Basal stimulation set i et evidens perspektiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Basal stimulation set i et evidens perspektiv."

Transkript

1 1 MASTERUDDANNELSE I KLINISK SYGEPLEJE Navn: Kirsten Erck Studienr.: Modul nr.: Modul 4 Måned og år: Maj 2007 Vejleder: Kirsten Lomborg Typeenheder: Basal stimulation set i et evidens perspektiv. Afdelingen for sygeplejevidenskab Aarhus universitet Høegh-Guldbergs Gade 6A Bygning Århus C

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning s.2 2. Baggrund..s.2 3. Litteratursøgning. 3.1 Litteratursøgning s Litteratur gennemgang s Problemfelt s Formål s.7 5. Teoriramme s.7 6. Afgrænsning.s.8 7. Metode.s.8 8. Basal stimulationskonceptet 8.1 Teorifremstilling s Analyse.s Interviewundersøgelsen 9.1 Fund s Diskussion..s Metodekritik s Konklusion.s Perspektivering s.25 BILAG I: INTERVIEW GUIDE

3 3 RESUMÉ: Titel: Basal stimulation set i et evidens perspektiv. Basal stimulation er et pleje koncept, der har bredt sig på intensive afdelinger i Danmark de senere år. Formålet med denne undersøgelse er derfor at undersøge muligheden for, og relevansen af en egentlig evidensbasering af konceptet. Emnet afgrænses til basal stimulation som den anvendes på neuro intensive afsnit. Formålet belyses gennem et litteratur studie og ved hjælp af en interview undersøgelse blandt sygeplejersker, der anvender basal stimulation i deres praksis. Der konkluderes, at basal stimulation som en helhed ikke kan evidens baseres som konceptet anvendes i dag, idet konceptet ikke anvendes i fuldt omfang. Basal stimulation indeholder flere kundskabs dimensioner, disse kan med fordel evidens baseres enkeltvis. Dette kunne medføre, at dele af basal stimulations konceptet får videnskabelig evidens mens andre dele integreres i intensiv sygepleje praksis. SUMMARY: Title: Basic stimulation seen in a perspective of evidence. Basic stimulation is a care concept, that has spread in intensive care units in Denmark during the last years. The aim of this study is thus, to investigate the possibilities for, and the relevans of a proper evidence base of the concept. The subject is limited to basic stimulation as it is practised in neuro intensive care units. The aim is investigated through a literature study and through an interview study with nurses, who uses basic stimulation in nursing practise. It is concluded, that basic stimulation, as a whole, can not be evidence based as the concept is used today, as it is not used in full. Basic stimulation contains multiple dimensions of knowledge, these can profitably be evidence based separately. This could induce that parts of the basic stimulation concept gains scientific evidence, while other parts can be integrated in intensive care nursing practise.

4 4 1. INDLEDNING: Basal stimulation, som plejekoncept, har de senere år bredt sig på intensive og især neurointensive afdelinger i Danmark. Sygeplejerskens arbejde med neurointensive patienter kan til tider opleves som, at vente på om det går godt eller det går galt, og i ventetiden forsøge at minimere sekundære skader og støtte vitale funktioner, her forstået som ilt til hjernen og andre vitale organer. Der er ofte tale om pludselig opstået sygdom, og derfor ses også ofte voldsomme krisereaktioner hos de pårørende. Der foreligger meget sparsom systematisk indsamlet viden om konceptet, denne opgave er derfor en undersøgelse af mulighederne for at undersøge og evidensbasere metoden. Et litteratur studie og en interview undersøgelse blandt erfarne sygeplejersker, der arbejder med metoden, anvendes til at give større indsigt i metoden og afdække muligheder for egentlige videnskabelige undersøgelser eller evidensbasering gennem beskrivelse og synliggørelse af best practise. I projektet interviewes sygeplejersker, der arbejder med basal stimulation, interviews analyseres deskriptivt og sammenstilles med litteraturen. Projektet forventes at få betydning for sygeplejen til bevidstløse patienter og for anvendelse og/eller yderligere spredning af basal stimulation i Danmark. 2. BAGGRUND: Basal stimulation blev udviklet i Tyskland i slutningen af 70 erne af Andreas Frølich, der som professor i special pædagogik arbejdede med handicappede børn. Metoden blev videre udviklet til sygeplejen af Christel Bienstein i samarbejde med Andreas Frølich. Bienstein anvendte konceptet til comatøse og apalliske (det vil sige i en vegetativ tilstand,) patienter med gode resultater (Nydahl, 2002). Ifølge Nydahl finder konceptet anvendelse til patienter med forstyrrelser i opfattelsen, sansningen af omverdenen, forstyrrelser i bevægelse og forstyrrelser i kommunikationen. ( Nydahl, 2002). De centrale ideer i basal stimulation er, at mennesket opfattes som unikt og altid villig til at lære og tilpasse sig, dermed bliver opgaven for plejepersonalet, at finde en kommunikationsform, der er tilpasset netop denne patient. Mennesket opfattes som autonomt og ligeværdigt, med individuelle ønsker og behov. Det har social og kommunikativ kompetence, også som bevidstløs, derfor bliver sygeplejen et tilbud, hvor der

5 5 tages udgangspunkt i patientens ønsker og signaler. Der kompenseres for bevidsthedsforstyrrelser ved at give tilbuddet om pleje i klare og tydelige signaler og afvente patientens respons. Plejen bliver patient styret og proces orienteret. ( Nydahl, 2004) Berøring anses for et vigtigt kommunikationsmiddel og kan være en måde, hvormed det er muligt, at kommunikere med bevidstløse patienter. Kroppen repræsenterer kontakten til omverdenen, og der kan kommunikeres gennem kroppen, patientens kropsopfattelse bliver dermed vigtig for kommunikation. I basal stimulation opfattes bevægelse og selvopfattelse/ selv bevidsthed som særdeles vigtigt, for at livet kan udfolde sig. I den praktiske udførelse af sygeplejen er der tale om en vifte af tilbud, der sigter mod stimulation af sanser (Nydahl, Bartoszek 2005). Gennem personlige kontakt med de neuro intesive afdelinger i Danmark ved jeg, at basal stimulation de senere år er indført på tre ud af de 5 neuro-intensive afdelinger der findes. Konceptet anvendes også i et ukendt omfang på flere alment intensive afdelinger, og der er for nyligt foretaget en endnu ikke publiceret undersøgelse af UCSF, der skal afdække omfanget af anvendelsen. Der er i Danmark undervist i metoden af den tyske sygeplejerske, praksisvejleder og leder af uddannelsen til praksisvejleder i basal stimulation i Essen, Kiel, Peter Nydahl. Konceptet har været præsenteret på flere konferencer for neuro sygeplejersker, og fagligt sammenslutning for neurosygeplejersker holdt en dag med Peter Nydahl i forbindelse med den danske udgivelse af bogen Basal stimulation, nye veje i sygeplejen til alvorligt syge patienter (Nydahl, Bartoszek 2005). Mødet var velbesøgt, og både ved dette og ved konferencer bliver basal stimulation omtalt og diskuteret. Der er nogen diskussion om evidensen for basal stimulation, Bente Hoeck skriver i sit forord til bogen Basal stimulation, nye veje.., at der efter hendes mening er tale om evidens, idet konceptet er teoretisk funderet, velafprøvet og fundet anvendeligt, Nydahl skriver derimod selv senere i bogen, at der indtil nu kun foreligger enkelte prævidenskabelige undersøgelser af konceptet. Det, at konceptet er udviklet i Tyskland, kan have en betydning for opfattelsen af basal stimulation indenfor neuro intensiv sygepleje. Tyskland har i en årrække, også før basal stimulation udvikles, været førende indenfor neuro rehabilitering, basal stimulation bliver derfor i daglig tale indimellem opfattet som værende årsag til gode rehabilitering resultater. Der er, med mit personlige kendskab til området, imidlertid ingen af de to neuro-rehabiliterings centre i Danmark der anvender basal stimulation.

6 6 3. LITTERATURSØGNING: 3.1 Litteratursøgning. Litteratur søgning foretages for at afdække eksisterende viden på området, manglende viden og hjælpe til at udvikle et forskningsdesign(polit 2006). Da der ikke eksisterer så meget materiale om basal stimulation, er det vigtigt at søge i så mange databaser som muligt (Egerod m.fl 2000). Der er derfor søgt i CINAHL, som er en sygeplejedatabase, der primært omfatter sygeplejeartikler; MEDLINE, der er den mest omfattende medicinske/sygepleje database; SWEMED som er en svensk database, der omfatter nordiske sygeplejeartikler; og PSYCH-INFO, idet rehabilitering af bevidstløse også omfatter neuro psykologi. Desuden er der søgt på bibliotek.dk og på internettet på søgeordet basal stimulation, for at afdække baggrundsstof og evt. ikke publiceret materiale. For at få overblik over alt den eksisterende litteratur, søges først på alle sprog med søgeordene basal stimulation og det engelske basic stimulation. Det er herefter nødvendigt i medline at begrænse søgningen, idet basic stimulation som ord anvendes i en del medicinsk forskning. Søgning i medline afgrænses således, at der søges på basic stimulation and nursing, desuden fravælges tysk sprogede artikler uden engelsk abstract, på grund af mine manglende tyskkunsskaber. Søgeord CINAHL MEDLINE SWEMED PSYCH- BIBLIOTEK.dk INFO Basal 3 21 stimulation Basic stimulation Basic stimulation and nursing 1 Søgning i, CINAHL gav 6 hits heraf 1 på tysk og 1 på fransk, MEDLINE gav 87 hits heraf kun 1 relevant artikel som ikke var en tysksproget artikel uden engelsk abstract, SWEMED gav 3

7 7 relevante hits, PSYCH-INFO gav 1 hit som omhandlede musikterapi og basal stimulation og BIBLIOTEK.dk gav 21 hits heraf 15 relevante. Der var sammenfald af hits fra alle databaser med BIBLIOTEK.dk. Der blev også søgt på enkelte forfatternavne, som angives at have udført empiriske undersøgelser om basal stimulation; således Bienstein, Lauxtermann og Lehmann, det er ikke muligt at genfinde de denne litteratur i de ovenfor nævnte databaser. Endelig blev der søgt på relaterede artikler i MEDLINE uden at dette tilførte yderligere specifik viden om basal stimulation. 3.2 Litteratur gennemgang. Litteraturen om basal stimulation omfatter hovedsagligt artikler udgivet i Klinisk sygepleje. Desuden udkom bogen Basal stimulation: nye veje i sygepleje til alvorligt syge patienter (Nydahl 2005) i dansk oversættelse i Bogen er en omfattende gennemgang af konceptet både i praksis og den tilgrundliggende teori. Bogen anvender mange eksempler fra praksis til at illustrere effekten og forklare konceptet. I min søgning af litteratur om basal stimulation begrænses jeg af, at originallitteraturen kun foreligger på tysk, og artikler og bogens reference liste hovedsagligt består af tyske tekster. I øvrigt refereres en del til egne tekster, det vil sige at Nydahl f.eks. referer til Nydahl. Jeg har forsøgt at forfølge enkelte forfatter navne, der står angivet med studier i basal stimulation, specielt Bienstein, som angives at have foretaget undersøgelser om effekten af enkelte elementer i basal stimulation, og Lauxtermann, som har foretaget et studie vedr. forkortet indlæggelsestid hos intensivpatienter, der plejes ud fra konceptet. Disse undersøgelser findes ikke ved at søge i de udvalgte, ovenfor nævnte databaser. Lauxtermanns undersøgelse af indlæggelsestid refereres i bogen Basal stimulation: nye veje. Der konkluderes i studiet at indlæggelses tiden nedsættes ved anvendelsen af basal stimulation, imidlertid viser studiet sig kun at indeholde 18 patienter, hvoraf 9 plejes med basal stimulation og 9 uden, materialet er således for lille til at der kan konkluderes. Der foreligger et enkelt case studie (Gsodam, Nydahl 2002), der omhandler plejen af en hjerneskadet pige. Der er i studiet lagt vægt på beskrivelsen af casen, og mindre på hvorfor patient forløbet udvikler sig som det gør, og der kan ikke generaliseres ud fra et case studie. Case studier kan anvendes til at bekræfte eller udfordre eksisterende forskning i emnet (Polit 2006), men i dette tilfælde eksisterer der ikke anden forskning, studiet kan holdes op mod.

8 8 Der er endvidere fundet en masteropgave fra Århus universitet, hvor det undersøges, om basal stimulation kan reducere forekomsten af intensivt delir. Materialet i undersøgelsen er for lille til, at der kan konkluderes på resultaterne. (Nørgård Larsen 2005) Den øvrige literatur har alle Nydahl som forfatter eller medforfatter, (Nydahl, Frølich 2004; Nydahl 2003, 2003, 2005). 4.1 PROBLEMFELT Min interesse for basalstimulation udspringer af et ønske om at forstå den begejstring, konceptet ofte omtales med. Samtidig er det svært, umiddelbart at få svar på spørgsmål som, virker det? Og hvorfor? Er særlige dele vigtigere end andre? Hvad skal der til for at man med rimelig troværdighed kan siges at anvende konceptet? Det anvendes forskelligt og er måske dermed usammenligneligt? Der rejser sig også etiske spørgsmål i forhold til berøring af patienten og i forhold til det, at det er sygeplejersken (og familien) der aflæser en bevidstløs patients svar. I Rigshospitalets mål, mission og værdier, angives det som et mål at gå forrest i udvikling og anvendelse af dokumenteret behandling, der fører til det bedste sundhedsfaglige resultat for patienten (www.rh.dk). Er dette basal stimulation? Litteratur søgningen viser, at der kun foreligger meget lidt forskning på området, dog er enkelte aspekter undersøgt ved hjælp af prævidenskabelige metoder (Nydahl, Bartozek 2003). De studier der eksisterer, er med for lille undersøgelses materiale eller i form af case studier. Det syntes derfor nødvendigt med et studie, der søger at afdække mulighederne for forskning af det samlede koncept. Dette kan opnås gennem et litteraturstudie med fokus på muligheden af egentlig forskning, og hvor der forsøges at give en afklaring i forhold til, hvad der skal til for at man kan siges at anvende konceptet. En kvalitativ undersøgelse, hvor sygeplejerskers erfaringer søges nærmere beskrevet, kan også give svar på, eller vise nye problemområder i anvendelsen af basalstimulation. Basalstimulation er proces orienteret og udvikler sig i kontakten mellem patient og sygeplejerske, kvalitative undersøgelser er derfor egnet til at beskrive konceptet og erfaringer med anvendelsen i praksis.

9 9 4.2 FORMÅL: Ved at undersøge den i Danmark tilgængelige litteratur om basal stimulation og undersøge sygeplejerskers erfaringer med konceptet, at afdække muligheder for og relevans af videnskabelige undersøgelser og/eller beskrivelser af erfaringer, der kan skabe evidens for basal stimulation. 5. TEORIRAMME: Der er i øjeblikket ikke enighed om den præcise betydning af evidens. Ofte opfattes begrebet som dækkende for det der kan undersøges og efterprøves. Således finder man denne definition på evidens baseret sygepleje hos Kjærgaard m.fl.: Integration af klinisk erfaring med bedste tilgængelige kliniske evidens fra systematisk forskning ved beslutningstagen om sundheds faglige ydelser til en given patient (Kjærgaard m.fl. 2004). Klinisk randomiserede forsøg anses som en golden standard indenfor denne opfattelse af evidens (Willman, Stoltz 2002). Imidlertid kan megen sygeplejeforskning ikke dækkes ind af så snæver en ramme, ligesom den enkelte patients individuelle ønsker og behov heller ikke kommer i betragtning. Wiklund argumentere, at der, med den ovenfor beskrevne opfattelse af evidens, er en risiko for at sygepleje bliver instrumentel, og evidensbasering af sygeplejen alene bliver en diskussion om metode. Dette kan ikke alene beskrive god sygepleje, og hun tilslutter sig Erikssons opfattelse af evidens som havende en indre og en ydre dimension, hvor den indre dimension refererer til omsorgens substans, som det sande, naturlige, ægte og rigtige, og den ydre dimension refererer til videnskabelig viden (Eriksson m.fl. 2002). Evidens kan rent sprogligt betyde at se, at have åbenbar vished, at tro og at erfare. Sygepleje er evident når omsorgens evidens indbefatter det sande, det skønne og det gode, med andre ord at evidens også indeholder moral, etik, troen og viljen til handling. Det er denne omsorg, der ifølge Eriksson skal gøres evident eller synlig i et sygeplejevidenskabeligt perspektiv (Eriksson 2002). Sygeplejens fire kundskabsmønstre, empirisk viden, etisk viden, æstetisk viden og personlig viden har alle deres egen form for undersøgelses metoder og dermed også deres egen form for evidens (Willman, Stoltz 2002).

10 10 6. AFGRÆNSNING: Jeg har i denne opgave valgt at afgrænse mig til basal stimulation anvendt i forhold til patienter på neuro intensive afsnit. Det var indenfor dette felt at basal stimulation udvikledes til sygeplejen og det er på nogle områder sammenligneligt med funktionshandicappede børn, som basal stimulation oprindeligt blev udviklet til. Desuden har jeg, på grund af manglende sprogkundskaber fravalgt tysksprogede artikler. 7. METODE: 7.1 Litteraturstudie Der foregår en diskussion i sygeplejekredse vedrørende evidensbaseringen af basal stimulation. Jeg har derfor valgt, at lade en nærmere beskrivelse og indholdsanalyse af litteratur materialet om basal stimulation indgå i denne opgave, med henblik på at afdække evidens eller muligheder for at videnskabeligt undersøge, om der kan findes evidens for konceptet. Litteraturen beskrives og analyseres ud fra tre spørgsmål: Er der konsistens i teori, metode og praksis? Er der sammenhæng mellem teorigrundlaget, holdning og praksis? og endelig, kan det efterprøves i dele eller helheder med henblik på at frembringe videnskabelig evidens? 7.2 Kvalitativ interview undersøgelse. Denne litteratur gennemgang suppleres med et kvalitativt studie af sygeplejerskers erfaringer med basal stimulation. Jeg har valgt den kvalitative forskningsmetode, idet kvalitative metoder egner sig til emner, der er dårligt belyst, og hvor den eksisterende viden er lille (Polit 2006). Malterud skriver, at kvalitative metoder egner sig til beskrivelse og analyse af karaktertræk og egenskaber (Malterud 1996). Der eksisterer meget lidt systematisk viden om basal stimulations konceptet, emnet er proces orienteret og udvikler sig i samarbejdet mellem patient og sygeplejerske, der er derfor brug for at forskeren har en åben tilgang til emnet, hvor der ikke er et forventet slutresultat. Den kvalitative metode anvender et emergent (at komme til syne) forskningsdesign, hvor projektet udvikler sig undervejs (Polit 2006).

11 11 Materiale: Der er konkret gennemført kvalitative forskningsinterview med sygeplejersker, der anvender basal stimulation. Forskningsinterviewet er en professionel samtale, der har til formål, at få beskrevet den interviewedes livsverden med det formål at tolke på denne (Kvale 1997). Jeg har interviewet sygeplejersker fra to forskellige neuro intensive afdelinger for at få så mange forskellige informationer som muligt. Der er valgt informanter, der har stor erfaring med basal stimulation og som endvidere har erfaring fra sygepleje, hvor basal stimulation ikke anvendes. Målet er, at få interviews der er informationsrige (Sandelowski 2000). Der blev interviewet 5 sygeplejersker, der opfyldte ovennævnte kriterier. De tre sygeplejersker blev interviewet enkeltvis, mens de to sidste sygeplejersker af praktiske årsager blev interviewet sammen. Jeg har selv gennemført interviewene, idet jeg dels tidligere har gennemført forskningsinterview (i læringsøjemed) og dels er vant til at bruge samtale som værktøj gennem mit arbejde. Kvalifikationer, der fører til et godt interview, der producerer righoldig viden og tilfredsstiller de etiske krav, er bl.a., at intervieweren har omfattende viden om emnet, er strukturerende om emnet, venlig og sensitiv overfor nuancer i samtalen, og styrende i forhold til formålet med interviewet (Kvale 1997). Da vi ikke anvender basalstimulation på den afdeling, jeg selv er ansat på, må jeg interviewe sygeplejersker fra andre afdelinger. Det er en fordel, at det ikke er min egen praksis, jeg undersøger, idet det kan være svært at forholde sig helt åbent til en praksis, man selv er en del af. Idet det neuro intensive arbejdsfelt er snævert i Danmark, er der en lille risiko for, at de opfatter mig som repræsentant for en konkurrerende afdeling, jeg kan forebygge dette ved at være tydelig i informationen om formålet med projektet. Jeg har ikke selv anvendt basal stimulation i praksis, og håber dette kan medvirke til, at interviewet afspejler min nysgerrighed frem for fordomme og egne erfaringer. Jeg har anvendt en åben interview guide, der skal sikre at alle områder berøres i samtalen. Interviewerens opgave er, at opmuntre informanten til at tale frit om alle områderne (Polit 2006). Interviewene optages på bånd og transskriberes. Da transskribtion indebære vurderinger og beslutninger (Kvale 1997), har jeg selv udført dette. Dettte løser også evt. uklarheder i forbindelse med aflytning af optagelsen, idet transskribøren selv var tilstede ved interviewet.

12 12 Analyse. I projektet anvendes kvalitativ deskription som metode, metoden anvendes når målet med undersøgelsen er at få en omfattende beskrivelse af begivenheden (Sandelowski 2000). Interviews transkriberes selektivt, det vil sige, at der transkriberes det materiale der indeholder information, meninger og vurderinger af emnet. Transkribtionen holdes op mod de båndede interviews for at sikre at indholdet stemmer overens. Analysen af det transkriberede materiale begynder med flere gennemlæsninger, herved begynder man at få en ide om de vigtige elementer i materialet, disse kan anvendes som en første kodning, der igen holdes op mod materialet. Sandelowski siger at kodningen i kvalitative analyser må ændres og tilpasses gennem analysen, denne analyseform kaldes template. Jeg udviklede en kategoriguide efter de første gennem læsninger af materialet, denne skal hjælpe til at sortere data, og guiden må herefter konstant revideres efterhånden, som analysen skrider frem (Polit 2000). Min kategoriguide blev udviklet, efter det der fremstod som vigtigt og fyldte mest i materialet. Notes skrivning anvendes undervejs for at huske ideer og indfald, der kan hjælpe til at ændre og tilpasse kategoriguiden. Der findes selv i lange interviews ofte kun enkelte story-lines, disse bør skrives ned og anvendes i præsentationen af materialet (Sandelowski 1995). Etik og troværdighed. Idet projektet kan indeholde personfølsomme data, både om de sygeplejersker der interviewes, og fra patienthistorier de vælger at fortælle om, er der søgt og opnået tilladelse fra DATA tilsynet i forhold til opbevaring af data fra interviews under projektets udførelse. Personer anonymiseres i præsentationen af undersøgelsen. Troværdighed i denne kvalitative undersøgelse søges ved, at tydeliggøre beslutningsprocesser i projektet og alle dets faser, således at det bliver muligt for udenforstående at evaluerer projektet og drage egne konklusioner (Polit 2006). Troværdighed søges også gennem, at præsentere foreløbige fund undervejs i analysen for enkelte interview personer, for at sikre, at fundene stemmer overens med virkeligheden. Desuden øges troværdigheden, hvis det er en del af en større undersøgelse, hvor andre projekter kan bekræfte og supplere resultaterne. Dette projekt kan lede til andre undersøgelser, hvor resultaterne efterprøves.

13 13 Resultaterne af litteratur analysen og af den kvalitative analyse diskuteres i forhold til evidensbegrebet. 8. BASAL STIMULATIONS KONCEPTET. 8.1 Teorifremstilling Basal stimulation har sit udspring i et koncept udviklet til handicappede børn af, nu professor i pædagogik, Andreas Frølich, der fokuseres på det barnet kan i stedet for at fokusere på handicappet, sanser stimuleres, der ellers udvikles og stimuleres i fostertilværelsen. Ordet basal henfører således oprindeligt til basale sanser der er til stede i foster livet. Konceptet overføres til sygeplejen af Andreas Frølich og Cristel Bienstein i 1980 erne. Basal stimulation har et holistisk menneskesyn og et holistisk syn på sygepleje: det er et særligt syn på sygeplejen, som danner grundlag for basal stimulation (s.14 Nydahl 2004). Mennesket betragtes som unikt med egne ønsker og behov, patienten er en ligeværdig partner og sygeplejen bliver dermed et tilbud som patienten kan tage imod eller afslå. I basal stimulation beskæftiger man sig særligt med nogle basale sanser: Den somatiske sans, som giver os oplysninger om overflade og dybdesensibilitet, temperatur og kroppens stilling, bevægelse og kraft. Dette sidste kaldes propioception, stimuli af denne sans spiller en rolle ved den neurale organisation og stabilisering. Den er tæt knyttet til den visuelle sansning. Den somatiske sans har betydning for vores krops og selvbevidsthed. Den vestibulære sans, som bruges til at styre balance og position i rummet, og dermed rum retnings fornemmelsen. Denne sans er tæt forbunden med de nerver der styrer øjenmuskulaturen. Den vibratoriske sans, som bruges til at få fornemmelse af kropsdybde og omfang. Sansen er også med til at regulere muskeltonus. Rytmen i vibrationer gør det muligt at lytte ind i os selv (Nydahl 2000,s23). Den olfactoriske sans, som er smag og lugt. Mundens område er endvidere meget sensitivt og oral stimulation ses som en mulighed til at vække patienter, idet man kan se graden af vågenhed i tunge og mund bevægelser. Den auditive sans, høresansen, som bevares under søvn. Lyde kan opfattes forskelligt, heraf udledes at auditive stimuli skal gives entydigt.

14 14 Den taktil-haptiske sans, som er føle-og gribesansen. Med denne sans kan man aktivt identificere og differentiere ting og dermed forstå omverdenen. Den visuelle sansning, synet. Viden om udviklingen af denne sans hos børn kan anvendes til at vælge visuelle tilbud til patienter med nedsat sanse evne. Det er gennem sansning at mennesket finder sin identitet og skelner mellem du og det, det er også gennem sansning, vi lære at bevæge os og kommunikere, alle områderne påvirker hinanden. Basal stimulation har en del af disse grundideer fra udviklingspsykologien og fra fysiologi vedrørende, hvordan sanseimpulser modtages og bearbejdes. Man kan fremme neural sammenkædning, ved at tilbyde sanseoplevelser, der støtter fysisk og psykisk identitet, ligesom sansning og bevægelighed kan udvikles gennem aktivitet. De fleste intensive patienter oplever forstyrrelser i sansningen. Det vises i bogen Basal stimulation nye veje i sygepleje til alvorligt syge mennesker, hvordan man efter at ligge stille i 30 minutter, mister fornemmelsen for kroppens konturer og i særlig grad fornemmelsen for ekstremiteterne. Der anvendes et begreb, der hedder habituation, tilpasning. Hos sansedepriverede bruges ordet degenererende habituation, som giver orienterings forstyrrelser og kan medføre identitetskrise, fejl fortolkning af stimuli og kommunikationsforstyrrelser. I basal stimulation opfattes bevidstløshed, som fravær af en bestemt funktionel bevidsthed, den funktionelle bevidsthed der kan registreres ved scoring systemer, der fordre aktiv reaktion, f.eks. ved at afværge smerte med håndbevægelse. I basal stimulation har man den holdning, at bevidstløse patienter stadig kan opleve. Coma og apalisk syndrom opfattes som overlevelses strategier. Mennesket kan have forskellige bevidsthedsniveauer og tilsvarende sanse og udtryks muligheder. Der lægges stor vægt på kommunikation. Nydahl og Bartozek refererer et kvalitativt studie af Hupcey fra 2000, og udleder at et basalt behov hos intensiv patienter er at føle sikkerhed, en følelse som blandt andet påvirkes af de pårørende, intensivteamet og patientens egen følelse af tillid og kontrol. Dette sammenholdes med Frølichs positive syn på handicap, at se på hvad de kan og gør selv. Overført til sygeplejen ses der hermed på patientens udtryksmuligheder, bevægelser, fagter, øjenbevægelser og sprog, men også vegetative kropssignaler, som blodtryk, puls og respiration. Patienter kan genvinde autonomi, altså kontrol og udvikle tillid gennem relationer, og relationen sygeplejerske/patient udvikles ved at sygeplejersken ser patientens udtryk og signaler, reagerer på

15 15 disse og støtter patienten i det han ønsker. Pleje gives som tilbud og på en måde som er meningsfuld for patienten. Ud fra egne erfaringer, litteratur om intensive patienter og den samlede viden fra Frølihcs arbejde, har man i Basal stimulation opstillet nogle centrale mål: - At bevare liv og opleve udvikling. - At mærke sit eget liv. - At opleve sikkerhed og opbygge tillid. - At udvikle sin egen rytme. - At opleve den ydre verden. - At tage kontakt og skabe et møde. - At give mening og betydning - At forme sit liv. - At opleve autonomi og ansvar. Disse centrale mål søges nået gennem at stimulere patientens sanser, og gøre det på en måde, hvor patientens autonomi, tillid og oplevelse af meningsfuldhed fremmes. Der beskrives mange aktiviteter i basal stimulation, fra anamnesen, til daglige aktiviteter, som vask og lejring, til direkte basalt stimulerende tilbud, som vibration og mundstimulering. Anamnesen er vigtig, når der skal tages hensyn til patientens vaner, ressourcer og personlighed. Sigtet er at vække genkendelse og kropslige erfaringer hos patienten. De daglige aktiviteter, udføres alle med sigte på de centrale mål, og man forsøger at stimulere sanser, der er relevante for netop denne patient. Således kan f.eks. lejring formidle sikkerhed og tillid, der beskrives hvordan lejring kan være afgrænsende, så patienten får mulighed for at føle sin krop, man kan også tage luften ud af madrassen, så patienten ligger på et hårdt underlag, her må man dog gå på kompromis, således at der tages hensyn til risikoen for tryksår. Også de øvrige centrale mål beskrives i forhold til lejring, f.eks. at tage kontakt, her placeres patienten, så han kan se sig omkring; og at forme sit liv, her foreslås patientens eget sengetøj eller andre personlige ejendele. Sengebad kan foregå opkvikkende eller beroligende, som både henføre til vaskemetoden og hvor mange sanser der stimuleres og henføre til hvor aktiv patienten kan være, at han f.eks. guides. På samme måde gives der forslag til hvordan andre daglige aktiviteter kan fremme de centrale mål. I de mere direkte sanse stimulerende tilbud foreslås blandt andet vestibulær stimulation, man kan f.eks. forberede mobilisering ved forinden at bevæge patientens hoved mellem hænderne fra side til

16 16 side. Et andet eksempel er vibratorisk stimulering, hvor der kan vibreres dels med et vibrations apparat, dels med f.eks. barbermaskiner eller elektriske tandbørster. Opmærksomheden henledes her, som andre steder på at patienten kan misforstå en barbermaskine placeret på benet. Man er således igennem materialet opmærksom på patientens nedsatte sanseevne og at signaler skal gives entydigt. Der omtales også åndedræts stimulation, som er en slags massage form. Det er et bærende element i basal stimulation, at lære gennem kroppen. Dette gælder også når sygeplejersker skal lære om basal stimulation, hvorfor praksis eksempler, hvor deltagere er patienter anvendes i uddannelse i konceptet. 8.2 Analyse af teori: Jeg har valgt, at analysere teorimaterialet ud fra tre spørgsmål: Er der konsistens i teori, metode og praksis? Er der sammenhæng mellem teorigrundlaget, holdning og praksis? og endelig, kan det efterprøves i dele eller helheder med henblik på at frembringe videnskabelig evidens? Konsistensen ser ud til at fastholdes igennem materialet. Metoder, der anvendes, sigter mod at stimulere de i teorigrundlaget nævnte sanser, og man er meget stringent med at fastholde og beskrive de centrale mål i forhold til de enkelte aktiviteter. I praksis må man dog indimellem gå på kompromis i forhold til patientens sikkerhed, som f.eks. at forebygge tryksår. Når sammenhængen skal vurderes, springer det i øjnene at store dele af basal stimulations teoretiske fundament bygger på viden om foster- og spædbarnsudvikling, det er ikke givet, at fundamentet holder på voksne intensivt syge patienter. Dette spørgsmål forholder man sig ikke til i den litteratur der er gennemgået og sammenhængen underbygges derfor heller ikke. Litteraturen fremstiller værdi grundlaget, holdningen til patienten og det holistiske menneskesyn meget konsekvent, i praksis kan dette dog ikke altid gennemføres, da man må tage hensyn til forebyggelse og behandling, dette erkendes i litteraturen, og man lægger vægt på at man i praksis også må anvende faglig viden. Man mangler, at litteraturen forholder sig til magtforholdet mellem patient og sygeplejerske, risikoen for at fejlfortolke patientens signaler, og dermed ikke følge den enkelte patients ønsker og behov.

17 17 Kan det efterprøves? Det syntes svært direkte at måle effekten af et så nuanceret koncept, hvor det individuelle både hos patienten og sygeplejersken har stor vægt. Derimod syntes det oplagt at efterprøve de enkelte stimulations metoder, virker de? Syntes patienten om det? Især de mere specielle metoder, som vibration og åndedræts stimulering, men også om en opkvikkende vask, rent faktisk har en opkvikkende virkning på de fleste patienter der modtager den. 9. INTERVIEWUNDERSØGELSEN. 9.1 Fund: De sygeplejersker der blev interviewet havde generelt en positiv holdning til basal stimulation. Der er identificeret fire temaer, som både fremstår vigtige og dækkende for materialet. De fire temaer er kommunikation, kreativitet, troen på patientens muligheder og et holistisk menneskesyn. Temaerne påvirker hinanden, således kommer det holistiske menneskesyn ofte til udtryk i kommunikationen og troen på patientens muligheder, kommunikationen anvendes når der skal vælges kreative tilbud til patienten og kreativiteten forsvares blandt andet gennem en tro på patientens muligheder. Tema kommunikation. Kommunikation fremstår i materialet som meget essentielt i basal stimulation. Der tales om kommunikation på mange niveauer i forhold til patienten, men også kommunikationen og dokumentationen blandt personalet vedrørende patienterne forbedres. Kommunikation gennem kropssignaler fremhæves som noget særligt. En sygeplejerske fortæller om, at få en patient til at falde til ro ved at kommunikerer gennem hans vejr trækning, regulere den ved at bevæge underarmen op og ned og nynne til: det var fed, at registrere, at jeg kunne nå patienten på det her niveau, Alle nævner ICP som en vigtig parameter i neuro intensiv sygepleje, jeg oplever også patienter, der har ligget med for højt ICP, og hvor ICP faktisk falder i forbindelse med berøring, så der er jeg i hvert faldblevet mere nuanceret i min tilgang. Om en anden patient, man ikke tidligere havde haft kontakt med, og hvor man anvendte initial berøring, siger en anden sygeplejersker: til sidst den pågældende dag kiggede hun hen på os når vi rørte ved hende og sagde hendes navn.

18 18 Neuro intensive patienter er ofte bevidstløse eller bevidstheds svækkede, og basalstimulation øger bevidstheden om kommunikation og fortæller desuden, at det er muligt at kommunikere med bevidstløse. At kommunikere med kroppen tillægges den betydning at patienterne føler sig hørt og mærker sygeplejerskens interesse for dem. Dette har både en værdi i sig selv og angives desuden at vække patientens lyst til at reagere. For sygeplejersken betyder det, at hun får en tilbagemelding, på den pleje hun yder....giver mig et billede af, om den sygepleje jeg yder er tilfredstillende for patienten jeg er blevet opmærksom på, at patienten faktisk godt kan fortælle mig noget om det jeg gør. Der er blandt de interviewede en generel accept af, at bevidstløse kan udtrykke sig gennem kroppen. En patient der ligger svedende med højt blodtryk, kan bringes til ro gennem nærvær og information, og en patient der ligger anspændt, spastisk, med højt blodtryk og puls forsøges fortolket som: Det kunne være han var utryg og bange ikke viste hvad der skete, og hvad han lavede i det her rum, Her undersøger sygeplejersken nogle følelses og kognitive årsager til patientens tilstand frem for nogle fysiologiske årsager. Det fremhæves dog, at der må være tale om en samlet vurdering af patienten, hvor også fysiologiske tegn på f.eks. smerte inddrages: Jeg vil kalde det en faglig vurdering, hvor jeg sammenholder hele patienten og hele situationen. Patienter på vej ud af coma er ofte forvirrede aggressive og med forskellige kognitive og fysiologiske deficit, kommunikationen med disse patienter beskrives også i materialet: Vi er blevet bedre til.. altså prøve at skabe os en forståelse af, hvad de tænker, og hvad der sker inde i hovedet på dem, ud fra det de kommunikere ud eller viser os, dette tilskrives dog ikke alene basal stimulation, og der er de senere år sket et generelt holdningsskift på intensiv afdelinger i forhold til at forsøge at forstå årsager til patienters forvirring og eventuelle aggressive adfærd. Når der tales om at patienten signalere med kroppen, lyde eller fagter, må der nødvendigvis finde en tolkning sted hos sygeplejersken i forhold til, hvordan hun forstår og dermed vælger at svare og reagere på patientens udtryk. Der må her være en risiko for fejlfortolkning. Da håber jeg jo på, at man kan tolke og se, hvad patienten fortæller en, så det ikke bliver uetisk, At kunne tolke patientens signaler så korrekt som muligt sætter krav til sygeplejersken både fagligt og personligt:

19 19 at det er et tilbud man hele tiden skal forholde sig til om bliver modtaget, kræver megen vågenhed og man skal bruge sig selv meget i forhold til patienten, det handler om at sygeplejersken er meget mere nærværende, og det er der nogle der ikke kan. Det fremhæves, at man i arbejdet med basal stimulation bliver bedre til at dokumentere sygeplejen idet det er vigtigt at få viderebragt hvilke tiltag, der har virket hos netop denne patient, og hvordan patienten reagere. Hermed bliver den enkelte sygeplejerskes tolkning af patientens signaler åbne for kollegers bedømmelse, dette må til en vis grad forbygge at den sygepleje, tolkningen af patienternes signaler medføre, bliver rent subjektivt valgt. Sygeplejen i basal stimulation gives som tilbud, patienten kan afslå, dette syntes dog ikke altid at være en reel mulighed. Tankegangen i konceptet er at patienten skal have tillid til at sygeplejersken hjælper ham med aktiviteten. Flere forklarer, hvordan man tidligere har fysisk fastholdt patienter i situationer, hvor man nu giver patienten mulighed for, f.eks. i forbindelse med sugning, at skubbe sygeplejersken væk. Så siger vi, jeg er nød til at suge igen, det må de selvfølgelig acceptere, men det gør de så også, patienten får en oplevelse, af at vi i hvert fald prøver at give dem en mulighed for at melde fra. Tema kreativitet. Når interview personerne beskriver aktiviteter og patientforløb, hvor man har anvendt basal stimulation, beskrives der en sygepleje, hvor man prøver forskellige tiltag og forskellige måder at udøve tiltag på. Der anvendes kreativitet både i tankegang og i de aktiviteter der tilbydes. Ordet bruges direkte: Jeg bliver mere kreativ, når der bliver sat krav til mig om, at når jeg skal yde patienten det bedste, så bliver jeg også nød til at finde andre måder at gøre det på, jeg bliver nød til at tænke andre måder. Kreativitet, det at prøve mange forskellige tiltag, kommer til udtryk når konkrete patient situationer beskrives, f.eks. om et sengebad: at man får dem ordentligt op at sidde, så de kan se at patienten får mulighed for, at dufte til sin egen sæbe, hvis de har eget tøj, at de dufter til det.. at lægge patientens arm ned i vandfadet så de fornemmer vandet.., men især i situationer, hvor det først valgte tiltag ikke har den ønskede effekt: Jeg prøvede hele dagen med forskellige tiltag af en elller anden art, men der var ikke noget af det der fungerede.

20 20 Kreativitet kommer også til udtryk i tankegang og i måden at tale om sygepleje på blandt personalet: Hvis jeg nu havde vasket hende på ryggen, vendt hende om og så vasket hende foran der var mange måder jeg kunne have gjort det anderledes, er der nogle af jer andre der har nogle gode forslag til hvad man kan gøre for at komme ind til den her patient?. Kreativitet opfattes af sygeplejerskerne som noget positivt, der giver dem arbejdsglæde, i modsætning til den bestemte måde, man f.eks. har lært i sin uddannelse at vaske patienter på, eller det fokus der er på objektive målinger i arbejdet med intensive patienter. Sygeplejersken får lov til at bruge alle ideer og færdigheder, og begrænses kun af om patienten acceptere det. Det er en meget selvstændig arbejdsform, hvor sygeplejersken alene vælger sine tiltag. Flere angiver, at man ikke kan gøre noget forkert, så længe man ser om patienten acceptere det. Alligevel beskrives der i materialet situationer, hvor sygeplejersker ikke ser patientens signaler og fortsætter sin valgte aktivitet, det forstås af de interviewede som, at disse sygeplejersker mangler oplæring og støtte i basal stimulations konceptet og i at se patienternes signaler. Det ser således ud til, at det kræver både viden og erfaring at kunne være kreativ på en måde, der er til gavn for patienten. Én udtrykker det således: jo mere erfaring, jo mere kreativ kan du være. En anden årsag til, at den kreative arbejdsform beskrives positiv kan være at sygeplejersken kan handle på det åbenlyse, når hun ikke er tvunget til at følge en bestemt rehabiliterende metode. Visse metoder kræver f.eks. at patienten skal lejres på en helt bestemt måde, men nogle patienter vil ikke ligge på den måde, men vender eller skubber sig til en anden stilling. Tema at tro på patientens muligheder. Troen på, at alle patienter har mulighed for udvikling og kommunikation, fremstår i materialet som meget vigtigt. Neuro intensive patienter er svært syge, og mange overlever ikke trods stor indsats fra personalets side, det er derfor en meget betydende del af konceptet at alle patienter opfattes som havende et potentiale og være tilstede som personer. En sygeplejerske udtrykker det således:..man er nød til at have en tilgang til den her gruppe patienter, at de har et potentiale, ellers er der simpelthen ikke nogen mening med halvdelen af det.

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C.

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C. SIDE 1 AF 5 8000 AARHUS C. RESILIO TRAINER - 100 timers instruktør-uddannelse for professionelle, der arbejder med sundhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø MÅLGRUPPE HR-konsulenter, HR-partnere, arbejdsmiljøkonsulenter,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere