Analyse af STU-området i Vallensbæk og Ishøj Kommune - praksis og handlemuligheder

Transkript

1 Analyse af STU-området i Vallensbæk og Ishøj Kommune - praksis og handlemuligheder 19. juni 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund KLK s vurderinger STU i Ishøj og Vallensbæk Kommune Viden om STU Udskoling Alternativer til STU unge med andre behov og muligheder Visitationsprocessen og de forskellige aktører Prisudvikling og økonomi fremadrettet KLK s anbefalinger STU i Ishøj og Vallensbæk Kommune Viden om STU Udskoling Alternativer til STU Visitationsprocessen og de forskellige aktører STU i Ishøj og Vallensbæk Kommune Viden om STU generelt i organisationen Udskoling Elever i Ishøj og Vallensbæk Kommune Elever udenfor Ishøj og Vallensbæk Kommune Alternativer til STU unge med andre behov og muligheder Det generelle billede Unge med psykiske og sociale vanskeligheder Unge der er i målgruppen men ønsker arbejdsidentitet Visitationsprocessen og de forskellige aktører Generelt om visitationsprocessen Udløser STU i sig selv flere bo-tilbud? De tre forskellige planer for de unge Prisudvikling og økonomi fremadrettet KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 1. Indledning og baggrund Ishøj og Vallensbæk Kommune har som langt de fleste andre kommuner i de senere år oplevet et stigende efterspørgsels- og udgiftspres på STU 1 - området. Bagudrettet skyldes det især at loven trådte i kraft væsentligt tidligere end den økonomiske kompensation for kommunerne var kendt. I dag er det imidlertid snart 5 år siden, at tilbuddet og retskravet for de unge i målgruppen blev en realitet, og der opstod derfor et ønske i kommunen om at sætte fokus på både praksis og handlemuligheder. På denne baggrund rettede kommunerne henvendelse til KL s Konsulentvirksomhed (KLK). Efter en dialog blev kommunerne og KLK enige om indholdet i nedenstående analyse: De enkelte analyse-elementer kan uddybende beskrives således: Gennemgang af 20 (ud af i alt 36) anonymiserede enkeltsager PPR og KLK har i tæt dialog gennemgået 20 udvalgte enkeltsager med henblik på at danne sig et fælles overblik over målgrupperne, visitationsprocessen, snitflader mellem aktører, sammenhæng med andre tilbud osv. Målgruppen for STU er børn og unge med massive kognitive og indlæringsmæssige vanskeligheder og for fleres ved- 1 Det formelle lovgrundlag er Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 kommende også psykiske og/eller fysiske handicap. Det er reelt en meget lille gruppe unge set i forhold til de ca årige, der i alt er Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Nærmere bestemt under 0,76 % af alle unge. Workshop om aktuel praksis På baggrund af sagsgennemgangen og drøftelser mellem PPR og KLK, blev der hernæst afviklet en halvdags-workshop med henblik på at skabe et fælles billede af den aktuelle praksis på STUområdet Interviewrunde Herefter gennemførte KLK i alt 6 interviews hvor indtryk og observationer fra de to ovennævnte delanalyser blev drøftet og nuanceret. Workshop om organisering og fremadrettede handlemuligheder Sidste led i analyseprocessen var en workshop nr. 2 hvor fokus var på organisering og fremadrettede handlemuligheder - handlemuligheder der sikrer en optimal udnyttelse af ressourcerne i den kommunale organisation, effekt og progression for de unge og en øget kommunal styrbarhed af området. I kapitel 2 og 3 er KLK s vurderinger og anbefalinger beskrevet. Særligt i forhold til anbefalingerne er de tilstræbt så konkrete, at de umiddelbart kan udgøre et handlings- og prioriteringsgrundlag. I kapitel 4-8 har KLK under 5 selvstændige men sammenhængende temaer beskrevet praksis i dag. Det er: Ishøj/Vallensbæk -modellen Viden om STU generelt i organisationen Udskoling Alternativer til STU Visitationsprocessen og de forskellige aktører Prisudvikling og økonomi fremadrettet Endelig er der i kapitel 9 gjort rede for den økonomiske og prismæssige udvikling på området med særlig vægt på de priser der vil gælder fra august 2012 og dermed den fremadrettede økonomi. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 2. KLK s vurderinger 2.1 STU i Ishøj og Vallensbæk Kommune Det er KLK s vurdering at: Den aktuelle og formelle organisering af STU i PPR er anderledes end i de fleste andre kommuner. Det gælder især placeringen (flytningen) af vejledningsopgaver fra UU-centret til PPR. Organiseringen understøtter sammenhængen mellem grundskolen og STU-visitationen for de børn og unge, som i forvejen er kendt i PPR. Samlingen af ansvaret for vejledning, uddannelse, koordinering og økonomi gør det mere overskueligt at gennemføre en samlet prisforhandling med uddannelsesstederne, som Ishøj og Vallensbæk Kommune har gjort inden for det sidste år. 2.2 Viden om STU Det er KLK s vurdering at: Det generelle vidensniveau om STU i Ishøj og Vallensbæk Kommune kan forbedres på tværs af centrene. Det generelle vidensniveau er en forudsætning for at skabe en sammenhængende STU-uddannelsesplan med evt. supplerende støttetiltag fra kommunen, som opfylder målgruppens mange forskellige behov. Der er en risiko for, at et manglende generelt kendskab til STU på tværs af den kommunale organisation kan give anledning til mytedannelse om STU og sagsbehandlingen hos de andre aktører. Det er KLK s vurdering, at grundskolen og jobcentret i dag er de aktører som er mindst inddraget i STU-visitationen. 2.3 Udskoling Det er KLK s vurdering at: Grundskolen besidder kendskab, viden og erfaring med de unge som ikke i tilstrækkelig grad bliver videregivet og operationaliseret i STU-visitationen i dag. Ud fra et styringshensyn er det en fordel ikke at præsentere de unge og forældrene for konkrete STU-tilbud, før det er afklaret, at den unge tilhører STU-målgruppen, og skal have et STU-tilbud. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 Det er en balancegang at drøfte fremtidsplaner og vejlede til STU uden at blive konkret. Ishøj og Vallensbæk Kommune har formået at følge denne strategi hidtil. Formålet er, at undgå en situation hvor den unge og forældrene får urealistiske forventninger til det tilbud, som kommunen kan levere. Samtidig er der et generelt ønske blandt aktørerne om, at udredningen af de unges interesser og fremtidsperspektiver bør begynde på et tidligere tidspunkt i grundskolen, end i dag. Det kunne fx være i 7. klasse (som i et tidligere gennemført forsøg) og i et tættere samarbejde mellem UU-vejlederen, lærerne på skolen, den unge og forældrene. Der foreligger en særlig udfordring med styringen af STU for børn som er anbragt ved skoletilbud i andre kommuner. Der er en risiko for, at UU-centret i opholdskommunen sætter gang i en STUvisitation uden at have koordineret tilstrækkeligt med Ishøj og Vallensbæk kommune. Udfordringen hænger i vidt omfang sammen med udformningen af lovgivningen. 2.3 Alternativer til STU unge med andre behov og muligheder Det er KLK s vurdering at: Den altovervejende del af de unge, der i dag modtager STU, må siges at befinde sig i målgruppe (jf. STU-loven) Der findes en mindre gruppe af unge med psykiske og sociale vanskeligheder, som bagudrettet har fået STU. Det er først og fremmest sket i fraværet af bedre og mere relevante tilbud Der er i hele organisationen er stor vilje til fremadrettet at udvikle og skabe bedre tilbud til ovennævnte gruppe af unge Der i forhold til unge med ønske om og behov for en arbejdsidentitet, er behov for et mere langsigtet perspektiv over 5-8 år. Der er tale om unge der er langt fra at kunne bruge det ordinære uddannelses- og beskæftigelsessystem. Der kan bl.a. henvises til interesseorganisationens LEV s såkaldte KLAP-projekter hvor der anvendes skånejob i virksomheder frem for beskyttet beskæftigelse. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 2.4 Visitationsprocessen og de forskellige aktører Det er KLK s vurdering at: I forhold til arbejdet med uddannelsesplaner er der sket en skærpelse og præcisering, som styrker opfølgningen i enkeltsager. En opfølgning der i udgangspunktet er mere systematisk og tæt på de enkelte unge end KLK almindeligvis ser Der er under selve STU-forløbene en tydelig tovholder-funktion i PPR. Men før og efter STU er det mindre tydeligt hvor den udfarende tovholder-funktion er, og der er forskellige opfattelser af denne funkt i- on Den grundlæggende konstruktion med et STU-udvalg fungerer. Men der er behov for en tidligere og tættere inddragelse af Jobcentret det gælder især ift. det langsigtede beskæftigelses- og uddannelsesperspektiv 2.5 Prisudvikling og økonomi fremadrettet KLK konstaterer at der med den seneste runde af prisforhandlinger fra august 2012 og frem mod 2015 vil ske en samlet udgiftsreduktion på knap 2 mio. kr. Det vil overordnet bringe Ishøj og Vallensbæk på et tilnærmelsesvist landsgennemsnitligt niveau. 3. KLK s anbefalinger 3.1 STU i Ishøj og Vallensbæk Kommune Det er KLK s anbefaling at: Den aktuelle og formelle organisering af STU i Ishøj og Vallensbæk Kommune bibeholdes. Arbejdet med at forhandle priser med uddannelsesstederne bør betragtes som en løbende proces. Udgangspunktet for prisforhandlingen er et generelt højt prisniveau hos institutionerne i hovedst adsområdet sammenlignet med kommuner i andre regioner, hvilket skærper behovet for fortsatte forhandlinger yderligere. Ishøj og Vallensbæk Kommune bør overveje at supplere sin STUmodel med en hjemtagning af det 12-ugers afklaringsforløb og en evt. mere detaljeret planlægning af uddannelsesdelene. Det foreslås KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 ikke som hovedregel men som en mulighed når det skønnes relevant. 3.2 Viden om STU Det er KLK s anbefaling at: Ishøj og Vallensbæk Kommune arbejder videre med at højne det fælles vidensniveau om STU i organisationen gennem løbende dialog og samarbejde. For at understøtte det fælles billede af STU-serviceniveau og sagsgange og de forskellige aktørers rolle kan det overvejes at udarbejde en standard for STU, som nedskrives gennem en fælles proces mellem de involverede aktører. 3.3 Udskoling Det er KLK s anbefaling at: Grundskolen får en tydeligere stemme i visitationsprocessen. I STUsager kommer alle unge ikke fra den samme grundskole, hvilket kan være en udfordring ift. hvilke personer, der evt. skal deltage fra grundskolen. Udredningen af de unges fremtidsperspektiver påbegyndes tidligere end i dag, fx i 7. klasse gennem en tættere dialog mellem UUvejleder, lærere, forældre og den unge. Inspiration kan hentes i et tidligere gennemført tidsbegrænset forsøg. Ishøj og Vallensbæk Kommune bør følge den hidtidige opsøgende strategi ift. børn som opholder sig i andre kommuner. Strategien kan styrkes ved at trække yderligere på de netværk, som eksisterer mellem UU-centrene på regional- og landsplan. 3.3 Alternativer til STU Det er KLK s anbefaling at: Der udvikles tilbud til unge med psykisk og sociale vanskeligheder i afsnit 7.2 er der angivet en række erfaringsbaserede opmærksomhedspunkter til inspiration. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 3.4 Visitationsprocessen og de forskellige aktører Det er KLK s anbefaling at: Ishøj og Vallensbæk Kommune bør overveje om grundskolen og Jobcentret kan trækkes tættere ind i visitationsprocessen for at styrke det generelle vidensniveau om STU. Det kan være som ad hoc deltagere i visitationsudvalget, hvor det giver mening. Jobcentret er vigtige at trække tættere ind i processen, hvis man ønsker at arbejde mere med skånejobs og virksomhedspraktik til de unge efter STU eller som alternativ til STU. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 4. STU i Ishøj og Vallensbæk Kommune STU er i de fleste kommuner organiseret med en opgavedeling, som placerer et betydeligt ansvar for den indledende del af visitationen hos UUcentret. Ifølge reglerne skal UU efter samråd med den unge og forældrene indstille til kommunalbestyrelsen (i de fleste kommuner til et visitationsudvalg) om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen, herunder lave et udkast til en individuel uddannelsesplan (lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 3 stk. 2). Den individuelle uddannelsesplan skal udarbejdes i forbindelse med et op til 12 uger langt afklaringsforløb ( 4 stk. 2), som UU-centret også er tovholder på i de fleste kommuner. Desuden skal UU-centret efter reglerne justere uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang om året ( 4 stk. 3). I Ishøj og Vallensbæk Kommune er disse vejledningsmæssige opgaver organiseret lidt anderledes (dog stadig i overensstemmelse med reglerne). På et tidligt tidspunkt i forløbet videregiver UU-centret det enkelte udkast til en uddannelsesplan til PPR i Ishøj. Det er således PPR, som har ansvaret for den mere detaljerede planlægning af uddannelsesplanen, den deraf fø l- gende dialog med den unge og forældrene, samt den regelmæssige vejledningsmæssige opfølgning på planen. Det er også PPR i Ishøj kommune som står for dialogen med uddannelsesstederne, herunder det (op til) 12 uger lange afklaringsforløb. Det 12 ugers afklaringsforløb er i Ishøj kommune lagt ud på uddannelsesstederne. STU-konsulentstillingen er særskilt bevilget og finansieret af Ishøj og Vallensbæk Kommune i fællesskab. Organiseringen mindsker den afstand, som nogle gange opleves i andre kommuner mellem den vejledningsmæssige opgave i UU-centret og selve visitationen til STU. I nogle kommuner opleves afstanden mellem de vejledningsmæssige beslutninger og den kommunale visitation som et forhold, der vanskeliggør styringen af STU. Fx kan det nogle gange være en udfordring at få afstemt forventningerne mellem UU-vejlederen og kommunen mht. rammer og økonomi for de uddannelsestilbud, der stilles de unge og forældrene i udsigt. Problemet skyldes til dels bestemmelserne i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som splitter ansvaret op mellem UU-center og kommune. Organiseringen i Ishøj og Vallensbæk Kommune understøtter endvidere sammenhængen for de unge på overgangen mellem grundskolen (bl.a. gruppeordninger og specialskoler) og det videre forløb i STU, da de pågældende unge i målgruppen for STU er kendt af PPR i forvejen. PPR er også tovholder på den tværkommunale koordinering internt i Ishøj og Vallensbæk Kommune og eksternt ift. andre kommuner, hvor børn i STUmålgruppen fra Ishøj og Vallensbæk Kommune opholder sig. Denne tvær- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

11 kommunale koordinering er også en velkendt udfordring i arbejdet med STU. STU-koordinatoren er gået i gang med at forhandle priser med uddannelsesstederne i et tværkommunalt forhandlingsfællesskab med deltagelse af i alt 12 kommuner i Region Hovedstaden. Forudsætningen for effektivt at kunne forhandle pris er, at der er et samlet overblik over priser, kvalitet og indhold i de tilbud, som kommunen køber hos uddannelsesinstitutionerne. Desuden kræver det, at beslutningen om hvorvidt man ønsker at købe ydelser hos de enkelte uddannelsesinstitutioner, kan træffes nogenlunde hurtigt og ubureaukratisk. Disse muligheder er til stede gennem organiseringen af STU i Ishøj og Vallensbæk kommune. Modellen er således karakteriseret ved, at PPR er hovedaktør i STU. Sammenlignet med andre kommuner er et forholdsvis stort ansvar samlet i PPR. Det gælder med hensyn til tværkommunal koordinering internt og eksternt, vejledning af unge og forældre, opfølgning på uddannelsesforløbene, forhandling med uddannelsesinstitutionerne og økonomi. Som de fleste andre kommuner går Ishøj og Vallensbæk Kommune ikke ind i en mere detaljeret planlægning af uddannelsesdelen af det enkelte STUforløb. Uddannelsesdelen overlader man i vid udstrækning til uddannelse s- stederne. Det er den mest almindelige tilgang til STU i kommunerne. KLK er dog bekendt med, at enkelte kommuner går ind i planlægningen af selve uddannelsesforløbet og hjemtagning af det 12-ugers afklaringsforløb. Det kræver flere ressourcer til STU-vejledning og planlægning i kommunen, men eksempler fra andre kommuner viser at det kan give en økonomisk besparelse. 5. Viden om STU generelt i organisationen Samlingen af ansvar og viden om STU i PPR er et godt udgangspunkt for at kunne løfte de gængse udfordringer i opgaveløsningen omkring STU. Der er dog også en risiko for, at samlingen af ansvar og viden i PPR skaber en tilskyndelse til et lavere vidensniveau om STU andre steder i organisat i- onen. Den positive udlægning af dette problem er, at PPR s opgaveløsning omkring STU fungerer godt, og man i de andre centre føler sig tryg ved, at den ansvarlige sagsbehandler i PPR har styr på tingene. Der kan opstå en tilskyndelse til ikke at sætte sig yderligere ind i sagen og blande sig, da der ikke er behov for det. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

12 En af de største udfordringer omkring STU er imidlertid koordineringen af opgavens delelementer mhp. at få afklaret de unges behov på flere områder og samtidig honorere de krav som lovgivningen stiller. Det kræver et vist vidensniveau om STU i hele organisationen og ikke kun i PPR. Mange forskellige aktører skal samarbejde og bidrage til en helhedsløsning omkring STU. Delelementerne består bl.a. af vejledning, uddannelsestilbud, botilbud, hjælpemidler, transportordning, personlig støtte (fx en me n- tor, en hjemmevejleder eller efterværn), forsørgelse (ofte kontanthjælp eller førtidspension) og generel overdragelse og samkøring af viden om de unges behov, interesser og hele situation. Der er tale om borgere som på samme tid skal visiteres og målgruppevurderes ift. serviceloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social pension, lov om ungdomsu d- dannelse for unge med særlige behov og andre love. Ud af denne samkøring og koordinering af delelementer skal der opstå en sammenhængende individuel uddannelsesplan for den unge, som opfylder kravene i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samtidig med at de andre nævnte lovgivninger også er på plads. Blot for at gøre sagen yderligere kompliceret er ikke alle de nævnte delementer en del af selve STU-tilbuddet, fx botilbud og tilbud om personlig støtte. For mange af de unge i STU-målgruppen vil disse tilbud være inde i overvejelserne parallelt med STU-tilbuddet. De unge i STU-målgruppen er i kommunens system både før, under og efter et STU-forløb. De har ofte en fortid i specialtilbud gennem grundskolen fx i gruppeordninger, og er kendt af Ishøj og Vallensbæk Kommune fra førskole-alderen. Der vil være nogle undtagelser, fx børn som er tilflyttere til kommunen, eller som er placeret af en anden kommune i et skoletilbud i Ishøj eller Vallensbæk Kommune. Når de unge har gennemført STU skal kommunen igen sammensætte et tilbud til dem. Det kan være botilbud, beskyttet værksted, beskyttet beskæftigelse og personlig støtte. Ideelt set hænger dette tilbud sammen med STU-forløbet som en naturlig forlængelse, hvor der bygges videre på erfaringer og kompetencer som den unge har opnået i STU-forløbet. Alle de nævnte forhold kræver et vidensniveau omkring STU på tværs af de forskellige centre og medarbejdere, som er involveret i STU. Behovet han d- ler ikke om viden forstået som formel beslutningskompetence og specialviden om STU. Her ligger ansvaret udmærket i PPR. Det drejer sig om et behov for generel viden om, hvad et STU-forløb går ud på, hvad formålet er, og hvad de andre aktører hver især bidrager med i sammenhængen. Vidensniveauet er nødvendigt for at den enkelte medarbejder kan forstå meningen med sit bidrag til en STU-sag og dermed formår at bidrage til sagen KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

13 på bedste måde. Det er også vigtigt for at de rigtige del-beslutninger bliver taget, og den nødvendige viden om den unge bliver videregivet på det rigtige tidspunkt. Det manglende generelle vidensniveau kan medvirke til at der opstår skrøner om STU. Deling af viden er også nødvendig, hvis man ønsker at arbejde målrettet på at tilbyde alternativer til STU, fx beskyttet beskæftigelse og praktik i virksomheder. 6. Udskoling De unge i STU-målgruppen i Ishøj og Vallensbæk Kommune har forskellige historier om grundskolen bag sig. Nogle få har gået i almindelige folkesk o- ler indtil der opstod faglige og personlige vanskeligheder og de herefter blev visiteret til andre tilbud, fik stillet en diagnose m.v. Andre har gået på specialskoler for udviklingshæmmede, børn med autismespektrum forstyrrelser og lignende. Ishøj og Vallensbæk Kommune benytter sig af gruppeordninger, hvor børn med særlige behov i det meste af skoletiden undervises i mindre grupper på en almindelig folkeskole med udvidet specialpædagogisk støtte. Pga. deres psykosociale situation er det fælles for dem, at de ikke har fået det samme faglige og almene udbytte af deres grundskoleforløb som andre børn uden særlige behov. Mange af dem har oplevet nederlag og flere skift gennem grundskolen. Man har også børn, som er anbragt i skoletilbud i andre kommuner, og børn fra andre kommuner som bliver anbragt i skoletilbud i Ishøj og Vallensbæk Kommune. 6.1 Elever i Ishøj og Vallensbæk Kommune De unge i STU-målgruppen er meget forskellige og deres baggrunde ligeså. Derfor er det ikke muligt at beskrive et fuldstændigt standardudskolingsforløb. Men hovedtrækkene er, at når udskolingen nærmer sig i klasse vil de unge blive kontaktet af en UU-vejleder for at afdække de fremtidige perspektiver for valg af uddannelse. Det sker delvist som led i den almindelige vejledning, som alle elever har krav på. Dog også i en dialog med skolen og med den forudsætning at der er tale om elever, som har særlige behov. UU-vejlederen taler både med den unge og med udskolingsafdelingen for at høre deres vurdering af de unges fremtidsmuligheder. Gennem årene er praksis for UU-vejlederens opgave gået i retning af, at der indledningsvist ikke bliver talt om konkrete uddannelsestilbud med de unge og deres forældre. Det sker for at undgå urealistiske forventninger, som efterfølgende kan gøre STU-visitationen mere konfliktfyldt set i relation KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

14 til forældrene. Det er en balancegang at skulle tale om fremtiden uden at blive alt for konkret. Denne balancegang opleves som en udfordring set fra grundskolens perspektiv, hvor man i udskolingen savner et konkret langsigtet perspektiv for de unge efter grundskolen og efter et evt. afsluttet STU-forløb. Oplevelsen er også udtryk for en frustration over, at den viden og det dagligdags kendskab som grundskolen har til de unge, ikke bliver udnyttet fuldt ud i STUvisitationen. Omvendt efterlyser flere af de andre aktører omkring STU i Ishøj kommune en tættere inddragelse af den viden om de unge, som grundskolen besidder. Der efterlyses et perspektiv fra grundskolen, som rækker længere end skolepligten. Fra drøftelserne i analyse-forløbet fremstod der meget forskellige forventninger til hvilken form for dokumentation, der skal leveres fra grundskolerne. PPR har i den forbindelse udarbejdet en skabelon, der skal styrke dokumentation af den enkelte unges samlede funktionsniveau. Den STU-ansvarlige i PPR kobles som regel på i klasse, selvom ambitionen er, at det allerede skal ske i 8. klasse, hvilket også sker i nogle tilfælde. Der afholdes et udskolingsmøde på skolen i efteråret, hvor lærere, den STU-ansvarlige, UU-vejlederen, en repræsentant fra familiecentret og andre aktører er til stede sammen med den unge og forældrene. Her drøftes den unges muligheder og interesser, og det besluttes efterfølgende, om man skal gå i gang med at lave en udredning til STU. Man tilstræber, at processen bliver sådan, at det ikke bliver en beslutning, som skal træffes på selve mødet. Et gennemgående synspunkt hos alle aktører omkring STU er, at processen med at drøfte fremtidsperspektiverne efter grundskolen bør begynde på et tidligere tidspunkt i grundskolen, end tilfældet er i dag. UUvejledningen begynder som nævnt i 8. klasse, men der har tidligere været gennemført et tidsbegrænset forsøg med vejledning allerede fra 7. klasse. Forsøget byggede på en logbog for den unge, som dokumenterede et længere forløb med vejledningssamtaler på skolen. Forsøget gav mulighed for, at UU-vejlederen fik et bedre kendskab til den unges muligheder og interesser bl.a. via den tættere kontakt med lærerne på skolen. Et generelt synspunkt er, at en tidligere opstart af den vejledningsmæssige proces kan give en tidligere afklaring af, om det skal være et STU-tilbud eller ej. Det vil gøre dialogen på udskolingsmødet mere afklaret og konstruktiv og øge muligheden for at finde det rette tilbud til den unge, STU eller ej. Samtidig er der fra grundskolens side et ønske om bedre feedback om, hvordan det går med de unge på længere sigt. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

15 6.2 Elever udenfor Ishøj og Vallensbæk Kommune En særlig problemstilling gør sig gældende for elever fra Ishøj og Vallensbæk, som opholder sig i andre kommuner i skoletilbud. Efter reglerne skal det lokale UU-center i opholdskommunen begynde vejledningsprocessen til STU ved skolepligtens ophør. Der kan opstå situationer, hvor der sker mi s- forståelser mellem opholdskommunens UU-center, anbringelsesstedet og Ishøj kommune, så opholdskommunens UU-center fx sender den unge i et STU-afklaringsforløb uden at have aftalt det med Ishøj kommune. Det gør Ishøj kommunes styring af processen og forventningsafstemningen med forældrene mere vanskelig. Problemet søges løst ved, at den STU-ansvarlige i Ishøj og Vallensbæk er opsøgende overfor anbragte børn i andre kommuner, når udskolingen nærmer sig. Det sker fx ved at rette henvendelse til de STU-ansvarlige i anbringelseskommunen og ved at rejse til opholdskommunen, og deltage i udskolingsmødet der. Samtidig har UU-centret i Ishøj kommune et samarbejde med andre UU-centre på Sjælland, som danner udgangspunkt for en koordinering af UU-centrenes STU-indsats ift. anbragte børn. 7. Alternativer til STU unge med andre behov og muligheder 7.1 Det generelle billede Overordnet har analysen vist, at kommunen i forhold til langt de fleste unge, der i dag modtager STU, ikke er i tvivl om at de pågældende unge både tilhører målgruppen og ønsker at påbegynde STU (se også kapitel 8 om visitationsprocessen). Disse unge har generelt massive kognitive og indlæringsmæssige vanskeligheder, og for fleres vedkommende også psykiske og/eller fysiske handicaps. Som hovedregel har hele grundskoleforløbet været i gruppeordninger o.l. 7.2 Unge med psykiske og sociale vanskeligheder Men både sagsgennemgangen og den efterfølgende drøftelse og dialog har også vist at der samlet set er tale om meget forskellige unge med meget forskellige livsomstændigheder, forløb og muligheder. Der er således flere unge der må betegnes som værende i gråzonen i den forstand at de ikke umiddelbart er i stand til at gennemføre fx EGU med støtte, fordi de ganske enkelt har for omfattende psykiske og sociale vanskeligheder. Det paradoksale er at disse unge i flere tilfælde heller ikke kan gennemføre STU-forløb, fordi de ikke er mødestabile eller kan fastholdes i et meningsfyldt forløb på STU. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

16 Enkelte af disse unge har været anbragte på sociale indikationer, men generelt er de kendetegnet ved at hverken skoler/ppr, Familiecentret, Socialcentret eller Jobcentret lykkes med en tæt kontakt eller forløb, de unge kan fastholdes i eller profitere af. Netop i disse år oplever kommunerne stigende udfordringer med unge med psykiske og sociale vanskeligheder. KLK og KL s Social og Sundhedskontor lavede i forbindelse med en konkret evaluering af et rehabiliteringstilbud et mindre survey om viden og evidens i forhold til hvad der virker for unge med psykosociale vanskeligheder. Det konkrete survey involverede dels nyere forskning og evidens og konkrete erfaringer i bl.a. Slagelse, Esbjerg og Aarhus Kommuner. Herudover indgik en evaluering af 22 konkrete socialpsykiatriske projekter (den såkaldte 15M-pulje i Socialministeriet) fra DISCUS i Disse erfaringer peger samlet set på følgende relevante opmærksomhedspunkter: Opmærksomhedspunkter i indsatsen med unge der har psykiske problemstillinger og er uden job eller uddannelse: Det er vigtigt at sikre en tæt kobling til beskæftigelsesindsatsen, herunder at samarbejde om fx rekruttering af mentorer på arbejdspladser, etablering af praktikpladser mv. Uanset problemstillinger er det centrale, at de unge kommer ud på arbejdsmarkedet og får sig en selvstændig identitet. Den unge skal hurtigst muligt placeres på det ordinære arbejdsmarked. I denne sammenhæng er netværksog relations-perspektivet til almene ungdomsmiljøer også afgørende Der er dokumentation for, at det har større virkning at skabe beskæftigelse for psykisk syge på ordinære arbejdspladser frem for i beskyttede tilbud/værksteder (IPS Se fx Brannigan et al, 2004). Der bør derfor arbejdes for, at de unge hurtigst muligt får en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked Der kan med fordel, såvel på børne- og unge og socialområdet som på beskæftigelsesområdet, arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang, samt sikres en fleksibel tilbudsvifte, der imødekommer de unge, der har komplekse, sammensatte problemstillinger En helt central forudsætning for, at indsatsen overfor unge med psykiske vanskeligheder lykkes, er tidlig og korrekt socialfaglig og eventuelt psykologisk og psykiatrisk udredning En tæt kobling til misbrugsbehandlingen er central, for her identificeres mange unge, der som bagvedliggende faktor har en psykisk problemstilling Behandlingsforløb bør have en afgrænset varighed, og der skal løbende evalueres for faktisk progression. De unge skal ikke placeres eller beskyttes de skal opleve udvikling og løft Det er gennemgående centralt, at der er en tæt tilknytning til det ordinære system også når de unge har det psykisk dårligt KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

17 7.2 Unge der er i målgruppen men ønsker arbejdsidentitet STU er (som tidligere nævnt) helt grundlæggende et tilbud man som ung kvalificerer sig negativt til ved ikke at have andre muligheder i det øvrige uddannelsessystem. De unge der er i målgruppen er således nogle gange kendetegnet ved at have et grundskoleforløb bag sig, hvor succesoplevelserne ikke har været udpræget mange. Skoletræthed blandt unge i udskolingen er et kendt fænomen men for nogle af de unge, der faktisk er i målgruppen for STU, er skoletrætheden meget udpræget. Eller som en udtrykker det: De har ret til STU, men de har ikke pligt til STU. For disse unge kan en arbejdsidentitet have langt større vægt og betydning end en uddannelsesidentitet. I analyseforløbet har det også været drøftet hvad det langsigtede perspektiv er for de udviklingshæmmede unge generelt. KLK har i den sammenhæng peget på at flere kommuner i stadig højere grad bruger beskæftigelseslovgivningen frem for fx beskyttede værksteder (SEL 103). Fx har Slagelse Kommune under overskriften fra beskyttet til støttet satset på skånejob (med mentorer fra Jobcentret) på det ordinære arbejdsmarked på bekostning af beskyttet beskæftigelse i lukkede miljøer. Også Landsforeningen LEV har dette fokus se fx 8. Visitationsprocessen og de forskellige aktører 8.1 Generelt om visitationsprocessen Som beskrevet i kapitel 4 adskiller den overordnede arbejdsdeling mellem PPR og UU sig fra det generelle mønster i andre kommuner. Visitationsprocessen følger i sagens natur skoleåret i grundskolen, hvor der naturligvis gennem både 9. og 10. klassetrin overvejes uddannelsesmuli g- heder, og vejledes fra UU s side. Knap et år før evt. STU-start udmøntes overvejelserne i såkaldte udskolingsmøder med deltagelse af de unge, forældrene, skolen, UU og PPR. UU indstiller formelt til Det tværfaglige visitationsudvalg som behandler indstillinger til voksen specialundervisning, STU og hjælpemidler. UU er i den forbindelse ansvarlig for udarbejdelse af den første uddannelsesplan for den unge. Herefter sker der en vurdering i STU-udvalget, hvor den unge i givet fald meddeles, at der tilbydes STU, men der angives ikke konkret uddannelsessted. Næste trin er matchning mellem ung og uddannelsessted/tilbud, hvilket typisk sker 2-6 uger senere. Overordnet kan man beskrive den aktuelle visitationsproces således: KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

18 Særligt ved sagsgennemgangen blev det klart, at visitationen til STU adskiller sig positivt fra de fem tidligere kommuner hvor KLK har gennemgået enkeltsager ift. STU. Det gælder både selve dokumentationen op til afgørelserne, men det gælder også den efterfølgende opfølgning i de enkelte STU-forløb, der er tættere og mere systematisk end KLK almindeligvis oplever. En af de største udfordringer i visitationsprocessen er adskillelsen mellem målgruppeafklaring og matchning ift. uddannelsestilbud. I praksis begynder overvejelser fra forældrenes og grundskolerne side meget tidligt. Eller som en udtrykker det: De fleste unge besøger Uddannelsesmessen i Roskilde og møder her samtlige udbydere, hvor det flyder med flotte kulørte foldere, små gaver etc. STU-tilbuddene markedsfører med andre ord sig meget offensivt og især forældrene er både opsøgende og modtagelige. Disse rammevilkår udfordrer forventningsafstemningen i praksis, og gør det meget vanskeligt at sondre mellem målgruppeafklaringen og valg af tilbud. PPR er på denne baggrund i gang med at udarbejde et samlet katalog, som kan anvendes af især UU i dialogen med de unge og deres forældre i den tidlige del af forløbet. Hensigten er at kvalificere den tidlige dialog. 8.2 Udløser STU i sig selv flere bo-tilbud? Som det fremgik af kapitel 5 har den generelle viden om STU især bagudrettet ikke været stor i organisationen udenfor PPR, UU og uddannelsesstederne. I forbindelse med KLK s såkaldte Tilstandsrapport på det specialiserede voksenområde (september 2011) fremkom det bl.a. at STU i sig selv øger tilbøjeligheden til tildeling af bo-tilbud. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

19 I forbindelse med gennemgangen af anonymiserede enkeltsager, blev det konstateret af 14 af de igangværende STU-forløb involverer botilbud (efter SEL 107-8). 12 af disse botilbud var givet inden start af STU. I de resterende 2 forløb var de nærmere omstændigheder sådan, at de pågældende unge formentlig uanset STU var blevet tildelt STU. Forestillingen om at STU generelt øger antallet af botilbud har således intet faktuelt indhold. 8.3 De tre forskellige planer for de unge Som det er nævnt flere gange ovenfor er der både før, under og efter STU flere aktører omkring de unge. Formelt set er der tre forskellige planer for de unge: Uddannelsesplanen udarbejdes af først UU og siden varetages den af PPR. Uddannelsesplanerne er generelt blevet skærpet gennem det seneste år. Dels er de blevet tematiseret tydeligere, og der er i forhold den konkrete opfølgning sket anvendelse af målepunkterne med henblik på en m e- re håndgribelig opfølgning og fokus på progression for de enkelte unge - eller som en udtrykker det: Vi har fx kunne læse at en ung skulle have mere selvtillid. Men hvad betyder det i praksis? Ressourceprofilen er Jobcentrets redskab i afklaring af uddannelse og beskæftigelse generelt. Handleplaner er det redskab som både Familiecentret og Socialcentret anvender, og som må siges at have det bredeste perspektiv af de tre planer idet den så at sige skal favne det hele. Flere har i analyseforløbet fremhævet at der generelt er forholdsvis godt styr på de enkelte processer, som iværksættes efter disse tre forskellige planer for den enkelte unge. Men det er samtidig blevet fremført af mange, at der savnes en klar forbindelse mellem de tre forskellige planer. Der peges især på at det langsigtede perspektiv reelt først bliver synligt under og efter overgangen fra ung til voksen (det 18. år). Samtidig fremhæver flere at der i forbindelse med nærværende analyseforløb dels er opnået en generelt større interesse for STU dels er et styrket tværgående ønske om et tættere og mere smidigt samarbejde. Det gælder især ift. at skabe bedre tilbud til de unge, der åbenlyst har brug for andet end STU-forløb. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

20 9. Prisudvikling og økonomi fremadrettet I forbindelse med den førnævnte Tilstandsrapport fremgik følgende om STU-området i begge kommuner: STU-udgifterne har i begge kommuner udvist en stejl stigning i Vallensbæk noget senere end i Ishøj. I forhold til STU-udgifterne i Ishøj Kommune har PPR i et konkret notat (af 6. september 2011) til KLK oplyst, at ca. 1,6 mio. kr. eller ca. 16 % af de samlede udgifter vedrører fritidstilbud efter servicelovgivningen således ikke bør konteres under STU. Fraregnet denne fejlkontering fremstår Ishøj Kommune dog stadig med et relativt set højt udgiftsniveau Denne analyse rummer ikke en særskilt økonomisk analyse, men da de økonomiske forudsætninger siden Tilstandsrapporten er ændret væsentligt bør disse ændringer belyses. Ishøj og Vallensbæk Kommune deltager i et tværkommunalt samarbejde med i alt 12 kommuner et forhandlingsfællesskab ift. uddannelsesstederne. Over 2-3 måneder i foråret 2012 har der været gennemført forhandlinger med alle de benyttede uddannelsessteder for de involverede kommuner. Forhandlingsrunden har reelt rummet den enkle besked til uddannelsesst e- derne, at mærkbare prisfald var en forudsætning for om de fortsat ville blive anvendt. Ovenfor er dette opgjort i 19 tilfælde. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

21 Samlet forventer PPR udgifterne på STU-området som følge af de nye priser fra august 2012 vil falde markant. Dette fald vil alt andet lige føre til en samlet udgiftsreduktion på knap 2 mio. kr. i august 2015, når der opnås fuld effekt. Det svarer til en samlet reduktion på pct. KL s anbefalede udgiftsniveau pr. ung pr. er beregnet ud fra det daværende Undervisningsministeriums aktivitetsforudsætning. Prisen er i niveau kr. pr. årselev. På baggrund af redegørelsen fra undervisningsministeren i 2010 kan en skønnet reel gennemsnitspris pr. årselev udregnes til kr. (2012-niveau). Tallet er fremkommet ud fra en gennemgang af 123 STU-uddannelsesplaner i tre kommuner. Samlet kan man således sige, at udgifterne i begge kommuner fremadrettet vil være på linje med det landsgennemsnitlige niveau. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)