Basal stimulation set i et evidens perspektiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Basal stimulation set i et evidens perspektiv."

Transkript

1 1 MASTERUDDANNELSE I KLINISK SYGEPLEJE Navn: Kirsten Erck Studienr.: Modul nr.: Modul 4 Måned og år: Maj 2007 Vejleder: Kirsten Lomborg Typeenheder: Basal stimulation set i et evidens perspektiv. Afdelingen for sygeplejevidenskab Aarhus universitet Høegh-Guldbergs Gade 6A Bygning Århus C

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning s.2 2. Baggrund..s.2 3. Litteratursøgning. 3.1 Litteratursøgning s Litteratur gennemgang s Problemfelt s Formål s.7 5. Teoriramme s.7 6. Afgrænsning.s.8 7. Metode.s.8 8. Basal stimulationskonceptet 8.1 Teorifremstilling s Analyse.s Interviewundersøgelsen 9.1 Fund s Diskussion..s Metodekritik s Konklusion.s Perspektivering s.25 BILAG I: INTERVIEW GUIDE

3 3 RESUMÉ: Titel: Basal stimulation set i et evidens perspektiv. Basal stimulation er et pleje koncept, der har bredt sig på intensive afdelinger i Danmark de senere år. Formålet med denne undersøgelse er derfor at undersøge muligheden for, og relevansen af en egentlig evidensbasering af konceptet. Emnet afgrænses til basal stimulation som den anvendes på neuro intensive afsnit. Formålet belyses gennem et litteratur studie og ved hjælp af en interview undersøgelse blandt sygeplejersker, der anvender basal stimulation i deres praksis. Der konkluderes, at basal stimulation som en helhed ikke kan evidens baseres som konceptet anvendes i dag, idet konceptet ikke anvendes i fuldt omfang. Basal stimulation indeholder flere kundskabs dimensioner, disse kan med fordel evidens baseres enkeltvis. Dette kunne medføre, at dele af basal stimulations konceptet får videnskabelig evidens mens andre dele integreres i intensiv sygepleje praksis. SUMMARY: Title: Basic stimulation seen in a perspective of evidence. Basic stimulation is a care concept, that has spread in intensive care units in Denmark during the last years. The aim of this study is thus, to investigate the possibilities for, and the relevans of a proper evidence base of the concept. The subject is limited to basic stimulation as it is practised in neuro intensive care units. The aim is investigated through a literature study and through an interview study with nurses, who uses basic stimulation in nursing practise. It is concluded, that basic stimulation, as a whole, can not be evidence based as the concept is used today, as it is not used in full. Basic stimulation contains multiple dimensions of knowledge, these can profitably be evidence based separately. This could induce that parts of the basic stimulation concept gains scientific evidence, while other parts can be integrated in intensive care nursing practise.

4 4 1. INDLEDNING: Basal stimulation, som plejekoncept, har de senere år bredt sig på intensive og især neurointensive afdelinger i Danmark. Sygeplejerskens arbejde med neurointensive patienter kan til tider opleves som, at vente på om det går godt eller det går galt, og i ventetiden forsøge at minimere sekundære skader og støtte vitale funktioner, her forstået som ilt til hjernen og andre vitale organer. Der er ofte tale om pludselig opstået sygdom, og derfor ses også ofte voldsomme krisereaktioner hos de pårørende. Der foreligger meget sparsom systematisk indsamlet viden om konceptet, denne opgave er derfor en undersøgelse af mulighederne for at undersøge og evidensbasere metoden. Et litteratur studie og en interview undersøgelse blandt erfarne sygeplejersker, der arbejder med metoden, anvendes til at give større indsigt i metoden og afdække muligheder for egentlige videnskabelige undersøgelser eller evidensbasering gennem beskrivelse og synliggørelse af best practise. I projektet interviewes sygeplejersker, der arbejder med basal stimulation, interviews analyseres deskriptivt og sammenstilles med litteraturen. Projektet forventes at få betydning for sygeplejen til bevidstløse patienter og for anvendelse og/eller yderligere spredning af basal stimulation i Danmark. 2. BAGGRUND: Basal stimulation blev udviklet i Tyskland i slutningen af 70 erne af Andreas Frølich, der som professor i special pædagogik arbejdede med handicappede børn. Metoden blev videre udviklet til sygeplejen af Christel Bienstein i samarbejde med Andreas Frølich. Bienstein anvendte konceptet til comatøse og apalliske (det vil sige i en vegetativ tilstand,) patienter med gode resultater (Nydahl, 2002). Ifølge Nydahl finder konceptet anvendelse til patienter med forstyrrelser i opfattelsen, sansningen af omverdenen, forstyrrelser i bevægelse og forstyrrelser i kommunikationen. ( Nydahl, 2002). De centrale ideer i basal stimulation er, at mennesket opfattes som unikt og altid villig til at lære og tilpasse sig, dermed bliver opgaven for plejepersonalet, at finde en kommunikationsform, der er tilpasset netop denne patient. Mennesket opfattes som autonomt og ligeværdigt, med individuelle ønsker og behov. Det har social og kommunikativ kompetence, også som bevidstløs, derfor bliver sygeplejen et tilbud, hvor der

5 5 tages udgangspunkt i patientens ønsker og signaler. Der kompenseres for bevidsthedsforstyrrelser ved at give tilbuddet om pleje i klare og tydelige signaler og afvente patientens respons. Plejen bliver patient styret og proces orienteret. ( Nydahl, 2004) Berøring anses for et vigtigt kommunikationsmiddel og kan være en måde, hvormed det er muligt, at kommunikere med bevidstløse patienter. Kroppen repræsenterer kontakten til omverdenen, og der kan kommunikeres gennem kroppen, patientens kropsopfattelse bliver dermed vigtig for kommunikation. I basal stimulation opfattes bevægelse og selvopfattelse/ selv bevidsthed som særdeles vigtigt, for at livet kan udfolde sig. I den praktiske udførelse af sygeplejen er der tale om en vifte af tilbud, der sigter mod stimulation af sanser (Nydahl, Bartoszek 2005). Gennem personlige kontakt med de neuro intesive afdelinger i Danmark ved jeg, at basal stimulation de senere år er indført på tre ud af de 5 neuro-intensive afdelinger der findes. Konceptet anvendes også i et ukendt omfang på flere alment intensive afdelinger, og der er for nyligt foretaget en endnu ikke publiceret undersøgelse af UCSF, der skal afdække omfanget af anvendelsen. Der er i Danmark undervist i metoden af den tyske sygeplejerske, praksisvejleder og leder af uddannelsen til praksisvejleder i basal stimulation i Essen, Kiel, Peter Nydahl. Konceptet har været præsenteret på flere konferencer for neuro sygeplejersker, og fagligt sammenslutning for neurosygeplejersker holdt en dag med Peter Nydahl i forbindelse med den danske udgivelse af bogen Basal stimulation, nye veje i sygeplejen til alvorligt syge patienter (Nydahl, Bartoszek 2005). Mødet var velbesøgt, og både ved dette og ved konferencer bliver basal stimulation omtalt og diskuteret. Der er nogen diskussion om evidensen for basal stimulation, Bente Hoeck skriver i sit forord til bogen Basal stimulation, nye veje.., at der efter hendes mening er tale om evidens, idet konceptet er teoretisk funderet, velafprøvet og fundet anvendeligt, Nydahl skriver derimod selv senere i bogen, at der indtil nu kun foreligger enkelte prævidenskabelige undersøgelser af konceptet. Det, at konceptet er udviklet i Tyskland, kan have en betydning for opfattelsen af basal stimulation indenfor neuro intensiv sygepleje. Tyskland har i en årrække, også før basal stimulation udvikles, været førende indenfor neuro rehabilitering, basal stimulation bliver derfor i daglig tale indimellem opfattet som værende årsag til gode rehabilitering resultater. Der er, med mit personlige kendskab til området, imidlertid ingen af de to neuro-rehabiliterings centre i Danmark der anvender basal stimulation.

6 6 3. LITTERATURSØGNING: 3.1 Litteratursøgning. Litteratur søgning foretages for at afdække eksisterende viden på området, manglende viden og hjælpe til at udvikle et forskningsdesign(polit 2006). Da der ikke eksisterer så meget materiale om basal stimulation, er det vigtigt at søge i så mange databaser som muligt (Egerod m.fl 2000). Der er derfor søgt i CINAHL, som er en sygeplejedatabase, der primært omfatter sygeplejeartikler; MEDLINE, der er den mest omfattende medicinske/sygepleje database; SWEMED som er en svensk database, der omfatter nordiske sygeplejeartikler; og PSYCH-INFO, idet rehabilitering af bevidstløse også omfatter neuro psykologi. Desuden er der søgt på bibliotek.dk og på internettet på søgeordet basal stimulation, for at afdække baggrundsstof og evt. ikke publiceret materiale. For at få overblik over alt den eksisterende litteratur, søges først på alle sprog med søgeordene basal stimulation og det engelske basic stimulation. Det er herefter nødvendigt i medline at begrænse søgningen, idet basic stimulation som ord anvendes i en del medicinsk forskning. Søgning i medline afgrænses således, at der søges på basic stimulation and nursing, desuden fravælges tysk sprogede artikler uden engelsk abstract, på grund af mine manglende tyskkunsskaber. Søgeord CINAHL MEDLINE SWEMED PSYCH- BIBLIOTEK.dk INFO Basal 3 21 stimulation Basic stimulation Basic stimulation and nursing 1 Søgning i, CINAHL gav 6 hits heraf 1 på tysk og 1 på fransk, MEDLINE gav 87 hits heraf kun 1 relevant artikel som ikke var en tysksproget artikel uden engelsk abstract, SWEMED gav 3

7 7 relevante hits, PSYCH-INFO gav 1 hit som omhandlede musikterapi og basal stimulation og BIBLIOTEK.dk gav 21 hits heraf 15 relevante. Der var sammenfald af hits fra alle databaser med BIBLIOTEK.dk. Der blev også søgt på enkelte forfatternavne, som angives at have udført empiriske undersøgelser om basal stimulation; således Bienstein, Lauxtermann og Lehmann, det er ikke muligt at genfinde de denne litteratur i de ovenfor nævnte databaser. Endelig blev der søgt på relaterede artikler i MEDLINE uden at dette tilførte yderligere specifik viden om basal stimulation. 3.2 Litteratur gennemgang. Litteraturen om basal stimulation omfatter hovedsagligt artikler udgivet i Klinisk sygepleje. Desuden udkom bogen Basal stimulation: nye veje i sygepleje til alvorligt syge patienter (Nydahl 2005) i dansk oversættelse i Bogen er en omfattende gennemgang af konceptet både i praksis og den tilgrundliggende teori. Bogen anvender mange eksempler fra praksis til at illustrere effekten og forklare konceptet. I min søgning af litteratur om basal stimulation begrænses jeg af, at originallitteraturen kun foreligger på tysk, og artikler og bogens reference liste hovedsagligt består af tyske tekster. I øvrigt refereres en del til egne tekster, det vil sige at Nydahl f.eks. referer til Nydahl. Jeg har forsøgt at forfølge enkelte forfatter navne, der står angivet med studier i basal stimulation, specielt Bienstein, som angives at have foretaget undersøgelser om effekten af enkelte elementer i basal stimulation, og Lauxtermann, som har foretaget et studie vedr. forkortet indlæggelsestid hos intensivpatienter, der plejes ud fra konceptet. Disse undersøgelser findes ikke ved at søge i de udvalgte, ovenfor nævnte databaser. Lauxtermanns undersøgelse af indlæggelsestid refereres i bogen Basal stimulation: nye veje. Der konkluderes i studiet at indlæggelses tiden nedsættes ved anvendelsen af basal stimulation, imidlertid viser studiet sig kun at indeholde 18 patienter, hvoraf 9 plejes med basal stimulation og 9 uden, materialet er således for lille til at der kan konkluderes. Der foreligger et enkelt case studie (Gsodam, Nydahl 2002), der omhandler plejen af en hjerneskadet pige. Der er i studiet lagt vægt på beskrivelsen af casen, og mindre på hvorfor patient forløbet udvikler sig som det gør, og der kan ikke generaliseres ud fra et case studie. Case studier kan anvendes til at bekræfte eller udfordre eksisterende forskning i emnet (Polit 2006), men i dette tilfælde eksisterer der ikke anden forskning, studiet kan holdes op mod.

8 8 Der er endvidere fundet en masteropgave fra Århus universitet, hvor det undersøges, om basal stimulation kan reducere forekomsten af intensivt delir. Materialet i undersøgelsen er for lille til, at der kan konkluderes på resultaterne. (Nørgård Larsen 2005) Den øvrige literatur har alle Nydahl som forfatter eller medforfatter, (Nydahl, Frølich 2004; Nydahl 2003, 2003, 2005). 4.1 PROBLEMFELT Min interesse for basalstimulation udspringer af et ønske om at forstå den begejstring, konceptet ofte omtales med. Samtidig er det svært, umiddelbart at få svar på spørgsmål som, virker det? Og hvorfor? Er særlige dele vigtigere end andre? Hvad skal der til for at man med rimelig troværdighed kan siges at anvende konceptet? Det anvendes forskelligt og er måske dermed usammenligneligt? Der rejser sig også etiske spørgsmål i forhold til berøring af patienten og i forhold til det, at det er sygeplejersken (og familien) der aflæser en bevidstløs patients svar. I Rigshospitalets mål, mission og værdier, angives det som et mål at gå forrest i udvikling og anvendelse af dokumenteret behandling, der fører til det bedste sundhedsfaglige resultat for patienten (www.rh.dk). Er dette basal stimulation? Litteratur søgningen viser, at der kun foreligger meget lidt forskning på området, dog er enkelte aspekter undersøgt ved hjælp af prævidenskabelige metoder (Nydahl, Bartozek 2003). De studier der eksisterer, er med for lille undersøgelses materiale eller i form af case studier. Det syntes derfor nødvendigt med et studie, der søger at afdække mulighederne for forskning af det samlede koncept. Dette kan opnås gennem et litteraturstudie med fokus på muligheden af egentlig forskning, og hvor der forsøges at give en afklaring i forhold til, hvad der skal til for at man kan siges at anvende konceptet. En kvalitativ undersøgelse, hvor sygeplejerskers erfaringer søges nærmere beskrevet, kan også give svar på, eller vise nye problemområder i anvendelsen af basalstimulation. Basalstimulation er proces orienteret og udvikler sig i kontakten mellem patient og sygeplejerske, kvalitative undersøgelser er derfor egnet til at beskrive konceptet og erfaringer med anvendelsen i praksis.

9 9 4.2 FORMÅL: Ved at undersøge den i Danmark tilgængelige litteratur om basal stimulation og undersøge sygeplejerskers erfaringer med konceptet, at afdække muligheder for og relevans af videnskabelige undersøgelser og/eller beskrivelser af erfaringer, der kan skabe evidens for basal stimulation. 5. TEORIRAMME: Der er i øjeblikket ikke enighed om den præcise betydning af evidens. Ofte opfattes begrebet som dækkende for det der kan undersøges og efterprøves. Således finder man denne definition på evidens baseret sygepleje hos Kjærgaard m.fl.: Integration af klinisk erfaring med bedste tilgængelige kliniske evidens fra systematisk forskning ved beslutningstagen om sundheds faglige ydelser til en given patient (Kjærgaard m.fl. 2004). Klinisk randomiserede forsøg anses som en golden standard indenfor denne opfattelse af evidens (Willman, Stoltz 2002). Imidlertid kan megen sygeplejeforskning ikke dækkes ind af så snæver en ramme, ligesom den enkelte patients individuelle ønsker og behov heller ikke kommer i betragtning. Wiklund argumentere, at der, med den ovenfor beskrevne opfattelse af evidens, er en risiko for at sygepleje bliver instrumentel, og evidensbasering af sygeplejen alene bliver en diskussion om metode. Dette kan ikke alene beskrive god sygepleje, og hun tilslutter sig Erikssons opfattelse af evidens som havende en indre og en ydre dimension, hvor den indre dimension refererer til omsorgens substans, som det sande, naturlige, ægte og rigtige, og den ydre dimension refererer til videnskabelig viden (Eriksson m.fl. 2002). Evidens kan rent sprogligt betyde at se, at have åbenbar vished, at tro og at erfare. Sygepleje er evident når omsorgens evidens indbefatter det sande, det skønne og det gode, med andre ord at evidens også indeholder moral, etik, troen og viljen til handling. Det er denne omsorg, der ifølge Eriksson skal gøres evident eller synlig i et sygeplejevidenskabeligt perspektiv (Eriksson 2002). Sygeplejens fire kundskabsmønstre, empirisk viden, etisk viden, æstetisk viden og personlig viden har alle deres egen form for undersøgelses metoder og dermed også deres egen form for evidens (Willman, Stoltz 2002).

10 10 6. AFGRÆNSNING: Jeg har i denne opgave valgt at afgrænse mig til basal stimulation anvendt i forhold til patienter på neuro intensive afsnit. Det var indenfor dette felt at basal stimulation udvikledes til sygeplejen og det er på nogle områder sammenligneligt med funktionshandicappede børn, som basal stimulation oprindeligt blev udviklet til. Desuden har jeg, på grund af manglende sprogkundskaber fravalgt tysksprogede artikler. 7. METODE: 7.1 Litteraturstudie Der foregår en diskussion i sygeplejekredse vedrørende evidensbaseringen af basal stimulation. Jeg har derfor valgt, at lade en nærmere beskrivelse og indholdsanalyse af litteratur materialet om basal stimulation indgå i denne opgave, med henblik på at afdække evidens eller muligheder for at videnskabeligt undersøge, om der kan findes evidens for konceptet. Litteraturen beskrives og analyseres ud fra tre spørgsmål: Er der konsistens i teori, metode og praksis? Er der sammenhæng mellem teorigrundlaget, holdning og praksis? og endelig, kan det efterprøves i dele eller helheder med henblik på at frembringe videnskabelig evidens? 7.2 Kvalitativ interview undersøgelse. Denne litteratur gennemgang suppleres med et kvalitativt studie af sygeplejerskers erfaringer med basal stimulation. Jeg har valgt den kvalitative forskningsmetode, idet kvalitative metoder egner sig til emner, der er dårligt belyst, og hvor den eksisterende viden er lille (Polit 2006). Malterud skriver, at kvalitative metoder egner sig til beskrivelse og analyse af karaktertræk og egenskaber (Malterud 1996). Der eksisterer meget lidt systematisk viden om basal stimulations konceptet, emnet er proces orienteret og udvikler sig i samarbejdet mellem patient og sygeplejerske, der er derfor brug for at forskeren har en åben tilgang til emnet, hvor der ikke er et forventet slutresultat. Den kvalitative metode anvender et emergent (at komme til syne) forskningsdesign, hvor projektet udvikler sig undervejs (Polit 2006).

11 11 Materiale: Der er konkret gennemført kvalitative forskningsinterview med sygeplejersker, der anvender basal stimulation. Forskningsinterviewet er en professionel samtale, der har til formål, at få beskrevet den interviewedes livsverden med det formål at tolke på denne (Kvale 1997). Jeg har interviewet sygeplejersker fra to forskellige neuro intensive afdelinger for at få så mange forskellige informationer som muligt. Der er valgt informanter, der har stor erfaring med basal stimulation og som endvidere har erfaring fra sygepleje, hvor basal stimulation ikke anvendes. Målet er, at få interviews der er informationsrige (Sandelowski 2000). Der blev interviewet 5 sygeplejersker, der opfyldte ovennævnte kriterier. De tre sygeplejersker blev interviewet enkeltvis, mens de to sidste sygeplejersker af praktiske årsager blev interviewet sammen. Jeg har selv gennemført interviewene, idet jeg dels tidligere har gennemført forskningsinterview (i læringsøjemed) og dels er vant til at bruge samtale som værktøj gennem mit arbejde. Kvalifikationer, der fører til et godt interview, der producerer righoldig viden og tilfredsstiller de etiske krav, er bl.a., at intervieweren har omfattende viden om emnet, er strukturerende om emnet, venlig og sensitiv overfor nuancer i samtalen, og styrende i forhold til formålet med interviewet (Kvale 1997). Da vi ikke anvender basalstimulation på den afdeling, jeg selv er ansat på, må jeg interviewe sygeplejersker fra andre afdelinger. Det er en fordel, at det ikke er min egen praksis, jeg undersøger, idet det kan være svært at forholde sig helt åbent til en praksis, man selv er en del af. Idet det neuro intensive arbejdsfelt er snævert i Danmark, er der en lille risiko for, at de opfatter mig som repræsentant for en konkurrerende afdeling, jeg kan forebygge dette ved at være tydelig i informationen om formålet med projektet. Jeg har ikke selv anvendt basal stimulation i praksis, og håber dette kan medvirke til, at interviewet afspejler min nysgerrighed frem for fordomme og egne erfaringer. Jeg har anvendt en åben interview guide, der skal sikre at alle områder berøres i samtalen. Interviewerens opgave er, at opmuntre informanten til at tale frit om alle områderne (Polit 2006). Interviewene optages på bånd og transskriberes. Da transskribtion indebære vurderinger og beslutninger (Kvale 1997), har jeg selv udført dette. Dettte løser også evt. uklarheder i forbindelse med aflytning af optagelsen, idet transskribøren selv var tilstede ved interviewet.

12 12 Analyse. I projektet anvendes kvalitativ deskription som metode, metoden anvendes når målet med undersøgelsen er at få en omfattende beskrivelse af begivenheden (Sandelowski 2000). Interviews transkriberes selektivt, det vil sige, at der transkriberes det materiale der indeholder information, meninger og vurderinger af emnet. Transkribtionen holdes op mod de båndede interviews for at sikre at indholdet stemmer overens. Analysen af det transkriberede materiale begynder med flere gennemlæsninger, herved begynder man at få en ide om de vigtige elementer i materialet, disse kan anvendes som en første kodning, der igen holdes op mod materialet. Sandelowski siger at kodningen i kvalitative analyser må ændres og tilpasses gennem analysen, denne analyseform kaldes template. Jeg udviklede en kategoriguide efter de første gennem læsninger af materialet, denne skal hjælpe til at sortere data, og guiden må herefter konstant revideres efterhånden, som analysen skrider frem (Polit 2000). Min kategoriguide blev udviklet, efter det der fremstod som vigtigt og fyldte mest i materialet. Notes skrivning anvendes undervejs for at huske ideer og indfald, der kan hjælpe til at ændre og tilpasse kategoriguiden. Der findes selv i lange interviews ofte kun enkelte story-lines, disse bør skrives ned og anvendes i præsentationen af materialet (Sandelowski 1995). Etik og troværdighed. Idet projektet kan indeholde personfølsomme data, både om de sygeplejersker der interviewes, og fra patienthistorier de vælger at fortælle om, er der søgt og opnået tilladelse fra DATA tilsynet i forhold til opbevaring af data fra interviews under projektets udførelse. Personer anonymiseres i præsentationen af undersøgelsen. Troværdighed i denne kvalitative undersøgelse søges ved, at tydeliggøre beslutningsprocesser i projektet og alle dets faser, således at det bliver muligt for udenforstående at evaluerer projektet og drage egne konklusioner (Polit 2006). Troværdighed søges også gennem, at præsentere foreløbige fund undervejs i analysen for enkelte interview personer, for at sikre, at fundene stemmer overens med virkeligheden. Desuden øges troværdigheden, hvis det er en del af en større undersøgelse, hvor andre projekter kan bekræfte og supplere resultaterne. Dette projekt kan lede til andre undersøgelser, hvor resultaterne efterprøves.

13 13 Resultaterne af litteratur analysen og af den kvalitative analyse diskuteres i forhold til evidensbegrebet. 8. BASAL STIMULATIONS KONCEPTET. 8.1 Teorifremstilling Basal stimulation har sit udspring i et koncept udviklet til handicappede børn af, nu professor i pædagogik, Andreas Frølich, der fokuseres på det barnet kan i stedet for at fokusere på handicappet, sanser stimuleres, der ellers udvikles og stimuleres i fostertilværelsen. Ordet basal henfører således oprindeligt til basale sanser der er til stede i foster livet. Konceptet overføres til sygeplejen af Andreas Frølich og Cristel Bienstein i 1980 erne. Basal stimulation har et holistisk menneskesyn og et holistisk syn på sygepleje: det er et særligt syn på sygeplejen, som danner grundlag for basal stimulation (s.14 Nydahl 2004). Mennesket betragtes som unikt med egne ønsker og behov, patienten er en ligeværdig partner og sygeplejen bliver dermed et tilbud som patienten kan tage imod eller afslå. I basal stimulation beskæftiger man sig særligt med nogle basale sanser: Den somatiske sans, som giver os oplysninger om overflade og dybdesensibilitet, temperatur og kroppens stilling, bevægelse og kraft. Dette sidste kaldes propioception, stimuli af denne sans spiller en rolle ved den neurale organisation og stabilisering. Den er tæt knyttet til den visuelle sansning. Den somatiske sans har betydning for vores krops og selvbevidsthed. Den vestibulære sans, som bruges til at styre balance og position i rummet, og dermed rum retnings fornemmelsen. Denne sans er tæt forbunden med de nerver der styrer øjenmuskulaturen. Den vibratoriske sans, som bruges til at få fornemmelse af kropsdybde og omfang. Sansen er også med til at regulere muskeltonus. Rytmen i vibrationer gør det muligt at lytte ind i os selv (Nydahl 2000,s23). Den olfactoriske sans, som er smag og lugt. Mundens område er endvidere meget sensitivt og oral stimulation ses som en mulighed til at vække patienter, idet man kan se graden af vågenhed i tunge og mund bevægelser. Den auditive sans, høresansen, som bevares under søvn. Lyde kan opfattes forskelligt, heraf udledes at auditive stimuli skal gives entydigt.

14 14 Den taktil-haptiske sans, som er føle-og gribesansen. Med denne sans kan man aktivt identificere og differentiere ting og dermed forstå omverdenen. Den visuelle sansning, synet. Viden om udviklingen af denne sans hos børn kan anvendes til at vælge visuelle tilbud til patienter med nedsat sanse evne. Det er gennem sansning at mennesket finder sin identitet og skelner mellem du og det, det er også gennem sansning, vi lære at bevæge os og kommunikere, alle områderne påvirker hinanden. Basal stimulation har en del af disse grundideer fra udviklingspsykologien og fra fysiologi vedrørende, hvordan sanseimpulser modtages og bearbejdes. Man kan fremme neural sammenkædning, ved at tilbyde sanseoplevelser, der støtter fysisk og psykisk identitet, ligesom sansning og bevægelighed kan udvikles gennem aktivitet. De fleste intensive patienter oplever forstyrrelser i sansningen. Det vises i bogen Basal stimulation nye veje i sygepleje til alvorligt syge mennesker, hvordan man efter at ligge stille i 30 minutter, mister fornemmelsen for kroppens konturer og i særlig grad fornemmelsen for ekstremiteterne. Der anvendes et begreb, der hedder habituation, tilpasning. Hos sansedepriverede bruges ordet degenererende habituation, som giver orienterings forstyrrelser og kan medføre identitetskrise, fejl fortolkning af stimuli og kommunikationsforstyrrelser. I basal stimulation opfattes bevidstløshed, som fravær af en bestemt funktionel bevidsthed, den funktionelle bevidsthed der kan registreres ved scoring systemer, der fordre aktiv reaktion, f.eks. ved at afværge smerte med håndbevægelse. I basal stimulation har man den holdning, at bevidstløse patienter stadig kan opleve. Coma og apalisk syndrom opfattes som overlevelses strategier. Mennesket kan have forskellige bevidsthedsniveauer og tilsvarende sanse og udtryks muligheder. Der lægges stor vægt på kommunikation. Nydahl og Bartozek refererer et kvalitativt studie af Hupcey fra 2000, og udleder at et basalt behov hos intensiv patienter er at føle sikkerhed, en følelse som blandt andet påvirkes af de pårørende, intensivteamet og patientens egen følelse af tillid og kontrol. Dette sammenholdes med Frølichs positive syn på handicap, at se på hvad de kan og gør selv. Overført til sygeplejen ses der hermed på patientens udtryksmuligheder, bevægelser, fagter, øjenbevægelser og sprog, men også vegetative kropssignaler, som blodtryk, puls og respiration. Patienter kan genvinde autonomi, altså kontrol og udvikle tillid gennem relationer, og relationen sygeplejerske/patient udvikles ved at sygeplejersken ser patientens udtryk og signaler, reagerer på

15 15 disse og støtter patienten i det han ønsker. Pleje gives som tilbud og på en måde som er meningsfuld for patienten. Ud fra egne erfaringer, litteratur om intensive patienter og den samlede viden fra Frølihcs arbejde, har man i Basal stimulation opstillet nogle centrale mål: - At bevare liv og opleve udvikling. - At mærke sit eget liv. - At opleve sikkerhed og opbygge tillid. - At udvikle sin egen rytme. - At opleve den ydre verden. - At tage kontakt og skabe et møde. - At give mening og betydning - At forme sit liv. - At opleve autonomi og ansvar. Disse centrale mål søges nået gennem at stimulere patientens sanser, og gøre det på en måde, hvor patientens autonomi, tillid og oplevelse af meningsfuldhed fremmes. Der beskrives mange aktiviteter i basal stimulation, fra anamnesen, til daglige aktiviteter, som vask og lejring, til direkte basalt stimulerende tilbud, som vibration og mundstimulering. Anamnesen er vigtig, når der skal tages hensyn til patientens vaner, ressourcer og personlighed. Sigtet er at vække genkendelse og kropslige erfaringer hos patienten. De daglige aktiviteter, udføres alle med sigte på de centrale mål, og man forsøger at stimulere sanser, der er relevante for netop denne patient. Således kan f.eks. lejring formidle sikkerhed og tillid, der beskrives hvordan lejring kan være afgrænsende, så patienten får mulighed for at føle sin krop, man kan også tage luften ud af madrassen, så patienten ligger på et hårdt underlag, her må man dog gå på kompromis, således at der tages hensyn til risikoen for tryksår. Også de øvrige centrale mål beskrives i forhold til lejring, f.eks. at tage kontakt, her placeres patienten, så han kan se sig omkring; og at forme sit liv, her foreslås patientens eget sengetøj eller andre personlige ejendele. Sengebad kan foregå opkvikkende eller beroligende, som både henføre til vaskemetoden og hvor mange sanser der stimuleres og henføre til hvor aktiv patienten kan være, at han f.eks. guides. På samme måde gives der forslag til hvordan andre daglige aktiviteter kan fremme de centrale mål. I de mere direkte sanse stimulerende tilbud foreslås blandt andet vestibulær stimulation, man kan f.eks. forberede mobilisering ved forinden at bevæge patientens hoved mellem hænderne fra side til

16 16 side. Et andet eksempel er vibratorisk stimulering, hvor der kan vibreres dels med et vibrations apparat, dels med f.eks. barbermaskiner eller elektriske tandbørster. Opmærksomheden henledes her, som andre steder på at patienten kan misforstå en barbermaskine placeret på benet. Man er således igennem materialet opmærksom på patientens nedsatte sanseevne og at signaler skal gives entydigt. Der omtales også åndedræts stimulation, som er en slags massage form. Det er et bærende element i basal stimulation, at lære gennem kroppen. Dette gælder også når sygeplejersker skal lære om basal stimulation, hvorfor praksis eksempler, hvor deltagere er patienter anvendes i uddannelse i konceptet. 8.2 Analyse af teori: Jeg har valgt, at analysere teorimaterialet ud fra tre spørgsmål: Er der konsistens i teori, metode og praksis? Er der sammenhæng mellem teorigrundlaget, holdning og praksis? og endelig, kan det efterprøves i dele eller helheder med henblik på at frembringe videnskabelig evidens? Konsistensen ser ud til at fastholdes igennem materialet. Metoder, der anvendes, sigter mod at stimulere de i teorigrundlaget nævnte sanser, og man er meget stringent med at fastholde og beskrive de centrale mål i forhold til de enkelte aktiviteter. I praksis må man dog indimellem gå på kompromis i forhold til patientens sikkerhed, som f.eks. at forebygge tryksår. Når sammenhængen skal vurderes, springer det i øjnene at store dele af basal stimulations teoretiske fundament bygger på viden om foster- og spædbarnsudvikling, det er ikke givet, at fundamentet holder på voksne intensivt syge patienter. Dette spørgsmål forholder man sig ikke til i den litteratur der er gennemgået og sammenhængen underbygges derfor heller ikke. Litteraturen fremstiller værdi grundlaget, holdningen til patienten og det holistiske menneskesyn meget konsekvent, i praksis kan dette dog ikke altid gennemføres, da man må tage hensyn til forebyggelse og behandling, dette erkendes i litteraturen, og man lægger vægt på at man i praksis også må anvende faglig viden. Man mangler, at litteraturen forholder sig til magtforholdet mellem patient og sygeplejerske, risikoen for at fejlfortolke patientens signaler, og dermed ikke følge den enkelte patients ønsker og behov.

17 17 Kan det efterprøves? Det syntes svært direkte at måle effekten af et så nuanceret koncept, hvor det individuelle både hos patienten og sygeplejersken har stor vægt. Derimod syntes det oplagt at efterprøve de enkelte stimulations metoder, virker de? Syntes patienten om det? Især de mere specielle metoder, som vibration og åndedræts stimulering, men også om en opkvikkende vask, rent faktisk har en opkvikkende virkning på de fleste patienter der modtager den. 9. INTERVIEWUNDERSØGELSEN. 9.1 Fund: De sygeplejersker der blev interviewet havde generelt en positiv holdning til basal stimulation. Der er identificeret fire temaer, som både fremstår vigtige og dækkende for materialet. De fire temaer er kommunikation, kreativitet, troen på patientens muligheder og et holistisk menneskesyn. Temaerne påvirker hinanden, således kommer det holistiske menneskesyn ofte til udtryk i kommunikationen og troen på patientens muligheder, kommunikationen anvendes når der skal vælges kreative tilbud til patienten og kreativiteten forsvares blandt andet gennem en tro på patientens muligheder. Tema kommunikation. Kommunikation fremstår i materialet som meget essentielt i basal stimulation. Der tales om kommunikation på mange niveauer i forhold til patienten, men også kommunikationen og dokumentationen blandt personalet vedrørende patienterne forbedres. Kommunikation gennem kropssignaler fremhæves som noget særligt. En sygeplejerske fortæller om, at få en patient til at falde til ro ved at kommunikerer gennem hans vejr trækning, regulere den ved at bevæge underarmen op og ned og nynne til: det var fed, at registrere, at jeg kunne nå patienten på det her niveau, Alle nævner ICP som en vigtig parameter i neuro intensiv sygepleje, jeg oplever også patienter, der har ligget med for højt ICP, og hvor ICP faktisk falder i forbindelse med berøring, så der er jeg i hvert faldblevet mere nuanceret i min tilgang. Om en anden patient, man ikke tidligere havde haft kontakt med, og hvor man anvendte initial berøring, siger en anden sygeplejersker: til sidst den pågældende dag kiggede hun hen på os når vi rørte ved hende og sagde hendes navn.

18 18 Neuro intensive patienter er ofte bevidstløse eller bevidstheds svækkede, og basalstimulation øger bevidstheden om kommunikation og fortæller desuden, at det er muligt at kommunikere med bevidstløse. At kommunikere med kroppen tillægges den betydning at patienterne føler sig hørt og mærker sygeplejerskens interesse for dem. Dette har både en værdi i sig selv og angives desuden at vække patientens lyst til at reagere. For sygeplejersken betyder det, at hun får en tilbagemelding, på den pleje hun yder....giver mig et billede af, om den sygepleje jeg yder er tilfredstillende for patienten jeg er blevet opmærksom på, at patienten faktisk godt kan fortælle mig noget om det jeg gør. Der er blandt de interviewede en generel accept af, at bevidstløse kan udtrykke sig gennem kroppen. En patient der ligger svedende med højt blodtryk, kan bringes til ro gennem nærvær og information, og en patient der ligger anspændt, spastisk, med højt blodtryk og puls forsøges fortolket som: Det kunne være han var utryg og bange ikke viste hvad der skete, og hvad han lavede i det her rum, Her undersøger sygeplejersken nogle følelses og kognitive årsager til patientens tilstand frem for nogle fysiologiske årsager. Det fremhæves dog, at der må være tale om en samlet vurdering af patienten, hvor også fysiologiske tegn på f.eks. smerte inddrages: Jeg vil kalde det en faglig vurdering, hvor jeg sammenholder hele patienten og hele situationen. Patienter på vej ud af coma er ofte forvirrede aggressive og med forskellige kognitive og fysiologiske deficit, kommunikationen med disse patienter beskrives også i materialet: Vi er blevet bedre til.. altså prøve at skabe os en forståelse af, hvad de tænker, og hvad der sker inde i hovedet på dem, ud fra det de kommunikere ud eller viser os, dette tilskrives dog ikke alene basal stimulation, og der er de senere år sket et generelt holdningsskift på intensiv afdelinger i forhold til at forsøge at forstå årsager til patienters forvirring og eventuelle aggressive adfærd. Når der tales om at patienten signalere med kroppen, lyde eller fagter, må der nødvendigvis finde en tolkning sted hos sygeplejersken i forhold til, hvordan hun forstår og dermed vælger at svare og reagere på patientens udtryk. Der må her være en risiko for fejlfortolkning. Da håber jeg jo på, at man kan tolke og se, hvad patienten fortæller en, så det ikke bliver uetisk, At kunne tolke patientens signaler så korrekt som muligt sætter krav til sygeplejersken både fagligt og personligt:

19 19 at det er et tilbud man hele tiden skal forholde sig til om bliver modtaget, kræver megen vågenhed og man skal bruge sig selv meget i forhold til patienten, det handler om at sygeplejersken er meget mere nærværende, og det er der nogle der ikke kan. Det fremhæves, at man i arbejdet med basal stimulation bliver bedre til at dokumentere sygeplejen idet det er vigtigt at få viderebragt hvilke tiltag, der har virket hos netop denne patient, og hvordan patienten reagere. Hermed bliver den enkelte sygeplejerskes tolkning af patientens signaler åbne for kollegers bedømmelse, dette må til en vis grad forbygge at den sygepleje, tolkningen af patienternes signaler medføre, bliver rent subjektivt valgt. Sygeplejen i basal stimulation gives som tilbud, patienten kan afslå, dette syntes dog ikke altid at være en reel mulighed. Tankegangen i konceptet er at patienten skal have tillid til at sygeplejersken hjælper ham med aktiviteten. Flere forklarer, hvordan man tidligere har fysisk fastholdt patienter i situationer, hvor man nu giver patienten mulighed for, f.eks. i forbindelse med sugning, at skubbe sygeplejersken væk. Så siger vi, jeg er nød til at suge igen, det må de selvfølgelig acceptere, men det gør de så også, patienten får en oplevelse, af at vi i hvert fald prøver at give dem en mulighed for at melde fra. Tema kreativitet. Når interview personerne beskriver aktiviteter og patientforløb, hvor man har anvendt basal stimulation, beskrives der en sygepleje, hvor man prøver forskellige tiltag og forskellige måder at udøve tiltag på. Der anvendes kreativitet både i tankegang og i de aktiviteter der tilbydes. Ordet bruges direkte: Jeg bliver mere kreativ, når der bliver sat krav til mig om, at når jeg skal yde patienten det bedste, så bliver jeg også nød til at finde andre måder at gøre det på, jeg bliver nød til at tænke andre måder. Kreativitet, det at prøve mange forskellige tiltag, kommer til udtryk når konkrete patient situationer beskrives, f.eks. om et sengebad: at man får dem ordentligt op at sidde, så de kan se at patienten får mulighed for, at dufte til sin egen sæbe, hvis de har eget tøj, at de dufter til det.. at lægge patientens arm ned i vandfadet så de fornemmer vandet.., men især i situationer, hvor det først valgte tiltag ikke har den ønskede effekt: Jeg prøvede hele dagen med forskellige tiltag af en elller anden art, men der var ikke noget af det der fungerede.

20 20 Kreativitet kommer også til udtryk i tankegang og i måden at tale om sygepleje på blandt personalet: Hvis jeg nu havde vasket hende på ryggen, vendt hende om og så vasket hende foran der var mange måder jeg kunne have gjort det anderledes, er der nogle af jer andre der har nogle gode forslag til hvad man kan gøre for at komme ind til den her patient?. Kreativitet opfattes af sygeplejerskerne som noget positivt, der giver dem arbejdsglæde, i modsætning til den bestemte måde, man f.eks. har lært i sin uddannelse at vaske patienter på, eller det fokus der er på objektive målinger i arbejdet med intensive patienter. Sygeplejersken får lov til at bruge alle ideer og færdigheder, og begrænses kun af om patienten acceptere det. Det er en meget selvstændig arbejdsform, hvor sygeplejersken alene vælger sine tiltag. Flere angiver, at man ikke kan gøre noget forkert, så længe man ser om patienten acceptere det. Alligevel beskrives der i materialet situationer, hvor sygeplejersker ikke ser patientens signaler og fortsætter sin valgte aktivitet, det forstås af de interviewede som, at disse sygeplejersker mangler oplæring og støtte i basal stimulations konceptet og i at se patienternes signaler. Det ser således ud til, at det kræver både viden og erfaring at kunne være kreativ på en måde, der er til gavn for patienten. Én udtrykker det således: jo mere erfaring, jo mere kreativ kan du være. En anden årsag til, at den kreative arbejdsform beskrives positiv kan være at sygeplejersken kan handle på det åbenlyse, når hun ikke er tvunget til at følge en bestemt rehabiliterende metode. Visse metoder kræver f.eks. at patienten skal lejres på en helt bestemt måde, men nogle patienter vil ikke ligge på den måde, men vender eller skubber sig til en anden stilling. Tema at tro på patientens muligheder. Troen på, at alle patienter har mulighed for udvikling og kommunikation, fremstår i materialet som meget vigtigt. Neuro intensive patienter er svært syge, og mange overlever ikke trods stor indsats fra personalets side, det er derfor en meget betydende del af konceptet at alle patienter opfattes som havende et potentiale og være tilstede som personer. En sygeplejerske udtrykker det således:..man er nød til at have en tilgang til den her gruppe patienter, at de har et potentiale, ellers er der simpelthen ikke nogen mening med halvdelen af det.

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå. Skriftlig refleksion hvad er det? Obligatorisk læringsredskab i praktikuddannelsen. Et hjælpemiddel til at koble teori og praksis. Et personligt lærings- og arbejdsredskab. Formål: At sikre sammenhæng

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer

Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer Neurologisk Afdeling nov. 2013 Disposition Baggrund. Janice Morse teori Responding to threats

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere