Dimensioneringsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimensioneringsplan"

Transkript

1 Dimensioneringsplan Høringssvar fra Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd samt Region Syddanmark 1

2 Indholdsfortegnelse: Høringssvar:... 3 Oversigt over anbefalinger fra specialernes uddannelsesudvalg, specialeråd samt lægelige direktører i Videreuddannelsesregion Syd... 7 Almen medicin Anæstesiologi Arbejdsmedicin Børne- og ungdomspsykiatri Radiologi Gynækologi og obstetrik Urologi Oftalmologi Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi Intern medicin: Geriatri Intern medicin: Hæmatologi Intern medicin: Infektionsmedicin Intern medicin: Kardiologi Intern medicin: Nefrologi Intern medicin: Reumatologi Intern medicin: Endokrinologi Kirurgi Karkirurgi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Klinisk genetik Klinisk Biokemi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk mikrobiologi Klinisk onkologi Neurokirurgi Neurologi Oto- Rhino- Laryngologi Patologisk anatomi og cytologi Pædiatri Psykiatri Samfundsmedicin Sygehus Sønderjylland Sygehus Lillebælt OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

3 Høringssvar: Sundhedsstyrelsens høring vedrørende dimensioneringsplanen for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen har i april 2016 udsendt høringsmateriale i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende dimensioneringsplan I materialet indgår en række spørgsmål dels af generel karakter angående oplevelsen af udbud og efterspørgsel og dels en række spørgsmål af mere konkret specialespecifik karakter. Region Syddanmark, gennem Danske Regioner og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd, er blevet indbudt til at komme med input til vurdering af behovet for speciallæger i fremtiden ved at afgive høringssvar. Høringsmaterialet er på vegne af Region Syddanmark sendt i høring på regionens sygehuse og i specialerådene og på vegne af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i specialernes regionale uddannelsesudvalg. Generelle træk For Region Syddanmark som helhed er der fortsat en række udfordringer i forhold til antallet af uddannede speciallæger sammenholdt med efterspørgslen på sygehusene og i almen praksis. Samtidig er der en udfordring med at få besat alle opslåede uddannelsesstillinger. En mindre gruppe af specialer oplever en passende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Særligt blandt de interne medicinske specialer samt i psykiatri og almen praksis er der en ganske stor forskel på udbud og efterspørgsel. I flere af specialerne er der samtidig et højt aldersgennemsnit blandt speciallægerne, og der er ligeledes udsigt til, at der vil ske en fortsat stigning i behandlingskrævende borgere bl.a. grundet flere ældre og længere levetid. Der tegner sig derudover et billede af, at en række specialer ønsker en omfordeling af det årlige antal hoveduddannelsesforløb mellem de tre videreuddannelsesregioner, så antallet af hoveduddannelsesforløb i nord og syd øges fremfor en stigning i det samlede antal hoveduddannelsesforløb i hele landet. Faktorer, der har indflydelse på udbud og efterspørgsel af speciallæger Demografi flere ældre Alderssammensætning blandt speciallægerne Øget fokus på work life balancen blandt speciallægerne Politisk ønske om øget adgang til behandling Anbefalet dimensionering Følgende specialer ønsker ifølge uddannelsesudvalg og/eller specialeråd uændret dimensionering: Arbejdsmedicin Gynækologi og Obstetrik Oto-rhino-laryngologi Intern medicin: Reumatologi 3

4 Intern medicin: Endokrinologi Klinisk Biokemi Klinisk onkologi Kirurgi Karkirurgi Thoraxkirurgi Neurokirurgi Neurologi Oftalmologi Psykiatri Retsmedicin Samfundsmedicin Følgende specialer ønsker ifølge uddannelsesudvalg og/eller specialeråd øget dimensionering: Almen medicin Anæstesiologi Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi Intern medicin: Geriatri Intern medicin: Hæmatologi Intern medicin: Infektionsmedicin Intern medicin: Kardiologi Klinisk genetik Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk mikrobiologi Patologisk anatomi Plastikkirurgi Radiologi Foruden ovenstående specialer, hvor uddannelsesudvalg og/eller specialeråd anbefaler en øget dimensionering anbefaler sygehusenes lægelige direktører en øget dimensionering i følgende specialer: Almen medicin Anæstesiologi Gynækologi og Obstetrik Urologi Intern medicin: Lungesygdomme Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi Intern medicin: Geriatri Intern medicin: Lungesygdomme Intern medicin: Nefrologi Intern medicin: Endokrinologi Plastikkirurgi Neurologi Patologisk anatomi Pædiatri Radiologi 4

5 Udover ovenstående anbefalinger vedrørende de enkelte specialer i Region Syddanmark, vil regionen fremføre følgende generelle synspunkter: 1. Fasthold status quo i forhold til det samlede antal uddannelsesstillinger på landsplan: Det er Region Syddanmarks vurdering, at der ikke er grundlag for at øge det samlede antal hoveduddannelsesforløb på 900 om året ud fra en vurdering af den aktuelle population af yngre læger, der er klar til at søge hoveduddannelsesforløb. Derimod vil det være meget relevant at flytte flere hoveduddannelsesforløb fra øst mod vest for at opnå en bedre fordeling af lægerne, idet der hermed er større chance for at en større del af de færdige speciallæger bliver der, hvor de har gennemført deres speciallægeuddannelse. 2. Tag højde for fremskrivning af befolkningstal og demografisk udvikling i dimensioneringsplanen: For at få den mest præcise fordeling af hoveduddannelsesforløb både i forhold til geografi og antallet af forløb ud fra forventet fremtidig demografi, bør det indgå som et centralt parameter i dimensioneringsplanen. 3. Se på koncentrationen af speciallæger i storbyer sammenlignet med yderområder. Dimensioneringsplan bør understøtte, at der skabes lighed i forhold til speciallægedækning på landsplan: Aktuelt fordeler dimensioneringsplanen alene hoveduddannelsesforløb ud på hver af de tre videreuddannelsesregioner, og det er så op til hver region selv at sikre den optimale interne fordeling. Ved at flytte hoveduddannelsen i fx Almen medicin mere ud i yderområderne vil det medvirke til en styrkelse af disse geografiske områder. For de traditionelle hospitalsspecialer er det kun muligt at placere en del af uddannelsestiden i yderområder, da hoveduddannelseslægerne skal opnå deres højt specialiserede kompetencer på universitetssygehusene. I lighed med argumenterne under punkt 1 er det forventningen, at en ganske stor del af lægerne bliver boende i yderområdet, hvis de har gennemført deres speciallægeuddannelse der. 4. Opretholde den nuværende konstruktion med et fastsat ratio-interval mellem antal introduktionsforløb og antal hoveduddannelsesforløb. Dette med henblik på at tilgodese en regional (lokal) tilpasning til rekrutteringssituationen i de enkelte specialer (og hospitalsenheder): En fast ratio mellem antallet af introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb er vigtig for at sikre, at der hele tiden er et tilstrækkeligt antal ansøgere klar til at søge hoveduddannelse i alle specialer. Desuden skal der være plads til, at den enkelte læge kan prøve sig lidt frem før det rette speciale findes. Samtidig har nogle specialer et mindre spild end andre og kan derfor klare sig med en lavere ratio. 5. Begrænsede regionale frihedsgrader ved implementeringen af dimensioneringsplanen. Region Syddanmark kan ikke anbefale at den overordnede dimensioneringsplan alene bliver en hensigtserklæring, hvor den enkelte videreuddannelsesregion efterfølgende selv kan skrue op og ned for antallet af forløb i hvert enkelt speciale. Hele tanken med dimensioneringsplanen er netop at sikre den bedst mulige balance mellem udbud og efterspørgsel og et forslag om udstrakte regionale frihedsgrader i forhold til dimensioneringsplanen, vil fuldstændig fjerne grundlaget for dette. Dog kan der i enkelte specialer, med særligt vanskelige prognose- og/eller rekrutteringsforhold gives mulighed for en løsere dimensionering i stil med den, som er gældende for Almen medicin og de psykiatriske 5

6 specialer i den gældende dimensioneringsplan. Her står der i dimensioneringsplanen, at der kan ske Gradvis udvidelse når rekrutteringsgrundlaget forbedres. 6. Overvej at flytte studiepladser fra Københavns Universitet til landets øvrige universiteter for at sikre bedre fordeling af de kommende speciallæger: Flere mobilitetsundersøgelser viser, at en stor del af de nyuddannede læger bliver boende i den region hvor kandidatgraden er opnået. Derfor vil der være en entydig gevinst ved at flytte studiepladeser fra KU til ikke mindst SDU og AAU for derigennem at styrke rekrutteringen af speciallæger i yderområderne. I Sundhedsstyrelsens Lægeprognose for fremgår det således at: 64% af speciallægerne i Region Hovedstaden har taget deres lægeuddannelse på KU 53% af speciallægerne i Region Midtjylland har taget deres lægeuddannelse på AU. 63% af speciallægerne i Region Syddanmark har taget deres lægeuddannelse på SDU. 6

7 Oversigt over anbefalinger fra specialernes uddannelsesudvalg, specialeråd samt lægelige direktører i Videreuddannelsesregion Syd Speciale Nuværende antal H-forløb, Landsplan Nuværende antal H- forløb Syd Syds andel af alle forløb i DK Befolkning I RS ca. 21% Nuværende antal I- stillinger Syd Nuværende ratio I:H Iflg. dimensioneringsplan Anbefaling fra Uddannelsesudvalg/ Specialeråd antal H-forløb Syd Anbefalet ratio I- stillinger Syd Anbefaling fra de lægelige direktører på de fire somatiske sygehusenheder, OUH Odense Universitetshospital (OUH), Sygehus Lillebælt (SLB), Sydvestjysk Sygehus (SVS), Sygehus Sønderjylland (SHS) samt Psykiatrien Bemærkninger Almen Medicin % 76 1,3 2,0 Stigning SLB anbefaler øget dimensionering. Der argumenteres for en stigning i antallet af forløb under hensyntagen til geografisk placering Anæstesiologi % 24 1,5 2, SHS anbefaler øget dimensionering.. Der er dog allerede i den gældende Dimensioneringsplan indføjet en mulighed for øgning af dimensioneringen når rekrutteringsgrundlaget forbedres. En øgning i antal forløb vil delvist dække fremtidigt behov. Arbejdsmedicin % 4 2,0 3,0 Uændret Intet at bemærke Børne- og Ungdomspsykiatri % 8 2,0-3,5 5 uændret Rekruttering til stillinger er en stor udfordring. Der er dog allerede i den gældende Dimensioneringsplan indføjet en mulighed for øgning af dimensioneringen når rekrutteringsgrundlaget forbedres. Dermato-venerologi % 6 1,5 2,0 Uændret Høringssvar gennem det videnskabelige selskab 7

8 Speciale Nuværende antal H-forløb, Landsplan Nuværende antal H- forløb Syd Syds andel af alle forløb i DK Befolkning I RS ca. 21% Nuværende antal I- stillinger Syd Nuværende ratio I:H Iflg. dimensioneringsplan Anbefaling fra Uddannelsesudvalg/speci aleråd antal H-forløb Syd Anbefalet ratio I- stillinger Syd Kommentar fra de lægelige direktører på de fire somatiske sygehusenheder, OUH Odense Universitetshospital (OUH), Sygehus Lillebælt (SLB), Sydvestjysk Sygehus (SVS), Sygehus Sønderjylland (SHS) samt Psykiatrien Bemærkninger Radiologi % 16 1,5-2, uændret OUH anbefaler, at dimensioneringen øges til 10 HUforløb årligt. Stor efterspørgsel på radiologiske ydelser på sygehusene. Specialeråd anbefaler 9 forløb og uddannelsesudvalget 10. Gynækologi og Obstetrik % 12 1,5 2,0 Uændret SVS anbefaler, at dimensioneringen øges til 7-8 årlige HU-forløb. Der er mangel på nyuddannede speciallæger i regionen. Urologi % 4 2,0-3,5 - SHS anbefaler, at dimensioneringen øges til 4 HUforløb. Oftalmologi % 8 1,5 2,0 Uændret IM: Gastroenterologi og hepatologi % *) 2,0-3,5 5 Min. x 3,5 IM: Geriatri % *) 2,0-3,5 6 IM: Hæmatologi % *) 2,0-3,5 4-5 x 3,0 SHS anbefaler, at dimensioneringen øges til 6 HU-forløb årligt. SHS anbefaler, at dimensioneringen øges til 6-8 årlige HU-forløb. Intet høringssvar Antal forløb er tilpas, men der er udfordringer omkring søgning til de enkelte forløb. Der uddannes for få i specialet Der opleves en stigning i efterspørgslen på speciallæger Væsentlig mangel på speciallæger IM: Infektionsmedicin % *) 2,0-3,5 3 Uændret Der mangler speciallæger i regionen IM: Kardiologi % *) 2,0-3,5 7 x 4,0 Eksisterende mangel på speciallæger. IM: Lungesygdomme % *) 2,0-3,5 - SVS anbefaler, at dimensioneringen øges til 5-6 årlige HU-forløb. Intet høringssvar 8

9 Speciale Nuværende antal H-forløb, Landsplan Nuværende antal H- forløb Syd Syds andel af alle forløb i DK Befolkning I RS ca. 21% Nuværende antal I- stillinger Syd Nuværende ratio I:H Iflg. dimensioneringsplan Anbefaling fra Uddannelsesudvalg/speci aleråd antal H-forløb Syd Anbefalet ratio I- stillinger Syd Kommentar fra de lægelige direktører på de fire somatiske sygehusenheder, OUH Odense Universitetshospital (OUH), Sygehus Lillebælt (SLB), Sydvestjysk Sygehus (SVS), Sygehus Sønderjylland (SHS) samt Psykiatrien Bemærkninger IM: Nefrologi % *) 2,0-3,5 1,5-3 OUH anbefaler, at dimensioneringen øges til 3 HU-forløb årligt, Uddannelsesudvalget er enige om, at der skal rekrutteres flere speciallæger til de mindre sygehuse. Der er ikke enighed om antallet af H-forløb i regionen og på landsplan. IM: Reumatologi % *) 2,0-3,5 Uændret IM: Endokrionologi % *) 2,0-3,5 Uændret Kirurgi % 18 2,0-3,5 Uændret SLB er meget interesseret i at tilbyde gode rammer for både I og HU- forløb. SVS anbefaler, at dimensioneringen øges til 5-6 årlige HU-forløb. SHS anbefaler, at dimensioneringen øges til 6-8 årlige HU-forløb. Passende sammenhæng mellem uddannelseskapacitet og efterspørgsel. Forventer stigende efterspørgsel efter speciallæger Der ønskes ikke en stigning i H- forløb, men ubesatte forløb fra tidligere vil man gerne have lov til at besætte. Karkirurgi % 4 1,5-2,5 Uændret Passende antal speciallæger 9

10 Speciale Nuværende antal H-forløb, Landsplan Nuværende antal H- forløb Syd Syds andel af alle forløb i DK Befolkning I RS ca. 21% Nuværende antal I- stillinger Syd Nuværende ratio I:H Iflg. dimensioneringsplan Anbefaling fra Uddannelsesudvalg/speci aleråd antal H-forløb Syd Anbefalet ratio I- stillinger Syd Kommentar fra de lægelige direktører på de fire somatiske sygehusenheder, OUH Odense Universitetshospital (OUH), Sygehus Lillebælt (SLB), Sydvestjysk Sygehus (SVS), Sygehus Sønderjylland (SHS) samt Psykiatrien Bemærkninger Plastikkirurgi % 4 1,5 2,0 4 SVS anbefaler øget dimensionering og ønsker at indgå som uddannelsesafdeling i specialet. SLB anbefaler øget dimensionering og vil gerne udvide med en Introduktionsstilling. SHS anbefaler, at dimensioneringen øges til 4 årlige HU-forløb. OUH anbefaler, at dimensioneringen øges til 4 årlige HU-forløb.. Mangel på speciallæger Thoraxkirurgi % 2 1,5 3,0 Uændret Passende antal speciallæger Klinisk genetik 5 1,5 30% 3 2,0-2,5 1,5 x 3,0 Der er mangel på speciallæger og derfor foreslås stigning i Øst. Klinisk Biokemi % 3 2,0 3,0 Uændret x 3,0 Ønsker øget rekruttering til specialet gennem øget antal introduktionsstillinger Klinisk Farmakologi % 3 2,0-2,5 Uændret Høringssvar gennem det videnskabelige selskab. Klinisk Fysiologi og nuklearmedicin % 3 2,0-3,5 1,5 uændret Opslåede speciallægestillinger i specialet kan besættes. 10

11 Speciale Nuværende antal H-forløb, Landsplan Nuværende antal H- forløb Syd Syds andel af alle forløb i DK Befolkning I RS ca. 21% Nuværende antal I- stillinger Syd Nuværende ratio I:H Iflg. dimensioneringsplan Anbefaling fra Uddannelsesudvalg/speci aleråd antal H-forløb Syd Anbefalet ratio I- stillinger Syd Kommentar fra de lægelige direktører på de fire somatiske sygehusenheder, OUH Odense Universitetshospital (OUH), Sygehus Lillebælt (SLB), Sydvestjysk Sygehus (SVS), Sygehus Sønderjylland (SHS) samt Psykiatrien Bemærkninger Klinisk immunologi % 2 2,0-2,5 - Intet høringssvar Klinisk mikrobiologi % 4 2,0-3,5 2 Flytning af forløb fra Øst til Syd Klinisk onkologi % 18 2,0-2,5 Uændret Der er en passende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Ortopædisk kirurgi % 18 1,5 2,0 - Intet høringssvar Neurokirurgi % 2 2,0-3,5 1-1,3 Neurologi % 14 1,5-2,5 Uændret x 3,0 Oto-, rhino-, laryngologi % 9 1,5 2,0 Uændret Patologisk anatomi % 7 2,0 3,0 4 SVS anbefaler, at dimensioneringen øges. SHS anbefaler, at dimensioneringen øges. SHS anbefaler, at dimensioneringen øges. OUH anbefaler, at dimensioneringen øges til 5 årlige HU-forløb. Dansk Neurokirurgisk Selskab ønsker at fastholde 3 forløb pr. år i Danmark OUH foreslår 3,5 forløb om året på landsplan Meget stor forskel på udbud og efterspørgsel. Der skal etableres en buffer på 5-10 forløb til akut besættelse. Der er balance mellem udbud og efterspørgsel Efterspørgsel er større end udbud 11

12 Speciale Nuværende antal H-forløb, Landsplan Nuværende antal H- forløb Syd Syds andel af alle forløb i DK Befolkning I RS ca. 21% Nuværende antal I- stillinger Syd Nuværende ratio I:H Iflg. dimensioneringsplan Anbefaling fra Uddannelsesudvalg/speci aleråd antal H-forløb Syd Anbefalet ratio I- stillinger Syd Kommentar fra de lægelige direktører på de fire somatiske sygehusenheder, OUH Odense Universitetshospital (OUH), Sygehus Lillebælt (SLB), Sydvestjysk Sygehus (SVS), Sygehus Sønderjylland (SHS) samt Psykiatrien Bemærkninger Pædiatri % 11 1,5 2,0 8-9 x 2,0 SHS anbefaler, at dimensioneringen øges. Psykiatri % 20 2,0-3,5 Uændret Markant underskud af speciallæger i Syd. Der er store udfordringer med at besætte de nuværende hoveduddannelsesforløb, så en udvidelse er ikke aktuel. Retsmedicin 2 0,5 25% 0,8 1,5 2,0 - Intet høringssvar Der er dog allerede i den gældende Dimensioneringsplan indføjet en mulighed for øgning af dimensioneringen når rekrutteringsgrundlaget forbedres. Samfundsmedicin % 4 2,0-2,5 Uændret Der er mangel på uddannelsessteder i stat og kommuner. *) 99 introduktionsstillinger fælles for alle 9 intern medicinske specialer 12

13 Almen medicin Høringssvar fra Uddannelsesudvalget for Almen medicin: Nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel. Befolkningsudviklingen vil betyde, at Danmark over de kommende år vil få væsentligt flere ældre end i dag. Flere ældre vil betyde flere med kroniske sygdomme med behov for at blive fulgt i almen praksis. Samtidig sker der en centralisering af sygehusenhederne, og en større og større gruppe af de kronikere, der tidligere er blevet fulgt i sygehusambulatorier, bliver afsluttet til almen praksis. Flere ældre betyder generelt et større behov for flere praktiserende læger, da der er en sammenhæng mellem alder og antallet af kontakter til egen læge. Hertil kommer, at mange patienter udskrives tidligere fra sygehusene, og flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen i et samarbejde mellem kommuner og praktiserende læger. Gennemsnitsalderen for de praktiserende læger i dag er på 53 år, og 35% af de praktiserende læger er mere end 60 år. Der er allerede nu lægepraksis, som ikke har kunnet dækkes af en læge, så det er åbenlyst, at behovet er større end udbuddet. Kommunale og/eller regionale forskelle: Aldersfordelingen er særlig skæv i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor hhv. 41% og 45% af de praktiserende læger er over 60 år, men alle regioner mærker det øgede behov for praktiserende læger. I oversigten over antal beskæftigede speciallæger fordelt på branche ses tilsvarende en nedgang i antal praktiserende læger i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvorimod de øvrige regioner har oplevet en lille stigning. Stigningen i alt i beskæftigede speciallæger i specialet Almen Medicin er dog samlet set kun på 0,7% pr år, hvilket er væsentligt mindre end langt de fleste øvrige specialer. Det vil være væsentligt at holde sig behovet for praktiserende læger uden for de større byer (universitetsbyerne) for øje, ved fordelingen af uddannelsespladserne. Kommende efterspørgsel efter speciallæger i Almen Medicin: I den nuværende dimensionering til Almen Medicin med 252 hoveduddannelsesforløb, er der i perioden 2011 til 2014 blevet besat 92% af forløbene med en stigende tendens gennem perioden skilte sig ud ved en markant mindre andel besatte forløb, men der er god grund til at antage, at 2015 var et specielt år, så det må antages af procenten fremover vil være mindst 92%. De tilsvarende procenter i Region Syd er gået fra 85% til 98% (i 2013). Hvis den kommende øgede efterspørgsel efter praktiserende læger skal imødegås, vil det være nødvendigt med et øget antal uddannelsesstillinger i Almen Medicin, og vi oplever heldigvis igen en øget interesse for specialet. Praktiserende Lægers Organisation har opstillet nogle beregninger, hvor PLO har skitseret et scenarie med hhv. 120 og 180 ekstra hoveduddannelsesforløb på landsplan, for at kunne dække det fremtidige behov for praktiserende læger under hensyn til de øgede opgaver. Der er ingen tvivl om, at aldersfordelingen samt den relativt langsommere stigningstakst af beskæftigede speciallæger i specialet og de øgede opgaver, vil kræve flere praktiserende læger. Det vil være vigtigt at se på hvor i landet disse ekstra uddannelsesplader placeres, så lægedækningen generelt tilgodeses. Det gælder regionerne imellem, men også indenfor den enkelte region. 13

14 Almen medicin, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: Sygehus Lillebælt bemærker, at vi er afhængige af en stærk primær sektor. Derfor foreslås, at antallet af HU-forløb øges. 14

15 Anæstesiologi Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Anæstesiologi: Spørgsmål 1 og 2: Uddannelsesudvalget vurderer på baggrund af aldersprofil og aktuelle vakancer, at specialet både aktuelt og i fremtiden vil have behov for flere anæstesiologer end der uddannes på nuværende tidspunkt. Vi har drøftet, hvorvidt vi har uddannelseskapacitet til at uddanne flere speciallæger og ser flere muligheder for dette i Region Syd. Den præcise placering af uddannelsesforløbene ligger ikke klar, men vi mener at kunne rumme 1-3 ekstra forløb pr. år. Spørgsmål 3 og 4: Der er et utal af ubekendte i beregningerne, som gør det vanskeligt at melde tilbage. Det afhænger af politiske beslutninger om oprettelse eller nedlæggelse af beredskaber, etablering af eller nedlæggelse af Lægebiler og lignende. Aktuelt er der overvejende vakante stillinger på Universitetshospitalet, men også flere perifere afdelinger har vakancer. Spørgsmål 5: Ingen Spørgsmål 6: Region Syd mener at kunne håndtere 1-3 ekstra forløb pr. år. Dette vil delvis, men ikke helt dække ind for naturlig afgang. Spørgsmål 7: I/HU ratioen vurderes hensigtsmæssig. 15

16 Anæstesiologi, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: Sygehus Sønderjylland anbefaler flere hoveduddannelsesforløb, da man imødeser et generationsskifte problem. 16

17 Arbejdsmedicin Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Arbejdsmedicin: Udvalget har ikke bemærkninger til den foreslåede dimensionering af speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin 17

18 Børne- og ungdomspsykiatri Høringssvar fra Psykiatrien i Region Syddanmark: Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel 1. Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Psykiatrisygehusets 3 børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger oplever på forskellig vis udfordringer mellem udbud og efterspørgsel af læger. I en undersøgelse af rekrutteringssituationen i sygehuset fra årsskiftet 2015/2016 fremgår det, at det primært er afdelingen i Esbjerg der har svært ved at rekruttere speciallæger. Afdelingen har igennem en længere periode oplevet en større efterspørgsel end udbud af speciallæger. For de to øvrige afdelinger er der ikke de samme udfordringer i forhold til efterspørgsel/udbud af speciallæger. Der er dog en tendens til at alle tre afdelinger har et lidt lavere antal ansøgere til lægestillinger i forhold til resten af psykiatrisygehuset. Aldersfordelingen for de børne- og ungdomspsykiatriske læger, hvor kun en lille andel er over 55 år, tilsiger ikke et kommende generationsskifte i børne- og ungdomspsykiatrien i Psykiatrien i Region Syddanmark. 2. Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Efterspørgslen efter speciallæger i de to ikke-universitetsafdelinger er større end på afdelingen på Fyn og udbuddet af speciallæger er tilsvarende lavere. Vakante stillinger besættes af vikarer. I undersøgelsen fra årsskiftet fremgår det, at det på sygehusniveau er sværeste at få hoveduddannelsesstillingerne besat i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor der i perioden i gennemsnit var 51% af stillingerne, der ikke blev besat. Det er primært afdelingerne i Jylland der ikke får deres stillinger besat (58% og 56%) men Odense har også stigende udfordringer på dette område (36%). 3. Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Efterspørgslen af de børne- og ungdomspsykiatriske ydelser er steget de sidste 15 år og der kan være en formodning om at dette vil forsætte de kommende år, hvorfor der forsat vil være efterspørgsel efter speciallæger til specialet. I det omfang at prognosen for udviklingen i antal speciallæger i specialet fra holder, og også har tilsvarende proportionale effekt i Region Syddanmark, forventes udbuddet dog at kunne imødegå den øgede efterspørgsel hvilket også skyldes den gunstige aldersfordeling i det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Det vil dog være væsentligt at det øgede udbud også søger ud i de perifere afdelinger og ikke centrer sig omkring universitetsafdelingen. 18

19 4. Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokusog indsatsområder, strukturændringer mv. Der kan i besvarelsen hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, som findes på: Særligt kapitlet vedrørende Forhold af betydning for specialeplanlægning vurderes som værende relevante for besvarelsen. Der kan ligeledes hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark : Antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning og behandling har været støt stigende igennem en årrække. Afgrænsning og fastlæggelse af klare snitflader mellem primær- og sekundær sektor vil bl.a. få betydning for det fremtidige behov for speciallæger i specialet. Den teknologiske udvikling, herunder telemedicinsk udredning- og behandlingsstrategier samt den farmakologiske udvikling vil også kunne få indflydelse på behovet for speciallæger i specialet. 5. Er der nogen generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Der er en væsentlig geografisk udfordring i prognosen, som nok peger på at der sker en forøgelse af antal speciallæger i specialet , men hvis de ikke søger ansættelse i de mere perifere afdelinger i sygehuset vil rekrutteringssituationen ikke forbedres for sygehuset samlet set. Spørgsmål vedrørende dimensionering 6. Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 24 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 8, Syd: 5, Øst: 11). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb opdelt på videreuddannelsesregion fremgår af Tabel 7. Det har de seneste 5 år været relativt svært at besætte det eksisterende antal hoveduddannelsesforløb i børne- og ungdomspsykiatri i videreuddannelsesregion syd. Det anbefales derfor ikke umiddelbart, at uddannelseskapaciteten forøges, men at der i stedet bliver sat fokus på at få de eksisterende antal hoveduddannelsesforløb besat. Antallet af I-stillinger kan evt. forøges med henblik på at udvide grundlaget for ansøgere til de ubesatte hoveduddannelsesforløb, men afdelingerne oplever også øgede problemer med at få I-stillingerne besat. 7. Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 2,0-3,5. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet? En ratio på 2,0-3,5 vurderes til at være passende. 19

20 Børne- og Ungdomspsykiatri, fortsat Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Børne- og ungdomspsykiatri: Generel del Ændringen af forudsætningerne til beregningsmodellen medfører kraftige udsving. Resultaterne virker dermed ikke særlig robuste. Manglende angivelse af sikkerhedsintervaller foregøgler eksakte prognoser. Det er dog tale om vinduer med tiltagende åbning. Resultaterne virker derfor ikke særlig tilforladelige. Der tages ikke hensyn til ændringer i arbejdslivet andet end en projektering af pensionsovergangen hvad med deltid i alle livets faser? Der foreligger ingen analyse af efterspørgselssiden ingen interessentanalyse, ingen projektering ift teknologisk eller organisatorisk udvikling, ingenting. En halv prognose umuliggør en tilnærmelsesvis valid dimensioneringsplan. Specifik del: Umiddelbart lyder en skønnet tilvækst i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægekapacitet på 150% voldsom. Men hvorvidt der er behov for denne kapacitet afhænger af mange ting. Vedr status quo er det på efterspørgselssiden uklart hvor mange ubesatte (og dermed aktivt efterspurgte) og hvor mange unormerede (skjult efterspurgte) stillinger for speciallæger i børneog ungdomspsykiatri der er. Sidstnævnte dækker over konvertering til tværfaglige behandlerstillinger, overdragelse af faglig ledelse til specialpsykologer og bredere faglige ledelsesområder end godt (fagligt forsvarligt, patientsikkert etc) er. Udviklingen af efterspørgslen på det børne- og ungdomspsykiatriske område er de seneste 15 år vokset eksplosivt det er uklart hvornår mætningspunktet bliver nået afgørende er definitionen af målgruppen (som er til dels politik drevet). For børne- og ungdomspsykiatriens vedkommende betyder fastlæggelsen af snitfladen mellem kommuner og regioner ift målgruppens tyngde og karakter rigtigt meget den er aktuelt ikke ensartet og tydeligt defineret og kan forventes at rykke sig i løbet af de næste 25 år uden at fagligheden nødvendigvis har den største indflydelse på denne bevægelse (og dermed bliver det heller ikke muligt at spå om udfaldet). En del børne- og ungdomspsykiatriske speciallæger arbejder i praksissektoren udenfor sygesikringen. Andelen afhænger af arbejdsforholdene på sygehusene (og i de sygesikringsdækkede praksis) samt kapaciteten hos de offentligt betalte tilbud. Der må forventes et fortsat udækket behov som der vil være betalingsvillige forældre og kommuner til som ligger til dels indenfor det offentliges målgruppe og til dels skal betragtes som tilkøbsydelser. Men uanset hvad vil der være en vis andel af speciallægerne specielt i storbyområderne der vil vælge denne vej. Opkvalificering og opgaveglidning ift tværfaglige medarbejdere vil formentlig med årene reducere lægernes arbejdsfelt og dermed behovet for speciallægeressourcer i de enkelte patientforløb. 20

21 Den teknologiske udvikling vil have en vis indflydelse på udviklingen i specialet. Farmakologiske innovationer mindst, telemedicinske udrednings- og behandlingsstrategier mest. Det er dog uklart hvorvidt dette har betydning for behovet for speciallægekompetencer. 21

22 Radiologi Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Radiologi: Overordnet høringsmateriale med svar på spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel: Ad. Spørgsmål 1: Der opleves store forskelle på balancen mellem udbud og efterspørgsel på speciallæger såvel mellem regionerne og intraregionalt. Universitetssygehusene har lettere ved at rekruttere speciallæger end de perifere sygehuse. Desuden er der store forskelle imellem specialerne, da visse specialer er mere attraktive end andre, og derfor lettere kan rekruttere læger til speciallægeuddannelsen. Ad. Spørgsmål 2: Som anført under spørgsmål 1 er der både intraregionale og interregionale forskelle i efterspørgsel og udbuddet af speciallæger. Region midt og øst er mere attraktive ansættelsesområder end region nord og syd. Inden for regionerne har universitetssygehusene lettere ved at rekruttere speciallæger end de perifere sygehuse og specielt udkantsområderne har svært ved at rekruttere både praksislæger og speciallæger. Udkantssygehusene har gennem en årrække forsøgt løst deres vakance-problemer ved at hente læger uddannet i udlandet. Det giver aktuelt nogle sproglige, kulturelle og især uddannelsesmæssige udfordringer på udkantssygehusene, og det er medvirkende til vanskelighederne med at rekruttere nye og især dansk uddannede speciallæger/læger til speciallægeuddannelsen til disse sygehuse. Ad. Spørgsmål 3: Hvis hovedscenariet for det forventede udbud af speciallæger passer, jf. figur 10 i det fremsendte materiale, skønnes der at være en tilsvarende efterspørgsel på disse speciallæger. Den stigende efterspørgsel på speciallæger kan bl.a. begrundes med den tiltagende andel af ældre i befolkningen. Der synes at være en generel stigende efterspørgsel på deltidsansættelse blandt speciallæger, dette vil også øge efterspørgslen. Pensionsalderen i modellen synes højt sat, når der sammenholdes med vores egne erfaringer såfremt pensionsalderen reelt bliver lavere, vil det sænke udbuddet af speciallæger. Vi forventer ikke væsentlig ændring i procentvis andel af speciallæger ansat på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau og højt specialiseret funktionsniveau. Ad. Spørgsmål 4: Som anført under tidligere spørgsmål forventes behovet for speciallæger øget pga. den stigende andel af ældre i befolkningen, et stigende ønske om deltidsansættelse blandt speciallæger og pensionsalderen skønnes lavere end estimeret i modellen. Indførsel af behandlings- og udredningsgarantier øger behovet for speciallæger. Pakkeforløb, akut pakkeforløb i akutmodtagelserne og speciallæger i front hele døgnet øger behovet for speciallæger. Indførsel af nye screenings tiltag vil ligeledes øge speciallæge-behovet. Specialespecifikt høringsmateriale med svar på spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel: Ad. Spørgsmål 1: Der opleves store intra- og inter-regionale forskelle i udbud og efterspørgsel på speciallæger i diagnostisk radiologi. Hvor universitetssygehusene generelt har lettere ved at rekruttere, opleves der perifert mangel på speciallæger og store vanskeligheder ved at rekruttere især dansk uddannede radiologer. 22

23 Ad. Spørgsmål 2: Som anført under spørgsmål 1 er der både intra- og inter-regionale forskelle i efterspørgsel på og udbuddet af speciallæger i diagnostisk radiologi. Region midt og øst er generelt mere attraktive ansættelsesområder end region nord og syd. Her skal det bemærkes, jf. tabel 4, at region syd som den eneste region i 2012 havde færre speciallæger i diagnostisk radiologi end i 2006 (nedgang fra 104 til 101). Inden for regionerne har universitetssygehusene haft lettere ved at rekruttere speciallæger end de perifere sygehuse. De perifere sygehuset har igennem en årrække forsøgt at løse deres vakance-problemer ved at hente radiologer uddannet i udlandet, således at der nu på flere afdelinger er undertal af speciallæger i diagnostisk radiologi uddannet i Danmark i forhold til de der er uddannet i udlandet. Det giver aktuelt nogle sproglige, kulturelle og især uddannelsesmæssige udfordringer på udkantssygehusene, og det er medvirkende til vanskelighederne med at rekruttere nye og især dansk uddannede speciallæger til disse sygehuse. Ad. Spørgsmål 3: Den aktuelle status er, at der er mangel på speciallæger i diagnostisk radiologi, hvor manglen, som beskrevet i spørgsmål 1 og 2, er mest udbredt i region syd og nord og perifert i disse regioner. Behovet for speciallæger i diagnostisk radiologi er således ikke dækket nu, hvor der må arbejdes udover normal arbejdstid, ansættes vikarer til at beskrive undersøgelser og ikke-produktionsorienterede aktiviteter som forskning ned-prioriteres. Af hovedscenariet på figur 5 fremgår det, at der skal være en cirka 30% fremgang i speciallæger fra 2015 til 2030 for region syd svarer dette til cirka 30 speciallæger, hvilket vurderes kun at dække det nuværende behov, men ikke det fremtidige, hvor behovet forventes at være stigende. Den stigende efterspørgsel på speciallæger kan bl.a. begrundes med den tiltagende andel af ældre i befolkningen og øget krav til hurtige og nye undersøgelser (se spørgsmål 4). Samtidig er diagnostisk radiologi et populært speciale blandt kvinder, hvor vi oplever at de ofte har et ønske om at arbejde på nedsat tid. Som det fremgår af Figur 3 (aldersfordeling af speciallæger i diagnostisk radiologi) er procentdelen af yngre radiologer (under 50 år) relativt lav, f.eks. for region syd var der kun 33 ud af 102 speciallæger der var under 50 år i Vi forventer ikke væsentlig ændring i den procentvise andel af speciallæger ansat på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau og højt specialiseret funktionsniveau. Ad. Spørgsmål 4: Som anført under tidligere spørgsmål forventes behovet for speciallæger øget pga. den stigende andel af ældre i befolkningen, med flere kroniske, sub-akutte og akutte sygdomme. Desuden gør indførslen af behandlings- og udrednings-garantier, at der er øget behov for speciallæger i diagnostisk radiologi, der er et kerne-speciale indenfor hurtig udredning af cancer og andre alvorlige sygdomme. Pakkeforløb, hurtig-forløb i akutmodtagelserne og speciallæger i front hele døgnet øger også behovet for speciallæger. Indførsel af nye screeningstiltag vil ligeledes øge speciallæge-behovet. Samtidig skønnes udbuddet af radiologer at kunne være mindre end estimeret i modellen da pensionsalderen kan være lavere end forventet og andelen af pensionsklare speciallæger indenfor de næste 15 år er særdeles høj (figur 3). Yderligere er der et stigende ønske om deltidsansættelse blandt radiologer, hvilket yderligere sænker det reelle udbud. 23

24 Ad. Spørgsmål 5: Det bemærkes at forudsætningerne ikke fremgår af tabellerne og der er tvivl om der er taget højde for f.eks. frafald under uddannelsen, deltidsansættelser, sygdom og indvandring. Speciale: Radiologi. Spørgsmål vedrørende dimensionering Ad. Spørgsmål 6: Uddannelsesudvalget anbefaler øget uddannelseskapacitet i årene fra nuværende 36 H- forløb til 38 forløb (formentlig fordelt med ét mere forløb i hver Nord og Syd). Begrundelsen for dette fremgår af svarene på spørgsmål 1-4, men kan kort resumeres som: 1) Stor aktuel mangel på speciallæger, særligt i region syd og nord og perifert i disse regioner. 2) Fremtidig øget behov for radiologer på baggrund af øget alder i befolkningen og øget behov for hurtige og nye undersøgelser. 3) Formentlig mindre end forventet udbud af radiologer pga. deltidsansættelser og mange pensionsklare speciallæger. Det skal hertil nævnes at fordelingen af H-forløb mellem og indenfor regionerne bør komme de steder til gode der har mest vanskeligt ved at tiltrække radiologer. Ad. Spørgsmål 7: Vi ønsker ikke at øge antallet af introstillinger, da vi oplever et ganske lavt frafald blandt introlæger i diagnostisk radiologi. Ved øget antal H-stillinger vil ratio således blive en anelse lavere end den er i dag. 24

25 Radiologi, fortsat Høringssvar fra Specialerådet for Radiologi i Region Syddanmark: Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Fortsat mangel på speciallæger pga. den konstant stigende efterspørgsel på radiologiske ydelser Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Generelt har man størst mangel på speciallæger i yderområder, men gælder alle regioner. Har rekrutteret fra udlandet både på mindre og større sygehuse. Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? Større. Der er ingen tegn på aftagende efterspørgsel på undersøgelser. Nye områder vil opstå, f eks MR prostata samt interventionsområdet. I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Efter den første specialeplan har vi set en større søgning mod de større sygehuse. Det kan være en tilfældighed, men formodentlig skyldes det, at man på de mindre steder fremover udfører mere basale procedurer. Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? Flere ældre giver flere undersøgelser. Bedre overlevelse hos kræftpatienterne giver flere kontroller. Stigende forventning til tidlig undersøgelse ved symptomer. Nye områder, f eks MR prostata I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokusog indsatsområder, strukturændringer mv. Der kan i besvarelsen hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, som findes på: Særligt kapitlet vedrørende Forhold af betydning for specialeplanlægning vurderes som værende relevante for besvarelsen. Der kan ligeledes hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark : 25

26 Spørgsmål 5: Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 36 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 14, Syd: 8, Øst: 14). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? I Syd ønskes 10 forløb for at have en mulighed for at følge med efterspørgslen Antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb opdelt på videreuddannelsesregion fremgår af Tabel 7. Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 1,5-2,5. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet. Det vurderes passende. Vi har god søgning til i-stillinger, hvilket giver håb om at kunne få passende søgning til 10 uddannelsesstillinger. 26

27 Radiologi, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: OUH Odense Universitetshospital anbefaler, at dimensioneringen øges til i alt 10 hoveduddannelsesforløb pr. år. 27

28 Gynækologi og obstetrik Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Gynækologi og obstetrik Dimensioneringsplan: Spørgsmål vedr. udbud og efterspørgsel. Sp.1 Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger- forskel på regionsniveau: Trods 3-dobling af tilgangen til lægestudiet siden 1990 og stor øgning i antal beskæftigede læger i Region Syd med 16 %, er der stadig vakante stillinger i gynækologi og obstetrik både på universitetsafdeling og på de perifere sygehuse. Stigningen i regionen er størst i ansættelse af udenlandsk uddannede læger, med større risiko for udvandring. Sammenlignet med alle specialer er stigningen i antallet af gynækologiske speciallæger (26%), en af de mindste. Alt i alt er der ikke balance, men mangel på nyuddannede gynækologiske speciallæger i region syd. Sp 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for: Ifølge lægeprognosen får læger job, hvor de er uddannede og der ses en større tendens til at flytte væk fra Region Syd på grund af den centrale geografiske beliggenhed. Der er balance i forholdet mellem optag på medicinstudiet og befolkningsgrundlaget modsat Region Nord, der optager flere end befolkningsgrundlaget tilskriver. I Region Syd vil 22 % af medicinstuderende skifte fra SDU til KU mellem bachelor og kandidatuddannelse, hvilket er den samme procentdel som i Region Nord. Sammenholdt vil der allerede før ansøgning til hoveduddannelsesforløb være færre ansøgere i Region Syd. Der er fremsat et forslag om, at universiteterne ikke dimensioneres i forhold til optag, men i stedet i forhold til dimentender, hvilket ville være en mere realistisk vurdering i Region Syd, hvor optaget burde øges på regionens lægestudie. Sp 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen af speciallæger med opdeling på funktionsniveau: Hovedscenariet baseres på fremskrivning af kandidatproduktionen. I svar på sp.2 tænkes at kandidatproduktionen allerede ved dimensionen er mindre end forventet og ikke dækker behovet for fremtidige speciallæger. Hovedscenariet er således underdimensioneret. Da der videre frem, er sammenhæng mellem sidste del af uddannelsens geografiske placering og efterfølgende ansættelse som nyuddannet speciallæge samme sted, medfører dette en relativ mangel på nyuddannede speciallæger på universitetshospitalet i regionen (sidste fase i H-uddannelse i gynækologi obstetrik er på FBE). Sp. 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet for speciallæger: Gynækologi og obstetrik udvikler sig til at blive et kvindefag, hvor en relativt stor del af de mandlige læger i løbet af de næste 10 år når pensionsalderen. Der vil komme en ændret aldersprofil med en større gruppe yngre speciallæger på grund af det hurtigere forløb igennem uddannelsessystemet. Tendensen med senere reproduktion og efterfølgende barsel og et liv med mindre børn, vil i kvindedominerede fag øge efterspørgslen efter 30 timers arbejdsuge. Der er allerede krav om nedsat tid under H-forløb, hvor der aktuelt på afd. D OUH er 20 % af de uddannelsessøgende ansat på 30-timer. 28

29 Stigning i antallet af speciallæger, der efterspørger ordning med indlagt tid til forskning. Typisk ønskes en ansættelse med 20 % forskning. Aktuelt på afd. d OUH er 15 % ansat med minimum 1 ugentlig forskningsdag. Øget antal læger på orlov. Der er stigning i ønske om orlov af forskellige årsager: barsel, forskning, hvilket allerede er blevet synligt i H-forløbet. Der er en større bevidsthed om work-lifebalance. Der er i bevægelsesregistret registreret en stigning på 65 % Stigning i antallet af beskæftiget udenfor sygehusvæsnet. Sammenlignes med andre kvindedominerede fag som sygeplejerske og jordemoderfagene, vil antallet øges af kvindelige læger, der søger væk fra sygehusene. Yngre speciallæger uden den nødvendige faglige viden på grund af hurtige uddannelsesforløb fra kandidat til speciallæge. Dette vil kræve en periode efter speciallægeuddannelsen, hvor der er nødvendigt med yderligere oplæring/mentorfunktion/ subspecialisering. Krav om speciallæger i front, hvor vagtbelastningen øges. Der vil være relativt uerfarne YL med behov for omfattende assistance. Pensionsalderen: Der er en overvægt af ældre mandlige speciallæger i Vestdanmark, der indenfor de næste 10 år vil pensioneres. Da en stigende procentdel af læger vil være kvinder, med større ønske om nedsat tid og flere på orlov vil der komme en relativ mangel på speciallæger. Det er usikkert om den øgede pensionsalder, medfører at flere bliver længere på arbejdsmarkedet, eller om der bliver sparet op til tidligere pensionering. 29

30 Gynækologi og Obstetrik, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: Sydvestjysk Sygehus anbefaler på baggrund af de beskrevne mangler på nyuddannede speciallæger, at dimensioneringen øges med 1-2 hoveduddannelsesforløb pr. år. 30

31 Urologi Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: Sygehus Sønderjylland anbefaler, at antallet af hoveduddannelsesforløb i Urologi øges til 4 årlige forløb, da der er generel mangel på urologer. Pt. løses denne udfordring med ansættelse af udenlandske urologer. 31

32 Oftalmologi Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Oftalmologi: Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Aktuelt er der nogenlunde balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i Region Syd, men det betyder også, at der er et begrænset udvalg af speciallæger til de udbudte stillinger. Dette rammer specielt udkantsafdelingerne. På øjenafdelingen i Sønderborg har der tidligere været der betydelige problemer med at rekruttere speciallæger og i lange perioder har afdelingen benyttet udenlandske vikarer. I 2015 kunne der endelig rekrutteres nok nyuddannede speciallæger således, at alle stillinger på afdelingen er besat af læger med dansk speciallæge uddannelse. Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Af tabel 7 fremgår det, at der har været ubesatte blokstillinger i Region Syd i perioden Dette skyldes IKKE, at der udbydes for mange stillinger, men tværtimod, at der har været mangel på (kvalificerede) ansøgere (se spg 7). Der har i alt været 4 primært ubesatte blokforløb, men alle stillinger er efterfølgende blevet udbudt og besat i nye ansøgningsrunder. Dette fremgår desværre ikke af tabel 7. Inden for regionen er det lettest at rekruttere såvel yngre læger som speciallæger til stillinger på universitetshospitalet. Jo mere perifert en afdeling er beliggende, jo sværere er det at rekruttere og fastholde læger. Med henvisning til Sønderborg, som har haft problemer med rekruttering af speciallæger, vil en større uddannelseskapacitet formodes at kunne komme specielt de mere perifert beliggende afdelinger til gode. Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Vi skønner, at scenariet i figur 5 er nogenlunde retvisende. Vi forventer, at stigningen i andelen af personer over 65 år vil give anledning til et øget behov for øjenlæger til diagnosticering og behandling af sygdomme så som katarakt, AMD og livstilssygdomme som diabetes, der kan give anledning til synstruende nethindeforandringer. I Region Syd vil alle speciallægerne være beskæftiget på hovedfunktionsniveau. På OUH vil alle speciallæger være beskæftiget på regionsfunktionsniveau og ca. 1/3 vil være beskæftiget på højt specialiseret niveau med diagnosticering af trykaflastning i øjenhulen hos patienter med stofskiftesygdom, kirurgisk 32

33 behandling af skader på øjeæblet med fremmedlegemer i øjets bageste afsnit samt kirurgisk behandling af diabetisk traktionsamotio. Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokusog indsatsområder, strukturændringer mv. Øget behov: - flere ældre (som angivet i spg. 3) - flere diabetikere - flere flygtninge og indvandrere med tidligere ubehandlede øjenforandringer - øget grad af subspecialisering - nye behandlingsmetoder til sygdomme der ikke tidligere har kunnet behandles Nedsat behov: - bedre behandlingsmetoder, som giver øget interval mellem undersøgelser og behandlingerne (ex. anti- VEGF-behandling for AMD/DME/RVO hvor behandlingsintervallet er øget fra 4 til 6/8 uger indenfor de seneste år) - yderligere digitalisering af screeningsbilleder af nethinder således, at ikke alle foto skal vurderes manuelt - opgaveglidning hvor enkelte opgaver, under vejledning af speciallæger, vil kunne varetages helt eller delvist af andre personalegrupper så som sygeplejersker eller optikere (ex. intravitreale injektioner, fotoscreening) Spørgsmål 5: Er der nogen generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Prognosen må forudsætte uændrede politiske krav til behandlingsindikation, behandlingsgaranti og en uændret økonomisk ramme. Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 21 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 7, Syd: 5, Øst: 9). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Uddannelsesfunktionen på øjenafdelingen i Sønderborg har været lukket ned i en årrække, da man havde svært ved at rekruttere speciallæger som kunne forestå supervision/undervisning/uddannelse. Afdelingen er nu velnormeret og forventes at genoptage uddannelsesfunktionen. Afdelingen har tidligere haft én uddannelsesstilling årligt i et uddannelsesforløb der alternerer med øjenafdelingen i Odense samt speciallægepraksis. Den stilling har historisk set været dén der har været sværest at besætte. Hvis Sønderborg igen ønsker at uddanne speciallæger i oftalmologi, kan det give ubesatte stillinger med manglende speciallæger til følge, med mindre der oprettes flere introduktionsstillinger (både i Sønderborg men også i Vejle og Odense) således, at der bliver et øget konkurrencemoment blandt de uddannelsessøgende. 33

34 Antallet af hoveduddannelsesstillinger i Region Syd vurderes at være passende. Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 1,5-2,0. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet? Vi mener fortsat at en ratio på 2:1 i forholdet mellem introduktionsstillinger og blokstillinger er passende. Inden for de seneste år har vi haft problemer med at rekruttere yngre læger til specialet. Det formoder vi skyldes flg. forhold; - der har været uddannet for få læger - (4)5-årsreglen som gør, at yngre læger hurtigt skal afgøre om specialet er det rette for dem og derfor i stigende grad speciale-shopper - fremdriftsreformen, som fratager medicinstuderende muligheden for at snuse til specialet gennem vikariater - en stigning i antallet af ph.d.-studier, som umiddelbart giver færre ansøgere til uddannelsesstillinger (det udligner sig dog på sigt) og måske også - den store andel af norske og svenske studerende på SDU, som tager tilbage til hjemlandet efter endt studie. 34

35 Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi: Specialespecifikke spørgsmål Spørgsmål 1: Der er ubalance mellem udbud og efterspørgsel i specialet, idet der er tilgang af for få ny speciallæger. Spørgsmål 2: Der er skævhed inden for regionen med for få speciallæger i Vestjylland og Sønderjylland. Desuden er der skævhed mellem regionerne, idet der baseret på befolkningsunderlaget burde være ca 44 og ikke kun 31 speciallæger i Region Syd. Spørgsmål 3: Efterspørgslen forventes at stige. Der vil især være øget behov for hovedfunktionslæger. Årsagen er dels den aktuelle mangel på speciallæger, dels at der forventes oprettet flere specialafdelinger og ambulatorier. Spørgsmål 4: Patientantallet fra specialet i Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi, forventes at stige. Der er flere med kronisk leversygdom, muligvis lidt flere med inflammatorisk tarmsygdom samt flere cancere pga. ændret demografi. Spørgsmål 5: Ingen kommentarer Spørgsmål 6: Uddannelseskapaciteten i Region Syd bør øges til fem per år. Spørgsmål 7: Ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb bør øges, idet der i øjeblikket kun lige akkurat er tilstrækkelig antal ansøgere. Ratio bør næppe være under 3,5. 35

36 Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: Sygehus Sønderjylland anbefaler, at antallet af hoveduddannelsesforløb øges til 6 årlige hoveduddannelsesforløb, da der mangler gastroenterologer i Danmark. 36

37 Intern medicin: Geriatri Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg og Specialerådet for Intern medicin: Geriatri: Spørgsmål 1: Hvordan op leves den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel på special-læger i specialet? Det er Specialerådets og Uddannelsesudvalget for Intern medicin: Geriatris vurdering, at efterspørgslen Aktuelt og i fremtiden er langt større end udbuddet. Aktuelt (2016) mangler d er speciallæger i RSD fordelt med 1 i Svendborg, 4 i Åbenrå, 2 i Kolding, 1 i Odense samt 4 i Esbjerg, hvor der aktuelt ikke er ansat speciallæger i geriatri. Hertil skal lægges, at aldersprofilen for de nuværende speciallæger ligger i den ældre generation af lægerne, som må forventes at stoppe i den for de næste 7 år. Samlet giver det en aktuel mangel på 12 speciallæger samt et behov for at erstatte 8-10 læger, der må forventes at gå på pension i perioden frem til Derudover opleves en tiltagende efterspørgsel på geriatriske kompetencer fra andre specialer mhp. samarbejde og assistancer til behandling af den ældre patient med multimorbiditet. Spørgsmål 2. Er der særlige kommunale/regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Afstandene i RSD er store, og den geriatriske patient er ikke så mobil som andre patienter, der er derfor brug for, at der er adgang til geriatriske læger på alle sygehusene i RSD. Den forholdsmæssige uddannelseskapacitet i de enkelte regioner bør tilpasses både demografi og geografi. Dertil skal lægges, at aldersfordelingen i dele af regionens yderområder vil ændre sig, således at ældregruppen øges. Hvis Sundheds- og Ældreministeriets ønsker om udgående sygehusteam skal realiseres vil kravet til antallet af speciallæger ligeledes øges. Spørgsmål 3. Vurdering af udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år? De fleste geriatriske patienter er over 80 år gamle. De medsendte prognoser viser ikke udviklingen i gruppen af 80+ å rige. Tal fra Danmarks statistik viser at 80+ årige i 2010 udgjorde 4 % af befolkning en og brugte 20 % af de somatiske sengedage. Gruppen af 80+ årige er øget med % 2020 og fordoblet i Efterspørgslen på geriatriske speciallæger må således forventes at stige tilsvarende. Det estimeres således, at besatte forløb skal øges med mindst 10 % (jf. figur 6). Spørgsmål 4. Hvilke faktorer forventes at få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? Vigtigste faktor er den demografiske udvikling som beskrevet under punk t 3. Selvom danske undersøgelser viser, at d e kommende ældregenerationer forventes at ha ve et bedre helbred, så vil mange skulle leve med kroniske sygdomme og de sidste leveår vil uændret medføre behov for assistancer fra sundhedsvæsenet og sygehusindlæggelser. Ældre patienter med multimorbiditet, polyfarmaci og funktionstab vil medføre en stigende efterspørgsel på geriatriske kompetencer fra FAM, kirurgiske afdelinger, herunder ortopædkirurgisk afdeling, kræftafdelinger, hjerteafdelinger og andre specialer der behandler ældre patienter. Behovet for udgående sygehusteam til understøttelse af det nære sundhedsvæsen i kommunerne vil ligeledes øge speciallægebehovet. 37

38 Spørgsmål 5. Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Prognosen bør specielt tage højde for den demografiske udvikling i gruppen af de 80+ årige. Tilvæksten på 5,2 % som angivet i hovedscenariet skønnes for lille og bør jvf. svarene til punkt 3 og 4 øges til 10 % højere end dimensioneringsplanen. Spørgsmål 6. Uddannelseskapaciteten: Under henvisning til svarende under punkterne 3, 4 og 5 vurderes det, at vi i RSD har behov for en øgning på 25 % frem mod 2020 og yderligere 25 % frem mod Der således behov for en udvidelse fra aktuelt 4 til 6 hoveduddannelsesforløb i RSD. 7. Vurderes det at være hensigtsmæssigt, hvis ratioen mellem introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb ændres fra 2,0 3,5. I udgangspunktet bør der samlet være mindst paritet imellem antallet af introduktions- og hovedstillinger i de intern medicinske specialer. For at undgå brudte hoveduddannelsesforløb skal der være mulighed for at afprøve mere end én introduktionsstilling. Nogle af de læger der ansættes i intern medicinske introduktionsstillinger vælger efterfølgende almen medicin. Antallet af stillinger skal tage højde for dette og for at nogle læger i en periode forlader uddannelsessystemet for at gennemføre et ph.d. forløb. 38

39 Intern medicin: Geriatri, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: Sygehus Sønderjylland anbefaler, at antallet af hoveduddannelsesforløb øges til 6-8 årlige hoveduddannelsesforløb, da der, pga. stigende antal ældre, vil være et stigende behov for geriatere. 39

40 Intern medicin: Hæmatologi Høringssvar fra Specialerådet for Intern medicin: Hæmatologi: Spørgsmål 1: I Region Syddanmark oplever vi en væsentlig mangel på hæmatologiske speciallæger. Spørgsmål 2: Den kommende dimensioneringsplan bør tage højde for, at det nuværende udbud af hæmatologiske speciallæger i Region Syddanmark er for lavt sammenlignet med udbuddet i de øvrige regioner. Jfr. det fremsendte materiale er speciallægedækningen i intern medicin hæmatologi (2012 niveau) som følger: 1. Region Nord har 15 speciallæger til indbyggere = 2,5 per Region Midt har 29 speciallæger til 1,4 mill. indbyggere ) 2,07 per Region Sjælland har 14 speciallæger til indbyggere = 1,75 per Region Hovedstaden har 34 speciallæger til 1,6 mill. indbyggere = 2,1 per Region Syddanmark har 18 speciallæger til 1,2 mill. indbyggere = 1,5 per Der således tydeligt, at især Region Syddanmark er underforsynet med hæmatologiske speciallæger, hvorimod det af det overordnede høringsmateriale fremgår, at det samlede antal speciallæger i regionen svarer til de øvrige regioner. Der synes altså i særlig grad at være et hæmatologi-problem. Spørgsmål 3: Efterspørgslen efter hæmatologiske speciallæger vil være stigende de kommende år, og forventeligt også højere end hovedscenariet i Fig 5 (3 % stigning). Til sammenligning fremgår det af det fremsendte materiale, at den faktiske stigning fra 2006 til 2012 var på 4,7% (landsgennemsnit)! I regionen har stigningsprocenten været højere, men det er vel at mærke ud fra et meget lavt udgangspunkt (jfr. data anført under Spørgsmål 2). Grunden til det stigende behov skal findes i en udtalt stigning i prævalensen af hæmatologiske cancere. Stigningen har baggrund i 1) demografien, med stigende levealder og voksende andel af medborgere over 70 år 2) flere og mere effektive behandlinger og 3) en reel stigning i incidens af visse hæmatologiske cancere, dette gælder i særlig grad for lymfekræft, som er den hyppigste hæmatologiske cancer. Af publikation i Acta Oncologica (Ocias et al, Acta Oncologica, 55; sup 1, , 2016) fremgår således, at pævalensen af patienter med hæmatologiske cancere i perioden steg med en faktor 2-3. Der er ingen grund til at tro, at stigningstakten i de kommende vil være lavere end dette snarere højere grundet det stadigt stigende antal behandlingstilbud (flere linjer behandling = længere overlevelse) og grundet de demografiske ændringer. Angående fordelingen på funktionsniveau: fra og med implementeringen af den kommende specialeplan er hovedfunktionsniveauet bortfaldet. Fordelingen på regionsfunktion vs. højt specialiseret niveau er skønsmæssigt 80%/20%. 40

41 Spørgsmål 4 Spørgsmålet er delvist besvaret under Spørgsmål 3. Dertil kommer, at tiltagende subspecialisering gør, at speciallæger ikke længere i samme omfang kan vikariere for hinanden øget brugerinddragelse => øget tidsforbrug forbedret diagnostik med mulighed for påvisning af prædiktive markører for behandlingseffekt => mere individualiseret behandling (personalized medicine) = større krav til speciallægerne og større tidsforbrug Spørgsmål 5: Specialerådet finder det problematisk, at det udsendte materiale ikke er up to date de fleste data går kun frem til 2012, og der er sket meget inden for hæmatologien siden da. Bl.a. er der et indtryk af, at der ER sket et generationsskifte i visse regioner, hvorimod det forventes, at en relativt stor del af de syddanske speciallæger i hæmatologi vil vælge at gå på pension inden for de kommende år. Spørgsmål 6: Jfr. ovenstående foreslår specialerådet for Intern medicin hæmatologi i Region Syddanmark, at antallet af hoveduddannelsesforløb i Region Syddanmark øges fra den nuværende 3 forløb pr. år til 4-5 forløb pr. år. Spørgsmål 7: Det er svært at svare på, hvad forholdet mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb skal være inden for de medicinske specialer. En introduktionsstilling i intern medicin: Hæmatologi tæller som bekendt som introduktion til alle medicinske specialer. Umiddelbart vurderes det, at en ratio på 3 vil være passende. 41

42 Intern medicin: Infektionsmedicin Høringssvar fra Specialerådet for Intern medicin: Infektionsmedicin: Svar på spørgsmål 1: I regionen er der ubesatte speciallægestillinger. Vi har svært ved at rekruttere speciallæger uden for regionen, da der også er ubesatte stillinger i andre regioner. Svar på spørgsmål 2: I regionens akutte hospitaler mangler der speciallæger i infektionsmedicin. Der er på nuværende tidspunkt ansat 4 speciallæger i Kolling Sygehus, 1.5 på Svendborg Sygehus, 1 Åbenrå Sygehus. Det er slet ikke tilstrækkeligt og lever derfor ikke op til Sundhedsstyrelsens intention om der skal være infektionsmedicinere på alle akut sygehuse. Der er 13 infektionsmedicinere på OUH, men i årsværk er 3.5 stillinger uden klinisk funktion. Svar på spørgsmål 3: Vi vurderer at efterspørgslen bliver større i de kommende år. Der forventes mindst 3 speciallæger vil gå på pension jævnfør figur 4. 32% af specialelægerne i regionen er i alderen 60+. Derudover er der stadig mangel på speciallæger i regionens hospitaler. Esbjerg, Sønderborg og Vejle Sygehus har ingen speciallæge i infektionsmedicin ansat. Den største del af speciallæger forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau. Der er dog stadig ubesatte stillinger på Infektionsmedicinsk afdeling, OUH. Derudover, i henhold til den kommende specialevejledning, bliver akutte, komplicerede og langvarige bakterielle infektioner en højtspecialiseret funktion, og disse infektioner forventes at være stigende i forekomst i takt med den aldrende befolkning (Bilag A, figur a and b) Svar på spørgsmål 4: Vi vurderer at følgende faktorer vil kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet: a. Den demografiske udvikling med en større andel af ældre personer vil være en vigtig faktor, da forekomsten af svære, komplicerede infektionssygdomme (spondylodiskitis, endokarditis, osv.) stiger med alderen. b. Prognosen for flere maligne sygdomme er forbedret, men den immunsupprimerende behandling giver øget risiko for svære bakterielle infektioner. c. Immunmodulerende behandling, for eksempel biologisk behandling, anvendes i stigende grad og denne slags behandling øger risiko for infektioner, som kræver infektionsmedicinsk ekspertise på regions-højspecialiseret niveau. Disse behandlinger kræver også udredning for latente infektioner og profylaktisk behandling for diverse infektionssygdomme (CMV, EBV, TB, PCP osv). Dette kræver også infektionsmedicinsk ekspertise. d. Transplantationspatienter kræver samme håndtering som patienter under punkt c. e. Patienter med HIV infektion har bedre prognose og skal tilbydes livslange behandling forestået af speciallæger i intern medicin: infektionsmedicin med særlige kompetencer i HIV/AIDS. f. Flygtningesituationen giver også en anden udfordring og prognoserne viser, at der er flere tilfælde med tropemedicinske sygdomme (malaria, TB, resistente bakterieinfektioner). 42

43 g. Det vurderes at forekomsten af infektioner med antibiotikaresistente mikroorganismer vil stige i takt med øget rejseaktivitet og stigende antibiotikaforbrug hos mennesker og dyr. h. I takt med dels ændringer af demografi dels et øget behandlingstilbud med implantation af fremmedlegemer vil medføre øget forekomst af fremmedlegeme infektioner Alle disse faktorer vil øge behovet for specialelæger i infektionsmedicin. Svar på spørgsmål 5: Der ses en markant ulige fordeling af speciallæger blandt regionerne som vil resultere i skæve Infektionsmedicinske tilbud. Denne ulighed vil ses både regionalt og nationalt i forhold til udbuddet om infektionsmedicinsk ekspertise. Svar på spørgsmål 6: Ud fra den aktuelle mangel og fremtidens udfordringer anbefaler vi at uddannelseskapaciteten kan øges til 3 pr. år i regionsyd. Specialerådet vurderer at uddannelseskapaciteten til dette er tilstede i Region Syddanmark. Svar på spørgsmål 7: Vi har ingen kommentarer til den aktuelle ratio mellem introduktions-og hoveduddannelsesforløb, som forudsættes at fortsættes uændret, selv ved øget antal hoveduddannelser. 43

44 Intern medicin: Kardiologi Høringssvar fra Specialerådet for Intern medicin: Kardiologi: Udbud og efterspørgsel: 1) Der har i de sidste år været efterspørgsel efter kardiologiske speciallæger i Region Syddanmark. Efterspørgslen er delvist dækket af rekruttering af udenlandske speciallæger, men der resterer fortsat en manko på speciallæger i regionen, hvis kravene om tilstedeværelse af kardiologisk speciallæge 24/7/365 på sygehuse, der modtager akutte hjertepatienter, skal opfyldes. 2) Nyuddannede speciallæger søger - af familiemæssige og andre private grunde - almindeligvis fast ansættelse i nærområdet, dvs. vanligvis i den region, som de er uddannet i. Det er derfor vigtigt, at uddannelseskapacitet i de enkelte områder tilpasses det fremtidige behov. Uddannelsesregion Syd kan p.t. ikke opfylde Region Syddanmarks behov. 3) En stigningstakt på 1,2% pr. år, som skitseret i hovedscenariet i figur 5 er helt insufficient i forhold til behovet øgning af speciallægekapacitet over de næste 5 år vil ikke kunne dække den allerede eksisterende manko. Der må ydermere forventes en stigende efterspørgsel efter kardiologiske speciallæger (se spørgsmål 4). I Region Syddanmark er ca. 1/3 af de kardioiogiske speciallæger ansat på højtspecialiseret funktionsniveau, øvrige på hoved- og regionsfunktionsniveau, hvilke fortrinsvist er sammenfaldende i det kardiologiske speciale. Det forventes, at denne fordeling fastholdes i de kommende år. 4) Hjertesygdomme er hyppigt forekommende hos ældrebefolkningen. I takt med stigende levealder og en aldrende befolkning vil behovet for udredning og behandling stige og dermed behovet for kardiologiske speciallæger. Nationale og regionale krav om øget vagttilstedeværelse af kardiologiske speciallæger på sygehuse med højt specialiseret funktion, regionsfunktion og akutfunktion vil øge behovet for speciallæger, og der kan ikke forventes en afledt nedgang i dagtidsfunktioner. Kardiologiske speciallæger kan sjældent erstattes af yngre læger i ambulante funktioner pga. krav til eksv. ekkokardiografiske kompetencer. For nuværende er der ikke tilstedeværelse af kardiologiske speciallæger på alle sygehuse i Region Syddanmark, der modtager akutte hjertepatienter. De nuværende garantiordninger for udredning og behandling har medført et øget behov for speciallæger et behov, som mange steder ikke har kunnet honoreres, og som derfor har medført vanskelighed med at overholde garantiperioderne. Hurtig udredning medfører oftest et undersøgelsesforbrug i det kardiologiske speciale vanligvis af undersøgelser, som fordrer speciallægekompetencer (ekkokardiografi, hjerte-ct, Koronarangiografi mv.). Nye eller strammede garantikrav som eksempelvis varslet til dette efterår vil medføre yderligere speciallægebehov. 5) I lyset af allerede eksisterende mangel på speciallæger og forventet fremtidigt øget behov bør der stiles mod øget uddannelseskapacitet på det kardiologiske område. 44

45 Dimensionering anbefalinger: 6) I lyset af det eksisterende underskud af kardiologiske speciallæger i Region Syddanmark samt det forventet øgede behov vurderes den nuværende uddannelseskapacitet i regionen ikke at være tilstrækkelig (6 forløb pr. år). Som det fremgår af opgørelsen over opslåede og besatte forløb (tabel 7) sker løbende udskydning af forløb, dels pga. afbrudte forløb, dels pga. orlov fra forløb ifm. Barsel, forskning og andet. Det anbefales derfor, at antallet af kardiologiske HU-forløb i Uddannelsesregion Syd øges fra 6 til 7 årlige forløb. 7) Ændring af 4-årsreglen til en 5-årsregel medfører, at mange uddannelsessøgende læger gennemløber flere introduktionsforløb før HU-forløb. Med henblik på at sikre tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere til HU-forløbene anbefales en parallel stigning i antallet af introduktionsstillinger til eksempelvis en ratio på 4:1. 45

46 Intern medicin: Lungesygdomme Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: Sydvestjysk Sygehus anbefaler, at dimensioneringen øges med 1-2 hoveduddannelsesforløb, da der er mangel på lungemedicinere flere steder i regionen. 46

47 Intern medicin: Nefrologi Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Intern medicin: Nefrologi: Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Der opleves forskelle i forhold til udbud og efterspørgsel både regionerne i mellem og internt i Region Syddanmark. Der er mange kvalificerede ansøgere til speciallægestillinger i nefrologi på især på Universitetsygehusene, men også på sygehuse placeret inden for køreafstand af universitetsbyerne, mens der fortsat findes ubesatte stillinger i Udkantsdanmark. I Region Syddanmark er alle stillinger på OUH og SLB besatte, mens der indtil i år var ubesat speciallægestilling på SVS, og fortsat er ubesat speciallægestilling på SHS. Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Der er (som anført i 1) fortsat ubesatte speciallægestillinger og få kvalificerede ansøgere hertil i Udkantsdanmark. Læger, der er uddannet i hovedstadsområdet, er generelt meget svære at trække vest for Storebælt, derfor er det fortsat vigtigt, at der bliver uddannet tilstrækkeligt antal speciallæger i uddannelsesregionerne syd og nord. Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Den kommende (endnu ikke endeligt godkendte) specialeplan indebærer ikke de store ændringer i forhold til fordelingen af opgaver mellem hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau og højt specialiseret funktionsniveau. Specialeplanen i sig selv vil derfor ikke få synderlige konsekvenser for efterspørgslen af speciallæger i nefrologi. Etableringen af akut sygehusene med FAM (fælles akut modtagelse) har givet ansættelse til flere speciallæger i nefrologi i FAM, og denne udvikling forventes at fortsætte nogle år endnu, indtil FAM erne er fuldt dækkede med speciallæger; og også her gør det sig gældende, at i sær i udkantsdanmark har det været svært at rekruttere kvalificerede speciallæger til FAM erne. Dette indebærer en større efterspørgsel end forventet. Modsat vil en øget pensionsalder give anledning til færre ledige stillinger; en uofficiel forespørgsel på nefrologisk specialerådsmøde i Region Syddanmark gav indtryk af, at de 50-59årige og 60+årige speciallæger vil gå på pension senere end forventet. 47

48 Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokusog indsatsområder, strukturændringer mv. Der forventes i de kommende år flere patienter, der behandles i nefrologisk regi, dog færre kroniske dialysepatienter. Dette skyldes stigende levealder, stigende/fortsat høj andel af ældre i befolkningen, kombineret med bedre behandlingsmetoder af andre kroniske sygdomme (f.eks diabetes og hjertekarsygdomme) sammenholdt med et stigende krav til og forventning om behandling også hos meget gamle patienter. Udviklingen i antal læger i almen praksis har også betydning for behovet for behandling/kontrol i nefrologisk ambulatorium, hvis for få almen praktiserende læger i et område, vil behovet for kontrol i specialambulatorium stige. Der kan i besvarelsen hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, som findes på: Særligt kapitlet vedrørende Forhold af betydning for specialeplanlægning vurderes som værende relevante for besvarelsen. Der kan ligeledes hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark : Spørgsmål 5: Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Gennemsnitligt 90% af speciallægerne i nefrologi er hospitalsansatte dette forventes fortsat. Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 10 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 3, Syd: 2, Øst: 5). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb opdelt på videreuddannelsesregion fremgår af Tabel 7. Udvalgets medlemmer er ikke enige om dette! Nogle ønsker uændret samlet antal hoveduddannelsesforløb pr år, altså 10, men med ændret fordeling, således at der udbydes 3 hoveduddannelsesforløb i region syd, og kun 4 i region øst. Dette begrundes med det fortsatte rekrutteringsproblem til speciallægestillinger i nefrologi i udkantsdanmark. Andre ønsker reduktion på landsplan, men reduktionen skal foretages i region øst (evt. nord) og altså uændret 2 hoveduddannelsesforløb pr år i region syd. Dette begrundes i overproduktion på landsplan, men fortsat rekrutteringsproblemer i region syd. Endelig ønsker nogle fra udvalget reduktion både på landsplan og i region syd, hvor der foreslås 1,5 hoveduddannelsessstillinger pr år. Dette begrundes med, at der på trods af rekrutteringsproblemer i bla Sønderborg, vil være en overproduktion af nefrologer i løbet af de næste 5 år, i forhold til behovet. Alle i udvalget er imidlertid enige om, at fordelingen skal forsøge at tage højde for at mindske skævvridningen mellem universitetsbyer og udkantsdanmark, og at det er svært at spå om behovet for nefrologer fremover, da det er uafklaret, hvor mange speciallæger i intern medicin: Nefrologi, der vil 48

49 blive ansat på FAM fremover? om der vil blive oprettet kombinationsstillinger mellem FAM og nefrologien(og mellem FAM og de andre intern medicinske specialer)? Og om der vil blive oprettet et selvstændigt speciale i akut medicin? Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er for de intern medicinske specialer fastsat til 2,0-3,5. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet? Da introduktionsstillinger i intern medicin søges af mange, også af læger, som ender med at søge hoveduddannelse i andre speciallæger end intern medicin, fordi næsten alle læger har behov for et grundlæggende kendskab til intern medicinske tilstande, er der behov for et stort antal introduktionsstillinger i forhold til antal hoveduddannelsesstillinger, og behovet for introduktionsstillinger i intern medicin vil stige yderligere i de kommende år (pga. flere kandidater fra universiteterne) men vi ser også ikke i stand til at angive et præcis mål for ratio. 49

50 Intern medicin: Nefrologi, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: OUH Odense Universitetshospital anbefaler, at dimensioneringen øges til i alt 3 forløb pr. år. 50

51 Intern medicin: Reumatologi Høringssvar fra Specialerådet for Intern medicin: Reumatologi: Der er i øjeblikket mangel på reumatologisk speciallæger i region Syddanmark. Men der skønnes at være en fornuftig balance mellem stillingsmassen og uddannelseskapaciteten i det reumatologiske speciale i regionen Under hensyntagen til: Aldersfordelingen blandt regionens speciallæger og den forventede tilgang af nye speciallæger i den nærmeste fremtid. Den demografiske udvikling med flere ældre patienter med bevægeapparatssygdomme. Den forventede udvikling i de reumatologiske behandlingsmuligheder. Den nuværende uddannelseskapacitet på 6 H-stillinger vurderes fortsat at være passende i perioden Den største uddannelsesmæssige udfordring i specialet er rekruttering til H-stillinger, hvor specialerådet anbefaler: At den nuværende ratio mellem introduktionsstillinger i intern medicin og H- forløb øges, alternativt at der etableres introduktionsstillinger med garanteret reumatologisk funktion. Vores rekruttering ind i specialet påvirkes af, at kun meget få af lægerne i introstillinger i intern medicin kommer i berøring med de reumatologiske patienter som helt overvejende er ambulante. At KBU lægerne får bedre mulighed for at blive præsenteret for det reumatologiske speciale f.eks. som føl i reumatologisk ambulatorium. 51

52 Intern medicin: Reumatologi, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: Sygehus Lillebælt: Der er store rekrutteringsproblemer til hoveduddannelsesstillinger i Region Syddanmark. I 2015 var der 2 ubesatte forløb og i 2016 er alle forløb ubesatte. Det skal der handles på. Sygehus Lillebælt er meget interesseret i at tilbyde de gode rammer for både introduktions- og hoveduddannelsesforløb. 52

53 Intern medicin: Endokrinologi Høringssvar fra Specialerådet for Intern medicin: Reumatologi: Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Har ikke mulighed for at vurdere dette Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Kan ikke svares for mit vedkommende. Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Svært at vurdere men efterspørgslen kan nok stige ift. det forventede udbud. Tror specielt behovet vil komme på hovedfunktionsniveau, hvorimod regions- og højt specialiseret funktionsniveau formentlig vil være dækket med nuværende udbud. Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokusog indsatsområder, strukturændringer mv. Der kan i besvarelsen hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, som findes på: Særligt kapitlet vedrørende Forhold af betydning for specialeplanlægning vurderes som værende relevante for besvarelsen. Der kan ligeledes hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark : Det er svært at svare på dette indenfor det endokrinologiske område, men den demografiske udvikling og det stigende antal diagnosticerede diabetespatienter, vil med stor sandsynlighed bevirke, at der er behov for flere endokrinologer til varetagelse af de patienter, der dels har type 1 diabetes men også til varetagelse af de komplicerede type 2 diabetes 2 tilfælde. Aktuelt pågår der en proces med oprettelse af Steno Diabetes Centre i København, Odense og Århus. Hvor mange speciallæger, der skal ansættes i disse centre er uvist. Ligeledes er det uvist, om der vil ske en overflytning af visse patienter fra almen praksis til disse Steno Diabetes Centre. Det er ligeledes uvist, hvor mange speciallæger, der vil søge til forskningsstillinger. Derudover er det uvist, hvor mange endokrinologer, der fremover vil få deres gang i akut medicinske afdelinger. 53

54 Spørgsmål 5: Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Ingen generelle bemærkninger. Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 17 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 6, Syd: 4, Øst: 7). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb opdelt på videreuddannelsesregion fremgår af Tabel 7. Aktuelt er der i Region Syddanmark en hel del HU-læger, der har skudt deres forløb baseret på sygdom, barsel og ikke mindst pga. ph.d.-forløb, der er inkluderet i ph.d.-uddannelsen. Dette betyder, at der er mange kommende HU-læger, der allerede er ansat i en HU-stilling, men ikke arbejder i klinikken aktuelt og ikke er startet eller har fuldført deres HU-forløb. Vi kan kun i Region Syddanmark finde ud af hvad behovet vil være inden for den næste 5-7 årige periode, ved at mødes og helt specifikt på individniveau se, hvilke HU-læger, der er på vej. Først herefter kan vi vurdere, om der skal opslås uændret 4 HUstillinger årligt eller om antallet skulle reduceres i en periode. Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er for de intern medicinske specialer fastsat til 2,0-3,5. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet? Umiddelbart findes ratio passende. 54

55 Intern medicin: Endokrinologi, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: Sydvestjysk Sygehus anbefaler på baggrund af de beskrevne mangler på speciallæger i Intern medicin: Endokrinologi, at dimensioneringen øges med 1-2 hoveduddannelsesforløb pr. år. Det forventes, at Steno Diabetes Center vil kunne rekruttere flere læger også fra egen region. Sygehus Sønderjylland anbefaler, at antallet at hoveduddannelsesforløb øges til 6-8 forløb på baggrund af det stigende antal ældre. 55

56 Kirurgi Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Kirurgi: Spørgsmål 1: Hvordan er balancen mellem udbud og efterspørgslen på speciallæger. Er der forskel på regionsniveau? Svar: Af kurven figur 4 i kirurgi planen fremgår det, at vi i region syd ligger bedre end de andre regioner med kun 24 % over 60 år, medens der i hovedstaden og Region Sjælland er 34 %. Udvalget mener, der er balance mellem udbud og efterspørgsel af hoveduddannede og antallet er passende under forudsætning af, at alle opslåede hoveduddannelsesstillinger bliver besat. Vi mener at forholdet mellem introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger i forholdet 3 til 1 bør bevares. Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet? Svar: Historisk har der været forskel mellem regionens enkelte uddannelsessteder og deres rekrutteringsmuligheder. Aktuelt er der en enkelt lokalitet i regionen, som er specielt hårdt ramt, fordi højt erfarne speciallæger er gået på pension og fordi for få yngre uddannelsessøgende læger har søgt stilling det pågældende sted. Et forhold, der i nogen udstrækning er en selvforstærkende proces og derfor bekymrende og noget, der anbefales håndteret proaktivt. Ydermere tager det erfaringsmæssigt flere år at få rette afdelingen op igen. Spørgsmål 3: Er udviklingen i efterspørgslen større eller mindre end det forventede udbud? Svar: I region syd har vi aktuelt haft 12 ansøgere til sidste runde i hoveduddannelsesstillinger. Hvis der fortsat er tilstrækkeligt af ansøgere til de udbudte stillinger er behovet formentligt dækket de første år. Der er dog mange faktorer og forhold der har indflydelse på behovet af uddannede i kirurgi. To forhold giver øget behovet nemlig: en forventet stigning i antallet af akutte indlæggelser forårsaget af en række af de nyuddannede almene specialister ikke har nogen kirurgiske baggrund/erfaring. Der er område som f.eks. øvre cancer kirurgi og bariatrisk kirurgi, der har behov for en øgning af højt specialiserede læger. Der er forhold der virker begge veje på behovet for kirurger, nemlig: Behovet for højt uddannede specialister ændres hvis der oprettes et nyt speciale i akut kirurgi. Kirurgerne dækker i dag akut specialet og den kirurgiske funktion i FAM enhederne. På lidt længere sigt vil udbuddet som angivet i dimensioneringsplanen være større end efterspørgslen, og det store udbud gør det ikke muligt at give en meningsfuld kirurgisk hands on uddannelse. Man bør måske i fremtiden have to typer kirurger, nogen med hands on og nogen der dækker andre funktioner. Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at få indflydelse på behovet for speciallæger? Svar: Der er en generel tendens til at flere patienter med comorbiditet og høj alder tilbydes kirurgi, et forhold der øger behovet for specialister, der kan varetage forberedelsen til store indgreb og optimere den medicinske behandling præ- og peroperativt. 56

57 Hvis der i fremtiden bliver flere specialister, som er uddannede til kun at dække f.eks. endoskopi- funktionen vil det også have indflydelse på behovet for kirurger. En udvikling man i øvrigt vil advare imod. Ændringer i kravene til hvad man kalder specialister vil ligeledes have impact på behovet for kirurgiske specialister. Mængden af udenlandske læger (f.eks. tyske) specielt i grænseregionerne har indflydelse på behovet for danske kirurger. Tempoet på de kirurgiske afdelinger er aktuelt øget til et niveau, hvor det har en negativ indflydelse på kvaliteten og en ændring til det bedre kan øge behovet for kirurgiske specialister. Samtidig skal man være opmærksom på, at der er en øvre grænse for, hvor mange man kan tilbyde en meningsfuld kirurgisk uddannelse. Det store udbud/stigning i dimensionerings planen er ikke mest udtalt indenfor kirurgien, men det er tvivlsomt om den angivne stigning er relevant og hensigtsmæssig. Man kan regne på antal indgreb og derfra komme frem til, hvor mange der er plads til for at sikre tilstrækkelig ekspertise og erfaring blandt de aktive kirurger og så bliver man forskrækket, idet det ikke er foreneligt med målet om en god uddannelse. Konklusion: Kirurgisk uddannelsesudvalg i region syd finder, at behovet for specialister indenfor det kirurgiske speciale hovedsaglig afhænger af strukturændringer samt den økonomiske ramme for at kunne øge kvaliteten i kirurgien. Endvidere er der i dag steder/områder med aktuel mangel på specialister som f.eks. indenfor behandling i øvre cancer kirurgi og et enkelt center, der har behov for flere specialister på grund af en aktuel mango.. En mango som skyldes tidligere perioders manglende ansøgere til uddannelsesstillingerne og problemet med mangoen bør løses. Når mangoen er løst er behovet for flere specialister begrænset og mindre end det fremgår af dimensioneringsplanen. Antallet er naturligvis afhængig af ovennævnte omtalte struktur forhold og økonomi. 57

58 Karkirurgi Høringssvar fra Specialerådet for Karkirurgi: Specialerådet i Region Syd vedr. karkirurgi glæder sig over, at der nu er næsten ligeså mange i hoveduddannelse, som forudsat i den gældende dimensioneringsplan. Der har været mange år, hvor vi har manglet kvalificerede ansøgere til hoveduddannelsesstillinger. Der findes i materialet 2 fremskrivningskurver: Én som beskriver udviklingen ved uændret dimensioneringsplan uden frafald og én kurve, hvor der er indregnet 10 % frafald. Uden at have lavet nogen egentlig optælling af besatte og ubesatte stillinger efter nugældende dimensioneringsplan er det vores indtryk, at planen (trods bedre rekruttering de sidste par år år) endnu ikke helt opfyldes. Har heller ikke optalt frafaldet, men kan da konstatere, at der løbende uddannes karkirurgiske speciallæger, som ikke kommer til at fungere som sådanne i det danske sygehusvæsen. Nogle bliver så private varicekirurger, men der er også nogle som tidvis eller permanent går tabt for specialet. Således vil den aktuelle udvikling formentlig bedst beskrives ved fremskrivningen med 10 % frafald, som viser, at en ligevægt opnås i 2020 med et speciallægetal på Efterhånden vil disse speciallæger være af den generation, som søger nogenlunde at fastholde en arbejdsuge omkring timer og indregner mødeaktiviteter, litteraturstudier, uddannelse og forskningstid i arbejdsugen. Efter vores mening vil antallet være nogenlunde passende i forhold til en uændret arbejdsopgave for specialet. Vi hverken ser eller forventer et fald i antallet af behandlinger, da den forbedrede overlevelse af iskæmisk hjertesygdom, stigende antal med diabetes, og voksende ældre generation opvejer eventuelt fald i incidensen af sygdoms-grupperne. Derimod kan der måske formodes at blive en øget aktivitet pga ovenstående kombineret med at venesygdom, sårbehandling og dialyseadgang i stigende grad lægges over i det karkirurgiske speciale. Aldersfordelingen blandt karkirurgiske speciallæger i vores region ser efter vores mening ganske fornuftig ud. Det kan da godt være, at der i fremtiden bliver nogle af de unge læger, som uddannes i vores region, som må søge slutstilling i andre regioner fordi der ikke er ledige stillinger her. Det anser vi ikke for noget stort problem måske nærmest en fordel med lidt større udveksling mellem regionerne. Når antallet af speciallæger i vores region er højere end i nogle af de andre kan det udmærket være fordi der er for få i f.eks. Region Sjælland og Region Nord. Èn af årsagerne til, at vi er godt forsynet med speciallæger er jo en høj aktivitet på begge afdelinger i regionen, som også modtager patienter fra andre regioner til behandling. En anden årsag er jo de mangeårige problemer med at skaffe ansøgere til uddannelsesstillinger gjorde at man så sig nødsaget til at ansætte speciallæger for at kunne honorere behandlingsbehovet. Alt i alt finder vi ingen grunde til at foreslå ændringer i den aktuelle dimensioneringsplan i øjeblikket. 58

59 Plastikkirurgi Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Plastikkirurgi: SST har lavet en prognose for den fremtidige udvikling i det plastikkirurgiske speciale. Hvis den nuværende udvikling fortsætter og ifølge SST egne tal vil der i 2020 være behov for 130 speciallæger og i 2030, 145. Der vil således mangle minimum 25 speciallæger i Det er derfor nødvendigt at oprette 1-2 hoveduddannelses forløb yderligere i hver region, der er aktuelt kun 7 på landsplan og man vil derved komme op på HU. Dette mener vi og Videreuddannelsesudvalget i plastikkirurgi også at regionerne vil kunne bære. For Region Syds vedkommende vil det være oplagt at oprette et HU forløb der indbefatter Plastikkirurgisk Afd., Sydvestjysk Sygehus (SVS), således der oprettes en Odense Esbjerg blok, på lige fod med de eksisterende Odens Aarhus og Odense Vejle blokke. Plastikkirurgisk afdeling SVS beskæftiger aktuelt 6 overlæger i plastikkirurgi og én reservelæge i introduktionsstilling. Afdelingen har i forvejen et regionalt samarbejde med Plastikkirurgisk afd. Z OUH. Plastikkirurgisk afdeling SVS beskæftiger sig med stort set alt i det plastikkirurgiske speciale bortset fra funktioner, der rubriceres under højt specialiseret funktion. Afdelingen har et nært samarbejde med mammakir. Enhed vedr. onkoplastisk mammakirurgi etc., med kir. Gastroenterologi vedr. gigant hernier og kompliceret ano-genitale operationer og med ort. Kir. Afd. Ser man på aldersfordelingen af speciallægerne i plastikkirurgi specifikt for SVS vil det være af stor betydning at styrke specialet med yngre plastikkirurger in spe og i Region Syd mere generelt. Det vil derfor være oplagt at udnytte den uddannelses kapacitet, der således ligger i det plastikkirurgiske speciale ved SVS. Sygehus- og afdelingsledelse støtter dette. 59

60 Plastikkirurgi, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: OUH Odense Universitetshospital anbefaler, at dimensioneringen øges til i alt 4 hoveduddannelsesforløb pr. år. Sydvestjysk Sygehus anbefaler en stigning i antallet af hoveduddannelsesforløb, da der er en alvorlig mangel på plastikkirurger på sygehusene i Region Syddanmark. Sydvestjysk Sygehus ønsker at indgå i uddannelsen med 1 hoveduddannelsesforløb. Sygehus Lillebælt anbefaler øget dimensionering og vil gerne udvide med en introduktionsstilling. Sygehus Sønderjylland anbefaler, at dimensioneringen øges til i alt 4 hoveduddannelsesforløb pr. år da der er stor mangel på plastikkirurger i Danmark. 60

61 Thoraxkirurgi Høringssvar fra Specialerådet for Thoraxkirurgi: Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Passende. Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Nej Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Balance mellem udbud og efterspørgsel med en lille overproduktion, hvilket skønnes nødvendig ift. erfaring med, at enkelte speciallæger vælger andet arbejde. Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? Det Thoraxkirurgiske speciale er et lille speciale med relativt få speciallæger på landsplan. Bedømt ud fra de opridsede faktorer forventes der ikke de store ændringer i behovet for speciallæger. Spørgsmål 5: Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Nej Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 3 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 1, Syd: 1, Øst: 1). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Uddannelseskapaciteten anbefales videreført uændret Antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb opdelt på videreuddannelsesregion fremgår af Tabel 7. 61

62 Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 1,5-3,0. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet? Det anbefales at videreføre den nuværende ratio. Der er ikke kommentarer til den generelle spørgeramme. 62

63 Klinisk genetik Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Klinisk genetik: Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Frem til 2016 har der ikke været balance mellem udbud og efterspørgsel af speciallæger i klinisk genetik. Der har været og er et udækket behov for speciallæger i klinisk genetik, og flere regioner har undladt at opslå slut-stillinger alene, fordi der ikke har været færdiguddannede speciallæger og dermed potentielle ansøgere. Der er for nuværende en større mængde opgaver inden for det klinisk genetiske område, som aktuelt varetages af andre specialer, hvis læger ikke har klinisk genetiske speciallægekompetencer. Samtidig er der i 2016 blevet etableret ny klinisk genetisk funktionsenhed under pædiatrisk afdeling, Roskilde Sygehus i Region Sjælland, hvor det må forventes, at der fremadrettet skal tilknyttes flere speciallægestillinger. Der er endvidere i specialet et paradigmeskifte i den genetiske udredning: I specialet etableres nu flere og flere delestillinger mellem klinisk genetik og andre kliniske specialer herunder onkologi, neurologi, pædiatri, føtalmedicin/obstetrik og oftalmologi. Dette mhp. at imødekomme de stadigt mere komplekse problemstillinger vedr. genetisk udredning og især fortolkning af genetiske resultater. Da den teknologiske udvikling betyder, at der foretages genetiske undersøgelser tidligere i den diagnostiske udredning, herunder udredninger, der bl.a. har betydning for tilrettelæggelse af det individuelle behandlingsforløb, må det forudses, at flere kliniske specialer og flere hospitaler vil etablere sådanne delestillinger. Fremadrettet vil et stigende antal individualiserede behandlingsforløb ( precision medicine ) tilrettelægges på baggrund af den genetiske profil, og allerede nu tilrettelægges et stigende antal behandlingsforløb med eksempelvis profylaktisk mastektomi og medicinsk behandling af avanceret æggestokkræft. Feltet precision medicine er i en rivende udvikling, og en individuel genetisk profil vil i fremtiden ligge til grund for mange behandlingsvalg. Klinisk genetik vil derfor være endnu vigtigere up-front i forhold til behandling og med øgede krav til korte analyse- og formidlingstider. Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? DSMG vurderer, at der ikke er særlige kommunale forhold for specialet Klinisk Genetik, der bør tages højde for. Men der er overordnet en regionsgradient i såvel søgning til uddannelsesstilling og til slutstillinger. Således er det vanskeligere at rekruttere til stillinger i Region Nord. For de enkelte regioner gælder pr. 1. juli 2016: 63

64 Region Nordjylland: Der har over den seneste 5 årige periode været en varierende søgning til introduktionsstillinger (1-7 pr. ansættelsesrunde), dog således, at det i alle runder har været muligt at ansætte kvalificerede kandidater. Der har været en enkelt ansættelsesrunde, hvor der ikke var ansøgere til hoveduddannelsesstilling. Generelt opleves det vanskeligt at trække kandidater bosiddende i andre regioner til hoveduddannelsesstillinger i Region Nord. Uddannelsessøgende, der er bosiddende i eller har haft tidligere ansættelser i Region Nord kan rekrutteres/fastholdes. Region Midt: Antallet af ansøgere til introduktionsstillinger har de seneste få år været let faldende, men ansøgningsfeltet har generelt været bredt og velkvalificeret, og kun i et enkelt tilfælde har vi ikke besat en opslået stilling. Der har ikke været ubesatte hoveduddannelsesforløb. Antallet af slutstillinger er let øget de seneste år, og alle opslåede slutstillinger er blevet besat. Region Syddanmark: Der har været og er stabilt antal ansøgere til både introduktions -og hoveduddannelsesstillinger. Region Sjælland: Der er fra efteråret 2015 etableret en Klinisk Genetisk Enhed på Børneafdelingen, Roskilde Sygehus mhp. i løbet af det næste par år at opbygge en Klinisk Genetisk Afdeling. Aktuelt er der ansat én speciallæge i klinisk genetik, men som tidligere nævnt må der formodes at være behov for yderligere speciallæger. Der er ikke etableret uddannelsesstillinger i Region Sjælland. Region Hovedstaden: Antallet af ansøgere til introduktionsstillinger har de seneste få år været let stigende med et bredt og velkvalificeret ansøgningsfelt. Alle opslåede hoveduddannelsesforløb er besat. Antallet af slutstillinger er øget de seneste år, og alle opslåede slutstillinger er blevet besat. Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller minde end det forventede udbud? DSMG har en klar forventning om, at efterspørgslen af speciallæger i klinisk genetik vil stige. Den fremskrivning, der er anført, vurderes underdimensioneret. (jævnfør spørgsmål 4) Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet for speciallæger i specialet? Der er adskillige faktorer, der forventes at medføre stigende behov for speciallæger i klinisk genetik, herunder: a. Den teknologiske udvikling er i en rivende hast. Det har betydet, at der inden for blot et par år nu foretages såvel exom- som genom-undersøgelser, og såvel pris som udredningstid ved disse undersøgelser er faldet markant. Dermed bliver det mere attraktivt at foretage analyserne på et langt tidligere tidspunkt i udredningsforløbet. b. Udredningsmønstret er ændret således, at de genetiske undersøgelser foretages langt tidligere i udredningsforløbet og i et langt større antal samt inden for en lang række nye sygdomsgrupper, der ikke hidtil har været omfattet af klassisk genetisk udredning. Dette betyder, at der vil være et langt større antal af patienter, der har behov for rådgivning, forud for og efter laboratorieanalyserne er foretaget, ligesom de kliniske samarbejdspartnere i langt højere grad vil have behov for hjælp til fortolkning af ofte komplicerede genetiske resultater. 64

65 c. Det tværfaglige samarbejde er styrket og udbygget med multidisciplinære team-konferencer. De fagligt stadigt mere komplekse genetiske problemstillinger og behovet for individualiseret behandling har betydet, at behovet for tværdisciplinært samarbejde i form af fælleskonferencer og fællesambulatorier er i kraftig stigning. d. Personalized medicine på baggrund af en persons genetiske profil er blevet en del af den kliniske hverdag, og vil blive normen inden for en kort årrække. Et par eksempler vedr. bryst- og coloncancer: Allerede nu anvendes viden om den konkrete patients status i generne BRCA1 og BRCA2 i fht. valg af kemoterapi ved c. ovarii, og i MMR-gener i fht. behandlingen af colorectalcancer. Beregning af risiko, både vha. genetiske analyser, segregations-, epidemiologiske og stamtræsanalyse, der danner baggrund for individuel rådgivning ift. risiko for cancer: Nogle patienter får at vide, at de har en væsentlig forhøjet risiko og vælger på den baggrund forebyggende handlinger, f.eks. kontrolprogram eller forebyggende operation. I en meget nær fremtid vil der også være indiceret at tilbyde medicinsk forebyggelse til bl.a. patienter med øget risiko for bryst- eller coloncancer. e. Befolkningens efterspørgsel på en nøjagtig diagnose er stigende. Eksempelvis blandt patienter med arveligt betingede synshandicap, herunder særligt gruppen af patienter med retinale dystrofier. I udlandet er der flere behandlingsforsøg i gang, hvor behandlingen er målrettet patientgrupper med specifikke genetiske ændringer. I Danmark er vi netop ved at opstarte første kliniske behandlingsforsøg. Dette øger presset på de klinisk genetiske afdelinger, idet patienter og deres øjenlæger efterspørger genetisk afklaring for at sikre sig muligheden for at indgå i eventuelle kliniske behandlingsforsøg. f. Den demografiske udvikling med større andel af ældre personer vurderes at medføre flere tilfælde af onkologiske sygdomme, hvor der kan være behov for genetisk vurdering. Spørgsmål 5: Generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Speciallæger i klinisk genetik 1. juni 2016: Aktuelt arbejder 11 læger i Region Hovedstaden, 1 i Region Sjælland, 10 i Region Syd, 7 i Region Midt og 3 i Region Nord (i alt 32) på de Klinisk Genetiske Afdelinger i Danmark. Heraf er flere læger aktuelt i ansat i delestillinger. Dette er et lavere antal end de i prognosen angivne 44 speciallæger for anno 2015 (figur 5). Der er således betydeligt færre læger, der aktuelt arbejder med klinisk genetik end anført i det tilsendte baggrundsmateriale. DSMG vurderer dog, at fremskrivning svarende til hovedscenariet for udvikling i antallet af speciallæger i klinisk genetik i store træk er retvisende. Det skal bemærkes, at der i perioden gennemsnitligt blev besat 5,33 HU-forløb i klinisk genetik pr. år. Fremskrivningen baseret på dette antal svarer ca. til hovedscenariet. Spørgsmål 6: Nuværende 5 HU/år (Videreuddannelsesregion Nord: 2, Syd: 1,5, Øst: 1,5) Siden 2014 har der været 1,5 HU forløb i henh. Syd og Øst, 0,5 forløb er tidligere flyttet fra Øst til Syd det ekstra 0,5 forløb i Syd har dog aldrig været opslået, idet der ikke blev tilført økonomiske midler svarende hertil. 65

66 Hvilken uddannelseskapacitet anbefales i perioden ? DSMG anbefaler en øgning af uddannelseskapaciteten på 0,5 til videreuddannelsesregion Øst, således at den samlede kapacitet er: Nord: 2, Syd: 1,5, Øst: 2, i alt 5,5 HU/år. Begrundelse: Det er vigtigt at opretholde uddannelseskapaciteten for at kunne uddanne et tilstrækkelig stort antal speciallæger til at varetage de mange nye og stadig mere omfangsrige arbejdsopgaver. Ift. befolkningsgrundlaget er der et relativt lavt antal uddannelsesforløb og speciallæger i Øst. Der blev i gennemsnitligt besat 5,33 HU-forløb pr. år, hvilket svarer til hovedscenariet. Spørgsmål 7: Ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 2,0 til 2,5 Hvilken ratio vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at læger introduceres til specialet? DSMG vurderer, at der er behov for at øge ratio til 2,5 til 3,0 i-stillinger i forhold til h-forløb, da det er af overordentlig stor vigtighed at sikre tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere til h-forløbene. Der er ikke klinikophold i på klinisk genetisk afdeling under medicinstudiet, og klinisk genetik indgår ikke i KBU, så stud.med. er/nyuddannede læger introduceres ikke til specialet ad den vej. Det vurderes derfor, at der er behov for, at flere læger introduceres til specialet gennem introduktionsforløb. 66

67 Klinisk Biokemi Høringssvar fra Uddannelsesudvalget og Specialerådet for Klinisk Biokemi: Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Der er mangel på speciallæger i Klinisk Biokemi i Region Syddanmark og flere stillinger har ikke været mulige at besætte. I 2012 var 60% af specialets speciallæger > 60 år (hvilket var den højeste andel på landsplan), og der må derfor påregnes en øget efterspørgsel af specialets speciallæger i de nærmeste år. Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Nej, fraset opmærksomhed på at mobiliteten blandt ansøgere er yderst beskeden, dette er ikke ulig andre specialer. På den baggrund er det vigtigt at Region Syddanmark sikrer en egenproduktion af speciallæger. Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Vi vil i de kommende 3 6 år se en betydende afgang i store årgange af speciallæger i Klinisk Biokemi eftersom 60 % af specialets speciallæger i Regions Syddanmark er over 60 år (2012 tal). Indenfor en horisont på 4 år vil egenproduktionen af speciallæger i Uddannelsesregion Syd max. kunne andrage 5. Dette kombineret med at der også aktuelt er 3 5 ubesatte overlægestillinger i Region Syddanmark bevirker at der på kort sigt fortsat vil være mangel på speciallæger i Klinisk Biokemi. Specialets speciallæger skal kunne understøtte sygehusene i Region Syddanmark i forhold til Specialeplanens hovedfunktioner, regionsfunktioner samt højt specialiseret funktioner. Da specialet samarbejder med alle kliniske specialer er det vigtigt at sikre den fornødne biokemiske speciallæge ekspertise til at understøtte og bidrage til videreudviklingen også indenfor andre specialer. Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokusog indsatsområder, strukturændringer mv. Der kan i besvarelsen hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, som findes på: 67

68 Særligt kapitlet vedrørende Forhold af betydning for specialeplanlægning vurderes som værende relevante for besvarelsen. Der kan ligeledes hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark : Specialet samarbejder med stort set alle andre specialer og påvirkes derfor af den ændrede demografiske sammensætning etc. på samme måde som det gennemsnitlige speciale. Der er en rivende udvikling indenfor en række diagnostiske og behandlingsmæssige områder. Mange nye behandlinger er kostbare og det er nødvendigt at udvikle mulighederne for targeteret behandling, således at en given behandling kan reserveres de patienter hos hvem der er en dokumenteret effekt. En strammere økonomi vil således medføre behov for øget fokus på at den diagnostiske strategi indenfor vores sundhedsvæsen baseres på et evidensbaseret grundlag. Derfor vil der også være et øget behov for speciallæger der besidder kompetencer i forhold til validering og implementering af diagnostiske strategier på et evidensbaseret grundlag. I forhold til specialeplanen er der på regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau en forpligtigelse til at der etableres vagtordninger (telefonvagt fra hjemmet) på speciallægeniveau for rådgivning af kliniske kolleger. Spørgsmål 5: Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Nej. Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 7 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 2, Syd: 2, Øst: 3). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb opdelt på videreuddannelsesregion fremgår af Tabel 7. I Region Syddanmark er det vigtigt at bibeholde 2 hoveduddannelsesforløb per år for at kunne imødekomme efterspørgslen af speciallæger. Det forhold at godt 60 % af alle specialets speciallæger i Regions Syddanmark er over 60 år (2012 tal) vil medføre at der de kommende år vil være en stor afgang af speciallæger. Hertil kommer at en øget andel af kvindelige speciallæger muligvis vil kunne påvirke udbuddet af speciallæger (fx tid går fra til barsel), Endvidere bevirker den høje forskningsaktivitet indenfor specialet at de fleste uddannelsessøgende har orlov i en periode med henblik på at gennemføre en ph.d.-uddannelse, hvorved færdiggørelse af speciallægeuddannelsen bliver udskudt. Når man ser på antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i Videreuddannelsesregion Syd , så har der i den første del af perioden været færre opslag end dimensioneret. Dette har været betinget af, at man ved opslagene har været opmærksom på udbuddet (hoveduddannelsesforløbene er blevet opslået når der er kvalificerede ansøgere). Der har i perioden kun været én kvalificeret ansøger per opslået stilling. For at sikre at der findes kvalificerede ansøgere til hoveduddannelsesforløbene er det vigtigt at sikre en passende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb samt indskærpe at introduktionsstillingerne opslås på sygehusene. 68

69 Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 2,0-3,0. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet? En ratio på 3:1 vurderes at være passende. Som et paraklinisk speciale møder vi ofte ansøgere, der ikke har et stort kendskab til dagligdagen på en Klinisk Biokemisk Afdeling, og der er derfor en vis usikkerhed hos både I-lægen og den ansættende afdeling mht. det fremtidige erhvervsperspektiv. 69

70 Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Klinisk Fysiologi og nuklearmedicin: Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Svar 1: Der er aktuelt balance, i det alle opslåede stillinger er besat, og alle nyuddannede læger fra regionen er i arbejde. Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Svar 2: Nej, der er aktuelt ingen forskel inden for regionen. Imellem regionerne synes bevægeligheden af speciallæger dog ikke stor. Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Svar 3: Det er fortsat et speciale i fremgang primært baseret på PET-teknologien, som formodes endnu ikke har nået sit højdepunkt, hverken inden for undersøgelsesantal eller ved øvrige arbejdsopgaver relateret hertil eksempelvis speciallægedeltagelse ved MDT-konferencer. På den baggrund forventes, at specialet kan kapere mængden af speciallæger, som angivet i fremskrivningen. De fleste funktioner er på hovedfunktionsniveau, så en opdeling i relation hertil har umiddelbart ingen betydning. Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokusog indsatsområder, strukturændringer mv. Der kan i besvarelsen hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, som findes på: Særligt kapitlet vedrørende Forhold af betydning for specialeplanlægning vurderes som værende relevante for besvarelsen. Der kan ligeledes hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark : Svar 4: Væsentlig faktor vurderes at være PET-teknologiens betydning for specialet i fremtiden og afledte arbejdsprocesser heraf, som anført i svar 3, sammenholdt med en forventning om stigende samarbejde med specialer inden for især kræftområdet. 70

71 Spørgsmål 5: Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Svar 5: Nej Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 8 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 3, Syd: 1, Øst: 4). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb opdelt på videreuddannelsesregion fremgår af Tabel 7. Svar 6: På baggrund af de seneste års udvikling og fremskrivningen foreslås en stigning til 1,5 hoveduddannelse pr. år i Region Syd. To hoveduddannelser om året synes i overkanten med begrundelse i, at den første bølge af slutstillinger i kølvandet på PET-teknologiens fremmarch formentlig er overstået. Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 2,0-3,5. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet? Svar 7: Ratioen mellem introduktions- og hoveduddannelse forslås øget til 2,5-3:1 bl.a. med begrundelse i at der ved femårsfristens indførsel er blevet et år mere til at finde sin rette hylde med hensyn til specialevalg og dermed en forventning om, at de yngre læger i højere grad har mod på at prøve kræfter med en introduktionsstilling i et speciale, som måske ikke bliver det endelige valg. 71

72 Klinisk fysiologi og nuklearmedicin, fortsat Høringssvar fra Specialerådet for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin: Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Der er balance, forstået på den måde, at der er ansøgere til de opslåede stillinger. Balancen er betinget af at man er opmærksom på at opslagene koordineres med udbuddet (læs: at stillingerne opslås når der er færdiguddannede speciallæger). Der er generelt kun en ansøger per opslået stilling og oftest er ansøgeren en nyuddannet speciallæge. Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Nej, fraset opmærksomhed på at mobiliteten blandt ansøgere er yderst beskeden, dette er ikke ulig andre specialer. Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. I specialet er stort set alle funktioner på hovedfunktionsniveau og det giver ikke mening at underopdele på nuværende tidspunkt. Specialet er i vækst, ikke mindst pga. PET-scanninger og det forventes at specialet kan rumme stigningen i nyuddannede speciallæger. En joker er dog antallet af speciallæger over 60 år, hvor længe bliver en speciallæge ved? Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokusog indsatsområder, strukturændringer mv. Der kan i besvarelsen hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, som findes på: Særligt kapitlet vedrørende Forhold af betydning for specialeplanlægning vurderes som værende relevante for besvarelsen. Der kan ligeledes hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark : Specialet samarbejder med stort set alle andre specialer og påvirkes derfor af den ændrede demografiske sammensætning etc. på samme måde som det gennemsnitlige speciale. Tidligere har der været en tendens til at de klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser lå sent i udredningsforløbene, 72

73 men her er sket/sker et paradigmeskift, der betyder at specialets undersøgelser ligger centralt, og ofte tidligt i udredningsforløbene. Undersøgelserne ligger således ofte subakut, hvilket stiller nye krav til specialet. Specialets undersøgelser vil være centrale i de fleste nye behandlingsområder, det være sig inden for bl.a. onkologi/hæmatologi. Spørgsmål 5: Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Nej. Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 8 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 3, Syd: 1, Øst: 4). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb opdelt på videreuddannelsesregion fremgår af Tabel 7. I Region Syd har antallet på 1 forløb per år vist sig at være for lidt og man har derfor i 2014 ekstraordinært opslået og besat 3 forløb. Vi ønsker derfor, at korrigere antallet af opslåede stillinger fra 1 per år til 1,5 per år. I praksis at besætte hhv. 1 og 2 forløb per år. Alle opslåede stillinger blev besat on-time. Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 2,0-3,5. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet? En ratio på 2-3:1 vil være passende. Vi vil foretrække 3:1. Som paraklinisk speciale møder vi ofte ansøgere, der ikke har et stort kendskab til dagligdagen på en Nuklearmedicinsk Afdeling og der er derfor en vis usikkerhed hos både den kommende I-læge og for den ansættende afdeling mht. det fremtidige erhvervsperspektiv. 73

74 Klinisk mikrobiologi Høringssvar fra Specialerådet for Klinisk Mikrobiologi: Overordnet høringsmateriale Ad Spørgsmål 1 I øjeblikket er der overordnet set en rimelig balance mellem efterspørgsel og udbud, idet der hverken er stor arbejdsløshed eller katastrofal mangel på speciallæger, men der er regionale forskelle. Ad Spørgsmål 2 Der er både store regionale og kommunale forskelle, idet der har været ubesatte speciallægestillinger i udkantsområder, specielt i Region Syd og Nord, mens der i Region Øst har været nogenlunde balance Ad Spørgsmål 3 og 4 Det er vanskeligt at vurdere udviklingen i efterspørgslen af speciallæger. Bedømt ud fra hovedscenariet i høringsmaterialet vil udbuddet af speciallæger stige. Strukturændringer med en øget centralisering og en bedre planlægning kan tænkes at nedsætte behovet for speciallæger. Derimod kan den demografiske udvikling med en ældre befolkning, nye behandlingsformer og en øget specialisering samtidig med krav om mere information og registrering samt hurtigere udrednings- og behandlingsforløb øge behovet for speciallæger. Fordelingen af speciallæger på hovedfunktionsniveau, regionsniveau og højt specialiseret niveau vil formentlig være uændret. Specialespecifikke spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel: Ad Spørgsmål 1 og 2 Overordnet synes der i øjeblikket at være balance mellem udbud og efterspørgsel på landsplan, men der er store regionale og kommunale forskelle. Der har gennem længere tid været ubesatte speciallægestillinger, specielt i Region Syd og Nord, mens der i Region Øst har været nogenlunde balance det forlyder, at enkelte speciallæger i en kortere periode har måttet arbejde i Sverige. Speciallægemanglen har været mest udtalt i den jyske del af Region Syd, især i Esbjerg og Sønderborg. Ad Spørgsmål 3 og 4 De fleste læger i specialet arbejder på hospital eller inden for forskning, undervisning eller offentlig forvaltning. Der er kun få højtspecialiserede funktioner, og man må forvente, at fordelingen på hovedfunktionsniveau, regionsniveau og højt specialiseret niveau vil være uændret. Jvf. hovedscenariet i figur 5 forventes udbuddet af speciallæger i Klinisk Mikrobiologi at stige fra ca. 100 i 2015 til 150 i 2040 svarende til 10 ekstra speciallæger i løbet af årene fordelt på 4 afdelinger i Region Syd (hvis man forudsætter samme fordeling på regionerne som nu). Det forventes, at der i fremtiden vil være behov for en sådan øgning, da - Der i øjeblikket er mangel på speciallæger på de jyske afdelinger - Det er ønskværdigt med et ensartet tilbud om mikrobiologisk service, både hvad tilgængelighed og kvalitet angår der bør derfor være en ensartet normering på afdelinger med hovedfunktionsniveau, både inden for regionen og mellem regionerne - Da langt de fleste mikrobiologiske undersøgelser foregår på hovedfunktionsniveau, vil behovet for speciallæger formentlig ikke falde, heller ikke i tilfælde af strukturændringer 74

75 - Den demografiske udvikling med en øget ældrebefolkning vil betyde flere ældre med kroniske sygdomme og kræftsygdomme - Nye behandlingsformer med brug af stærkt immundæmpende stoffer til fx transplantationer, autoimmun- og kræftsygdomme og flere behandlinger med isætning af fremmedlegemer i kroppen (proteser, hjerteklapper, katetre mm) vil øge risikoen for infektioner - Pga. krav om hurtigere udredning- og behandlingsforløb vil efterspørgslen på døgndækkende mikrobiologisk service være stigende - Den teknologiske udvikling med stigende automatisering af arbejdsgange og nye metoder baseret på DNA/RNA teknikker og proteinsammensætning giver mulighed for hurtigere svar, men opsætning, validering af disse teknologier og tolkning/vurdering af svarene stiller nye krav til medarbejdere i specialet og kræver specialist-viden - På grund af krav om hurtigere og billigere prøvesvar sker der i stigende grad en hjemtagning af analyser, der tidligere blev udført uden for regionen. Der kræves speciallæger til opsætning, validering, tolkning, rådgivning og vedligeholdelse af disse analyser - Der er efterspørgsel på øget kvalitet og akkrediterede undersøgelser/akkrediterede laboratorier et arbejde, der kræver speciallæger, både til opnåelse og vedligeholdelse af denne akkreditering - Pga. stigende forekomst af resistente bakterier / hospitalsudbrud med resistente bakterier er der behov for en øget og vedvarende indsats med fastlæggelse og vedligeholdelse af en rationel antibiotikapolitik og infektionshygiejne - En øget globalisering medfører import af infektioner og øget forekomst af sjældne og nye infektioner (fx SARS og MERS-coronavirus) og epidemier (fx Ebola, gul feber og Zika-virus). Dette kræver løbende diagnostisk udvikling og faglig ekspertise til behandling og forebyggelse af smittespredning Ad Spørgsmål 5 Klinisk Mikrobiologi er et lille speciale, og det skønnes, at stigningen i antallet af speciallæger fra 1990 til 2015 har været af samme størrelsesorden (50 % stigning), som fremskrivningen angiver fra 2015 til 2040 (Hovedscenariet, fig. 5 ). Udviklingen har vist, at der har været behov for disse speciallæger. Ad Spørgsmål 6 På baggrund af ovenstående betragtninger mht. det forventede, fremtidige behov for speciallæger og den skæve regionale fordeling foreslås det, at uddannelseskapaciteten bibeholdes uændret, men at man i perioden foretager en omfordeling af hoveduddannelsesforløb og flytter et forløb fra Region Øst til Region Syd, så fordelingen bliver Nord: 2, Syd: 2 og Øst: 2. En sådan omfordeling kræver, at sygehusene i Region Syd vil indgå i finansieringen. Ad Spørgsmål 7 Det skønnes, at den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb på 2 3,5 er passende for dels at sikre passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet. 75

76 Klinisk onkologi Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Klinisk Onkologi: Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) er, foranlediget af Sundhedsstyrelsens (SST) dimensioneringsrapport, i gang med en landsdækkende vurdering af udbud og behov for speciallæger Baggrunden for dette er behovet for en nøjere afdækning af Sundhedsstyrelsens tal. Dette arbejde pågår. De anførte tal for Region Syd er derfor estimater. Der henvises til den endelige rapport som tilsendes SST direkte fra DSKO og senere vil være at finde på I dimensioneringsrapporten er der estimeret en kraftig stigning i behovet for speciallæger i klinisk onkologi frem til Vi er enige i, at der er behov for et væsentligt øget antal kliniske onkologer frem til år 2040, idet man vil forvente en betydelig vækst i patient-flow, dette skyldes dels den demografiske udvikling, der vil resultere i at andelen af ældre (>65 år) stiger kraftigt (risikoen for de fleste kræfttyper stiger med alderen) dels vil kræftpatienter forventelig leve længere med kræft (bedre og flere behandlingstyper). Aktuelt finder vi det dog vigtigt at bibeholde antallet af hoveduddannelsesstillinger i regionen og ikke øge antallet i perioden , idet vi i det sidste år ikke kunne besætte alle hoveduddannelsesstillinger i regionen, da der har været et svigtende antal ansøger til I-forløb. Søgningen til introduktionsstillinger synes at være i fremgang, hvorfor antallet af hoveduddannelsesforløb skal bibeholdes. Dels vil behovet for speciallæger i Klinisk Onkologi næppe være faldende i perioden Uddannelsesudvalget for Klinisk Onkologi i Videreuddannelsesregion Syd mener fortsat det er vigtigt at uddannelsen af speciallæger foregår på regionens 2 centerafdelinger. Forholdet mellem I-stillinger og H-stillinger skønnes på nuværende tidspunkt passende. 76

77 Neurokirurgi Høringssvar fra Dansk Neurokirurgisk Selskabs bestyrelse: Sundhedsstyrelsens forventning/ønske om et fald på 3 % i antallet af speciallæger i neurokirurgi frem til 2040 er realistisk og med grundlag i de faktuelle data. Jf. den fremsendte Tabel 1 har der været en vækst på 25 speciallæger i neurokirurgi fra 2006 til 2012 og ikke, som der står i teksten nedenunder tabellen, 52 speciallæger. Dette svarer til 4,2 speciallæger over en 6 årig periode. Der er dog mindsket uddannelseskapacitet siden sidste dimensioneringsplan, idet der siden 2013 kun opslås og ansættes 3 årlige HU-forløb. Således forventes der, jævnfør Figur 5, i perioden , et fald på 3,3 % i udbuddet af speciallæger i specialet, svarende til en gennemsnitlig årlig tilbagegang på 0,1 %. En enig bestyrelse i Dansk Neurokirurgisk Selskab indstiller, at Speciallæge-uddannelsen i Neurokirurgi i perioden dimensioneres uændret med en nulvækst eller et fald i antallet af speciallæger på 3,3 %, idet der for nuværende og anslået fremover er balance mellem udbud og efterspørgsel af neurokirurgiske speciallæger. Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel: 1. Som ovenfor anført er Sundhedsstyrelsens lægeprognose for neurokirurgi med et fald på 3,3% meget i trit med de faktuelle data, der viser en gennemsnitlig årlig tilbagegang på 0,1%, idet udbud og efterspørgsel er kommet i balance efter at antallet af HU forløb er ændret til 3 årlige forløb efter sidste dimensioneringsplan. 2. Den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel af speciallæger i specialet betyder, at der ikke er overskud af speciallæger til arbejdsløshed. Den nuværende fordeling jævnfør Tabel 7 af antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb opdelt på videreuddannelsesregionerne giver en god fordeling i antallet af speciallæger geografisk i de enkelte regioner og letter dermed rekrutteringen på de enkelte afdelinger i Danmark. 3. Udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år vurderes at være svarende til det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5, idet ændret pension, tidligere overskud af neurokirurgiske speciallæger og mindre efterspørgsel af neurokirurgiske speciallæger i det private sundhedsvæsen opvejes af vagtstrukturer med øget neurokirurgisk speciallægeefterspørgsel og et generationsskifte blandt neurokirurgiske speciallæger i Danmark. Speciallægerne i specialet er aktuelt og fremadrettet beskæftiget som udgangspunkt på højt specialiseret funktionsniveau og kun i mindre grad på hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau, idet hovedparten af de neurokirurgiske funktioner er på højt specialiseret funktionsniveau. 4. Faktorer, der forventes at kunne få indflydelse på behov for speciallæger i specialet er den samling af højt specialiserede funktioner, der foregår på større sygehuse. Dette vil begrænse behovet for speciallæger i neurokirurgi. Til gengæld vil strukturændringer som speciallæge i front kræve flere neurokirurgiske speciallæger til modtagelse og behandling af de akutte neurokirurgiske patienter. Den diskrete udvikling i befolkningens alder, sammensætning og demografi vil formentlig betyde et ændret casemix i 77

78 specialet neurokirurgi, men næppe et så øget behandlingsvolumen, at det ikke kan dækkes af den nuværende dimensionering i antallet af speciallæger. Lokale betragtninger: Vi har på neurokirurgisk afdeling U ved OUH, som betjener hele Region Syddanmark, følgende overvejelser: Vi mener at antallet af patienter vil stige mere markant end svarende til stigningen i befolkningens alder. Set over de seneste år har der været en øget udnyttelse af neurokirurgisk behandling til den ældre befolkning. Desuden bliver flere patienter behandlet mere ekstensivt end tidligere. Eksempelvis kan nævnes at ældre patienter med degenerative ryglidelser, blødninger imellem hjernehinderne og cancersvulster i hjernen i tiltagende grad tilbydes behandling. Herudover tilbydes patienter med recidiv af deres hjernekræft i tiltagende grad yderligere en eller flere kirurgiske behandlingsseancer. Det samme ses indenfor andre sygdomskategorier indenfor neurokirurgien. Med vores nuværende stabsstruktur på 6 afdelingslæger og 7 overlæger er vi bekymrede for om vi vil kunne imødekomme dette (af os vurderede) øgede behandlingsbehov. 5. Generelt er neurokirurgisk speciale et lille speciale med relativt få speciallæger, hvilket gør forudsigelse af udbud og efterspørgsel mere skrøbelige. Således vil sundhedsplanlægning og strukturændringer kunne mærkes mere tydeligt og kunne kræve justeringer af den nuværende dimensionseringsplan. 6. Dansk Neurokirurgisk Selskab anbefaler uændret antal og fordeling af de tre 3 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 1, Syd: 1, Øst: 1). Dette sikrer fordeling af neurokirurgiske speciallæger i hele Danmark. Lokale betragtninger: I hht det vi har nævnt under punkt 4 er det vores vurdering at der kunne være behov for et øget antal uddannelsesstillinger i.e. på skift 3 og 4 uddannelsesstillinger pr. år. 7. På baggrund af, at den anbefalede uddannelseskapacitet 2018 til 2022 fortsat skal være reduceret til 3 hoveduddannelsesforløb/år, kræver det øget opmærksomhed på, at alle HU forløb forløber glat og med ekstra omhu i forbindelse med udvælgelsen af de rette kandidater hertil. Dette fordrer, at ratio mellem introduktions- og uddannelsesforløb meget gerne øges således, at det eksisterende antal introduktionsstillinger øges til minimum 3,5-4 per HU forløb. Dette vil give de respektive afdelinger en større mulighed for at screene et antal kandidater til hoveduddannelsesforløb samtidig med, at det vil være helt i takt med muligheden for flere yngre læger at kunne prøve specialet af indenfor rammerne af 5 års reglen. På vegne af en enig bestyrelse i Dansk Neurokirurgisk Selskab Med tilføjelser fra neurokirurgisk afdeling U, Odense Universitetshospital. 78

79 Neurologi Høringssvar fra Specialerådet for Neurologi: Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Der er et meget lavt udbud og en stor efterspørgsel. Neurologien er et at de specialer, som har den ringeste opfyldelse af udrednings- og behandlingsgarantien, specielt på regions og højt specialiserede funktioner. Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Der er næsten dobbelt så mange neurologer pr indbygger i Østdanmark som i Syd og Nord. Ved opslag af hoveduddannelsesstillinger har region øst ca 2 ansøgere pr stilling, mens der i Syd og Nord er mindre end 1. Mobiliteten af nyuddannede speciallæger imellem regionerne er meget lav. Ved opslag af speciallægestillinger i Syd modtages ingen ansøgninger fra Øst. Det er derfor afgørende at uddannelsen af neurologer i Syd forstærkes ved 1. at gøre hoveduddannelsesforløbene mere attraktive 2. at sikre en midlertidig pulje af hoveduddannelsesnumre i regionen, som kan aktiveres, hvis der i ansøgningsrunder skulle vise sig flere kvalificerede ansøgere end stillinger. Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. En næsten fordobling indenfor de næste 25 år skønnes tilstrækkelig, men udviklingen er for langsom og bør boostes ved at fremrykke en pulje af hoveduddannelses- (og intro-)stillinger i Syd og Nord, således at behovet for neurologer kan forbedres med et 5-10-årigt perspektiv. Aktiviteten på de 3 specialiseringsniveauer er politisk bestemt og de fremtidige centraliseringsbestræbelser og overordnede fordeling af behandlingerne indenfor regionerne. De fleste neurologiske patienter vil med fordel kunne behandles ved et dynamisk samarbejde imellem højt og mindre specialiserede afdelinger. Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? 1. Gennemførelse af speciallægen i front 24-7 vil erfaringsmæssigt kræve 2 speciallæger pr akutberedskab. 2. Neurologisk bemanding af neurorehabiliteringsafsnit, som hidtil har været betjent af andre specialer, er en betydelig udfordring indenfor de kommende 5-10 år. 79

80 3. Forbedrede behandlingsmuligheder for patienter med kroniske neurologiske lidelser 4. Demografiske ændringer med flere ældre med demens og cerebrovaskulære sygdomme Spørgsmål 5: Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Ikke ud over besvarelsen af de øvrige spørgsmål Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 27 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 9, Syd: 7, Øst: 11). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb opdelt på videreuddannelsesregion fremgår af Tabel 7. Antallet anbefales fastholdt, men i region Syd foreslås en pulje på 5-10 hoveduddannelsesstillinger fremskudt til hurtigst mulig besættelse i situationer, hvor antallet af kvalificerede ansøgere overstiger antallet af ordinære opslag. Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 1,5-2,5. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet? Erfaringen er, at fraktionen af introlæger, som søger om hoveduddannelse i neurologi er lavere end aktuelt antaget. Derfor foreslå forholdet forøget til 3:1 for den kommende dimensioneringsperiode. 80

81 Neurologi, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: Sydvestjysk Sygehus anbefaler, at dimensioneringen i specialet Neurologi øges på baggrund af den beskrevne meget store forskel på udbud og efterspørgsel af speciallæger. Sygehus Sønderjylland anbefaler, at dimensioneringen i specialet øges da udbuddet af speciallæger stadig er for begrænset. Universitetssygehusene opsluger de fleste nyuddannede speciallæger. 81

82 Oto- Rhino- Laryngologi Høringssvar fra Specialerådet for Oto-Rhino-Laryngologi: A. Høring i forbindelse med dimensionering af speciallægeuddannelsen oto-rhinolaryngologi. B. Høring i forbindelse med dimensionering af speciallægeuddannelsen overordnet. Spg. A1: Indenfor specialet opleves i Region Syddanmark balance mellem udbud og efterspørgsel på speciallæger. Der er kun sjældent ubesatte speciallægestillinger i hospitalssektoren, mens speciallægepraksis i hovedreglen kan handles. Med stigende krav om ventetidsgarantier i hospitalssektoren udfordres afdelingerne naturligvis og denne udfordring kunne muligvis afhjælpes med flere speciallæger. Ventetiden i praksissektoren opleves med regionale forskelle. Spg. A2: Umiddelbart ingen kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgsel og udbud, som dimensioneringsplanen skal tage højde for. Spg. A3: Udviklingen i efterspørgslen vurderes at passe med hovedscenariet. Der besættes ikke flere speciallægeuddannelsesstillinger end der slås op. Den nuværende fordeling med cirka 55% speciallæger med stilling i hospitalssektoren og 45% med ansættelse i speciallægepraksis forventes at forblive uændret. I hospitalssektoren vil en forsigtig vurdering være at 40% er beskæftiget med regions- og højtspecialiserede funktioner, mens 60% vil være beskæftiget med hovedfunktionsopgaver. Spg. A4: Aldersbetingede lidelser, såsom dårlig hørelse og cancer vil stige i forekomst i takt med at gennemsnitsalderen stiger. Dette kan få betydning for behovet for speciallæger. Spg. A5: Ingen kommentarer Spg. A6: Fra Region Syddanmarks side ønskes uændrede antal hoveduddannelsesforløb (4 per år). Spg. A7: Forholdet mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er passende per nuværende med 1,5-2,0. Spg. B1: Se under A1 Spg. B2: Se under A2 82

83 Spg. B3: Se under A3 Spg. B4: Se under A4 83

84 Patologisk anatomi og cytologi Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg og Specialerådet for Patologisk anatomi og cytologi: 1) Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Den nuværende status er, at efterspørgslen efter patologer er større end udbuddet i Region Syddanmark, og der er ubesatte stillinger i flere afdelinger i regionen. Opgørelser fra Danske Patologers Organisation pr har vist, at der er min. 20 ubesatte speciallægestillinger i landet, at 16 pensionerede patologer arbejder som konsulenter og at problemet med at rekruttere betyder, at afdelinger ikke slår stillinger op og undlader at søge om opnormering trods et behov herfor. 2) Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Det har gennem længere tid været vanskeligere at rekruttere til de mere perifært beliggende afdelinger til både I-, HU- og speciallægestillinger. Dette problem har været mindre udtalt gennem de seneste år bl.a. pga. rekruttering af speciallæger fra udlandet. Aktuelt er der mangel på speciallæger især på OUH. 3) Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre en det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Det vurderes, at en udvikling på + 85 % er realistisk. Se nedenstående for nærmere uddybning. Alle fire afdelinger leverer patologiydelser på hovedfunktionsniveau, og flere varetager opgaver indenfor regionsfunktion- og højt specialiseret niveau for nuværende. Typen af patologiydelser på en afdeling er til en vis grad afhængig af hospitalets kliniske ydelser jf. specialeplanen, men i princippet også uafhængig deraf, da størstedelen af patologiprøver uden problemer kan transporteres over kortere eller længere afstande. 4) Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I vurderingen tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokus- og indsatsområder, strukturændringer mv. Af lægeprognosen (pp ) fremgår, at udviklingen i antal speciallæger inden for de specialer, der har den stærkeste kobling til og dermed patientfællesskab med patologi, dvs. geriatri samt kræftudredende og -behandlende specialer, har følgende niveau: klinisk onkologi %, hæmatologi % og geriatri %. Dette alene indikerer, at behovet for speciallæger i patologi bliver som minimum + 85 %. Andre faktorer, der har indflydelse på balancen mellem udbud og efterspørgsel på antal speciallæger i patologi: 84

85 Fagligt relaterede forhold: Den faglige udvikling i specialet er i hastig udvikling pga. stigende behov for mere præcis sygdomsklassifikation og påvisning af prognostiske og prædiktive markører i patientbehandlingen, hvilket bl.a. indebærer stigende omfang af molekylærpatologiske undersøgelser. En afledt konsekvens heraf er, at patologernes opgaver inden for udvikling og monitorering af molekylær patologi er stigende. UEMS ( European union of medical specialists ) anbefaler, at molekylærpatologiske undersøgelser udføres på patologiafdelingerne således at resultatet integreres i den samlede besvarelse. I de senere år har specialet markeret sig med øget aktivitet i de tværfaglige fora, og har desuden en central placering i de multidisciplinære teams. Tidsforbruget til størstedelen af lægernes arbejdsopgaver er temmelig konstant (ex. makroskopi, mikroskopi og prøvebesvarelse), men som konsekvens af speciallægemanglen er der indført opgaveflytning af lægeopgaver i makroskopi til diplomuddannede bioanalytikere. Yderligere delegering af andre mere ukomplicerede lægeopgaver til bioanalytikere kan tænkes at blive en mulighed, men omfanget heraf er vanskeligt at vurdere nu. Inden for en kortere årrække forventes teknologisk udvikling ved indførelse af digital mikroskopi, men man forudser ikke umiddelbart, at det vil føre til markant reduktion i tidsforbruget i forhold til den nuværende mikroskopiprocedure. Samfundsrelaterede forhold: Kravet om øget sygdomsudredning og stadigt hurtigere udredning af kræftsygdomme indebærer at antallet af patologiydelser stiger, og i takt med stigningen i incidensen af kræftsygdomme og den demografiske udvikling med flere ældre, kommer det til at betyde, at mængden af patologiydelser inkl. kontrolundersøgelser og dermed behovet for patologer vil stige. Sundhedspolitiske tiltag såsom krav om stadig hurtigere udredning, behov for mere detaljerede patoanatomiske og molekylærpatologiske undersøgelser ved kræftsygdomme og kvalitetsmonitorering vil betyde, at behovet for patologer vil stige. Dertil kommer, at evt. indførelse nye screeningsprogrammer for kræftsygdomme, senest tarmkræftscreeningen fra 2014 forøger behovet for patologer. Ansættelses- og uddannelsesrelaterede forhold: Erfaringerne fra alle afdelinger i regionen viser at mange patologer arbejder efter pensionsalderen (65 år +). Øget pensionsalder + 2 år vil derfor forventes at betyde, at speciallægerne bliver på arbejdsmarkedet indtil 67 år. Afdelingernes uddannelseskapacitet afhænger af SSTs målbeskrivelse. Med de nuværende krav estimeres en ratio på max. 1:3 uddannelsessøgende læger pr. speciallæge. Hvis antallet af speciallæger stiger på afdelingerne, stiger uddannelseskapaciteten tilsvarende. Mobilitet blandt læger og speciallæger mellem regionerne er p.t. begrænset, og erfaringen i Region Syddanmark er at regionen uddanner speciallæger til ansættelse på egne afdelinger. Nylig erfaring har vist at ubesatte speciallægestillinger kan besættes med udenlandske læger 5) Er der nogen generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Det oplyses i Lægeprognosen, at data stammer fra Bevægelsesregistret pr Det skal bemærkes, at der på daværende tidspunkt var ubesatte speciallægestillinger på patologiafdelingerne i Region Syddanmark, hvorfor data baseres på et underestimat. 85

86 Det må pointeres, at en udvikling med 85 % flere speciallæger også skal følges op af lokal, regional og national vilje til at afsætte de nødvendige lønmidler til opnormeringen både hvad angår uddannelses- og speciallæger. 6) Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 16 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 7, Syd: 3 og Øst: 6). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? I 2012 var der 44 speciallæger i Region Syddanmark (figur 3 i høringsbrevet) svarende til 21 % af alle speciallæger i Danmark (44/210). Jf. figur 5 i høringsbrevet forventes en øgning på 85 % i antallet af speciallæger i Danmark (hovedscenariet), og under antagelse af, at 21 % af landet speciallæger fortsat skal være beskæftigede i Region Syddanmark, betyder det, at 86 speciallæger skal være beskæftiget i regionen i For at have det tilstrækkelige udbud vil dimensioneringen skulle øges fra tre til fire hoveduddannelsesforløb pr. år i regionen. 7) Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 2,0-3,0. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendigt for dels at sikre et passende antal ansøgere til H-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet? Der er erfaring for, at en relativt stor del af lægerne i introduktionsforløb ønsker at blive i specialet, og derfor vurderes ratio på 2,0-3,0 at være passende. Svar på Sundhedsstyrelsens overordnede spørgsmål vedr. dimensionering 1) Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger? Er der forskel på regions niveau? Der er en generel ubalance mellem udbud og efterspørgsel i de fleste specialer med mangel på speciallæger, og balancen er særligt udtalt uden for hovedstadsområdet. 2) Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Dimensioneringsplanen bør understøtte, at udbuddet bliver større uden for hovedstadsområdet. 3) Vurderes udviklingen i efterspørgslen af speciallæger de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet Figur 10? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau? For at vurdere om et udbud på + 59 % jf. hovedscenariet kommer til at være i balance med efterspørgslen i 2040, forudsættes indsigt i sundhedspolitiske prioriteringer og sundhedsvæsenets økonomiske grundlag, hvilket det regionale uddannelsesudvalg og specialerådet ikke ser sig i stand til at vurdere. 86

87 4) Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet for speciallæger? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokus- og indsatsområder, strukturændringer mv. En lang række faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet for speciallæger, så som mere overordnede faktorer som den demografiske udvikling med flere ældre patienter til udredning, behandling og kontrolforløb, sundhedspolitiske prioriteringer, sundhedsvæsenets økonomisk grundlag, centralisering af hospitalsvæsenet og specialeplanlægning, men også mere lægefaglige faktorer så som den faglige udvikling, den teknologiske udvikling, subspecialisering, opgaveflytning til/fra læger, pensionsalder, arbejdstid og arbejdsmiljø. 87

88 Patologisk anatomi, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: OUH Odense Universitetshospital anbefaler, at dimensioneringen øges til i alt 5 hoveduddannelsesforløb pr. år. Sygehus Sønderjylland anbefaler, at dimensioneringen i specialet øges. Udbuddet af speciallæger er stadig for begrænset og de nyuddannede speciallæger opsluges af universitetssygehusene. 88

89 Pædiatri Høringssvar fra Specialerådet for Pædiatri: Generelle kommentarer Der er på landsplan en tendens til at flere og flere ikke så syge børn, som tidligere blev set og afsluttet i almen praksis ses af pædiatere. Først og fremmest ses dette i Region Hovedstaden, hvor alle børn uden for alm åbningstid ses af en pædiater, medens vagtdækningen fra kl i øvrige dele af Danmark varetages af lægevagten, som visiterer børn med behov for pædiatrisk vurdering til de lokale børneafdelinger. I de regionale børnemodtagelser er der desuden kommet et betydeligt større flow af mindre syge børn og mere end 60 % af de akut henviste børn sendes hjem efter kort behandling og observation. Det har betydet, at der ansættes flere og flere pædiatere i de store byer, mens der er mangel på børnelæger og ubesatte stillinger i yderområderne. Konkret er der i øjeblikket en skæv fordeling af speciallæger i pædiatri mellem Østdanmark og Vestdanmark (vest for Storebælt). Der er i alt 354 beskæftigede speciallæger i pædiatri på danske hospitaler. Heraf er 181 ansat på børneafdelinger i Østdanmark, heraf 130 i Region Hovedstaden og 51 i Region Sjælland. I Vestdanmark er befolkningsunderlaget ca. 3,1 mio. indbyggere, og her er ansat 173 speciallæger i pædiatri på vestdanske børneafdelinger. Heraf 75 i Region Midtjylland, 69 i Region Syddanmark og 29 i Region Nordjylland. I Østdanmark er der ansat 70 speciallæger i pædiatri/mio. indbyggere, medens der i Vestdanmark er 56 speciallæger i pædiatri/mio. indbyggere. Hvis man sammenligner antallet af speciallæger (130) i Region Hovedstaden til et befolkningsunderlag på 1,79 mio. indbyggere, er der således 72,6 speciallæge/mio. indbyggere, medens der i Region Syddanmark er 69 til 1,2 mio indbyggere, svarende til 57 speciallæge/mio. indbyggere. Hvis Region Syddanmark havde det samme antal speciallæger pr. mio. indbyggere som i Region Hovedstaden, skulle der i stedet for de aktuelle 69 være 89 speciallæger, således en manko på 20 speciallæger. Aktuelt er der således underskud af speciallæger i pædiatere på de regionale børneafdelinger i Region Syddanmark. Det betyder, at man på den enkelte afdeling ikke kan dække alle specialer (fagområder) indenfor pædiatrien på et tilstrækkeligt højt niveau. Det fører igen til, at det bliver mindre attraktivt at søge uddannelses-stilling på de regionale børneafdelinger, og således kører der en ond cirkel. I sidste ender betyder det, at sundhedstilbuddet til børn bliver dårligere i yderområderne. Endelig er der inden for de sidste 5-10 år sket en udvidelse af det pædiatriske område til 18 år, og dermed flere patienter og større behov for pædiatere. Ad spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? I Region Syddanmark er efterspørgslen større end udbuddet. Der bliver uddannet for få speciallæger (seks hoveduddannelsesforløb besættes årligt mod ni hoveduddannelsesforløb i Region Nord (Midtjylland + Nordjylland), og 13 i Øst). Der er efter vores vurdering behov for at øge antallet af hoveduddannelsesforløb i Region Syddanmark til otte-ni årligt. Ad spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Ja, se ovenfor. I Region Syddanmark er der behov for uddannelse af et øget antal speciallæger i pædiatri og også for efterfølgende uddannelse af flere fagområdespecialister. 89

90 Ad spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre kend det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? Se ovenfor. Efterspørgslen vil være større end det aktuelle udbud, accentueret af tilgangen af årige især med kroniske sygdomme som type 1 diabetes og astma. I figur 5 kan derfor forudsiges et scenarie svarende til +10%. Der er både et behov for flere speciallæger på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Nedenstående er anført den aktuelle bemanding/udækket behov (Tabel 1), samt vurderet behov for nye læger inden for fem år på baggrund af generationsskifte (Tabel 2): Tabel 1: Fagområde OUH SLB Kolding SVS Esbjerg SHS Åbenrå I alt Allergologi/pulmonologi 3/1 2/1 2/1 0,5/1 7,5/4 Endokrinologi 2/1 2/0 1,5/0,5 1/1 6,5/2,5 Gastroenterologi 2,5/1 2/0 0,5/1,5 0,5/1 5,5/3,5 Nefrologi 2/0 2/0 1/1 1/0 6/1 Reumatologi 2/0 2/0 Onkologi 2/2, heraf 1 2/2 vakant Kardiologi 2/1, 1 vakant 1/0 3/1 opslået Neonatologi 7/0 4/0 2/0 2/0 15/0 Neurologi 4/0 3/0 3/1 1,2/0 11,2/1 Socialpædiatri 1/1 0/1 0,5/0,5 1,5/2,5 Akut/infekt.pædiatri 1/1 2/0 1 4/1 I alt 28,5/8 18/2 11,5/5,5 6,2/3 Tabel 2: Vurderet behov for NYE læger inden for 5 år pga. generationsskifte: Fagområde OUH SLB Kolding SVS Esbjerg SHS Åbenrå I alt Allergologi/pulmonologi Endokrinologi Gastroenterologi Nefrologi Reumatologi 1 1 Onkologi 2 2 Kardiologi Neonatologi Neurologi Socialpædiatri Akut/infekt.pædiatri I alt Ad spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I henhold til den nye specialeplan for pædiatri vil flere børn i alderen år blive varetaget i pædiatrisk regi. Det ændrede henvendelses- og henvisnings-mønster giver en tendens til, at flere mindre syge børn ses af børnelæger. Befolkningsunderlaget i aldersgruppen 0-17 år vil ifølge bilag A, figur a uændret eller svagt stigende ligge omkring 1,8 mio. personer fra 2015 til 2045, svarende til ca. 20 % af befolkningen. 90

91 Ad spørgsmål 5: Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Det vil, som beskrevet, i høj grad afhænge af pensionsalder i fremtiden, formentlig realistisk med en gennemsnitlig årlig vækst som beskrevet på ca. 2 %. Spørgsmål vedr. dimensionering Ad spørgsmål 6: Er beskrevet ovenfor under spørgsmål 1. Det skal bemærkes at Region Syddanmark er særligt underdimensioneret med få uddannelsesstillinger, Ad spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb fastsat til 1,5-2,0 burde øges til 2,0 for at sikre et tilstrækkeligt antal ansøgere. OUH er interesseret i at modtage et større antal intro stillinger. 91

92 Pædiatri, fortsat Høringssvar fra de lægelige direktører på sygehusene: Sygehus Sønderjylland anbefaler, at dimensioneringen i specialet øges. Udbuddet af speciallæger er stadig for begrænset og de nyuddannede speciallæger opsluges af universitetssygehusene. 92

93 Psykiatri Høringssvar fra Psykiatrien i Region Syddanmark: Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel 1. Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Psykiatrisygehuset oplever, at der er mangel på speciallæger og at udbuddet af speciallæger ikke er tilstrækkeligt. I en undersøgelse af rekrutteringssituationen i sygehuset fra årsskiftet 2015/2016 fremgår det, at 4 ud af sygehusets 6 psykiatriske afdelinger oplever udfordringer i forbindelse med rekruttering af læger. Der er ofte kun mellem 1 og 2 ansøgere i gennemsnit pr. opslag ligesom der er en tendens til, at nogle speciallægestillinger først slås op, når man ved, at der er minimum én kvalificeret ansøger til stillingen. Der er en lille tendens til at universitetsafdelingen samt afdelingerne på Fyn har en lille fordel i forhold til antallet af ansøgere set over perioden Ubesatte speciallægestillinger, især i de perifere afdelinger i Jylland besættes med vikarer og udenlandsk rekrutterede speciallæger. Der er siden 2011 rekrutteret 27 udenlandske speciallæger til sygehusets psykiatriske afdelinger. En relativ høj andel af lægerne på sygehusets 6 psykiatriske afdelinger, er over 55 år (ca. 30%), hvorfor der indenfor en overskuelig årrække, selvom læger i gennemsnit bliver væsentligt længere på arbejdsmarkedet end andre faggrupper, kan forventes et generationsskift. 2. Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Efterspørgslen efter speciallæger i de ikke-universitetsnære afdelinger er større end på afdelingerne på Fyn. Udbuddet af speciallæger er generelt ikke tilstrækkeligt, dog er der større udbudsproblemer i de ikke universitetsnære afdelinger end på Fyn og vakante stillinger besættes med vikarer og udenlandsk rekrutterede speciallæger. I perioden var 21 % af de 67 hoveduddannelsesforløb på de 6 psykiatriske afdelinger ubesatte. Evt. flytning af uddannelsespladser til de ikke-universitetsnære afdelinger kunne måske afhjælpe de ubesatte uddannelsesstillinger, men det skal dog ske under forudsætning af at det er en generel ændring for alle specialer, hvis der ikke skal ske en generel flugt fra specialet. 3. Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. 93

94 Efterspørgslen efter speciallæger i psykiatri i regionen forventes at være større de kommende år qua bl.a. aldersfordelingen, hvor ca. 30% af afdelingernes læger er over 55 år. Flere år med ubesatte uddannelsesstillinger i de tre perifere afdelinger er en anden grund til en øget efterspørgsel idet det påvirker det løbende lokale udbud/tilførsel af speciallæger negativt. 4. Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokus- og indsatsområder, strukturændringer mv. Der kan i besvarelsen hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, som findes på: Særligt kapitlet vedrørende Forhold af betydning for specialeplanlægning vurderes som værende relevante for besvarelsen. Der kan ligeledes hentes inspiration fra Sundhedsstyrelsens rapport Sygdomsbyrden i Danmark : A0.ashx Nogle af de faktorer der har indflydelse på behovet for speciallæger i psykiatri er bl.a. det forøgede antal ældre i befolkningen, som indenfor de kommende år vil skabe et større behov for gerontopsykiatere end det der er i dag. Det øgede antal henvendelser på de psykiatriske akutmodtagelser og de skærpede krav til at patienter skal ses af en speciallæge før behandlingen med psykofarmaka opstartes vil også få betydning for de kommende års behov for speciallæger i psykiatri. 5. Er der nogen generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Der er en væsentlig geografisk udfordring i prognosen, som nok peger på at der sker en forøgelse af antal speciallæger i specialet på i alt 367 speciallæger, men hvis de ikke søger ansættelse i de mere perifere afdelinger i sygehuset vil rekrutteringssituationen ikke forbedres for sygehuset samlet set. Spørgsmål vedrørende dimensionering 6. Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 24 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 8, Syd: 5, Øst: 11). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Side 94

95 Samfundsmedicin Høringssvar fra det regionale Uddannelsesudvalg for Samfundsmedicin Den specialespecifikke høringsdel, spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel: Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Det opleves, at der gennem de seneste år i den administrative medicin har været problemer med at rekruttere speciallæger i samfundsmedicin ved opslag af faste stillinger. Nogle stillinger har været ubesatte og andre besættes med speciallæger fra andre specialer. Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Loven om det risikobaserede tilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed trådte i kraft den 1. juli Man kan i de næste år hvor det risikobaserede tilsyn udvikles, forvente et øget behov for speciallæger i samfundsmedicin til netop dette arbejde indenfor det administrative område. Vedrørende den socialmedicinske del af specialet har den nye førtidspensionsreform medført en øget efterspørgsel. Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i specialet de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet i Figur 5? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne i specialet, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger i samfundsmedicin forventes i de kommende år at være større end det forventede udbud, da der allerede forekommer en situation med mangel på speciallæger og de ovennævnte love også i de næste år medfører et stigende behov. Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokusog indsatsområder, strukturændringer mv. Samfundsmedicinske speciallæger er typisk ansat i politisk styrede organisationer, og efterspørgslen vil derfor afhænge af den politiske dagsorden. Der er som nævnt under spørgsmål 2 nyligt vedtaget betydende love, som påvirker behovet både indenfor den socialmedicinske og den administrative del af samfundsmedicinen. Spørgsmål 5: Er der nogle generelle bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger i specialet? Nej 95

96 Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Uddannelseskapaciteten blev ved den seneste femårsplan fastsat til 10 hoveduddannelsesforløb pr. år (Nord: 4, Syd: 2, Øst: 4). Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Antal opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb opdelt på videreuddannelsesregion fremgår af Tabel 7. Uddannelseskapaciteten for samfundsmedicinske hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Syd vurderes for nuværende at være maksimalt 2 hoveduddannelsesstillinger per år. Der er aktuelt udfordringer i Syd med at uddanne speciallæger indenfor Videreuddannelsesregion Syds grænser pga. mangel på især socialmedicinsk uddannelseskapacitet, hvorfor der er etableret et samarbejde med den sydlige del af Videreuddannelsesregion Nord og den vestlige del af Videreuddannelsesregion Øst om uddannelsesforløbene. Dette samarbejde har allerede fungeret sammen med Videreuddannelsesregion Nord gennem nogle år og har resulteret i gode uddannelsesforløb. Spørgsmål 7: Den nuværende ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb er fastsat til 2,0-2,5. Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere til h-forløbene og dels at sikre, at læger introduceres til specialet? Det mest hensigtsmæssige forhold mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes at være 2 2,5. Der har været en udmærket tendens til, at uddannelseslæger der har gennemført introduktionsforløb umiddelbart herefter er fortsat i hoveduddannelsesforløb. Den overordnede høringsdel, Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel: Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger? Er der forskel på regionsniveau? Der er næppe større regionale forskelle. Spørgsmål 2: Er der særlige kommunale og/eller regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet, som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Uddannelseskapaciteten for samfundsmedicinske hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Syd vurderes for nuværende at være maksimalt 2 hoveduddannelsesstillinger per år. Spørgsmål 3: Vurderes udviklingen i efterspørgslen af speciallæger de kommende år at være større eller mindre end det forventede udbud, jf. hovedscenariet Figur 10? Med hvilken begrundelse? I vurderingen af efterspørgslen bedes foretaget en opdeling på funktionsniveau, således at det belyses, hvor stor en andel af speciallægerne, der fremadrettet forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret funktionsniveau. Samfundsmedicinske speciallæger er typisk ansat i politisk styrede organisationer, og efterspørgslen vil derfor afhænge af den politiske dagsorden. Der er som nævnt under spørgsmål 2 nyligt vedtaget bety- 96

97 dende love, som påvirker behovet både indenfor den socialmedicinske og den administrative del af samfundsmedicinen. Spørgsmål 4: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet for speciallæger? Politiske faktorer. 97

98 Sygehus Sønderjylland Kommentar fra den interne arbejdsgruppe: Den Lægelige Videreuddannelse "Prognosen tager ikke stilling til, hvordan den geografiske fordeling af læger sikres. Det er ligeledes væsentligt, at antallet af uddannede læger passer med antallet af uddannelsesstillinger. HR videreformidler udvalgets holdning til dimensioneringsplanen til Kvalitetsafdelingen, som videresender sygehusets samlede svar til regionen". SHS ønsker også at gøre opmærksom på, at fordelingen af HU læger bør afspejle sygehusenes befolkningsgrundlag bedre end tilfældet er i dag. Tabellen herunder viser disse forhold. Antal lungemedicinske speciallæger Antal læger pr. HU'ere Antal hoveduddannelseslæger i lungemedicin Befolkningsgrundlag Antal borgere pr. HU er Deltager i vagt Lungemedicinsk afdeling, OUH 9,1 10,0 0, , ,0 Ja, både FAM og specialevagt Sydvestjysk Sygehus Sønderborg Sygehus Svendborg, OUH Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt 3,0 2,0 1, , ,0 Ja, FAM 6,0 1,5 4, , ,0 Ja 4,0 1,5 2, , ,0 Nej 11,0 5,0 2, , ,0 Nej Det er i øvrigt Sygehus Sønderjyllands holdning, at man i planerne med fordel kan skævvride så flere blev tilbudt uddannelse udenfor hovedstaden. 98

99 Sygehus Lillebælt Navn Jørn Jepsen Lars Bjørn Stolle Hans Rahr Hans Rahr Flemming Hansen Dall Kjeld Erik Otte Bemærkninger Ingen bemærkninger, da Karkirurgisk specialeråd har indsendt bemærkninger. Der er fremsendt særskilt svar til Claus Østergaard i videreuddannelsen. Forholdende forbliver ens i Vejle fsva. plastikkirurgien. Det skønnes, at de to ekstra vestblokke kommer nok til at gå til Aarhus og Aalborg. Positiv interesse blandt plastikoverlægerne for større aktivitet i plastiksektionen, også gerne benign kirurgi, der kan bruges til uddannelse. Vi tager gerne en HU-læge mere, hvis der er mulighed for det. Det skal selvsagt afstemmes med Regionens ønsker til plastikkirurgisk aktivitet i Vejle, jf. historikken. Enkelte helt generelle kommentarer: I øjeblikket er antallet af speciallæger i RSD så lille, at flere af regionens sygehuse har rekrutteringsproblemer til speciallægestillinger. Det er yderligere bekymrende, at der i det fremsendte talmateriale ses færre speciallæger i aldersgruppen end i aldersgruppen 50-59, og at der har været en vigende tendens i besættelsen af HUstillinger i regionen. En øgning af antal HU-forløb hjælper kun, hvis der er søgning til dem. Hovedopgaven må være at gøre specialet mere attraktivt. Det kunne i mine øjne gøres ved 1. at opruste og udvikle fagområderne, herunder etablere en attraktiv uddannelse i fagområdet akut kirurgi, 2. at eksponere flere nyuddannede læger for kirurgi ved at lade et kirurgisk speciale indgå i alle KBU-forløb (ligesom i den tidligere turnusordning). Som et kuriosum kan nævnes, at herværende afdeling i kontrast til figurerne i materialet og vistnok manges fordomme helt overvejende rekrutterer kvinder til introog HU-stillinger. Her i området opfattes kirurgi åbenbart ikke som noget specielt kvindefjendsk speciale. Jeg er enig med Hans i at HU forløb bliver interessante når der er attraktive aftagere til de nye speciallæger. Vi har drøftet det i regionens videreuddannelsesudvalg i sidste uge, og vores opfattelse er at antallet af HU stillinger nok passer meget godt. Behovet for speciallæger i kirurgi er meget svært at estimere. Håndhæves det årlige antals krav til kompetence vedligeholdelse og excellence, så kan man være i tvivl om hvor mange kiruger der rent faktisk skal uddannes i de nuværende fagområder. En dark horse er det nye fagområde akut kirurgi, hvor hvidbogen for området er ved at blive skrevet færdig. En helt anden betragtning er at der ganske enkelt har været for billige HU stillinger at få for blot få gange tidligere. Når Åbenrå affolkes for speciallæger (nr 4 forlader afd pr ) så øges chancen nok ikke for at få dette forløb kompetent besat. Vi har i uddannelsesudvalget haft den politik, at vi opsamler ubesatte stillinger, når der er en del at vælge imellem blandt ansøgerne. Herved er det lykkedes at komme a jour på nær 1 forløb. Den praktiske virkelighed afhænger måske også af hvor mange kandidater der produceres, men det ændrer nok ikke så meget på hvor meget uddannelses kapacitet der på de 5 aftage sygehuse. Vi har haft en diskussion i specialerådet angående den fremtidige dimensionering af uddannelseskapaciteten i nefrologi i Region Syddanmark. Der er stadig enkelte ledige stillinger i nefrologi i regionen (Sønderborg), men vi har de seneste år haft søgning og ansat færdige nefrologer fra region Midt, hvor der er en overproduktion i forhold til efterspørgslen. Med den nuværende dimensionering forventes det at nefrologiens behov er dækket 2018 til

100 Anne Sejr Knudsen Det kardiologiske specialeråd fremsender særskilt høringssvar. Hvis jeg kort skal fremdrage essensen med særligt fokus på SLB: Vi har en eksisterende manko på 4 kardiologiske speciallæger i SLB 2 i Vejle (vakante stillinger) 2 i Kolding, som er ønskværdige og formentligt bliver helt nødvendige i takt med udbygning af det akutte på matriklen (nævnt for dig før). Vi har en del ældre kardiologer i Vejle (4-5) og Kolding (1), som har mulighed for at gå på pension inden for få år. Der må forventes øget behov, når/såfremt der implementeres tilstedeværelsesvagt for kardiologerne på begge matrikler. Herudover generelt: Stigende ældrebefolkning, som fejler kardiologiske lidelser. Strammere udredningsgarantier, som udløser mange flere raske, som skal undersøges et stort problem i kardiologien. Specialerådet foreslår en øgning af den nuværende uddannelseskapacitet fra 6 til 7 HU-forløb/år i uddannelsesregion Syd, men tilsvarende stigning i introforløb til forholdet 4:1. Vi har lavet en udviklingskurve over antallet af speciallæger i regionen til internt brug i rådet den må du naturligvis gerne se, hvis du ønsker det. 100

101 OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus I forhold til den generelle spørgeramme har OUH følgende kommentarer: Spørgsmål 1: På OUH og generelt i uddannelsesregion Syd opleves, at efterspørgslen på speciallæger er højere end udbuddet. Spørgsmål 2: Af Sundhedsstyrelsens lægeprognose fremgår, at uddannelsesstedet har stor betydning for, hvor man senere får arbejde. Kandidater fra SDU er de mest mobile, hvilket tilskrives den centrale geografiske placering. Yderligere fremgår det af lægeprognosen, at 22 % af medicinstuderende fra SDU skifter til KU mellem bachelor og kandidatuddannelsen. Disse forhold betyder, at der er færre ansøgere til uddannelsesforløb i region Syd. En generel øgning i antallet af hoveduddannelsesforløb og eventuelt en øgning i andelen af hoveduddannelsesforløb, som forankres i uddannelsesregion Syd, vil imødekomme behovet for større udbud af speciallæger i regionen. Spørgsmål 4: Såfremt det besluttes at indføre akutmedicin som speciale vil det have indflydelse på behovet for de typer af speciallæger, som i dag tager sig af de akutte patienter. Den teknologiske udvikling påvirker også behovet for speciallæger. Nye undersøgelses- og behandlingsmetoder kan betyde et øget behov, mens teknisk understøttelse af diagnostiske processer og mulighed for selvkontrol kan betyde et nedsat behov 101

102 Kommentarer til dimensioneringsplan fra afdelinger på OUH Dermato-venerologi (baseret på møde mellem privatpraktiserende hudlæger i RSD og speciallæger ansat på Hudafdeling I og Allergicentret, OUH) Spørgsmål 1 Efterspørgslen vurderes højere end udbuddet. Det ville være passende med 1-2 ekstra ydernumre i Region Syddanmark, med økonomisk kompensation. Spørgsmål 2 Region Syddanmark er underdimensioneret i forhold til landsgennemsnittet, specielt i forhold til Region Hovedstaden. Der mangler 1-2 ydernumre med finansiering. Spørgsmål 3 Udviklingen i efterspørgslen efter dermatologer vurderes større end skitseret i hovedscenariet. Patienterne efterspørger i stigende grad vurdering ved speciallæge, de almen praktiserende læger henviser i større grad til speciallæge vurdering, der kommer flere ældre medborgere med deraf følgende øget forekomst af hudkræft og forstadier hertil. Det forventes, at cirka to tredjedele af speciallægerne vil være beskæftiget på hovedfunktionsniveau, cirka 25% på regionsfunktionsniveau (vil stige afhængigt af udbuddet af ny medicin) og cirka 5% på højtspecialiseret niveau. Spørgsmål 4 Der ligger indenfor dermatologien en gråzone mellem tilstande, som kan behandles i offentligt regi og tilstande, som anses for kosmetiske, og derfor kræver egenbetaling i privat regi. Denne gråzone vil formentlig øges, bl.a. på baggrund af den teknologiske udvikling indenfor laserbehandling. Der kan forekomme regionale forskelle på tærsklen for, hvad der dækkes i offentligt regi. Desuden er der i befolkningen flere med sundhedsforsikringer. Spørgsmål 5 En større andel af speciallægerne forventes at arbejde på deltid og en større andel forventes at arbejde i privat regi med bl.a. kosmetisk dermatologi. Spørgsmål 6 Det foreslås at den samlede uddannelseskapacitet bibeholdes, men et hoveduddannelsesforløb tilrådes flyttet fra Region Øst til Region Syd for at sikre en mere ligelig fordeling af dermatologer i hele landet. Spørgsmål 7 Der foreslås en ratio på 2 introduktionsforløb per hoveduddannelsesforløb. Endokrinologi Spørgsmål 3 Spørgsmål 4 Spørgsmål 6 Spørgsmål 7 Svært at vurdere men efterspørgslen kan nok stige ift. det forventede udbud. Tror specielt behovet vil komme på hovedfunktionsniveau, hvorimod regions- og højt specialiseret funktionsniveau formentlig vil være dækket med nuværende udbud Det er svært at svare på dette indenfor det endokrinologiske område, men den demografiske udvikling og det stigende antal diabetespatienter, vil med stor sandsynlighed bevirke, at der er behov for flere endokrinologer til varetagelse af de patienter der dels har type 1 diabetes men også til varetagelse af de komplicerede type 2 diabetes tilfælde. Aktuelt pågår der en proces med oprettelse af Steno Diabetes Centre i København, Odense og Århus. Hvor mange speciallæger der skal ansættes i disse centre er uvist. Ligeledes er det uvist, om der vil ske en overflytning af visse patienter fra almen praksis til disse Steno Diabetes Centre. Det er ligeledes uvist hvor mange speciallæger der vil søge til forskningsstillinger. Derudover er det uvist, hvor mange endokrinologer der fremover vil få deres gang i akut medicinske afdelinger. Aktuelt er der i Region Syddanmark en hel del HU-læger der har skudt deres forløb baseret på sygdom, barsel og ikke mindst pga. ph.d. forløb der er inkluderet i HU-forløb. Dette betyder, at der er mange kommende HU-læger der allerede er ansat i en HU-stilling, men ikke arbejder i klinikken aktuelt og ikke er startet eller har fuldført deres HU-forløb. Vi kan kun i Region Syddanmark finde ud af hvad behovet vil være inden for den næste 5-7 årige periode, ved at mødes og helt specifikt på individniveau se, hvilke HU-læger der er på vej. Først herefter kan vi vurdere, om der skal opslås uændrede 4 HU-stillinger årligt eller om antallet skulle reduceres i en periode. Umiddelbart findes ratio passende 102

103 Geriatri Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Spørgsmål 3 Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål 6 Spørgsmål 7 Det er Specialerådet og Uddannelsesudvalget for geriatris vurdering at efterspørgslen aktuelt og i fremtiden er langt større end udbuddet. Aktuelt (2016) mangler der speciallæger i RSD fordelt med 1 i Svendborg, 4 i Åbenrå, 2 i Kolding, 1 i Odense samt 4 i Esbjerg, hvor der aktuelt ikke er ansat speciallæger i geriatri. Hertil skal lægges, at aldersprofilen for de nuværende speciallæger ligger i den ældre generation af lægerne, som må forventes at stoppe inden for de næste 7 år. Samlet giver det en aktuel mangel på 12 speciallæger samt et behov for at erstatte 8-10 læger, der må forventes at gå på pension i perioden frem til Derudover opleves en tiltagende efterspørgsel på geriatriske kompetencer fra andre specialer mhp. samarbejde og assistancer til behandling af den ældre patient med multimorbiditet. Afstandene i RSD er store, og den geriatriske patient er ikke så mobil som andre patienter, der er derfor brug for, at der er adgang til geriatriske læger på alle sygehusene i RSD. Den forholdsmæssige uddannelseskapacitet i de enkelte regioner bør tilpasses både demografi og geografi. Dertil skal lægges at aldersfordelingen i dele af regionens yderområder vil ændre sig, således at ældregruppen øges. Hvis Sundheds- og Ældreministeriets ønsker om udgående sygehusteam skal realiseres vil kravet til antallet af speciallæger ligeledes øges De fleste geriatriske patienter er over 80 år gamle. De medsendte prognoser viser ikke udviklingen i gruppen af 80+ årige. Tal fra Danmarks Statistik visser at 80+ årige er øget med % i 2020 og fordoblet i Efterspørgslen på geriatriske speciallæger må således forventes at stige tilsvarende. Det estimeres således, at besatte forløb skal øges med mindst 10 % (jf. figur 6). Vigtigste faktor er den demografiske udvikling som beskrevet under punkt 3. Selvom danske undersøgelser viser, at de kommende ældregenerationer forventes at have et bedre helbred, så vil mange skulle leve med kroniske sygdomme og de sidste leveår vil uændret medføre behov for assistancer fra sundhedsvæsenet og sygehusindlæggelser. Ældre patienter med multimodbiditet, polyfarmaci og funktionstab vil medføre en stigende efterspørgsel på geriatriske kompetencer fra FAM, kirurgiske afdelinger, herunder ortopædkirurgisk afdeling, kræftafdelinger, hjerteafdelinger og andre specialer der behandler ældre patienter. Behovet for udgående sygehusteam til understøttelse af det nære sundhedsvæsen i kommunerne vil ligeledes øge speciallægebehovet. Prognosen bør specielt tage højde for den demografiske udvikling i gruppen af de 80+ årige. Tilvæksten på 5,2 % som angivet i hovedscenariet skønnes for lille og bør jvf. svarene til punkt 3 og 4 øges til 10 % højere end dimensioneringsplanen. Under henvisning til svarene under punkterne 3, 4 og 5 vurderes det, at vi i RSD har behov for en øgning på 25 % frem mod 2020 og yderligere 25% frem mod Der er således behov for en udvidelse fra aktuelt 4 til 6 hoveduddannelsesforløb i RSD. I udgangspunktet bør der samlet være mindst paritet imellem antallet af introduktions- og hovedstillinger i de intern medicinske specialer. For at undgå brudte hoveduddannelsesforløb skal der være mulighed for at afprøve mere end én introduktionsstilling. Nogle af de læger der ansættes i intern medicinske introduktionsstillinger vælger efterfølgende almen medicin. Antallet af stillinger skal tage højde for dette og for at nogle læger i en periode forlader uddannelsessystemet for at gennemføre et ph.d. forløb. Gynækologi obstetrik Spørgsmål 1 Trods 3-dobling af tilgangen til lægestudiet siden 1990 og stor øgning i antal beskæftigede læger i Region Syd med 16 %, er der stadig vakante stillinger i gynækologi og obstetrik både på universitetsafdeling og på de perifere sygehuse. Stigningen i regionen er størst i ansættelse af udenlandsk uddannede læger, med større risiko for udvandring. Sammenlignet med alle specialer er stigningen i antallet af gynækologiske speciallæger (26 %), en af de mindste. Alt i 103

104 alt er der ikke balance, men mangel på nyuddannede gynækologiske speciallæger i region syd. Spørgsmål 2 Ifølge lægeprognosen får læger job, hvor de er uddannede og der ses en større tendens til at flytte væk fra Region Syd på grund af den centrale geografiske beliggenhed. Der er balance i forholdet mellem optag på medicinstudiet og befolkningsgrundlaget modsat Region Nord, der optager flere end befolkningsgrundlaget tilskriver. I Region Syd vil 22 % af medicinstuderende skifte fra SDU til KU mellem bachelor og kandidatuddannelse, hvilket er den samme procentdel som i Region Nord. Sammenholdt vil der allerede før ansøgning til hoveduddannelsesforløb være færre ansøgere i Region Syd. Der er fremsat et forslag om, at universiteterne ikke dimensioneres i forhold til optag, men i stedet i forhold til dimentender, hvilket ville være en mere realistisk vurdering i Region Syd, hvor optaget burde øges på regionens lægestudie. Spørgsmål 3 Hovedscenariet baseres på fremskrivning af kandidatproduktionen. I svar på sp.2 tænkes at kandidatproduktionen allerede ved dimensionen er mindre end forventet og ikke dækker behovet for fremtidige speciallæger. Hovedscenariet er således underdimensioneret. Da der videre frem, er sammenhæng mellem sidste del af uddannelsens geografiske placering og efterfølgende ansættelse som nyuddannet speciallæge samme sted, medfører dette en relativ mangel på nyuddannede speciallæger på universitetshospitalet i regionen (sidste fase i H- uddannelse i gynækologi obstetrik er på FBE). Spørgsmål 4 Gynækologi og obstetrik udvikler sig til at blive et kvindefag, hvor en relativt stor del af de mandlige læger i løbet af de næste 10 år når pensionsalderen. Der vil komme en ændret aldersprofil med en større gruppe yngre speciallæger på grund af det hurtigere forløb igennem uddannelsessystemet. Tendensen med senere reproduktion og efterfølgende barsel og et liv med mindre børn, vil i kvindedominerede fag øge efterspørgslen efter 30 timers arbejdsuge. Der er allerede krav om nedsat tid under H-forløb, hvor der aktuelt på afd. D OUH er 20 % af de uddannelsessøgende ansat på 30-timer. Stigning i antallet af speciallæger, der efterspørger ordning med indlagt tid til forskning. Typisk ønskes en ansættelse med 20 % forskning. Aktuelt på afd. d OUH er 15 % ansat med minimum 1 ugentlig forskningsdag. Øget antal læger på orlov. Der er stigning i ønske om orlov af forskellige årsager: barsel, forskning, hvilket allerede er blevet synligt i H-forløbet. Der er en større bevidsthed om work-life-balance. Der er i bevægelsesregistret registreret en stigning på 65 % Stigning i antallet af beskæftiget udenfor sygehusvæsnet. Sammenlignes med andre kvindedominerede fag som sygeplejerske og jordemoderfagene, vil antallet øges af kvindelige læger, der søger væk fra sygehusene. Yngre speciallæger uden den nødvendige faglige viden på grund af hurtige uddannelsesforløb fra kandidat til speciallæge. Dette vil kræve en periode efter speciallægeuddannelsen, hvor der er nødvendigt med yderligere oplæring/mentorfunktion/ subspecialisering. Krav om speciallæger i front, hvor vagtbelastningen øges. Der vil være relativt uerfarne YL med behov for omfattende assistance. Pensionsalderen: Der er en overvægt af ældre mandlige speciallæger i Vestdanmark, der indenfor de næste 10 år vil pensioneres. Da en stigende procentdel af læger vil være kvinder, med større ønske om nedsat tid og flere på orlov vil der komme en relativ mangel på speciallæger. Det er usikkert om den øgede pensionsalder, medfører at flere bliver længere på arbejdsmarkedet, eller om der bliver sparet op til tidligere pensionering. Intern Medicin: Infektionsmedicin Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Spørgsmål 3 I regionen er der ubesatte speciallægestillinger. Vi har svært ved at rekruttere speciallæger uden for regionen, da der også er ubesatte stillinger i andre regioner. I regionens akutte hospitaler mangler der speciallæger i infektionsmedicin. Der er på nuværende tidspunkt ansat 4 speciallæger i Kolling Sygehus, 1.5 på Svendborg Sygehus, 1 Åbenrå Sygehus. Det er slet ikke tilstrækkeligt og lever derfor ikke op til Sundhedsstyrelsens intention om der skal være infektionsmedicinere på alle akut sygehuse. Der er 13 infektionsmedicinere på OUH, men i årsværk er 3.5 stillinger uden klinisk funktion. Vi vurderer at efterspørgslen bliver større i de kommende år. Der forventes mindst 3 speciallæger vil gå på pension jævnfør figur 4. 32% af specialelægerne i regionen er i alderen 60+. Der- 104

105 Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål 6 Spørgsmål 7 udover er der stadig mangel på speciallæger i regionens hospitaler. Esbjerg, Sønderborg og Vejle Sygehus har ingen speciallæge i infektionsmedicin ansat. Den største del af speciallæger forventes at være beskæftiget på hovedfunktionsniveau. Der er dog stadig ubesatte stillinger på Infektionsmedicinsk afdeling, OUH. Derudover, i henhold til den kommende specialevejledning, bliver akutte, komplicerede og langvarige bakterielle infektioner en højtspecialiseret funktion, og disse infektioner forventes at være stigende i forekomst i takt med den aldrende befolkning (Bilag A, figur a and b) Vi vurderer at følgende faktorer vil kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet: a. Den demografiske udvikling med en større andel af ældre personer vil være en vigtig faktor, da forekomsten af svære, komplicerede infektionssygdomme (spondylodiskitis, endokarditis, osv.) stiger med alderen. b. Prognosen for flere maligne sygdomme er forbedret, men den immunsupprimerende behandling giver øget risiko for svære bakterielle infektioner. c. Immunmodulerende behandling, for eksempel biologisk behandling, anvendes i stigende grad og denne slags behandling øger risiko for infektioner, som kræver infektionsmedicinsk ekspertise på regions-højspecialiseret niveau. Disse behandlinger kræver også udredning for latente infektioner og profylaktisk behandling for diverse infektionssygdomme (CMV, EBV, TB, PCP osv). Dette kræver også infektionsmedicinsk ekspertise. d. Transplantationspatienter kræver samme håndtering som patienter under punkt c. e. Patienter med HIV infektion har bedre prognose og skal tilbydes livslange behandling forestået af speciallæger i intern medicin:infektionsmedicin med særlige kompetencer i HIV/AIDS. f. Flygtningesituationen giver også en anden udfordring og prognoserne viser, at der er flere tilfælde med tropemedicinske sygdomme (malaria, TB, resistente bakterieinfektioner). g. Det vurderes at forekomsten af infektioner med antibiotikaresistente mikroorganismer vil stige i takt med øget rejseaktivitet og stigende antibiotikaforbrug hos mennesker og dyr. h. I takt med dels ændringer af demografi dels et øget behandlingstilbud med implantation af fremmedlegemer vil medføre øget forekomst af fremmedlegeme infektioner Alle disse faktorer vil øge behovet for specialelæger i infektionsmedicin. Der ses en markant ulige fordeling af speciallæger blandt regionerne som vil resultere i skæve Infektionsmedicinske tilbud. Denne ulighed vil ses både regionalt og nationalt i forhold til udbuddet om infektionsmedicinsk ekspertise. Ud fra den aktuelle mangel og fremtidens udfordringer anbefaler vi at uddannelseskapaciteten kan øges til 3 pr. år i regionsyd. Specialerådet vurderer at uddannelseskapaciteten til dette er til stede i Regions Syddanmark. Specifikt foreslår infektionsmedicinsk afdeling Q, at selv om uddannelseskapaciteten i Region Syd er tilstrækkelig, at det 3dje forløb oprettes med Q/OUH og Medicinsk afd. Herlev Hospital (Region Øst) som deltagende afd., således at Herlev erstatter Kolding Sygehus, som jo indgår i de nuværende to forløb. Begrundelsen er, at vi gerne vil øge rekrutteringsmulighederne både til hoveduddannelsesforløbet og ikke mindst til efterfølgende ansættelse som speciallæge i Region Syddanmark. Ved at have et arbejdskendskab til forholdene i region håber vi at synliggøre mulighederne og dermed at lokke folk til at flytte eller pendle over Storebælt. Denne foreslåede tilrettelæggelse er ikke endnu drøftet med det regionale specialeråd eller uddannelsesudvalg. Vi har ingen kommentarer til den aktuelle ratio mellem introduktions-og hoveduddannelsesforløb, som forudsættes at fortsættes uændret, selv ved øget antal hoveduddannelser Intern Medicin: Lungesygdomme Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Efterspørgslen er større end udbuddet. Det vurderes at der aktuelt mangler 2,5 speciallæge på OUH Der mangler speciallæger i udkants Danmark. 105

106 Spørgsmål 3 Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål 6 Spørgsmål 7 Det forventede udbud med en vækst på 200 speciallæger i Danmark frem til 2040 forventes at dække behovet på OUH. Fordelingen på OUH forventes at være 40 % hovedfunktion, 50 % regionsfunktion og 10 % høje specialiseret funktion Det som trækker mange ressourcer på OUH er pakkeforløb og lungekræft udredning. Der er en udvikling hvor nyere og mere skånsomme diagnostiske procedurer som fortages i lungemedicinsk regi, i forlængelse af behovet for individuel diagnostik og behandling, og det vil gøre at denne regionale funktion også i fremtiden vil være ressourcetung. Generelle bemærkninger: det ser ud til at de ændringer som er lavet i forbindelse med den sidste dimensionering bærer frugt. Ser passende ud for Region Syddanmark. Introforløb andel af hoveduddannelsesforløb vurderes passende. Klinisk Farmakologi Klinisk Genetik Neurologi Grundlæggende mener vi at udøvelsen af specialet SKAL være baseret i én Regional enhed (OUH i dette tilfælde) og at de øvrige enheder serviceres herfra. Der skal dog være en ikke ubetydelig andel af tilstedeværelse på Regionens øvrige Matrikler og i Regionshuset (det sidste i forhold til vores udøvende virke i forhold til almen praksis og beslutningstagere på regionalt niveau). Der henvises til svar fremsendt fra Dansk Selskab for Medicinsk Genetik, der er fremsendt til regionen fra Specialerådet for Klinisk Genetik Spørgsmål 1 Der er et meget lavt udbud og en stor efterspørgsel. Neurologien er et at de specialer, som har den ringeste opfyldelse af udrednings- og behandlingsgarantien, specielt på regions og højt specialiserede funktioner. Spørgsmål 2 Der er næsten dobbelt så mange neurologer pr indbygger i Østdanmark som i Syd og Nord. Ved opslag af hoveduddannelsesstillinger har region øst ca 2 ansøgere pr stilling, mens der i Syd og Nord er mindre end 1. Mobiliteten af nyuddannede speciallæger imellem regionerne er meget lav. Ved opslag af speciallægestillinger i Syd modtages ingen ansøgninger fra Øst. Det er derfor afgørende at uddannelsen af neurologer i Syd forstærkes ved 1. at gøre hoveduddannelsesforløbene mere attraktive 2. at sikre en midlertidig pulje af hoveduddannelsesnumre i regionen, som kan aktiveres, hvis der i ansøgningsrunder skulle vise sig flere kvalificerede ansøgere end stillinger. Spørgsmål 3 En næsten fordobling indenfor de næste 25 år skønnes tilstrækkelig, men udviklingen er for langsom og bør boostes ved at fremrykke en pulje af hoveduddannelses- ( og intro-)stillinger i Syd og Nord, således at behovet for neurologer kan forbedres med et 5-10-årigt perspektiv. Aktiviteten på de 3 specialiseringsniveauer er politisk bestemt og de fremtidige centraliseringsbestræbelser og overordnede fordeling af behandlingerne indenfor regionerne. De fleste neurologiske patienter vil med fordel kunne behandles ved et dynamisk samarbejde imellem højt og mindre specialiserede afdelinger. Spørgsmål 4 5. Gennemførelse af speciallægen i front 24-7 vil erfaringsmæssigt kræve 2 speciallæger pr akutberedskab. 6. Neurologisk bemanding af neurorehabiliteringsafsnit, som hidtil har været betjent af andre specialer, er en betydelig udfordring indenfor de kommende 5-10 år. 7. Forbedrede behandlingsmuligheder for patienter med kroniske neurologiske lidelser 8. Demografiske ændringer med flere ældre med demens og cerebrovaskulære sygdomme Spørgsmål 5 Ikke ud over besvarelsen af de øvrige spørgsmål Spørgsmål 6 Antallet anbefales fastholdt, men i region Syd foreslås en pulje på 5-10 hoveduddannelsesstillinger fremskudt til hurtigst mulig besættelse i situationer, hvor antallet af kvalificerede ansøge- 106

107 Spørgsmål 7 re overstiger antallet af ordinære opslag. Erfaringen er, at fraktionen af introlæger, som søger om hoveduddannelse i neurologi er lavere end aktuelt antaget. Derfor foreslå forholdet forøget til 3:1 for den kommende dimensioneringsperiode. Nuklearmedicin Spørgsmål 1 Der er balance, forstået på den måde, at der er ansøgere til de opslåede stillinger. Balancen er betinget af at man er opmærksom på at opslagene koordineres med udbuddet (læs: at stillingerne opslås når der er færdiguddannede speciallæger). Der er generelt kun en ansøger per opslået stilling og oftest er ansøgeren en nyuddannet speciallæge. Spørgsmål 2 Nej, fraset opmærksomhed på at mobiliteten blandt ansøgere er yderst beskeden, dette er ikke ulig andre specialer. Spørgsmål 3 I specialet er stort set alle funktioner på hovedfunktionsniveau og det giver ikke mening at underopdele på nuværende tidspunkt. Specialet er i vækst, ikke mindst pga. PET-scanninger og det forventes at specialet kan rumme stigningen i nyuddannede speciallæger. En joker er dog antallet af speciallæger over 60 år, hvor længe bliver en speciallæge ved? Spørgsmål 4 Specialet samarbejder med stort set alle andre specialer og påvirkes derfor af den ændrede demografiske sammensætning etc. på samme måde som det gennemsnitlige speciale. Tidligere har der været en tendens til at de klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser lå sent i udredningsforløbene, men her er sket/sker et paradigmeskift, der betyder at specialets undersøgelser ligger centralt, og ofte tidligt i udredningsforløbene. Undersøgelserne ligger således ofte subakut, hvilket stiller nye krav til specialet. Specialets undersøgelser vil være centrale i de fleste nye behandlingsområder, det være sig inden for bl.a. onkologi/hæmatologi. Spørgsmål 5 Nej Spørgsmål 6 I Region Syd har antallet på 1 forløb per år vist sig at være for lidt og man har derfor i 2014 ekstraordinært opslået og besat 3 forløb. Vi ønsker derfor, at korrigere antallet af opslåede stillinger fra 1 per år til 1,5 per år. I praksis at besætte hhv. 1 og 2 forløb per år. Alle opslåede stillinger blev besat on-time. Spørgsmål 7 En ratio på 2-3:1 vil være passende. Vi vil foretrække 3:1. Som paraklinisk speciale møder vi ofte ansøgere, der ikke har et stort kendskab til dagligdagen på en Nuklearmedicinsk Afdeling og der er derfor en vis usikkerhed hos både den kommende I-læge og for den ansættende afdeling mht. det fremtidige erhvervsperspektiv. Oftalmologi Spørgsmål 1 Aktuelt er der nogenlunde balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i Region Syd, men det betyder også, at der er et begrænset udvalg af speciallæger til de udbudte stillinger. Spørgsmål 2 Af tabel 7 fremgår det, at der har været ubesatte blokstillinger i Region Syd i perioden Dette skyldes IKKE, at der udbydes for mange stillinger, men tværtimod, at der har været mangel på (kvalificerede) ansøgere (se spg 7). Der har i alt været 4 primært ubesatte blokforløb, men alle stillinger er efterfølgende blevet udbudt og besat i nye ansøgningsrunder. Dette fremgår desværre ikke af tabel 7. Spørgsmål 3 Inden for regionen er det lettest at rekruttere såvel yngre læger som speciallæger til stillinger på universitetshospitalet. Jo mere perifert en afdeling er beliggende, jo sværere er det at rekruttere og fastholde læger. Vi skønner, at scenariet i figur 5 er nogenlunde retvisende. Vi forventer, at stigningen i andelen af personer over 65 år vil give anledning til et øget behov for øjenlæger til diagnosticering og behandling af sygdomme så som katarakt, AMD og livstilssygdomme som diabetes, der kan give anledning til synstruende nethindeforandringer. I Region Syd vil alle speciallægerne være beskæftiget på hovedfunktionsniveau. På OUH vil alle speciallæger være beskæftiget på regionsfunktionsniveau og ca. 1/3 vil være beskæftiget på 107

108 Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål 6 Spørgsmål 7 højt specialiseret niveau med diagnosticering af trykaflastning i øjenhulen hos patienter med stofskiftesygdom, kirurgisk behandling af skader på øjeæblet med fremmedlegemer i øjets bageste afsnit samt kirurgisk behandling af diabetisk traktionsamotio. Øget behov: - flere ældre (som angivet i spg. 3) - flere diabetikere - øget grad af subspecialisering (med mindre flere øjenafdelinger lægges sammen) - nye behandlingsmetoder til sygdomme der ikke tidligere har kunnet behandles Nedsat behov: - bedre behandlingsmetoder, som giver øget interval mellem undersøgelser og behandlingerne (ex. anti-vegf-behandling for AMD/DME/RVO hvor behandlingsintervallet er øget fra 4 til 6/8 uger indenfor de seneste år) - yderligere digitalisering af screeningsbilleder af nethinder således, at ikke alle foto skal vurderes manuelt - opgaveglidning hvor enkelte opgaver, under vejledning af speciallæger, vil kunne varetages helt eller delvist af andre personalegrupper så som sygeplejersker eller optikere (ex. intravitreale injektioner, fotoscreening) Prognosen må forudsætte uændrede politiske krav til behandlingsindikation, behandlingsgaranti og en uændret økonomisk ramme. Det afhænger af uddannelsesønsket/kapaciteten i Sønderborg. Uddannelsesfunktionen på øjenafdelingen i Sønderborg har været lukket ned i en årrække, da man havde svært ved at rekruttere speciallæger som kunne forestå supervision/undervisning/uddannelse. Afdelingen er nu velnormeret og kan forventes at ønske uddannelsesfunktionen tilbage. Afdelingen har tidligere haft én uddannelsesstilling årligt i et uddannelsesforløb der alternerer med øjenafdelingen i Odense samt speciallægepraksis. Den stilling har historisk set været den der har været sværest at besætte. Hvis Sønderborg igen ønsker at uddanne speciallæger i oftalmologi, kan det give ubesatte stillinger med manglende speciallæger til følge, med mindre der oprettes flere introduktionsstillinger, således at der bliver et øget konkurrencemoment. Vi mener fortsat at en ratio på 2:1 i forholdet mellem introduktionsstillinger og blokstillinger er passende. Inden for de seneste år har vi haft problemer med at rekruttere yngre læger til specialet. Det formoder vi skyldes flg. forhold; - (4)5-årsreglen som gør, at yngre læger hurtigt skal afgøre om specialet er det rette for dem og derfor i stigende grad speciale-shopper - fremdriftsreformen, som fratager medicinstuderende muligheden for at snuse til specialet gennem vikariater - en stigning i antallet af ph.d.-studier, som umiddelbart giver færre ansøgere til uddannelsesstillinger (det udligner sig dog på sigt) og måske også - den store andel af norske og svenske studerende på SDU, som tager tilbage til hjemlandet efter endt studie. Patologisk Anatomi og Cytologi Spørgsmål 1-7 Der henvises til svar fra Specialerådet for Pædiatri, der også er fremsendt til regionen. Pædiatri Spørgsmål 1-7 Radiologi Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Der henvises til svar fra Specialerådet for Pædiatri, der også er fremsendt til regionen. Fortsat mangel på speciallæger p g a den konstant stigende efterspørgsel på radiologiske ydelser Generelt har man størst mangel på speciallæger i yderområder, men gælder alle regioner. Har 108

109 rekrutteret fra udlandet både på mindre og større sygehuse. Spørgsmål 3 Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål 6 Spørgsmål 7 Reumatologi Større. Der er ingen tegn på aftagende efterspørgsel på undersøgelser. Nye områder vil opstå, f eks MR prostata samt interventionsområdet. Efter den første specialeplan har vi set en større søgning mod de større sygehuse. Det kan være en tilfældighed, men formodentlig skyldes det, at man på de mindre steder fremover udfører mere basale procedurer. Flere ældre giver flere undersøgelser. Bedre overlevelse hos kræftpatienterne giver flere kontroller. Stigende forventning til tidlig undersøgelse ved symptomer. Nye områder, f eks MR prostata I Syd ønskes 10 forløb for at have en mulighed for at følge med efterspørgslen. Det vurderes passende. Vi har god søgning til i-stillinger, hvilket giver håb om at kunne få passende søgning til 10 uddannelsesstillinger. Baseret på data over aldersfordelingen af speciallæger i vores region ligger vi godt med en relativ stor gruppe af yngre speciallæger sammenlignet med især region Hovedstaden. 6 årlige H-stillinger i reumatologi skal fastholdes. Vores udfordring er lige nu rekruttering af yngre læger til specialet og de opslåede H-stillinger og vi mangler i regionen introstillinger, hvor de unge kommer i berøring med reumatologi. 109

110 Den Lægelige Videreuddannelse, HR Sundhedsuddannelser, Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsbehandler

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI.  . Sagsbehandler DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Anders Haahr

Læs mere

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Neurologisk Selskab Danish Neurological Society Sekr. Eva Rahbek Fællessekretariatet Kristianiagade 12. 2100 København Ø Tlf. 35 44 82 29 E-mail: er@dadl.dk www.neuro.dk 15.10.2016 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN KLINISK MIKROBIOLOGI

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN KLINISK MIKROBIOLOGI Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN ORTOPÆDISK KIRURGI

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN ORTOPÆDISK KIRURGI Dansk Ortopædisk Selskab Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN NEUROKIRURGI

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN NEUROKIRURGI Dansk Neurokirurgisk Selskab Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN ALMEN MEDICIN

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN ALMEN MEDICIN Dansk Selskab for Almen Medicin Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN THORAXKIRURGI

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN THORAXKIRURGI Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab Axel Heides Gade 1 2300 København S REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION HOVEDSTADEN

Læs mere

Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen

Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Islandsbrygge 67 2300 København S 03-10-2011 Sag nr. 11/654 Dokumentnr. 44941/11 Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering

Læs mere

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag).

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag). Bilag nr. RV-7/2008 Punkt nr. 7 Regionalt Rådsmøde 24.01.2008 Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden 2008-2012 (Antal årlige opslag). Med udgangspunkt i vurderinger

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter November 2016 NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter Antallet af korttidsindlæggelser på max. 12 timer er steget kraftigt fra 2009 til 2015, hvor der blandt alle patienter ses en stigning

Læs mere

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark 2008 2012 Med udgangspunkt i vurderinger af det fremtidige behov for læger i Danmark udarbejder Sundhedsstyrelsen bestemmelser for kapaciteten

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

Lægeprognose 2015-2040 UDBUDDET AF LÆGER OG SPECIALLÆGER

Lægeprognose 2015-2040 UDBUDDET AF LÆGER OG SPECIALLÆGER Lægeprognose 2015-2040 UDBUDDET AF LÆGER OG SPECIALLÆGER 2016 Lægeprognose 2015-2040 Udbuddet af læger og speciallæger Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Dansk Dermatologisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Dansk Dermatologisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dansk Dermatologisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 213-217 Hermed fremsendes høringsmateriale

Læs mere

Dansk Karkirurgisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Dansk Karkirurgisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dansk Karkirurgisk Selskab Danske Regioner Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 213-217 Hermed fremsendes høringsmateriale

Læs mere

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 2013 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN OVERORDNET

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN OVERORDNET Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen Organisationen af Lægevidenskabelige selskaber Sundheds- og Ældreministeriet De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Dimensioneringsplanen 2013-2017

Dimensioneringsplanen 2013-2017 Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region Syddanmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd Den Lægelige Videreuddannelse, Region Syddanmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 2013 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland.

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 vus@stab.rm.dk

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse Antallet af speciallæger Antal speciallæger med bibeskæftigelse hvortil der er knyttet oplysningsforpligtigelse 1 b. Andel af

Læs mere

Høring i forbindelse med dimensionering af speciallægeuddannelsen

Høring i forbindelse med dimensionering af speciallægeuddannelsen De specialevidenskabelige selskaber Danske Regioner De Regionale videreuddannelsessekretariater Lægeforeningen Høring i forbindelse med dimensionering af speciallægeuddannelsen 28-212 Hermed fremsendes

Læs mere

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0 Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur version 1.0 Patientens sundhedsvæsen Familielægen er din tovholder i sundhedsvæsenet Du får rådgivning over afstand eller ambulant... Vi følger dig helt

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i radiologi?

Spørgsmål 1: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i radiologi? Til Sundhedsstyrelsen, Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab. 31.oktober 2016. Dansk Radiologisk Selskabs svar på Høring i forbindelse med dimensionering af speciallægeuddannelsen 2018-2022 i specialet

Læs mere

København, den 28. oktober 2016

København, den 28. oktober 2016 Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S Att: Fuldmægtig, cand.scient.san.publ. Stine Schou Mikkelsen HØRINGSSVAR: SPECIALE: OFTALMOLOGI Spørgsmål vedrørende

Læs mere

Høring i forbindelse med udarbejdelse af Tandplejeprognose og dimensioneringsplan for specialtandlæger

Høring i forbindelse med udarbejdelse af Tandplejeprognose og dimensioneringsplan for specialtandlæger Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kommunernes Landsforening Tandlægeforeningen De Offentlige Tandlæger Dansk Tandplejerforening

Læs mere

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne.

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne. Lægers bibeskæftigelse status pr. 31. marts 2011 Ifølge funktionærloven kan ansatte uden samtykke fra arbejdsgiveren påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiveren.

Læs mere

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling: Dagsorden Dagsordenspunkt 1: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 27. juni 2011 3. Oplæg ved Uddannelseskoordinerende

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling: Dagsorden Dagsordenspunkt 1: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 22. september 2011. 3. Temamøde om lægelig videreuddannelse

Læs mere

Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi

Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi Enhed for Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S 27. november 2006 Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi (DSKO) vil

Læs mere

lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030

lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 2010 lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Uddannelse; læger; speciallæger

Læs mere

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv LVS-medlem af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Professor i klinisk biokemi, Aarhus Universitetshospital Der var engang Lægen

Læs mere

antal felt kar. -- 1 --

antal felt kar. -- 1 -- SHAK sygehus felt antal kar. recart "sgh" start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt "sgh" nøgle obligatorisk 2 20 4 SHAKkode NNNN nøgle obligatorisk 3 8 24 DatoFra ÅÅÅÅMMDD nøgle fra og med

Læs mere

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training. DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Implementeringsplan for specialet oftalmologi

Implementeringsplan for specialet oftalmologi Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Annemarie Heinsen Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Annemarie.Heinsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09-17737 Telefon: 76631371 Dato: 11-01-2010 Notat

Læs mere

Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025

Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Erik Bo Pedersen1. reservelæge, Ph.D. Ndefrologisk afdeling Y Odense universitetshospital 5000 Odense C E-mail: Erik.bo.pedersen@ouh.fyns-amt.dk

Læs mere

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering:

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG - DEL II SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: ENQUETEN 2011 2012 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Spørgsmål til enqueten 2011...3 Bilag 2. Svarnøgle til sektion 1 i enqueten...21 Bilag 3.

Læs mere

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Baggrundspapir om specialeplanlægning, version 1.0, beskriver overordnet, hvordan specialegennemgangene

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Lægeprognose for udbuddet

Lægeprognose for udbuddet Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Uddannelse; læger; speciallæger

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger Vakanceopgørelse pr. 1. november 2016 Regionshuset Viborg Koncern HR, Stab Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0701 konchr@rm.dk www.rm.dk Antallet af vakante stillinger indenfor forskellige faggrupper

Læs mere

Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 2012

Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 2012 Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 01 Kombinationsansættelse med forskning Ansættelse i speciallægeuddannelsen kan kombineres med forskningsansættelse på deltid - eller skiftevis på fuld

Læs mere

Danske Regioners svar på Sundhedsstyrelsens høring vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen

Danske Regioners svar på Sundhedsstyrelsens høring vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen N O T A T Danske Regioners svar på Sundhedsstyrelsens høring vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen 11-12-2006 Sag nr. 06/4703 Dokumentnr. 76644/06 Sagsbehandler Thomas I. Jensen Tel. 35298198

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne

Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger

Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 08/9734 Dato: 28. oktober 2008 Notat Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger Fastlæggelsen af det forventede aktivitetsniveau

Læs mere

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Neurologisk Selskab Danish Neurological Society Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Att.: Kontorchef, overlæge Eva Hammershøy Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: efua@sst.dk Fællessekretariatet Esplanaden

Læs mere

Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025

Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025 Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025 Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Uddannelse;

Læs mere

Implementeringsplan for specialet Tand, mund og kæbekirurgi

Implementeringsplan for specialet Tand, mund og kæbekirurgi Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mette Nygaard Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Mette.Nygaard@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09-13639 Telefon: 76631371 Dato: 02-03-2010 Notat Implementeringsplan

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan.

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. I forlængelse af Sundhedsstyrelsens godkendelse af de ansøgte specialiserede funktioner skal udarbejdes en implementeringsplan

Læs mere

Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune

Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune Velfærdssekretariatet Sagsnr. 48807 Brevid. 2325896 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune 3. maj 2016 Aktuelle tiltag på Roskilde Sygehus Som

Læs mere

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Region Hovedstaden KOMMISSORIUM SUNDHEDSFAGLIGE RÅD & KOMITEER I REGION HOVEDSTADEN Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Journal nr.: 08011817 Ref.: Lars Kinnerup Tlf.: 3866 6001

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.

Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl. DNKS Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.dk 1. november 2006 Høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende

Læs mere

Implementeringsplan for specialet arbejds- og miljømedicin

Implementeringsplan for specialet arbejds- og miljømedicin Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Annemarie Heinsen Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Annemarie.Heinsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09-17737 Telefon: 76631371 Dato: 26-01-2010 Notat

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S 1 Indholdsfortegnelse Udbetaling af rammebeløbet...3 Honorartakster...3

Læs mere

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Emne 15. møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Mødedato Torsdag den 11. februar 2010 kl. 11.00 13.00 Sted, mødelokale 502 Deltagere: Jesper

Læs mere

Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland

Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland Det fremgår af hospitalsplanen

Læs mere

Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2014 Godkendt Endelig efter fordeling af lokaleressourcer

Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2014 Godkendt Endelig efter fordeling af lokaleressourcer Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2014 Godkendt 04.03.14 Endelig efter fordeling af lokaleressourcer 15.05.14 Gældende studieordninger: Bachelor 2012, Bachelor 2006, Kandidat 2009 1. semester

Læs mere

Redegørelse. Formål og baggrund

Redegørelse. Formål og baggrund Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Redegørelse Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse vedr. fordeling af lægelige uddannelsesstillinger i

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022 PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022 PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI Dansk Patologiselskab Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN 2018-2022

Læs mere

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland Indledning Koncerndirektionen i Region Sjælland har nedsat De Sundhedsfaglige Råd. Rådene skal varetage opgaver i forbindelse med den generelle

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Formål At revidere tidligere estimat (november 2005) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsstyrelsen, august 2009 1 1. Refusion af udgifter i forbindelse med udgifter

Læs mere

INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR DE SUNDHEDSFAGLIGE RÅD Sundhedsfaglig rådgivning og formidling... 2

INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR DE SUNDHEDSFAGLIGE RÅD Sundhedsfaglig rådgivning og formidling... 2 Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Region Hovedstaden KOMMISSORIUM SUNDHEDSFAGLIGE RÅD OG KOMITEER I REGION HOVEDSTADEN Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 12. februar 2014 INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR

Læs mere

Medlemmer af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Medlemmer af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Medlemmer af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Ikke tilstede Bemærkninger Regionen: Direktør Henrik Villadsen *, OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Odense Universitetshospital

Læs mere

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Danish Society of Obstetrics and Gynaecology

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Danish Society of Obstetrics and Gynaecology København d. 26. november 2006 Til Eva Hammershøj, kontorchef, overlæge Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Høringssvar i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2008-2012

Læs mere

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At revidere tidligere estimater (2005, 2007 og 2009) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer,

Læs mere

EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE

EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE - EN AFTAGERUNDERSØGELSE RAPPORT UDARBEJDET AF RAMBØLL FOR SUNDHEDSSTYRELSEN AUGUST 2011 INDHOLD 1. Læsevejledning 1 2. Undersøgelsens hovedresultater 2 3.

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

Årsberetning Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Syd

Årsberetning Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Syd Årsberetning Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Syd 2015 Indholdsfortegnelse 1. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse... 2 Femårsfristen... 3 1.2. Integration

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

AARHUS UNIVERSITET HEALTH Kommissorium for gennemgang af forskning og faglig udvikling inden for de kliniske specialers faglige områder på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland (2013/2014) i samarbejde mellem Region Midtjylland

Læs mere

Dimensioneringsplan august Region Hovedstaden. Dimensioneringsplan. August Region Hovedstaden

Dimensioneringsplan august Region Hovedstaden. Dimensioneringsplan. August Region Hovedstaden Dimensioneringsplan august 2011 Region Hovedstaden Dimensioneringsplan August 2011 Region Hovedstaden Dimensioneringsplan august 2011 Indledning...3 Metode...3 Dimensionering af uddannelsesstillinger lægelig

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2016 Godkendt i Studienævnet for Medicin den Endelig efter fordeling af lokaler den

Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2016 Godkendt i Studienævnet for Medicin den Endelig efter fordeling af lokaler den Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2016 Godkendt i Studienævnet for Medicin den 02.02.2016 Endelig efter fordeling af lokaler den 24.05.2016 Gældende studieordninger: Bachelor 2012, Kandidat 2015,

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH og Reumatologisk afdeling, SVS Esbjerg

Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH og Reumatologisk afdeling, SVS Esbjerg Afdeling: Reumatologisk Afdeling Udarbejdet af: Ada Colic Journal nr.: E-mail: ada.colic@rsyd.dk Dato: 3. marts 2014 Telefon: 7918 2378 Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere