HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER REGLER. Version Erhverv oplyst Gyldig fra den 2012

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 REGLER Erhverv oplyst 2012 Gyldig fra den 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 LÆSEVEJLEDNING 03 Læsevejledning 03 ENERGIMÆRKNINGEN I HOVEDTRÆK 04 Energimærkningen i hovedtræk 04 ENERGIMÆRKNING UD FRA OPLYST FORBRUG 08 Energimærkning ud fra oplyst forbrug 08 RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSEN AF ENERGIMÆRKER Retningslinjer for udarbejdelse af energimærker 11 STAMDATA 22 Stamdata 22 METODE TIL ENERGIMÆRKNING 26 Metode til energimærkning 26 KVALITET I ENERGIMÆRKNINGEN 30 Kvalitet i energimærkningen 30 UVILDIGHED 32 Uvildighed 32 PRÆCISERINGER 33 Uvildighed 33 11

3 GYLDIGHED GYLDIGHED Gyldighed Denne håndbog er gyldig fra d. 1. juli

4 LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING Håndbogens formål <a name="_toc "> </a> <a name="_toc "> </a> <a name="_toc "> </a> <a name="_toc "> </a> Denne håndbog er en af en række af håndbøger, der omhandler energimærkning af bygninger. Denne version gælder for energimærkning baseret på oplyst energiforbrug af eksisterende erhverv med BBRanvendelseskoderne 310, 320, 330, 390, (bygninger til handel, service og administration m.v.) 410, 420, 430, 440, 490, 530 og 590.(bygninger til kulturelle formål samt institutioner, idrætsudøvelse mm).håndbogen har til formål at sikre en høj og ensartet kvalitet ved mærkningerne uafhængigt af hvilken konsulent, der udarbejder den. Håndbogen fastlægger kravene til energimærkningen og retningslinjerne for udarbejdelse af energimærkninger. Håndbogen udgør, sammen med relevante regler, grundlaget for energikonsulenternes arbejde med energimærkningen. Håndbogens indhold og struktur Håndbogen er opdelt i en del med regler og en teknisk del. <strong> </strong> <strong>regler</strong> Denne af Håndbogen indeholder retningslinjer for hvordan mærkningerne udarbejdes og kvalitetskravene til energimærkninger. Retningslinjerne i denne del <em><strong>skal</strong></em> følges af energikonsulenterne ved udarbejdelse af energimærkninger. <strong> </strong> <strong>teknisk del </strong> Håndbogens tekniske del indeholder anvisninger dels for hvordan energimærkningen udføres i praksis, og dels for detaljeringsniveau ved mærkningen. Anvisningerne om detaljeringsniveau er <em><strong>vejledende</strong></em>. Energikonsulenter kan vælge at gennemføre registreringen på et andet detaljeringsniveau end foreslået så længe man følger den metode, der er angivet. 3

5 ENERGIMÆRKNINGEN I HOVEDTRÆK ENERGIMÆRKNINGEN I HOVEDTRÆK Energimærkningen i hovedtræk Energimærkningen ud fra oplyst forbrug omfatter: <ul type="disc"> <div align="left">en standardiseret og dokumenteret karakteristik af en bygnings energimæssige tilstand opstillet ud fra bygningens aktuelle energiforbrug. Heri indgår energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og belysning </div> <div align="left">en dokumenteret oversigt over forslag til energibesparende foranstaltninger </div> Det primære formål med energimærkning er at fremme energibesparelser af bygningen. For at opnå dette skal energimærkningen ud fra oplyst forbrug: <ul type="disc"> <div align="left">oplyse ejere eller lejere om bygningens energimæssige tilstand </div> <div align="left">oplyse bygningens ejer, administrator eller lejere om mulighederne for at gennemføre energibesparelser eller effektivisere energiforbruget, og dermed motivere til at gennemføre disse </div> Samtidig skal energimærkningen kunne anvendes af blandt andre energiselskaberne i forbindelse med opfyldelsen af deres besparelsesforpligtelser, af byggebranchen mv. i forbindelse med deres rådgivning af kunderne og af finansieringsinstitutter som grundlag for deres rådgivning om finansiering af byggeprojekter mv. Energimærkningens indhold Energimærkningen omfatter i hovedtræk følgende elementer: <ul type="disc"> <div align="left">bygningens energimærke</div> <div align="left">bygningens oplyste energiforbrug</div> <div align="left">en oversigt over rentable energibesparelser, herunder driftsbesparelser</div> <div align="left">en oversigt over besparelser, som kan gennemføres i forbindelse med renoveringer</div> <div align="left">co₂ udledning og CO₂ besparelser</div> 4

6 Bygningens energimærke Bygningens energimærke udtrykker bygningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at indplacere bygningen på en skala bestående af skalatrinene A1, A2, B, C og så videre til G. <ul type="disc"> <div align="left">a1 svarer til en ny bygning, der opføres som lavenergibygning efter Bygningsreglement 10 (BR10) eller nybygning efter Bygningsreglement 15 (BR15) </div> <div align="left">a2 svarer til en ny bygning, der opføres efter Bygningsreglement 10 (BR10)</div> <div align="left">b svarer til en bygning opført efter kravene i Bygningsreglement 06 med tillæg (BR06) eller Bygningsreglement 08 (BR08)</div> Indplacering på skalaen fremkommer ved en beregning af bygningens behov for energitilførsel udefra per kvadratmeter opvarmet areal ud fra det oplyste forbrug i driftsjournalen for bygningen. Det fremgår af mærkningsskalaen, hvorledes en bygning indplaceres afhængig af energibehovet per m². Beregningen af energibehovet skal ske ved sammenlægning af bygningens graddagekorrigerede forbrug til varme og varmt vand, og bygningens registrerede elbehov til fællesanlæg, herunder fælles belysning. Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen, benyttes skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en vægtfaktor. Vægtfaktoren for el er 2,5. Faktoren for de øvrige energiformer er 1. Dog benyttes vægtfaktoren 0,8 for fjernvarme, såfremt en bygning opfylder kravene til nybyggeri for Bygningsreglement 15 (BR15). Oplyst forbrug Energimærket udregnes efter bygningens samlede registrerede energiforbrug. Varmeforbruget korrigeres til helår og graddagekorrigeres (og omregnet til kwh) og dette forbrug lægges sammen med elforbruget, der reguleres til et helt år og ganges med 2,5. Ved beregningen af varmeforbrug indgår alene energi, som er tilført udefra, svarende til det varmeforbrug, som indgår i energirammen. De samlede kwh divideres med bygningens opvarmede areal til kwh/m2 Energimærket udregnes efter samme skala som ved beregnet forbrug. Beregningen sker i energimærkningsprogrammerne. Ved beregning for bygninger der overholder kravene til nybyggeri for Bygningsreglement 15 (BR15), ganges fjernvarmeforbruget med 0,8. Rentable energibesparelser Den generelle metode til beregningen af energibesparelser består i følgende: Energikonsulenten danner en standardbygning i IT programmet, der repræsenterer den aktuelle bygning ved en række valg i en menu. På grundlag af en 5

7 statistisk analyse af tilsvarende bygninger i den eksisterende bygningsmasse, danner IT programmet en standard bygning, der bedst passer til aktuelle bygning. Herved dannes i IT systemet en beskrivelse af bygningens klimaskærm med u værdier, areal, b faktorer mv. De data, som konsulenten skal inddatere for at danne standardbygningen, omfatter: <ul type="disc"> <div align="left">bygningens opførelsesår, grundmål, form og antal etager mv.</div> <div align="left">belysning til fællesanlæg</div> <div align="left">ventilation (naturlig eller mekanisk ventilation). Er der en driftjournal skal data fra denne indlægges tal fra denne</div> <div align="left">det varmeproducerende anlæg</div> <div align="left">varmtvandsforbrug pr. m² og temperatur på det varme vand lægges ind fra driftjournalen. Middeltemperatur for varmtvandsrør lægges ind fra driftjournalen</div> <div align="left">varmefordelingsanlægget med dimensionerende fremløbs og returtemperatur og automatik lægges ind fra driftsjournalen</div> De bygningsdele, for hvilke konsulenten skønner, at der kan gennemføres energibesparelser, registreres i IT programmet på samme måde som ved udarbejdelsen af energimærkninger med beregnet forbrug. Samtidigt lægges spareforslaget ind i IT programmet. Energibesparelserne beregnes herefter af IT programmet. Den resulterende varme energibesparelse skaleres efter det oplyste forbrug, således at besparelsen i energimærkningsrapporten altid vil være afstemt med de oplyste varmeforbrug. Besparelserne til klimaskærm og varmeanlæg skaleres efter GAF forbruget, mens besparelserne til produktion af varmt vand skaleres efter GUF forbruget. Besparelser ved renovering Energimærkningen indeholder en gennemgang af hvilke energibesparelser kan overvejes i forbindelse med gennemførelsen af renoveringer eller ombygninger. Det vil sige som tillæg til en renovering, der alligevel skal gennemføres uafhængigt af besparelsesforslaget. Dette omfatter de tiltag, der er beskrevet i bilag 6 til Bygningsreglement 10 (BR10). Disse tiltag skal medtages ved energimærkningen. Hvis tiltaget er rentabelt, det vil sige har tilbagebetalingstid, der maksimalt er lig med levetiden, indgår tiltaget som rentabelt energispareforslag. Hvis tilbagebetalingstiden er længere, indgår tiltaget som energibesparelse ved renovering. CO2 udledning Energimærkningen indeholder beregning af bygningens CO2 udledning og forventet CO₂ besparelse fra varmeforbruget og elforbruget til opvarmning. CO₂ udledningen ved forbrug af brændsler beregnes ud fra brændslernes emissionskoefficienter. CO₂ udledning fra fjernvarme og elforbruget beregnes ud fra landsdækkende gennemsnit. 6

8 Såfremt der forefindes specifikke, aktuelle data for det enkelte selskab kan disse benyttes. 7

9 ENERGIMÆRKNING UD FRA OPLYST FORBRUG ENERGIMÆRKNING UD FRA OPLYST FORBRUG Forskel mellem energimærkning ved oplyst og beregnet forbrug Energimærkning ud fra oplyst forbrug adskiller sig fra energimærkningen baseret på beregnet forbrug på følgende områder: <div align="left">det oplyste, graddagekorrigerede varmeforbrug og det årlige oplyste elforbrug lægges til grund for indplaceringen af bygningen på energimærkeskalaen</div> <div align="left">energikonsulenten skal ikke bruge tid på at at registrere og dokumentere bygningsdele og tekniske anlæg, hvor der ikke skønnes at være mulighed for energibesparelser, men alene koncentrere sig om områder, hvor der er muligheder for energibesparelser</div> <div align="left">energikonsulenten skal også medtage energibesparelser ved driften i energimærkningsrapporten</div> Beregning af energimærket Energimærket udregnes efter bygningens samlede registrerede energiforbrug. Varmeforbruget korrigeres til helår og graddagekorrigeres (og omregnet til kwh) og dette forbrug lægges sammen med elforbruget, der reguleres til et helt år og ganges med 2,5. Ved beregningen af varmeforbrug indgår alene energi, som er tilført udefra, svarende til det varmeforbrug, som indgår i energirammen. De samlede kwh divideres med bygningens opvarmede areal til kwh/m2 Energimærket udregnes efter samme skala som ved beregnet forbrug. Beregningen sker i energimærkningsprogrammerne. Ved beregning for bygninger der overholder kravene til nybyggeri for Bygningsreglement 15 (BR15), ganges fjernvarmeforbruget med 0,8. Beregning af energibesparelser Den generelle metode til beregningen af energibesparelser består i følgende: Energikonsulenten danner en standardbygning i IT programmet, der repræsenterer den aktuelle bygning ved en række valg i en menu. På grundlag af en statistisk analyse af tilsvarende bygninger i den eksisterende bygningsmasse, danner IT programmet en standard bygning, der bedst passer til aktuelle bygning. Herved dannes i IT systemet en beskrivelse af bygningens klimaskærm med u værdier, areal, b faktorer mv. De data, som konsulenten skal inddatere for at danne standardbygningen, omfatter: <ul type="disc"> 8

10 <div align="left">bygningens opførelsesår, grundmål, form og antal etager mv.</div> <div align="left">belysning til fællesanlæg</div> <div align="left">ventilation (naturlig eller mekanisk ventilation). Er der en driftjournal skal data fra denne indlægges tal fra denne</div> <div align="left">det varmeproducerende anlæg</div> <div align="left">varmtvandsforbrug pr. m² og temperatur på det varme vand lægges ind fra driftjournalen. Middeltemperatur for varmtvandsrør lægges ind fra driftjournalen</div> <div align="left">varmefordelingsanlægget med dimensionerende fremløbs og returtemperatur og automatik lægges ind fra driftsjournalen</div> De bygningsdele, for hvilke konsulenten skønner, at der kan gennemføres energibesparelser, registreres i IT programmet på samme måde som ved udarbejdelsen af energimærkninger med beregnet forbrug. Samtidigt lægges spareforslaget ind i IT programmet. Energibesparelserne beregnes herefter af IT programmet. Den resulterende varme energibesparelse skaleres efter det oplyste forbrug, således at besparelsen i energimærkningsrapporten altid vil være afstemt med de oplyste varmeforbrug. Besparelserne til klimaskærm og varmeanlæg skaleres efter GAF forbruget, mens besparelserne til produktion af varmt vand skaleres efter GUF forbruget. Driftjournal Det er et krav for energimærkning efter oplyst forbrug, at der foreligger en troværdige målinger af el og varmeforbrug for den bygning, der omfattes af mærkningen. Energimærkningen efter oplyst forbrug kan derfor kun gennemføres, hvis der forefindes særskilte målere for for el og varmeforbrug på den pågældende bygning. Hvis bygningen har måler fælles med andre bygninger, kan energimærkningen kun ske efter beregnet forbrug. Det er endvidere en forudsætning, at der foreligger en driftsjournal med månedlige målinger af el og varmeforbrug. Krav til driftsjournal kan ses i HB Erhverv oplyst forbrug, teknisk del<em> </em>afsnit Driftjournaler. Hvornår kan der energimærkes ud fra oplyst forbrug Bygninger med BBR anvendelseskoderne 310, 320, 330, 390, 410, 420, 430, 440, 490, 530 og 590, kan mærkes efter oplyst forbrug med de undtagelser, der nævnes i det følgende. <div align="left">ved salg af hele bygninger.</div> <div align="left">ved udleje af bygninger, der bruges til kontor og administration (kode 320) </div> 9

11 <div align="left">ved udleje af lejemål i bygninger, der bruges til kontor og administration (kode 320), der udgør mindst 25% af det samlede areal areal i disse bygninger</div> I disse tilfælde skal bygningen energimærkes med beregnet forbrug. Bygninger med blandet anvendelse skal energimærkes ved at beregne erhvervsdelen og boligdelen for sig, og så samle beregningerne i energimærkningsrapporten som en bygning. Energimærkning efter oplyst forbrug kan således anvendes ved salg eller udleje af erhvervsenheder i bygninger (med visse begrænsninger for kode 320), ved udlejning af hele bygninger til erhvervsformål (med undtagelse af kode 320) og ved den regelmæssig energimærkning. 10

12 RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSEN AF ENERGIMÆRKER RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE AF ENERGIMÆRKER Hvad omfatter energimærkningen Energimærkningen omfatter altid en hel bygning. Der benyttes samme bygningsafgrænsning, som anvendes i BBR. Bygninger i anvendelsesgrupperne 310, 320, 330, 390, (bygninger til handel, service og administration m.v.) og 410, 420, 430, 440, 490, 530 og 590. (bygninger til kulturelle formål samt institutioner, idrætsudøvelse mm). Anvendelse af IT værktøjer Der skal anvendes IT værktøjer til udarbejdelsen af energimærkninger. De anvendte IT værktøjer skal følge særlige retningslinjer hvad angår hvorledes beregningerne af energiforbrug og energibesparelser gennemføres og format for indberetning af energimærkningen til Energistyrelsen. IT værktøjer udvikles og markedsføres af selvstændige ITleverandører på kommercielle vilkår. Energistyrelsen godkender de IT værktøjer, der kan indberette energimærkninger til Energistyrelsen, hvis disse følger kravene til beregninger og indberetningsformater. Energistyrelsen blander sig ikke i, hvorledes programmerne i øvrigt er opbygget, og hvilke brugerfaciliteter der i øvrigt stilles til rådighed. Leverandører af godkendte IT programmer fremgår af SEeB s hjemmeside. Bygningsgennemgang og registrering Der gennemføres en bygningsgennemgang med henblik på at identificere muligheder for energibesparelser. For at beregne energibesparelser skal energikonsulenten gennemføre en registrering af de bygningsdele og tekniske anlæg, hvor det skønnes, at der er mulighed for at gennemføre energibesparelser. Bygningsregistreringen af disse bygningsdele og anlæg gennemføres i henhold til SBi anvisning 213. Eventuelle forenklinger i forhold til SBi anvisning 213 fremgår af denne håndbog. Regelsættet i SBi anvisningen dækker alle forhold, som ikke er beskrevet i denne håndbog. Destruktive undersøgelser Ved bestemmelsen af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner for bygninger opført før 1980 skal der foreligge et klart og entydigt grundlag. Dette kan være i form af bygningstegninger, hulmursattester eller lignende materiale. Hvis der ikke foreligger et sådant materiale for alle relevante bygningsdele, skal der i udgangspunktet foretages en destruktiv undersøgelse for at fastlægge type, tykkelse og tilstand af isolering i konstruktionerne. Disse gennemføres således, at skaden fra den destruktive undersøgelse kan udbedres på enkel måde (fx ved at borehul i en fuge eller i en pudset overflade lukkes med mørtel eller ved at borehul i en gipsplade lukkes med spartelmasse). Alternativt kan der bores på et sted, hvor det ikke har praktisk eller visuel betydning at der efterlades et borehul (fx i skunkrum eller ubenyttet loftsrum). Det er dog en forudsætning for den destruktive undersøgelse, at 11

13 bygningsejeren eller rekvirenten af energimærkningen ved indgåelse af aftalen gennemførelse af energimærkningen har givet sin tilladelse til, at der gennemføres destruktive undersøgelser. Hvis der ikke foreligger et entydigt materiale om skjulte konstruktioner, og bygningsjeren ikke har givet sin tilladelse til at der gennemføres destruktive undersøgelser, skal der gennemføres en opmåling, visuel inspektion eller tilsvarende. På grundlag heraf skal konsulenten anlægge en vurdering af transmissionskoefficienter ud fra bygningens konstruktion, byggeskik på opførelsestidspunktet eller tilsvarende. For bygninger opført efter 1980 kan der ved skjulte konstruktioner tages udgangspunkt i bygningsreglementets minimumskrav for bygningsdeles u værdi. Definition af opvarmet areal Energimærkningen skal baseres på det <em>opvarmede</em> areal. Ved det <em>opvarmede areal</em> forstås det samlede areal af de etager eller dele heraf, der er opvarmet til mindst 15 C, inkl. eventuelle glasrum, kældre og overdækkede rum. Det opvarmede etageareal bestemmes som beskrevet i BR10 bilag Indeliggende trapperum, gange og entréer regnes dog for opvarmede, selv om der ikke er en varmekilde. En bygnings etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager samt altanlukninger, udestuer, forbindelsesgange og lignende. En bygnings opvarmede etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige opvarmede etager, herunder opvarmede kældre og tagetager. Bruttoarealet måles i et plan bestemt af oversiden af færdigt gulv og til ydersiden af ydervæggene. i udnyttelige tagetager medregnes alene det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hver sin etage, måles til midten af den fælles væg. Rum der går gennem flere etager medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, installationsskakte, altangange og elevatorskakter medregnes dog for hver etage. En tagetage regnes for udnyttelig, når der uden væsentlige indgreb i tagkonstruktionen kan indrettes opholdsrum. Udestuer, kældre, tagrum, garager, rum hvis eneste varmekilde er varmerør betragtes som udgangspunkt som uopvarmede. Hvis opvarmningskilden er bygningens varmeproducerende anlæg, betragtes området også som uopvarmet. En udestue betragtes kun som opvarmet i de tilfælde, hvor klimaskærmen er isoleret og der forefindes en permanent opvarmningskilde, som vurderes at kunne opvarme udestuen til minimum 15 C. En kælder, dele af en kælder, tagrum eller garage betragtes kun som opvarmet, hvis der er åben forbindelse til opvarmede rum eller hvis der er permanent opvarmningskilde, som skønnes at kunne opvarme området til minimum 15 C. Undtagelser er kælder eller tagrum, der skønnes uegnede til daglig brug, eller udgør mindre end 10% af etagearealet for denne etage. Det opvarmede areal fremgår ikke af BBR, og energikonsulenten skal derfor enten: <div align="left">foretage en opmåling af det opvarmede areal i henhold til ovenstående beskrivelse eller</div> <div align="left">bestemme de uopvarmede arealer ved opmåling eller ud fra 12

14 tegningsmateriale og trække dem fra ejendommens boligareal/erhvervsareal jf. BBR</div> Energikonsulenten skal herefter lægge dette areal til grund for energimærkningen. Det skal fremgå af Kommentarer til energimærkningen, hvorledes energikonsulenten har opmålt og vurderet det opvarmede areal. <strong>afgrænsning mellem bolig og erhvervsareal</strong> Boligarealer og erhvervsarealer fremgår af BBR, og kan ses via opslag på <a href=" Energikonsulenterne har adgang til at foretage opslag via de IT programmer, der benyttes til energimærkningen. Disse arealer er opgjort efter samme princip som beskrevet for opvarmet areal. Boligarealerne/erhvervsarealerne inkluderer ifølge BBR: <div align="left">andel i adgangsarealer, herunder trapper, elevatorer m.m. I rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig og erhvervsenheder er disse fordelt med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset størrelse. For bygninger med altangang er arealet fordelt på alle bolig og erhvervsenheder, dvs. også på enheder i stueetagen.</div> <div align="left">areal af samtlige beboelses og erhvervsrum, herunder areal af rum indenfor enheden (rum, der hænger sammen via intern trappe) i kælder, og rum, som lovligt må anvendes til beboelse eller erhverv</div> <div align="left">køkken, baderum og wc rum i kælder</div> <div align="left">areal, der er indrettet til beboelse og erhverv i udnyttet tagetage. Til tagetagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kan udnyttes til beboelse eller erhverv. Areal, der fx. på grund af blokering med spær eller for lav loftshøjde ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke.</div> Boligarealer/erhvervsarealer inkluderer ikke kælderarealer, der anvendes til bolig/erhverv og er beliggende adskilt fra enheden. <strong> </strong> <strong>vurdering af arealoplysninger i oplysninger i BBR</strong> Energikonsulenten skal vurdere om der er store afvigelser mellem det faktiske areal i bygningen og det registrerede areal i BBR. Hvis dette er tilfældet skal konsulenten i feltet Kommentarer til BBR oplysninger anføre dette og kort beskrive afvigelsen. Der lægges ikke op til en detaljeret opmåling af areal ud over det, som i øvrigt er nødvendigt til beregning af de opvarmede areal. Energikonsulenten skal kun notere afvigelserne hvis der er tale om markante og iøjnefaldende afvigelser, større end 10 %. Arealafvigelser er vigtige, da energimærket beregnes som 13

15 energiforbrug pr. arealenhed. <strong>bygninger med blandet anvendelse</strong> Bygninger med blandet anvendelse har bygningsafsnit, som skal mærkes i henhold Skala for boliger, og afsnit, som skal mærkes i henhold til Skala for erhverv m.v. Dette skal dog gennemføres hvis mindst 30% af det samlede, opvarmede areal har anden anvendelse end hovedanvendelsen af bygningen. Hvis bygningen skal energimærkes som blandet anvendelse, skal der være separat elmåler for elforbruget for boligdelen. Elforbruget for erhvervsdelen sættes til et normtal i kwh pr. m² afhængig af erhvervsdelens type. Normtallet fremgår af tabellerne til håndbogen. <strong>energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen</strong> I forbindelse med bygningsgennemgangen skal energikonsulenten udarbejde kortfattede beskrivelser af energirelevante forhold om de bygningsdele, hvor der kan stilles forslag om energibesparelser. Beskrivelserne skal tjene som en oplysning til bygningsejeren om bygningsenergieffektivitet og mulighederne for at lave energibesparelser. <div align="left">har der været rum som der ikke har været adgang til?</div> <div align="left">har dele af det opvarmede areal ikke været opvarmet af nuværende ejer/bruger?</div> <div align="left">benyttes bygningen anderledes end det er registreret på BBRmeddelelsen?</div> <div align="left">passer BBR meddelelsens oplysninger med det af energikonsulenten registrerede?</div> <div align="left">andre forhold som kan have betydning for energimærkningen</div> Afgrænsning mellem bolig og erhvervsareal Boligarealer og erhvervsarealer fremgår af BBR, og kan ses via opslag i <a href=" Energikonsulenterne har adgang til at foretage opslag via de IT programmer, der benyttes til energimærkningen. Disse arealer er opgjort efter samme princip som beskrevet for opvarmet areal. Boligarealerne/erhvervsarealerne inkluderer ifølge BBR: <ul type="disc"> <div align="left">andel i adgangsarealer, herunder trapper, elevatorer m.m. I rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig og erhvervsenheder er disse fordelt med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset størrelse. For bygninger med altangang er arealet fordelt på alle bolig og erhvervsenheder, dvs. også på enheder i stueetagen.</div> <div align="left">areal af samtlige beboelses og erhvervsrum, herunder areal af rum 14

16 indenfor enheden (rum, der hænger sammen via intern trappe) i kælder, og rum, som lovligt må anvendes til beboelse eller erhverv.</div> <div align="left">køkken, baderum og wc rum i kælderareal, der er indrettet til beboelse og/eller erhverv.</div> <div align="left">areal, der er indrettet til beboelse og/eller erhverv i udnyttet tagetage. Til tagetagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kan udnyttes til beboelse eller erhverv. Areal, der for eksempel. på grund af blokering med spær eller for lav loftshøjde ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke.</div> Boligarealer/erhvervsarealer inkluderer ikke kælderarealer, der anvendes til bolig/erhverv og er beliggende adskilt fra enheden. Fordeling af udgifterne på de enkelte lejligheder For flerfamiliehuse med flere lejligheder skal de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrugsudgifter til varme anføres rapporten. En lejligheds gennemsnitlige årlige varmeudgifter beregnes således: Bygningens årlige varmeudgifter x lejlighedens opvarmede areal bygningens opvarmede areal I nogle ejendomme vil der være et antal lejlighedstyper, som går igen i hele bygningen, fx: <div align="left">1 værelses: 45 m²</div> <div align="left">2 værelses: 57 m²</div> <div align="left">3 værelses: 76 m²</div> Energikonsulenten skal for hver type bestemme det gennemsnitlige forbrug. I nogle ejendomme er der et stort antal variationer i lejlighedsstørrelser. Her kan energikonsulenten vælge at foretage gennemsnitsbetragtninger, f.eks: <div align="left">lejligheder mellem 40 og 50 m²</div> <div align="left">lejligheder mellem 50 og 60 m²</div> <div align="left">lejligheder mellem 60 og 70 m²</div> <div align="left">lejligheder mellem 70 og 80 m²</div> Kategorierne i ovenstående skal tilpasses den aktuelle ejendom. Normalt bør en kategori ikke rumme større forskelle end 10 m². Energikonsulenten skal overveje en hensigtsmæssig præsentation af de enkelte lejligheders forbrug. 15

17 Vurdering af oplysninger i BBR Energikonsulenten skal vurdere om der er store afvigelser mellem det faktiske areal i bygningen og det registrerede areal i BBR. Hvis dette er tilfældet skal konsulenten i feltet Kommentarer til BBR oplysninger anføre dette og kort beskrive afvigelsen. Der lægges ikke op til en detaljeret opmåling af areal ud over det, som i øvrigt er nødvendigt til beregning af de opvarmede areal. Energikonsulenten skal kun notere afvigelserne hvis der er tale om markante og i øjenfaldende afvigelser. Opdeling i zoner Ved bygningsregistreringen kan bygningen opdeles i flere zoner. Dette kan gennemføres hvis der er behov for en underopdeling af en bygning, for eksempel ved energimærkning af bygninger med blandet anvendelse. Ved opdeling af en bygning i zoner, skal de enkelte zoner markeres ved et nummer. Bygninger med blandet anvendelse Bygninger med blandet anvendelse har bygningsafsnit som skal mærkes i henhold til Skala for boliger, og afsnit som skal mærkes i henhold til Skala for erhverv m.v.. Dette skal dog kun gennemføres hvis mindst 30% af det samlede, opvarmede areal har anden anvendelse end hovedanvendelsen af bygningen. Energiforbruget for bygningen med blandet anvendelse beregnes som et vægtet gennemsnit af bolig og erhvervsdelen, hvor det beregnede energiforbrug per m² for bolig og erhvervsdelen vægtes med med de relative arealer for de to anvendelser. Energimærkeskala for bygningen beregnes tilsvarende ved at vægte skalaværdierne for bolig og erhversdelene på samme måde. Hvis bygningen skal energimærkes som blandet anvendelse skal der være separat elmåler for elforbruget for boligdelen. Elforbruget for erhvervsdelen sættes til et normtal per m² afhængig af erhvervsdelens type. Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen I forbindelsen med bygningsgennemgangen skal energikonsulenten kun udarbejde kortfattede beskrivelser af energirelevante forhold om de enkelte bygningsdele, hvor der er forslag til energibesparelser. Beskrivelserne skal tjene som en oplysning til bygningsejeren og lejere om bygningsenergieffektivitet og mulighederne for at lave energibesparelser. Derudover skal beskrives relevante forudsætninger for energimærkningen. Dette kan eksempelvis omfatte følgende: <ul type="disc"> <div align="left">hvorledes det opvarmede areal er fremkommet</div> <div align="left">har der været rum som der ikke har været adgang til</div> <div align="left">har dele af det opvarmede ikke været opvarmet af nuværende ejer/bruger</div> <div align="left">benyttes bygningen anderledes end det er registreret på BBRmeddelelsen</div> 16

18 <div align="left">passer BBR meddelelsens oplysninger med det af Energikonsulenten registrerede?</div> <div align="left">grundlaget for varmekoefficienterne i skjulte konstruktioner, herunder om der er benyttet tegninger, oplysninger tilvejebragt af ejere/rekvirenten, destruktive undersøgelser mv. </div> <div align="left">andre forhold som kan have betydning for energimærkningen</div> Retningslinjer for forslag om energibesparelser Energikonsulenten skal vurdere muligheden for energiforbedring i forhold til: <ul type="disc"> <div align="left">alle dele af klimaskærmen</div> <div align="left">alle installationer som indgår i reguleringen af indeklimaet, herunder også automatik som måtte knytte sig hertil</div> <div align="left">varmtvandsforbrug</div> <div align="left">fælles belysning</div> <div align="left">udskiftning af bygningsfaste, stærkt elforbrugende komponenter</div> <div align="left">konvertering til anden forsyning, herunder vedvarende energi</div> Følgende forslag skal altid dog altid tages i betragtning: <ul type="disc"> <div align="left">udbedring af utætheder i klimaskærmen</div> <div align="left">udskiftning af kedler ældre end 10 år</div> <div align="left">varmtvandsinstallation og styring</div> <div align="left">installation af solvarmeanlæg og eller varmepumpe</div> Tiltag, som indgår i bilag 6 i BR skal <em>altid</em> medtages i energimærkningen. Det skal endvidere altid vurderes om der findes andre forslag, herunder mindre vidtgående forslag, som har kortere tilbagebetalingstid, kræver en mindre investering eller som af anden grund må formodes at virke mere motiverende. 17

19 Alle forslag skal respektere bygningens arkitektur, forstået således at besparelsesforslag, der ændrer bygningens udtryk væsentligt ikke skal medtages. Der skal i denne situation dog gøres opmærksom på, at der er forslag, der ikke medtaget af denne grund. Energimærkning skal ikke indeholde forslag til energi eller vandbesparelser på andre områder, for eksempel hårde hvidevarer, elektronik, kontor, butiks og procesudstyr. Kategorisering af forslag I mærkningsrapporten opdeles forslag til energiforbedring i 2 kategorier: <strong> </strong> <strong>kategori 1: Forslag som er rentable</strong> Energibesparelser, hvor den simple tilbagebetalingstid er maksimalt lig med foranstaltningens levetid når forslaget gennemføres uafhængigt af andre renoveringstiltag. Tilbagebetalingstiden (Tbt) defineres som investeringen (I) divideret med den årlige energibesparelse (Eb) ved gennemførelsen af foranstaltningen, det vil sige: <p align="center">tbt = I/Eb Levetiden er det antal år som den ændrede installation eller bygningsdel må forventes at kunne fungere. Levetider kan <em>enten</em> være standardværdier, som fremgår under <em>tabeller</em> <em>eller</em> den levetid, som leverandøren af den pågældende komponent kan garantere. <strong> </strong> <strong>kategori 2: Forslag til brug ved renovering og ombygning</strong> Dette omfatter forslag som ikke har tilbagebetalingstid på maksinmalt levetiden, når de gennemføres uafhængigt af en renovering eller reparation, men som skønnes at få god rentabilitet, når forslaget gennemføres i forbindelse med andre renoveringstiltag. For disse forslag skal der ikke angives investeringsbehov eller beregnes tilbagebetalingstid. Alle tiltag, som indgår i bilag 6 til BR 10, skal medtages i energimærkningen. Hvis tilbagebetalingstiden for disse forslag er maksimalt lig med levetiden af foranstaltningen indgår forslaget i Kategori 1. Ellers indgår det i kategori 2. Beskrivelse af forslag til energiforbedring Alle forslag skal beskrives klart og entydigt. Det skal oplyses, både hvad forslagene indebærer og hvilke forudsætninger der er lagt til grund ved beregning af energibesparelse og evt. tilbagebetalingstid. Alle forslag skal beskrives så læseren af energimærkningsrapporten umiddelbart kan finde det relevante sted i bygningen eller den omtalte installation. For forslag i kategori 1 omfatter beskrivelsen: <div align="left">en overskrift, som præcist beskriver hvad forslaget går ud på</div> <div align="left">en uddybende beskrivelse, som skrives ind i rapporten under 18

20 rubrikken Energikonsulentens bygningsgennemgang. Hvis tilbagebetalingstiden er længere end 10 år skal Energikonsulenten så vidt muligt fremhæve andre forhold, som gør forslaget attraktivt. Det kan fx være komfortforbedring og/eller interesse fra fremtidige købere</div> For forslag i kategori 2 omfatter beskrivelsen: <div align="left">en overskrift, som præcist beskriver hvornår forslaget vil være relevant fx Hvis bygningen skal have nyt tag og derefter hvad forslaget går ud på. Overskriften skrives ind i rapporten under rubrikken Energiforbedring ved ombygning og renovering </div> <div align="left">en uddybende beskrivelse, hvoraf det fremgår hvilken variant af løsningen i bilag 6 til BR10 vil være relevant for den pågældende bygning</div> For begge typer forslag skal gøres opmærksom på de usikkerheder, som måtte vedrøre forudsætningerne og det skal fremgå, om der er behov for yderligere analyse, inden forslagene gennemføres. For eksempel vil det som regel kræve konkrete tilbud at få sikkerhed for hvad tiltagene koster. Investeringsbehov For hvert rentabelt besparelsesforslag i kategori 1 skal energikonsulenten estimere investeringsbehovet. Estimatet skal omfatte samtlige udgifter til forslagets gennemførelse, herunder: <div align="left">materialer</div> <div align="left">timeløn (det forudsættes at projektet gennemføres af professionelle håndværkere)</div> <div align="left">projekteringsomkostninger</div> <div align="left">byggepladsomkostninger, herunder stillads</div> <div align="left">følgeomkostninger, fx omlægning af el og vand eller andet, som er nødvendigt, hvis forslaget gennemføres</div> <div align="left">miljøomkostninger herunder bortskaffelse af affald</div> I forbindelse med estimatet skal det vurderes, om de berørte bygningsdele er vanskeligt tilgængelige og i så fald skal der tages hensyn hertil. Estimatet skal baseres på almindeligt anvendte byggevarer. Energikonsulenten kan benytte anerkendte prisbøger og prisoversigter (findes i elektronisk form). Hvis det lokale prisniveau for materialer og arbejdsløn er anderledes skal der tages hensyn hertil. Alle priser skal være aktuelle når energimærket indberettes. 19

21 Energikonsulenten skal sikre, at estimatet alt i alt er realistisk og retvisende. Både den årlige energibesparelse og estimatet for investeringsbehovet skal omfatte det pågældende forslag i sin helhed. Hvis der for eksempel stilles forslag om bedre vinduer skal investeringsbehov og energibesparelse dække alle de berørte vinduer og ikke blot et enkelt vindue også selvom alle de berørte vinduer måtte være ens. På samme måde skal tallene for for eksempel efterisolering dække hele opgaven og må ikke opgives som investering per kvadratmeter. De tre bedste forslag I energimærkningsrapporten er de tre bedste energispareforslag fremhævet før de andre. Konsulenten skal derfor udpege hvilke tre forslag skal fremhæves som de bedste. De tre bedste forslag skal udpeges blandt kategori 1 eller kategori 2 forslagene. Udgangspunktet for udpegelsen af de tre forslag er, at listen skal vise de mest aktuelle forslag. For eksempel anses forslag med kortest tilbagebetalingstid som mest aktuelle. Det gælder dog ikke ubetinget, eksempelvis kan et andet forslag giver en væsentligt større årlig besparelse og kun en mindre forlængelse af tilbagebetalingstiden. Dog bør der ikke medtages forslag med tilbagebetalingstid over 15 år. Eksempel: I et energimærke er beregnet et kategori 2 forslag på efterisolering af tagkonstruktionen. Energikonsulenten har fået oplyst at bygningsejer ønsker tagbeklædningen udskiftet i sommerhalvåret. Energikonsulenten anfører derfor sit kategori 2 forslag under de tre bedste forslag så efterisoleringen bliver husket i forbindelse med det planlagte renoveringsarbejde. Andre motivationsfaktorer kan være praktiske forhold ved forslagets gennemførelse, herunder hensyn til bygningens fortsatte anvendelse under arbejdet, synergi med andre bygningsændringer, arkitektoniske forhold, komfortforbedring. Hvis der eksempelvis er konstateret nedslidte bygningsdele i forbindelse med udarbejdelse af en tilstandsrapport vil dette kunne være en grund til at medtage energibesparelsen i forbindelse med renoveringen. Kriterierne for udvælgelsen er de tre bedste forslag bør derfor være: <div align="left">forslag med kortest tilbagebetalingstid</div> <div align="left">forslag der giver størst energibesparelse med tilbagebetalingstid under 15 år</div> <div align="left">energibesparelser i forbindelse med renovering af nedslidte bygningsdele</div> Hvis der kun identificeres tre eller færre forslag skal de alle medtages som de bedste forslag. Energipriser Til brug for beregningen af besparelsen i udgifterne til energi og til opgørelsen af de årlige energiudgifter, skal konsulenten angive energiprisen for de forskellige energiformer, der anvendes i bygningen. Priserne angives inklusive afgifter og moms. Hvis der anvendes fjernvarme skal der angives en eventuel fast og 20

22 variabel tarif samt eventuel målerleje, effektafgift, tilslutningsafgift eller lignende. Der anvendes aktuelle energipriser for alle brændselstyper fx olie, el, naturgas brænde eller træpiller. Flere bygninger i en energimærkningsrapport En energimærkningsrapport kan indeholde flere energimærkede bygninger, hvis bygningerne har samme BBR anvendelseskode, opvarmningsform, ejer og ejendomsnummer. I energimærkningsrapporten vil hver bygning fremstå med sit eget energimærke, og på forsiden vil bygningernes samlede energimærke fremgå. 21

23 STAMDATA STAMDATA Stamdata Stamdata omfatter alle centrale oplysninger, der identificerer bygningen, energimærkningen, energikonsulenten og det certificerede energimærkningsfirma. Hoveddata omfatter således: bygningens adresse bygningens BBR nummer bygningens opførelsesår år for væsentlig renovering, hvis dette er oplyst bygningens anvendelse foto af bygningen energikonsulentens navn firmaets navn og registreringsnummer energimærkningens nummer energimærkningens gyldighed ejers (sælgers) navn, adresse og telefonnummer evt. administrators navn, adresse, telefon og Bygningens adresse Bygningens adresse angives. Adressen omfatter vejnavn, husnummer, postnummer og by. Adressen skal skrives i det korrekte format, som fx Nørregade 7. Vejnummeret er altid på 1 til 3 cifre og eventuelt et bogstav. Betegnelser som Nørregade 7 11 må ikke bruges i adressen. Adressen for bygningen kan slås op på som indeholder centrale oplysninger om alle bygninger i Danmark. Opslag sker via de IT programmer, der benyttes til energimærkningen. Opførelsesår, årstal for til og ombygninger m.v. Bygningens opførelsesår skal fremgå af energimærkningsrapporten. Opførselsåret kan slås op i OIS. Særlige ændringer af betydning for energiforbruget (termoruder, energiruder, efterisolering, nyt varmeanlæg osv.) noteres med årstal for installation, såfremt oplysninger herom er tilgængelige. Der vil normalt være tale om energikonsulentens iagttagelser kombineret med ejers/brugers oplysninger. Bygningens anvendelse Bygningens anvendelse skal indberettes ved den anvendelseskode, der anvendes i BBR. Anvendelseskoden vil normalt fremgå af OIS, og konsulenten vil oftest finde koden via opslag i registret. Hvis koden i OIS ikke er korrekt, skal energikonsulenten gøre bygningsejeren opmærksom på dette, og indsætte en bemærkning i rapporten om, at der er fejl i registret. Energimærkningen skal baseres på den korrekte anvendelse. 22

24 Foto af bygningen Der indsættes et digitalt foto af bygningen i mærkningsrapporten. Fotos skal være i farver og opløsningen skal være på 448 X 336 pixels, og må ikke fylde mere end 100 kb. Energikonsulentens navn Energikonsulentens navn fremgår af energimærkningsrapporten. Energikonsulenten er den medarbejder i det certificerede firma, der er ansvarlig for udarbejdelsen af energimærkningen, og som derfor opfylder kravene som energikonsulent. Firmaets navn og registreringsnummer Navnet på det certificerede energimærkningsfirma, der står for udarbejdelsen af energimærkningen skal fremgå af rapporten. Det certificerede firma er certificeret til udarbejdelse af energimærkninger efter Energistyrelsens retningslinjer. Der kan kun udarbejdes energimærkninger af certificerede firmaer, der er registreret i Sekretariatet for Energieffektive Bygninger. Det certificerede firmaer er over for bygningsejeren ansvarlig for energimærkningens kvalitet. Energimærkningens nummer Energimærkningerne er entydigt identificeret ved et nummer. Nummeret tildeles energimærkningen af Energistyrelsens registreringssystem for energimærkninger efter at mærkningen er indberettet og verificeret af systemet. Nummeret fremgår af energimærkningsrapporten. Energimærkningens gyldighed Energimærkningens gyldighed vises på forsiden af energimærkningsrapporten. Gyldigheden er 10 år. Vis der identificeres rentable energibesparelse, der udgør mere end 5% af det årlige klimakorrigerede energiforbrug, nedsættes gyldigheden til 7 år. Gyldigheden beregnes af IT programmerne, der benyttes til energimærkningen efter retningslinjerne fastsat af Energistyrelsen. BBR nummer Bygningsidentifikation Bygningerne skal registreres entydigt med en tal kombination bestående af: kommunenummer og BBR nummeret, som består af: ejendomsnummer bygningsnummer Strukturen for bygningsidentifikationen er vist på nedenstående figur. BBR nummer Struktur for bygningsidentifikation 23

25 Kommunenummeret er på tre cifre. Kommunenumre kan ses her. Registreringsstrukturen i BBR er på flere niveauer. Det øverste niveau er ejendommen. Ved en ejendom i forstås arealer opført under et eller flere matrikelnumre hvorpå er opført en eller flere bygninger. Ejendomsnummeret angives ved et tal på maksimalt 6 cifre. Hvis ejendomsnummeret i BBR er på mindre end 6 cifre, anføres altid foranstillede nuller, så ejendomsnummeret altid er på 6 cifre. Det underliggende niveau er bygningen. Ved en bygning forstås en sammenhængende bebyggelse, som i det væsentlige er opført af ensartede materialer og med omtrent samme antal etager. Bygningsnummeret angives ved et tal på maksimalt 2 cifre. Hvis bygningsnummeret i BBR er på mindre end tre cifre anføres altid foranstillede nuller så bygningsnummeret altid er på 3 cifre. Som eksempel på en bygningsidentifikation kan anføres Energistyrelsens nr: , hvor 101 er kommunenummer (København), er ejendomsnummer og 001 er bygningsnummer. Særlige forhold rækkehuse Energimærkninger for eksisterende bygninger omfatter altid én bygning. Ved energimærkning af rækkehuse skal man betragte hver boligenhed som en særskilt bygning. Dette kan i visse situationer skabe problemer i forhold til bygningsafgrænsningen i BBR, hvor en streng af rækkehuse kan være registreret som én bygning. I disse situationer vil de enkelte bolig eller erhvervsenheder være registreret i BBR som enheder under en bygning. Dette er illustreret på nedenstående figur. BBR nummer Rækkehuse 24

26 De enkelte enheder identificeres vedsamme kombination af kommunenummer, ejendomsnummer og bygningsnummer, som den bygning, som enheden udgør en del af. De enkelte enheder skelnes fra hinanden ved angivelse af vejnavn, husnummer, evt. husbogstav og dørplacering (fx TH eller TV). Ved energimærkning af rækkehus, hvor den enkelte boligenhed ikke er registreret som én bygning i BBR, skal bygningen (rækkehuset) identificeres ved kommunenummer/ejendomsnummer/ bygningsnummer sammen med adressen for boligenheden. Adressen angives med: vejnavn husnummer, evt. i kombination med et bogstav, og evt. dørplacering (tv, mf eller th). Den nøjagtige adresse for enheden kan slås op i OIS via de IT programmer, der benyttes til energimærkningen. 25

27 METODE TIL ENERGIMÆRKNING METODE TIL ENERGIMÆRKNING Indgåelse af aftale Inden udarbejdelsen af energimærkningen påbegyndes, skal der foreligge en aftale mellem energikonsulentfirmaet og rekvirenten. Aftalen skal mindst indeholde følgende punkter: <ul type="disc"> <div align="left">at aftalen omfatter energimærkning efter oplyst forbrug i henhold til gældende retningslinjer i håndbogen for energimærkning</div> bygningens adresse, BBR nummer og opførselsår <ul type="disc"> <div align="left">i hvilket omfang, der kan foretages destruktive undersøgelser af de enkle bygningsdele</div> <div align="left">en driftsjournal, der indeholder månedlige aflæsninger af energiforbruget for mindst et helt år, og som opfylder kravene i denne Håndbog.</div> <div align="left">honorar for opgaven</div> <div align="left">at udarbejdelsen af mærkningen sker i overensstemmelse med vilkårene i Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand ABR 89. Det bemærkes, at bestemmelserne i ABR 89 om at der kan træffes aftale om størrelsen af rådgiverens ansvar og om rådgiveransvarets forsikringsdækning ikke gælder ved gennemførelse af energimærkning</div> <div align="left">præcisering af hvilke bilag, er vedlagt aftalen.</div> Inden der indgås aftale skal energikonsulenten således vurdere, om driftsjournalen for bygningen opfylder kravene i denne Håndbog. Firmaet kan benytte standardaftaleformularerne om energimærkning i denne Håndbog, eller udarbejde sin egen aftaleformular. Hvis firmaet benytter sin egen aftaleformular, skal denne mindst indeholde de oplysninger, som fremgår af aftaæeformularen i denne Håndbog.<br><br> Aftalen er firmaets dokumentation for grundlaget for energimærkningen, som det er aftalt med rekvirenten. Aftalen er et vigtigt grundlag for behandling af eventuelle senere klager. Uden en skriftlig aftale kan firmaets risikere ikke at kunne dokumentere grundlaget for energimærkningen i tilfælde af en erstatningssag eller ved klage over energimærkningen. Hvis der er tvivl om aftalegrundlaget, vil det altid være til ugunst for energimærkningsfirmaet, da det er firmaets opgave at sikre, at der er klarhed om aftalegrundlaget. Forberedelse og indhentning af data For at udarbejde en retvisende energimærkning skal energikonsulenten aktivt søge at indhente følgende oplysninger fra ejeren eller administratoren af en ejendom: 26

28 <div align="left">udfyldt ejeroplysningsskema</div> <div align="left">ejers/administrators navn og adresse</div> <div align="left">bygningens driftsjournal</div> <div align="left">kopi af eventuel Hulmursattest</div> <div align="left">eventuelle bygningstegninger</div> Ejendomsoplysningsskema bør bruges, når ejer eller administrator giver oplysninger om bygningen til brug for mærkningen. Hvis ejer giver oplysning om isolerings eller efterisoleringstilstand af konstruktioner, bør energikonsulenten ved sin gennemgang af bygningen vurdere sandsynligheden af disse oplysninger. Hvis oplysningerne ikke umiddelbart forekommer sandsynlige, skal det anføres i energimærkningsrapporten. Derudover skal energikonsulenten tilvejebringe følgende: <div align="left">bbr oplysninger eller alternativt oplysninger om ejendommens bruttoareal og opvarmet areal, samt oplysninger om ejendommens anvendelse. Disse oplysninger kan trækkes ud af OIS</div> <div align="left">evt. oplysninger om kedel fra mærkat fra seneste kedeleftersyn og oplysninger om engangseftersyn af varmeanlægget</div> Energikonsulenten skal gennemgå det forelagte materiale, der er fremskaffet i forbindelse med aftalens indgåelse. Konsulenten skal danne sig et overblik over den bygning, der omfattes af mærkningen, herunder: <div align="left">bygningens alder og arealer</div> <div align="left">bygningens anvendelse</div> <div align="left">vurdere om driftsjournalens oplysninger kan danne grundlag for energimærkning efter oplyst forbrug</div> <div align="left">anvende driftsjournalen til at afdække besparelser i varme og varmtvandsanlægget</div> <div align="left">fremtidige fælles varmeforsyningsmuligheder</div> Energikonsulenten skal, uanset om oplysningerne er tilvejebragt af ejeren, vurdere om de forekommer rimelige. Hvis energikonsulenten er i tvivl om rigtigheden, skal de givne 27