Omsorgssvigt. Bachelorprojekt. University College Syddanmark, Campus Aabenraa. Sofie Warming PA Christine Nielsen PA13115

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omsorgssvigt. Bachelorprojekt. University College Syddanmark, Campus Aabenraa. Sofie Warming PA Christine Nielsen PA13115"

Transkript

1 Omsorgssvigt Bachelorprojekt University College Syddanmark, Campus Aabenraa Sofie Warming PA13128 Christine Nielsen PA13115 Rikke B. Sørensen PA13130 Vejleder: Lene Bucsh Carøe Antal tegn: Dato for aflevering: 13. juni 2016 Omsorgssvigt er en dræber, som ubarmhjertigt og tavst kvæler den menneskelige ånd. (Daro og McCurdy, 1992) (Killén, Kari (2005), side 42)

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Begrebs afklaring Emneafgrænsning Metode Case Hvad er omsorg? Omsorgssvigt Vanrøgt Psykiske overgreb Børn der opfattes anderledes, end de er Børn af forældre med alkohol- og andre rusmiddelproblemer Konsekvenser af omsorgssvigt Observationsmetode Tilknytning Det sikre/trygge tilknytningsmønster Den ængstelige klæbende tilknytningsmønster Den ængstelige undvigende tilknytning Den desorganiserede tilknytning Anerkendelse De fire anerkendelsesdimensioner Sammenfatning af overstående teori Daniel Stern Barnets udvikling af selvet Emergente selv Kerneselv Subjektive selv Verbalt selv Narrative selv Lines udviklingsplan Konklusion og sammenfatning Litteraturliste Bøger: Links: Side 1 af 33

3 1. Indledning Vi har valgt at skrive om omsorgssvigt ud fra Kari Killén, samt beskrive hvilke adfærdsmæssige udtryk børn i førskolealderen udviser. Igennem vores uddannelse og praktikker har vi erfaret og observeret, at mange børn lever under disse omsorgssvigtede forhold, samt hvor vigtig omsorg er for børn. Og for at forstå og kunne hjælpe de omsorgssvigtede børn er vi som pædagoger nødt til at have en viden om omsorgssvigt, samt en viden om hvilke konsekvenser det kan have for det enkelte barn. Endvidere vil vi tillægge os en viden om hvordan vi som pædagoger kan støtte og anerkende det omsorgssvigtede barn bedst mulig. Disse børn lever under en eller anden form for omsorgssvigt, hvor de udsættes for vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb og/eller seksuelle overgreb. Fælles for alle typer omsorgssvigtede børn, er lavt selvværd. At udvikle en sund identitetsdannelse er sværere for et omsorgssvigtet barn, og resultatet heraf kan blive et barn med lavt selvværd, og lavt selvværd kan medføre dårlig trivsel og udvikling. Ligeledes har vi oplevet i praksis og i undervisningen, hvilke konsekvenser det kan få for det enkelte barn, når den tidlige tilknytning fejler. Noget vi senere i opgaven vil belyse ud fra John Bowlbys teori om tilknytning. Endvidere vil vi erhverve os en forståelse af Daniel Sterns teori om barnets selvfornemmelser, for at vide hvordan vi støtter barnet som en helhed. Alle mennesker har behov for omsorg, og når nogen bliver omsorgssvigtet er det alles ansvar at gøre noget ved det. Vi som pædagoger har et stort ansvar for at hjælpe disse børn. Vi skal blive bedre til at opdage/opfange de signaler, der kan være på omsorgssvigt, så vi kan arbejde forebyggende og hjælpe børnene, der hvor de nu engang er. 1 Ifølge børns vilkår er det hvert 10. barn, der bliver udsat for omsorgssvigt på den ene eller anden måde. Disse børn lever i et miljø, som ikke sikrer dem tryghed og en udviklende barndom. 2 Børn er meget loyale overfor deres omsorgspersoner, og især overfor dem som udsætter dem for omsorgssvigt, derfor skjuler de ofte, hvordan de reelt har det. I Dagtilbudsloven 7 stk. 2, står der nedskrevet ved lov, at vi som pædagoger skal drage omsorg, samt støtte barnets selvværd: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage 1 Killén, Kari (2014) 2 https://bornsvilkar.dk/fokus/svigt/sammen-stopper-vi-svigt Side 2 af 33

4 til, at børn får en god og tryg opvækst. 3 Det er derfor af stor vigtighed, at vi som pædagoger kan spotte de børn, som er udsat for svigtende omsorg og støtte barnets selvværd. Ud fra disse overvejelser, er vi nået frem til følgende problemformulering. 2. Problemformulering Hvordan kommer omsorgssvigt til udtryk, og hvordan kan pædagoger gennem en anerkendende tilgang støtte det omsorgssvigtede barn, med henblik på at styrke barnets fornemmelser af selvet? 3. Begrebs afklaring Selvet er en bred betegnelse der dækker over mange forskellige teoretiske vinkler. Vi vil belyse barnets fornemmelser af selvet igennem forskellige teoretiske perspektiver. Vi bruger Daniel Sterns teori om barnets forskellige selvfornemmelser, til at illustrere og komme med eksempler på hvordan barnets fornemmelser kan styrkes, dette gør vi ud fra en udviklingsplan. Endvidere bruger vi anerkendelse ud fra Berit Bae, til at belyse og analysere den del af barnets selv som handler om selvværd og selvfølelse. 4. Emneafgrænsning Vi har valgt at fokusere på målgruppen børn indenfor dagtilbudsområdet i alderen 3-6 år, da det er den målgruppe, vi føler interessant i forhold til vores emne og case. Vores formål med opgaven er at få et større indblik i begrebet omsorgssvigt, samt et indblik på hvordan vil kan hjælpe det omsorgssvigtede barn til at få en større fornemmelse af selvet. Begyndelsesvis vil vi skabe os et overblik over, hvad omsorg er, samt hvad omsorgssvigt er for dernæst at se, hvilke konsekvenser omsorgssvigt har på børn. Derefter vil vi erhverve os en forståelse for, hvad pædagogens rolle er, samt hvordan pædagogen arbejder anerkendende i at støtte det omsorgssvigtede barn. I opgaven anvender vi en case til at belyse emnet, dette gør vi for at inddrage praksis i forhold til teorien. Vi har afgrænset emnet, så det omhandler forløbet før og op til en eventuel underretning. Hvordan en underretning bliver behandlet af kommunen, vil vi ikke inddrage, da vi ikke 3 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 3 af 33

5 finder dette relevant i forhold til vores problemformulering. Vi er dog bevidste om, at vi som pædagoger har pligt til at underrette, når barnet har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser og/eller lever under utilfredsstillende forhold. 4 Vi beskriver i opgaven to af de fire former for omsorgssvigt, da vanrøgt og psykisk overgreb er relevante i forhold til casen om Line. Fysisk og seksuelle overgreb er i dette tilfælde ikke relevant at forklare, dog skal vi være opmærksomme på, at uanset hvilken form for omsorgssvigt et barn lider af, er vi forpligtet til at reagere. 5. Metode For at komme frem til et svar på vores problemformulering vil vi udnytte den viden, vi har fra undervisningen på pædagogseminariet, samt benytte os af andet data. Vi har valgt at dele vores opgave op i hovedafsnit samt underafsnit. Dette overskueliggør opgaven for læseren og giver opgaven struktur. I opgaven har vi som sagt valgt at have fokus på omsorgssvigt. For at belyse dette begreb, har vi opstillet en case, som omhandler en pige ved navn Line, der lider af omsorgssvigt. Dette vil vi bearbejde i analysen ud fra vores teoretiske viden. For at have en forståelse for omsorgssvigt, vil vi kort definere hvad omsorg er. Her inddrager vi John Aasted Halse, der forklarer om tre aspekter ved begrebet omsorg. Disse er tilsyn, stimulering og tilknytning. I forlængelse heraf vil vi redegøre for, hvad der menes med omsorgssvigt, og hvad det har af konsekvenser for et barn, derfor har vi valgt at gøre brug af Kari Killéns teori om omsorgssvigt. I vores case tager vi udgangspunkt i vanrøgt samt psykisk overgreb, da barnet i casen har oplevet dette. Derefter vil vi definere tilknytning ud fra John Bowlbys teori om sikre base og tilknytningsevne. Barnet behøver denne tilknytning for at skabe tillid til dets omsorgsperson. Bowlby har udarbejdet fire tilknytningsmønstre som er afgørende for personlighedsudviklingen. 4 Løvgren, Gitte (2006), side Side 4 af 33

6 I det efterfølgende afsnit vil vi se på det pædagogiske arbejde. Da det pædagogiske arbejde ofte indeholder en anerkendende tilgang, har vi valgt at inddrage Berit Bae, som beskriver begrebet anerkendelse, samt have fokus på Bente Lynges viden om anerkendelse. Dernæst vil vi se på Daniel Sterns teori om barnets udvikling, af det han kalder selvfornemmelser og udarbejde en udviklingsplan på Line, med udgangspunkt i hans teori og inspiration fra Rikke Yde Tordrup. Afslutningsvis vil vi konkludere på ovenstående og løbende analysere gennem opgaven på teorien ud fra vores case. Med ovenstående metode er grundlaget for det kommende afsnit lagt. 6. Case Line er en pige på 5 år, der går i en kommunal børnehave. Line er vokset op i en velfungerende familie, hvor begge forældre har fuldtidsjob. Mor Jane er direktør i et tøjfirma og far Rolf er bankrådgiver. Jane og Rolf har en god indkomst. Familien bor i et stort og flot hjem, og det er sjældent, der mangler noget. Line har to søskende, en storebror på 10 år og en lillesøster på 2 år. De er begge velfungerende og går i henholdsvis skole og dagpleje. Pædagogerne i børnehaven er blevet oplyst af forældrene, at Line ikke har en nær relation til sine søskende og hun er en meget stille pige i hjemmet. Line tilbringer meget tid ude i sit legehus, hvor hun oftest leger med hendes kanin. Når forældrene prøver at komme i kontakt med Line, ender det ud i tavshed. Jane og Rolf har ofte givet omsorg gennem materielle ting, da de har meget at se til med deres tidskrævende jobs. Line har altid været i børnehave fra tidlig morgen til sent på eftermiddagen. Line kommer altid velklædt i børnehave og madpakken er altid meget sund og nærig, men pædagogen oplever, at når de skal spise har Line svært ved spisesituationen. Line sidder urolig på stolen og det er ofte en kamp for Line, at komme igennem hendes madpakke. Line spiser ikke ret meget og er aldrig rigtig sulten hvis man spørger hende, selvom hun har gået en hel dag uden at spise. I børnehaven har Line svært ved at finde venner. Hun virker ulykkelig og viser ikke interesse i at lege med de andre børn. Eksempelvis ser pædagogen Line hive en barbiedukke ud af hånden på en anden pige der sidder og leger, hvor pigen bliver meget ked af det og græder. Side 5 af 33

7 Pædagogen tager barbiedukken ud af Lines hånd og sætter ord på det der sker og forklare Line, at pigen bliver ked af det når hun gør sådan noget. Men Line kigger på pigen og pædagogen og vender efterfølgende ryggen til dem og går. Pædagogen i børnehaven har observeret, at Line virker fjern og indelukket. Når Line bliver spurgt om der er noget galt, afviser hun, eller siger nej og får sommetider et tomt udtryk i øjnene. Når Line får nye udfordringer oplever pædagogen, at Line ikke er tryg ved situationen. Line udviser frustration når der er inde aktiviteter, for eksempel det at lave perleplader eller tegne en tegning er for Line meget uoverskueligt. Når Lines far Rolf henter hende fra børnehaven har pædagogen iagttaget, at der ingen samspil er mellem Line og Rolf. Rolf har ingen øjenkontakt med Line, når hun skal hentes. Han kommer ofte ind i børnehaven, med mobilen til øret og viser ingen interesse for Line. Når Rolf snakker i telefon, og Line kontakter ham verbalt, er der en tydelig afvisning fra Rolf, og Rolf udbryder ofte Ti nu stille Line!, Gå væk, far snakker i telefon!. Dette er ofte med et groft tonefald og resultere i at Line kigger væk. Pædagogen har endvidere bemærket, at Rolf gentagne gange lugter af alkohol. Pædagogen bringer sine observationer om Line op på et stuemøde. Pædagogerne på stuen bliver enige om, at have fokus på Line og fortsat lave nogle observationer og iagttagelser af hende og videregive dette til hinanden på næste stuemøde. 7. Hvad er omsorg? Da vi senere i opgaven forholder os til omsorgssvigt vil det være et godt udgangspunkt først at vide hvad omsorg er. Ordet omsorg betyder at kære sig om eller at kymre. I forhold til det engelske ord care, og det tyske ord sorge, betyder det, at bekymre sig og sørge for. 5 Omsorg henviser i almindelig daglig tale til dette at tage vare på - at passe eller at have ansvar for. Det vil sige en tilknytning til et andet menneske, der omfatter at sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed - i det hele taget et ansvar for det pågældende menneske. (Jørgensen et al., 1993) Thormann, Inger (2009), side 117. Side 6 af 33

8 John Aasted Halse har udarbejdet en model, kaldet omsorgstrekanten. Denne model gør det muligt for pædagoger at anvende så de kan se hvordan barnet er svigtet, for dernæst at hjælpe barnet bedst muligt. Omsorgstrekanten består af fire elementer: tilsyn, stimulering, tilknytning og deltagelse. 7 Det harmoniske barn vokser op, hvor alle fire elementer spiller ind. Aasted Halse beskriver tilsyn som det, at når en voksen fører tilsyn med barnet, det vil sige at den voksne skal passe på barnet og sørge for det. En anden del af elementerne er stimulering, dette betyder, at hvis barnet på længere sigt skal have mulighed for at udvikle sig, så er det også en del af det at yde omsorg for et barn at stimulere det, eksempelvis sprogligt eller socialt. Tilknytning er også et vigtigt element, for at barnet kan skabe grundlaget for et tillidsfuldt forhold til andre. Alt dette hænger sammen med at barnet i den gode omsorg får mulighed for at være deltagende i eget og andres liv. 8 I forlængelse af begrebet omsorg, vil vi nu beskrive, hvad der menes med omsorgssvigt. 8. Omsorgssvigt I det følgende afsnit, vil vi forklare begrebet omsorgssvigt ud fra den norske forsker Kari Killéns teori om omsorgssvigt. Kari Killén er socionom og har en doktorgrad i omsorgssvigt og børnemishandling. Med omsorgssvigt forstår vi at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det psykisk eller fysisk eller forsømmer det så alvorligt, at barnet fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare. (Kempe, 1979) 9 Omsorgssvigt er, når forældrerollen ikke bliver udført tilstrækkelig. Det indebærer savn, lidelser og mangler hos et stort antal af forsvarsløse børn. Killén mener, at vi snakker om omsorgssvigt, når barnet bliver forsømt af sine omsorgspersoner så meget, at barnets sundhed og udvikling er skadet og i fare. 10 Killén definerer omsorgssvigt i 4 former. Vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb og seksuelle overgreb. Et barn, der er omsorgssvigtet udsættes ofte for mere end en af disse former, dette medvirker at disse kategorier ikke kan udelukke hinanden, men nærmere hvilken form, der er mest iøjnefaldende. Selvom disse dimensioner i praksis flyder sammen, 7 Halse, John Aasted (2002), side Halse, John Aasted (2002), side Killén, Kari (2005), side Killén, Kari (2010), kap. 2. Side 7 af 33

9 vil vi i nedenstående afsnit forklare to af de fire forskellige former, for at belyse hvad omsorgssvigt er. 8.1 Vanrøgt Vanrøgt er en af de mest almindelige former for omsorgssvigt, og er en af de mest truende trusler imod barnets udvikling. Dette omhandler både barnets kognitive, følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige udvikling. Kari Killén beskriver vanrøgt som, når der er tale om forældre, der ikke er følelsesmæssigt tilgængelige for deres barn og ikke engagere sig positivt følelsesmæssigt i barnet. Der er også tale om andet end følelsesmæssigt vanrøgt, såsom, materielle, medicinsk, ernæringsmæssig og social vanrøgt. denne form er tit tydelig for omverden, da den ofte kan ses og lugtes. Inden for vanrøgt er der også tale om den modsatte type, hvor der gives ernæring, materielle goder og andet i stedet for kærlighed, den type børn bliver usynlige for sig selv, og omverden. 11 Der kan være tale om at et barn allerede har været vanrøgtet under svangerskabet, hvis moderen ikke har taget vare på sig selv, eksempel hvis der har været ordet tale om forbrug af alkohol eller rusmidler, eller hun ikke har taget af sig selv ernæringsmæssigt. Børn der er vanrøgtet lever i en verden, hvor deres behov ikke registreres eller kun registreres sporadisk. Manglende gensvar fra forældrene kan resultere i at barnet efterhånden stopper med at skrige og gøre opmærksom på sig selv, dette kan føre til forsinket sproglig udvikling og dårlig kontaktevne, senere hen. Vanrøgt kan også være mindre åbenlys, hvor man oplever at barnet måske bliver taget op, når det har grædt i lang tid, og barnet får mad, men måske bare ikke den slags mad, der indeholder den rigtige form for næring. Nogle vanrøgtede børn kan opleve, at når de så får opmærksomhed, kan reaktionen fra forældrene være ligegyldighed eller irritation. 12 Den anden type vanrøgt, der blev omtalt tidligere i afsnittet, som er lige modsat, når der snakkes om mangel på ernæring, materielle goder og socialt behov. Her kan det ses ved at forældrene også kan have svært ved at involvere sig positivt følelsesmæssigt i barnet, og der bliver kompenseret for dette ved at overdrive, det materielle, ernæring, og social i perioder. Da det ofte ses at forældrene, har andre ting i tilværelsen, de ofte prioritere højere end deres børn. Denne type forældre, kan have en høj økonomisk standard, og køber sig til hjælp til barnet uden for familien. Barnet bliver ved denne type vanrøgt ikke set, men nærmere 11 Killén, Kari (2005), side Killén, Kari (2005), side 44. Side 8 af 33

10 overset, og barnet får en oplevelse af at de ikke har værdi, dette kan resultere i at barnet føler, at de er en belastning, og dette har påvirkning på barnets selvopfattelse. Denne form for følelsesmæssigt vanrøgt, kan være svær for omverdenen at få øje på. Det risikeres at et vanrøgtet barn påtager sig en tidlig voksen rolle, da de skal kompensere for forældrenes manglende evner. 13 Ud fra casen med Line ser vi vanrøgt, da Jane og Rolf ofte har givet omsorg igennem materielle goder. Line kommer altid tidligt i børnehaven og er til sen eftermiddag, da hendes forældre prioritere deres job højt. Lines forældre kompensere ved at overdrive, eksempel ved at Lines madpakke altid er stor og kaloriefyldt. Der ses også eksempler på vanrøgt, når Rolf henter hende i børnehaven, og Line kontakter ham verbalt, hvor han med et groft tonefald afviser hende med Ti nu stille Line!. Dette gør Rolf ofte. Her ses det som Killén omtaler, når nogle af de vanrøgtede børn får opmærksomhed, kan reaktionen fra forældrene være ligegyldighed eller irritation. 8.2 Psykiske overgreb Killén mener, at psykiske overgreb er den mest vanskelige definerbare form for omsorgssvigt. Om forældrene vil være i stand til at beskytte barnet, er barnets kroniske bekymring. Ved psykisk overgreb drejer det sig ikke om isolerede oplevelser af afvisning, men nærmere et vedvarende kronisk adfærdsmønster. Killén forklarer, at alle mennesker kan være trætte og irriterede, og kan i nogle situationer overse barnets behov og i stedet prioritere ens eget behov. Dette er meget almindelig, så længe man ved næste foranledning retter efter bedste evne, op på det igen. Psykisk overgreb er et adfærdsmønster, der i barnets tilværelse bliver et dominerende element. Hvis børn bliver udsat for psykisk overgreb, kan det forhindre dem i udviklingen og i deres positive selvbillede. Der findes flere forskellige former for psykisk overgreb. Ifølge Killén drejer det sig om: Børn, der opfattes anderledes, end de er. Børn af forældre, hvis samlivsforhold er præget af vold. Børn af forældre med alkohol- og andre rusmiddelproblemer. Børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser. 13 Killén, Kari (2005), side 45. Side 9 af 33

11 Børn af forældre i ubearbejdede separations- og skilsmisse processer. Børn i isolerede trossamfund. Alene-børn. 14 Vi vil i vores opgave belyse to af disse former for psykisk overgreb, da de spiller en stor rolle i forhold til vores case. Disse to er børn der opfattes anderledes, end de er og børn af forældre med alkohol- og andre rusmiddelproblemer Børn der opfattes anderledes, end de er. Børn der opfattes anderledes end de er, beskriver Killén det, som at børn tillægges egenskaber de ikke har, og behandles som om de har dem. Der er tale om to slags egenskaber et barn kan besidde. Negativ egenskab, som grundlæggende er åbenlys afvisning, fjendtlighed, skældud, nedvurdering og undertrykkelse. Barnet lærer hurtigt at forstå, at der er noget galt med dem. Forældrene har en negativ opfattelse af dem, og de kan såvel se barnet som dum, ond og sindssyg. Børnene bliver ignoreret af deres forældre, de latterliggøres, samt hånes, af de mennesker, der burde vise dem omsorg og kærlighed. 15 Denne form for psykisk overgreb omfatter også terrorisering i form af trusler om straf og om at blive forladt eller sendt væk. Trusler skaber angst og aggression hos børn og er den mest alvorlige form for psykisk overgreb, da barnet går med en indre forvirring om, at blive forladt eller sendt væk. Denne form for omsorgssvigt, kan gå hånd i hånd med fysisk overgreb. Killén nævner, askepot-syndromet, hvor søskende der i forvejen er utrygge, alliere sig med den stærke og farlige forældre, og definere søsteren eller broderen som skyld i alt det, der går galt i familien. 16 Den anden slags egenskab kaldes for overinvolvering. Her involverer forældrene sig intenst med barnet. Han er et sårbart barn, han er helt afhængig af, at jeg altid er der. Ifølge Killén er Münchhausen by proxy-syndromet både psykisk overgreb og fysisk overgreb. 17 MSP indebærer, at forældrene finder på en sygdom, som de mener barnet lider af. Forældrene fremstiller sygdommens symptomer og beskriver barnets tilstand meget overbevisende. 14 Killén, Kari (2010), side Killén, Kari (2005), side Killén, Kari (2005), side Killén, Kari (2005), side Side 10 af 33

12 Dette kan resultere i, at barnet bliver udsat for smertefulde undersøgelser, og i værste tilfælde operationer. Psykisk overgreb adskiller sig blandt andet fra fysisk overgreb, da barnet ikke nødvendigvis er klar over, at det er udsat for overgreb. De psykiske overgreb bliver barnet tillagt egenskaber, det ikke har og barnet bliver ikke set som den, det er. Derfor får barnet ikke mulighed for at udvikle sig i kraft af sit eget potentiale. Ud fra teorien om børn, der opfattes anderledes end de er, har vi valgt at analysere ud fra casen. Pædagogen i børnehaven har observeret at Line er blevet tillagt en negativ egenskab af hendes far. Line bliver afvist af sin far, da han henter hende fra børnehaven. I denne situation er Rolf åbenlys afvisende og barnet, Line lære hurtig at forstå, er der er noget galt med hende. Og dette kan resultere i, at Line ikke får mulighed for at udvikle sit eget potentiale, da hun gennem afvisninger og fjendtlighed i form af de psykiske overgreb, bliver tillagt egenskaber hun ikke har. Pædagogen observerer, at når Line bliver spurgt om der er noget i vejen, så afviser Line, eller siger nej. Dette kan ud fra Killéns teori betyde at Line, taler sandt da børn, der oplever psykiske overgreb, ikke nødvendigvis er klar over, at de er udsat for overgreb Børn af forældre med alkohol- og andre rusmiddelproblemer. Denne form for omsorgssvigt, oplever børn voksne, der er meget optaget af deres egen verden og deres eget behov. De har ikke øje for børnene og deres behov. Børnene udsættes for ustabile og angstprægede situationer, hvor de oplever, de voksne ikke kan drage omsorg for sig selv eller har nogen form for kontrol. 18 Rusmidler er en dyr livsform, som kan kræve flere tusinde kroner om dagen. Et stort forbrug af alkohol, kræver ligeledes en stor indtægt, hvilket kan skabe panik og angst blandt børnene, hvis pengene er meget små. Børn af forældre med alkohol og andre rusmiddelproblemer oplever angst for, hvad der vil kunne ske både under forældrenes rus, og når de får tømmermænd. Angsten for at miste forældrene er ikke ukendt for disse børn. Ligesom ved fysiske overgreb oplever barnet sig selv som den skyldige. Der kan forekomme isolation og stigmatisering, når der er tale om rusmiddelproblemer i familien. Hvilket også er en belastning for mange børn. Det er ofte 18 Killén, Kari (2005), side Side 11 af 33

13 barnet der bliver brugt til at løse de problemer, der opstår i familien, blandt andet til at skjule det over for andre mennesker og samfundet. 19 Med udgangspunkt i casen, fremstår det at, Rolf ofte lugter af alkohol, når han henter Line fra børnehave, og som nævnt i ovenstående afsnit om børn af forældre med rusmiddelsproblemer, beskrives det at forældrene kan være optaget af deres egen verden og behov, dette har pædagogerne observeret, da Rolf afhenter Line. Han har ikke øjnekontakt, og viser ingen interesse for Line, når hun skal hentes. Ud fra Killéns teori, ved vi at børn med forældre, der har et rusmiddelproblem kan føle angst, trods det at Line ikke behøver bekymre sig om at pengene er små i familien, og hvor pengene fra alkohol skal komme fra så, kan det ligeledes skabe angst, for hvad der kan ske under eller efter forældrenes rus, og angsten for at miste forældrene. Pædagogen oplever, at Line virker fjern og tillukket og afviser, når hun bliver spurgt om der er noget i vejen, dette kan ud fra Killén teori være en følge af, at hun lever i en alkohol familie, da barnet kan opleve sig som den skyldige, og der kan forekomme isolation. 8.3 Konsekvenser af omsorgssvigt Ud fra vores viden fra Kari Killéns teori om, hvad omsorgssvigt er, er vi blevet klar over, at omsorgssvigt kan få alvorlige konsekvenser for barnets udvikling. Killén henviser i sin bog 20 til veldokumenterede undersøgelser, hvor der beskrives at folk der lider af depressioner, angstlidelser, lav selvfølelse, spiseforstyrrelser, rusmiddelproblemer m.m., det tilbageføres til, at de som børn har været omsorgssvigtet, og at det kan være årsag til deres lidelser. Der er også dokumenteret, at jo mere alvorlige omsorgssvigtet de er, jo større risiko er der for, at det giver psykiske lidelser i voksenalderen. 21 Eksempelvis Line fra casen, som har været udsat for vanrøgt, udtaler Killén ud fra undersøgelserne at konsekvensen af dette, at Line er i fire gange så høj risiko for at få diagnosen personlighedsforstyrrelse. Grundet vanrøgt i barndommen er Line i dobbelt så høj risiko for at få en depression i voksenalderen. Når vi taler om konsekvenser af vanrøgt i barndommen, har det særligt drejet sig om psykologiske og sociale konsekvenser. Man belyser også igennem undersøgelserne, at voksne der har 19 Killén, Kari (2005), side Killén, Kari (2005), side Killén, Kari (2005), side Side 12 af 33

14 været udsat for omsorgssvigt, er oftere syge, og går mere til læge, samt bliver hyppigere opereret end andre mennesker. 22 Ud fra vores observationer omkring Line ved vi at hun er omsorgssvigtet og har derfor lavet yderligere observationer vedrørende Line og samspillet med hendes forældre. Dette fører os til næste afsnit, hvor vi vil beskrive hvilke typer af sammenspil der er, og hvilken typer samspil, vi mener at Line og hendes forældre har. 9. Observationsmetode Killén beskriver, at denne observationsmetode er udviklet med henblik på at kunne sætte ord på forældre-barn samspillet og for at pædagogerne kan have fokus på den måde, vi indgår i samspillet med barnet på. Samspillet kan opdeles i tre kategorier. Sensitiv/tilgængelig/responderende. Kontrollerende/invaderende/styrende. Passivt/utilgængeligt/ikke-responderende. 23 Adfærden som pædagogen observerer i samspillet hos både forældre og barnet, indebærer syv forskellige kategorier af sammenspilsadfærd. Der observeres, ansigtsudtryk, stemmeleje, kropskontakt, udtryk for hengivenhed, turtagning, kontrol/struktur og valg af aktivitet. Disse aspekter kan være sensitive, kontrollerende, og/eller passive. Ikke alle typer af sammenspil er lige tydelige, blandt andet den kontrollerende adfærd kan enten være åbenlys eller skjult. Trods det at undersøgelserne til denne metode ikke omfatter sammenspil med fædrene, så er det Killéns erfaring at denne metode er lige så brugbar på samspillet mellem faderen og barnet. Denne observationsmetode er et godt hjælpemiddel til at kunne sætte ord på sammenspil, der bekymrer en, og også de sammenspil mellem forældre og barn, som man finder godt nok. 24 Killén påpeger at der er tre typer af sammenspil. Den første kalder hun godt nok sammenspil. Det indebærer at forældrene responderer på barnet og på barnets behov, både forældrene og barnet glæder sig over samspillet og de har ofte øjenkontakt. Man oplever, at 22 Killén, Kari (2005), side Killén, Kari (2014), side Killén, Kari (2014), side Side 13 af 33

15 barnet giver udtryk for glæde og misfornøjelse. Forældrene reagerer sensitivt på barnet, og besvarer mange af barnets initiativer, og trøster barnet, når der er behov for det. Forældrene er på ingen måde perfekte i deres sammenspil, men det at mødrene er i stand til at ændre sig og engagere sig positivt i børnene gør at samspillet er godt nok. Dette sammenspil opfattes som glædet betonet. 25 Den anden type sammenspil kalder Killén risiko sammenspil. Denne type sammenspil beskrives som, at når forældrene udviser en begrænset evne til at respondere sensitiv, og der i denne sammenspil, er en stor overvægt af kontrol og/eller passivitet. Der ses at der er begrænset ansigt og øjenkontakt mellem forældre og barn i dette sammenspil. Barnet kan opleves som undvigende og pylret. Det kan opleves i denne type sammenspil at forældrene ikke opfatter børnenes signaler. Det kan resultere i at barnet ofte bliver forvirret, og barnet kan blive afvisende i sin adfærd, misfornøjet eller gøre modstand. Dette gør at samspillet er præget af et gensidigt negativ forstærket mønster. Barnet giver negativ adfærd tilbage for at trænge igennem til forældrene, og for at blive set og hørt. 26 Den tredje type sammenspil kalder Killén omsorgssvigt sammenspil. Forældrene i denne kategori viser en meget begrænset respons på barnet. Dette ses ved at forældrene mangler empati overfor deres barn, og de reagerer på måder som sjældent responderer, på deres børns signaler. Forældre i denne type sammenspil, udviser ofte overvejende kontrollerende/invaderende/styrende adfærd og i denne sammenhæng vil barnet som udgangspunkt være vanskelig. Man oplever at barnet efter dette sammenspil vil lidt efter lidt, forsøge at tilpasse sig forældrene. 27 Forældrene registrer meget få af barnets signaler, og besvarer endnu færre. Dette kan resultere, i at barnet med tiden vil blive vanskelig eller blive oplevet som et passivt barn, da barnet med tiden har opgivet sammenspillet. Ud fra den ovenstående metode observerer pædagogerne, i eksemplet fra casen med Line, hvor Rolf henter Line, at de ligger inde for et omsorgssvigt sammenspil, da Rolf ved afhentningen af Line, udviser et meget begrænset forsøg på at respondere. Rolf afviser tydeligt Line med et groft tonefald, her ses den type sammenspil, at Rolf mangler empati over for Line. Rolf har i denne observation et kontrollerende/invaderende/styrende adfærd, 25 Killén, Kari (2014), side Killén, Kari (2014), side Killén, Kari (2014), side Side 14 af 33

16 og Line ses som udgangspunkt, som et vanskeligt barn. 28 Ligeledes ses der i dette sammenspil mellem Rolf og Line, at Rolf er passiv/utilgængelig/ikke-responderende, da vi ved flere afhentninger har observeret, at Rolf ingen øjenkontakt har med Line. Dette betyder ud fra Killéns teori at forældre, der ikke registrerer barnets signaler, og ikke besvarer dem, udtaler Killén at dette resulterer i at barnet efterhånden udviser en tilbagetrukken adfærd og passivt aktivitetsniveau. Dette er noget pædagogerne har observeret ved Line, at hun ikke udviser interesse i at lege med andre børn, og hun afviser, når pædagogerne stiller spørgsmål og er tillukket. Observationer af sammenspil spiller en central rolle i undersøgelser af familier, og også for at kunne se, sammenspillet og tilknytningen der er imellem forældrene og barnet. Vi, som personale i daginstitution, ser barnet i mange timer om dagen, og vi ved mere om barnets tilknytningsadfærd end andre faggrupper. 29 Men observationen af børnenes adfærd og med vores viden om tilknytning gør os som pædagoger bedre rustede til at kunne handle fagligt og korrekt. Dette fører os videre til næste afsnit som omhandler John Bowlbys teori om den tidlige tilknytning og dennes betydning. Dette har vi valgt med begrundelse i at børn der har været udsat for omsorgssvigt i deres første leveår vil udvikle en usikker tilknytningsadfærd. 30 Denne tilknytning finder vi relevant i forhold til Line fra vores case, da vi ved, gennem ovenstående afsnit, at Line har været/er udsat for omsorgssvigt. 10. Tilknytning Tilknytningsteori blev oprindeligt udviklet af John Bowlby, der beskriver tilknytning som et basalt, evolutionært udviklet behov, der sikrer at et barn opholder sig tæt på sine forældre. Bowlby var engelsk børnepsykiater og psykoanalytiker, hvor han gennem mange år arbejdede på en klinik i London, som børne- og familie psykiater. Bowlby arbejdede blandt andet sammen med Mary Ainsworth, hvis empiriske undersøgelser, udgjorde grundlaget for 28 Killén, Kari (2014), side Killén, Kari (2014), side Jessen, Karina Rohrberg (2011), side 27. Side 15 af 33

17 tilknytningsteorien. 31 Ved tilknytning menes der, at man søger nærhed og tæt kontakt med en bestemt person. 32 Vi mennesker behøver andre mennesker for at overleve, da vi er et socialt væsen, det er hvad tilknytningsteorien dybest set handler om. Ifølge Bowlby foregår tilknytningen automatisk mellem spædbarnet og omsorgspersonen. Han mener, at det er uundgåeligt for spædbørn, at knytte sig til den primære omsorgsperson. Mellem forældre og barn vil tilknytningen altid være til stede, dette anser Bowlby for at være universel og normal. Tilknytningsteorien er en hjælp til, at vi som pædagoger kan forstå, hvordan barnet forsøger at forstå sig selv på i den voksnes verden og barnets egen rolle i den. Når barnet danner sig tidlig erfaring med sin omsorgsperson, kan det være med til at, de udvikler en opfattelse af, hvad barnets forventninger er til sine omgivelser og af sig selv. 33 En omsorgsperson kan blive en fare for barnet, hvis barnet har været udsat for vanrøgt eller overgreb. Barnet vil forsøge at beskytte sig imod sin omsorgsperson frem for at blive beskyttet, og samtidig forsøger barnet at beskytte sine forældre i frygt for at miste dem. Alle børn knytter sig til deres omsorgspersoner, trods den måde de bliver behandlet på, men det kan give følger senere i livet. Tilknytningen afhænger af det følelsesmæssige samspil, barn og omsorgsperson i mellem. Når et barn vokser op med omsorg og kærlighed forventer barnet at blive mødt med kærlighed og omsorg, og derved vil barnet lærer, at det bliver elsket. Så når barnet føler sig tryg sammen med sin omsorgsperson, udvikler det en tryg tilknytning. Omvendt de børn som vokser op med svigt og ydmygelse forventer svigt, og barnet vil derfor udvikle en lav selvfølelse. Bowlby har gennem sin teori udarbejdet fire tilknytningsmønstre. Disse fire er: Det sikre/trygge tilknytningsmønster. Den ængstelige klæbende tilknytningsmønster. Den ængstelige undvigende tilknytning. Den desorganiserede tilknytning Jessen, Karina Rohrberg (2011), side Jessen, Karina Rohrberg (2011), side Smith, Lars (2011), side Bowlby, John (2008), side Side 16 af 33

18 10.1 Det sikre/trygge tilknytningsmønster. Det sikre/trygge tilknytningsmønster er en tilknytning hvor barnet har fuld tillid til at forældrene er til rådighed. Barnet har en forventning om, at forældrene vil reagere og hjælpe, hvis barnet skulle komme ud i situationer, hvor det har brug for forældrenes tilstedeværelse og opmærksomhed. Når barnet har en god tillid til sine forældre, vil det føle sig fri og mod på at udforske verden. Dette mønster fremmes ved at forældrene, især moderen er til rådighed og forstår barnets signaler, samt tager dem til sig. Derudover fremmer det barnets tilknytningsmønster hvis forældrene reagerer kærligt, når barnet har brug for beskyttelse og/eller trøst Den ængstelige klæbende tilknytningsmønster. Det ængstelige klæbende tilknytningsmønster karakteriseres ved, at barnet ikke er sikker på dets forældres rådighed og om forældrene vil reagere og hjælpe, når barnet har brug for det. Usikkerheden kan resultere i, at barnet altid vil udvise adskillelsesangst og dermed være bange og klyngende for at udforske verden. Her vil barnets adfærdsmønster fremmes, hvis forældrene er tilgængelig for barnet og hjælpsom i de situationer, hvor barnet har brug for det Den ængstelige undvigende tilknytning. Det ængstelige undvigende kendetegnes ved, at barnet tror på, at det ikke vil få hjælp. Barnet har opgivet håbet om at få omsorg og kærlighed, men har derimod en forventning om, at blive afvist. Barnet vil forsøge at leve sit liv uden andres støtte og kærlighed og stræber efter at være følelsesmæssig selvtilstrækkelig. Senere i livet har barnet risiko for at udvikle et falsk selv. 37 Dette tilknytningsmønster kendetegner, at barnet ikke udviser behov for, at have brug for forældrene som deres trygge base, fordi at barnet ofte vil kigge op når forældrene kommer eller går, men uden nogen særlig reaktion. 38 Det er dog ikke alle børn der kan klassificeres inden for de tre ovennævnte tilknytningsmønstre. Forskere har undersøgt børn i forskellige omsorgssvigtede situationer og fundet ud af, at ikke alle børn passede ind i de ovennævnte kategorier. Efterfølgende har 35 Bowlby, John (2008), side Bowlby, John (2008), side Bowlby, John (2008), side Jessen, Karina Rohrberg (2011), side 32. Side 17 af 33

19 man observeret nogle børn under en forskning, hvor der blev udviklet endnu et fjerde mønster. Den desorganiserede tilknytning Den desorganiserede tilknytning Den desorganiserede tilknytning dannes ved, at barnet ikke har et mønster. Barnet oplever at have svært ved at mestre stress. Ombyttede roller mellem mor og barn ses ofte, samt benyttelse af straffe adfærd både af barnet og moderen. Når barnet bliver bange og ønsker at søge beskyttelse, kan det reagere uhensigtsmæssigt, fordi det gerne vil beskyttes, men samtidig er barnet enten bange for den primære omsorgsperson eller har været vant til ikke at blive mødt med gensidighed i samspillet. 40 Tilknytnings adfærden, er et system der altid er der, men det bliver mindre synlig når barnet er blevet 3 år. Og det er mindre synligt når barnet er veltilpas, og mest synlig, når barnet er bange eller utryg. 41 På trods af at Line er 5 år, oplever pædagogerne at Line reagere og bliver utryg ved nye udfordringer. Dette kan være med til at mønstret er mere synligt. Pædagogerne har observeret, at Line kunne have en ængstelig undvigende tilknytning, da Line ses som en pige der viser adfærd, som at hun har opgivet håbet om at få omsorg. Når der tages kontakt til Line, ses der at hun ofte ender ud i tavshed, dette omhandler både forældrene og pædagogerne. Endvidere oplever pædagogerne, at Line ikke udviser et behov for hendes forældre, da der ved hente situationer ikke er noget sammenspil, eller nogen særlig reaktion ved Line. Line er grundet hendes ængstelige undvigende tilknytning i risiko for, at udvikle et falsk selv. Senere i opgaven vil vi uddybe, hvordan vi kan styrke hendes selv. Men vælger først at komme ind på den anerkende tilgang, da dette er medskabende til at Line kan få øget selvværd og være med til at skabe tryghed for hende. 11. Anerkendelse Berit Bae er norsk forsker, pædagog og professor, hun er blandt andet kendt for sin forskning inden for anerkendende relations kompetencer, for at børnene derved kan udvikle en vis uafhængighed. Bente Lynge er lærer og psykolog, hun tager udgangspunkt i anerkendende kommunikation, samarbejdsrelationer og pædagogik. 39 Killén, Kari (2005), kapitel Bowlby, John (2008), side Thormann, Inger (2009), side 75. Side 18 af 33

20 Et helt basal behov hos alle mennesker er anerkendelse, da det er med til at øge selvværdet, selvtilliden og det skaber tryghed. 42 Derfor vil vi i det kommende afsnit forklare begrebet anerkendelse ud fra Baes teori, vi vil også have fokus på Lynges viden om anerkendelse. Bae forklarer anerkendelse som det, at respektere andre, og det at man skal behandle andre som man selv vil behandles. Børn skal have ret til at have sine egne meninger og oplevelser, og kunne føle at de er herre i sit eget liv. De skal lære, at man godt kan være uenige om ting og alligevel føle sig respekteret og have ret til egne holdninger. Anerkendelse kommer til udtryk gennem den måde, vi er i relationen til hinanden på, og ud fra en grundlæggende respekt og ligeværdighed overfor andre. 43 I børns tidlige relation til andre mennesker, har anerkendelse en stor og afgørende rolle. Vi har alle brug for anerkendelse fra den dag vi bliver født og helt indtil den dag, hvor vi dør. Vi har brug for at føle os hørt, set og forstået, det er vores grundlæggende følelse af at blive anerkendt. 44 Relationen vi mennesker har imellem, skal være ligeværdig, for ellers kan det ikke være en anerkendende relation. Lynge forklarer, at når vi snakker om anerkendende pædagogik, så kan det være en fordel at have fokus på, hvad der sker i børns tilknytningsprocesser, og på de samspilsformer, vi udvikler gennem de tidlige nære relationer. Med denne viden kan vi få en større forståelse, for hvordan hjernen har brug for at udvikle disse relationelle færdigheder, som vi alle har brug for hele livet. 45 Vi, som omsorgspersoner, har en definitionsmagt, det vil sige at vi enten kan fremme eller nedbryde børns selvstændighed, selvrespekt, troen på sig selv og andre. Definitionsmagt opstår som en proces i den måde vi kommunikerer med børnene på, og den måde vi håndterer situationer på. Det betyder, at omsorgspersonerne kan have en dominerende måde at være på i forhold til den måde, børn opfatter sig selv på. Kunsten for os som omsorgsperson, er at bruge vores definitionsmagt på en sådan måde, at vi ikke kommer til at misbruge den. Hvis vi som pædagoger arbejde med anerkendelse som en metode, kan det skabe en misvisende tillid, fordi at pædagogen her går ind og overtager kontrollen fra børnene, på den måde opnår børnene ikke respekt og forståelse fra pædagogen Bae, Berit (1996), side Lynge, Bente (2007), kapitel Lynge, Bente (2007), kapitel 2. Side 19 af 33

21 Den proces som, når vi anerkender børn, har ifølge Bae til formål at udvikle børns selvstændighed, selvrespekt og selvtillid. Det vil sige, at anerkendelses er, at børnene skal komme med deres selvstændige meninger, og at vi skal kunne rumme og lytte til børnenes individualitet. 46 At møde andre med anerkendelse er en værdifuld væremåde, en etisk holdning, det er let at slutte sig til 47 Ethvert menneske har ret til et værdigt liv og til at blive mødt på en værdifuld måde. For at kunne møde andre mennesker på en anerkendende måde, kræves det at man er villig til at arbejde med relationer De fire anerkendelsesdimensioner Bae opstiller fire anerkendelsesdimensioner med udgangspunkt i Schibbyes forståelse af anerkendelse. Forståelse og indlevelse Bekræftelse Åbenhed Selvrefleksion og selvafgrænsning 49 Vi vil i de følgende fire afsnit forklare disse fire dimensioner. Forståelse og indlevelse Når vi fornemmer, hvordan andre mennesker har det og forsøger at se, hvordan tingene egentlig hænger sammen for den anden person, forsøger vi at skabe forståelse og indlevelse, det er det, det handler om. Som omsorgsperson er det her vigtigt at forstå børnenes handlinger og kunne se det fra børnenes perspektiv uden at vi selv inddrager vores meninger og holdninger. Børnene skal drage en konklusion af situationer, uden at pædagogen laver forhastede beslutninger ud fra børnenes handlinger. 50 Ud fra casen med Line har pædagogerne bemærket, at Line virker ulykkelig og ikke viser interesse ved at lege med de andre børn. Det er vigtigt, at pædagogen ikke drager 46 Bae, Berit (1996), side Bae, Berit (2013), side Lynge, Bente (2007), kapitel Krogh, Suzanne (2011), side Bae, Berit (1996), side Side 20 af 33

22 forhastede beslutninger ud fra Lines handlinger, når hun ikke viser interesse for de andre børn. Pædagogen skal med en anerkendende tilgang vise forståelse og indlevelse uden selv at inddrage egne holdninger og meninger, dermed kan de give Line mulighed for selv at konkludere. Da pædagogerne har fokus på forståelse og indlevelse, gør dette at pædagogen ved, at tingene ikke altid er som først set, og det ikke er det vigtigste, at Line ikke vil lege med de andre børn, men hvorfor hun ikke vil lege, og hvorfor hun virker ulykkelig, ud fra den anerkende tilgang ved pædagogen, at hun skal sætte sig i Lines sted uden at inddrage hendes egne holdninger. Bekræftelse Når vi som omsorgsperson har forståelse for, hvad børnene oplever, føler og tænker, så er vi med til at bekræfte det. Vi skal være forstående og lyttende overfor børnene via en bekræftende kommunikation. Dette vil ikke sige, at vi skal give positiv feedback og være rosende, da vi på den måde er med til at vurdere på børnenes egne oplevelser. I stedet skal vi som pædagoger huske på, hvor vigtigt det er, at vi forholder os neutralt, så børnene kan være i stand til at føle, handle og tænke ud fra sig selv. 51 Pædagogen observerer, at Line virker fjern og indelukket. Her er det vigtigt, at pædagogen har en åben og forstående tilgang til Line, og at hun via sin kommunikation er bekræftende og lyttende. Fra eksemplet i casen, hvor Line sidder med tårer i øjnene, er det mest nærliggende, at pædagogen ville spørge Line, Hvorfor sidder du der og græder. Dette ved vi ud fra teorien om anerkendelse, at man fratager sig barnets muligheder til selv at føle og tænke. Men i stedet vælger den anerkendende pædagogen med en bekræftende tilgang at spørge Line, Jeg kan se du sidder her med vand i øjnene. Med denne tilgang forholder pædagogen sig neutral til situationen, og Line får lov til at føle og tænke selv. Åbenhed At kunne se børnene som ligeværdige individer og med egne rettigheder, og som pædagog selv frasige sig kontrollen, det er med andre ord det, åbenhed handler om. Det at have en åben tilgang til børnene, og samtidig undersøge, hvad der sker i dem som for eksempel hvad de føler, tænker, mener, vil og ikke vil. Som pædagog er det vigtigt at skabe en subjektiv relation og udvise tillid til børnene. Med subjektiv menes der, at vi ikke går ind og tager 51 Bae, Berit (1996), side Side 21 af 33

23 styringen i relationen. Alle er ligeværdige, og derfor skal pædagogen huske ikke at vurdere på børnenes følelser og oplevelser. 52 Med åbenhed menes der, at pædagogen skal udvise åbenhed overfor Line når hun søger voksenkontakt. Pædagogen skal ikke vurdere på Lines oplevelser eller gå ind og overtage styringen i samspillet, da Baes teori ser dem begge som ligeværdige individer. Pædagogen skal huske på, at alle børn er selvstændige individer med egne rettigheder og som selv skaber oplevelser og følelser i forskellige situationer her i livet. Selvrefleksion og selvafgrænsning Selvrefleksion og selvafgrænsning skaber forudsætning for hinanden, det er vigtigt at man skelner det, der foregår i børnene fra det, der foregår i en selv. Som pædagog er det vigtigt at kunne reflektere over egne følelser og oplevelser og kunne afgrænse sig selv for at give plads til børnene og deres oplevelser. 53 Når vi spørger Line, om der er noget i vejen, så afviser hun, og får sommetider et tomt udtryk i øjnene. Her skal den anerkendende pædagog, udvise selvafgrænsning for at give Line plads til at have sin egen oplevelse og følelser. Da det pædagogen opfatter, ikke nødvendigvis er det samme, som det Line opfatter, er det derfor vigtigt, at pædagogen adskiller sin egne holdninger fra Lines forståelse af situationen. Så pædagogen skal respektere og anerkende det, som Line tænker og oplever. 12. Sammenfatning af overstående teori Vi som pædagoger vil forholde os bevidst til brugen af anerkendelse i forhold til vores case om Line, vi har i dette afsnit redegjort for, hvad Berit Bae og Bente Lynge siger i forhold til anerkendelse. Eksempelvis når vi i dagligdagen har med en pige som Line at gøre, der ikke er tryg ved nye udfordringer, kan den anerkende tilgang bidrage til at udvikle Lines selvtillid og selvstændighed. 54 Og da vi med vores viden ved at konsekvenserne af omsorgssvigt, kan resultere i lav selvfølelse, kan vi som pædagoger, med en anderkendende tilgang styrke barnets selvfølelse Bae, Berit (1996), side Bae, Berit (1996), side Bae, Berit (1996), side Killén, Kari (2005), side 70. Side 22 af 33

24 Endvidere har Lynge også fokus på tilknytning processen, der sker i de sammenspils former, som der udvikles i relationer. På trods af at vi har børnene mange timer i løbet af dagen, er vi alligevel kun de sekundære omsorgspersoner. Det at vi har børnene så mange timer, giver os en god mulighed for, med vores viden om sammenspils måder, at se barnet i samspil med deres forældre og endvidere give os mulighed for at have fokus på eget samspil med børnene. Dette relationelle samspil spiller en stor rolle for børnenes tilknytning ud fra Bowlbys teori, som vi tidligere har redegjort for. Og hvordan bruger vi så denne viden i praksis? Vi vil nu komme ind på Daniel Sterns teori om selvfornemmelser, for derved at tillægge os en viden, der gør det muligt at se alle barnets fornemmelser af selvet. Og dermed udarbejde en udviklingsplan for at styrke barnets selv. 13. Daniel Stern Daniel Stern, amerikansk psykiater og uddannet psykoanalytiker, som har forsket i spædbarnets udvikling. Sterns observationer og iagttagelser viser, at spædbarnet kan meget mere end hidtil antaget. Spædbarnet er dybt engageret, udadvendt og socialt allerede fra fødslen, viser Sterns forskning. 56 Selvet og dets grænser udgør kernen i den filosofiske tænkning om menneskets natur, og fornemmelsen af et selv og modstykket dertil, fornemmelsen af den anden, er universelle fænomener, der har dybtgående indflydelse på alle vores sociale oplevelser. 57 Menneskets inderste kerne er selvet. Selvet giver personen sin oplevelse af identitet og følelsen af at være mig i enhver sammenhæng. Selvet er en oplevelsesmæssig kvalitet, hvor det følelsesmæssige, kognitive og mentale aspekter altid er til stede. Selvet er personens integrerede oplevelse af sig selv Barnets udvikling af selvet Barnets selvfornemmelse er Stern allermest optaget af. Ifølge Stern er barnet igennem fire domæner i sine første leveår. Disse domæner skal ikke ses som faser, barnet skal igennem og afslutte, men nærmere som udviklingsområder, der hele tiden udvikles. Det, barnet får 56 Thormann, Inger (2009), side Thormann, Inger (2009), side Thormann, Inger (2009), side 101. Side 23 af 33

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Bachelorprojekt. Omsorgssvigt og forældresamarbejde. Tine Braad Carlsen. Natascha Torp

Bachelorprojekt. Omsorgssvigt og forældresamarbejde. Tine Braad Carlsen. Natascha Torp Bachelorprojekt Omsorgssvigt og forældresamarbejde Tine Braad Carlsen & Natascha Torp 1. Indledning... 1 2. Problemformulering... 1 3. Metode... 1 4. Praksisfortælling... 3 5. Teori om omsorg og omsorgssvigt...

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

OMSORGSSVIGT. 8. juni 2012 Bachelor projekt. Özgü Mine Bas 527602 Mette Gospodinova 528551 08J Vejleder: Christian Mygind Sørensen

OMSORGSSVIGT. 8. juni 2012 Bachelor projekt. Özgü Mine Bas 527602 Mette Gospodinova 528551 08J Vejleder: Christian Mygind Sørensen OMSORGSSVIGT Bachelor projekt Özgü Mine Bas 527602 528551 08J Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Problemformulering... 6 Metodeafgrænsning... 6 Opgavens opbygning... 8 1. Omsorgssvigt - Mette... 9 1.1

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

OMSORGSSVIGT. Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens. Dato: 10/ Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: 74.

OMSORGSSVIGT. Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens. Dato: 10/ Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: 74. Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens Dato: 10/06-2016 OMSORGSSVIGT - tidlig indsats Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: 74.274 Therese Eg Jensen, 174672 Sissel Kjær

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g

P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g Udarbejdet af: Louise Beu (22111155) & Stéphanie Bjerg-Holm (22111156) Vejleder: Samantha

Læs mere

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71.

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71. Børn skal være børn! Navn: Yannik Noah Næsby Studienummer: SK11219 Vejleder: Eva Fuchs Wilkinson Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag:

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Mit liv som plejebarn

Mit liv som plejebarn Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) Udfordr mig som en medspillende modspiller! Se mig som den jeg er! Selvets grundkonstituenter. Vis mig hvem jeg kan blive! Lad mig være ligesom dig! FORSKELLIGE

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere