MAMMA - strategi. ... eller kunsten at lede en kollektiv skabelsesproces!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAMMA - strategi. ... eller kunsten at lede en kollektiv skabelsesproces!"

Transkript

1 MAMMA - strategi... eller kunsten at lede en kollektiv skabelsesproces! En masteropgave om ledelsesstrategi i en professionel devised teaterproduktion. af Charlotte Bøving Master I teater og dramapædagogik Modul 4 Sommer 2007 Vejleder : Mette Obling Høgh 1

2 Indholdsfortegnelse : 1. Indledning og forforståelse Problemformulering Kommentar til problemformulering Begrebsafklaring Forskningsstrategi Teoretisk ramme Den lærende organisation Ledelse og kollektive skabelsesprocesser Discipliner ifølge P. Senge og mine sociale spilleregler Kollektiv intelligens og flowteori Dramaturgiske overvejelser Hvad er devising? Tavs viden og refleksion i handling Erfaringsbaseret vidensmateriale med kollektive skabelsesprocesser Forced Entertainment Metode til bearbejdelse af interview Udvalgte fokusområder med citater og opsummeringer Opsummering og refleksioner over det indsamlede materiale Interview med 3 danske instruktører Interviewmetode og refleksioner over samme Brugbar praksiserfaring og mine refleksioner Opsummering og refleksion over praksiserfaring kontra teorier

3 5. En ledelsesstrategi Min anelse om forestillingen Overordnet progressionsforløb Min praktiske værktøjskasse Diskussion og metodekritik Konklusion og perspektivering Litteraturliste Engelsk resumé Bilag Indledning og forforståelse. Denne undersøgelse udspringer af et fagligt og personligt behov for at undersøge ledelsesformer, som befordrer kollektiv skaberkraft og udviklingsmuligheder for de medvirkende. Målet er, at bruge denne strategi i ledelsen af et forestående professionel teaterprojekt, der skal hedde MAMMA (betyder mor på Islandsk) Forestillingen skal produceres, som et devised forløb, der, hvis alt går som planlagt, skal have premiere d på den internationale kvindedag i Reykjavik. Jeg vil undersøge ledelsesstrategier, der operere med en stor tillid til gruppens skabende potentiale, fordi det er en arbejdsform jeg kunne tænke mig at udvikle yderligere. Især til gavn for den forestående produktion, men også til gavn for mit arbejde som instruktør i andre sammenhænge og som teater og dramapædagog. 3

4 Mine erfaringer med ledelse kommer fra det traditionelle og institutionelle teatrets organisationsopbygning. Jeg har i mange år været skuespiller på de danske scener og spiller p.t. i Islandsk teater. Her befordrer den hierarkisk opbygning, at al kommunikation oftest går igennem instruktøren. Dette kan betyde en næsten barnlig afhængighed af instruktørens respons, fra spillernes side - de har jo ikke andre at kommunikerer med. Det betyder at instruktørens syn bliver altafgørende for produktionens udvikling. Dette betyder også at instruktørens begrænsninger og blinde pletter bliver forestillingens begrænsninger. Disse begrænsninger behøver ikke at forringe forestillingens kunstneriske kvalitet - de kan faktisk ligeså godt berige kvaliteten. Men det betyder, at det skabende potentiale og derved også det udviklings - og læringspotentiale der er til stede i hele gruppen, ikke bliver udnyttet optimalt. Dette synes jeg er problematisk, hvis teatret skal udvikle sig og hvis menneskene, som arbejder der, skal få muligheder for udfordringer som kan udvikle dem. I mine 7 første år som uddannet skuespiller, var jeg godt tilfreds med den arbejdsfordeling: Jeg skulle bare koncentrer mig om, at udvikle mig fagligt som skuespiller og gøre mine roller seværdige og troværdig. Det var/ og er / på mange måder et spændende psykologisk og kropsligt arbejde. Men det betød, at min arbejdsproces var meget koncentreret om mig selv; jeg skulle udvikle min rolle bedst muligt. Og fordi det handlede om mig og min rolle, blev det også meget vigtigt hvad anmelderne skrev og hvad folk sagde om mig. Det blev vigtigt, at blive ved med at få gode roller, som kunne gøre mig endnu dygtigere og endnu mere synlig i branchen. Jeg begyndte at kede mig. Jeg forlod min skuespillerrolle...(i en periode) og begyndte - som mange andre skuespillere, jeg kender, der keder sig i deres afgrænsede faglige rolle og ønsker, at være mere skabende - at instruerer. Jeg instruerede både mine egne og andres stykker. Jeg begyndte også, at undervise bl.a. amatører og skuespillerelever. Til sidst begyndte jeg at læse videre, at studerer. Igennem min masteruddannelse iagttog jeg den måde, hvorpå det traditionelle 4

5 teater var organiseret. Jeg opdagede i den forbindelse, at der ingen bevidst fokus var på, at de, der arbejdede med teateret, skulle have mulighed for at lære andet af deres processer end det, det der automatisk blevet lagret i kroppen - som mere eller mindre tavst og udelukkende erfaringsbaseret viden. En anden ting, som jeg begyndte at se, var, at den topstyrede ledelsesstil, som jeg var opdraget til i teaterbranchen - den havde jeg selv en tendens til at videreføre i min egen lederrolle som instruktør eller teaterpædagog. Det er en ledelsesstil, som for mig at se ikke udnytter gruppens fulde potentiale, men det er også en ensom ledelsesstil. Den er ensom, fordi den bygger på, at man som leder ved alt og både ser og hører bedre end deltagerne. Ved at studere devising, den lærende organisation og systemiske tænkning, har jeg fået andre tilgange til at organisere en teaterproduktion på uanset, om den er professionel, med amatører eller foregår i en undervisningssituation. 1.1 Problemformulering : Hvilken ledelsesstrategi kan jeg designe, til brug i et professionelt devised teaterprojekt, med titlen MAMMA, som skal befordre den kollektive skaberkraft og skabe udviklingsmuligheder for de medvirkende Kommentar til problemformulering. Som det inkarnerede teatermenneske, jeg er, er det som at skyde sig selv i foden at lægge fokus på ledelsesstrategi ved kollektive skabelsesprocesser og udviklingsmuligheder for de medvirkende. Hvor er den kunstneriske bevidsthed henne? Hvor er succes og kvalitetskriterierne? Hvem vil betale for, at jeg kan sætte en forestilling op, som handler om, at de medvirkende skal udvikle sig? En normal teaterforestilling vil være optaget af at sælge billetter og derfor være fokuseret på, at publikum får en oplevelse, som kan forandre deres liv, eller som i det mindste kan underholde dem. Min forklaring er for det første, at dette er en masteropgave i teater- og dramapædagogik, og derfor har den naturligt nok fokus på kunst og læring. For 5

6 det andet, så vil jeg qua min egen udøvende rolle inden for teaterkunsten - både som skuespiller og instruktør - være naturligt optaget af det kunstneriske produkt. Men jeg vil i denne opgave flytte mit fokus til de medarbejdere, som skal skabe den kunstneriske oplevelse. Hvordan kan jeg skabe mere rum for deres udviklingsmuligheder som skabende kunstnere? Begrebsafklaring Devising :Ordet findes ikke i en dansk ordbog, men på engelsk betyder ordet ; to invent; to contrive; to scheme; to plan. Torunn Kjølner definerer devising med bl.a. disse ord: Kollektiv proces, materiale generering i gruppen og fælles ejerskab af værket. (T. Kjølner.2001 ) Kort fortalt så er det en måde, at lave teater på, hvor hele gruppen sammen på vejen opfinder og formgiver en forestillingen. Design : Er ifølge Den Store Danske Encyklopædi 1 ;..en tegning, plan, gøre udkast, planlægge, formgivning, udformning af modeller m.m. Peter Senge (1999) skriver om lederen som designer : Forstil dig, at din organisation er en oceandamper, og du er lederen. Hvori består din rolle? (Ibid.s.296) Han får ofte svaret; Kaptajn eller navigatør. Den oversete lederskabsrolle er designeren af skibet. Strategi : Er en handling - opfattet som middel til at nå et mål - i en situation hvor udfaldet også afhænger af andre personers handlinger og strategier 2 (www.leksikon.org) Jeg skal altså designe et skelet, en ramme, nogle spilleregler, der sætter mig i stand til som leder, at skabe nogle muligheder for udviklings eller erkendelsesrum i en skabende teaterproces. 2. Forskningsstrategi 1 Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal (2002) 2 6

7 Den 8.marts 2008, skal jeg sammen med min på det tidspunkt samlede islandske teatergruppe have premiere på forestillingen MAMMA. Mit mål for denne undersøgelse er at have en ledelsesstrategi klar, når vi starter på de første møder med hele gruppen i juni 07. Jeg har valgt at basere min forskningsstrategi på en blanding af interview og teorier om ledelse, organisation og devising med fokus på kollektive skabelsesprocesser. Interviewene er med udvalgte teaterkunstnere, hvis arbejdsmetoder adskiller sig fra den traditionelle, og som i mere eller mindre grad er inspireret af devising. Jeg vil hente teoretisk inspiration om den lærende organisation fra Lars Qvortrup og Peter Senge og Charlotte Dalsgård m.fl. Teorier om devising, som ramme omkring mit design vil jeg fortrinsvis hente fra Alison Oddey. Disse teorier vil jeg uddybe i et senere afsnit. Teorierne og tankerne om den lærende organisation ligner på mange måder den af den kunstneriske devising inspirerede arbejdsmetoder, som er en udforskende og kollektiv (ikke hierarkisk) måde at arbejde en teaterforestilling frem på. Disse valg bygger på et menneskesyn, der har tillid til det enkelte menneskes kreative og skabende potentiale. Min empiri består af interviews med professionelle teaterkunstnere, som har praktisk erfaring med devised teaterforestillinger. Jeg har indsamlet praksiserfaring fra Gruppen Forced Entertainments arbejdsmetoder ved hjælp af en dvd, hvor hele gruppen bliver interviewet. Derudover har jeg hentet brugbar information fra et særskilt interview med gruppens instruktør ; Tim Etchells. Jeg har brugt en metode og teori om værdsættende samtale til at fokusere min udvælgelse af brugbart materialet. Samme metode har jeg brugt i analysen af yderligere 3 interviews med danske sceneinstruktører. Mit formål med interviewene er at hente nyttig information og inspiration til design af mit eget projekt. Jeg har bedt disse kunstner om at reflektere over 7

8 deres eksplicitte og implicitte viden. Jeg har valgt værdsættende samtale som analysemetode, fordi mit formål er at uddrage det brugbare - det som virker - i stedet for at lave en kritisk analyse. Jeg uddyber det teoretiske grundlag for værdsættende samtale i afsnittet om ledelse og kollektive skabelsesprocesser. Jeg vil begrunde brugen af erfaringsbaseret og intuitiv (tavs) viden til udarbejdelse af mit design ved hjælp af Donald Schøns teorier om den reflekterende praktiker samt en artikel om tavs viden af Wacherhausen. Til slut i opgaven vil jeg udarbejde et ledelsesdesign på baggrund af den indsamlede viden. Ledelsesdesignet vil bestå af en missionserklæring, en kortfattet progressionsstrategi, min anelse om den endelige forestilling og en værktøjskasse med udvalgte igangsættende opgaver. 3. Teoretisk ramme Mit valg af teori er begrundet i ønsket om at undersøge, hvordan vi i en teatergruppe kan skabe og lære sammen. Derfor er mit hovedfokus på teorier om den lærende organisation og devising. Mine primære referencer vedrørende den lærende organisation vil være sociologerne L. Qvortrup og P. Senge, suppleret med en teori om værdsættende samtale af C. Dalsgård med flere. Vedrørende teorier om devising vil jeg bruge Alison Oddey som min hovedkilde. På mange måder er der stor lighed mellem tankerne og teorierne bagved devising og en lærende organisation. Begge fænomener kan iagttages som en konsekvens af, at vi lever i en postmoderne vestligt verden, hvor kreativitet og selvledelses er vigtige kompetencer. Jeg vil koncentrere mig omkring: Ledelse og kollektive skabelses- og læringsprocesser. Til sidst vil jeg fremføre en argumentation for, at kollektiv intelligens, flow og tavs viden er vigtige områder at forholde sig til, når oplægget er en devised teaterproduktion. 8

9 3.1 Den lærende organisation Tankerne og teorierne om en lærende organisation handler om, hvordan vi kan lære og vokse samtidig med, at vi arbejder. Organisationer består af mennesker, og for at organisationer skal vokse, må menneskene vokse og dele deres viden med hinanden. Jeg har med hård hånd udvalgt specifikke områder, der har vakt min interesse, som inspiration til mit eget ledelsesdesign. Disse områder er altså ikke en fyldestgørende definition på eller beskrivelse af, hvad en lærende organisation er. En lærende organisation er ifølge L. Qvortrup (2006) bl.a. et sted, som lærer af sin egen fungeren. Læring er altså ikke adskilt fra arbejdet. Tanken er, at læring på en arbejdsplads foregår som en integreret og anerkendt del af arbejdslivet. For at kunne lære af det vi gør, må vi iagttage det, vi gør. L. Qvortrup opererer med et begreb, han kalder læring af 2. orden (double-loop learning), hvilket vil sige, at organisationen : (Qvortrup 2006)...ikke nøjes med at gøre ude eller ovenfra fastlagte læringsprincipper til en forhåndsbetingelse for læring, men som gør organisationens eget læringsresultatet til forudsætningen for input i systemets egen fortsatte funktions og læringsproces (Ibid.s.202) Denne opfattelse af at vi lærer undervejs - ved at bevidstgøre de erfaringer og den viden, vi samler sammen undervejs - ligger i forlængelse af devising tankerne og den måde, jeg vil konstruere mit eget produktionsforløb på. For at kunne praktisere læring af 2. orden må der ifølge Qvortrup blandt andet være en høj grad af selvstyring og selviagttagelse mellem medarbejderne. I en teaterproduktion kunne denne selviagttagelse f.eks. bestå i, at alle førte logbog. På den måde kunne der bevidstgøres tanker og handlinger undervejs. En metode til større selvstyring, kunne være en ledelsesstrategi, som opererer med plads til, at deltagerne kan løse skabende opgaver alene eller i mindre grupper. 9

10 En 3. mulighed, som ikke udelukker de andre to er, at få en teatervidenskabsstuderende med os i forløbet - som en mere udenforstående iagttager, en form for 3. øje på processen. Det såkaldte videnskabelige blik, ville kunne tilføre medarbejderne og processen endnu en vinkel for selviagttagelse og en mulighed, for større bevidstgørelse af det, vi gør. På den måde har vi mulighed for en dialog om, hvad vores grundlag er og om - hvorvidt og hvordan - vi ønsker at forandre noget. Peter Senge beskriver en lærende organisation som et sted, hvor vi lærer at lære sammen, hvor vi får evner til at skabe de resultater, som vi i virkeligheden ønsker, og hvor nytænkning finder sted. Jeg vil i næste kapitel redegøre for, hvordan det er muligt at skabe et miljø som tilgodeser disse kvaliteter Ledelse og kollektive skabelsesprocesser Min erfaring er, at et arbejdsmiljø præges af den måde, vi kommunikerer på indbyrdes : Roser vi hinanden? Griner vi sammen? Tør vi sige noget dumt? Tør vi fejle? Fra artiklen; Forvandling i organisationer...værdsættende samtale som vej til bæredygtig kreativitet i organisationer, af C. Dalsgård mfl. (2002), skriver forfatterne følgende : Filosofisk set tager værdsættende samtale afsæt i socialkonstruktionismen, der repræsenterer et skift i den vestlige intellektuelle tradition fra jeg tænker derfor, er jeg til vi kommunikerer, derfor er vi. Vi anerkender således en snæver forbindelse mellem sprog og virkelighedsopfattelse (Ibid.s.37) Sproget har, ifølge forfatterne, en vigtig betydning i vores opfattelse af virkeligheden. De mener, at virkeligheden skabes af de ord, vi bruger, og dermed formes vores opfattelse af det sande, det gode og det mulige. Dette er interessant, når vi snakker arbejdsmiljø og evnen til at opnå resultater for 10

11 eksempel at skabe en forestilling sammen. Det betyder, at jeg som leder af en kollektiv proces skal være opmærksom på sprogbruget i gruppen og eventuelt opstille nogle guidelines for kommunikationen og/eller selv være et godt eksempel. På den måde kan jeg præge kulturen i gruppen. Værdsættende samtale sætter fokus på generative og kreative forestillinger, som findes i de mest positive værdier, visioner, præstationer og bedste praksis, og opbygger den indre skaberkraft (Ibid. s.31) Det handler altså om - igennem værdsættende sprogbrug - at sætte fokus på det, som fungerer, det som virker og det, som vi vil og det,som vi drømmer om, skal ske i fremtiden. Der er to områder, hvor jeg vil bruge denne teori. I min ledelsesstrategi og som forskningsstrategi. Som leder vil jeg ifølge forfatterne kunne opbygge den indre skaberkraft i gruppen ved at bruge et værdsættende sprog og fokusere på det, som fungerer. Derudover kan jeg i udarbejdelsen af en fælles forestillingsvision være opmærksom på, at fokus blive lagt på det, vi vil, og som giver os energi og kraft - i stedet for at fokusere på det, vi vil væk fra. Som forskningsstrategi vil jeg bruge værdsættende samtale i analysen af mine kvantitative interviews. Jeg vil ikke på forhånd stille mig kritisk til deres svar, men prøve at uddrage oplysninger og hente inspiration, fra disse professionelles erfaringer - til brug i mit eget ledelsesdesign Discipliner ifølge P. Senge og mine sociale spilleregler. Peter Senge har skrevet bogen Den Femte Disciplin, hvor han på baggrund af en systemisk tankegang indfører læseren i 5 overordnede discipliner. De 5 discipliner er opbygget som et sammenhængende netværk af mulige sociologiske kommunikationsredskaber til brug for organisationer, som ønsker større udvikling i retning af at være en lærende organisation. 11

12 Inden for hver disciplin er der nogle begreber, som knytter sig til nogle arbejdsog kommunikationsprincipper, der kan befordre organisationens udvikling. Jeg har med hård hånd udvalgt nogle af disse principper og begreber og kaldt dem for sociale spilleregler. Jeg vil i det følgende uddybe, hvad de indeholder. De sociale spilleregler er følgende : Opbygning af fælles visioner. Sige sandheden om nu et. Tilbagetrækning. Kreativ spænding. Adskillelse af dialog og diskussion. I følge P. Senge, befordrer skabelse af en fælles vision gruppens gåpåmod. Gåpåmod er meget vigtigt i en devised proces, fordi den måde at arbejde på kan være kaotisk og fremkalde usikkerhed og tvivl. Udover gåpåmod giver arbejdet med at skabe en fælles vision, os mulighed for at lære hinanden bedre at kende samt få et fælles sprog. Han mener nemlig, at arbejdet kræver, at, før vi kan finde en fælles vision, må vi dykke ned i os selv og finde det, vi personligt brænder for. Det handler om for Senge at ;...skabe de resultater, som vi i virkelig ønsker at opnå (Qvortrup s.200) Det han efter min mening siger er, at vores visioner skal komme fra hjertet, hvis kreativiteten skal blomstre i en gruppe. Jeg vil i MAMMA produktionen spørge ind til gruppens visioner. Både personlige visioner og kunstneriske visioner. Jeg må dog her indrømme, at jeg som leder af produktionen allerede har gjort mig mange overvejelser og tanker om forestillingens form og tema, så helt åben er skabelses- og visionsprocessen ikke. Dette udelukker dog ikke, at gruppen i høj grad vil være med til at præge indholdet. En fælles vision er meget vigtig, for at gruppen kan opnår det, P. Senge kalder for kreativ spænding. Kreativ spænding er det, som opstår, når der er klarhed om visionen, og vi fokuserer på resultatet, men samtidig er opmærksom på nu et. At være opmærksom på nu et betyder at anerkende og være realistiske om, hvor vi 12

13 befinder os i arbejdsprocessen. På den måde forsvinder vi ikke ud i skønmalerier om fremtiden og uden at erkende det nu, vi lever og arbejder i. P. Senge nævner to principper i den forbindelse: At kunne sige sandheden om nu et og tilbagetrækning. Han mener, at for at kunne sige sandheden om nu et, må vi stoppe op. Måske stoppe helt op, stoppe tankevirksomheden, for eksempel igennem meditativ renselse 3 - for at flytte vores fokus til nu et. Denne tilbagetrækning, sindets pause, giver plads til at iagttage nu et, uden forudfattede meninger eller gamle mentale modeller, som vi ofte automatisk er tilbøjelige til at se verden med. Hvorvidt jeg vil introducere meditation for gruppen, kommer an på gruppens indstilling. Men det er et område, som kunne være interessant at tage en dialog om i gruppen. P. Senge mener, at der i den kreative spænding ligger en væsentlig kilde til udvikling i gruppen - hvordan det helt konkret skal forstås, berører jeg senere i opgaven. Det kan meget vel være, at vi undervejs må ændre vore visioner efter, hvordan virkeligheden ser ud. Jeg forestiller mig derfor, at arbejdet med visioner kontra sandheden om nu et, er en kontinuerlig proces i et teaterforløb. De sidste to sociale spilleregler, som jeg vil introducere i dette afsnit, er forskellen på dialog og diskussion. I følge P. Senge kræver en velfungerende dialog, at deltagerne kan møde hinanden åbent og lægge deres antagelser om hinanden til side, så de kan betragte hinanden som ligestillede kollegaer. Vi behøver altså ikke være venner, men vi skal kunne respektere hinanden som kollegaer. Han mener desuden, at grundlaget for at kunne føre en åben dialog med hinanden er, at vi tør stille os sårbare - altså at vi tør fejle og spørge dumt. Det er således vigtigt med tillid i gruppen. Den tillid kunne blandt andet opbygges ved hjælp af tankerne om den værdsættende samtale. I teatrets verden er der et udtryk, som er lig P. Senges dialog: at-sige-ja-fasen. Det er vigtigt i skabende arbejde, at ideer, forslag, snak om emnet, verden og 3 Meditativ renselse skal forstås som at rense sindet for tanker. Som er en del af en meditationsteknik. 13

14 sig selv, skøre indfald, afprøvning på gulvet og improvisationer får lov til at leve og udvikle sig. På den måde åbner vi for en større og dybere idebank. P. Senge snakker også om en diskussionsfase, der er ligeså vigtig som dialogfasen. Diskussionsfasen er der, hvor vi argumenterer for vores ideer. Her kan der - efter min mening - opstå en kreativ uenighed, som kan være befordrende for at opdage noget nyt, både kunstnerisk og menneskeligt. Diskussionerne er ifølge P. Senge lige så vitale for en organisations udvikling, som dialogen er. Hvor dialogen åbner for kompleksitet, er funktionen med diskussionen at reducere kompleksiteten. Diskussioner er altså nødvendige i en teaterproces, fordi det er her, beslutningerne skal træffes. Medmindre processen er meget topstyret, og lederen selv træffer beslutningerne, uden fælles diskussion. Hvis gruppen ikke kan nå til enighed, må der for mig at se, træffes nogle beslutninger om, hvorvidt der skal stemmes om en afgørelse (demokratiet) eller, hvorvidt instruktøren skal have det sidste ord. Jeg tror personligt ikke på afstemningsprincippet i en teaterproduktion, fordi det handler om kunst og ikke om regler. Hvis gruppen ikke kan nå til enighed, vil jeg foreslå, at den med det største overblik skal træffe beslutningerne, hvilket oftest vil være instruktøren. At adskille diskussion og dialog er meget vigtig ifølge P. Senge. Det er vigtigt, at lederen i-tale-sætter denne sociale spilleregel, og er opmærksom på, at de ikke bliver blandet sammen i arbejdsprocessen 3.2. kollektiv intelligens og flowteori Kollektiv intelligens er i min forståelse, noget, som pludselig uden forvarsel forvandler en kollektiv skabende proces fra at være hårdt arbejde til at være fantastisk. Det er en åbning til noget større, vi som enkelt personer ikke ville kunne opnå alene. Det er, når vi pludselig opdager noget sammen og ikke ved hvem der fandt på hvad i processen, og at det for øvrigt også er ligegyldigt. Når kombinationen af vores allesammens tænken, viden, visdom, handlinger og 14

15 bestræbelser, viser sig at bære frugt. En frugt, som vi ikke havde kunnet forestille os på forhånd. Brad Brandon 4 har i mange år forsket i kollektiv intelligens. Han (og hans gruppe - ikke at forglemme i denne sammenhæng) har fundet et mantra, som åbner for den kollektive intelligens uanede muligheder. De sidder i en rundkreds, slapper helt af og forestiller sig at de er totalt hjernedøde...mantraet er ;...dååååmm...dååååmmm...dååååmmm. De ikke bare siger ordet dum, de lader også kroppen være med i idiotrollen 5 Øvelsen tager 3 minutter, og derefter er gruppen totalt renset for egoets tendens til at ville være klog - klogere klogest, og det er muligt for gruppen at afsøge nye veje og forhåbentlig opdage noget nyt. Denne øvelse kunne indgå i min ledelsesstrategi, som en øvelses vi laver, når vi har brug for at nulstille gruppen, rense luften og få kontakt til et dybere lag i bevidstheden. Når P. Senge snakker om, at vi for at opnå en god dialog, må fralægge os vores antagelser, så ser jeg denne øvelse som en vej til at rense sindet. Derudover synes jeg, at øvelsen rummer humor. Humor er en god spændingsopløser, og den har en tendens til at fjerne angsten for at fejle. Teatersports guruen Keith Johnstone 6 er inde på det samme i sine workshops og bøger om improvisation og teatersport. Don t try to be original Make mistakes, and stay happy, siger han på sine kurser. Han forsøger at tage præstationsangsten væk fra deltagerne. Angst blokerer for kreativiteten, ved jeg af erfaring. At arbejde med masker kan hjælpe gruppen til at indstille hovedets kontrol og sindets tankevirksomhed og bare lege og være spontane. Masken hjælper til med at være mere tilstede i kroppen, og den giver på den måde adgang til et større ubevidst potentiale, som er forbundet med intuitionen. Masken tillader os på en måde at slippe forbi egoet og derfor også forbi vores 4 Forfatter til bogen Radical Honesty. Oplysningerne hentet på hjemmesiden 5 Jeg håber ikke, at nogen bliver provokeret af mit sprogbrug. Forklaringen er at ved at bruge de stærkest mulige metaforer, kan man transformerer sig selv, og blive fuldkommen en anden, og i denne sammenhæng, handler det om at være dum som en dør. 6 Keith Johnstone. Teaterpædagog og dramatiker. Impro. Drama.(1987) 15

16 begrænsende forfængelighed. På den måde kan masken hjælpe os til at lege og være spontane. Mine refleksioner over masken kommer af mange års arbejde med masker, både som fysiske masker og som roller, der er bygget op ud fra et kropsligt udgangspunkt 7. Mihaly Czikszentmihalyi har skrevet om begrebet flow. I kapitlet Gensyn med lykken, fra bogen Flow (1991) skriver han, blandt andet, at aktiviteter som teater (masker) kan give os flowoplevelser ; Mimikri (efterabende aktiviteter) bevirker, at vi ved hjælp af fantasi, foregiven eller forklædning, bliver noget andet eller mere end det, vi egentligt er. Når vore forfædre dansede iført masker, der forestillede deres guder, følte de sig ét med de kræfter, som styrede universet (Ibid.s.93) Vi vil skabe vores egne mor-masker i øvelsesforløbet til MAMMA forestillingen. De har både en æstetisk kvalitet og en intuitiv og kropslig kvalitet, som forbinder os med skabende kræfter. M. Czikszentmihalyi skriver, at det at være i flow er det samme som at glemme sig selv, hvilket er en meget lykkelig tilstand. Du kan være flow alene eller sammen med andre, men det handler ifølge ham om at engagere sig fuldt ud i en aktivitet. Han påpeger dog, at for at vedligeholde oplevelsen af flow, må der hele tiden nye udfordringer til, efterhånden som ens færdigheder bliver forbedret. Hvis udfordringerne er for store, opgiver personen ofte aktiviteten, men er aktiviteten for rutinepræget fører det til kedsomhed. Derfor, for at opnå en flowtilstand og være i den i længere tid, skal aktivitetens kompleksitet øges med de øgede færdigheder. Jeg nævner denne teori, fordi det er vigtigt for en leder at have opmærksomhed på, hvordan gruppen får sådanne oplevelser. Oplevelsen af flow stimulerer vores lyst til at øge bevidsthedens kompleksitet igennem nye udfordringer, men disse udfordringer må ikke være for store, så kan der opstå afmatning og 7 Med kropsligt udgangspunkt mener jeg, at impulsen til rollen hentes i et dyrs krop, eller ud fra et kostume, som giver kropslige impulser. 16

17 håbløshed i gruppen. Som leder er det vigtigt at være opmærksom på denne balance. Jeg har min værktøjskasse flere øvelser, som indeholder denne mulighed for kompleksitetsforøvelse eller reduktion. Eksempelvis en øvelse i storytelling, lånt af Forced Entertainment. Beskrivelsen af denne øvelse er i afsnittet: Værktøjskassen. 3.3 Dramaturgiske overvejelser. Fordi min ambition med MAMMA forestillingen er at åbne en forståelse af moderskabet, set fra mange iagttagelsespositioner, og med en åbenhed i forhold til, hvad sandheden om moderskabet er, vi jeg lade mig inspirere af postdramatisk teater. Niels Thies Lehmann(2006) har opfundet begrebet. Han prøver i bogen Postdramatisk teater at ramme begrebet ind. Postdramatisk teater er for eksempel, når teksten ikke er betydningskonstituerende førstefaktor i en teaterforestilling, og når teatret ikke længere baserer sig på en repræsentation af allerede skrevne tekster. Postdramatisk teater respekterer hvert scenisk element i lige høj grad og har ikke sigte på at indordne alt under én idé, men skal åbne til større kompleksitet. Forced Entertaiment siger om deres arbejde, at de are searching for a theatre that can really talk about what it s like to live through these times (Ibid.s.11) 8 Postdramatisk teater arbejder ofte med mange repræsentationsformer som sange, video, monologer, fortællinger, dialoger, bevægelse, dans og blander gerne genrer. Rum og komposition har ofte også en stor betydning. Jeg har på nuværende planlægningstidspunkt en vision om, at rummet skal være en stor celle eller labyrint, med mange mindre celler eller rum i. Inde i hver rum er der installationer, små scener, video, lyde m.m. Publikum 8 Fra bogen Postdramatic theatre. Routledge (2006) 17

18 skal altså bevæge sig rundt i labyrinten og selv skabe sammenhæng og mening i det, de ser. I midten af labyrinten mødes publikum, og her bliver der fortalt historier, bygget på interview af mødre i Danmark og Island (evt. flere lande) Til slut i forestillingen er det ideen, på nuværende tidspunkt, at lede publikum til et refleksionsrum, hvor der står et stort træ. Her bliver de opfordret til at komme med et personligt bidrag som for eksempel en historie, en kommentar, et tak, en bøn eller andet, som de kan hænge på træet. Min erfaring med storytelling er, at virkeligt levede (men dramaturgisk bearbejdede) historier, fortalt fra en scene, fremkalder erindringer om personlige historier hos publikum. Mit ønske er, at også de historier skal blive en del af forestillingens mangfoldighed. Derudover kan historierne eller kommentarerne berige os med en poetisk 2. ordens iagttagelse af den forestilling, vi har lavet. Det er ikke muligt at sammenfatte én dramaturgisk model i postdramatisk teater. Janek Szatkowski (2005) opererer med flere begreber, et par af dem er metafiktionel dramaturgi, som betyder, at fiktionen er tydelig og kommenterer sig selv i modsætning til en dramatisk forms dramaturgi, som f.eks. Ibsens dramaer, der leder publikum ind i én fiktionsverden. Fænomenologisk dramaturgi, som betyder, at publikum konstant udfordres til selv at danne mening i det, de ser. Dette hænger sammen med en dramaturgisk form, som ofte, men ikke nødvendigvis, er montagepræget, hvilket betyder, at der ikke er noget narrativt forløb i forestillingen. Friheden fra det narrative betyder, at der er mindre fokus på psykologi og større åbenhed i forhold til at iagttage og kommentere verden - igennem mere end én optik. Devised theatre er et begreb, som opstod samtidig med det postdramatiske teater. Jeg vil i næste kapitel uddybe, hvad begrebet devising indeholder, og hvordan jeg vil arbejde med den produktionsform Hvad er devising? 18

19 Alison Oddey arbejder som lektor på universitet i Kent (England) i teater og dramastudier. Siden 1977 har hun også devised et utal af forestillinger med både professionelle spillere, lærer og studerende. Ud af denne teoretiske og praktiske erfaring er bogen Devising Theatre (1994) vokset. Den er både en teoretisk og praktisk håndbog. Herfra vil jeg hente en del inspiration, både i forhold til teori og praksis. Også i forhold til de arbejdsprincipper og forløbsdesign jeg vil arbejde med. Hun skriver i indledningen : Devising is a process of making theatre that enables a group af performers to be physically and practically creative in sharing and shaping of an original product that directly emanates from assembling, editing, and re-shaping individualts contradictory experiences of the world (Ibid.1994 s.1) Hun skriver, at arbejdsmetoden giver mulighed for at arbejde intuitivt, spontant og med mange ideer. Man kunne kalde devising for de mange ideers dramaturgi. Hun skriver, at devising som produktionsmetode kræver, at deltagerne brænder for at udforske et fænomen eller tema kunstnerisk. Igennem den investering og udforskning af et tema er der mulighed for at få en større forståelse for den verden vi lever i og for, hvem vi er som mennesker. Der er altså ifølge A.Oddey et stort udviklings- og læringspotentiale indeholdt i en devised teaterproduktion. Jeg har aldrig devised en professionel teaterproduktion før. Mine erfaringer i den retning begrænser sig til mindre teaterpædagogiske forløb. I den forbindelse har jeg oplevet, at nogle deltagere først føler det overvældende at skulle være så skabende og give så meget af sig selv ind i produktionen. Men bagefter har de alle været utrolig stolte af sig selv og følt et ejerskab og stolthed overfor produktet. Min tolkning er, at igennem de krav, jeg har stillet til dem, om større selvstændighed. For eksempel ved selv at komme med materiale og ved at arbejde alene eller sammen i mindre grupper har de opdaget, at de kunne mere og indeholdt mere, end de troede. Det er altså min vurdering, at det øgende ansvar i første omgang kan være skræmmende, men at det giver større 19

20 mulighed for udvikling og at lære noget om, hvad vi selv og andre indeholder af skabende potentiale. 9 At devise er en krævende proces for alle, fordi vi selv undervejs skal opfinde det hele. Det kan også være en angstfremkaldende proces, fordi vi ikke kan kontrollere resultatet. Hvad, hvis vi ikke kan nå til enighed? Hvad, hvis vi tvivler undervejs? Tænk, hvis vi ikke kan finde ud af det? Hvis nu forestillingen bliver en fiasko? Er det ikke den angst, som ofte får os til, at vælge den topstyrede lederrolle, selvom vi har gode intentioner om at arbejde kollektivt? Devising theatre is often a difficult, problem-solving process (A.Oddey.s.48). Heri ligger der for mig at se en udfordring og et udviklingspotentiale. Thomas Ziehe (1994) snakker om, at læring for livet handler om at udvikle sin indre konflikttolerance : Forøgelsen af tolerance overfor konflikter betyder altså: at jeg i mig selv oplever, hvad jeg tør vove af mit selv i det nye ikke alene i relation til ydre konfliktsituationer, men også i relation til indre-subjektive modsigelser, brydninger og angst (Ibid.s.158) Peter Senge skriver om at udholde den kreative spænding og ikke give op på vejen mod målet. Her ligger menneskets mulighed for, på et meget dybt og individuelt plan, at udvikle sig. Fordi udviklingen af denne tolerancetærskel i højere grad gør os i stand til at nå de mål, vi sætter os. Tillid, er for mig at se, et meget centralt ord i en devised proces. Fordi forløbet i så høj grad bygger på det personlige og faglige materiale, deltagerne kommer med. Det kræver, at vi har tillid til både vores egen og andres intuition. Jeg vil følge op på tillidsfænomenet/begrebet senere i opgaven. Da det viste sig, i analysen af min empiri, at være et nøglebegreb i en devised produktion. Begrebet Devised opstod i 1960érne som en ikke-hierarkisk arbejdsmetode, 9 Her vil jeg henvise til min opgave på modul 3. Levede historier får form, hvor jeg designede et storrytellingsforløb for en blandet aldersgruppe af amatører. Jeg havde mulighed for, at lave en analyse af og refleksion over forløbet, efter det var gennemført. 20

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Måske kender du de her detaljer fra parforholdets kringelkrogede landskab:

Måske kender du de her detaljer fra parforholdets kringelkrogede landskab: Måske kender du de her detaljer fra parforholdets kringelkrogede landskab: Den ene taler russisk den anden taler kinesisk ( meget højt) Hævede øjenbryn, himmelvendte øjne, nedadvendte mundvige, indvendig

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Nytænkning og udvikling

Nytænkning og udvikling Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Teaterworkshops 2012/2013

Teaterworkshops 2012/2013 Teaterworkshops 2012/2013 på Det Skrå Teater Det Skrå Teater er igen i år mere en glade for at kunne præsenterer årets teaterworkshop 2012/2013 i samarbejde med DATS (Landsforeningen for dramatisk virksomhed)

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Vigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser:

Vigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser: Refleksion 2 Vigtigt at reflektere og fordybe Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser: Du klarede ikke opgaven, som du skulle; bare du havde sagt noget andet; du havde

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger

Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger Kære frivillige kollegaer Cykler til Senegal har via Projektpuljens oplysningsmidler fået mulighed for at arrangere et 2-dages kursus i samarbejde

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER 24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan

Læs mere

STOP! Ka vi ik lige ta den igen?

STOP! Ka vi ik lige ta den igen? STOP! Ka vi ik lige ta den igen? Organisatoriske forandringsprocesser: Fra ord til kroppe i udforskning Af Tinna Knudsen, Mette Dal Hasager, Britta Møller Stud.mag i Læring og forandringsprocesser. Institut

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Tænd din ildsjæl. Generator foredrag, kurser og konferencer. www.foredragogkonferencer.dk

Tænd din ildsjæl. Generator foredrag, kurser og konferencer. www.foredragogkonferencer.dk Tænd din ildsjæl Et kursus om teenagecoaching og relationskompetence for fagfolk, der arbejder med unge Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk Tænd din ildsjæl På kurset

Læs mere

Visuel Identitet til Teater MAKværk

Visuel Identitet til Teater MAKværk Teater til Teater Teater 2 teater teater v æ r k 2 Teater 3 3 Teater 4 4 Teater 5 5 Teater Præsenterer BEVAR MIG VEL NU MED 3D LYD!!! 14.-21. September 2012 på Bellahøj køb billetter på billetnet Koncept

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere