Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler"

Transkript

1 Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever på folkeskolen faldet med 2,3 procentpoint. Der har siden 2010/11 været en stigning på 2 procentpoint i andelen af elever, der påbegynder børnehaveklassen på en privat- eller friskole. Kun få elever skifter til en fri grundskole, efter de først er startet på en folkeskole. Fra folkeskolen skifter omkring elever årligt til en fri grundskole undervejs i skoleforløbet, hvilket svarer til ca. 2 pct. af folkeskoleeleverne, og denne andel har været stabil siden Imellem og elever skifter årligt fra en fri grundskole til en folkeskole, hvilket svarer til 4-5 pct. af eleverne på de frie grundskoler. De fleste skift sker på 6. klassetrin fra både folkeskoler og frie grundskoler. Kun et fåtal af skiftene sker i forbindelse med, at eleven er flyttet, eller at elevens skole er nedlagt eller ikke udbyder flere klassetrin. En lidt større andel af pigerne skifter fra en folkeskole til en fri grundskole i udskolingen, sammenlignet med drengene. Det er især forældre med videregående uddannelser, der vælger en fri grundskole. På folkeskolerne har der siden 2010/2011 været en stigning på 3 procentpoint i andelen af børn af forældre med uoplyst uddannelse der begynder i børnehaveklasserne, dette er hovedsageligt indvandrere fra ikkevestlige lande. På frie grundskoler har antallet ligget stabilt. Andelen af elever, der skifter fra folkeskolen til en fri grundskole, øges i takt med forældrenes uddannelse jo længere forældreuddannelse, desto oftere skift mod frie grundskoler. På frie grundskoler ses en modsatrettet tendens jo lavere forældreuddannelse, desto oftere skift til en folkeskole.

2 Side 2 af 13 Stigende bestand på de frie grundskoler Andelen af elever på de frie grundskoler, er steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, hvilket svarer til flere elever i 2015/16, og antallet af frie grundskoler er steget med 41 skoler. I den tilsvarende periode er andelen af elever på folkeskolen faldet med 2,3 procentpoint, hvilket svarer til færre elever, sammenlignet med Udviklingen skal ses i lyset af at det samlede børnetal er faldet med 1 pct. fra , svarende til elever, ligesom udviklingen i antallet af folkeskoler, skal ses i lyset af skolesammenlægninger, hvilket har betydet et fald i det samlede antal folkeskoler. I det efterfølgende er forholdet mellem frie grundskoler og folkeskoler i fokus. Tabel 1. Bestand og antal folkeskoler og frie grundskoler i skoleårene 2010/ / / / / / / /16 Bestand Folkeskoler Frie grund skoler Øvrige skoletyper Folkeskoler, pct. 82,4% 81,8% 81,6% 81,1% 80,6% 80,1% Frie grund Skoler, pct. 14,0% 14,7% 15,1% 15,6% 16,1% 16,7% Øvrige skoletyper, pct. 3,6% 3,5% 3,3% 3,3% 3,3% 3,3% I alt Antal skoler Folkeskoler Frie grund skoler I alt To ud af tre elever på frie grundskoler har forældre med en videregående uddannelse På de frie grundskoler har knap to ud af tre elever forældre med en videregående uddannelse (64 pct.), mens det i folkeskolen er lidt over halvdelen (54 pct.). Omkring hver tredje elev i folkeskolen har forældre med erhvervsfaglig uddannelse eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse (34 pct.), mens andelen på de frie grundskoler udgør 27 pct. Forskellene har været stabile siden 2010/2011.

3 Side 3 af 13 Figur 1. Elever på folkeskoler og frie grundskoler, fordelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse. Skoleårerne 2010/ / Uoplyst Grundskolen Gymnasial/ Erhvervsuddannelse Folkeskoler Frie grundskoler Videregående uddannelse Stigning i andelen af elever der starter i børnehaveklassen på frie grundskoler Der har fra været en stigning på 2,2 procentpoint i andelen af elever der påbegynder børnehaveklassen på en fri grundskole. Stigningen svarer til flere elever i børnehaveklasser på frie grundskoler i 2015/2016, sammenlignet med 2010/2011. Tabel 2. Andel elever der påbegynder børnehaveklassen på hhv. folkeskoler og frie grundskoler. 2010/ / / / / / / /16 Folkeskoler Folkeskoler, pct. 86,6% 85,4% 85,8% 85,0% 84,8% 84,4% Frie grundskoler Frie grund skoler 13,4% 14,6% 14,2% 15,0% 15,2% 15,6% pct. Tilgang i alt I tilgangen til børnehaveklasserne på de frie grundskoler og folkeskolerne ses samme mønster som i den generelle bestand. To tredjedele af de børn, der påbegynder børnehaveklassen på frie grundskoler, har forældre med videregående

4 Side 4 af 13 uddannelse (65 pct.), og på folkeskolerne er det lidt over halvdelen (54 pct.). Denne forskel har været stabil siden På folkeskolerne ses desuden at tilgangen af børn af forældre med uoplyst uddannelse er steget siden 2010, hvilket primært er indvandrere med ikke-vestlig herkomst. På de frie skoler har denne andel ligget stabil. Figur 2. Andel elever, der påbegynder bh. på hhv. folkeskoler og frie grundskoler, fordelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse. Skoleårerne 2010/ / Uoplyst Grundskolen Gymnasial/ Erhvervsuddannelse Folkeskoler Frie grundskoler Videregående uddannelse Få elever skifter skoletype undervejs Omkring elever skifter årligt fra en folkeskole til en fri grundskole, hvilket svarer til ca. 2 pct. af eleverne i folkeskolen. Antallet af skift til fri-og privatskoler har ligget stabilt siden 2010/11. Imellem elever skifter årligt fra en fri grundskole til en folkeskole, hvilket svarer til ca. 4-5 pct. af eleverne på frie grundskoler, og denne andel har også ligget stabil over de sidste fem år. Samlet set skifter ca. 2 pct. af eleverne årligt mellem folkeskoler og frie grundskoler, hvilket svarer til ca af eleverne.

5 Side 5 af 13 Tabel 3. Skoleskift fra folkeskoler til frie grundskoler og fra frie grundskoler til folkeskoler i skoleårene / / / / /15 Skift fra folkeskoler til frie grundskoler Antal skift Antal elever på folkeskoler Skift, pct. 1,8% 1,6% 1,7% 1,8% 2,0% Skift fra frie grundskoler til folkeskoler Antal skift Antal elever på frie grundskoler Skift, pct. 4,8% 4,8% 5,0% 5,1% 4,1% Note: En elev kan skifte skole flere gange på samme skoleår, og derfor kan samme elev indgå i flere skift på samme år. Udvikling i typen af skift fra folkeskoler til frie grundskoler Figur 3 viser typen af skoleskift fra folkeskoler til frie grundskoler. Figuren viser, at kun et fåtal af skiftene sker samtidig med, at eleven er flyttet til en ny kommune, at elevens skole ikke udbyder flere klassetrin, eller er nedlagt. De øvrige skift er steget fra til skift fra 2010/2011 til 2014/2015, og udgjorde 86 pct. af skiftene i 2014/2015. I alt 12 pct. af skiftene skete samtidig med at elevens skole ikke udbød flere klassetrin, eller blev nedlagt, og 2 pct. samtidig med en flytning. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at antallet af nedlagte folkeskoler det pågældende år er mere end halveret fra 157 nedlagte skoler i 2010/2011 til 46 nedlagte skoler i 2014/2015. Figur 3. Skoleskift fra folkeskoler til frie grundskoler i skoleårene , fordelt på type af skift. Øvrige skift Skift grundet flytning til ny kommune Klassetrin udbydes ikke længere på skole/skole nedlagt 2014/ / / / /

6 Side 6 af 13 Note: En elev kan skifte skole flere gange på samme skoleår, og derfor kan samme elev indgå i flere skift på samme år. På frie grundskoler har der ikke været en udvikling i antallet af elever, der skifter til en folkeskole i forbindelse med flytning, eller skift i forbindelse med at elevens skole ikke udbyder flere klassetrin eller er nedlagt. Ligesom skiftene fra folkeskolen, udgør øvrige skift den største andel af skiftene. Figur 4. Skoleskift fra frie grundskoler til folkeskoler i skoleårene , fordelt på type af skift. 2010/ /2012 Øvrige skift Skift grundet flytning til ny kommune Klassetrin udbydes ikke længere på skole/skole nedlagt / / / Note: En elev kan skifte skole flere gange på samme skoleår, og derfor kan samme elev indgå i flere skift på samme år. Flest skoleskift sker fra 6. klassetrin Flest elever skifter skoletype på 6. klassetrin eller mellem 6. klassetrin og 7. klassetrin, og dette gælder både fra folkeskoler og fra frie grundskoler. Dette skyldes blandt andet, at en del skoler kun udbyder klassetrin, men det er også blandt øvrige skoleskift, at de fleste skift sker fra 6. klassetrin. Fra folkeskolen var der skift fra 6. klassetrin i 2014/2015, hvoraf af skiftene ikke var i forbindelse med flytning, eller skift i forbindelse med at elevens skole ikke udbyder flere klassetrin eller blev nedlagt. Fra frie grundskoler skiftede 638 elever fra 6. klassetrin til en folkeskole. Fælles for begge skoletyper er også, at andelen af skoleskift er lavest på 0. og 9. klassetrin, og at andelen, der skifter skole, stiger fra 0. til og med 6. klassetrin, hvorefter andelen falder igen frem mod 9. klassetrin, hvor færrest skifter skoletype.

7 Side 7 af 13 Figur 5. Skoleskift fra folkeskoler til frie grundskoler og fra frie grundskoler til folkeskoler i skoleåret , fordelt på klassetrin. Skift fra folkeskole til fri grundskole Skift fra fri grundskole til folkeskole 4% 4% 4% 4% 4% 4% 5% 6% 5% 4% 1% 1% 2% 2% 2% 2% 3% 2% 0% 1% 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Note: En elev kan skifte skole flere gange på samme skoleår, og derfor kan samme elev indgå i flere skift på samme år. Forældreuddannelse har betydning for valg af skole Blandt folkeskoleelever stiger andelen der skifter til en fri grundskole, jo længere forældrenes uddannelse er. I alt skiftede 3 pct. af de elever, der havde forældre med en lang videregående uddannelse til en fri grundskole, mod 1 pct. af de elever, der havde forældre uden højere uddannelse end grundskolen. På frie grundskoler ses en modsatrettet tendens. Her er det især blandt elever af forældre uden højere uddannelse end grundskolen, at andelen af skift til en folkeskole er høj, og andelen af elever, der skifter, reduceres, jo længere uddannelse elevernes forældre har. Figur 6. Antal samt andel elever der skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, Note: Andelen der skifter, er opgjort relativt til andelen af drenge og piger på folkeskoler i eller fra en fri grundskole til en folkeskole fordelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, skoleåret 2014/2015. Skift fra folkeskole til fri grundskole Skift fra fri grundskole til folkeskole Skift fra folkeskole til fri grundskole Skift fra fri grundskole til folkeskole 6,3% 5,3% 5,0% 4,0% 3,4% 2,9% 2,7% 1,4% 1,7% 1,8% 2,1% 2,2%

8 Side 8 af 13 Note: Andelen der skifter, er opgjort relativt til andelen af elever med forældre med samme uddannelse på hhv. folkeskoler og frie grundskoler i 2014/2015. Grundskole og uoplyst uddannelse er slået sammen. En elev kan skifte skole flere gange på samme skoleår, og derfor kan samme elev indgå i flere skift på samme år. Lidt flere piger end drenge skiftede fra en folkeskole til en fri grundskole i 2014/2015 Andelen der skifter fra en folkeskole til en fri grundskole er 0,3 procentpoint højere blandt piger end drenge i 2014/2015, hvilket i antal svarer til 619 flere piger. Dette mønster har været stabilt siden 2010/11. I indskolingen og på mellemtrinet er andelen af piger og drenge der skifter skoletype, på samme niveau, mens andelen af piger der skifter til en fri grundskole, er en smule højere i udskolingen i 2014/2015. Figur 7. Andel elever der skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, fordelt på køn, 2014/2015. Drenge Piger på klassetrin og køn, 2014/2015 5,0 4,1 1,3 1,5 1,6 1,7 1,9 1,3 1,4 1,6 1,9 2,2 2,7 2,3 3,0 2,2 1,4 2,3 0,4 0,2 2,2 1,9 Note: Andelen der skifter, er opgjort relativt til andelen af drenge og piger på folkeskoler i 2014/2015. En elev kan skifte skole flere gange på samme skoleår, og derfor kan samme elev indgå i flere skift på samme år. På frie grundskoler er andelen af elever, der skifter til en folkeskole, jævnt fordelt i forhold til køn og klassetrin i 2014/2015. Dog ses en lille tendens til, at drengene i højere grad skifter i indskolingen, mens pigerne i højere grad skifter i udskolingen.

9 Side 9 af 13 Figur 8. Andel elever der skifter fra en fri grundskole til en folkeskole, fordelt på klassetrin og køn, skoleåret 2014/2015. Drenge Piger 4,2 4,7 3,3 3,4 4,3 4,1 4,34,5 4,3 3,8 4,0 4,4 5,8 5,6 5,3 4,6 4,3 3,6 4,1 4,0 1,3 1,3 Note: Andelen der skifter, er opgjort relativt til andelen af drenge og piger på frie grundskoler i 2014/2015. En elev kan skifte skole flere gange på samme skoleår, og derfor kan samme elev indgå i flere skift på samme år. En større andel elever med udenlandsk herkomst skifter fra frie grundskoler til folkeskoler end fra folkeskoler til frie grundskoler I 2014/2015 var andelen af elever der skiftede fra en folkeskole til en fri grundskole omtrent den samme uanset elevens herkomst På frie grundskoler var andelen der skiftede til en folkeskole en smule højere blandt elever med udenlandsk herkomst. Denne tendens har været stabil siden 2010/11. Figur 9. Antal samt andel af elever der skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, eller fra en fri grundskole til en folkeskole fordelt på herkomst, skoleåret 2014/2015. Dansk herkomst Udenlandsk herkomst Dansk herkomst Udenlandsk herkomst ,9% 5,6% ,1% 1,7% Skift fra folkeskole til fri grundskole Skift fra fri grundskole til folkeskole Skift fra folkeskole til fri- eller privatskole Skift fra fri- eller privatskole til folkeskole

10 Side 10 af 13 Note: Tallene er opgjort relativt til andelen af elever med udenlandsk herkomst på de to skoletyper i 2014/2015. En elev kan skifte skole flere gange på samme skoleår, og derfor kan samme elev indgå i flere skift på samme år. Udvikling i elever på de frie grundskoler efter geografi Andel elever på frie grundskoler fordelt på kommuner i 2015 I skoleåret 2015/2016 havde alt 31 kommuner, størstedelen på Sjælland, mere end 20 pct. elever i frie grundskoler. 16 kommuner har mellem 0 og 10 pct. elever på frie grundskoler. Disse kommuner ligger overvejende i Jylland og på ørerne. Figur 10. Andel elever i frie grundskoler fordelt på bopælskommune, skoleåret 2015/16.

11 Side 11 af 13 Andel elever på frie grundskoler fordelt på kommuner i 2010 I skoleåret 2010/11 havde 16 kommuner mere end 20 pct. elever i frie grundskoler, primært på Sjælland i Københavnsområdet og nord fra København, i vestsjælland, samt på Lolland og Sydfyn. I alt havde 33 kommuner imellem 0 og 10 pct. elever på frie grundskoler, primært i Jylland, samt en række kommuner i Københavnsområdet og nord fra København. Figur 11. Andel elever i frie grundskoler fordelt på bopælskommune, skoleåret 2010/11.

12 Side 12 af 13 Udvikling i andelen af elever på frie grundskoler fra fordelt på kommuner Udviklingen i andelen af elever på frie grundskoler fra 2010/11 til 2015/16 varierer imellem et fald på 5 pct.point til en stigning på 13 pct.point. Figur 12. Udvikling i andelen af elever på frie grundskoler fordelt på bopælskommune, skoleåret 2010/11 til 2015/16. Pct.point. Udvikling i andelen af elever på frie grundskoler fra fordelt på regioner Ses udviklingen i andelen af elever på frie grundskoler fra 2010/11 til 2015/16 fordelt på regioner, ses en stigning for alle regioner, men den største stigning på Region Sjælland (4,1 pct.point) og den mindste stigning i Region Midtjylland (2 pct.point) og i Region Hovedstaden (2,1 pct.point).

13 Side 13 af 13 Tabel 4. Udvikling i andelen af elever på frie grundskoler fordelt på regionen for institutionens beliggenhed, skoleåret 2010/11 til 2015/ / /2016 Udvikling Nordjylland 10% 13% 2,6 pct. point Midtjylland 12% 14% 2,0 pct. point Syddanmark 14% 17% 3,3 pct. point Hovedstaden 18% 20% 2,1 pct. point Sjælland 15% 19% 4,1 pct. point Gennemsnit 14% 17% 2,8 pct. point Anm. Da tabellen kun indeholder elever fra frie grundskoler og folkeskoler, er der 0,1 pct. point forskel på udviklingen i landsgennemsnittet i denne tabel (2,8 pct.point) og udviklingen i den generelle bestand i tabel 1 (2,7 pct.point). DATA OG METODE Analysen undersøger hvor mange elever, der skifter skole imellem frie grundskoler og folkeskoler, og hvad der kendetegner de elever, der skifter. I analysen indgår elever fra Danmarks Statistiks elevregister, som går i 0. til 9. klasse i skoleårene 2010/11 til 2014/15 på enten en folkeskole eller en fri grundskole. Skift medtages kun, hvis der ikke er gået mere end 2 år mellem skiftet, og skiftet ikke er mere end 2 klassetrin op eller 1 klassetrin ned. En elev kan skifte skole flere gange på samme år, og derfor kan samme elev tælle flere gange. Skoleåret referer til det år eleven gik i hhv. 0. til 9. klasse. Hvis et skift for eksempel omhandler en elev i 6. klasse, der går i en folkeskole i 2007/08, og som derefter går i 7. klasse i en privatskole i 2008/09, bliver dette registreret som et skift i 2007/08 efter 6. klasse.

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012

Skole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012 Skole og Forældre 24. juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen?... 5 Hvilke børn henvender forældrene

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

FRIT SKOLEVALG. Hovedrapport. August 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

FRIT SKOLEVALG. Hovedrapport. August 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN FRIT SKOLEVALG Hovedrapport August 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Kommunernes anvendelse af reglen om frit skolevalg og forældres valg af skole INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere