Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1
|
|
- Per Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1
2 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test 7 Frivillige test 7 Særligt ved de nationale test 8 Sådan udarbejdes opgaverne til de nationale test 8 Rasch-modellen 8 Testene er adaptive 8 Forskellen på norm- og kriteriebaserede tilbagemeldinger 9 Normbaseret tilbagemelding sammenligner eleven med landsgennemsnittet 9 Kriteriebaseret tilbagemelding viser elevens faglige niveau 9 De normbaserede og de kriteriebaserede tilbagemeldinger kan ikke umiddelbart sammenlignes 10 De nationale resultatmål 11 Elevernes socioøkonomiske baggrund 11 2 Vejledning om de nationale test til skoleledere
3 Brug testresultaterne 12 Det kan du bruge test resultaterne til 12 Adgang til testresultaterne 13 Sådan må testresultaterne omtales offentligt 14 Fortrolighed 14 Retsgrundlag om fortrolighed 14 Sådan kan testresultaterne bruges i forskellige sammenhænge 15 Brug test resultaterne i dit samarbejde med lærerne 15 Lærerne kan bruge test resultaterne i deres samarbejde 16 Brug test resultaterne i dit samarbejde med skolebestyrelsen 17 Brug test resultaterne i dit samarbejde med forvaltningen 18 Læs mere 19 Vejledning om de nationale test til skoleledere 3
4 Vejledning om de nationale test til skoleledere Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsminisiteriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk tilrettelæggelse: Pernille Henrioud Foto: Colourbox, Jacob Dall, Ulrik Jantzen Tryk: Rosendahls 1. udgave, 1. oplag, januar 2017 ISBN, trykt udgave: ISBN, web-udgave: Publikationen kan bestilles eller downloades på uvm.dk/nationaletest Udgivet af Undervisningsministeriet, Vejledning om de nationale test til skoleledere
5 Læsevejledning Kære skoleleder Denne vejledning består af to dele. I den første del kan du læse om formålet med de nationale test. I del to finder du en vejledning i, hvordan I som skole kan bruge testresultaterne, hvordan du som skoleleder får adgang til testresultaterne, og hvordan de fortrolige testresultater må bruges. Derudover beskrives, hvordan testresultaterne kan bruges til at understøtte udviklingen henimod at indfri de nationale resultatmål. I lærernes vejledning har vi desuden skrevet et afsnit, der handler om, hvordan man i praksis bedst kan afvikle testene. Disse informationer er ikke med i denne vejledning til jer skoleledere. Du kan læse afsnittet i Vejledning om de nationale test til lærere i alle fag, som du kan finde på uvm.dk/nationaletest. Til sidst i denne vejledning er der en oversigt over supplerende information, hvis du ønsker at læse videre. God læselyst. Vejledning om de nationale test til skoleledere 5
6 Bag om de nationale test Formålet med de nationale test Målet med de nationale test er at styrke evalueringskulturen i folkeskolen og at have et ensartet værktøj, der ligesom folkeskolens prøver kan evaluere på tværs af landet. En stærk evalueringskultur handler blandt andet om, at lærerne systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten. Eleverne bliver ikke fagligt dygtigere alene af at blive testet. Men de kan blive dygtigere, når der er en stærk evalueringskultur, og når eleverne bliver hjulpet med opfølgning, feed back og forældreinddragelse. De nationale test er et evalueringsværktøj, som kan indgå i dette arbejde. Disse områder tester de nationale test I hvert fag tester de nationale test eleverne inden for tre overordnede områder, som kaldes profilområder. Testens resultater giver en generel indikation af elevernes faglige niveau i de tre områder af faget. Resultaterne giver kun begrænset viden om elevernes specifikke færdigheder. I får altså ikke specifik viden om, hvor inden for profilområdet en eventuel udfordring er, eller om udfordringen skyldes andet end faglige problematikker. Her bør I anvende øvrige evalueringstilgange til at finde mere specifikke handlemuligheder for den enkelte elev. Figur 1: De nationale tests profilområder FAG/TEST PROFILOMRÅDE 1 PROFILOMRÅDE 2 PROFILOMRÅDE 3 Matematik Tal og algebra Geometri Statistik og sandsynlighed* Dansk, læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Engelsk Læsning Ordforråd Lytning (4. klasse)** Sprog og sprogbrug (7. klasse) Fysik/kemi Energi og energiomsætning Fænomener, stoffer og materialer Anvendelser og perspektiver Biologi Den levende organisme Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser At bruge biologien: Biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder Geografi Naturgrundlaget Kulturgeografi At bruge geografien Dansk som andetsprog Ordforråd Sprog og sprogbrug Læseforståelse *Til og med skoleåret 2016/17 er matematik i anvendelse det tredje profilområde i matematiktesten målrettet 6. klasse. **Testen bliver tilgængelig og obligatorisk i skoleåret 2017/18. 6 Vejledning om de nationale test til skoleledere
7 Fag og klassetrin for obligatoriske test Eleverne i folkeskolen skal gennemføre 10 nationale test fra 2. til 8. klasse. Det er de obligatoriske test, som gennemføres i foråret på de klassetrin, du kan se i figur 2 nederst på denne side. Frivillige test Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om skolerne i kommunen skal gennemføre frivillige test. Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at det er den enkelte skoleleder eller skolebestyrelse, der kan afgøre, om der på den pågældende skole skal gennemføres frivillige test. En frivillig test kan tages på det klassetrin, testen er målrettet mod, men også på klassetrinnet over og under. For eksempel kan en test, der er målrettet til 8. klasse, bruges frivilligt på 7., 8. og 9. klassetrin. Frivillige test kan både tages Figur 2: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X X* Engelsk X* X Fysik/kemi X Biologi X** Geografi X** *Testene bliver tilgængelige og obligatoriske i skoleåret 2017/18. **Testene bliver frivillige fra skoleåret 2017/18. om foråret og om efteråret. En frivillig test kan dog ikke tages i det forår, hvor den skal tages som en obligatorisk test. Eleverne kan højst tage den samme test tre gange. Mange lærere bruger de frivillige test, så eleverne kan vænne sig til testformen. Resultaterne fra de frivillige og de obligatoriske test kan sammenlignes, fordi testene er opbygget identisk, og fordi systemet henter opgaver fra samme opgavebank. Det er sjældent en god idé at lade elever tage den samme test med så kort tids mellemrum, at der ikke kan forventes nogen særlig progression hos eleverne mellem de to test. Dette gælder også for de nationale test. Husk, at testsystemet genererer testresultater ud fra de klassetrin, som testen er målrettet til. Hvis I for eksempel bruger en frivillig test i geografi i 7. klasse, er testresultaterne baseret på testens niveau, som svarer til 8. klasse. De nationale test er et supplement De nationale test skal ikke stå alene. De er et supplement til de øvrige evalueringsværktøjer, som I anvender på skolen. Resultaterne fra de nationale test kan indgå i jeres samlede vurdering af eleverne og af klasserne sammen med den øvrige viden, I har. Det gælder for eksempel viden fra: Den løbende evaluering af undervisning Observationer og samtaler Faglige eller diagnostiske test Afleveringer eller andre produkter. Vejledning om de nationale test til skoleledere 7
8 Særligt ved de nationale test Sådan udarbejdes opgaverne til de nationale test Testopgaverne udarbejdes med udgangspunkt i færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål i faget. Opgaverne laves af medlemmerne af ministeriets opgavekommissioner. Disse medlemmer har praksiserfaring med de nationale test fra undervisning og/eller forskning i faget. Når testopgaverne er udarbejdet, kvalitetssikres de fagligt, sprogligt og testmetodisk, og de godkendes af ministeriets læringskonsulenter, der også har praksiserfaring med de fag, som de er tilknyttet. Desuden kvalitetssikres testopgaverne med den statistiske Rasch-model. Rasch-modellen Rasch-modellen er en statistisk model, der blev udviklet af den danske matematiker og statistiker Georg Rasch i 1950 erne til læseprøver og intelligenstest. I modellen bliver elevens dygtighed og opgavens sværhedsgrad målt på én og samme skala. Elevens resultat (dygtighed) er defineret som sværhedsgraden på den opgave, hvor eleven har lige stor sandsynlighed for at svare rigtigt og forkert. Selve testen handler altså om at finde ud af, hvor svære opgaverne skal være, for at eleven har 50 procent sandsynlighed for at svare rigtigt. Lidt forenklet kan man sige, at jo sværere en opgave er, desto færre elever kan svare på den og omvendt. Man finder opgavernes sværhedsgrad ved at afprøve opgaverne på elever. Det sker altså ikke ved at gætte på, hvad eleverne kan på de forskellige klassetrin. Alle opgaverne er afprøvet på cirka 700 elever, før de tages i brug i testsystemet. Afprøvningen bruges også til at analysere og tjekke disse forhold: 1. Sandsynligheden for at svare rigtigt afhænger ikke af faktorer som for eksempel elevens køn. Der er altså ikke opgaver, hvor piger på grund af særlig baggrundsviden har lettere ved at svare rigtigt end drenge eller omvendt. 2. Et rigtigt svar er ikke udtryk for andre faglige færdigheder end netop dén færdighed, der konkret testes i. Nye opgaver skal teste de samme egenskaber/kompetencer som de andre opgaver i opgavebanken. 3. Der er direkte sammenhæng mellem opgavernes sværhedsgrad og elevens dygtighed. Det betyder blandt andet, at opgaver bliver sorteret fra, hvis afprøvningen viser, at ingen elever kan svare korrekt på opgaverne, eller hvis resultaterne tyder på, at eleverne blot gætter sig til svaret. Det kan for eksempel antyde gætteri, hvis elevernes besvarelse af en multiple choice-opgave med fire valgmuligheder fordeler sig med cirka 25 procent svar på alle fire muligheder uanset elevens dygtighed. Opgavebanken rummer kun opgaver, der lever op til Rasch-modellens krav. Rasch-modellens styrke er, at den testmetodisk sikrer test med høj kvalitet, hvor resultatet er et godt udtryk for elevernes niveau i det testede område. En ulempe ved Rasch-modellen kan være, at opgaverne hver for sig tester et forholdsvist snævert fagligt område. Da de nationale test ikke tester alle områder af fagene, er det nødvendigt at supplere de nationale test med andre evalueringsværktøjer for at komme rundt om hele faget. Ingen test kan teste alt på en gang. Testene er adaptive de tilpasser sig elevernes niveau Undervejs i testen er det ud fra Rasch-modellen muligt at bestemme, hvilke opgaver der passer bedst til den enkelte elev. Det er baggrunden for, at eleverne får stillet en lettere opgave, hvis de svarer 8 Vejledning om de nationale test til skoleledere
9 forkert, og en sværere opgave, hvis de svarer rigtigt i de nationale test. Det kaldes, at testen er adaptiv. Du kan læse meget mere om, hvordan resultaterne beregnes i Notat om den adaptive algoritme på uvm.dk/nationaletest. For at testene skal kunne tilpasse niveauet undervejs i testen, skal systemet løbende kunne evaluere, om eleverne svarer rigtigt eller forkert. Derfor kan de nationale test kun anvende selvrettende opgaver. Det vil sige opgaver, hvor der kan gives et eller flere entydige svar, og hvor bedømmelsen af svaret ikke kræver et fagligt skøn. Fordelen er, at det sparer en masse tid til rettearbejde. Ulempen er, at det begrænser, hvordan opgaverne kan se ud, og hvad der kan testes i. Forskellen på norm- og kriteriebaserede tilbagemeldinger Testresultaterne kan vises på to forskellige måder: normbaseret og kriteriebaseret. Normbaseret tilbagemelding sammenligner eleven med landsgennemsnittet I alle fag kan de nationale test vise, hvordan en elev og en klasse har klaret sig i testen sammenlignet med første gang, der blev gennemført nationale test på landsplan. Det var i 2010 for de fleste fag og profilområder. Denne måde at vise resultaterne på kaldes en normbaseret tilbagemelding. Elevernes resultater vises på en skala fra Hvis en elev for eksempel har fået resultatet 75 på denne skala, er elevens resultat bedre end eller lige så godt som 75 procent af elevernes resultater i samme test i testens første leveår. Det er ikke meningen, at elever og forældre skal have oplyst resultatet på 100-skalaen. Det skyldes dels, at der altid er større usikkerhed tilknyttet en skala med så mange niveauer, og dels at resultatet ikke skal forveksles med en karakter. I formidlingen til elever og forældre bliver 100-skalaen derfor omsat til fem kategorier, også kaldet femtrinsskalaen: En del over gennemsnittet (91-100) Over gennemsnittet (66-90) Gennemsnittet (36-65) Under gennemsnittet (11-35) En del under gennemsnittet (1-10). Ligesom 100-skalaen viser femtrinsskalaen ikke, hvad eleven faktisk kan. Den viser blot, hvordan eleven præsterer i forhold til referencegruppen, som er eleverne i Kriteriebaseret tilbagemelding viser elevens faglige niveau I dansk, læsning og matematik kan resultaterne vises som en kriteriebaseret tilbagemelding. Den kriteriebaserede skala har seks niveauer. Her vises resultatet som et udtryk for elevernes faglige niveau i de dele af fagene, som testes. Eleverne får et resultat inden for hvert profilområde. De seks niveauer på den kriteriebaserede skala er: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation. Vejledning om de nationale test til skoleledere 9
10 Skalaen er udarbejdet i samarbejde med ministeriets opgavekommissioner. De har udvalgt repræsentative opgaver og vurderet, hvor mange af disse opgaver en elev bør kunne besvare rigtigt på hvert trin på skalaen. Det samlede testresultat opfattes som: Fremragende, hvis præstationen har været fremragende på mindst to ud af tre profilområder og mindst god i det tredje Rigtig god, hvis præstationen har været rigtig god eller bedre på mindst to ud af tre profilområder og mindst jævn i det tredje God, hvis præstationen har været god eller bedre på mindst to ud af tre profilområder og mindst mangelfuld i det tredje Jævn, hvis præstationen har været jævn eller bedre i mindst to ud af tre profilområder Mangelfuld, hvis præstationen har været mangelfuld eller bedre i mindst to ud af tre profilområder Ikke tilstrækkelig, hvis præstationen har været utilstrækkelig på to eller tre profilområder. I profilområdet afkodning i dansk, læsning er det ikke muligt at opnå det faglige niveau rigtig god eller fremragende. I testen er det ikke muligt at skelne mellem de gode og rigtige gode afkodere, fordi den anvendte tid pr. opgave ikke tæller med i beregningen af elevens resultat. Når systemet beregner elevens samlede resultat, svarer god i afkodning til fremragende, så elevens resultat ikke bliver trukket ned. De kriteriebaserede tilbagemeldinger giver muligheder for både eleverne, lærerne, dig som skoleleder og kommunen: Resultaterne tager udgangspunkt i det faglige indhold. De er udtryk for, i hvor høj grad elevernes præstation lever op til de faglige kriterier. Resultaterne er udtryk for, hvor dygtige eleverne er i forhold til de elementer i Fælles Mål, der testes i. Du og lærerne får lettere ved at følge elevernes faglige udvikling over tid, fordi du kan sammenligne testresultaterne for test målrettet forskellige klassetrin. For eksempel er det muligt at sammenligne resultater i matematik fra test målrettet henholdsvis 3. og 6. klasse. Skolelederen og kommunen kan følge skolernes udvikling i forhold til de nationale resultatmål. De normbaserede og de kriteriebaserede tilbagemeldinger kan ikke umiddelbart sammenlignes Selv om alle resultaterne stammer fra den samme test, er det svært at sammenligne elevernes resultater direkte. Resultaterne giver nemlig forskellig information om eleverne. Den normbaserede skala viser, hvordan eleven klarer sig sammenlignet med landsresultatet fra første gang, testen blev gennemført på landsplan. Den viser ikke, hvor eleverne er i forhold til et ønsket fagligt niveau. Den kriteriebaserede skala viser derimod, hvordan eleven klarer sig ud fra en faglig vurdering af, hvad der kendetegner gode og mindre gode faglige præstationer i testen. Derfor kan en elev for eksempel godt få det bedste resultat på den normbaserede skala ( klart over middel ) uden at opnå det bedste resultat på den kriteriebaserede skala ( fremragende ). 10 Vejledning om de nationale test til skoleledere
11 Figur 3: Elevernes resultater på de to skalaer kan ikke umiddelbart sammenlignes Klart under middel Under middel Middel Over middel Klart over middel Sprogforståelse Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Afkodning * Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Tekstforståelse Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Kriterierne for, hvornår et resultat er eksempelvis mangelfuldt eller fremragende, er fastsat efter en faglig vurdering i hvert profilområde i hver test, mens den normbaserede skala er fastsat ud fra landsgennemsnittet. *I profilområdet afkodning i dansk, læsning er det ikke muligt at opnå det faglige niveau rigtig god eller fremragende. Figur 3 viser et eksempel fra testen i dansk, læsning i 6. klasse, hvor man kan se, at grænserne for at opnå et godt resultat er forskellige på de norm- og kriteriebaserede skalaer. Du kan altså bruge de kriteriebaserede resultater til at få et indblik i det faglige niveau på din skole. Desuden kan du bruge de kriteriebaserede testresultater til at se, om skolen lever op til de nationale resultatmål. De nationale resultatmål De kriteriebaserede resultater bruges til opfølgning i forhold til tre af de nationale resultatmål: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne. Antallet af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik skal reduceres år for år uanset social faglig baggrund. Elevernes socioøkonomiske baggrund For hver enkelt skole bliver elevernes testresultater beregnet i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund. Det kaldes den socioøkonomiske reference. De socioøkonomiske referencer viser, hvordan elever på landsplan med lignende social og økonomisk baggrund har klaret testene. De socioøkonomiske referencer beregnes kun for de normbaserede tilbagemeldinger. Du kan se den socioøkonomiske reference for din skole i testsystemet. Vejledning om de nationale test til skoleledere 11
12 Brug testresultaterne Det kan du bruge testresultaterne til Sådan kan du som skoleleder bruge de nationale test: Du kan lokalisere og dokumentere styrker og udfordringer på jeres skole. Du kan sammenligne resultater over flere år og dermed se, om I arbejder jer frem mod de ønskede nationale resultatmål i dansk, læsning og matematik samt eventuelle kommunale og skolespecifikke mål. Du kan gå i dialog med lærerne om deres behov for ekstra ressourcer, bedre teamsamarbejde med mere. Når du skal fortolke de samlede testresultater, kan du bruge disse spørgsmål: Er der noget, som springer i øjnene eller overrasker, for eksempel et særlig godt eller særlig dårligt resultat? Er der påfaldende afvigelser mellem klasserne på skolen? Hvordan er resultaterne i forhold til landsgennemsnittet? Er der nogen anden type information, der kan nuancere resultaterne fra testene? Indikerer resultaterne fra de nationale test, at der er behov for yderligere undersøgelser? Hvad kan du gøre for at forbedre de af skolens resultater, som du ikke er tilfreds med? Overraskende resultater kan du for eksempel undersøge sådan: Spørg læreren, om han eller hun kender årsagerne til det særlige resultat. Sammenlign med andre data eller andre oplysninger, som lærerne har. Det kan være resultater fra andre test eller relevante observationer fra undervisningen. Tal med læreren om rammerne for testen. Det kan for eksempel være, at der har været tekniske vanskeligheder, da testen blev gennemført. Undersøg, hvilke klasser og elever der tog testen, og om der for eksempel har været elever fra specialklasser med. Undersøg, om resultatet skiller sig ud fra tidligere års resultater, eller om det er et enkeltstående resultat. Elever med særlige behov I Vejledning om de nationale test til lærere, som underviser elever med særlige behov kan du læse om, hvordan skolen kan hjælpe disse elever med at gennemføre de nationale test. 12 Vejledning om de nationale test til skoleledere
13 Adgang til testresultaterne Udveksling af testresultater Testresultater må hvis den modtagende medarbejder har brug for oplysningen i sit arbejde gerne udveksles mellem disse personer: Testresultaterne er tilgængelige for skoleledere på tre forskellige måder: I Datavarehuset kan du finde oplysninger, som er obligatoriske i kommunernes kvalitetsrapporter. Derudover findes en række supplerende indikatorer om folkeskolen. På Integrationsplatformen finder du en samlet oversigt over alle data fra tjenester under Undervisningsministeriet. I testsystemet inde på testogprøver.dk finder du grafiske visninger af testresultaterne. Du har generelt adgang til: Andelen af elever med gode og dårlige resultater samt andelen af de allerdygtigste elever på skolen. Andelen af elever på skolen på hvert af de seks niveauer på den kriteriebaserede skala i dansk, læsning og matematik. Andelen af elever på skolen på hvert af de fem niveauer på den normbaserede skala. Andelen af elever på skolen, som er fritaget eller udeblevet. Lærere Skoleledere Forvaltningen og andre lærere på egen skole, lærere på andre skoler i kommunen og lærere i andre kommuner og skolelederen på skolen og faglige vejledere, for eksempel matematikvejledere og ministeriets læringskonsulenter og lærere på egen skole og lærere på andre skoler i kommunen og andre skoleledere i kommunen og på tværs af kommuner og skolebestyrelsen på skolen og ministeriets læringskonsulenter og kommunens medarbejdere samt kommunalbestyrelse og andre kommuner samt deres kommunalbestyrelser og ministeriets læringskonsulenter Testresultaterne er fortrolige for at undgå, at resultaterne bliver brugt til at rangordne skoler og kommuner. Du må som skoleleder gerne udarbejde fortrolige oversigter til internt brug, og du må gerne udveksle dem med andre, når det er velbegrundet. Se faktaboksen Udveksling af testresultater. Ovenstående liste er ikke udtømmende. Testresultaterne må aldrig bruges i offentlige rapporter, i offentligt tilgængelige noter, på offentligt tilgængelige hjemmesider eller andre steder, hvor alle kan læse med. Dog må man gerne beskrive de nationale resultatmål i visse former. På næste side kan du læse eksempler på, hvordan dette kan formuleres. Vejledning om de nationale test til skoleledere 13
14 Sådan må testresultaterne omtales offentligt Testresultaterne må ikke bruges til at rangordne skoler og kommuner. Men du må gerne offentliggøre disse informationer: Om skolen indfrier de nationale resultatmål. Om skolens testresultater har forbedret sig i forhold til sidste skoleår. Eksempler på, hvordan resultater kan offentliggøres: I må gerne skrive: Mindst 80 procent af eleverne på skole X i kommunen er ifølge de nationale test gode til at læse. Andelen af elever på skolen med dårlige resultater i de nationale test er steget. Vi har derfor ikke nået den reduktion, de nationale resultatmål foreskriver. Sammenlignet med sidste skoleår er andelen af elever med resultatet fremragende steget med tre procent. I må ikke skrive: 66 procent af eleverne på skole X i kommunen er ifølge de nationale test gode til at læse. Andelen af elever på skolen med dårlige resultater i de nationale test er steget fra 5 til 9 procent. Vi har derfor ikke nået den reduktion, de nationale resultatmål foreskriver. 55 procent af eleverne på skolen opnår resultatet fremragende i testen. Fortrolighed Både testresultaterne og testopgaverne er fortrolige. Det er dit ansvar som skoleleder, at der ikke er andre end dem, som har brug for oplysningerne i deres arbejde, der får adgang til testresultaterne. Alle testopgaverne i de nationale test bliver genbrugt, og derfor skal de være fortrolige. Hvis du eller nogle af lærerne på din skole har kommentarer til opgaverne, er I velkomne til at sende kommentarerne til ministreret, som vil undersøge opgaverne nærmere. Se ministeriets kontaktoplysninger sidst i denne vejledning. Testresultaterne er også fortrolige. Det gælder selv, hvis elevernes navne bliver anonymiseret. Elever er ikke garanteret anonymitet, blot fordi deres navne bliver ændret. Fortroligheden gælder for både testopgaver og resultater. Det er ikke lovligt at offentliggøre dem, hverken mundtligt eller skriftligt. Vær for eksempel opmærksom på det i disse situationer: Når lærerstuderende skriver praktikopgaver på din skole. Når medier ønsker interviews om testen eller ønsker at filme elever, der tager en test. Det betyder, at der ikke offentligt må vises skærmbilleder eller opgaver fra rigtige testforløb. Du kan i stedet henvise til demoopgaverne, der ligger på demo.testogprøver.dk. Retsgrundlag om fortrolighed Reglerne om fortrolighed fremgår af 55b i folkeskoleloven og af bekendtgørelsen om anvendelse af test i folkeskolen mv. 14 Vejledning om de nationale test til skoleledere
15 Sådan kan testresultaterne bruges i forskellige sammenhænge Brug test resultaterne i dit samarbejde med lærerne Resultaterne fra nationale test kan danne grundlag for en dialog om klassen i samarbejde med lærerne. I denne dialog kan læreren bruge sin viden fra undervisningen og andre evalueringsredskaber til at uddybe og forklare resultaterne fra nationale test. Dette samspil mellem testresultater fra nationale test og lærerens øvrige evalueringsredskaber og viden om eleven kan pege på, hvad I kan gøre for at støtte elevernes læring. Det kan for eksempel dreje sig om at indsamle mere viden eller om konkrete tiltag til at understøtte læringen. Eksempler på handlinger, der støtter elevernes læring: I kan drøfte klassens faglige niveau. I kan aftale samtaler med eleverne og eventuelt deres forældre. I kan drøfte, om der er behov for ekstra undervisning, hjælpemidler eller andet. I kan tage initiativ til teamsamarbejde og inddragelse af vejlednings- og støttepersoner. I kan tage initiativ til vidensdeling med andre skoler. I kan igangsætte samarbejde om forberedelse og udførelse af undervisningen mellem lærere, pædagoger og vejledere. I kan skabe overblik over, hvordan klasserne ligger i forhold til de nationale resultatmål og eventuelle kommunale målsætninger. I kan igangsætte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Vejledning om de nationale test til skoleledere 15
16 Lærerne kan bruge test resultaterne i deres samarbejde Lærerne kan bruge testresultaterne til at få et overblik over klassens faglige niveau. I dansk, læsning og matematik kan lærerne og du også følge klassens faglige udvikling med de kriteriebaserede tilbagemeldinger. Denne viden kan supplere anden viden om eleverne i lærernes teamsamarbejde. For eksempel kan resultaterne bruges i forbindelse med: Teamsamarbejde på årgange. To matematiklærere på samme årgang kan arbejde sammen på tværs af klasserne for at afprøve forskellige undervisningsmetoder. I lærernes evaluering kan testresultaterne indgå sammen med deres øvrige viden om eleverne, så lærerne kan sammenligne effekten af forskellige metoder. Særlige faglige indsatser, for eksempel fokus på læsning i alle fag. Her kan det være nødvendigt, at alle lærerne i teamet har adgang til elevernes testresultater i de forskellige fag. Fagligt-pædagogisk ledelsesmøder. Caseeksempel på anvendelse af testresultaterne: Klassekonferencer i dansk, læsning På et fagligt pædagogisk ledelsesmøde drøftes 4. årgangs testresultater, fordi lærere og ledelse gerne vil følge årgangens udvikling i læsning fra 2. til 4. klasse. På mødet deltager skolens pædagogiske leder, afdelingslederen, læsevejlederen og årgangsteamet. Teamet bruger testresultaterne til at lægge en plan for 4. årgangs videre arbejde med læsning. Mødet kan udformes som en klassekonference, hvor klassens og elevernes generelle faglige og sociale udvikling diskuteres, og den daglige undervisning, resultater fra klasseprøver og test samt det pædagogiske personales kendskab til eleverne er baggrund for drøftelsen. Ledelsesrepræsentanten har haft et formøde med klassens dansklærer om, hvilke supplerende data der kan indgå på klassekonferencen. Skolen kan også have en systematik for indsamling af datamateriale, der er relevant for læsning, fra klassens andre lærere. Der skal indgå både kvalitative og kvantitative test, der tilsammen kan give en nuanceret indsigt i elevernes læsefærdigheder. Dansklæreren/årgangsteamet har suppleret med relevante test for at få det bredest mulige billede af elevernes niveau. Fortsættes på næste side 16 Vejledning om de nationale test til skoleledere
17 Årgangsteamet medbringer klassens årsplaner. Inden klassekonferencen har årgangsteamet haft et møde, hvor de har forholdt sig til de enkelte elevers resultater i læsning. Hvilke resultater giver anledning til bekymring? Er der resultater, der overrasker? På mødet anvendes en række spørgsmål til at fortolke de samlede resultater: Ses der mønstre i resultaterne for 2. og 4. klasse? Er der noget, som springer i øjnene eller overrasker, for eksempel et særligt godt eller særligt dårligt resultat? Er der påfaldende afvigelser i resultaterne fra 2. til 4. klasse? Er der påfaldende forskelle i drengenes og pigernes resultater over perioden? Hvordan ligger resultaterne set i forhold til landsgennemsnittet? Er der nogen anden type information, som kan nuancere resultaterne af de nationale test, og som ikke har været inddraget på mødet? Indikerer resultaterne fra de nationale test, at der er behov for yderligere kortlægning? Hvad kan der gøres for at forbedre de resultater i læsning, som I ikke er tilfredse med? Brug test resultaterne i dit samarbejde med skolebestyrelsen Skolebestyrelsen skal ifølge folkeskoleloven føre tilsyn med skolen. Resultater fra de nationale test skal indgå i dette arbejde sammen med viden fra andre evalueringer. I dit samarbejde med skolebestyrelsen skal du huske på, at: Resultater på elevniveau er fortrolige, og de må ikke videregives til skolebestyrelsen. Du skal orientere skolebestyrelsen om testresultater på klasse- og skoleniveau. Ingen testresultater, heller ikke klasse- og skoleresultater, må stå i offentlige referater fra møder. Du skal orientere om udviklingen henimod de nationale resultatmål i dansk, læsning og matematik. I afsnittet Offentlig omtale af testresultaterne kan du se eksempler på, hvordan du kan formidle udviklingen. Skolebestyrelsen må kun få oplysninger på skole- og klasseniveau fra dig. Du bør videreformidle det, hvis der har været forstyrrelser eller lignende, som kan have påvirket testresultaterne. Ingen test kan vise alt om det faglige niveau. Det er vigtigt, at du også inddrager andre datakilder, når du oplyser om skolens faglige niveau. Vejledning om de nationale test til skoleledere 17
18 Brug test resultaterne i dit samarbejde med forvaltningen I dit samarbejde med forvaltningen kan du blandt andet bruge testresultaterne til at: Skabe overblik over skolens niveau i forhold til de nationale resultatmål og eventuelle kommunale og skolespecifikke målsætninger. Få en dialog om skolens udvikling, hvor resultaterne fra de nationale test bruges sammen med viden fra skolens øvrige evalueringstilgange. Få en databaseret dialog om jeres eventuelle behov for ressourcer, hvor resultaterne fra de nationale test bruges sammen med viden fra skolens øvrige evalueringstilgange. Vidensdele med andre skoler. Udveksle data i kommunale faglige netværk. For eksempel kan en kommunal læsekonsulent inddrage testresultater i et møde i læsenetværket om udviklingen på læseområdet og tilrettelæggelsen af læseindsatsen på kommunens skoler. På møderne kan skolernes læsevejledere deltage, og her kan de bruge testresultater fra dansk, læsning på skoleniveau (eventuelt klasseniveau) til at beskrive udviklingen og vurdere, om der er behov for yderligere kortlægning eller indsatser. Stille data til rådighed for skolechefens og skoleledergruppens samarbejde om at tilrettelægge indsatser for at fremme udviklingen i elevernes faglige niveau. Resultaterne kan sammen med gruppens øvrige viden bruges til at planlægge, hvordan kommunens faglige niveau kan højnes. Forvaltningens medarbejdere bruger desuden de nationale test, når de udarbejder kommunale kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan på et lukket møde drøfte de aktuelle testresultater fra kvalitetsrapporten og den fremadrettede indsats. Mødet skal være lukket, når testresultaterne bliver drøftet, så kommunalbestyrelsen kan overholde fortrolighedskravet. 18 Vejledning om de nationale test til skoleledere
19 Læs mere På uvm.dk/nationaletest kan du læse mere om testene og se de andre vejledninger om de nationale test: Vejledning om de nationale test til lærere i alle fag Vejledning om de nationale test til lærere, som underviser elever med særlige behov Vejledning om de nationale test til kommuner Nationale test information til forældre På testogprøver.dk kan du finde demoopgaverne og teknisk vejledning om testene. Vejledning om de nationale test til skoleledere 19
20 Kontaktoplysninger Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Frederiksholms Kanal København K Telefon Telefontiden er dagligt mellem kl kl nationaletest@stukuvm.dk 20 Titel
Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1
Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Læs mereForside. Vejledning om de nationale test. til lærere i alle fag. Januar Titel 1
Forside Vejledning om de nationale test til lærere i alle fag Januar 2017 Titel 1 Indhold Forord og læsevejledning 5 Praktisk guide til at afvikle testene 6 Før testen 6 Tænk testene med i årsplanlægningen
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs mereDE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde
DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang
Læs mereResultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017
Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af
Læs mereKvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17
Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Holmegårdsskolen - Fortroligt materiale - Indholdsfortegnelse FORMÅL MED KVALITETSRAPPORTER... 4 INDLEDNING... 4 DE NATIONALE MÅL FOR
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning
Læs mereNational præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Læs mereFolkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater
Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Med særligt fokus på matematik Matematikvejlederkonference Rasmus Vanggaard Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Odense Congress
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereDe nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs mereNyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15
Nyt fra ministeriet Krogerup Højskole 19-10-15 Hvem er han?? Martin Villumsen Kongevejens Skole Fagkonsulent i LTK Læringskonsulent i UVM Beskikket censor skriftlig og mundtlig PD som matematikvejleder
Læs mereNye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015
Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
Læs mereForslag fra arbejdsgruppe 7:
Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Læs mereBrug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1
Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater Matematik
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereNationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk
Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereEt to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?
Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik
Læs mereUndervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereFokuspunkter i oplæg
Data i folkeskolen Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes
Læs mereTest og prøvesystemet De nationale test
Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Version 1 (marts 2016) Styrelsen for It og Læring, 14.03.2016 Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for DNT Kommunevejledning
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereNationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv
Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.
Læs mereDe frivillige nationale test i dansk som andetsprog. 5. og 7. klasse. De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1
De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 5. og 7. klasse De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1 2 De frivillige nationale test i dansk som andetsprog De frivillige nationale test
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen
Læs mereDecember 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen
Læs mereFolkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereVejledning til nye resultatvisninger i de nationale test
Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test til lærere i alle fag August 2017 Forord Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i august 2017 indført nye, forbedrede visninger af elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereNATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE
NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 Inspiration og vejledning Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever
Læs mereAppendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren
: Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,
Læs mereDen socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereNATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE
NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is Inspiration og vejledning Testen i engelsk Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse
Læs mereData i folkeskolen.
Data i folkeskolen https://padlet.com/rasmusuj1/temadag2018 Data i spil Øge læring og trivsel Generere data Kvalificere beslutninger Analysere og fortolke Monitorerende og handleanvisende data Monitorerende
Læs mereNationale test i folkeskolen: Afklaring af kontraktuelle forhold til COWI A/S
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 331 Offentligt Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr.
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereNATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE
NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE abcdef ijklmno rstuvxy æøå Inspiration og vejledning Testen i dansk, læsning De nationale test i dansk, læsning er it-baserede test, der tegner et billede
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereForside. Vejledning om de nationale test. til lærere, som underviser elever med særlige behov. Januar Titel 1
Forside Vejledning om de nationale test til lærere, som underviser elever med særlige behov Januar 2017 Titel 1 Indhold Forord og læsevejledning 5 Praktisk guide til at afvikle testene 6 Før testen 6 Tænk
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereParadisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne
Læs mereNotat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereBeregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer
Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.
Læs mereLærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes
Læs mereNATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE
NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereNATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE
NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I FYSIK/KEMI Den nationale test i fysik/kemi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mere