Jeg har set mange forlade Mændenes Hjem på en båre, men aldrig set nogen ankomme på en En undersøgelse af Sociolancens sociale arbejde

Transkript

1 Jeg har set mange forlade Mændenes Hjem på en båre, men aldrig set nogen ankomme på en En undersøgelse af Sociolancens sociale arbejde Bachelorprojekt Hold Anna Elkjær, Martin Richter Jensen, Vejleder: Anette Skals December 2016 Anslag: af 77

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Introduktion Problemfelt Problemformulering Forskningsspørgsmål Uddybning af centrale begreber Projektdesign... 6 Kapitel 2 Uddybning af undersøgelsesfeltet Sociolancen som tilbud (Martin) Sociale problemer, Sociolancens målgruppe og sociale arbejde (Anna)... 8 Kapitel 3 Metode Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt Overordnet tilgang En overvejende kvalitativ undersøgelse At observere Sociolancen Interview med G Forskningsetik Statistik Sekundær empiri Kapitel 4 Teori Magt og ledelse (Martin) Den produktive magt Pastoral ledelse Moderne magtudøvelse Borgerinddragelse (Anna) Perspektiver på borgerinddragelse Borgersyn (Martin) Borger som objekt eller subjekt Idealer for socialt arbejde (Anna) Opsummering (Martin) Kapitel 5 Analyse Analysedel 1, Mødet (Anna) af 77

3 5.1.1 Afgrænsning af mødet Magt i mødet Borgerinddragelse i mødet Delkonklusion Analysedel 2, SMernes tilgang til borgerne Før mødet (Martin) Under mødet (Anna) Efter mødet (Martin) Delkonklusion (Anna) Kapitel 6 Konklusion Kapitel 7 Perspektivering Det tværfaglige perspektiv (Martin) Det juridiske perspektiv (Anna) Kapitel 8 Den sociale indsats Mål for indsatsen Kortsigtede mål Langsigtede mål Tilrettelæggelse af indsatsen Indsatsdel 1 Ændring af SMernes tilgang til borgeren Indsatsdel 2 Overlevering Udfordringer En indsats på to niveauer Inddragelse af andre aktører Etik Borgerinddragelse Samtykke Håndtering af dilemmaerne Litteraturliste Bilag A: Statistik fra Sociolancen Bilag B: Observationsguide Bilag C: Interviewguide af 77

4 Kapitel 1 Introduktion 1.1 Problemfelt Well, you re drunk. Why are you calling an ambulance? (Campbell & Rasmussen, 2012, s. 94). Ovenstående citat er fra en engelsk ambulanceredder, som beskriver en situation, hvor ambulancen tilkaldes af en person, der ikke fejler noget somatisk, men som viser sig at stå i en svær social situation og derfor ringer efter hjælp (Campbell & Rasmussen, 2012, s. 94). Samme problematik opleves i Danmark, hvor det er erfaringen, at ambulancer tilkaldes til personer, som ikke har et akut sundhedsmæssigt problem, men derimod har problemer af social karakter (Region Hovedstaden, 2015, s. 1-2). Nærværende projekt omhandler satspuljeprojektet Sociolancen, som i 2015 blev oprettet for at imødekomme denne opgaver af primært socialfaglig karakter. Sociolancen er et socialt udrykningskøretøj, som er bemandet af en socialfaglig medarbejder og en sundhedsfaglig medarbejder. Den er tiltænkt borgere, som selv oplever at have alvorlige problemer, samt situationer hvor omgivelserne er bekymret i en sådan grad, at de mener, at borgeren skal have professionel hjælp (Region Hovedstaden, 2015, s. 2). Altså hjælper Sociolancen borgere, der befinder sig i, hvad vi vil benævne som en akut situation. Med oprettelsen af Sociolancen udspringer der interessante spørgsmål i relation til socialt arbejde. For hvordan laver man socialt arbejde med borgere, som befinder sig i en akut situation? Hvilke logikker og rationaler er på spil, når socialrådgivere møder borgere i en sådan situation? Vi ved, at kontekst har betydning for udførelsen af socialt arbejde og finder det interessant at undersøge den nye kontekst for socialt arbejde, som Sociolancen møder borgerne i. Et udsnit af International Federation of Social Workers (IFSW) definition af socialt arbejde lyder: 4 af 77

5 Social work (...) promotes social change and development, social cohesion, and the empowerment and liberation of people. Principles of social justice, human rights, collective responsibility and respect for diversities are central to social work. (...) social work engages people and structures to address life challenges and enhance wellbeing (IFSW, 2014). Vi udleder af ovenstående definition, at socialt arbejde kan forstås på mange måder og indeholde forskellige indsatser på forskellige niveauer. Da Sociolancen kan anskues som en ny måde at udføre socialt arbejde på i Danmark, finder vi det interessant at undersøge, hvordan det sociale arbejde udført af Sociolancen kan forstås. 1.2 Problemformulering Hvad karakteriserer Sociolancens sociale arbejde i mødet med borgere i en akut situation? Forskningsspørgsmål Hvad karakteriserer mødet? Hvad karakteriserer sociolancemedarbejdernes tilgang til borgeren? Centrale begreber Mødet Mødet mellem Sociolancen og borgeren definerer vi som den situation, hvor sociolancemedarbejderne (SM 1 ) er ude ved borgeren. Mødet strækker sig således fra det tidspunkt, hvor Sociolancen ankommer til borgeren, til de kører fra borgeren igen, typisk efter de har kørt borgeren et sted hen. 1 Sociolancemedarbejder vil fremover blive benævnt SM 5 af 77

6 Borger Når begrebet borger bruges i opgaven, henviser vi til den person, der får hjælp af Sociolancen. Det er dette begreb, der går igen, da vi mener, at det neutralt beskriver de personer, Sociolancen hjælper. Vi afgrænser os dermed fra at bruge begreber som bruger, klient og patient. Akut situation I dette begreb henter vi vores definition fra Sociolancens egen beskrivelse. Den akutte situation beskrives som en, hvor borgeren selv eller andre oplever, at borgeren har brug for hjælp (Region Hovedstaden, 2015, s. 2). Der er ikke tale om akutte sundhedsfaglige problemer, da dette varetages af ambulancer. Det akutte består i sociale problematikker, som oftest personer, der er meget berusede, har akut psykisk lidelse, er meget ensomme og/eller er hjemløse (Region Hovedstaden, 2015, s. 2). 1.4 Projektdesign Opgavens kapitler vil nu blive præsenteret og dette afsnit vil således fungere som en læseguide for projektet. I Introduktion har vi præsenteret problemfelt og problemformulering, som besvares i følgende opgave. I Kapitel 2 Uddybning af undersøgelsesfeltet rammesætter vi Sociolancen som tilbud, vores forståelse af sociale problemer, introducerer Sociolancens målgruppe samt hvilken type socialt arbejde den udfører. I Kapitel 3 Metode beskriver vi vores videnskabsteoretiske grundlag, filosofisk hermeneutik, efterfulgt af analytisk induktion som overordnet metodisk tilgang i projektet, og herefter vores konkrete undersøgelsesmetoder: feltarbejde, interview og statistik. I Kapitel 4 Teori redegøres for teori, som er udvalgt på baggrund af vores empiriske fund. Teorierne belyser temaerne: magt, borgerinddragelse, syn på borgeren som henholdsvis objekt 6 af 77

7 eller subjekt samt idealer for socialt arbejde. I afsnittet præsenteres de centrale begreber, som bruges i analysen. I Kapitel 5 Analyse analyserer vi vores empiriske fund med inddragelse af teorien. Analysen er struktureret ud fra vores forskningsspørgsmål, og er således todelt. I første delanalyse analyserer vi, hvad der kendetegner mødet mellem Sociolancen og borgerne, og i anden delanalyse analyserer vi Sociolancens tilgang til borgerne. I Kapitel 6 Konklusion svarer vi på vores problemformulering ud fra analysen. I Kapitel 7 Perspektivering inddrager vi andre perspektiver, som vi finder relevante at inddrage i en eventuel udvidet undersøgelse af Sociolancen. I Kapitel 8 Social indsats giver vi vores bud på en social indsats, som vi mener kan forbedre Sociolancen som socialt tilbud. Denne indsats begrundes med udgangspunkt i projektets konklusioner. 7 af 77

8 Kapitel 2 Uddybning af undersøgelsesfeltet Vi ønsker her at beskrive, hvilket tilbud Sociolancen er. Dernæst hvilken målgruppe Sociolancen arbejder med og hvordan vi forstår deres sociale problemer i relation til Sociolancens opgave. Og slutteligt hvordan Sociolancens arbejde kan placeres i feltet socialt arbejde. 2.1 Sociolancen som tilbud Sociolancen er finansieret af satspuljen (Sundhedsstyrelsen, 2014, s. 8), og hører således under staten i forsørgelsestrekanten (Bislev, 2011, s ). Den kan dermed ses som repræsentant for staten. Den er organisatorisk forankret i Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Formålet for Sociolancen er bredt formuleret, og lyder i satspuljebevillingen: (...) aflaste det præhospitale beredskab, udgøre et kvalitetsløft i forhold til målgruppen og yde en opsøgende og forebyggende indsats (Sundhedsstyrelsen, 2014, s. 8). Sociolancen giver mulighed for både en almen sundhedsfaglig behandling samt socialfaglig råd og vejledning. Sociolancen kører borgerne til forskellige relevante tilbud inden for region og kommune (Region Hovedstaden, 2015, s. 3). Sociolancen har derudover mulighed for, efter samtykke med borgeren, at rette henvendelse til andre professionelle angående borgeren, for at hjælpe borgeren bedst muligt (Region Hovedstaden, 2015, s. 3). 2.2 Sociale problemer, Sociolancens målgruppe og sociale arbejde Forståelse af sociale problemer Da Sociolancen repræsenterer velfærdsstaten ser vi sociale problemer ud fra det skandinaviske velfærdsperspektiv (Ejrnæs & Monrad, 2013, s. 54). Sociale problemer ses her som objektivt eksisterende tilstande, der bliver til sociale problemer, når de ikke lever op til de minimumsstandarder, staten har opsat (Ejrnæs & Guldager, 2004, s. 11). Erik Allardts tre 8 af 77

9 velfærdsdimensioner bruges til at beskrive disse mangeltilstande. Disse består i at have, det materielle aspekt af velfærden, at elske og være elsket, det sociale aspekt af velfærden samt at være, det psykiske aspekt af velfærden (Ejrnæs & Guldager, 2004, s ). Såfremt en borger ikke får opfyldt en eller flere af disse aspekter anses det som et socialt problem (Ejrnæs & Monrad, 2013, s. 55). Sociolancen møder en målgruppe med forskelligartede sociale problemer, som det ud fra velfærdsperspektivet er statens og herigennem Sociolancens ansvar at afhjælpe (Ejrnæs & Guldager, 2004, s ). I et makroperspektiv (Brodtkorb & Rugkåsa, 2009, s ). afhjælper Sociolancen således en del af det problem, at der eksisterer en gruppe, hvis behovsopfyldelse velfærdsstaten ikke har været i stand til at sikre tilstrækkeligt. På mikroniveau (Brodtkorb & Rugkåsa, 2009, s ) møder Sociolancen borgere med forskellige sociale problemer, som de skal forsøge at afhjælpe ved at sikre større grad af behovsopfyldelse. Målgruppen Intern statistik fra Sociolancen viser, at Sociolancen oftest møder borgere med misbrug, der også kan have psykiske eller somatiske problemstillinger. Det fordeler sig således: 44 % misbrug 16 % somatisk 14 % misbrug og psykisk 12 % psykisk 10 % misbrug og somatisk 2 % misbrug, somatisk og psykisk Derudover er omkring halvdelen af målgruppen hjemløse og 42 % har en social sag i kommunen i forvejen, 29 % har ikke og hos 28 % er dette ikke registreret (Bilag A). 9 af 77

10 Sociolancens statistik viser altså, at de arbejder med en målgruppe med komplekse sociale problemer. En del af Sociolancens målgruppe er ikke i kontakt med det sociale hjælpesystem, hvilket er et generelt træk ved borgere med komplekse sociale problemer (Underbjerg, 2015 & Benjaminsen, Dyrvig & Gliese, 2015, s. 10). En årsag til dette er, både i forhold til borgere med hjemløshed og psykisk lidelse, at denne gruppe ofte har mistro til det sociale hjælpesystem (Rambøll & SFI, 2013, s. 143 & Sørensen, 2012, s. 118). Derudover peges der på, at hjemløse har svært ved at overholde forvaltningernes faste mødetider og forstå det sprog, der anvendes (Rambøll & SFI, 2013, s. 149). I forhold til borgere med dobbeltdiagnose, psykisk lidelse og misbrug er de ifølge Narkotikarådet karakteriseret ved, at de på alle måder er svære at rumme (...) og passer ikke ind i de eksisterende/traditionelle institutionsrammer (Johansen, 2007, s. 22). En kombination af hjemløshed og misbrug kan derudover gøre det svært at blive tilknyttet misbrugsbehandling (Olsen, 2013, s ). Altså er kontakt til det sociale hjælpesystem vanskeligt for målgruppen. Udover ovenstående problematikker kan målgruppen karakteriseres som havende et begrænset eller ressourcesvagt netværk. Borgere med et stofmisbrug karakteriseres som værende socialt isolerede eller med et netværk bestående af andre misbrugere (Ege, 2013, s. 448 & Lauridsen, Kronbæk & Lundsberg, 2010, s. 17). Borgere med psykisk lidelse oplever ligeledes problemer i forhold til et begrænset netværk, som ikke kan yde tilstrækkelig støtte i hverdagslivet (Sørensen, 2012, s. 118). Slutteligt gør ovenstående sig også gældende for borgere, der har en dobbeltdiagnose (Sørensen, 2012, s. 119 & Johansen, 2007, s. 25). Målgruppens sociale problemer Overordnet kan det siges, ud fra ovenstående, at Sociolancen møder et bredt udsnit af problemstillinger, der ud fra et velfærdsperspektiv kan karakteriseres som sociale problemer. Dette fordi, at det kan konstateres, at en stor del af målgruppen mangler en bolig, altså den materielle side af velfærden. Endvidere har de et begrænset netværk, altså den sociale side af velfærden. Slutteligt antager vi, at den psykiske side af velfærden ligeledes vil være præget af mangeltilstande grundet de komplekse sociale problemer. Ud fra de ovenstående beskrivelser 10 af 77

11 kan vi desuden argumentere for, at velfærdsstaten, som har ansvaret for at afhjælpe disse problemer, har svært ved at løfte opgaven. Sociolancen har dermed som opgave at afhjælpe de akut opståede mangeltilstande, der ses som konsekvens af de mere overordnede mangeltilstande som beskrevet ovenfor. Det er karakteristika ved løsningen af denne opgave, som vi med vores undersøgelse ønsker at kortlægge. Det sociale arbejde Det sociale arbejde har som formål at sikre behovsopfyldelse ved mangeltilstande hos Sociolancens målgruppe, som befinder sig i en akut situation. Den arbejder med borgeren på mikroniveau, da det er den enkelte borger, hjælpen centreres om (Berg, Ellingsen, Levin & Kleppe, 2015, s. 25). Sociolancens opgave handler således om at sikre den enkeltes velbefindende, som er den del af den internationale definition af socialt arbejde, som italesættes: (...) social work engages people and structures to address life challenges and enhance wellbeing (IFSW, 2014). Dette læner sig op ad synet på socialt arbejde som forandringsarbejde (Berg et al., 2015, s. 19). I sociolancens kontakt med borgeren skabes kortsigtede forandringer i form af, at borgeren eksempelvis bliver hjulpet til et sted at sove, kørt til afrusning eller får en samtale. Denne kortsigtede forandring, der skabes, kan desuden sættes i relation til skadesreduktion (Servicestyrelsen, 2010, s. 32), da Sociolancens sigte kan ses som at reducere følgeskaderne af borgerens situation. Sociolancens sociale arbejde, som vi undersøger, befinder sig således på mikroniveau og søger at afhjælpe borgerens akutte problem og således sikre borgerens velbefindende på kort sigt. 11 af 77

12 Kapitel 3 Metode I dette kapitel præsenteres vores metodiske valg. Først præsenteres vores brug af filosofisk hermeneutik som videnskabsteoretisk udgangspunkt, herefter vores overordnede metodiske tilgang og afslutningsvis vores konkrete metoder til empiriindsamling, henholdsvis feltobservationer, interview og statistik. Undervejs i kapitlet udfoldes vores refleksioner over metodiske begrænsninger. 3.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Vi tager i projektet udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik. I dette afsnit belyses hvordan begreberne forforståelser, den hermeneutiske cirkel og horisontsammensmeltning, som er centrale i den filosofiske hermeneutik, har betydning for vores undersøgelse. Forforståelser og den hermeneutiske cirkel Ved at anvende filosofisk hermeneutik tilslutter vi os en præmis om, at vi ikke undersøger problemstillingen som neutrale observatører. Vi møder undersøgelsesfeltet med en forståelsesramme, som giver sig til udtryk i en række forforståelser. Disse er brugt til at bestemme undersøgelsens fokus (Juul, 2012, s. 122). Den hermeneutiske cirkel består af vores forforståelser, som sættes i spil med erfaringer fra virkeligheden. Der sker her en vekselvirkning, hvor forforståelserne påvirker de erfaringer, vi gør os, samtidig med at erfaringerne påvirker vores forforståelser (Juul, 2012, s. 215). Gennem observationer, samtaler og interview har vores forforståelser dermed rykket sig og vi er gået fra at have en åben tilgang til undersøgelsesfeltet til løbende at blive mere skærpede i fokusset. 12 af 77

13 Vores forforståelser Vores forhåndsviden om Sociolancen har været begrænset. Vi har dog alligevel haft forforståelser, som vi er gået ind i undersøgelsen med. Disse forforståelser udspringer af videnskabelig og praktisk viden (Guldager, 2013, s. 163), som vi har fået gennem uddannelse og konkret socialt arbejde. Når vi undersøger karakteristika ved Sociolancens sociale arbejde er der indlejret en forforståelse om, at Sociolancen udfører socialt arbejde. Vi har her en forforståelse om hvad socialt arbejde og sociale problemer er, samt forskellige perspektiver på disse begreber. Vi har desuden en forforståelse om, at situationen, Sociolancen møder borgerne i, har betydning for det sociale arbejde. At bekymringen er så stor, at borgeren eller personer omkring borgeren har ringet til alarmcentralen, har vi en forforståelse om betyder, at Sociolancen møder borgeren i en situation, hvor der ellers ikke ville være udført socialt arbejde. Denne forforståelse har således gjort os nysgerrige på at undersøge mødet nærmere. Vores forforståelser har indflydelse gennem hele projektet, lige fra valg af undersøgelsesfelt til afgrænsning, feltobservationer, interview og interviewspørgsmål, valg af teori, og er dermed afgørende for analysen og de deraf følgende konklusioner. 3.2 Overordnet tilgang Vores overordnede tilgang til projektet har været analytisk induktion, hvor den induktive og deduktive metode kombineres (Boolsen, 2015, s ). Som skrevet har vi ikke haft meget kendskab til Sociolancen på forhånd, og vi har haft en åben tilgang til undersøgelsesfeltet. Vi er derfor gået induktivt til værks og været åbne for opdagelser i vores feltobservationer og interviews. Efterhånden som vi har indsamlet og bearbejdet vores empiri, har vi gjort os nogle fund ved at identificere gennemgående temaer. Vi har herefter udvalgt teori ud fra vores fund. Teorien bruges som analyseredskab, og således har vi kombineret den induktive og deduktive metode. 13 af 77

14 3.3 En overvejende kvalitativ undersøgelse I dette afsnit vil vi præsentere den konkrete brug af metoder i undersøgelsen. Vi vil beskrive vores feltarbejde og brugen af kvalitative interviews samt kvantitativ statistik, som udgør vores empiriske data. Vi vil i nedenstående præsentere vores feltarbejde At observere Sociolancen Målet med undersøgelsen Det overordnede mål for undersøgelse har været at undersøge Sociolancens sociale arbejde. Vi har ud fra dette løbende præciseret vores fokus i undersøgelsen, hvilket er gjort ud fra vores forforståelser om feltet (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 126). Den bagvedliggende antagelse i observationsstudier er, at al adfærd er socialt struktureret, og vores formål med observationerne er derfor at kortlægge de forståelser og mekanismer, som danner grundlag for Sociolancens sociale arbejde (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 141). Adgang til feltet Den indledende kontakt til feltet skete ved, at Sociolancen efterspurgte, at der blev lavet et bachelorprojekt i samarbejde med dem. Vi blev udvalgt til at skrive projektet, hvilket sikrede os adgang til feltet (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 130). Udvælgelsen blev truffet af to medarbejdere i Sociolancen, og disse fungerede som vores gatekeepers, der legitimerede vores tilstedeværelse i feltet over for de øvrige ansatte samt borgerne, som vi mødte i feltarbejdet (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s ). Præsentation af gatekeepers E er leder i Socialforvaltningen og sidder i Sociolancens styregruppe. Han er ikke selv ude og køre med Sociolancen, men står for ledelsesmæssige opgaver. 14 af 77

15 G er ansat i Socialforvaltningen i København og kører med Sociolancen tre gange om måneden. Han sidder i Sociolancens driftsgruppe. Indledende interviews med E og G For at afklare hvordan vores samarbejde med Sociolancen skulle tilrettelægges samt nærme os et mere specifikt undersøgelsesområde, havde vi et møde med E og G. Efterfølgende havde vi, som forberedelse til feltobservationer endnu et møde med G. Disse møder kan betegnes som eksplorative interviews (Kvale & Brinkmann, 2015, s ), da vi ønskede at udvide vores forståelse af Sociolancens arbejde gennem vores gatekeepers forståelse af det. Vi havde således ikke forberedt en fast struktur og havde en åben tilgang. Vores interviews bar således præg af karakteristika fra livsverdensinterview og faktuelt interview (Kvale & Brinkmann, 2015, s , ). Vores rolle i feltet Da vi befandt os i feltet blev vi tilskrevet en rolle, af dem, vi observerede (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 135). I feltarbejdet har vi haft to roller, en tilskrevet af de ansatte og en tilskrevet af borgerne. Til de ansatte i Sociolancen har vi introduceret os som studerende, der skriver bachelorprojekt om Sociolancen. En risiko under vores feltarbejde var, at vi ville blive mødt med mistro fra de ansatte, der kunne føle sig overvåget (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 135). Vi har imødegået denne mistro ved at være åbne om vores projekt, hvis der blev spurgt ind til det, samt fremhævet, at det er Sociolancen selv, der har efterspurgt at projektet blev lavet. Undervejs i feltarbejdet har vi ikke oplevet situationer, hvor vi åbenlyst er blevet nægtet adgang til information eller situationer. I vores møde med borgerne har vi ikke introduceret os som studerende. Vi er af SMerne enten blevet introduceret som praktikant eller ikke blevet introduceret. Vi har under feltobservationerne båret veste fra Sociolancen, og borgerne har således ikke været klar over, at vi har været der for at observere. Den måde, borgerne har mødt os, har derfor været den 15 af 77

16 samme som måden, de mødte SMerne, da vi fremstod som en del af Sociolancen (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 137). De etiske aspekter i dette vil blive berørt senere i kapitlet. At observere feltet Vi har lavet observationer i naturlige omgivelser, da vi har været i feltet på Sociolancens præmisser og de handlinger, der forekom, var uforudsete og ikke kontrollable (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 46). I vores observationer har vi bestræbt os på at observere feltet, som det umiddelbart fremtræder - hvem der gør hvad, med hvem, hvor og hvornår, samt hvad der siges (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 141). Derudover har vi i forlængelse af vores videnskabsteoretiske position også spurgt ind til de SMernes forståelser af deres arbejde ud fra vores forforståelser. Vi har således lavet deltagende observation (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 52), hvor vores egne forudsætninger for at forstå, hvad vi ser, inddrages aktivt. Deltagende observation er valgt for at få indblik i SMernes forståelser, da vi herigennem indgår i interaktioner og har en deltagerrolle i observationerne (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 52). Vi har i vores feltobservationer vekslet mellem tre grader af deltagelse: den totale deltager, deltageren som observatør og observatøren som deltager (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s ). Blandt SMerne har vores rolle som studerende og formål med at være der været kendt. Når vi har observeret, har vi både oplevet ikke at kende SMerne i forvejen, og vi har oplevet at observere med G, som vi har udviklet en relation til. Dermed har observationerne taget form af kort, mere formel kontakt med informanterne, altså observatøren som deltager, og længerevarende relationer til informanter, altså deltageren som observatør. I begge tilfælde har vi deltaget i aktiviteterne i det omfang vi har følt det passende, eksempelvis ved at udføre praktiske opgaver. I mødet med borgerne har vores rolle taget form af den totale deltager, da borgerne ikke har været klar over, at vi var der for at observere. Vi har i disse situationer foretaget skjult observation (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 91). Vi har i enkelte tilfælde hjulpet 16 af 77

17 Sociolancens ansatte med arbejdsopgaver, eksempelvis samlet ting sammen for en borger i forbindelse med afrusning, og i disse tilfælde deltaget som var vi ansatte. En fokuseret observation af Sociolancen Ud over graden af deltagelse har vi også taget stilling til, hvor fokuseret, vi har kigget på feltet. Vi har i vores observationer taget udgangspunkt i vores forforståelser og dermed kigget på karakteristika ved Sociolancens sociale arbejde samt den akutte situation. Vi har således gjort brug af fokuseret observation, da vi har udvalgt temaer, som vi har rettet fokus mod under observationen (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 143). Vi udarbejdede i den forbindelse en observationsguide (Bilag B). Den fokuserede observation er også valgt som følge af de tidsmæssige rammer for bachelorprojektet samt de fire observationsdage, Sociolancen har stillet til rådighed. Vi har ikke haft tid til at benytte beskrivende observation (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 143), da vores observationer ville blive for mangfoldige og sandsynligvis uden tyngde til at drage velunderbyggede konklusioner. På den anden side har vi ikke haft den fornødne viden til at udføre selektiv observation (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 143), da dette ville kræve et større forarbejde og længere tid i feltet, end vi har haft mulighed for. I kortvarige observationer kan fokuseret empiriindsamling, vidensindsamling undervejs med observationerne samt fleksibilitet i undersøgelsen danne grundlag for en kvalificeret undersøgelse (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 145). Vi har derfor lavet fokuseret observation, der er styret af vores forforståelser, som samtidig er fleksible, forstået på den måde at de åbner op for forskellige perspektiver, som formes i samspil med vores informanters forståelser af dem. Feltnotater Vi har undervejs i observationerne skrevet feltnotater, som er brugt til at genskabe det observerede. Da vores rolle som studerende og formål med feltarbejdet har været kendt af de ansatte, har vi skrevet feltnotater med vores notesbog åbent fremme. Dette indebærer en risiko 17 af 77

18 for, at SMerne føler sig overvåget (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 146), men ud fra vores erfaringer fra feltarbejdet er vores forståelse, at SMerne ikke blev påvirket af vores åbne notatskrivning. Vi har dog undladt at skrive feltnotater, mens borgerne har været til stede, da de ikke har været klar over, at vi har været der for at observere, og det kan tænkes at få dem til at ændre adfærd, hvis de føler sig overvåget (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 146). Vi har løbende under observationen gjort brug af kondenserede beskrivelser, altså stikord, sætninger og korte beskrivelser af hændelser, herunder citater (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 149). Disse har haft til formål at fungere som pejlemærker, når vi efter observationerne har skrevet de kondenserede beskrivelser ud i fuld tekst (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 149). Dette har vi gjort umiddelbart efter vi er kommet hjem fra feltobservationerne, hvor vi har observationerne i frisk erindring, samtidig med at vi har kunnet støtte os til feltnotaterne, som er skrevet under observationerne. Valget af filosofisk hermeneutik og fokuseret observation gør, at feltnotaterne ikke indkredser alt det observerede, da de er et udtryk for vores fortolkning af det observerede (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 148). Feltnotaterne afspejler således de dele af observationerne, vi finder relevante for at kunne besvare vores problemformulering og vil derfor også være afgrænset af vores forforståelser. Kodning For at operationalisere vores feltnotater har vi benyttet os af kodning, hvilket er gjort ud fra følgende skridt: åben kodning, aksial kodning og selektiv kodning (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 178). Vi har først gennemgået vores feltnotater ud fra vores åbne undersøgelsesfokus og dermed ikke haft fastlagte koder på forhånd. Efter dette havde vi 179 koder, som vi har gennemgået og foretaget aksial kodning af. Her har vi sammenlagt en del af koderne, hvilket er gjort gennem at finde koder, der overlapper hinanden, og oprette kategorier, der indkapsler flere koder. Afslutningsvist har vi foretaget selektiv kodning, hvor vi har identificeret sammenhænge og lavet 13 koder, som vi har organiseret feltnotaterne efter. Koderne er struktureret under fire temaer: metode, opgaveløsning, borgerperspektiv og mødet. 18 af 77

19 3.3.2 Interview med G Udvælgelse af informant Vi har udover feltobservationer valgt at interviewe G og har herigennem kunnet gå dybere ind i ovenstående fire temaer. Da G arbejder i Sociolancen, er han en del af undersøgelsesfeltet, og har dermed et indefra-perspektiv på problemstillingen (Spradley, 1979, s ). Det kan antages, at forskellige ansatte har forskellige forståelser af Sociolancen og dens arbejde. De tidsmæssige begrænsninger for opgaven har dog gjort, at vi ikke har haft tid til at interviewe flere ansatte, og vi mener samtidig, at interviewet kombineret med vores observationer danner passende grundlag for at svare på vores problemformulering. Vi har desuden fravalgt borgerinterview og har fået dispensation for dette gennem uddannelseslederen. Dette er gjort grundet borgernes tilstand i den akutte situation, hvor interview ikke har været muligt. Vi har endvidere ikke haft mulighed for at opsøge borgerne, efter de har kørt med Sociolancen. Vores feltobservationer har dog givet os mulighed for at inddrage interaktioner mellem borgere og Sociolancen. Derudover har vi undervejs i feltobservationerne talt med borgerne, omend sparsomt. Interviewet Den viden, vi har opnået ved interview med G, er kvalitativ og repræsenterer hans forståelser af Sociolancens sociale arbejde (Brinkmann & Tanggaard, 2015, s. 31). Vi har gennemført et semistruktureret interview, hvor vi sammensatte en interviewguide (Bilag C) ud fra de temaer, vi på baggrund af vores forforståelser og feltobservationer vurderede relevante (Brinkmann & Tanggaard, 2015 s ). Vi har valgt det semistrukturerede interview (Brinkmann & Tanggaard, 2015, s ), da vi ønskede at være åbne og give det, som G fandt betydningsfuldt, plads. Efter interviewet transskriberede vi og kodede med de samme koder, vi anvendte ved kodning af feltnotaterne, og anvendte dermed selektiv kodning (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 178). Den empiri, vi har indsamlet gennem interviewet, er anderledes fra empirien fra observationerne. Interviewet giver Gs refleksioner over en given situation, mens feltobservationerne giver indblik i det ikke-italesatte og interaktionerne mellem de SMerne og borgerne (Szulevicz, 2015, s ). 19 af 77

20 3.3.3 Forskningsetik Undervejs i vores feltstudie er vi stødt på etiske dilemmaer. Det centrale dilemma har været, at vores rolle som studerende ikke har været kendt af borgerne. De har således ikke haft mulighed for give samtykke til at være med i undersøgelsen, ligesom de muligvis har sagt og gjort ting, som de ikke havde gjort, hvis de vidste, at de blev observeret. Vi har taget højde for dette aspekt ved at anonymisere samtlige borgere, og i øvrigt også ansatte. Vi mener på denne måde, at det er etisk forsvarligt at bruge observationer, som er foretaget uden samtykke, og at vi i undersøgelsens design har taget hensyn til de observerede (Kristiansen & Krogstrup, 2015, s. 93). I forhold til interview har G givet informeret samtykke. Vi har informeret om, at han anonymiseres, således at han har kunnet tale frit uden at bekymre sig om eventuelle konsekvenser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81). I indhentningen af det informerede samtykke lå overvejelser om, hvor meget information G skulle gives inden interviewet. Inden interviewet var vi åbne om undersøgelsens generelle tema, at vi undersøger Sociolancens sociale arbejde, dog uden at uddybe yderligere. Vi har været åbne omkring vores tema for at muliggøre et informeret samtykke, men da vi ønskede spontane svar (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 90), valgte vi ikke at uddybe yderligere Statistik Vi har suppleret vores kvalitative dataindsamling med kvantitativ statistik (Launsø, Olsen & Rieper, 2011, s. 108). Der er tale om dokumenter udfyldt af Sociolancen, efter de har været ude ved en borger. Dette er brugt til at få et overblik over Sociolancens målgruppe og er brugt i målgruppebeskrivelsen. Ud fra statistikken kan vi desuden fastslå, at de borgere vi har observeret i vores empiriindsamling, udgør et repræsentativt udsnit af de borgere, Sociolancen hjælper. 20 af 77

21 3.3.5 Sekundær empiri Vi anvender i undersøgelsen også sekundær empiri. Den sekundære empiri, der direkte omhandler Sociolancen, består af Sociolancens ansøgning om satspuljemidler og aftalen om satspuljemidler. Disse anvendes til en beskrivelse af Sociolancen i uddybningen af undersøgelsesfeltet. Derudover anvender vi et bredt udvalg af sekundær litteratur til at beskrive målgruppen. Til at belyse Sociolancens arbejde og de sociale problemer, de arbejder med, anvender vi desuden teori om, hvordan sociale problemer kan forstås. Slutteligt anvender vi begreber og definitioner af socialt arbejde for herigennem at beskrive, hvilken type socialt arbejde Sociolancen udfører. Der er således udvalgt et bredt udsnit af sekundære kilder, der komplementerer hinanden for at sikre en fyldestgørende beskrivelse. 21 af 77

22 Kapitel 4 Teori I dette kapitel introduceres den valgte teori, som sammen med empirien danner udgangspunkt for vores analyse. Teorierne er valgt ud fra de fund, vi har gjort i vores empiri. Indledningsvis redegøres for Michel Foucaults teori om magt og ledelse, herefter redegøres for borgerinddragelse, idealer for socialt arbejde samt borgersyn. Disse perspektiver udgør tilsammen rammen for analysen af relevante aspekter af, hvad der karakteriserer det sociale arbejde Sociolancen udfører, når de møder borgere i en akut situation. 4.1 Magt og ledelse Et fund fra vores feltobservationer er, at der i mødet mellem Sociolancen og borgerne finder magtudøvelse sted. Vi ønsker med Foucaults begreber magt og ledelse at forstå denne magtudøvelse for at belyse, på hvilken måde magt karakteriserer Sociolancens sociale arbejde Den produktive magt I Foucaults perspektiv er magt produktiv, og den moderne magtudøvelse søger at forandre individer positivt (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 17). Han drager i denne forbindelse sammenligninger med den kirkelige magtudøvelse, hvilket betegnes pastoralmagt (Foucault, 2008, s. 134, 178). Kendetegnende for denne magt er, at den udøves over individer, hvor den (...) overtager ledelsen af sit folk og viser det den vej, det skal følge (Foucault, 2008, s. 134). I forlængelse heraf påpeger Foucault, at pastoralmagten er en velgørende magt, hvis berettigelse ligger i at gøre godt og yde omsorg for modtagerne (Foucault, 2008, s ). I denne forstand er magten individualiserende, da den skal sikre, hvert enkelt individs velbefindende ud fra dets situation (Foucault, 2008, s ). Pastoralmagten viser dermed vejen til et givent mål og giver individer adgang til dette mål (Foucault, 2008, s. 140). I dag 22 af 77

23 bliver pastoralmagt udøvet af samfundets institutioner som helhed, og er nedfældet ved lov, for at sikre fundamentet for udøvelsen (Foucault, 2008, s ) Pastoral ledelse Pastoral ledelse udøves ved, at individer leder andre individer (Foucault, 2008, s ). At lede er en todelt praksis. For det første består det i at lære sandheden fra sig. Sandheden består her i viden om overordnede principper om det, der bør vides og gøres, og skal kombineres med konkret viden, som opnås gennem iagttagelse af alle aspekter af livet hos de, der ledes (Foucault, 2008, s ). Det andet aspekt af ledelse er sjæleledelse, som bygger på sjæleransagelse hos den, der ledes. Her ledes individer ud fra egne fortællinger om, hvad (...) man har lavet, hvad man er, hvad man har følt, de fristelser, man har været udsat for, de dårlige tanker, man har holdt for sig selv (Foucault, 2008, s. 195). Individet gøres på denne måde til ansvarlig for disse fortællinger, samtidig med at de oftest frembringes med hjælp fra en autoritet, som filtrerer udsagnene (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 18). Ved at fortælle disse ting skabes et afhængighedsforhold til den, der leder, da denne får til ansvar at hjælpe den, der ledes, videre (Foucault, 2008, s. 196). Afhængigheden bliver i denne henseende produktiv (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 17), da målet med den pastorale magt som nævnt har som formål at sikre individets velbefindende Moderne magtudøvelse Når pastoralmagten udøves af professionelle i velfærdsstaten er det med et intervenerende sigte. Dette medfører, at individets fortællinger fragmenteres og inddeles i en række egenskaber, adfærdsdispositioner og afvigelser (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 19). Denne kategorisering danner baggrund for, at professionelle kan korrigere og forbedre individet. Individet kan hermed integreres i normalsamfundet, hvilket gøres gennem at den professionelle (...) ønsker at bibringe individer bestemte kapaciteter, ønsker at sætte individer i stand til at handle på bestemte måder, ønsker at bearbejde deres selvforhold og, i nogle tilfælde, søger at afrette dem (Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 20). Ansvaret for 23 af 77

24 hjælpen ligger således hos den professionelle, der gennem magtudøvelse integrerer individet i normalsamfundet. Ovenstående perspektiv på magt og ledelse anvendes i analysen til at belyse vores fund, og herigennem svare på, hvad der karakteriserer Sociolancens sociale arbejde. 4.2 Borgerinddragelse Vi vælger at beskæftige os med borgerinddragelse som teoretisk begreb, da vi i vores fund har set, at der kun finder begrænset borgerinddragelse sted i Sociolancens møde med borgerne. Vi ønsker at dykke ned i dette, da borgerinddragelse beskrives som en selvfølgelig del af socialt arbejdes praksis (Bjerge og Selmer, 2007, s. 17), og vi synes, at det er interessant at belyse i den akutte situation. Vi afgrænser os fra at se på det juridiske perspektiv af borgerinddragelse, da Sociolancen ikke er bundet af dette Perspektiver på borgerinddragelse For at forstå, hvordan Sociolancen inddrager borgerne i det sociale arbejde, vil vi inddrage fem aspekter, som borgerne kan have indflydelse på, samt tre grader af inddragelse. Krogstrup (1999) beskriver, hvad borgerne kan have indflydelse på, og betegner dette ejendomsret over egne problemer. Hun opstiller fem aspekter af denne ejendomsret, som omfatter: At bestemme, om et problem eksisterer. At definere problemet. At afgøre, om der skal gøres noget ved problemet. At vælge mellem forskellige former for hjælp. At igangsætte, opretholde eller afslutte tiltaget (Sjelborg, 2015, s. 98). 24 af 77

25 Det er således muligt at forstå borgerinddragelse ud fra hvem, der bestemmer om der er et problem, hvad problemet er, hvordan der skal handles på det og hvem, der handler. Vi ønsker desuden at gradbøje disse fem aspekter gennem inddragelse af Guldager og Hansens (2002) grader af borgerinddragelse, henholdsvis medindflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Medindflydelse indebærer, at borgeren beskriver sin situation, som han oplever den, og på den måde muligvis påvirker indsatsen. Den professionelle oplyser samtidig, hvordan hun vurderer borgerens situation. Ved medbestemmelse beskriver borgeren ligeledes sin situation, og indgår i dialog med den professionelle og kan herigennem være med til at træffe beslutning om indsats. Her kan der både iværksættes indsatser, som ikke ville være iværksat uden borgerens medbestemmelse, men også indsatser, som borgeren er uenig i. Den sidste grad af borgerinddragelse er selvbestemmelse, hvor borgeren har definitionsretten over sin situation og selv beslutter, om der skal iværksættes en indsats, og i så fald hvilken. Den professionelle begrænses her til at være sparringspartner om mulige konsekvenser af borgerens valg (Sjelborg, 2015, s ). De forskellige grader beskrives ud fra i hvor høj grad borgeren har kontrol over, hvilken indsats, der skal iværksættes. Vi ønsker imidlertid også at anvende graderne som analyseredskaber til at karakterisere i hvor høj grad borgeren inddrages i de fem aspekter af ejendomsret. Vi mener, at ovenstående kan bidrage til at forstå vores fund og derigennem forstå måden, hvorpå borgerinddragelse karakteriserer Sociolancens sociale arbejde. 4.3 Borgersyn I vores empiriske fund har vi set udtryk for forskellige tilgange til borgerne, og for at belyse dette inddrager vi forskellige syn, som SMerne kan have på borgerne i mødet. Røkenes og Hansen (2013, s ) skelner mellem at se borgerne som objekt eller subjekt, og disse begreber anvendes til at analysere SMernes tilgang til borgerne og herigennem Sociolancens sociale arbejde. 25 af 77

26 4.3.1 Borger som objekt eller subjekt Mødet mellem SMerne og borgerne kan anskues ud fra begreberne jeg-det-møde og jeg-dumøde, som henviser til om den professionelle ser borgeren som henholdsvis objekt eller subjekt (Røkenes & Hansen, 2013, s ). I et jeg-det-møde objektiviserer den professionelle borgeren ud fra den professionelles egne definitioner og kategorier. Mødet er kendetegnet ved at være målrettet ud fra den professionelles hensigt om, hvad der skal komme ud af mødet. Her er det den professionelle, der definerer, hvad borgeren har behov for, og succeskriteriet for mødet er at opfylde dette behov. I dette perspektiv bruger den professionelle generel viden, som udspringer af teoretisk og praktisk erfaring, til at definere borgerens karaktertræk (Røkenes & Hansen, 2013, s. 63). Den professionelle bliver eksperten, der definerer hvordan borgerens situation skal forstås og hvilken intervention, der skal iværksættes (Røkenes & Hansen, 2013, s. 64). Jeg-du-mødet er karakteriseret ved, at den professionelle og borgeren er subjekter, som mødes med hvert deres perspektiv og skaber en fælles forståelse (Røkenes & Hansen, 2013, s. 63, 65). Den professionelle og borgeren definerer i fællesskab situationen. De er dermed enige om, hvilken forståelse der passer for dem begge, og ved uenighed skabes der forståelse for, at situationen forstås forskelligt (Røkenes & Hansen, 2013, s. 63). Der opstår således ligeværd mellem professionel og borger. Den professionelle kan stadig trække på teoretisk og praktisk viden, men er opmærksom på, at de ikke er objektive sandheder, og går i dialog med borgeren om denne viden. I dialogen inddrages borgerens oplevelser, følelser, tanker og handlinger som havende vægt, da de er sandheder for borgeren og dermed værdifulde i mødet ligesåvel som den professionelles sandheder (Røkenes & Hansen, 2013, s ). Vi ønsker gennem ovenstående at forstå, hvordan SMernes møde med borgeren bærer præg af henholdsvis et jeg-du-møde og et jeg-det-møde og gennem dette at forstå hvilket syn SMerne har på borgeren. 26 af 77

27 4.4 Idealer for socialt arbejde Vi har under observationerne fundet, at Sociolancen har en overvejende handlingsorienteret tilgang til borgeren. For at belyse SMerns tilgang til mødet med borgeren inddrages idealer som der arbejdes ud fra i socialt arbejde. Idealerne er ikke gensidigt udelukkende, og kan eksistere side om side. De tre idealer er: behandlingsidealet, filantropiidealet og bureaukratiidealet (Svensson, Johnsson & Laanemets, 2009, s ). I behandlingsidealet er der en klar adskillelse mellem den, der modtager hjælp, og hjælperen. Hjælperen er eksperten, som arbejder ud fra en målsætning om at forandre og forbedre den hjælpesøgendes situation, og hjælpen er dermed målrationel. Den struktureres ud fra tilbuddets metoder, som hjælperen er ekspert i. Hjælperens ekspertrolle afgrænses hermed, og inden for denne kan hjælperen skabe tillid og autonomi for den hjælpesøgende (Svensson et al., 2009, s ). Filantropiidealet er bygget på godhed som overordnet værdi. Denne godhed ligger hos hjælperen, som bliver giver, og den hjælpesøgende får en modtagerrolle. I dette ideal bliver hjælpen organiseret ud fra hjælperens behov og forudsætninger, men fundamentet for arbejdet er vigtigheden i, at den hjælpesøgende får hjælp (Svensson et al., 2009, s ). I bureaukratiidealet er hjælpen struktureret ud fra regler og retningslinjer, der bestemmer, hvilken hjælp den hjælpesøgende er berettiget til, og hvilke pligter, der skal opfyldes for at modtage hjælpen. Den hjælpende fungerer her som embedsmand, der udmåler hjælpen, og den hjælpesøgende er medborger, der har rettigheder og pligter i forhold til at modtage hjælp. Idealet stiller krav til den hjælpende om dokumentation, opfølgning og evaluering, samt at arbejdet baserer sig på forskning og erfaringer (Svensson et al., 2009, s ). De tre idealer forudsætter således forskellige tilgange til det sociale arbejde. Vi ønsker ved at belyse vores fund gennem idealerne at forstå, hvordan idealerne kan karakterisere SMernes tilgang til borgeren og i sidste ende Sociolancens sociale arbejde. 27 af 77

28 4.5 Opsummering Vi har nu præsenteret den teoretiske ramme indenfor hvilken vores empiriske fund skal analyseres. Vi mener, at de teoretiske perspektiver tilsammen danner grundlag for at forstå vores empiri og herigennem svare på vores problemformulering, hvad der karakteriserer Sociolancens sociale arbejde. 28 af 77

29 Kapitel 5 Analyse Efter at have præsenteret vores teoretiske ramme ønsker vi nu at anvende den til at analysere vores fund for at svare på vores to forskningsspørgsmål og i sidste ende vores problemformulering. Analysen er struktureret således, at første del svarer på første forskningsspørgsmål, altså hvad der karakteriserer mødet mellem Sociolancen og borgerne. Anden del vil dernæst svare på andet forskningsspørgsmål, altså hvad SMernes tilgang til borgerne er. 5.1 Analysedel 1, Mødet I analysedel 1 vil vi først afgrænse mødet ud fra vores fund. Herefter vil vi belyse de møder, vi under vores feltobservationer har observeret. Vi har i disse møder identificeret magt og borgerinddragelse som centrale fund, og disse vil således blive analyseret med inddragelse af teori. Vi vil slutteligt lave en delkonklusion, hvor vi inddrager pointer om det sociale arbejde (jf. Kapitel 2) for at karakterisere Sociolancens sociale arbejde ud fra analysen af mødet Afgrænsning af mødet Mødet mellem Sociolancen og borgeren finder sted, dér hvor borgeren opholder sig, og kan enten være på gaden eller i borgerens eget hjem (feltnotater, interview, 23.11). Udgangspunktet for mødet er den akutte situation, som borgeren befinder sig i, hvor SMerne beskriver, at der skal findes en løsning på borgerens problematik (feltnotater, 12.10). Dette understreges af SM under en feltobservation: (...) alting skal afsluttes, når de er der. Løsningen skal findes (feltnotater, 12.10). Det antyder, at Sociolancen er bundet af et pres om at løse borgerens akutte problem. Dette underbygges yderligere af en anden SM, der fortæller, at de nødigt kører fra borgeren uden at gøre noget medmindre, at borgeren udtrykkeligt giver udtryk for ikke at ville have hjælp (feltnotater, 17.10). Tidsmæssigt har de møder, som vi har observeret, varet mellem en halv time og to timer (feltnotater, 25.10). 29 af 77

30 Med udgangspunkt i vores afgrænsning af mødet vil vi nu belyse magt og borgerinddragelse Magt i mødet Magtudøvelsen, som finder sted i mødet, anskuer vi ud fra vores fund som havende et overordnet positivt sigte, nemlig at forbedre borgernes livssituation. I forlængelse heraf bruges Foucaults magtbegreb til at belyse magtudøvelsen (jf. Kapitel 4). Magtbegrebet er i tråd med Sociolancens sociale arbejde, da målet for dette er at skabe forandring, som forbedrer borgernes velbefindende ved at afhjælpe følgeskaderne af borgernes sociale problemer (jf. Kapitel 2). Positiv magtudøvelse Udgangspunktet i udøvelsen af pastoralmagt er at sikre borgernes velbefindende og give borgerne adgang til at forbedre deres livssituation. Dette giver sig til udtryk, når Sociolancen møder borgerne og hjælper dem videre. En situation, hvor vi ser dette er, da Sociolancen blev kaldt ud til en beruset borger, som befandt sig på Nørreport Station en formiddag (feltnotater, 17.10). I mødet taler den socialfaglige SM med borgeren. SM spørger, hvad han kan hjælpe borgeren med, hvilket vi ser som en måde at få borgerens beskrivelse af, hvad der skal til for at sikre hans velbefindende. Borgeren svarer, at han vil hjem, og det bliver udgangspunkt for den videre samtale. SM spørger, hvor borgeren bor, hvortil at han svarer ingen steder og fortsætter jeg er hjemløs, for helvede. Borgeren spørges om hans CPR-nummer, og da SM slår ham op i sagsbehandlingssystemet kan han se, at borgeren har adresse i Halsnæs Kommune. Borgeren siger herefter, at han er skide fuld, og da SM spørger, hvor længe han har været i København, siger han et par dage. Borgerens beskrivelser til SM ser vi som udtryk for sjæleransagelse, som indebærer borgerens fortællinger om sin livssituation. Disse danner basis for den pastorale ledelse, og det at borgeren selv frembringer fortællingerne, omend i samarbejde med SM, betyder at borgerne er ansvarlig for de fortællinger, der danner baggrund for interventionen. Samtidig skabes et afhængighedsforhold til Sociolancen, som i kraft af fortællingerne får til ansvar at hjælpe borgeren. SM fortæller borgeren, at de ikke kan køre ham hjem til Halsnæs Kommune, og tilbyder i stedet at køre borgeren til Mændenes 30 af 77