Om Grundtvigs tidsopfattelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Grundtvigs tidsopfattelse"

Transkript

1 Om Grundtvigs tidsopfattelse Nogle idehistoriske bemærkninger af W illiam Michelsen... hvor Kierkegaard vil holde mennesket fast på samtiden - eller øjeblikket - inddrager Grundtvig (beroligende) den fremtid, som endegyldigt skal føre kraftbeviset. Således skriver P. G. Lindhardt i sin bog Konfrontation (1974) s De citerede ord vil formentlig normalt blive opfattet på følgende måde. Kristendommen (og om den drejer hele sætningen sig) er en tro, hvilket vil sige en ubeviselig påstand. Dette fastholder Kierkegaard, idet han kræver af sine medmennesker, at de (hvis de vil være eller kalde sig kristne) i ethvert øjeblik forholder sig til det evige (Kristus) og derved ganske konkret er samtidige (med Jesus og hans evangelium). - Grundtvig derimod beroliger sine medmennesker ved at henvise dem til en fremtid, som er ganske ubekendt, og i hvilken man derfor sagtens kan love dem guld og grønne skove (en evig salighed, hvori de traditionelle forestillinger om et evigt liv efter døden vil blive virkelighed). At Kierkegaard har ret, mens Grundtvig dels henviser til en udvikling, der aldeles ikke har opfyldt hans forventninger (om den kristne tros fremgang), dels giver sine medmennesker luftsteg og lamperøg eller Veksler på Evigheden (tomme løfter om sjælens udødelighed) forekommer ubestrideligt. For sådan tænker både de lærde og menigmand nu, og det gjorde både lærde og menigmand også i forrige århundrede. Der er imidlertid hos Kierkegaard og Grundtvig tale om to helt forskellige opfattelser af tid og evighed, som her bliver sammenblandet. Og menigmands opfattelse ligner i virkeligheden mere Grundtvigs end Kierkegaards. Men resultatet af sammenblandingen bliver, at den, der ikke (som de lærde) er i stand til at følge Kierkegaards opfattelse, så at sige nødes til at opfatte den kristne tale om et evigt liv som Løgn og forbandet D igt. - Der er i

2 43 denne situation god grund til at gøre nærmere rede for de to tidsopfattelser, der ønskes konfronteret i Lindhardts citerede ord. Kierkegaards tidsopfattelse har bl. a. Johannes Sløk gjort rede for i sin bog Die Anthropologie Kierkegaards (Kbh. 1954) kapitel 1 4 ( Zeit, Ewigkeit. Augenblick ). - Kierkegaard går ud fra Kants opfattelse af tiden som apriorisk kategori, dvs. en af de forestillinger i den menneskelige fornuft, der er forudsætning for, at vi overhovedet kan forstå det, der foregår i verden (naturen og menneskelivet eller historien). Ifølge denne tidsopfattelse er tiden uendelig; tidsforestillingen indebærer, at den ene begivenhed følger efter den anden og altså ikke kan ombyttes, (en irreversibel succession) og intet andet. - Når man går ud fra denne tidsopfattelse, bliver det meningsløst at tale om tidens begyndelse og ende, og evighed må da opfattes som noget andet end det, der går forud for og følger efter tiden. Evighed kommer da til at betegne noget andet end det, vi normalt kan forstå mht. begivenhederne i verden (naturen og menneskelivet - historien). Øjeblikket eller det nærværende (samtiden, det samtidige) bliver det afgørende skel mellem fortid og fremtid og det eneste punkt, på hvilket mennesket er i stand til at træde i forbindelse med det evige, nemlig i et valg eller en beslutning; og dette anses for at karakterisere mennesket i modsætning til alle andre naturvæsener. I øjeblikket ligger menneskets frihed. - Denne tidsopfattelse er som sagt ikke speciel for Kierkegaard; han delte den med Kant og den tyske filosofi efter Kant; den fremhævedes i dansk filosofi særlig af J. L. Heiberg, der havde lært den af Hegel. - Når Kierkegaard hævder denne tidsopfattelse, gør han det, fordi samtiden gjorde det - vel at mærke den filosoferende samtid, herunder samtidens teologer. Men Kierkegaard gør det i den stik modsatte hensigt af J. L. Heibergs: Kierkegaard vilde tvinge samtidens mennesker til et spring ud af et metafysisk system, hvori de mente at kunne betragte tilværelsen under evighedens synspunkt. Heiberg havde i sin afhandling Om den menneskelige Frihed (1824) netop villet tvinge sine læsere til et spring ind i dette system - og beroligede dem med, at det jo kun var metafysik. Den sædvanlige forestilling om det evige liv forsvandt jo nemlig for menigmand, hvis han skulde komme til at læse Heibergs afhandling! Kierkegaard beroligede ikke sine læsere. Han stillede dem med

3 44 god grund over for det krav, der ligger i menneskets frihed; kravet om et valg, en beslutning, en handling. Et krav, der ligger i tidsopfattelsen, explicit hos Kierkegaard, latent hos Kant. Et krav, der var og er forståeligt for ethvert menneske, fordi der er noget sandt i denne tidsopfattelse, dvs. fordi den stemmer overens med vor opfattelse af virkeligheden i dette punkt: det er ikke muligt for os at foretage noget valg mht. fortiden; og mht. fremtiden kan vi kun træffe noget valg i dette øjeblik; enhver udskydelse af valg eller beslutning betyder, at situationen vil være en anden, når valget træffes. At undlade at vælge i dette øjeblik er også et valg: nemlig valget at underkaste sig nødvendigheden i stedet for at gribe muligheden. Men denne - eksistentielle - tolkning af Kants tidsopfattelse er så at sige Kierkegaards opdagelse og ganske forskellig fra den - systematiske - tolkning, der var (og tildels stadig er) den almindelige: nemlig at det er os mennesker muligt at overskue begivenhederne i verden (ikke blot i naturen, men også i menneskelivet, i historien) fra evighedens synspunkt og - forudberegne dem! Vi foretager prognoser mht. befolkningstal og økonomiske forhold ligesom man forlængst har forudberegnet planeternes stilling og solformørkelser, skønt vi dog godt véd, at vi selv kan vælge at begrænse de forhold i menneskelivet, som bestemmer både det enkelte menneskes liv og de historiske begivenheder... at vi netop derfor ikke er i stand til at overskue fremtiden. Vi har mulighed for at modvirke de farer vi ser true os. Hvordan var nu Grundtvigs tidsopfattelse? - Det væsentligste i den var, at han modsat Kant og Kierkegaard opfattede tiden som begrænset - og evigheden som ubegrænset - og at han (fx. i det vers, han i 1804 satte på forsiden af sin dagbog) netop heri så den afgørende ansporing for mennesket til handling. - Tidens begrænsning var for ham en fundamental erfaring, for hans vedkommende formentlig bl. a. erhvervet ved to ældre brødres og en yngre søsters død, men jo overhovedet en almen menneskelig erfaring. Det er nok muligt, at Grundtvig i en periode som ung fandt det muligt at tilegne sig en intellektuel anskuelse af naturen og menneskelivet og dermed se også tiden fra evighedens synspunkt. Men selv i den mytologiske betragtning af menneskelivet, han fandt i de nordiske eddadigte, forekom tidens begyndelse og ende som udtryk for selvfølgelige begreber, ja, begivenheder.

4 45 Grundtvig foretog altså ikke noget spring ind i en metafysisk spekulation, der hævede ham over tiden - omend han, som det hedder i en dagbogsoptegnelse fra Langelandsårene forlod Livet med Schelling i hans Bruno. Han omformede i stedet den idealistiske filosofi til mytologiske billeder (N.M. 1808), som han siden kunne frigøre sig fra som et historisk bestemt aftryk af de nordiske folks livsanskuelse (tydeligt udtalt i N.M. 1832). Da han (i en optegnelse fra 1813) stillede sig selv over for det spørgsmål, om mennesket var afhængigt eller uafhængigt af tiden, måtte han svare: afhængigt. Har Grundtvig nogensinde foretaget noget spring i sin tænkning, må det være dette spring ud af den idealistiske filosofi, som kan ses i de forelæsningsudkast fra 1813, han gav overskriften Om Menneskets Vilkaar (trykt af Hal Koch i Værker i Udvalg II, spec. s jf. min omtale i Nordisk tidskrift 1946, spec. s ). Man kan ikke hos Grundtvig som hos Kierkegaard tale om nogen banebrydende filosofisk opdagelse, men nok om en ganske tilsvarende protest mod idealismen, nemlig en energisk hævdelse af modsigelsens grundsætning - ikke blot som en tankelov og som et apologetisk våben mod kristendommens kritikere, men også som en protest mod den i samtiden almindelige opfattelse, at der må være noget sandt i enhver af fornuftige mennesker antagen påstand (hvad H. C. Ørsted direkte hævdede) - at ren løgn m. a. o. er noget, der ikke forekommer hos fornuftige mennesker! Denne optimistiske opfattelse var Grundtvig en vederstyggelighed. For Grundtvig var f. ex. den opfattelse, at tiden ikke var nogen virkelig ting, men blot en forestilling i den menneskelige fornuft, simpelthen løgn. Den idealistiske filosofi sammenblandede tid og evighed. Den kristne tro og det evige liv erstattedes af en uholdbar metafysik, hvilket også Kierkegaard protesterede imod. Men Grundtvigs protest mod denne sammenblanding af tro og filosofi fik en anden form end Kierkegaards protest, fordi Grundtvigs tidsopfattelse var Bibelens og nærmere menigmands. Hvor Kierkegaard akcepterede Kants metafysiske tidsbegreb, fastholdt Grundtvig det førkantiske. Grundtvigs henvisning til fremtiden er altså netop en fastholdelse af begrebet tro i dets egentlige betydning: en tillidsfuld antagelse af en ubeviselig påstand. I realiteten er der næppe nogen virkelig forskel mellem Kierke-

5 46 gaards og Grundtvigs trosbegreber. De er begge rettet imod den idealistiske filosofis metafysiske systemer, anvendt som religiøse surrogater. Det er urimeligt at føre dem i marken imod hinanden, fordi de går ud fra to forskellige tidsopfattelser. Kierkegaard opererede med sin samtids filosofiske tidsopfattelse, Grundtvig afviste den. - Resultatet er blevet, at man for at være kristen i eksistentiel forstand nu så at sige tvinges til at akceptere en tidsopfattelse, som strider imod den for menigmand normale, som genfindes i Bibelen. Dét er at gøre kristendom til et spørgsmål om evnen til at sætte sig ind i en kunstig metafysisk tankegang, som ikke blot Kierkegaard, men også kristendommen protesterer imod. Der er ikke noget i vejen for at gå ind på det værdifulde sandhedsmoment, som ligger i Kierkegaards tidsopfattelse, uden at akceptere den urimelighed, at tiden er uendelig og en blot hjælpeforestilling i den menneskelige fornuft. Det forholder sig tværtimod sådan, at øjeblikket, valget, beslutningen, handlingen er naturlige begreber i den naturlige tidsopfattelse, der sætter øjeblikket som skel mellem fortid og fremtid. Men det er urimeligt at opfatte Grundtvigs tidsopfattelse som en beroligende sovepude, når fremtiden for ham tværtimod er alle tings prøve - også den kristne tros sandhedsprøve. At det endegyldige kraftbevis på kristendommens sandhed først vil komme ved tidens ende, vil naturligvis kun kunne opfattes som tomme løfter af den, der kræver bevis og kræver det nu. Men gør man det, så véd man ikke, hvad tro er. Grundtvigs tidsopfattelse er oprindelig endimensional: tiden opfattes som et begrænset liniestykke af en ubegrænset linie, som kaldes evighed. Der er for Grundtvig ingen forskel mellem evighed og uendelighed - hvad der derimod er både for Kierkegaard og de filosoffer, hvis tankegang og dermed tidsopfattelse han følger, ikke blot Kant, men også Platon. De opfatter evigheden som en metafysisk ikke-tid, dvs. en spekulativ afstand, fra hvilken det er muligt (hvad der ikke er muligt i det praktiske liv) at overskue timeligheden (fortid, nutid, fremtid), som om det var muligt at hæve sig over tiden og blot respektere den bevægelse, den udtrykker. Tiden er en bevægelse, der ikke kan gøres om igen. Derom kan formentlig alle være enige. En tilbagegang i tiden kan kun gøres i erindringen eller ved hjælp af historiske dokumenter. Fortiden

6 47 kan tildels rekonstrueres - men ikke tilintetgøres og gøres om igen. Man kan lade, som om fortiden ikke eksisterede; men dens eftervirkninger eksisterer i nutiden og kan ikke ses bort fra, uden at man vender ryggen til en del af virkeligheden. Den, der vil kende virkeligheden, må altså tage fortiden med - og kan ikke lade, som om han kender fremtiden. Fremtiden er en fortsættelse af den bevægelse, som vi kender fra fortiden. Vi kan til en vis grad forudberegne naturbegivenheder i fremtiden, fordi vi kender de naturlove, hvorefter de hidtil har fundet sted. Men vi kan ikke forudberegne alt. Vi kan - men kunde ikke på Grundtvigs tid - konstruere våben, der kan tilintetgøre den menneskelige kultur over det meste af jorden. Men vi kan også lade være. Og selv om vi konstruerer dem, kan vi lade være at bruge dem. Men vi kan ikke forudberegne, om vi vil konstruere og bruge dem eller ej. Vi er stillet over for et valg, som gør os ansvarlige for klodens fremtid. Og valget skal gøres i øjeblikket. Valget er politisk, men tillige eksistentielt for hvert enkelt individ, der har nogen stemme i dette valg. Valget indgår i den tid, som er en bevægelse, der ikke kan gøres om. - Valgets følger rammer ikke så meget os, som vore efterkommere. Om disse ting antager jeg ikke der kan være nogen uenighed. - For Grundtvig og Kierkegaard var der formentlig heller ingen uenighed om det principielle heri, men de teknologiske og politiske konsekvenser, vi nu kender, vilde have forekommet dem fantastiske. For dem drejer sagen sig om de religiøse og videnskabelige konsekvenser af tidsopfattelsen: hvad skal der forstås ved det evige Liv i kristen betydning? - Er det videnskabeligt (videnskabsteoretisk, filosofisk) muligt at antage, at verden er blevet til og vil gå under? - Er det m. a. o. muligt at akceptere tiden som en begrænset bevægelse i én retning, mens evigheden er en ubegrænset bevægelse, der muligvis kan tage flere retninger? - Eller er det logisk mere akceptabelt at antage, at tiden er en hjælpeforestilling i den menneskelige hjerne til strukturering af de forløb, vi oplever gennem sanserne? - Men hvad er i så fald evigheden? - Det var den tyske idealismes problemer. Men for Grundtvig drejede sagen sig ikke om, hvilken tidsopfattelse der var logisk mest håndterlig eller bedst egnet til at modarbejde en skeptisk filosofi (Humes), men om hvorvidt tiden var afhængig af mennesket eller mennesket afhængig af tiden.

7 48 Han svarede (i oktober 1813), at mennesket var afhængig af tiden. Dermed havde han udelukket en tidsopfattelse, der gjorde tiden til en apriorisk forestilling (Kant), og bundet sig til den før-kantiske opfattelse, han bl. a. fandt i Bibelen. For Kierkegaard var problemet et andet, nemlig hvordan det var muligt at være en kristen, når samtiden havde valgt Kants tidsopfattelse, Hegel videreførte den og Heiberg indførte Hegels filosofi i dansk litteratur. - Hvad var da evigheden? Og på hvilken måde var det muligt for det i tiden eksisterende menneske at træde i virkelig (ikke blot metafysisk, spekulativ) forbindelse med evigheden? - Hvilken rolle spillede da øjeblikket (som Heiberg havde karakteriseret ved vilkårlighed og tilfældighed)? - Kierkegaards svar var: kun i øjeblikket træder mennesket i forbindelse med evigheden, ved et valg. Kun hvis Gud træder ind i tiden og mennesket bliver samtidigt med ham, kan det blive kristent. Kierkegaards tidsopfattelse bliver altså todimensional og transcendental: evigheden er en anden tilværelse ( tid ) end timeligheden og griber kun ind i timeligheden på enkelte punkter, nemlig hvor mennesket i øjeblikket ved et valg forholder sig frit til det evige. Og når mennesket ikke selv er herre over det evige - dvs. når dette ikke er reduceret til menneskets egen spekulation men i stedet tænkes som en virkelig eksisterende, almægtig gud - så er mennesket også i dette valg bundet til det evige, dvs. så kan det kun sige enten ja eller nej til den almægtige guds vilje: nødvendigheden sejrer over vilkårligheden. Denne tænkemåde bliver i en deterministisk filosoferende tid så at sige den eneste mulige for det religiøse menneske, og for den kristne bliver det særlig vanskeligt, fordi kristendommen lærer, at Gud har åbenbaret sig i et menneske, der levede og døde for henved 2000 år siden. Kravet bliver ifl. Kierkegaard ensbetydende med - ikke blot spekulerende og historielæsende, men inderligt følende og eksisterende - at være samtidig med Jesus, som om man levede og tog stilling til ham i samme øjeblik. - Dette er ikke blot et absurd krav til den tænkende, men også et uforståeligt krav til den ikke-tænkende menigmand - til de enfoldige, som Jesus særlig henvendte sig til og priste salige. - Hvor konsekvent Kierkegaards svar på samtidens tidsopfattelse end er, synes den altså at gøre kristendommen umulig for menigmand og lærde p. g. a. tidsopfattelsen.

8 49 N år Kierkegaard forkastede Grundtvigs tidsopfattelse, var det, fordi han både fandt den forældet og ubrugelig for sig selv og samtidens tænkende mennesker. Han havde nok en vis respekt for Grundtvig som person, men kun hån tilovers for hans historieopfattelse, hvilket beror på, at Grundtvig havde forkastet den tidsopfattelse, Kierkegaard havde akcepteret. - De tænkte i forskellige tids-kategorier. - Hvilken tænkemåde havde nu Grundtvig at sætte i stedet for Kierkegaards (og Hegels og Kants)? Det ejendommelige ved Grundtvigs tænkemåde er, at han tager Bibelens tanker og forestillinger for fuldt alvor - ikke blot som billedlige, mytiske udtryk for virkelige, historiske forhold, men som de sandeste og nøjagtigste udtryk, han kender, for ting, hvorom vi ellers ingen viden har. Ordet Aabenbaring betegner hos Grundtvig en direkte, guddommelig oplysning om forhold, vi ikke kan vide noget om, og som det ifølge Grundtvig ikke blot er ørkesløst men direkte vildledende at spekulere over. Vi kan ikke af os selv vide, hvordan eller hvorfor verden er blevet til, hvor længe den vil blive ved at bestå, hvordan dens skaber er, og om der er nogen hensigt med skabelsen af verden og os. Vi véd kun, at vi er blevet til, og at verden er blevet til; det er og bliver gådefuldt, hvordan de første mennesker og verden i dens første tilstand er blevet til. 1. Mosebog indeholder et svar på disse gåder, som Grundtvig forholder sig til med religiøs ærefrygt. - A t verden ikke er blevet til af sig selv, og at vi mennesker ikke er blevet til af os selv, forekommer ham en given ting. Han gjorde aldrig nogen forsøg på at omgå skabelsestanken. Den påstand, at verden og vi mennesker ikke var skabt, men så at sige havde skabt os selv - ja, at vi endog havde skabt vor egen skaber - forekom Grundtvig simpelthen løgn. Alt må have en årsag, og mennesket (menneskene) kan ikke være sin (deres) egen årsag. Noget kan ikke have intet til årsag. - Men bortset fra denne ifølge Grundtvig uomgængelige kendsgerning, er 1. Mosebogs skabelses- og syndefaldsberetning en åbenbaring, som vi må tro, fordi vi ingen bedre har. - Andre folk har andre forestillinger, myter, som de forholder sig lige så troende til. Men vor tro hænger sammen med de forestillinger, 1. Mosebog har åbenbaret os ved en guddommelig, digterisk inspiration. Hvis man ikke går ind på denne tænkemåde, forstår man ikke 4

9 50 Grundtvig. - Det væsentlige er, at han forkaster samtidens forkastelse af skabelsestanken. Men dermed er også opfattelsen af tiden som begrænset given. Tidens ende, dommedag, er også hentet fra Bibelen, nemlig fra Jesu ord i Det nye Testamente, fx. i Matth. 25, eller fra indledningen til Efeserbrevet. - Grundtvig afstår således fra at gøre en spekulativ idealistisk betragtning til grundlaget for sin tænkning. Han vælger i stedet at gøre den bibelske skabelsesmyte til genstand for sin tro, til åbenbaring. Og de tanker og forestillinger, Grundtvig i modsætning til Luther indlader sig på, om den treenige Gud og det nyskabte menneske, går alle ud fra skabelsestanken: verdens tid er begrænset, lige såvel som det enkelte menneskes levetid, mennesket og verden må være afhængige af noget andet, som ikke er begrænset, og som har ubegrænset, evigt liv. Fra den begrænsede tid og det begrænsede liv slutter han til en ubegrænset tid og et ubegrænset liv. - Dette fundament er for Grundtvig hverken nogen fantasi eller nogen myte, men en grundsætning: Noget må være årsag til noget. At vi så ikke er i stand til at iagttage, men kun kan gøre os billedlige forestillinger om det oprindelige noget, skyldes den faktisk eksisterende grænse for vor viden. I denne situation er billedlige forestillinger i og for sig naturlige at gribe til; men 2. Mosebog har direkte forbudt at danne sig noget billede at sætte i skaberens sted: Gud er usynlig. Her går grænsen for vor viden. Og en spekulativ påstand er som fundament ikke bedre end opstillingen af gudebilleder i hedenske templer. For Grundtvig bevæger tid og evighed sig altså ad én linie i samme retning, blot med den forskel, at linien for Skaberen er ubegrænset, men for det skabte begrænset. Hvad der gør Grundtvigs tids- (og historie-)opfattelse kompliceret er derfor ikke evighedsbegrebet, men syndefaldet. Og syndefaldet er hverken den materielle verdens tilblivelse eller puberteten (som i så mange moderne fortolkninger af 1. Mosebog, allerede Kants og Schellings, men også Kierkegaards i Begrebet Angest), men simpelthen menneskets afvigelse fra Guds bestemmelse med menneskets udvikling i tiden. Man kan kalde det ulydighed; Grundtvig bruger i stedet den simple sætning: mennesket faldt ved at misbruge sin fornuft - ved at tro sig klogere end Gud. Ifølge Grundtvig var det altså muligt for mennesket at afvige

10 51 fra den vej, skaberen havde udpeget for det, dvs. det havde en fri vilje. Det havde mulighed for at være ulydig, for at misbruge sin fornuft med døden til følge, frelse senere. Den endimensionale tid blev i Grundtvigs forestillingsverden fladet ud til en strøm, bestående af flere forskellige vanddrag, der dog alle bevægede sig i samme retning. Dette er det billede, Grundtvig har overtaget fra tyskeren Fr. Strass: Strom der Zeit, og under dette billede har Grundtvig ligefrem udgivet et tegnet tidskort: Tidens Strøm som illustration til sin korteste fremstilling af verdenshistorien ( Flist. Børne-Lærdom 1827). - N år alle disse vanddrag bevægede sig i samme retning, skyldes det ifl. Grundtvig, at tiden og Gud er stærkere end det enkelte menneske og de grupper af mennesker, der former menneskenes historie. I tænkte ondt imod mig, men Gud tænkte at vende det til det gode, for at gøre, hvad nu er sket og holde mange mennesker i live, som Josef sagde til sine brødre efter Jakobs død - i slutningen af 1. Mosebog. Hermed er grundtanken i Grundtvigs historiesyn klart udtrykt - og altså hentet fra Bibelen. Det er tiden og Guds almagt, der gør, at mennesket ikke kan forandre den retning, i hvilken bevægelsen går, kun foretage afvigelser derfra, beroende på den frie vilje, hvormed mennesket er skabt, dvs. de muligheder - større eller mindre, - ethvert menneske altid har for at vælge en anden vej end den, som dels naturnødvendigheden udpeger, dels den følelse af Guds v ilje, hvormed mennesket er udstyret, men som det ikke er tvunget til at følge. - Det er disse afvigelser, der gør historien uberegnelig, spændende - men som også kan føre til en katastrofe, ikke blot det enkelte menneskes, men til menneskehedens død - hvorefter ethvert menneskes dom følger. Også den er uberegnelig, jf. lignelserne i Math. 25: der dømmes ikke blot efter lydighed eller ulydighed imod en uberegnelig herre, men efter kærligheden til medmennesket, der altid repræsenterer Gud. 4*

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Hvordan ser vi Gud? Hvordan ser vi på Gud? Hvad siger ordet Gud os? Hvad forstår vi ved Gud? Hvad betyder Gud for os?

Hvordan ser vi Gud? Hvordan ser vi på Gud? Hvad siger ordet Gud os? Hvad forstår vi ved Gud? Hvad betyder Gud for os? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. januar 2016 Kirkedag: Septuagesima/B Tekst: Matt 25,14-30 Salmer: SK: 754 * 447 * 449 * 370 * 714 * 511,6 * 57 LL: 754 * 370 * 714 * 511,6 * 57 Hvordan

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Sådan er der sikkert også mennesker, der i dag forsøger at glemme, at de engang støttede diverse projekter eller kendisser.

Sådan er der sikkert også mennesker, der i dag forsøger at glemme, at de engang støttede diverse projekter eller kendisser. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 7. april 2013 Kirkedag: 1.s.e.påske/A Tekst: Joh 20,19-31 Salmer: SK: 754 * 447 * 448 * 247 * 248 * 474 * 218 LL: 754 * 447 * 448 * 248 * 474 * 218 Har

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen

En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Prædiken tredje søndag efter påske

Prædiken tredje søndag efter påske Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. august 2014 Kirkedag: 8.s.e.Trin/B Tekst: Matt 7,22-29 Salmer: SK: 408 *447 * 449 * 300 * 672 * 474 * 429 LL: 408 *447 * 300 * 672 * 427 Der er opmærksomhed

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 5. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække Salmer. DDS 224 Stat op, min sjæl, i morgengry Dåb DDS 234 Som forårssolen morgenrød - - -

Læs mere

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed Tekster: Ez 33,23.30-33, Hebr 3,12-14, Matt 11,16-24 Salmer: Lem kl 9.00 739 Rind nu op 582 At tro er at komme (mel. Laub) 70 Du kom til vor runde jord 730 Vi pløjed Rødding 10.30 5 O, havde jeg (mel König)

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie.

Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie. Vi har alle sammen drømme. Vi drømmer om lykke, om den store kærlighed, om den helt store gevinst i lotto. En af de mest berømte taler nogen sinde, Martin Luther Kings tale, hvor han siger I have a dream,

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

Skabelsen, et bibelsk tema

Skabelsen, et bibelsk tema 4 TIL SABBATTEN 26. JANUAR 2013 Skabelsen, et bibelsk tema Ugens vers Introduktion Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Henrik højlund & carsten andersen. De overbeviste. Samtaler om tro

Henrik højlund & carsten andersen. De overbeviste. Samtaler om tro Henrik højlund & carsten andersen De overbeviste Samtaler om tro Indhold Forord... 9 Arvesynd og fortabelse... 12 Fjerner jeg fortabelsen, fjerner jeg Kristus... 14 Det er fuldkommen uretfærdigt... 17

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed.

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. 14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. Og vi forarges. Hvad med de 9 andre? De har da vidst, at det

Læs mere

Kender du typen., sådan hedder et af de populære fjernsynsprogrammer, som mange af os nok har smugkigget på.

Kender du typen., sådan hedder et af de populære fjernsynsprogrammer, som mange af os nok har smugkigget på. 1.søndag efter påske 2013 DEN VANTRO THOMAS Det er så sandt, at ingen så, Vor Herre ud af graven gå For det, der aldrig kunne ske Det skulle intet øje se. Men det som intet øje så Vil kirken holde søndag

Læs mere

Prædiken 21. Søndag efter trinitatis, I.

Prædiken 21. Søndag efter trinitatis, I. Prædiken 21. Søndag efter trinitatis, I. Salmer: Indgangssalme: DDS 639: Når i den største nød vi stå Salme mellem læsninger: DDS 634: Du ved det nok, mit hjerte Salme før prædikenen: DDS 248: Med Thomaskravet

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere