ARBEJDSMARKEDSAFDELINGEN BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMARKEDSAFDELINGEN BESKÆFTIGELSESPLAN 2017"

Transkript

1 ARBEJDSMARKEDSAFDELINGEN BESKÆFTIGELSESPLAN

2 Beskæftigelsesplan 2017 INDLEDNING Beskæftigelsesplan 2017 er Hvidovre Kommunes beskæftigelsespolitik. Beskæftigelsesplanen beskriver, hvordan kommunen vil tage hånd om udfordringerne på beskæftigelsesområdet og sætter rammerne for jobcentrets arbejde. Ifølge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen er der følgende krav til indholdet af beskæftigelsesplanen: Hvert år senest den 31. december skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens vejledende beskæftigelsespolitiske mål vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. FAKTA OM BEFOLKNING I HVIDOVRE RAR har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik lavet en fremskrivning af befolkningen i Hvidovre Kommune for ultimo Den viser, at: indbyggere (2. kvartal 2016) er i den arbejdsdygtige alder (16 64 år) er i arbejdsstyrken er beskæftigede er bruttoledige er udenfor arbejdsstyrken Arbejdsstyrken udgør 76,4 pct. Udenfor arbejdsstyrken udgør 23,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er 73,4 pct. Bruttoledighedsprocent er 3,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik og RAR-bm.dk I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen skal indgå en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret i det forudgående år. Umiddelbart efter vedtagelsen skal kommunalbestyrelsen sende beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering. Hvidovre Kommune har valgt at ensrette alle kommunens strategier, så de bliver udarbejdet efter den samme overordnede styringsmodel. På beskæftigelsesområdet bliver kommunens strategi og politik samlet i beskæftigelsesplanen. Processen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2017 i Hvidovre Kommune består af fire trin: Første trin er udarbejdelse af politiske pejlemærker. Andet trin er dialogmøder mellem politikere og de ledere og chefer, som er tæt på kommunens borgere og virksomhedsrettede kerneopgaver, hvor politiske målsætninger fastlægges. Tredje trin er udarbejdelse af konkrete mål for indsatsen. Fjerde og sidste trin er opfølgning på målene og dokumentation af effekt. Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre har valgt følgende fem pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i 2017: 1. Indsats mod sort arbejde 2. Unge 3. Virksomhedsindsats 4. Langtidsforsørgede 5. Integration 2

3 Disse fem pejlemærker er uddybet i dialog mellem politikere og Arbejdsmarkedsafdelingen, og i denne dialog er der opstillet målsætninger for beskæftigelsesindsatsen inden for de fem pejlemærker. Arbejdsmarkedsudvalgets målsætninger fremgår under beskrivelsen af hvert pejlemærke i boksen på venstre side. Pejlemærkerne er toårige, og derfor vil pejlemærket om indsats mod sort arbejde også indgå i Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2018 sammen med nye pejlemærker, som udpeges i De fire øvrige FAKTA OM ERHVERVSSTRUKTUR Antal virksomheder i Hvidovre fordelt på de seks største brancher. Antal virksomheder i alt Bygge og anlæg Handel Industri Rengøring og anden operationel service Transport Vidensservice Kilde: Danmarks statistik pejlemærker var del af Beskæftigelsesplan 2016, og de vil derfor ikke indgå i beskæftigelsesplanen for På baggrund af målsætningerne har Arbejdsmarkedsafdelingen udarbejdet konkrete mål til beskæftigelsesplanen. De konkrete mål for beskæftigelsesindsatsen findes under beskrivelsen af hvert pejlemærke i boksen på højre side samt i oversigten over målene. Beskæftigelsesplanen er godkendt i Arbejdsmarkedsudvalget og efterfølgende i Kommunalbestyrelsen. Opfølgningen på beskæftigelsesplanens målsætninger sker løbende i 2017 og indeholder dokumentation af indsatsernes effekt. I Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2017 indgår ligeledes beskæftigelsesministerens udmeldte beskæftigelsespolitiske mål for 2017: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 2. Flere unge skal have en uddannelse 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende LÆSEVEJLEDNING Beskæftigelsesplanen består af fem kapitler, der er opdelt efter Arbejdsmarkedsudvalgets fem pejlemærker. I hvert kapitel/pejlemærke fremgår Arbejdsmarkedsudvalgets målsætninger i boksene på venstre side, og de konkrete mål for Arbejdsmarkedsafdelingen og Jobcentret findes i boksene på højre side. Beskæftigelsesplanen har to bilag. Bilag 1 er en analyse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer generelt og i Hvidovre Kommune med særlig fokus på de fem pejlemærker og ministerens mål. Analysen danner grundlag for fastsættelsen af målene i beskæftigelsesplanen. Bilag 2 er ministerens udmeldte mål for

4 Beskæftigelsesplan Tillid INDSATS MOD SORT ARBEJDE er jobcentrets udgangspunkt i mødet med den ledige. Tilliden er nødvendig for at skabe en god relation, som kan føre til gode samtaler, hvor der er fokus på borgerens faglige og sociale kompetencer. Gennem jobcentres samtaler med de ledige opstår motivationen til at søge andre typer af job, uddanne sig eller foretage et brancheskift. Det er nøglen til at bringe de fleste ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Tillid er jobcentrets udgangspunkt i mødet med den ledige. Tilliden er nødvendig for at skabe en god relation, som kan føre til gode samtaler, hvor der er fokus på borgerens faglige og sociale kompetencer. Gennem jobcentres samtaler med de ledige opstår motivationen til at søge andre typer af job, uddanne sig eller foretage et brancheskift. Det er nøglen til at bringe de fleste ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcentrets medarbejdere får med jævne mellemrum mistanke om, at en borger udfører sort arbejde samtidig med, at borgeren er tilknyttet jobcentret som ledig eller sygemeldt. Det kan eksempelvis være borgere, der møder i arbejdstøj. Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre Kommune har fokus på, at borgerne, der er tilknyttet jobcentret, ikke ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS MÅLSÆTNINGER 1. Sætte fokus på at sort arbejde ikke er accepteret 2. Understøtte indsatsen i jobcentret, når der er mistanke om sort arbejde udfører sort arbejde og dermed både unddrager sig skatteindbetaling og uberettiget modtager ydelser. Udvalget understreger, at jobcentret skal anmelde virksomheder og borgere, hvor der er mistanke om, at de får udført sort arbejde. Samtidig ønsker Arbejdsmarkedsudvalget, at jobcentrets medarbejdere har de bedst mulige forudsætninger til at håndtere de mistanker om sort arbejde, de får i mødet med borgere og virksomheder i deres arbejde. I tilfælde, hvor jobcentret vurderer, at en borger udfører sort arbejde, anvender jobcentret fuldtidsaktivering i form af virksomhedspraktik i en længere periode. Ofte medfører det, at borgeren framelder sig som ledig. Hvis situationen ikke er så åbenlys, eksempelvis at der arbejdes sort på restaurant om aften, så har jobcentret ingen muligheder for at tilbyde aktivering, der vil gøre det umuligt at passe både aktivering i dagtimerne og jobbet om aftenen. I alle mistankesituationer skal jobcentrets medarbejdere orientere Hvidovre Kommunes Borgerserviceog Ydelsescenter, hvor den tværgående kontrolindsats er placeret. Hvis borgeren får sin forsørgelse i a-kassen, orienterer jobcentret a-kassen, som herefter beslutter, hvordan mistanken skal adresseres. 4

5 MÅL 1a. Jobcentret vil videreformidle budskaber mod sort arbejde til borgerne i jobcentret 1b. Jobcentret vil opkvalificere medarbejderne ift., hvordan mistanke om sort arbejde håndteres 1c. Øget samarbejde med andre afdelinger omkring indsats mod sort arbejde 5

6 Beskæftigelsesplan UNGE Danmark vil i de kommende år opleve, at store generationer forlader arbejdsmarkedet og skal erstattes af mindre årgange. Det er derfor afgørende, at de unge er velkvalificerede, og at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvidovre Kommune er udfordret ved at have forholdsvis mange unge uden uddannelse og ved, at befolkningen generelt har et lavere uddannelsesniveau end befolkningen i regionen. Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre Kommune er derfor optaget af, at flest muligt af kommunens unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og gerne inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Beskæftigelsesministeren har ligeledes fokus på at sikre, at unge gennemfører en uddannelse og har tilknytning til arbejdsmarkedet. Ministeren pointerer, at: ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS MÅLSÆTNINGER 1. Indsats for at støtte unge i at påbegynde uddannelse inde for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. 2. Understøtte at særligt unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk får en uddannelse. 3. Sikre en tidlig indsats. 4. Informationsudveksling på tværs af kommunen om borgere med forventet overgang fra skole til jobcenter. 5. Mød den unge dér, hvor den unge er, og se på det hele menneske. 6. Inddrage frivillige i arbejdet med unge. Der fortsat skal være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Arbejdsmarkedsudvalget prioriterer indsatsen over for unge. Udvalget har fokus på, at indsatsen sker så tidligt som muligt, at indsatsen har fokus på den enkelte unge, samt at det tværgående samarbejde i kommunen styrkes for at sikre den bedst mulige indsats for unge i kommunen. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker desuden, at Arbejdsmarkedsafdelingen afsøger mulighederne for, at frivillige understøtter beskæftigelsesindsatsen, ex når unge skal vælge uddannelse. Jobcentret er opmærksom på den relativt store andel unge i kommunen, som ikke får en erhvervskompe- 6

7 tencegivende uddannelse. En kompetencegivende uddannelse har stor betydning for de unges fremtidige selvforsørgelsesmuligheder og risiko for at blive langtidsforsørgede. For at imødegå denne udfordring har jobcentret fokus på at få de ledige unge afklaret, opkvalificeret og motiveret til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Danmark er på vej ind i et opsving med øget beskæftigelse, og jobcentret forventer derfor, at ledige med barrierer i forhold til at påbegynde uddannelse eller gå i arbejde vil udgøre en stigende andel af målgrupperne i jobcentret. Jobcentret arbejder med, at også disse grupper kommer i gang med uddannelse eller i job. Jobcentret tager udgangspunkt i den enkelte borger og prioriterer at afdække årsagerne til, at de unge ikke er i job eller i gang med en uddannelse for at sikre, at disse måske komplekse og sammensatte problematikker bliver håndteret. Allerede ved første henvendelse i jobcentret prioriteres det at give de unge en grundig rådgivning, og de unge pålægges at søge og påbegynde en uddannelse, således at målet om uddannelse er klart fra start. Mange unge har ikke en klar idé om deres fremtid, men flere kan gennem vejledning støttes i at søge ind på uddannelser i stedet for at komme på uddannelseshjælp. Flere af de unge finder selv vej gennem uddannelsessystemet og kommer i arbejde, men der er også unge, der har brug for hjælp og vejledning fra jobcentret til at komme i gang med en uddannelse eksempelvis unge, der kommer fra hjem, hvor der ikke er tradition for uddannelse. Her støtter jobcentret de unge i at vælge en uddannelse, som de er motiverede til at gennemføre, og hvor der er udsigt til gode beskæftigelsesmuligheder. Jobcentret møder unge, der gerne vil i gang med en uddannelse, men som ikke har de rette kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet. Hvis de unge har grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau så bliver deres læse-, skrive- og regnefærdigheder testet. Hvis testen viser, at den unge har faglige udfordringer, bliver den unge tilbudt opkvalificerende kurser. Jobcentret forsøger desuden at hjælpe den unge til at få de nødvendige kompetencer for at gennemføre hele den valgte uddannelse. For andre unge kan det være, at der skal findes alternative veje ind i uddannelsessystemet ex voksenlærlingeordningen, og endelig er det for nogle unge urealistisk at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse, og her søger jobcentret at opkvalificere dem og hjælpe dem i job. Jobcentret arbejder tæt sammen med forskellige interessenter i indsatsen for at nedbringe ledigheden blandt unge samt i forhold til at motivere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Jobcentret har bl.a. et tæt samarbejde med UU-vejledningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Det sker for at arbejde mod, at flere unge oplever en god overlevering fra de forlader folkeskolen og til, at de melder sig ledige i jobcentret. Målet er, at flest mulige unge kommer i gang med uddannelse og aldrig når at blive tilmeldt jobcentret som ledig. Virksomhedspraktik indgår som en del af afklaringen af de unge, der ikke har lagt sig fast på en uddannelsesretning. Praktikkerne skal understøtte, at den unge ved, hvad forskellige jobfunktioner indebærer, og dermed også forebygge frafald og omvalg. 2a. Jobcentret vil rådgive unge om områder med særligt gode beskæftigelsesmuligheder.* 2b. Jobcentret vil fokusere på, at motivere unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk til at starte på en uddannelse.* 2c. Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge mulighederne for øget tværfagligt samarbejde om de unge. 2d. Jobcentret vil fortsætte arbejdet med at hjælpe flest mulige unge til at blive uddannelsesparate. 2e. Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge, hvordan frivillige kan understøtte beskæftigelsesindsatsen over for de unge, og afdelingen fremlægger forslaget for udvalget. 1 Nye målsætninger og mål i 2017 er markeret med *. 7

8 Beskæftigelsesplan VIRKSOMHEDSINDSATS Erhvervslivet og arbejdsmarkedet forandrer sig løbende, og dermed ændrer efterspørgslen på arbejdskraftens kvalifikationer sig også. Udfordringen med at finde den rette arbejdskraft stiger også, når de store generationer de kommende år forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsudvalget er optaget af, at jobcentret løbende sikrer sig et indgående kendskab til både virksomhedernes samt de ledige og sygemeldtes behov, og derved kan lave det bedste match både ved ordinære jobs men også i løntilskud, praktikker mv. Endelig har udvalget fokus på at knytte erhvervs- og beskæftigelsespolitikken nærmere sammen. Beskæftigelsesministeren har også fokus på at sikre det bedste match og på, at virksomhederne sikres arbejdskraft. Ministeren understreger, at: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentrene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Jobcentret følger løbende udviklingen på det lokale og regionale arbejdsmarked for på baggrund af denne viden at understøtte de lediges opkvalificering inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. På denne måde kan jobcentret sikre den bedst kvalificerede arbejdskraft til virksomhederne. Jobcentret forventer, at denne indsats kan understøttes af de regionale uddannelsespuljer til opkvalificering af ledige dagpengemodtagere og realkompetencevurdering for alle ledige. Jobcentret vil også styrke virksomhedsservicen over for virksomheder, der har sygemeldte og handicappe- ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS MÅLSÆTNINGER 1. Jobcentret skal arbejde på, at arbejdsudbuddet kvalificeres, så det matcher virksomhedernes behov. 2. Forventningsafstemning med virksomheder, så det rette match sikres. 3. Øge sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikken og erhvervspolitikken. 8

9 de medarbejdere, så deres tilknytning til arbejdspladsen fastholdes. Når det er relevant, rådgiver jobcentret virksomhederne om de handicap- og øvrige kompenserende ordninger samt om mulighederne for arbejdspladsfastholdelse og -indretning. Herudover skal kommunikationen til virksomhederne styrkes i alle former for samarbejde med virksomhederne. Jobcentret vil skabe det bedst mulige samarbejde med de omkringliggende virksomheder ved løbende at udvikle og tilpasse virksomhedsindsatsen til virksomhedernes ønsker og behov. Hertil vil jobcentret øge virksomhedernes kendskab til jobcentrets service og tilbud via virksomhedsbesøg, kampagner, hjemmeside og virksomhedsnetværk. Jobcentret vil i det konkrete samarbejde mellem borger, virksomhed og jobcenter have fokus på at skabe vellykkede match mellem borger og virksomhed, så virksomheden får den arbejdskraft, de søger, og borgeren bliver opkvalificeret eller fastholdes i beskæftigelse. Alle afdelinger i jobcentret har kontakt til virksomheder, og alle jobcentrets målgrupper tilgodeses af samarbejdet. Strategien for samarbejdet med virksomhederne involverer og forpligter således bredt på tværs af jobcentret, og derfor er der fokus på en smidig kommunikation om virksomhedernes behov og hvilke ledige, der har behov for praktik, løntilskud mv. Der skal skabes øget samspil mellem beskæftigelsespolitikken og erhvervspolitikken. De virksomheder, der etablerer sig i området, kan forvente, at jobcentret arbejder sammen med øvrige afdelinger i kommunen om en let og smidig etablerings- og rekrutteringsproces. Gennem et velfungerende erhvervsliv øges mulighederne for at bringe flere ledige i Hvidovre Kommune i arbejde. MÅL 3a. Jobcentret vil øge antallet af ledige, der overgår til ordinære jobs. 3b. Jobcentret vil udvikle en strategi for en styrket service til virksomhederne. 3c. Jobcentret vil udvikle en strategi for en indsats, der kan øge fastholdelse af sygemeldte og handicappede. 3d. Jobcentret vil arbejde for, at samarbejdsgraden med virksomhederne i Hvidovre er minimum på niveau med RAR-området. 3e. Arbejdsmarkedsafdelingen vil bidrage til, at der bliver skabt øget sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikken og erhvervspolitikken. Hvidovre Kommune udarbejder både en erhvervspolitik og en beskæftigelsespolitik (beskæftigelsesplan). 9

10 Beskæftigelsesplan LANGTIDSFORSØRGEDE 2 Mulighederne for at komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende reduceres, jo længere tid en borger står uden arbejde eller er i gang med en uddannelse. Jobcentret har derfor særligt fokus på dels at forebygge, at borgere i kommunen bliver langtidsforsørgede gennem en tidlig og forebyggende indsats, og dels at hjælpe de langtidsforsørgede i job eller uddannelse. Langtidsforsørgede findes inden for alle jobcentrets målgrupper, og årsagerne til langtidsforsørgelsen varierer. Det kan ex skyldes manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer, konjunkturer eller sygdom. I nogle tilfælde kan manglende motivation også være en forklaring. Jobcentret bruger alle de redskaber, som er til rådighed for at bringe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Dette gælder både de handicapkompenserende ordninger men også alle jobcentrets andre muligheder for vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud. Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre har fokus på langtidsforsørgede borgere. Udvalget vurderer, at de langtidsforsørgede bedst hjælpes ved at give en individuel indsats, hvor der er fokus på den enkeltes interesser og kompetencer, men hvor der også stilles krav om, at borgerne står til rådighed og bidrager i ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS MÅLSÆTNINGER 1. Undersøge mulighederne for at etablere socialøkonomisk virksomhed el. lign. 2. Samarbejde med socialøkonomiske virksomheder 3. Borgere skal have motivation til at komme i arbejde eller uddannelse. 4. Der skal fokuseres på, hvordan rollemodeller kan bruges. 5. Frivillige skal inddrages i arbejdet med langtidsforsørgede og sygemeldte borgere. det omfang, det er muligt. Jo længere tid der går, før en ledig kommer i arbejde, jo vanskeligere bliver opstarten, når den ledige kommer i job, og herved bliver fastholdelse i arbejde vanskeligere at opnå. Derfor er der fokus på at give en tidlig indsats. Arbejdsmarkedsudvalget synes, at det er vigtigt, at borgerne motiveres til job eller til opkvalificering inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Udvalget ønsker, at Arbejdsmarkedsafdelingen undersøger mulighederne for i øget grad at inddrage rollemodeller og frivillige i arbejdet med at bringe langtidsforsørgede nærmere arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren har også fokus på, at få de langtidsforsørgede ind på arbejdsmarkedet: Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helheds- 2 Langtidsforsørgede defineres her som borgere, der har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. Der måles dermed ikke kun på varigheden på den enkelte ydelse, men på hvor længe borgeren har været forsørget på en eller flere ydelser. Jobindsats.dk bruger begrebet langtidsforsørgede om borgere, der har været offentligt forsørget i mere end tre år. 10

11 orienteret og tværfaglig indsats kan genvidste fodfæstet på arbejdsmarkedet. De langtidsforsørgede og langtidsledige 3 er en meget sammensat gruppe, og de får en differentieret indsats i jobcentret. Jobcentret er ligeledes opmærksom på, at de personer, der allerede er langtidsforsørgede, skal sikres opkvalificering og vedligeholdelse af allerede erhvervede kvalifikationer. Dette sikres ex gennem brug af de virksomhedsnære redskaber. Jobcentrets indsats over for langtidsforsørgede kan indebære en parallel og koordineret indsats på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. I indsatsen bruges også mentorer. Indsatsen bliver tilrettelagt med fokus på at skabe motivation og udvikling for den enkelte i forhold til job eller uddannelse. Gennem de seneste år har en ny type virksomheder de socialøkonomiske vundet indpas i Danmark. De socialøkonomiske virksomheder kombinerer kommerciel forretning med fremme af sociale, sundhedseller miljømæssige formål. De har et særligt potentiale for at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og dermed bidrage til at flere får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og får et mere værdigt liv. Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre Kommune er derfor interesseret i, at Jobcenter Hvidovre har større opmærksomhed på, hvordan de socialøkonomiske virksomheder kan inddrages i indsatsen over for borgerne, som er tilknyttet jobcentret. For at kunne betegnes som en socialøkonomisk virksomhed, skal den drives på markedsvilkår uden offentlige driftstilskud. En kommune må således ikke drive en socialøkonomisk virksomhed. En socialøkonomisk virksomheds primære formål har samfundsgavnlig karakter og overskuddet anvendes til at fremme formålet eller geninvesteres i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder kan dermed opdeles i to overordnede kategorier i forhold til dens tilgang til sin målgruppe. Virksomheden kan: Arbejde for målgruppen - virksomheden tjener penge eller genererer viden for at gavne en sag. Arbejde med målgruppen virksomheden gavner sagen i sig selv ved at arbejde direkte med målgruppen. Det kan ex være at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet med at opnå kompetencer eller sikre beskæftigelse til udsatte grupper. De socialøkonomiske virksomheders konstruktion og formål gør det muligt at inkludere personer, der har brug for, at der vises særlige hensyn, så de kan ansættes i ex fleksjob eller afprøves eller opkvalificeres i løntilskud eller i virksomhedspraktik. Jobcenter Hvidovre bruger de socialøkonomiske virksomheder i tilfælde, hvor jobcentret vurderer, at virksomheden kan tilbyde et relevant forløb eller en ansættelse til en borger. MÅL 4a. Jobcentret vil fokusere på at give en tværfaglig, helhedsorienteret indsats, i de tilfælde hvor det kan forbedre de langtidsledige og langtidsforsørgedes muligheder på arbejdsmarkedet. 4b. Jobcentret vil lave flere realkompetencevurderinger af ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse. 4c. Jobcentret vil målrette opkvalificering af langtidsforsørgede inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. 4d. Jobcentret vil udarbejde og implementere en strategi for brug af mentorer til langtidsforsørgede. 4e. Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge, hvordan frivillige og foreninger kan understøtte beskæftigelsesindsatsen over for de langtidsforsørgede, og afdelingen fremlægger forslaget for udvalget. 4f. Arbejdsmarkedsafdelingen vil afdække mulighederne for at etablere en socialøkonomisk virksomhed el. lign., og afdelingen fremlægger analysen for Arbejdsmarkedsudvalget. 4g. Jobcentret vil afrapportere på antallet af socialøkonomiske virksomheder, som jobcentret samarbejder med. 3 Langtidsledige er jobparate, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden de seneste 52 uger. 11

12 Beskæftigelsesplan INTEGRATION I en tid, hvor mennesker færdes på tværs af landegrænser og kommer til Danmark, ligger der en opgave i at sikre, at disse mennesker bliver integreret bedst muligt i det danske samfund og kommer i arbejde. Hvidovre Kommune har fra 2005 og frem til 2011 ikke modtaget flygtninge. Kommunen er de seneste år begyndt at modtage flygtninge, som skal bo og integreres i Hvidovre Kommune. Beskæftigelsesministeren er opmærksom på vigtigheden af, at flygtningene og de familiesammenførte integreres i samfundet, og at arbejde er en central faktor i denne indsats: Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca personer frem mod Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS MÅLSÆTNINGER 1. Flygtninge, familiesammenførte og indvandrere skal modtage en målrettet indsats for at komme i arbejde eller uddannelse. 2. Støtte til uddannelse, herunder danskuddannelse og ordinære uddannelser. 4. Opsøge rollemodeller i Hvidovre og undersøge, hvordan de kan bruges. 5. Der skal tages udgangspunkt i den enkeltes behov ved tilrettelæggelse af indsatsen. 3. Inddragelse af frivillige og foreninger i Hvidovre. 12

13 arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre Kommune ser det som vigtigt at sikre integration og inklusion af flygtninge og familiesammenførte. En vellykket integration kan hjælpes på vej af borgere i Hvidovre, der kan hjælpe de nye borgere med at få indblik i danske samfundsforhold ex gennem foreningslivet. En vellykket integration vil samtidig betyde, at flygtninge og familiesammenførte får bedre mulighed for at komme i arbejde og blive selvforsørgende. Med fremtidens stigende efterspørgsel på arbejdskraft er der et stort potentiale i at forbedre integrationen og få flere borgere med udenlandsk baggrund ind på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsudvalget har fokus på, at flygtninge, familiesammenførte og indvandrere får en individuel indsats, der tager højde for både kompetencer og barrierer i forhold til at indgå på arbejdsmarkedet. MÅL 5a. Mindst 70 pct. af de flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Hvidovre, skal have bestået prøve i dansk på det niveau, der er fastsat i integrationskontrakten, når integrationsperioden er udløbet. 5b. A-dagpenge-, kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk og manglende danskkundskaber skal have tilbudt særlig brancherettet danskundervisning, når det vurderes relevant. 5c. Mindst 10 pct. af flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 66 år, der er kommet til Hvidovre, skal i 2017 påbegynde en ordinær uddannelse af minimum 6 måneders varighed, inden deres introduktionsperiode er udløbet. 5d. Mindst 25 pct. af flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 66 år, der er kommet til Hvidovre skal begynde et ordinært arbejde i minimum 6 måneder (minimum 20 timer i gennemsnit pr. uge) i 2017, inden introduktionsperioden er udløbet. 5e. Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge, hvordan frivillige, foreningslivet og rollemodeller kan understøtte integrationsindsatsen og fremlægge forslag for Arbejdsmarkedsudvalget. 13

14 Beskæftigelsesplan 2017 OVERSIGT OVER MÅL 1 INDSATS MOD SORT ARBEJDE 1a. Jobcentret vil videreformidle budskaber mod sort arbejde til borgerne i jobcentret 1b. Jobcentret vil opkvalificere medarbejderne ift., hvordan mistanke om sort arbejde håndteres 1c. Øget samarbejde med andre afdelinger omkring indsats mod sort arbejde 2 UNGE 2a. Jobcentret vil rådgive unge om områder med særligt gode beskæftigelsesmuligheder.* 2b. Jobcentret vil fokusere på, at motivere unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk til at starte på en uddannelse.* 2c. Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge mulighederne for øget tværfagligt samarbejde om de unge. 2d. Jobcentret vil fortsætte arbejdet med at hjælpe flest mulige unge til at blive uddannelsesparate. 2e. Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge, hvordan frivillige kan understøtte beskæftigelsesindsatsen over for de unge, og afdelingen fremlægger forslaget for udvalget. 3 VIRKSOMHEDSINDSATS 3a. Jobcentret vil øge antallet af ledige, der overgår til ordinære jobs. 3b. Jobcentret vil udvikle en strategi for en styrket service til virksomhederne. 3c. Jobcentret vil udvikle en strategi for en indsats, der kan øge fastholdelse af sygemeldte og handicappede. 3d. Jobcentret vil arbejde for, at samarbejdsgraden med virksomhederne i Hvidovre er minimum på niveau med RAR-området. 3e. Arbejdsmarkedsafdelingen vil bidrage til, at der bliver skabt øget sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikken og erhvervspolitikken. 14

15 4 LANGTIDSFORSØRGEDE 4a. Jobcentret vil fokusere på at give en tværfaglig, helhedsorienteret indsats, i de tilfælde hvor det kan forbedre de langtidsledige og langtidsforsørgedes muligheder på arbejdsmarkedet. 4b. Jobcentret vil lave flere realkompetencevurderinger af ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse. 4c. Jobcentret vil målrette opkvalificering af langtidsforsørgede inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. 4d. Jobcentret vil udarbejde og implementere en strategi for brug af mentorer til langtidsforsørgede. 4e. Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge, hvordan frivillige og foreninger kan understøtte beskæftigelsesindsatsen over for de langtidsforsørgede, og afdelingen fremlægger forslaget for udvalget. 4f. Arbejdsmarkedsafdelingen vil afdække mulighederne for at etablere en socialøkonomisk virksomhed el. lign., og afdelingen fremlægger analysen for Arbejdsmarkedsudvalget. 4g. Jobcentret vil afrapportere på antallet af socialøkonomiske virksomheder, som jobcentret samarbejder med. 5 INTEGRATION 5a. Mindst 70 pct. af de flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Hvidovre, skal have bestået prøve i dansk på det niveau, der er fastsat i integrationskontrakten, når integrationsperioden er udløbet. 5b. A-dagpenge-, kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk og manglende danskkundskaber skal have tilbudt særlig brancherettet danskundervisning, når det vurderes relevant. 5c. Mindst 10 pct. af flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 66 år, der er kommet til Hvidovre, skal i 2017 påbegynde en ordinær uddannelse af minimum 6 måneders varighed, inden deres introduktionsperiode er udløbet. 5d. Mindst 25 pct. af flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 66 år, der er kommet til Hvidovre skal begynde et ordinært arbejde i minimum 6 måneder (minimum 20 timer i gennemsnit pr. uge) i 2017, inden introduktionsperioden er udløbet. 5e. Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge, hvordan frivillige, foreningslivet og rollemodeller kan understøtte integrationsindsatsen og fremlægge forslag for Arbejdsmarkedsudvalget. 15

16 Beskæftigelsesplan 2017 ARBEJDSMARKEDSAFDELINGEN December

17 ARBEJDSMARKEDSAFDELINGEN BILAG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN

18 Beskæftigelsesplan 2017 Bilag 1 BILAG 1 ANALYSE AF BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE UDFORDRINGER Hvidovre Kommune bliver påvirket af sine omgivelser. Det kan være globale konflikter, der resulterer i, at flygtninge kommer til Danmark og nogle heraf til Hvidovre. Det kan være udenrigspolitikken, og hvordan det går andre lande, der påvirker Danmarks eksport og derved efterspørgslen på arbejdskraft. Det kan være større nationale anlægsprojekter fx metrobyggeri, der skaber øget efterspørgsel på en bestemt type arbejdskraft. Det, der sker i resten af Vestegnen, København og Danmark generelt, har også indflydelse på de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Hvidovre. I dette bilag beskrives Hvidovre Kommunes beskæftigelsesmæssige udfordringer i Først beskrives ledighedsforholdene i Hvidovre Kommune bredt med fokus på udviklingen over de seneste år og sammenholdt med klynge eller vestegnskommuner og landet generelt. Derefter præsenteres udfordringer for hvert af de seks pejlemærke, der danner baggrund for beskæftigelsesmålene i De generelle ledighedsforhold i Hvidovre Kommune Ledigheden blandt de jobparate i Hvidovre Kommune er lav. I perioden juni 2010 til december 2015 lå ledigheden mellem 4 pct. og 6 pct., og i december 2015 var den på 4,2 pct., som er det laveste niveau i perioden (figur 1). I hele den periode, der er illustreret i figur 1, har ledigheden i Hvidovre konsekvent ligget under gennemsnittet for både hele landet og Region Hovedstaden. I forhold til andelen af langtidsledige ligger Hvidovre også godt. I juni 2015 var 29,1 pct. af de jobparate i Hvidovre Kommune langtidsledige, hvilket vil sige, at FAKTA OM HVIDOVRE indbyggere (2. kvartal 2016) RAR har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik lavet en fremskrivning af befolkningen i Hvidovre Kommune for ultimo Den viser, at er i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) er i arbejdsstyrken er beskæftigede er bruttoledige er udenfor arbejdsstyrken Det svarer til at Arbejdsstyrken udgør 76,4 pct. Udenfor arbejdsstyrken udgør 23,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er 73,4 pct. Bruttoledighedsprocent er 3,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik og jobindsats.dk 1 Bruttoledige, dvs. ledige og aktiverede. 2

19 de har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Langtidsledigheden ligger over gennemsnittet på landsplan, som er 27,4 pct. men under gennemsnittet for de øvrige vestegnskommuner, som ligger på 34,8 pct. I tabel 1 nedenfor fremgår udviklingen for alle grupper af ydelsesmodtagere inden for beskæftigelsesområdet fra 2013 til 2015 sammenholdt med arbejdsstyrken. Tabellen viser også antallet af fuldtidspersoner på ydelsen. Andelen af ydelsesmodtagere i Hvidovre Kommune er faldet med 1,2 procentpoint fra 2013 til Antallet af ydelsesmodtagere i alt er faldet med 190 fuldtidspersoner fra i 2014 til i Dette skyldes bl.a. et fald i ledigheden. Udviklingen inden for kontanthjælp og uddannelseshjælp skyldes implementeringen af kontanthjælpsreformen fra januar Med kontanthjælpsreformen blev uddannelseshjælp indført, og alle ledige unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse kom på uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Andelen af førtidspensionsmodtagere i Hvidovre Kommune er faldet med 0,8 procentpoint fra 2013 til Samtidigt er der sket en stigning på 0,1 procentpoint i fleksjob og en stigning på 0,5 procentpoint på ressourceforløb. I forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen fra januar 2013 blev ressourceforløb introduceret og fleksjobordningen udvidet til også at omfatte personer med en meget begrænset arbejdsevne. Personer, der tidligere ville blive tilkendt pension, er efter reformen i et stort omfang i stedet blevet tilkendt ressourceforløb eller fleksjob. På samme måde hænger sygedagpenge og jobafklaringsforløb sammen. I forbindelse med reformen på sygedagpengeområdet fra juli 2014 blev det muligt, at sygedagpengemodtagere efter 22 ugers sygdom kan overgå til jobafklaringsforløb. Reformen har desuden sikret flere sygemeldte borgere forsørgelse gennem nye forlængelsesmuligheder og dermed øget det samlede antal borgere på sygedagpenge og jobafklaringsydelse. Udviklingen i ydelsesgrupperne i Hvidovre Kommune svarer til udviklingen på vestegnen og i hele landet. 1 Da der mangler data på jobafklaringsforløb og fleksjob, fremgår de ikke af figuren. 3

20 Beskæftigelsesplan 2017 Bilag 1 Af nedenstående figur 2 fremgår det, at Hvidovre Kommune samlet set har færre udgifter til ydelser pr. person i befolkningen, sammenlignet med klynge, vestegnen og hele landet. 1 Hvidovre Kommune har dog flere udgifter pr. person end både vestegnen, klynge og hele landet til ressourceforløb, sygedagpenge, uddannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse og a-dagpenge. Intentionen med førtidspensions- og fleksjobreformen fra januar 2013 var, at færre borgere skulle tilkendes førtidspension og i stedet have et ressourceforløb, hvor fokus er på udvikling af kompetencer. Hvidovre Kommune har været hurtig til at komme i gang med ressourceforløbene, og derfor vurderes det ikke som et problem, at Hvidovre Kommune har større udgifter til ressourceforløb end landet, klynge og vestegnskommunerne. At Hvidovre Kommune i større omfang end hele landet, klynge og vestegnskommunerne benytter ressourceforløb i stedet for førtidspension understøttes af tallene i tabel 2. Tabellen viser, at Hvidovre Kommune har haft et fald på 75 pct. i tilgangen til førtidspension fra december 2012 til december 2015, hvilket er et væsentligt større fald end hele landet, klynge og vestegnskommunerne, som har oplevet et fald på mellem 46 pct. og 51 pct. 4

21 1. SORT ARBEJDE Sort arbejde er produktive og i sig selv lovlige økonomiske aktiviteter, der burde beskattes, men som ikke bliver det på lovlig vis, fordi køber og sælger er enige om ikke at fortælle skattevæsenet om dem. (Rockwool). Det betyder, at det er underordnet, om ydelsen betales kontant, med naturalier eller gennem udveksling af tjenester så længe der er tale om en ydelse, der burde beskattes, men som ikke bliver det, er der tale om sort arbejde. Den gennemsnitlige sorte arbejdsmarkedsdeltagelse blandt de årige lå i 2014 på ca. 21,5 pct. for hele landet og på 14,8 pct. i Hvidovre Kommune. Udbudsniveauet af sort arbejde er lavest i og omkring Danmarks tre største byer, som figur 3 illustrerer. Her er hver kommune farvet afhængig af, om de ligger over (mørkegrå), under (hvid) eller ikke afviger fra (grå) den landsgennemsnitlige deltagelsesfrekvens. Den primære årsag til, at der udbydes mindre sort arbejde i og omkring de store byer, er, at gentjenester medtages i definitionen af sort arbejde. Når der ses på sort arbejde mod kontant betaling er forskellen mellem by og land ikke så mærkbar. Hvidovre Kommune er en af de kommuner, hvor det sorte arbejdsudbud ligger under landsgennemsnittet. FAKTA - OMFANGET AF OG VILLIGHEDEN TIL SORT ARBEJDE Andelen af sort arbejde set i forhold til hvidt arbejde er faldet fra 2,8 pct. i 2009 til 1,6 pct. i Den gennemsnitlige sorte arbejdsuge er faldet med 1t. og 15 min. fra 2009 (ca. 3t.) til 2014 (ca.1t. 45min.). Andelen af sort arbejdende, der arbejder fast sort, er faldet fra 16,4 pct. i 2012 til 10 pct. i Også i forhold til de omkringliggende vestegnskommuner har Hvidovre en lav andel, der har arbejdet sort. Af tabel 3 fremgår det, at deltagelsesfrekvensen ligger mellem ca. 13,27 pct. og 20,33 pct. i vestegnskommuner, og Hvidovre ligger i den lave ende med 14,8 pct. Tallene er imidlertid forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Viljen til at arbejde sort er faldet. I 2012 ville 33,5 pct. være villige, hvis en rimelig mulighed bød sig, i 2014 var det 23 pct. Danskernes oplevede risiko for at blive opdaget i sort arbejde er steget. I 2012 svarede 27,9 pct., at sort arbejde opdages i 2014 var det 32,5 pct. Kilde: Danmarks Statistik og jobindsats.dk 5

22 Beskæftigelsesplan 2017 Bilag 1 Hvis man antager, at produktiviteten og branchefordelingen i den sorte sektor er nogenlunde den samme som i den hvide sektor, kan de sorte arbejdstimers andel af de hvide arbejdstimer ses som et groft estimat på, hvor meget sort arbejde udgør omregnet til BNP. Under disse antagelser kan den samlede værdi af danskernes sorte arbejde i 2014 udregnes til ca. 31 mia. kr. (Rockwool) Hvidovre Kommunes muligheder i forhold til sort arbejde Det er ikke alt sort arbejde, som Hvidovre Kommune har mulighed for at opdage eller beføjelser til at føre kontrol med. Når sort arbejde udføres af personer, der ikke er registreret som ledig og ikke modtager sociale ydelser, er det er op til SKAT at føre tilsyn og sanktionere. I tilfælde, hvor en person arbejder sort og samtidig modtager sociale ydelser, er det imidlertid kommunens kontrolområde. Hvis en medarbejder i jobcentret får mistanke om, at en borger, der modtager sociale ydelser, også arbejder sort, kontaktes borgerservice angående mistanken. Det er borgerservice, der sammen med Udbetaling Danmark har kompetence til at udøve kontrol med sort arbejde, og det er ligeledes dem, der har beføjelser til at indstille udbetalingerne. Nogle af de redskaber, som jobcentret benytter sig af, hvis der er mistanke om sort arbejde ved siden af tilmelding i jobcentret, er aktivering og information. Gennem aktivering begrænses den mistænkte borgers mulighed for at arbejde sort, og i nogle tilfælde ender det med, at borgeren afmelder sig jobcentret. Sort arbejde kontant betaling eller vennetjenester Sort arbejde dækker både over arbejde, der betales kontant eller med gentjenester, så længe der er tale om en ydelse, der burde beskattes, men ikke bliver det. FAKTA - HVEM ARBEJDER SORT? Mænds tilknytning til det sorte arbejdsmarked er større end kvinders, men hvor mænds tilknytning er faldet fra 2012 til 2014 (29,6 pct. til 28 pct.) er kvinders steget (14,6 pct. til 15,6 pct.). Mænd og kvinders gennemsnitlige sorte arbejdsuge er i 2014 stort set ens (ca. 1t. 47min.), men hvor mænds gennemsnitlige arbejdsuge er faldet fra 2012 (2t. 58min.) er kvinders steget en smule (fra 1t. 42min.). Unge arbejder mere sort end ældre. Omkring 30 pct. af årige mod ca. 13 pct. af de årige. Uddannede inden for produktion, håndværk og transport har den største tilknytning til det sorte arbejdsmarked (32,9 pct.). 25 pct. af sorte arbejdsopgaver i 2014 skete inden for bygge og anlæg. 6

23 Sort arbejde, der betales kontant, er langt mindre udbredt end sort arbejde, hvor der betales med gentjenester. Udbuddet af sort arbejde mod kontant betaling er ca. 7,5 pct. i hele landet, og niveauet er meget ens på tværs af landets kommuner. Omkring 80 pct. af det sorte arbejde, der udbydes mod kontant betaling, udføres for venner/bekendte (ca. 55 pct.) eller privatpersoner (ca. 25 pct.), jf. tabel 4. Udbuddet af sort arbejde mod gentjenester er lavere i og omkring de store byer end i resten af landet. Omkring 12,3 pct. i Region Hovedstaten, Aarhus og Odense har udbudt sort arbejde mod gentjenester, og i resten af landet er det 17,3 pct. Hele 93 pct. af denne type sort arbejde udbydes til venner/bekendte (ca. 62 pct.) eller til familien (ca. 31 pct.), jf. tabel 4. Hvorfor en indsats mod sort arbejde? Rockwool fonden anslog i 2016, at den samlede værdi af danskernes sorte arbejde var 31 mia. kr., så selvom omfanget af sort arbejde er aftaget de senere år, er det stadigt et problem, der koster mange skattekroner både i mistede skatteindtægter og i udbetaling af uberettede ydelser. I tilfælde, hvor jobcentret vurderer, at en borger udfører sort arbejde anvender jobcentret fuldtidsaktivering i form af virksomhedspraktik i en længere periode. Ofte medfører det, at borgeren framelder sig som ledig. Jobcenter Hvidovre har ikke mulighed for at sanktionere borgere, der arbejder sort, men kan stadig bidrage til at sænke omfanget at sort arbejde ved at være opmærksom på tegn, der kan indikere, at en borger arbejder sort og gribe ind med de redskaber, der er til rådighed. 7

24 Beskæftigelsesplan 2017 Bilag 1 1. UNGE I Hvidovre Kommune er der fokus på, at unge så vidt muligt er under uddannelse eller i beskæftigelse. Derfor har jobcentret fokus på alle grupper af unge på offentlig forsørgelse. Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse motiveres til at påbegynde en uddannelse, og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse hjælpes med at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. I Hvidovre Kommune er der unge mellem 16 og 29 år i Størstedelen af de unge mellem 16 og 29 år i Hvidovre Kommune er i gang med en uddannelse (52 pct.), hvilket fremgår af figur 4. Af figuren ses også, at cirka en tredjedel af de unge er i beskæftigelse, samt at 3 pct. er jobklare ledige og 14 pct. står uden for arbejdsstyrken ex fordi de ikke er jobklare, fordi de er på førstidspension eller fordi de er i aktivering. Af figur 5 nedenfor ses, at 77 pct. af de unge uden for arbejdsstyrken kun har grundskole som højeste gennemførte uddannelse. 40 pct. af de jobparate ledige har ligeledes grundskole som højeste gennemførte uddannelse. 8

25 Hvidovre Kommune har en forholdsvis stor gruppe unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke forsørger sig selv eller er i gang med en uddannelse. Andelen af alle unge i Hvidovre Kommune med grunduddannelse som højeste gennemførte uddannelse er 56,0 pct. i Til sammenligning er niveauet 51,2 pct. på Vestegnen. Jobcenter Hvidovre har fokus på at få de unge i gang med en uddannelse eksempelvis gennem brobygningsforløb, som foregår på en erhvervsskole, hvor de unge bliver del af et uddannelsesmiljø. Brobygningsforløbene hjælper de unge på uddannelseshjælp med at blive afklaret, motiveret og rustet til uddannelse gennem praktikker på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. For at fastholde de unge får de tildelt en mentor, der støtter dem i at komme i gang med et grundforløb og få en praktikplads. Figur 5 viser også at 37 pct. af de unge ledige i Hvidovre Kommune har en erhvervsuddannelse, hvilket er et væsentligt højere niveau end i resten af vestegnen, hvor 29,3 pct. har en erhvervsuddannelse. Det samlede uddannelsesniveau hos unge i Hvidovre Kommune ligger højere end sammenlignet med gennemsnittet i de øvrige Vestegnskommuner. Jobcentret vil fortsætte arbejdet med at støtte unge i at påbegynde og gennemføre en uddannelse, så flest mulige unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse. I maj 2016 modtager 875 (9,2 pct.) af de unge årige i Hvidovre Kommune offentlig forsørgelse (ekskl. SU). Som det kan ses af figur 6, så er næsten halvdelen af de unge ydelsesmodtagere på uddannelseshjælp (47,6 pct.) og næst flest modtager a-dagpenge (23,1 pct.). Uddannelseshjælp og a-dagpenge har samtidig også de største grupper i visitationskategori 1 (jobklar). 2 2 For at skabe overblik over visitationskategorierne på tværs af ydelser er alle ydelsesmodtagere indplaceret i visitationskategorierne 1, 2 eller 3. Jobafklaringsydelse, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension opererer ikke med visitationskategorier, men er indplaceret her. Visitationskategorierne inden for sygedagpenge hedder: Visitation 1: Raskmeldt indenfor 8 uger, Visitation 2: Virksomhedsrettet indsats, Visitation 3: Tværfaglig indsats. Uddannelseshjælp kategoriseres som Uddannelsesparat (inkl. Åbenlys uddannelsesparat) og Aktivitetsparat. 9

26 Beskæftigelsesplan 2017 Bilag 1 50,7 pct. af de unge på offentlige ydelser er parate til at påbegynde en uddannelse eller et job, og er dermed placeret i visitationskategori 1. De indsatsklare udgør 39,6 pct. af de unge ydelsesmodtagere, og de passive udgør 9,7 pct. Langt størstedelen af de passive modtager førtidspension. Jobcentret har en vigtig opgave i at hjælpe de unge til at komme i gang med uddannelse eller i job, samt at støtte og motivere de indsatsklare unge så de flytter sig nærmere job eller uddannelse. Figur 7 viser, at gruppen af unge på uddannelseshjælp ikke udgør en markant anderledes andel af arbejdsstyrken i Hvidovre, når der sammenlignes med niveauet i de øvrige vestegnskommuner og landsgennemsnittet. I Hvidovre Kommune udgør uddannelseshjælpsmodtagerne 1,6 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet og det næstlaveste niveau blandt vestegnskommunerne. 10

27 2. LANGTIDSFORSØRGEDE 3 Efter en periode med et højt ledighedsniveau er en uundgåelig konsekvens, at flere borgere bliver langtidsforsørgede. For at sikre en stor og kvalificeret arbejdsstyrke har kommunerne en væsentlig opgave i, at understøtte at færrest mulige ledige bliver langtidsledige og dermed mister kontakt til arbejdsmarkedet. Jo længere tid en person har været uden kontakt til arbejdsmarkedet, jo højere bliver risikoen for at ende på permanent offentlig forsørgelse. For at imødegå de problemstillinger, som de demografiske udfordringer medfører, hvor andelen af ældre i befolkningen stiger markant, og som på arbejdsmarkedet skal erstattes af mindre årgange, har kommunerne en stor udfordring i, at inkludere så mange som muligt i arbejdsstyrken og gøre den så velkvalificeret som mulig. Et væsentligt element heri er at forebygge samt at sikre, at permanente ydelser kun tildeles personer, hvor der ikke er andre alternativer. Jobcentret arbejder ud fra en opfattelse af, at en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end ingen tilknytning. Langtidsforsørgede borgere findes inden for alle ydelsesgrupper. Langt størstedelen af de langtidsforsørgede er borgere på førtidspension. Med personer udgør førtidspensionisterne 48,9 pct. af alle langtidsforsørgede i Hvidovre Kommune i december Jobcentret er fokuseret på at udtømme alle udviklingsmuligheder, før en borger bliver tildelt førtidspension. Dette medfører, at flere borgere overgår til ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse. I december 2015 var der 174 borgere i ressourceforløb. 4 Af figur 8 fremgår det, at kontanthjælpsmodtagere udgør langt den største gruppe langtidsforsørgede i Hvidovre Kommune. Næststørste gruppe er personer i fleksjob. Fleksjob udgør 25,3 pct. af de langtidsforsørgede i Hvidovre Kommune (eksklusiv førtidspension). Fleksjob bevilliges til personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke kan opnå beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet. Personerne er i lønnet beskæftigelse men får fleksløntilskud som supplement til deres løn for at kunne oppebære en indtægt, der tilsvarer en almindelig løn. Så længe fleksjobansatte modtager fleksløntilskud, tæller de med som offentligt forsørget, og størstedelen af de fleksjobansatte vil derfor tælle med som langtidsforsørgede. Man kan argumentere for, at borgere i fleksjob bør tælles med som visitationskategori 1 (match 1 og jobparat), da fleksjobbere er i job og dermed jobparate. 3 Langtidsforsørgede defineres her som personer, der har modtaget ydelse de seneste 52 uger eller mere. 4 I figurerne i afsnittet om langtidsforsørgede er førtidspension ikke medtaget. Førtidspensionisterne udgør af alle langtidsforsørgede, og jobcentret beskæftiger sig meget sjældent med borgere, der er tilkendt førtidspension. 11

28 Beskæftigelsesplan 2017 Bilag 1 I december 2015 fordelte de langtidsforsørgede som illustreret i figur 8: 5 Størstedelen af de langtidsforsørgede er placeret i visitationskategori 3 (midlertidig passiv), men når der ses bort fra førtidspensionisterne, så er den største gruppe visitationskategori 2 (indsatsklare og aktivitetsparate), jf. figur 9. Visitationskategori 2 udgør i alt 52,7 pct. af borgerne (eksklusiv førtidspensionisterne). 5 Opgørelsen viser ikke varigheden på ressourceforløbene. Alle borgere på ressourceforløbsydelse er medtaget i figuren, da de stort set altid har en længere periode med offentlig forsørgelse bag sig, når de kommer i ressourceforløb. Indtil juli 2016 kunne man maximalt være omfattet af integrationsprogrammet i tre år, hvilket medfører, at der i opgørelsen ikke kan være nogen i denne kategori, der har modtaget offentlig forsørgelse i over tre år. 12

29 De langtidsforsørgedes aldersfordeling fremgår i figur 10. I figuren er der ikke medtaget borgere, der modtager førtidspension. Figuren viser, at mængden af langtidsforsørgede er støt stigende, jo ældre borgerne er indtil aldersgruppen årige. Allerede ved gruppen år er der i alt 125 borgere, der har været offentligt forsørget i mindst et år. Heraf har 44 været offentligt forsørget i over tre år. De største grupper af langtidsforsørgede er mellem 40 og 59 år. De årige udgør lidt over halvdelen af alle langtidsforsørgede (53,6 pct.). De langtidsforsørgedes oprindelse fremgår af figur 11. De langtidsforsørgede er langt overvejende borgere med dansk oprindelse (77,2 pct.). Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande samt flygtninge og familiesammenførte udgør 20,9 pct. af de langtidsforsørgede og er dermed overrepræsenterede i forhold til, at de udgør 16 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder i Hvidovre Kommune. 13

30 Beskæftigelsesplan 2017 Bilag 1 Hvidovre Kommunes andel af langtidsforsørgede ligger under niveauet på Vestegnen og hele landet, både når man sammenligner på 1-2 år, 2-3 år og over 3 år (jf. figur 12). Socialøkonomisk virksomhed Indsatsen over for langtidsledige er i høj grad individuelt tilrettelagt for bedst muligt at imødegå de behov og udfordringer, den enkelte ledige har for at komme ud på eller nærmere arbejdsmarkedet. Et redskab i indsatsen er brug af og samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Det vurderes, at der i 2013 var cirka 290 socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Socialøkonomiske virksomheder findes i hele landet, men langt størstedelen ligger i Region Hovedstaden. 154 af 290 (svt. 53,1 pct.) socialøkonomiske virksomheder i 2013 ligger i Region Hovedstaden. Den geografiske fordeling af socialøkonomiske virksomheder ligner i høj grad den geografiske fordeling af alle virksomheder i Danmark. 46 pct. eller 129 virksomheder, det vil sige knap halvdelen af de i dag eksisterende socialøkonomiske virksomheder, er etableret mellem 2007 og Den tilsvarende andel for samtlige virksomheder i Danmark er 34 pct. FAKTA - HVAD KENDETEGNER EN SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED? har et socialt, sundheds og eller miljømæssigt formål har et salg af ydelser og/eller produkter geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor har et CVRnr. Kilde: I 2012 var der fuldtidsansatte i de socialøkonomiske virksomheder. Knap 80 pct. af de socialøkonomiske virksomheder beskæftiger under 10 fuldtidsansatte, hvor niveauet for alle virksomheder i landet er 93 pct. 14

31 Figur 13 viser, hvilke brancher de socialøkonomiske virksomheder findes inden for. De to største brancher for socialøkonomiske virksomheder var i 2013 sundhed og socialvæsen, som udgjorde 40,6 pct. af alle socialøkonomiske virksomheder og andre serviceydelser, inkl. org. og foreninger som udgjorde 24,9 pct. For de fleste socialøkonomiske virksomheder har samarbejde med den offentlige sektor en helt central rolle for deres indtjening og økonomiske bæredygtighed. Salg af velfærdsprodukter og services er i langt de fleste tilfælde en integreret del af virksomhedernes forretningsmodel. I en undersøgelse udarbejdet af CABI, som 57 kommuner deltog i, svarer 66 % (37) af kommunerne, at de samarbejder med socialøkonomiske virksomheder. Cirka halvdelen af kommunerne samarbejder med 1 2 socialøkonomiske virksomheder, mens resten samarbejder med et større antal. Samarbejdet drejer sig både om ansættelse af og om beskæftigelsestilbud til udsatte borgere. FAKTA - EKSEMPLER PÅ SOCIALØKONOMI- SKE VIRKSOMHEDER Blindes Arbejde (fremstiller børster) Bybi (fremstiller honning) Incita (arbejder med ledige og sygemeldte) 4plus (hjælper udsatte ved at tilbyde arbejde eller frivillige jobs og skaffer penge til at hjælpe udsatte) Comeback Konsulenterne (hjælper jobcentre mm. ved rådgivning omkring borgere på kant med samfundet) Kilde: 15

32 Beskæftigelsesplan 2017 Bilag 1 3. VIRKSOMHEDSINDSATS For at jobcentret kan hjælpe ledige i arbejde, er det helt afgørende, at jobcentret har et velfungerende samarbejde med erhvervslivet. Det er centralt, at jobcentret har viden om det lokale og regionale arbejdsmarked og kender til virksomhedernes behov for arbejdskraft samt supporterer virksomhederne med viden om diverse beskæftigelsesmæssige ordninger og regler. En god kontakt og kendskab til virksomhederne er ligeledes essentielt, når jobcentret skal søge at få ledige opkvalificeret og afklaret gennem praktik og løntilskudsforløb på virksomhederne. For at det rette match mellem ledige og virksomheder kan etableres, er viden om hinanden afgørende. Viden om erhvervslivets behov for arbejdskraft nu og på længere sigt er desuden afgørende i arbejdet med at motivere og afklare særligt unge lediges erhvervs- og uddannelsesvalg. Figur 14 viser, at antallet at ledige stillinger i Hvidovre Kommune og på Vestegnen, der er opslået på jobnet.dk, er tilbage på niveauet fra januar 2008 før den økonomiske krise. Det betyder, at jobcentrets muligheder for at lave samarbejde med virksomhederne om praktikker og løntilskud mv. er forbedret. 16

33 Figur 15 viser, hvilke brancher der er ledige stillinger inden for i Hvidovre Kommune, på Vestegnen og i Københavns Kommune i maj Det største antal opslåede ledige stillinger (1.483) findes inden for Akademisk arbejde, Salg indkøb og markedsføring (1.053) samt Sundhed, omsorg og personlig pleje (1.042). Hvidovre Kommune ligger i hovedstadsområdet, hvor en væsentlig del af arbejdstagerne pendler over kommunegrænserne borgere bosiddende i Hvidovre pendlede ud af kommunen for at gå på arbejde. I 2013 var der beskæftigede i Hvidovre. Det svarer til, at tre ud af fire beskæftigede borgere bosiddende i Hvidovre har en arbejdsplads, der ligger uden for kommunen. Job i hovedstadsområdet bliver således også søgt og besat af Hvidovreborgere. Ledige i Hvidovre Kommune har derfor langt flere stillinger at søge end dem, der er opslået i virksomheder i Hvidovre. Et godt samarbejde med lokale virksomheder kan betyde, at virksomhederne kontakter Jobcenter Hvidovre, når de skal rekruttere arbejdskraft, hvilket vil give ledige borgere fra Hvidovre et fortrin i bestræbelserne på at komme i arbejde. Hvis arbejdskraftudbuddet ikke er tilstrækkeligt i Hvidovre til besættelse af en given stilling, så samarbejder jobcentret med de omkringliggende jobcentre om at finde ledige, der kan besætte stillingen fx via Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS) og Hovedstadens Jobrotationsservice (HJS). 17

34 Beskæftigelsesplan 2017 Bilag 1 Figur 16 viser en liste over de ti største brancher fordelt på antal beskæftigede i Hvidovre Kommune. Af figuren fremgår det, at den største branche i Hvidovre Kommune er Sundhedsvæsen, hvor der er ansatte. Næststørste branche er Handel, efterfulgt af Bygge og anlæg. Figuren viser også, at der er en bred vifte af brancher repræsenteret i Hvidovre Kommune. Figur 17 nedenfor viser hvor stor samarbejdsgraden er mellem virksomheder og det lokale jobcenter. Et samarbejde registreres, når der bliver indgået en aftale mellem en virksomhed og et jobcenter om løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor og nyttejob. Figur 17 illustrerer, at der ikke er store udsving i virksomhedskontakten. For Jobcenter Hvidovre har andelen af virksomhedskontakter konsekvent ligget højere end sammenlignet med RAR Hovedstadens kommuner 6. Samarbejdsgraden for virksomheder i Hvidovre Kommune er steget i 2016 og ligger på 23,9 % i april 2016, hvor niveauet i regionen ligger på 18,1 %. 6 RAR Hovedstaden dækker følgende 28 kommuner: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal. 18

35 4. INTEGRATION Hvidovre Kommune har de seneste år modtaget et antal flygtninge, som henvises af Udlændingestyrelsen. Herudover ankommer et antal familiesammenførte samt indvandrere til Hvidovre Kommune. Såvel flygtninge som familiesammenførte og indvandrere er omfattet af Integrationsloven 7, hvis formål er, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at indgå i samfundet og at komme i arbejde. Midlerne til at hjælpe gruppen i arbejde er i integrationsprogrammet danskuddannelse, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud samt den nye integrationsuddannelse (IGU). IGU en er vedtaget som forsøg i perioden 1. juli 2016 frem til 30. juni 2019 og målgruppen er årige flygtninge eller familiesammenførte, der har haft opholdstilladelse i Danmark i mindre end fem år. Uddannelsen skal sikre, at flygtninge og familiesammenførte får mulighed for at arbejde og opnå opkvalificering, så deres kvalifikationer kan møde kravene på det danske arbejdsmarked. IGU en er en to-årig grunduddannelse, hvor en flygtning eller familiesammenført ansættes på en virksomhed i to år, hvor der indgår 20 ugers uddannelse, som ex kan være danskuddannelse, AMU-kurser eller Hf-fag. Flygtningen eller den familiesammenførte modtager løn, der tilsvarer elevløn og under skoledelen modtager de en godtgørelse, der svarer til integrationsydelsen. Der er desuden indført bonusordninger, hvor private virksomheder kan få bonus for at ansætte flygtninge og familiesammenførte i ordinære eller IGU-stillinger. Med ændring af integrationsloven pr. 1. juli 2016 skal jobcentret så vidt muligt inden for to uger og senest ved integrationsprogrammets start give en udlænding, som modtager integrationsydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud. Efter dette første tilbud skal jobparate flygtninge eller familiesammenførte kontinuerligt være i en virksomhedsrettet indsats, hvor der maksimalt må være pause i seks uger mellem tilbuddene. Danskuddannelse skal følges samtidigt med virksomhedspraktikken eller løntilskuddet eller i perioderne mellem tilbuddene. Integrationsprogrammet har en varighed på et år 8 og skal tilrettelægges, med henblik på at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse, inden for de første år efter at udlændingen er kommet til kommunen. Opnår udlændingen ikke ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for det første år, skal integrationsprogrammet forlænges. Det samlede integrationsprogram kan dog højst have en varighed på fem år. Udlændinge i Hvidovre I Hvidovre Kommune udgør udlændinge fra ikke-vestlige lande 14 pct. af befolkningen, hvilket er det næstlaveste niveau på vestegnen, jf. figur 18. Andelen af udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande er FAKTA - TYPER AF UDLÆNDINGE Ifølge Integrationsloven er der tre typer udlændinge: flygtninge, familiesammenførte og indvandrere Flygtning En flygtning er en person, som Udlændingestyrelsen har vurderet er flygtning, og som har boet på et asylcenter, indtil deres sag er afgjort. Udlændingestyrelsen udmelder, hvor mange flygtninge Hvidovre Kommune skal modtage i et kalenderår. Flygtninge kan være både børn og voksne. Familiesammenført Hvis man er dansk statsborger eller har tidsubegrænset opholdtilladelse i Danmark, kan man få sin ægtefælle, børn og anden nær familie til Danmark. Hvis Udlændingestyrelsen bevilliger opholdstilladelsen, kan vedkommende bosætte sig i Hvidovre Kommune. Indvandrer Indvandrere kan være i Danmark på forskellige typer opholdtilladelser. Eksempelvis kan det være personer, der skal varetage et bestemt job (forskere, religiøse forkyndere). Der kan være tale om au pair, studerende, praktikanter eller tidligere danske statsborgere, der ønsker af vende hjem. Indvandrere kan bosætte sig, hvor de vil. 7 I dette afsnit anvender vi integrationslovens ord udlænding som samlebetegnelse for flygtninge, familiesammenførte og indvandrere. Danmarks Statistik og Integrationsbarometeret bruger begrebet indvandrere som samlebetegnelse. 8 Før den 1. juli 2016 var integrationsperioden tre år. 19

36 Beskæftigelsesplan 2017 Bilag 1 mindre end i de fleste andre vestegnskommuner ex har Ishøj en andel på over det dobbelte af Hvidovre. Set på landsplan er andelen af udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande på 8 pct., hvilket er mindre end i alle vestegnskommunerne. I 1. kvartal af 2015 bor der udlændinge og efterkommere 9 i Hvidovre Kommune (7.348 fra ikke-vestlige lande og fra vestlige lande). Efterkommere udgør i alt personer. Der er efterkommere fra ikke vestlige lande og 266 efterkommere fra vestlige lande. Udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Hvidovre Kommune udgøres primært af personer fra Tyrkiet, Pakistan, Irak og Kina. Fordelingen mellem mænd og kvinder er stort set lige for både vestlige og ikke-vestlige udlændinge og efterkommere. Arbejde og uddannelse Danskkundskaber er vigtige, hvis de nye borgere skal kunne indgå på arbejdsmarkedet. Som figur 19 viser, bestod 75 pct. af kursisterne i Hvidovre i 2014 prøven i dansk. Det er over gennemsnittet for hele landet, samt det næsthøjeste niveau blandt Vestegnskommunerne. Kun Albertslund Kommune har en højere andel, der har bestået danskprøven. 9 Efterkommere definerer Danmarks Statistik som: født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. 20

37 Af figur 19 ses også, at Hvidovre Kommune har haft en stor stigning fra 2012 til 2014 i andelen af borgere, der har bestået danskprøven. I en årrække frem til 2012 modtog Hvidovre Kommune ingen flygtninge men kun familiesammenførte. De familiesammenførtes økonomi og opholdstilladelse er ikke på samme måde som for flygtningene afhængig af bestået danskprøve. Dermed kan familiesammenførtes motivation for at bestå danskprøven være mindre end flygtningenes, hvilket kan være en forklaring på, at kun 41 % af flygtningene og de familiesammenførte bestod prøve i dansk inden for integrationsperioden i Af figur 20 ses det, at der generelt er en lavere beskæftigelsesfrekvens for udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande end for personer med dansk oprindelse. For hele landet er beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande på 50 pct., mens den for personer af dansk oprindelse er 27 procentpoint højere, nemlig 77 pct. 21

38 Beskæftigelsesplan 2017 Bilag 1 I Hvidovre Kommune er beskæftigelsesfrekvensen for både udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande og for personer af dansk oprindelse højere end landsgennemsnittet, men der er stadig en forskel på 18 procentpoint i beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande (61 pct.) og personer af dansk oprindelse (79 pct.). Figur 20 viser også, at beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere generelt ligger højere på vestegnen end i hele landet. I Hvidovre Kommune er uddannelsesmønstret for unge udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande og unge af dansk oprindelse stort set det samme, og samme tendens ses i de resterende vestegnskommuner. Ex har 58 pct. af de årige udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Hvidovre gennemført en ungdomsuddannelse mod 61 pct. af de unge med dansk baggrund. For hele landet er det 55 pct. af udlændinge og efterkommerne og 69 pct. af de unge med dansk baggrund. I Hvidovre uddanner de unge udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande sig mere end landsgennemsnittet og unge med dansk baggrund uddanner sig i mindre grad end unge i hele landet. Offentlig forsørgelse Udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør i Hvidovre Kommune 16 pct. af borgerne i den arbejdsdygtige alder (16 64 år) og 21 pct. af personerne på offentlige forsørgelse, jf. figur 21 og 22. I Hvidovre Kommune udgør udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande altså en større andel af personerne på offentlige ydelser end af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Hvidovre Kommune har den næst laveste andel af udlændinge og efterkommere på offentlig ydelser sammenlignet med Vestegnskommunerne. Kun Vallensbæk Kommune har en lavere andel end Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune har desuden en lavere andel end landsgennemsnittet, som er 35 pct. Den største gruppe udlændinge og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlige ydelser i Hvidovre Kommune modtager kontanthjælp. I maj 2015 er der 313 udlændinge og efterkommere (fuldtidspersoner), der modtager kontanthjælp, og de udgør 34,4 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere i kommunen. Udlændinge og efterkommerne udgør 27,1 pct. af a-dagpengemodtagerne og 13,9 pct. af sygedagpengemodtagerne. Udlændinge og efterkommerne i Hvidovre Kommune er således overrepræsenteret på to af de store ydelsesgrupper kontanthjælp og a-dagpenge. 22

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Indledning Beskæftigelsesplan 2017 er Hvidovre Kommunes beskæftigelsespolitik. Beskæftigelsesplanen beskriver, hvordan kommunen vil tage hånd om udfordringerne på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

Hvidovre Kommunes. Beskæftigelsesplan 2016

Hvidovre Kommunes. Beskæftigelsesplan 2016 Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplan 2016 er Hvidovre Kommunes beskæftigelsespolitik. Beskæftigelsesplanen beskriver, hvordan kommunen vil tage hånd om udfordringerne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Bilag 1: Oversigt over mål 1

Beskæftigelsesplan 2016 Bilag 1: Oversigt over mål 1 Beskæftigelsesplan 2016 Bilag 1: Oversigt over mål 1 Nr. Mål Afrapportering: Unge 1a undersøge mulighederne for øget tværfagligt samarbejde om de unge. Undersøgelsen bliver fremlagt på møde i Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 BESKÆFTIGELSE- OG BORGERSERVICE Dato: 26. september 2016 Sags.nr.: 15.00.00-A00-4-16 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 er en plan for, hvordan Ballerup Kommune vil arbejde med indsatsen for

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 BESKÆFTIGELSE- OG BORGERSERVICE Dato: 20. oktober 2016 Sags.nr.: 15.00.00-A00-4-16 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 er en plan for, hvordan Ballerup Kommune vil arbejde med indsatsen for

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 3. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Sjælland Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord 7-1-2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 1. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst September 2016 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver

Læs mere

Sagsnr.: 2015/ Dato: 4. september 2015

Sagsnr.: 2015/ Dato: 4. september 2015 Notat Sagsnr.: 2015/0000535 Dato: 4. september 2015 Titel: Beskæftigelsesplan 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Uddannelseskonsulent Byrådet skal hvert år vedtage en beskæftigelsesplan,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst September 2016 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver data

Læs mere

Resultatrevision 2014

Resultatrevision 2014 Resultatrevision Beskæftigelsesplan indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og fire mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune. Tallene er som udgangspunkt hentet i jobindsats.dk,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nedenfor gennemgås målene og resultaterne et ad gangen.

Indholdsfortegnelse. Nedenfor gennemgås målene og resultaterne et ad gangen. Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2. kvartal Beskæftigelsesplan indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og fire mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2017 Samsø Kommune Beskæftigelseplan 2017 - AL/EF 1 Indhold Forord... 3 De særlige rammevilkår på Samsø, i forhold til økonomien i beskæftigelsesindsatsen... 4 Beskæftigelsesministeren

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Beskæftigelsesplan Rudersdal Kommune, Beskæftigelse

Beskæftigelsesplan Rudersdal Kommune, Beskæftigelse Beskæftigelsesplan 2016 Rudersdal Kommune, Beskæftigelse Indhold Indledning... 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 4 Ministerens mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 4 Ministerens mål 2:

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

AMK-Midt-Nord Maj Status på reformer og indsats RAR Vestjylland AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Vestjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2014 Indhold 0. Resumé (tillæg 1)... 2 1. Indledning... 3 2. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2014... 4 3. Beskæftigelsespolitiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Beskæftigelsesplan 2017

Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Beskæftigelsesplan 2017 Center for Familie, Social & Beskæftigelse Beskæftigelsesplan 2017 Faxe Kommune September 2016 Vision og mission Beskæftigelsesplanen sætter rammen for beskæftigelsesindsatsen i 2017. Planen fremsætter

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 21-06-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere