INDKØB HANDLER OM VELFÆRD HANDLINGSPLAN FOR DEN FÆLLESKOMMUNALE INDKØBSSTRATEGI HANDLINGSPLAN

Transkript

1 1 HANDLINGSPLAN Indhold FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSSTRATEGI INDKØB HANDLER OM VELFÆRD HANDLINGSPLAN FOR DEN FÆLLESKOMMUNALE INDKØBSSTRATEGI

2 2 Indhold INDHOLD 01 / DEN FÆLLES HANDLINGSPLAN FOR MERE EFFEKTIVE INDKØB /BEDRE DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF INDKØBSOPGAVEN / FÆLLES OG LOKALE INDSATSER DER GØR STRATEGI TIL VIRKELIGHED /PROFESSIONEL INDKØBSADFÆRD I HELE ORGANISATIONEN HANDLINGSPLAN SKAL SIKRE REALISERING AF STRATEGI... 4 SIKRE AT AFTALER ANVENDES I HELE ORGANISATIONEN OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANEN... 4 BEDRE KONTRAKTSTYRING /STÆRKERE SAMARBEJDE OM INDKØB /BEDRE INDKØB AF TJENESTEYDELSER STYRKELSE AF SAMARBEJDE I SKI OG INDKØBSFÆLLESSKABER /STYRKET UDVIKLINGSPERSPEKTIV PÅ INDKØBSOMRÅDET KLAR ARBEJDSDELING... 7 INDKØB AF FREMTIDENS LØSNINGER FÆLLESKOMMUNALT DATASAMARBEJDE ET BÆREDYGTIGT INDKØB TVÆROFFENTLIGT SAMARBEJDE... 9

3 01 / Den fælles handlingsplan for mere effektive indkøb 3 01 / DEN FÆLLES HANDLINGSPLAN FOR MERE EFFEKTIVE INDKØB Kommunerne vil med den nye fælleskommunale indkøbsstrategi Indkøb handler om velfærd styrke rammerne for også i fremtiden at levere velfærdsydelser af høj kvalitet til borgerne. Når en kommune køber varer og tjenesteydelser fra private leverandører, skal det foregå så effektivt og professionelt som muligt. Hermed frigøres ressourcer, der kan anvendes til mere borgernær service. Med den fælleskommunale indkøbsstrategi udstikker kommunerne en række ambitiøse og fælles målsætninger for udvikling af kommunernes indkøb frem mod Det handler bl.a. om styrket samarbejde på tværs af kommuner, øget digitalisering af indkøbsprocesserne, professionel indkøbsadfærd i hele den kommunale organisation, og at kommunernes indkøb understøtter innovation og teknologisk udvikling. Denne handlingsplan beskriver, hvordan strategiens målsætninger skal blive til virkelighed. Kommunerne, KL og SKI vil i fællesskab frem mod 2020 igangsætte en række konkrete indsatser, der skal skabe effektiviseringsgevinsterne for den enkelte kommune. Den fælleskommunale indkøbsstrategi er blevet til i dialog med en række kommunale indkøbschefer og kommunaldirektører. En arbejdsgruppe med deltagelse af 21 kommunale indkøbschefer og KL har drøftet hvilke fælles temaer og indsatser, der er væsentlige for at styrke kommunernes indkøb. Herudover er udformningen af både strategi og handlingsplan sket i samarbejde mellem KL og kommunaldirektørerne, herunder i en baggrundsgruppe med ni kommunaldirektører og på baggrund af fælles drøftelser i kommunaldirektørkredsen. Indkøbsstrategien og handlingsplanen er besluttet i KL s bestyrelse. Kommunerne har taget væsentlige skridt hen mod mere effektive indkøb. Med den nye indkøbsstrategi tages de næste fælleskommunale skridt på indkøbsområdet frem mod Ikke bare fordi gode indkøb er vigtigt i sig selv, men fordi gode indkøb er en vej til mere velfærd. Læs selve strategien Indkøb handler om velfærd på KL s hjemmeside: København, april 2017

4 4 02 / Fælles og lokale indsatser der gør strategi til virkelighed 02 / FÆLLES OG LOKALE INDSATSER DER GØR STRATEGI TIL VIRKELIGHED Handlingsplan skal sikre realisering af strategi Den fælleskommunale indkøbsstrategi Indkøb handler om velfærd udstikker en række konkrete målsætninger for, hvordan kommunernes indkøb skal løftes frem mod Nogle målsætninger er rettet mod de enkelte kommuner, mens andre målsætninger går på tværs af kommunerne som sektor. I denne handlingsplan uddybes temaer og udfordringer fra indkøbsstrategien, og det beskrives, hvordan indkøbsstrategiens målsætninger skal realiseres gennem målrettede indsatser. Handlingsplanen er opdelt i de samme fem temaer som indkøbsstrategien. Under hvert tema er strategiens målsætninger uddybet med, hvilke udfordringer kommunerne står over for, og det er beskrevet, hvilke konkrete indsatser kommunerne, KL og SKI vil igangsætte. Opfølgning på handlingsplanen Den fælleskommunale indkøbsstrategi er politisk forankret i KL s bestyrelse, som har vedtaget strategi og handlingsplan. Til at sikre opfølgning på strategien frem mod 2020 nedsættes en styregruppe med deltagelse af kommunaldirektører, kommunale indkøbschefer, SKI og KL. Styregruppen skal hen over strategiperioden følge op på indfrielsen af strategiens målsætninger, samt at indsatserne føres ud i livet. Da det kommunale indkøb hele tiden er i udvikling, skal styregruppen samtidig sikre en dynamisk tilgang, hvor relevansen af de vedtagne indsatser løbende vurderes og tage stilling til eventuelt yderligere indsatser. Det er et fælleskommunalt ansvar at realisere indkøbsstrategien. Flere målsætninger og indsatser forudsætter en stærk lokal forankring af strategien, og at de enkelte kommuner bruger strategiens målsætninger som lokale pejlemærker. Herudover skal de enkelte kommuner sikre opfølgning på, at resultaterne af de fælles initiativer forankres i det lokale arbejde med at skabe mere effektive indkøb, bl.a. når der udarbejdes indkøbsstrategier i den enkelte kommune. KL vil sikre den tværkommunale opfølgning på strategien og løbende formidle resultater og erfaringer. Flere af strategiens målsætninger forudsætter samarbejde med staten, og den fælleskommunale indkøbsstrategi er således et pejlemærke i KL s interessevaretagelse. KL vil etablere et samarbejdsforum mellem KL, SKI og de kommunale indkøbsfællesskaber. Dette forum vil få en central rolle i udmøntningen af flere af strategiens indsatser. Endelig etableres der med flere af indsatserne i strategien specifikke projekter, hvor kommunerne inviteres til at deltage.

5 03 / Stærkere samarbejde om indkøb 5 03 / STÆRKERE SAMARBEJDE OM INDKØB Kommunerne går i stadig større omfang sammen på tværs af kommunegrænserne, når der laves indkøbsaftaler. Det er fornuftigt, da kommunerne på rigtig mange områder har ensartede behov. Ved at samle volumen i fælles aftaler sikres bedre priser samtidig med, at ressourceforbruget til udbudsprocesser mindskes for den enkelte kommune. Den fælleskommunale indkøbsstrategi opstiller derfor fire konkrete målsætninger for stærkere samarbejde om indkøb. Styrkelse af samarbejdet i SKI og indkøbsfællesskaber Kommunerne samarbejder på tværs om fælles indkøbsaftaler på flere fronter. Samarbejdet foregår både gennem Staten og Kommunernes Indkøb A/S (SKI), gennem kommunale indkøbsfællesskaber og ved mere ad hoc-baserede samarbejder. MÅLSÆTNING I DEN FÆLLESKOMMUNALE INDKØBSSTRATEGI: Indkøbssamarbejdet mellem kommunerne skal styrkes yderligere, ved at kommunerne som udgangspunkt altid tilslutter sig fælles forpligtende aftaler i SKI. De kommunale indkøbsfællesskaber skal styrkes og videreudvikles. Det er veldokumenteret, at kommunerne generelt opnår de bedste priser, når der købes ind som et stærkt fællesskab. Dette giver også mulighed for at dele de relativt store udgifter, der er ved udbudsprocesser, leverandørdialog og styring af kontrakter m.v. Fælles indkøb er en hjørnesten i kommunernes effektiviseringsindsats. Dette gælder eksempelvis de fælles forpligtende aftaler, der indgår i økonomiaftalerne mellem regeringen og KL.

6 6 03 / Stærkere samarbejde om indkøb DE FÆLLES FORPLIGTENDE INDKØBSAFTALER Fra 2012 har kommunerne implementeret en række fælles forpligtende indkøbsaftaler med store effektiviseringsgevinster til følge. De aftaler, der er indgået frem til 2017, har generet et samlet beregnet besparelsespotentiale i kommunerne på godt 1,8 milliarder kroner. Gevinsterne opstår ved, at kommunerne opnår lavere priser, når de forpligter sig til et stort indkøbsvolumen i fællesskab. Herudover har kommunerne opnået administrative effektiviseringer, fordi SKI står for den overvejende del af udbuddene, driften af aftalerne og håndtering af eventuelle klagesager. Frem mod 2020 vil kommunerne sammen med SKI fortsætte udviklingen af nye aftaler samtidig med, at eksisterende aftaler genudbydes. Programmet for fælles forpligtende aftaler vil hermed opnå et samlet portefølje på ca. 40 aftaler, hvilket indgår som mål i økonomiaftalen mellem KL og regeringen for For at styrke det fælles fundament for de fælles forpligtende aftaler, og samtidig sikre at hver enkelt kommune får så gode muligheder for at realisere de potentielle gevinster som muligt, vil kommunerne i endnu højere grad tilslutte sig aftalerne, bl.a. ved at opstille lokale principper for tilslutning til de fælles aftaler. Flere kommuner har således allerede taget principbeslutning om, at kommunen som udgangspunkt tilslutter sig de forpligtende aftaler, og at eventuelle undtagelser skal godkendes i direktionen. INDSATS: Kommunerne vil øge tilslutningen til de fælles forpligtende aftaler ved lokalt at drøfte og fastlægge, hvordan opbakning og tilslutning til de fælles aftaler bør indgå i kommunens indkøbspolitik. Næsten alle kommuner indgår i dag i et indkøbsfællesskab med andre kommuner, hvor man laver fælles aftaler på udvalgte områder. De tværkommunale indkøbsfællesskaber skal også fremadrettet være et centralt omdrejningspunkt i kommunernes arbejde med at sikre effektive indkøb. Der er væsentlige forskelle på indkøbsfællesskaberne for så vidt angår størrelse, organisering, ledelsesmæssigt fokus m.v. Der kan være kvaliteter og styrker ved forskellige modeller, og det er ikke målsætningen, at alle indkøbsfællesskaber skal være fuldstændig ens. For at indkøbsfællesskaberne bedst muligt kan understøtte de enkelte kommuners effektiviseringsarbejde og indgå i en tydeligere arbejdsdeling (se også næste afsnit), er der dog generelt behov for en styrkelse og videreudvikling af indkøbsfællesskaberne. Nogle kommunale indkøbsfællesskaber har eksempelvis styrket den organisatoriske forankring på direktionsniveau og dermed også de enkelte kommunernes forpligtelse i samarbejdet. En anden videreudviklingstendens er, når indkøbsfællesskabet flytter fokus fra alene at handle om fælles udbud til i højere grad også at arbejde med fælles opfølgning og implementering af aftalerne. Flere indkøbsfællesskaber har eksempelvis implementeret fælles projektstyringssystemer eller arbejder med fælles indkøbsdata og opfølgning. CASE: INDKØBSFÆLLESSKABER FÆLLESUDBUD SJÆLLAND (FUS) Fællesudbud Sjælland (FUS) er et eksempel på et indkøbsfællesskab, der har sat fokus på at styrke indkøbsfællesskabet med nye værktøjer og på at videreudvikle fællesskabet med flere opgaver end udbud af aftaler. FUS har således implementeret et fælles projektstyringsværktøj, som giver nye og bedre muligheder for at samarbejde på tværs af kommunegrænser. Herudover har kommunerne arbejdet med at samle indkøbsdata på tværs af kommuner til brug for fælles opfølgning og analyse af de fælles aftaler.

7 03 / Stærkere samarbejde om indkøb 7 Et tredje eksempel på en styrkelse af indkøbsfællesskaberne er, når kommuner går skridtet videre og slår selve indkøbsfunktionerne sammen for at skabe stordriftsgevinster og et stærkere fagligt fællesskab og rekrutteringsgrundlag. INDSATSER: KL vil sammen med kommunerne styrke koordineringen på tværs af indkøbsfællesskaber og SKI, bl.a. gennem faste fællesmøder med deltagelse af KL, SKI og repræsentanter fra indkøbsfællesskaber og kommuner. Dette forum skal bl.a. bruges til koordinering af udbudsplaner, samt vidensdeling og udbredelse af erfaringer fra de forskellige indkøbsfællesskaber og kommuner. Forummet er en videreførelse og videreudvikling af indkøbsfællesskabernes og SKI s eksisterende samarbejde. Kommunerne vil inden for de enkelte indkøbsfællesskaber drøfte og fastlægge, hvordan indkøbsfællesskabet sikrer fortsat videreudvikling, organisatorisk forankring, gensidig forpligtelse m.v. Klar arbejdsdeling Det stadigt stærkere samarbejde i SKI og indkøbsfællesskaberne giver klare gevinster for de enkelte kommuner. Men det betyder samtidig, at der kan være behov for tydeligere rammer for, hvad arbejdsdelingen skal være mellem SKI, indkøbsfællesskaber og de enkelte kommuner. MÅLSÆTNING I DEN FÆLLESKOMMUNALE INDKØBSSTRATEGI: Der skal skabes en klar og handlingsanvisende arbejdsdeling mellem SKI, de kommunale indkøbsfællesskaber og de lokale indkøbsfunktioner. Det skal være tydeligt, hvilke indkøbsområder og hvilke øvrige opgaver ift. implementering mv. der i udgangspunktet løftes på de forskellige niveauer. Selv om stadig flere indkøbsaftaler indgås i fællesskab, er der flere områder, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune indgår egne aftaler. Det kan fx gælde for mange tjenesteydelser, hvor det konkrete behov for en håndværksydelse eller specialiseret rådgivning kan variere fra opgave til opgave, og hvor det derfor kan være vanskeligt at lave en generel aftale. Udfordringen for mange kommuner er, hvordan man bruger de begrænsede medarbejderressourcer i kommunens indkøbsafdeling bedst muligt, så man får styrket implementeringsarbejdet og dermed den faktiske gevinstrealisering på de fælles aftaler. Samtidig skal fokus holdes på at lave lokale udbud, hvor potentialet er størst.

8 8 03 / Stærkere samarbejde om indkøb NIVEAUER I DET KOMMUNALE INDKØB INDSATS: SKI A/S Indkøbsfællesskaber KL vil tage initiativ til, at der i samarbejde med de kommunale indkøbsfællesskaber og SKI udarbejdes en række principper og hensigtserklæringer i forhold til arbejdsdelingen mellem kommuner, kommunale indkøbsfællesskaber og SKI. Kommunernes indkøbsfunktion SKI A/S: SKI er kommunerne og statens fælles indkøbsorganisation. SKI er non-for-profit og har som formål at professionalisere og effektivisere det offfentlige indkøb. SKI s primære opgave er at levere forpligtende og frivillige rammeaftaler. Særlig vigtigt for kommunerne skal programmet for fælles forpligtende aftaler i 2020 være fuldt udrullet med 40 aftaler på standardiserbare områder. Indkøbsfællesskaber: Næsten alle kommuner indgår i indkøbsfællesskaber med andre kommuner. Indkøbsfællesskaberne har en nøglerolle med at lave fælles aftaler på områder, der ikke er dækket af SKI, samt at understøtte kommunernes fælles implementeringsarbejde med at sikre compliance og generel vidensdeling. Kommunernes indkøbsfunktion: Kommunernes indkøbs- og udbudsfunktioner løfter for det første det store implementeringsarbejde ift. at sikre udrulning og compliance på alle de aftaler kommunen har, samt opfølgning og dialog med disponenter. Herudover prioriteres de lokale ressourcer på nye og mere komplicerede udbudsområder med stort volumen og potentiale, der ikke løftes i fælles regi. Flere kommuner har slået indkøbsfunktionerne sammen til en decideret fælleskommunal indkøbsfunktion, eksempelvis fem fynske kommuner (Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns og Nyborg) og fire jyske kommuner (Horsens, Hedensted, Odder og Samsø). Andre kommuner har igangsat en sådan sammenlægningsproces. Fælleskommunalt datasamarbejde Siden 2005 har kommunerne lige som alle andre offentlige myndigheder benyttet elektronisk fakturering. Det betyder, at regninger kun kan modtages elektronisk. Udover at have skabt bedre arbejdsgange og lavere transaktionsomkostninger for kommunerne, har det skabt et stærkt datagrundlag til udarbejdelsen af ledelsesinformation og opfølgning. Mange kommuner har lokale ledelsesinformationssystemer, hvor man med fakturadata følger op på fx compliance og dermed har et stærkt grundlag til at tilrettelægge udbud ud fra brugernes behov. Ved at samle indkøbsdata på tværs kan kommunerne få nye muligheder for at lave nøgletal samt lave bedre fælles udbud. Kommunerne vil derfor løbende indsamle indkøbsdata i regi af SKI. MÅLSÆTNING I DEN FÆLLESKOMMUNALE INDKØBSSTRATEGI Der etableres et fælleskommunalt datagrundlag for alle kommuners indkøbsdata til brug for mere datadrevet opgaveløsning og sammenlignelige nøgletal. Hermed skal kommunerne have benchmarks og nøgletal, der kan supplere den lokale ledelsesinformation. Samtidig skal kommunerne opnå et stærkere fælles grundlag for tilrettelæggelsen af fælles udbud. Dette skal endvidere give mulighed for, at KL kan lave databaserede analyser, der kan understøtte kommunernes indsats. Endelig skal det give et stærkere fælles grundlag for at styrke fakturakvaliteten og dermed opnå bedre viden.

9 03 / Stærkere samarbejde om indkøb 9 INDSATSER: KL og kommunerne vil etablere et samarbejde om indsamling af data fra E-fakturaer på tværs af kommunerne i regi af SKI, som bl.a. skal bruges til at lave kommunespecifikke benchmarkingrapporter KL vil med udgangspunkt i det fælles datagrundlag og i samarbejde med kommunerne gennemføre analyser, der kortlægger indkøbsadfærden i kommunerne. Kommunerne vil med udgangspunkt i disse analyser og nøgletal sammenligne sig med hinanden i forhold til compliance, indkøbsmønstre mv. med henblik på at identificere forbedringsmuligheder i den enkelte kommune. Tværoffentligt samarbejde Langt størstedelen af kommunernes indkøb løftes inden for de enkelte kommuner, indkøbsfællesskaber eller fælleskommunalt i SKI. På enkelte indkøbsområder vil kommunerne herudover søge samarbejde med andre dele af den offentlige sektor. Det kan være relevant, hvis man i forvejen indkøber de samme varer. Typiske eksempler på sådanne varer er produkter, der anvendes på administrative kontorarbejdspladser, som fx skrivebord og kontorstol, computer, telefon og tablets m.v. På udvalgte egnede områder vil kommunerne derfor styrke det indkøbsstrategiske samarbejde med stat og regioner, så det blandt andet bliver muligt at lave tværoffentlige aftaler. Tværoffentlige indkøbsaftaler kan potentielt blive meget store, og det er derfor vigtigt med grundige markedsanalyser. Det offentlige må ikke uforvarende skabe monopolpositioner i jagten på kortsigtede gevinster og dermed skade markedssituationen på længere sigt til skade for alle parter. Kommunerne vil arbejde for styrket tværoffentligt samarbejde, hvor det er klogt ift. gevinstrealiseringen i den enkelte kommune, og hvor det ikke skader konkurrencen. Det indgår således i økonomiaftalen for 2017, at kommuner, regioner og stat vil etablere et indkøbsstrategisk samarbejde med fokus på konkrete indkøbskategorier. Samtidig aftalte KL og staten, at en række statslige aftaler overgår fra Statens Indkøbsprogram til SKI. Så vidt muligt skal aftalerne overgå som fælles aftaler for at skabe stærkere synergi mellem kommunernes og statens indkøb. Det tværoffentlige samarbejde skal koordineres og samtænkes med kommunernes arbejde med fælles forpligtende aftaler, så der opstår bedst mulig synergi, og det samtidig sikres, at de resultater, kommunerne har opnået, fastholdes. INDSATSER: Kommunerne vil i forlængelse af økonomiaftalen med regeringen for 2017 på udvalgte egnede indkøbsområder søge fællesoffentlige løsninger med staten og/eller regionerne med henblik på stordrift og mere sammenhængende indkøbsprocesser på tværs af sektorer. MÅLSÆTNING I DEN FÆLLESKOMMUNALE INDKØBSSTRATEGI: Med henblik på at udnytte den offentlige sektors købekraft og opnå størst mulige gevinster til kommunerne etableres på udvalgte områder indkøbsaftaler på tværs af kommuner, stat og regioner. Øget koordinering på tværs af den offentlige sektor vil give kommunerne endnu større muligheder for at opnå prisbesparelser. Ved øget koordinering reduceres samtidig de transaktionsomkostninger, der er forbundet med gennemførelse af udbud, kontraktstyring mv. til fordel for den enkelte kommune. Der er ligeledes eksempler på sundhedsområdet, hvor mere koordinerede offentlige indkøb kan sikre en bedre service. Dette kan indebære, at borgeren i højere grad møder de samme produkter på tværs af den kommunale og regionale sektor. Det er vigtigt, at borgere, der står i en sårbar situation, ikke skal forholde sig til forskellige typer af fx kropsbårne hjælpemidler som stomi. Kommunerne vil derfor arbejde for et styrket indkøbssamarbejde med regionerne på disse områder til gavn for både borgere og den offentlige økonomi.

10 10 04 / Bedre digital understøttelse af indkøbsopgaven 04 / BEDRE DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF INDKØBSOPGAVEN Kommunerne har frem til nu hentet store økonomiske gevinster ved at opnå lave priser. Dette vil kommunerne også fremadrettet arbejde for. På mange store varekøbsområder kan der imidlertid ikke forventes de samme reduktioner som tidligere ved genudbud af fælles aftaler. Fremtidens effektiviseringsgevinster skal derfor i høj grad findes gennem digitalisering og derigennem reduktion af transaktionsomkostningerne. Digitale løsninger handler ikke kun om at gøre processerne billigere. Det handler i høj grad også om at lette arbejdsgangene for de kommunale medarbejdere, så de kan bruge tiden på kerneopgaver. MÅLSÆTNING I DEN FÆLLESKOMMUNALE INDKØBSSTRATEGI: Alle kommuner skal inden udgangen af 2020 have implementeret og anvende E-handel som en naturlig del af indkøbsopgaven. Med henblik på at øge graden af e-handel vil kommunerne derfor sætte lokale målsætninger og måltal for brugen af e-handel. KL vil understøtte dette arbejde med tværgående opsamlinger. Det skal i dialog med markedet sikres, at systemerne til E-handel bliver endnu mere brugervenlige og intuitive, så de kommunale indkøbere oplever E-handel som en enkel og tidsbesparende indkøbsform. Sortiment og volumen i E-handlen øges, så medarbejderne har mulighed for at E-handle alle de produkter, der er E-handelsegnede. Ved at indføre E-handel og automatiske processer til fakturakontrol, kontering mv. bliver det lettere at købe ind for fx pædagoger, sundhedshjælpere og tekniske medarbejdere. Samtidig skal de enkelte medarbejdere ikke hver især holde styr på, præcis hvilke leverandø- Det er ikke alle kommuner, der har implementeret E-handel endnu. For de kommuner der er i gang, er der samtidig stor forskel på anrer kommunen har aftaler med det ligger automatisk i systemet. Dermed kan E-handel også blive et redskab til at opnå højere compliance. E-handel minimerer også transaktionsomkostningerne til indkøb, varemodtagelse og betaling. Uden E-handel risikerer man, at udgifterne til processer kan blive større end selve indkøbet. Ved at skabe øget synlighed omkring transaktionsomkostningerne, der ofte er skjulte for både den enkelte medarbejder og for organisationen, kan der opnås en bevidsthed omkring de skjulte udgifter. HJØRRING KOMMUNE HAR DOKUMENTERET STORE GEVIN- STER VED E-HANDEL I 2012/2013 valgte Hjørring Kommune at implementere E-handel i organisationen. Besparelses- og effektiviseringspotentialet blev belyst på baggrund af kommunens procesomkostninger ved traditionelle indkøb via f.eks. telefon, webshop, indkøb direkte i butik kontra tilsvarende omkostninger ved indkøb via kommunens nye E-handelssystem. Processerne kan opdeles i 3 faser: Indkøb, Varemodtagelse og Betaling. Hvert procestrin blev kortlagt, der blev foretaget en tidsestimering og endelig verificering heraf blev foretaget af forskellige indkøbere i organisationen. Sammenlagt viste beregningerne, at i Hjørring Kommune koster det i gennemsnit 175 kr. pr. transaktion, at handle via tlf., mail og webshop og i gennemsnit 330 kr. pr. transaktion at handle direkte i en butik. En ordre gennem kommunens nye system blev beregnet til at koste 90 kr. pr. transaktion.

11 04 / Bedre digital understøttelse af indkøbsopgaven 11 vendelsesgraden af E-handel. Kommunerne vil derfor frem mod 2020 både have fokus på anskaffelse af E-handelssystemer og på implementering af systemerne i hele organisationen. En anden udfordring er at sikre gode snitflader på tværs af systemer. Dette er en forudsætning for at sikre digitalisering af hele udbudog indkøbsprocessen. Der skal derfor også skabes bedre integrationer på tværs af systemerne. Både for at lette arbejdsgangene for den enkelte medarbejder og dermed frigøre tid til kerneopgaverne, samt for at hente de store potentielle procesbesparelser for kommunen som helhed. INDSATSER: Den enkelte kommune vil lokalt have fokus på at udbrede E-handel. KL vil formidle metoder og anbefalinger indhentet fra 20 kommuner, der sammen med KL har gennemført et projekt i regi af Styrings- og Effektiviseringsprogrammet (SEP) om E-handel, samt facilitere erfaringsudveksling mellem kommunerne. Kommunerne og KL vil i dialogen med både staten og leverandørmarkedet arbejde for at styrke udbredelsen af fælles standarder for fx E-kataloger, krav til E-fakturaer fra leverandører og snitflader mellem systemer. Dette vil ske i dialog med både staten og leverandørmarkedet, bl.a. i regi af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi for KL vil understøtte den digitale dagsorden ved at tydeliggøre transaktionsomkostningerne gennem casestudier og nøgletal, bl.a. med udgangspunkt i det fælleskommunale samarbejde om indkøbsdata.

12 12 05 / Professionel indkøbsadfærd i hele organisationen 05 / PROFESSIONEL INDKØBS- ADFÆRD I HELE ORGANISATIONEN Kommunerne har efterhånden opnået rigtig skarpe priser på en lang række områder. Men det er først, når aftalerne rent faktisk anvendes, og når kommunen sikrer sig at kontraktenernes vilkår overholdes, at kommunen reelt høster gevinsterne og får gavn af de gode priser. Sikre at aftaler anvendes i hele organisationen Mange kommuner oplever en udfordring i forhold til at sikre, at de decentrale disponenter køber ind på indkøbsaftalerne. Lav compliance betyder, at kommunen går glip af et økonomisk råderum. Det kræver derfor en stærk indkøbskultur og indkøbsadfærd at sikre høj compliance. MÅLSÆTNING I DEN FÆLLESKOMMUNALE INDKØBSSTRATEGI: Kommunerne vil frem mod 2020 hæve compliance på de fælles forpligtende aftaler, så den størst mulige del af indkøbet sker på aftalerne. Der skal i den forbindelse sættes konkrete måltal for compliance på hver enkelt forpligtende aftale ud fra det givne indkøbsområdes karakteristika. Samtidig vil hver enkelt kommune sætte lokale målsætninger for compliance på egne aftaler og sikre løbende opfølgning. Kommunerne vil skabe en mere enkel indkøbsorganisering i den enkelte kommune, hvor indkøbsansvar og -kompetencer samles på færre hænder. KL vil formidle nøgletal for indkøbsorganisering og -adfærd til brug for kommunernes arbejde. God indkøbsadfærd handler i høj grad om at sikre, at de decentrale disponenter, der typisk foretager selve indkøbene, benytter sig af de indkøbsaftaler, som kommunen har indgået. I den forbindelse skal det sikres, at disponenterne understøttes bedst muligt fx gennem e-handel, kurser m.v. Højere compliance er således et af kommunernes vigtigste sigtepunkter frem mod Det er en udfordring for mange kommuner, og det kræver en stærk koordineret indsats, både i fællesskab og i de enkelte kommuner. Et vigtigt redskab til at sikre compliance er gennemsigtighed og data for den faktiske indkøbsadfærd i kommunen. Hermed har kommunen mulighed for at målrette sin indsats på de indkøbsområder eller afdelinger i kommunen, hvor der er særlige udfordringer. Kommunerne vil derfor skabe en mere professionel indkøbskultur, hvilket bl.a. kan ske gennem udbredelse af gode erfaringer fra andre kommuner, øget gennemsigtighed og aktiv brug af ledelsesinformation, samt ved i højere grad at samle opgaven hos indkøbstovholdere på de enkelte institutioner. INDSATSER: KL vil i samarbejde med kommunerne udarbejde en række konkrete styringsanbefalinger i forhold til kommunernes indsats for at øge compliance og god organisering. KL vil foretage en dataanalyse af kommunernes indkøbsmønstre ift. fx størrelse af fakturaer, spredning på leverandører m.v. med henblik på dataunderstøttede anbefalinger og udbredelse af best practice. KL vil på baggrund af et fælles datagrundlag udvikle et nøgletalskoncept til brug for årlig benchmarking af bl.a. compliance, indkøbsmønstre og disponentstrukturer.

13 05 / Professionel indkøbsadfærd i hele organisationen Bedre kontraktstyring Et andet central element er at sikre, at kommunens kontrakter med private leverandører er opdaterede, og at der er en løbende dialog med leverandøren. Det kan eksempelvis handle om at sikre, at der ikke ligger parallelle kontrakter i forskellige dele af kommunen. Og sikre at kontrakternes vilkår rent faktisk overholdes. Kommunerne vil styrke den løbende dialog med leverandørerne, herunder opfølgning og styring på de kontrakter, som er indgået. God kontraktstyring sikrer, at både kommune og leverandører overholder sine forpligtelser, så gevinsterne reelt realiseres MÅLSÆTNING I DEN FÆLLESKOMMUNALE INDKØBSSTRATEGI: Kontraktstyringen skal styrkes, så hver enkelt kommune får bedre overblik over eksisterende kontrakter, får bedre forudsætninger for at indgå gode kontrakter og får skabt sikkerhed for at kommunen får de ydelser og den service, som er aftalt i kontrakterne til den aftalte pris. 13 Kommunerne, KL og SKI vil derfor i fællesskab drøfte og formidle, hvordan man skaber den gode kontraktstyring i de enkelte kommuner. Den gode kontraktstyring sikrer bl.a. et samlet overblik over kommunens kontrakter og har fokus på hele en kontrakts cyklus fra forberedelse af udbud til opfølgning på og controlling på aftalen. INDSATS: Kommunerne, KL og SKI vil i fællesskab indsamle og formidle best practice for kontraktstyring i kommunerne. Dette vil ske i regi at netværket mellem indkøbsfællesskaber, SKI og KL

14 14 06 / Bedre indkøb af tjenesteydelser 06 / BEDRE INDKØB AF TJENESTEYDELSER Det største volumen i kommunernes indkøb er inden for tjenesteydelser, herunder håndværkerydelser, konsulentrådgivning, kørsel og rengøring. For mange af disse ydelser gælder det, at der endnu ikke er sket den samme professionalisering og koordinering på tværs inden for den enkelte kommune som på andre indkøbsområder. Kommunerne vil derfor frem mod 2020 sætte særskilt fokus på bedre og billigere indkøb af tjenesteydelser. Tjenesteydelsesområdet skal således på lige fod med vareområdet bidrage til at hente de nødvendige effektiviseringsgevinster. MÅLSÆTNING I DEN FÆLLESKOMMUNALE INDKØBSSTRATEGI: Der skal hentes markante effektiviseringsgevinster gennem bedre indkøb af tjenesteydelser ved at hver enkelt kommune sætter lokale strategiske mål for bedre indkøb af tjenesteydelser. Kommunerne og KL vil styrke erfaringsudvekslingen på indkøb af tjenesteydelser ved i fællesskab at skabe overblik og kategorisering af de forskellige typer af opgaver og dermed understøtte en fokuseret tilgang til udvalgte tjenesteydelser. Det er en udfordring, når der tales om indkøb af tjenesteydelser, at der er tale om meget forskellige indkøbsområder, der kræver forskellige tilgange. Det kræver derfor målrettede indsatser i både den enkelte kommune og de kommunale samarbejder at høste de store potentialer. For at fokusere indsatsen bedst muligt skal der laves en kortlægning, der kan guide kommunerne mod de mest oplagte områder. For de indkøb, der har en direkte påvirkning på borgerne, skal det sikres, at indkøb og samarbejde med leverandører understøtter en god og helhedsorienteret service. Generelt skal indkøbet understøtte en koordineret og effektiv indsats på tværs af forvaltninger. Udbud og indkøb af tjenesteydelser stiller større faglige krav, og kommunerne vil derfor sikre en systematiseret vidensdeling og erfaringsudveksling. Ligeledes skal der være en tæt dialog med den private sektor om eksempelvis gode samarbejdsformer. Når kommunerne i stadigt større omfang laver fælles aftaler på varekøb i regi af SKI, understøtter det, at kommuner og indkøbsfællesskaber vil opprioritere udbud af tjenesteydelser og dermed sikre en øget professionalisering og gevinstrealisering på hele den kommunale indkøbsvolumen. INDSATSER: KL vil i samarbejde med kommunerne - bl.a. ud fra indkøbsdata - identificere og udarbejde en oversigt over tjenesteydelser, hvor det er særligt relevant at den enkelte kommune og kommuner i fællesskab skaber bedre indkøb af tjenesteydelser. KL tager initiativ til, at der på tværs af kommuner sker en erfaringsudveksling i forhold til at udbyde ovennævnte tjenesteydelser, og der udarbejdes i den forbindelse konkrete cases og gode råd til gensidig inspiration på tværs af kommunerne.

15 07 / Styrket udviklingsperspektiv på indkøbsområdet / STYRKET UDVIKLINGS- PERSPEKTIV PÅ INDKØBSOMRÅDET Indkøb af fremtidens løsninger Samfundsudviklingen er præget af en massiv teknologisk udvikling. Det kommer bl.a. til udtryk ved nye velfærdsteknologier, der gør udsatte borgere mere selvhjulpne og dermed både øger livskvaliteten for borgeren, samt giver kommunen nye muligheder i servicetilrettelæggelsen. Det kommunale indkøb skal understøtte denne udvikling bedst muligt. MÅLSÆTNING I DEN FÆLLESKOMMUNALE INDKØBSSTRATEGI: Dialogen med markedet om innovative løsninger og udnyttelse af de teknologiske muligheder skal styrkes med henblik på at sikre både tidssvarende og fremtidssikrede indkøb i kommunerne Når kommunerne skal sikre sig indkøb af fremtidens løsninger, kræver det vidensdeling kommunerne imellem og mellem kommuner og marked. Samtidig er det afgørende at få dokumenteret effekterne af forskellige løsninger og teknologier. KL har taget initiativ til etableringen af Center for Velfærdsteknologi, som arbejder med understøtte udbredelsen af nye velfærdsteknologiske løsninger, vidensdeling og erfaringsudveksling, dokumentation af effekter og udbredelse af velfærdsteknologier. Samtidig bistår centret kommunerne med rådgivning. KL s center for Velfærdsteknologi vil frem mod 2020 etablere en tværfaglig arbejdsgruppe (marked, kommune, teknologi, innovation), hvor bl.a. kommunale indkøbere og SKI kan indgå i afdækning af fordele og ulemper ved fælleskommunale indkøb af nye velfærdsteknologier og løsninger med forskellige udviklingsgrader og differentierede behov for implementeringssupport. Målsætningen er for det første at udvikle en samling af lærerige cases på innovative, offentlige indkøb med henblik på vidensdeling og spredning af erfaringer. Herunder afsøge mulighederne for at udarbejde principielle retningslinjer for en fælleskommunal efterspørgsel på innovative løsninger som fx særlige evaluerings- og kvalitetskriterier, differentierede prisstrukturer og krav til implementering og drift mv.

16 16 07 / Styrket udviklingsperspektiv på indkøbsområdet INDSATSER: KL vil etablere en tværfaglig arbejdsgruppe (marked, kommune, teknologi, innovation) for afdækning af fordele og ulemper ved fælleskommunale indkøb af nye velfærdsteknologier og løsninger med forskellige udviklingsgrader og differentierede behov for implementeringssupport. KL vil sammen med kommunerne indsamle og formidle lærerige cases på innovative, offentlige indkøb med henblik på vidensdeling og spredning af erfaringer. KL vil sammen med kommunerne udarbejde konkrete løsningsmodeller for en fælleskommunal efterspørgsel på innovative løsninger som fx særlige evaluerings- og kvalitetskriterier, differentierede prisstrukturer og krav til implementering og drift mv Et bæredygtigt indkøb Globaliseringen og den hastige udvikling i produkter giver både nye udfordringer og muligheder for kommunerne. Når kommunerne køber varer, der produceres i hele verden, stiller det krav om sikkerhed for, at grundlæggende etiske krav overholdes, som det eksempelvis er formuleret i FN s Global Compact og ILO-konventionens nr. 94. Udviklingen betyder også, at kommunerne får nye muligheder for at hente økonomiske gevinster ved at styrke fokus på totalomkostningerne i indkøbet. For at anvende disse muligheder kræver det, at der udvikles og udbredes værktøjer, der kan beregne totalomkostningerne. Kommunerne vil søge dette i samarbejde både med andre offentlige aktører og med private leverandører. INDSATSER: KL vil i samarbejde med SKI udarbejde og formidle standardkrav omkring CSR, som kommunerne kan anvende i deres udbud. KL og SKI vil undersøge svenske erfaringer med en koordineret tilgang til opfølgning på sociale krav. KL og SKI vil indsamle og formidle cases og metoder om anvendelse af TCO-beregninger i udbud. MÅLSÆTNING I DEN FÆLLESKOMMUNALE INDKØBSSTRATEGI: Der skal i stigende grad anlægges et totalomkostningsperspektiv på de kommunale indkøb, hvor der tages højde for dels de samlede omkostninger i produktets levetid og dels afledte økonomiske fordele og ulemper. Kommunerne vil stille krav om, at kommunale leverandører forpligter sig til at sikre overholdelse af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Leverandørerne skal således efterleve internationalt anerkendte CSR-krav.

17 07 / Styrket udviklingsperspektiv på indkøbsområdet 17

18 18 12 / Københavns Kommune Løsningsorienteret servicekultur skal bære sagsbehandlingens God service og kort sagsbehandling KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr