettet aktivering på Samsø, er dette tal steget til 4 i januar 212 Det er især antallet af personer i virksomhedspraktik, der er steget En femtedel af de jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i virksomhedsrettede tilbud, hvor det for dagpengemodtagere er 23 pct. Forrevalidender og sygedagpengemodtagere får relativt mindst virksomhedsrettet aktivering på Samsø Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 14 pct. af virksomhederne i kommunen om indsatsen for dagpengemodtagere, mens samarbejdet er begrænset til 1 pct. af virksomhederne for kontanthjælpsmodtagere. For begge grupper ligger samarbejdsgraden under klyngegennemsnittet På Samsø samarbejdes især med handel- og transportsektoren og den offentlige sektor BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 2

5 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SAMSØ Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det seneste år Faktiske tal Offentligt forsørgede unge (16-29 år) januar % % Udvikling det seneste år Andel forsørgede unge januar ,5%,2 pct.point 14,8% -,3 pct.point Andel af unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i % - 12% - Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i 25-26, der aktuelt er off. forsørgede 5% - 49% - Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar Andelen af ufaglærte, der modtog kth/dgp i 21, som er i uddannelse i september % - 23% - Aktiveringsgrad blandt unge dagpengemodtagere 3. kv. 211 % -5 pct.point 39% 1,5 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 i 3. kv. 211 % -62,5 pct.point 44% -1,3 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 3. kv % -25 pct.point 35% -1 pct.point Indsatsen for at begrænse tilgange til førtidspension Førtidspensionister januar ,% 4.66,3% Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) januar 212 9,8% -,5 pct.point 9,6%,15 pct.point Tilgang til førtidspension i % % Kontanthjælpsmodtagere i match 2 januar % % Kontanthjælpsmodtagere i match 3 januar % % Andel opmatchede kontanthjælpsmodtagere % 18 pct.point 8% pct.point Andel nedmatchede kontanthjælpsmodtagere % -7 pct.point 17% -2 pct.point Aktiveringsgrad blandt kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 4. kvartal % 1 pct.point 32% -5 pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i januar % % Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) januar 212 1,1% -1,4 pct.point 2,3% -,2 pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i 3. kvartal % - 49% - Aktiveringsgrad blandt korttidsledige i 3. kvartal % - 35% - Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i januar ,3% ,3% Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i 4. kvartal % 5,3 pct.point 14% 1,7 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for dagpengemodtagere i perioden 4.kvt kvt % pct.point 28% 5 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for kontanthjælpsmodtagere 4.kvt kvt. 211 % -2 pct.point 16% 4 pct.point Beskæftigelse Beskæftigede i alt primo 211 (RAS) ,8% ,8% Lønmodtagere i alt december 211 (eindkomst) ,2% ,% Lønmodtagere industri december 211 (eindkomst) 88 29,4% ,7% Lønmodtagere byggeri december 211 (eindkomst) 16 14,% ,5% Lønmodtagere handel/transport december 211 (eindkomst) 293,% ,6% Lønmodtagere øvrig privat service december 211 (eindkomst) ,2% ,2% Lønmodtagere offentlige brancher december 211 (eindkomst) 687-4,7% ,1% Befolkning/arbejdsstyrke Befolkning i alt januar ,1% ,5% Befolkning år januar ,7% ,2% Befolkning år januar ,5% ,1% Arbejdsstyrken (16-64 år) ,4% ,1% Ledighed Ledighed januar 212 7,8% -2,8 pct.point 7,8% -,5 pct.point Andel ledige kvinder januar ,2% -2,2 pct.point 7,6%,5 pct.point Andel ledige mænd januar ,3% -3,2 pct.point 7,8% -1,5 pct.point Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede i alt januar ,8% ,4% Andel offentligt forsørgede i befolkningen januar 212 (16-64 år) 25,1% -1,1 pct.point 23,8% -,3 pct.point *Klyngen indeholder følgende kommuner/jobcentre: Samsø,Bornholm,Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse, Sv.borg/Langel., Vordingborg. SAMSØ KLYNGE * Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: *Samsø indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Da uddannelsesoplysningerne er fra oktober 21, vil antallet af uddannede være undervurderet. 3) Andelen der modtager SU/SVU eller er i voksenlærlingeforløb. Alm. lærlingeforløb med lærlingeløn er ikke medtalt i andelen. 4) Personer der tilgår førtidspension fra fleksjob eller ledighedsydelse er ikke medtalt, og antallet af nytilkendelser er derfor undervurderet. 5) Beregnet for personer der modtog kontanthjælp både primo og ultimo perioden. Personer med uoplyst match primo perioden er ikke medtalt, 6) Korttidsledige er ledige, som ikke er langtidsledige. 7) Kontanthjælpsmodtagere i match 3 og med uoplyst match indgår ikke i opgørelsen. 8) Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 i pct. af arbejdsstyrken andelen er ikke fuldt sammenlignelig med de officielle ledighedstal. 9) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 3

6 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET PÅ SAMSØ Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige. Desuden sker der en ændring i efterspørgslen på kortere sigt, hvor jobmulighederne vil være bedre på det private end på det offentlige arbejdsmarked. Beskæftigelsen på Samsø stabiliseres Den økonomiske krise har medført, at antallet af beskæftigede er faldet. Det gælder både i Midtjylland som helhed og på Samsø. I løbet af krisens første år faldt antallet af lønmodtagere i Midtjylland med 3. personer, svarende til 5 pct. Udviklingen på det midtjyske arbejdsmarked er dog i bedring. Antallet af lønmodtagere var stort set konstant i 21, men faldt dog med 9. personer i 211, svarende til et fald på 1,5 pct. Selvom situationen aktuelt er usikker, forventes beskæftigelsesudviklingen i de kommende år at være stabil eller let stigende. På Samsø faldt beskæftigelsen (personer med bopæl i kommunen) i krisens første år med 37 stillinger (2 pct.), og faldet var således lavere end i regionen som helhed. I 21 faldt antallet af lønmodtagere yderligere med 114 personer, mens antallet steg i 211 med 18 personer, jf. figur 1. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT PÅ SAMSØ Personer Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antallet af lønmodtagere i DREAM er opgjort pba. oplysninger fra Skats eindkomst-register og indeholder alle lønmodtagere, der betaler arbejdsmarkedsbidrag. Fordelen ved at anvende lønmodtagerbeskæftigelsen fremfor den fulde beskæftigelse inkl. selvstændige er, at oplysningerne er mere tidsnære. Der er samtidig sket en forskydning i udviklingen inden for de enkelte brancher på Samsø. I starten af krisen faldt beskæftigelsen kraftigt inden for de private brancher, bortset fra handel/transport, mens den steg i det offentlige. I 21 faldt beskæftigelsen i alle private brancher og også i det offentlige. I 211 begyndte udviklingen at vende, og nogle af de private brancher oplevede en stigning i beskæftigelsen. På Samsø er det især ansatte inden for øvrig privat service, som blev hårdt ramt i 29, hvor beskæftigelsen faldt med 16 pct. Faldet aftog til 13 pct. i 21, og i 211 er beskæfti- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 4

7 gelsen steget med 11 pct. Der er dog samlet set ved udgangen af færre lønmodtagere på Samsø beskæftiget i øvrig privat service end ved udgangen af 28. Udviklingen har været modsat i den offentlige sektor. Som eneste branche steg beskæftigelsen i 29, men der har til gengæld været et mindre fald i 21 og et fald på 5 pct. i 211, som følge af det seneste års opbremsning. Samlet set er antallet af ansatte inden for den offentlige branche faldet med 22 personer fra 28 til 211. TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT PÅ SAMSØ FORDELT EFTER BRANCHE Antal Udvikling Antal Branche december I alt december 211 Landbrug 177-1,7% -2,1% -,7% -22,% 138 Industri 87-12,6% -1,5% 29,4% 1,1% 88 Byggeri 112-5,4% -12,3% 14,% -5,4% 16 Handel/transport 316,% -7,3%,% -7,3% 293 Øvrig privat service ,6% -12,7% 11,2% -18,1% 199 Offentlige brancher 79 3,% -1,2% -4,7% -3,1% 687 I alt ,3% -7,1% 1,2% -8,1% Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december året før til december i det nævnte år. Byggeriet på Samsø oplevede et fald på 5 pct. i 29 og 12 pct. i 21. Udviklingen vendte dog i 211, og der er grund til at tro, at stigningen i beskæftigelsen kan fortsætte i 212 og 213. Det skyldes blandt andet, at der i de kommende år igangsættes en række større bygge- og anlægsprojekter i Midtjylland (hospitaler, veje, bygninger mv.), hvilket vil understøtte en mere positiv beskæftigelsesudvikling i branchen fremadrettet. Dette beskrives nærmere i et afsnit nedenfor. Ledigheden er faldet, men mændene er fortsat udsatte Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at jobcentret skal tilrettelægge indsatsen efter nye målgrupper og efter en ændret efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Ledigheden på Samsø nåede et historisk lavpunkt i december 28. Herefter er ledigheden steget som følge af krisen og toppede i 21. Siden da er ledigheden på Samsø igen faldet og udgør i januar 212 7,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er højere end ledigheden i hele Midtjylland (5,8 pct.) 1. Det seneste års ledighedsfald har været ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Mændenes ledighed er samlet set faldet med 28 pct., mens kvindernes samlede ledighed er faldet med 26 pct. De yngste mænd har den højeste ledighed og er den eneste gruppe, hvis ledighed ikke er faldende. 1 Jf. Statistikbanken/AUP1 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 5

8 Ledighedsprocent januar 212 FIGUR 2: HVOR HØJ ER LEDIGHEDEN PÅ SAMSØ, OG HVORDAN HAR DEN UDVIKLET SIG FOR KØN OG ALDERSGRUPPER INDEN FOR DET SENESTE ÅR? Højere ledighed Faldende ledighed Mænd 3-49 år Kvinder år Mænd i alt Gennemsnit Kvinder i alt Kvinder 5-64 år Mænd år Mænd 5-64 år Kvinder 3-49 år Højere ledighed Stigende ledighed 1 Lavere ledighed Lavere ledighed Faldende ledighed Stigende ledighed Udviklingen i antallet af ledige fra januar 211 til januar 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. antallet af fuldtidspersoner blandt passive og aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Store investeringsprojekter betyder beskæftigelsesmuligheder i byggeriet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, jf. figur 3. Vurderingen er, at de kommende store, offentlige byggeprojekter kan risikere at dræne regionen for kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen i løbet af ganske få år. Der er derfor behov for at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen. Den direkte effekt af de pågældende investeringer skønnes at være på mellem 12.7 og 15.9 mandeår fordelt over perioden 2. I perioden 213 til 216 vil effekten være størst og ligge på ca. 3. ekstra fuldtidsarbejdspladser hvert år. Overordnet er vurderingen, at ca. halvdelen af beskæftigelsen skal udføres af faglærte, ca. en tredjedel skal hentes fra ikke-faglært arbejdskraft og den resterede efterspørgsel ventes rettet mod personer med videregående uddannelse. Generelt ventes der i de kommende år høj ledighed blandt ikke-faglærte, og der vil derfor være gode muligheder for at kanalisere ledige ikke-faglærte fra andre brancher til bygge- og anlægsbranchen. Det kræver dog, at der iværksættes en række initiativer for at omskole og efteruddanne ledige, der kommer fra områder med høj ledighed. 2 Beskæftigelsen i bygge og anlægsbranchen i Midtjylland, COWI, januar 212 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 6

9 FIGUR 3: STØRRE BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER I MIDTJYLLAND Kilde: Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland Link: Hvis regionen skal undgå rekrutteringsproblemer, kan det også blive nødvendigt med en række andre initiativer, f.eks. at reducere den aldersbetingede tilbagetrækning fra branchen, at øge tilgangen til en række af uddannelserne inden for området samt at øge rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Der er væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213 Den aktuelle og forventede udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at Samsø står over for en række beskæftigelsespolitiske udfordringer i de kommende år. En af hovedudfordringerne for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte den begyndende gunstige udvikling i beskæftigelsen, som især forventes at ske inden for dele af den private sektor. Hvis området skal sikre vækst og beskæftigelse, er det vigtigt, at arbejdsstyrken har en størrelse og et kvalifikationsniveau, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel på både kort og længere sigt. Det betyder bl.a., at offentlig forsørgede skal flyttes til job eller uddannelse. På Samsø er der således et stort uudnyttet potentiale blandt de 25,1 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 4. Det svarer til 554 borgere på Samsø, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Udløses en del af dette potentiale, vil det dels kunne forbedre arbejdsudbuddet og dermed den fremtidige vækst til gavn for både samfundet og for den enkelte, dels vil det ligeledes nedbringe de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse. De stærkere målgrupper i jobcentret skal i job, blandt andet gennem aktiv og målrettet jobsøgning og vejledning samt eventuel opkvalificering. For de unge skal der fokus på uddannelse, da virksomhederne fremover i højere grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 7

10 Slagelse Haderslev Norddjurs Frederiksha Randers Sv.borg/Lan Kalundborg Vordingborg Guldborgsund Samsø Bornholm Nyborg Lolland Klynge Midtjylland Samtidig skal der skabes plads til de svagere grupper, så de undgår at ende på en permanent forsørgelsesydelse. Det kræver et tæt og målrettet samarbejde med virksomheder i området om etablering af praktikpladser m.v. for gruppen. FIGUR 4: ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I PROCENT AF BEFOLKNINGEN I JANUAR ,4 3 Førtidspension 21,6 22,1 22,2 22,7 23,1 23,6 23,8 23,9 24,4 25,1 25,4 25,9 23,8 Fleksjob/led.yd ,6 7,9 7,8 7,9 8,1 8,6 9,5 1,6 1,7 11,3 9,8 19,3 Revalidering 2 1,9 11,5 9,6 Sygedagpenge 15 2,5 7,1 1,3 3, 2,6 2,6 2,9 2,4 2,4 2,1 1,9 4,1 2,3 2,3 2, 2,7 2,4 Kontanthjælp match 3 1 2,7 3,2 3,1 3, 2,7 2,8 2,9 2,7 2,2 3,4 2,6 2,8 2,7 2,6 Kontanthjælp match 2 2,6 2,1 1,7 1,5 2,1 2,2 1,8 1,9 1,8,9 1,7 1,5 2, 2,5 5 1,5 Kontanthjælp match 1 5,1 4,3 4,8 5,6 4,4 4,8 3,7 4, 4, 4,6 4,9 5,2 5,4 4,7 3,8 Dagpenge Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner årige. De kommende års beskæftigelsesindsats på Samsø og i Midtjylland skal dermed i bred forstand understøtte gunstige betingelser for vækst og beskæftigelse ved at sikre en tilstrækkelig stor og velkvalificeret arbejdsstyrke og ved at forebygge permanent offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 8

11 jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 213 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden. Unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse. Det er derfor vigtigt, at unge får en uddannelse. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for 213: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Antallet af forsørgede unge er uændret i det seneste år Antallet af unge offentligt forsørgede på Samsø er steget under den økonomiske krise, fra 16 i september 27 til ca. 38 i januar 212, jf. figur 5. I det seneste år er antallet af offentligt forsørgede unge dog uændret. FIGUR 5: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE PÅ SAMSØ FORDELT EFTER YDELSE Personer Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Øvrige ydelser Sygedagpenge Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner i aldersgruppen år. Øvrige ydelser er revalidering, forrevalidering, fleksjob og ledighedsydelse Samlet set modtager 12 pct. af de unge på Samsø offentlig forsørgelse, jf. figur 6. Det er under niveauet for klyngegennemsnittet og over niveauet for hele Midtjylland. Sammenlignet med hele Midtjylland har Samsø flere unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 og match 2. Samsø har desuden relativt flere unge under revalidering men færre på sygedagpenge og førtidspension, jf. figur 6. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 9

12 Ufaglærte år Uddannede år Ufaglærte år Uddannede år Samsø Norddjurs Vordingborg Slagelse Sv.borg/Lan Frederikshav Haderslev Randers Guldborgsund Bornholm Nyborg Kalundborg Lolland Klynge Midtjylland FIGUR 6: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE ÅRIGE UNGE I JANUAR Førtidspension 2 19,3 16,316,3 17,2 1,2 2,3 1,5 2, 1,5 1,8 2,1 1,6 1,8 3, 2,6 2,5 3,1 Fleksjob/Led.yd. 14,414,514,614,9 14,8 15 3,2 11,5 12,813,413,414, Revalidering 3, 3,9 3,1,7 1, 1,5 1,4 1,6 1,2,5 1, 1,1 1,4 1,6 2,1,5 1,9 1,8 1,6 1, 4,8 3,4 3,9 2,6 3,8 3,5 4,5 3,9 4, 4,5 1,3 Sygedagpenge 1 1,2 1,3 1,8 3, 1,9 3,2 1,3 1,6 1,7 1, 2,7 4, 1,7 3,5 3,6 3,8 1,1 Kontanthjælp match 3 5 2,1 2,7 1,1 Kontanthjælp match 2 1,8 3,8 3, 3,6 3,6 4,1 3,6 3,8 3, 2,9 4, 3,2 4,2 3,6 2,9 Kontanthjælp match 1 Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Der er stor forskel på de unges styrker og barrierer De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en sammensat gruppe, der spænder fra en gruppe af jobklare ledige med ressourcer i form af uddannelse og flere års erhvervserfaring til en gruppe af unge uden uddannelse og med en række barrierer i forhold til uddannelse og job. Den sammensatte ungegruppe stiller krav om en differentieret beskæftigelsesindsats, som skal håndtere de forskellige behov, muligheder og barrierer, som den enkelte unge har. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Midtjylland kan generelt opdeles i 4 overordnede grupper afhængigt af alder og uddannelse. På Samsø er der dog kun unge i 3 af de 4 grupper, jf. figur 7. FIGUR 7: UNGE MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE PÅ SAMSØ I JANUAR 212 FORDELT EFTER ALDER, UDDANNELSE, MATCH OG YDELSE. Personer Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Oplysningerne om uddannelse er fra oktober 21. Der er således formentlig unge der i den mellemliggende periode har afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Oplysningerne om offentlig forsørgelse fra DREAM er fra september 211. Antallene er efterfølgende korrigeret ift. alder, match og ydelse, så de absolutte antal matcher antallet af fuldtidspersoner i jobindsats.dk. Oplysninger om ungegrupper med 1-3 personer er af hensyn til diskretionering af data altid angivet som 2 personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 1

13 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. De 3 ungegrupper på Samsø har følgende karakteristika: Ufaglærte årige (15 personer) 3 Gruppen er den største af ungegrupperne og består af kontanthjælpsmodtagere i alle matchkategorier. Der er ingen dagpengemodtagere i gruppen. Ufaglærte årige (11 personer) Gruppen er meget blandet og består af fire jobklare, fem indsatsklare og to midlertidigt passive. Uddannede årige (2 personer) En gruppe, hvor alle er dagpengemodtagere. Det er en udfordring at få de unge til at gennemføre en uddannelse Det helt centrale mål for unge er uddannelse, da alle analyser og prognoser viser, at arbejdsmarkedet i højere og højere grad efterspørger uddannet arbejdskraft. Alle unge, der ikke i forvejen har en uddannelse, bør derfor sikres en indsats, der på kort eller længere sigt leder hen mod en erhvervskompetencegivende uddannelse. I september 211 er 13 pct. af de unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21 på Samsø og ikke havde en uddannelse på det tidspunkt, under uddannelse 4, jf. figur 8. Det er under niveauet for hele Midtjylland. FIGUR 8: ANDELEN AF UNGE, SOM VAR LEDIGHEDSBERØRTE OG UDEN UDDANNELSE I 21, SOM I SEP- TEMBER 211 ER HENHOLDSVIS UNDER UDDANNELSE (MODTAGER SU/SVU ELLER ER I VOKSENLÆRLINGE FORLØB) ELLER I JOB Samsø Midtjylland Job Uddannelse Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Unge på erhvervsuddannelserne modtager, hvis de har en læreplads, lærlingeløn. Disse unge er derfor registeret som værende i job (det er ikke muligt at skelne imellem ordinære job og lærlingejob). 3 Det skal bemærkes, at oplysningerne om uddannelse er fra oktober 21. Der er således nogle af de unge fra gruppen, der efterfølgende har gennemført en kompetencegivende uddannelse 4 Unge på erhvervsuddannelse, det modtager lærlingeløn, er registreret som værende i job, selvom de er i gang med en uddannelse BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

14 Ufaglærte år Ufaglærte år Gns. Det er især de stærkere unge kontanthjælpsmodtagere (match 1), som Samsø er lykkedes med at få i uddannelse, jf. figur 8. De unge dagpengemodtagere på Samsø har været vanskelige at få i gang med en uddannelse, og ingen af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i 21 er under uddannelse i september 211. Der er dermed både en generel udfordring på Samsø med at øge den samlede andel af ledige unge, der påbegynder en uddannelse, og en specifik udfordring med at øge andelen af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 2, der påbegynder uddannelse. Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse og job Den aktive indsats skal hjælpe de unge til at tage en uddannelse og understøtte de unge, der har en uddannelse, i at finde job. Gruppen af unge er jf. ovenstående en meget sammensat gruppe, og de store forskelle på de unges barrierer og styrker stiller krav om en differentieret indsats og tilbudsvifte. Aktuelt aktiveres de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere på Samsø i 25 pct. af tiden, jf. figur 9. Dette er under niveauet for hele Midtjylland, hvor aktiveringsgraden er 37 pct. For de yngste kontanthjælpsmodtagere i match 2 er aktiveringsgraden på 13 pct., mens den for unge mellem år er på 55 pct. Aktiveringen for de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere består udelukkende af virksomhedspraktik. FIGUR 9: AKTIVERINGSINDSATSEN FOR DE UNGE KONTANTHJÆLPSMODTAGEREI MATCH 2 PÅ SAMSØ I 3. KVARTAL Kontanthjælp match Privat løntilskud Off.løntilskud Virksomhedspraktik 1 Vejledning/opkvalificering Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgrader. Aktiveringsgraderne er opgjort pba. berørte uger af hhv. passiv og aktiv ydelse, og er efterfølgende vægtet, så niveauerne matcher opgørelser i jobindsats.dk. Da antallet af uddannede unge på kontanthjælp er meget begrænset, er disse ikke medtaget som selvstændige kategorier i figuren, men indgår i gennemsnittene. Der er ikke nogle personer i aktivering blandt dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1, og derfor indgår disse grupper ikke i figuren. Der er i 3. kvartal af dagpengemodtagere og 4 kontanthjælpsmodtagere i match 1. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke løse udfordringerne alene Tallene viser, at især unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, har vanskeligt ved at få en uddannelse eller opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

15 Samsø Midtjylland Samsø Midtjylland Det kan derfor være nødvendigt at sætte ind over for nogle af de unge allerede inden det 18. år for at modvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet og dermed øge sandsynligheden for uddannelse eller job. Samtidig bør der sættes tidligt ind over for de unge, der kommer ind i kontanthjælpssystemet. Opgaven med de unge kan dermed ikke løses af beskæftigelsesindsatsen alene, men kræver et samarbejde med en række andre aktører, som også er i berøring med de unge, f.eks. uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling, Ungdommens Uddannelsesvejledning m.v. Over de seneste 5 år har 18 unge på Samsø modtaget kontanthjælp som 18-årige. Det svarer til 1,8 pct. af alle unge i perioden. Andelen er lavere end i klyngen (12, pct.), men højere end i Midtjylland (1,1 pct.). Blandt de unge på Samsø, der startede voksenlivet på kontanthjælp (kontanthjælpsdebutanter) i 25 eller i 26, er 5 pct. aktuelt selvforsørgende, mens ingen er under uddannelse. De resterende 5 pct. af kontanthjælpsdebutanterne modtager aktuelt offentlig forsørgelse - primært kontanthjælp. Der er således en større andel af unge, der startede voksenlivet på kontanthjælp, der er selvforsørgende på Samsø end i Midtjylland som helhed, jf. figur 1. FIGUR 1: AKTUEL FORSØRGELSESSTATUS FOR UNGE, DER HHV. STARTEDE ELLER IKKE STARTEDE VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP I 25 ELLER Startede på kontanthjælp Startede ikke på kontanthjælp Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Unge der modtog eller ikke modtog kontanthjælp i løbet af deres 18. leveår. Øvrige ydelser er: revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse. Blandt de unge på Samsø, der ikke debuterede tidligt i kontanthjælpssystemet er mere end halvdelen selvforsørgende og yderligere 36 pct. er under uddannelse, jf. figur 1. Kun 6 pct. modtager offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

16 Anbefalinger Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at sikre unge uddannelse og job: Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Fokus på en tidlig og differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges muligheder og ressourcer Fokus på ordinær uddannelse til unge, der ikke har en uddannelse, og som vurderes at være egnet hertil Fokus på en indsats, der forbedrer uddannelsesperspektivet for de unge, der ikke umiddelbart er egnet til uddannelse Fokus på jobsøgning for unge med en kompetencegivende uddannelse, herunder på faglig og geografisk mobilitet Fokus på at færrest muligt unge kommer på permanent offentlig forsørgelse Fokus på samarbejde med andre aktører på ungeområdet, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børne- og ungeområdet, Social- og sundhedsområdet m.v. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: herunder specifikt i RBR s analyserapport for 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

17 Mål for 213 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der via en førtidspensionering placeres permanent uden for arbejdsmarkedet. Det er muligt at skabe resultater for ledige på kanten af arbejdsmarkedet, men det kræver et klart fokus og en helhedsorienteret indsats på tværs af de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social-, og uddannelsessektorerne). Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 213: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er det vigtigt at sætte ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder især kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 samt sygedagpengemodtagere. I det følgende fokuseres på indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension fra kontanthjælp. Det er lykkedes at begrænse tilgangen til førtidspension I 28 og 29 har Samsø haft en årlig nytilgang til førtidspension på ca personer hvert år. I 21 og 211 er tilgangen reduceret til 4 personer om året, mens henholdsvis 13 og 19 personer er afgået fra førtidspension, jf. figur 11. Den reducerede tilgang på Samsø samt den høje afgang fra førtidspension har derfor betydet, at det samlede antal på førtidspension er faldet. 5 Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen er justeret iht. dette. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

18 Andelen af befolkningen på førtidspension FIGUR 11: TILGANG TIL OG AFGANG FRA FØRTIDSPENSION PÅ SAMSØ Personer Tilgang Afgang Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen dækker forskellen på udviklingen i det samlede antal på førtidspension og tilgangen til førtidspension. Dvs. afgang dækker nettoflytning, aldersbetinget og anden afgang fra førtidspension. Udviklingen betyder, at 9,8 pct. af den årige befolkning på Samsø modtager førtidspension, jf. figur 12. Det svarer til gennemsnittet for klyngen, men er højere end i hele Midtjylland. FIGUR 12: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR), DER MODTAGER FØRTIDSPENSION OG UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FØRTIDSPENSIONISTER DET SENESTE ÅR. 16 Flere førtidspensionister Faldende antal 14 Lolland Flere førtidspensionister Stigende antal Samsø Nyborg Vordingborg Sv.borg/Langel. Norddjurs Slagelse Haderslev Bornholm Guldborgsund Kalundborg Klynge Frederikshavn/Læsø Midtjylland Randers 4 2 Færre førtidspensionister Færre førtidspensionister Faldende antal Stigende antal Udviklingen i antallet af førtidspensionister fra januar 211 til januar 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Samsø er som nævnt kendetegnet ved, at tilgangen til førtidspension har været faldende fra januar 211 til januar 212, jf. figur 12. Det adskiller sig fra klyngegennemsnittet, hvor der har været en lille stigning i antallet af førtidspensionister. I Midtjylland samlet set har der også været en stigning i antallet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

19 jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget En stor del af førtidspensionisterne kommer fra kontanthjælp. Især de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 er i risiko for at overgå til førtidspension. Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) på Samsø er steget siden 28. Det er især antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2), der er steget fra 1 person i januar 28 til 21 i august 211. I løbet af de seneste måneder er udviklingen dog bremset, og antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 er faldet en smule til 19 personer i januar 212, jf. figur 13. Antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) er i løbet af det seneste år stort set uændret med 14 personer i januar 211 til 13 personer i januar 212. FIGUR 13: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE PÅ SAMSØ FORDELT EFTER MATCHKATEGORI Personer Personer Jobklar (venstre akse) Midlertidigt passiv (venstre akse) Indsatsklar (venstre akse) I alt (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Kategorien I alt indeholder personer med uoplyst matchkategori. Der er databrud i matchopdelingen idet matchmodellen ændrede sig fra 5 til 3 kategorier i april 21 den nye matchmodel var fuldt implementeret i august 21. Sammenlignet med gennemsnittet for klyngen og Midtjylland har Samsø relativt færre kontanthjælpsmodtagere i match 2 og relativt flere kontanthjælpsmodtagere i match 1, jf. figur 14 (nedenfor). Andelen af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) er dog steget på Samsø fra januar 211 til januar 212, mens andelen af midlertidigt passive (match 3) er uændret. Samlet set er der blevet flere ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagerne på Samsø over det seneste år. I januar 212 er 34 pct. af kontanthjælpsmodtagerne på Samsø i match 2, hvilket svarer til 19 personer, jf. figur 14. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

20 Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv FIGUR 14: ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER MATCHKATEGORI I HHV. JANUAR 211 OG JANUAR 212 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Match 3: Midlertidigt passiv Match 2: Indsatsklar Match 1: Jobklar Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. fuldtidspersoner Der skal øget fokus på progression i indsatsen Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses yderligere, er det nødvendigt med en indsats, der flytter ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Generelt er mønstret på tværs af kontanthjælpsmodtagerne på Samsø, at en tredjedel (34 pct. eller 13 personer) forbliver i den samme matchkategori over tid, jf. figur 15. Der er 3 personer, der er blevet nedmatchet, og 7 personer, der er blevet opmatchet. Antallet af opmatchede overstiger dermed antallet af nedmatchede. Det modsatte mønster gør sig gældende for klyngen og Midtjylland. FIGUR 15: MATCHBEVÆGELSER BLANDT KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I HHV. SAMSØ OG MIDTJYLLAND I 211 Samsø Klynge Midtjylland 1% Selvforsørgende 9% % Opmatch jobklar % 7 Opmatch indsatsklar 6% 5% Stationær 4% Nedmatch indsatsklar 3% Nedmatch midl.passiv 2% % % Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.:Personer med matchkategori primo 211 og deres status ved udgangen af 211(matchkategori eller selvforsørgelse). Tallene i søjlerne viser det faktiske antal personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

21 16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit På Samsø var der ingen af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, der blev opmatchet til jobklar eller blev nedmatchet til midlertidigt passive, jf. figur 15. Derimod blev alle (3 personer) selvforsørgende. En tredjedel af de midlertidigt passive på Samsø er forblevet i denne matchkategori. Det svarer til 3 personer. 7 pct. svarende til 7 personer er opmatchet til indsatsklare. Ingen af de midlertidigt passive er blevet selvforsørgende, jf. figur 15. Aktiveringsgraden for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er høj En aktiv indsats kan medvirke til at bringe de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet frem for på permanent offentlig forsørgelse. På Samsø er aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) på 58 pct., jf. figur 16. Det er væsentligt over gennemsnittet for både klyngen og hele Midtjylland. Aktiveringsgraden på Samsø relaterer sig til 19 personer og bør derfor tolkes varsomt. FIGUR 16: AKTIVERINGSGRADEN FOR MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP I MATCH 2 I 4. KVARTAL Samsø 67 Klynge Midtjylland Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden er udregnet pba. fuldtidspersoner og fuldtidsaktiverede De yngste kontanthjælpsmodtagere i match 2 har den laveste aktiveringsgrad på Samsø. Det adskiller sig fra klyngegennemsnittet og hele Midtjylland, hvor det er den yngste gruppe, der har den højeste grad af aktivering. Hele aktiveringsindsatsen for de unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 består på Samsø af vejledning eller opkvalificering. For de 3-5-årige indsatsklare kontanthjælpsmodtagere består aktiveringsindsatsen primært af vejledning og opkvalificering. For gruppen over 5 år består aktiveringen udelukkende af virksomhedspraktik. Den virksomhedsrettede aktivering for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere på Samsø består primært af virksomhedspraktik. Løntilskud anvendes kun i begrænset omfang. Det samme gør sig gældende i klyngen og Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

22 Samsø Midtjylland Samsø Midtjylland Den aktive indsats for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere skaber resultater På trods af, at der er tale om en relativ svag gruppe, så lykkes det dog via indsatsen for en del af gruppen at komme i job eller uddannelse. Ud af de borgere på Samsø, der var kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 1. kvartal 28, har to tredjedele efterfølgende været i job og/eller uddannelse, jf. figur 17. Det er over niveauet for hele Midtjylland. Det er især job, som er lykkedes for gruppen, mens uddannelse kun har været aktuelt for 11 pct. For gruppen af kontanthjælpsmodtagere i match 3 i 28 har 43 pct. efterfølgende været i uddannelse. Det ligger også over niveauet for hele Midtjylland. FIGUR 17: ANDELEN AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I MATCH 2 OG 3 I 28, SOM EFTERFØLGENDE HAR VÆRET UNDER UDDANNELSE ELLER I JOB Kontanthjælp match 2 i 1. kvartal Kontanthjælp match 3 i 1. kvartal Uddannelse Job Job&uddannelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Det lykkes dermed at få en del af de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse. Det er dog samtidig en udfordring, at en stor gruppe er forblevet i ledighed, sygdom mv., da dette øger risikoen for marginalisering og dermed på sigt for førtidspensionering. Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at begrænse tilgangen til førtidspension: BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 2

23 Anbefalinger Anbefalinger til indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Fokus på at sikre progression i indsatsen for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, så risikoen for permanent offentlig forsørgelse mindskes Fokus på en helhedsorienteret indsats, der tager højde for, at mange af de borgere, der risikerer førtidspensionering, har sammensatte problemer Fokus på den enkelte borgers ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet Fokus på en aktiv indsats for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, der bringer gruppen i eller tættere på job eller uddannelse Fokus på koordineret samarbejde imellem de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social og uddannelsessektorerne) Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: herunder specifikt i RBR s analyserapport for 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

24 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 213 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Erfaringerne viser, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Jo længere ledighed, jo sværere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at jobcentrene har fokus på at gøre en ekstra indsats over for de ledige, der har svært ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode. Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 213: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Langtidsledigheden på Samsø falder især blandt mænd Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at der siden 28 er kommet flere langtidsledige. På Samsø steg langtidsledigheden fra 5 personer i marts 29 til 41 personer i januar 211, jf. figur 18. Siden da er antallet af langtidsledige faldet med 56 pct., så der i januar 212 er 18 langtidsledige på Samsø. De langtidsledige på Samsø udgør 1,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er lavere end i Midtjylland som helhed (1,7 pct.). Udviklingen i det seneste år har været mest positiv for mændene, jf. figur 18. Hvor der i januar 211 var 9 flere mænd end kvinder, der var langtidsledige, er der 2 flere mænd end kvinder i januar 212. Denne udvikling skyldes, at der har været stigende beskæftigelse i en række private brancher, som i højere grad har givet job til ledige mænd end kvinder. FIGUR 18: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE PÅ SAMSØ FORDELT EFTER KØN Personer Mænd Kvinder I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af langtidsledige personer opgjort ultimo måneden BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ

25 Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. Seniorer Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. Seniorer Gns. Langtids-ledighedsprocent januar 212 Langtidsledigheden er dog fortsat høj inden for a-kassen 3F, hvis medlemmer typisk er beskæftiget inden for industrien. Medlemmerne af 3F oplever dog aktuelt faldende ledighed. Hvor der i 21 var 15 langtidsledige medlemmer, er der i langtidsledige medlemmer. I både Min A-kasse og øvrige a-kasser var der i 21 3 langtidsledige medlemmer og langtidsledige medlemmer i 211. FIGUR 19: UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN PÅ SAMSØ FORDELT PÅ A-KASSER 3,5 Højere langtidsledighed Faldende langtidsledighed 3 3F Højere langtidsledighed Stigende langtidsledighed 2,5 2 1,5 1 Gns.,5 Lavere langtidsledighed Lavere langtidsledighed Faldende langtidsledighed Stigende langtidsledighed Min A-kasse Øvrige a-kasser Udviklingen i antallet af langtidsledige fra januar 211 til januar 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Mange langtidsledige er seniorer Størstedelen af de 18 aktuelt langtidsledige på Samsø er seniorer, jf. figur 2. FIGUR 2: HVEM ER DE LANGTIDSLEDIGE PÅ SAMSØ (VENSTRE AKSE) OG HVOR HØJ ER LANGTIDSLEDIG- HEDSPROCENTEN FOR DE FORSKELLIGE GRUPPER (HØJRE AKSE) I JANUAR 212 Personer ,3% 2,5% 3,% 2,5% ,% 1,5% 1,% 2 1,3%,5%,% Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Uddannelsesniveau er fastlagt i oktober 21. Data om offentlig forsørgelse (DREAM) er fra september 211. Antallet er skaleret ift. køn og alder, så antallet matcher antallet af langtidsledige i jobindsats.dk per januar 212. Opgørelsen dækker både ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Unge er år, voksne/mænd/kvinder er 3-54 år og seniorer er år. I procent er langtidsledigheden på 2,5 pct. for seniorerne og 2,3 pct. for de ufaglærte mænd. Omvendt er langtidsledigheden kun på,3 pct. for voksne med en videregående uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ