Konstruerede minivådområder med overfladestrømning effektivitet og potentiale.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konstruerede minivådområder med overfladestrømning effektivitet og potentiale."

Transkript

1 Konstruerede minivådområder med overfladestrømning effektivitet og potentiale. Contructed wetlands with surface-flow efficiency and potential. Bachelorprojekt, Bacheloruddannelsen i Agrobiologi ved Aarhus Universitet (15 ECTS) Anne-Mette Sommer Kristensen Studienr.: Hovedvejleder: Charlotte Kjærgaard

2 Indholdsfortegnelse Sammendrag: Indledning Teoretisk baggrund Kvælstof (N) Kvælstof i drænvand Konstruerede minivådområder med overfladestrømning Design Kvælstofomsætning Processer Denitrifikation Kontrollerende faktorer for denitrifikationsraten Hydraulisk opholdstids betydning for N- reduktionseffektiviteten Et litteraturstudie Konstruerede vådområde Fillerup - et Case study Oplandet Norsminde Fjord Reduktionskrav for deloplandet Fensholt Fillerup et konstruerede minivådområde med surface- flow Drænafstrømning til Fillerup Hydraulisk opholdstid for Fillerup N- reduktionseffektiviteten for Fillerup Diskussion Konklusion Referencer

3 Sammendrag: Landbrugets udledning af kvælstof belaster vandmiljøet og ifølge udkastet til de nye Vandområdeplaner ( ) skal kvælstofudledningen reduceres. Konstruerede minivådområder med overfladeafstrømning er et nyt målrettet virkemiddel til reduktion af kvælstof i drænvand. Opgavens formål er, at undersøge de kontrollerende faktorer for N-reduktionseffektiviteten i minivådområder med overfladestrømning og igennem et litteraturstudie, at gøre rede for sammenhængen mellem hydraulisk opholdstid og N-reduktionseffektiviteten. Med udgangspunkt i reduktionskravene i udkastet til de nye vandområdeplaner, laves en vurdering af om minivådområder med overfladestrømning, er et realistisk virkemiddel til at nå reduktionsmålene for deloplandet Fensholt. Flere faktorer er kontrollerende for N-reduktionseffektiviteten, især er temperaturen og vandets hydrauliske opholdstid i minivådområdet afgørende. Lav temperatur i sammenhæng med kort hydraulisk opholdstid giver en væsentlig lavere N-reduktion, end under gode betingelser. Den hydrauliske opholdstid forkortes ved stor afstrømning, hvilket kan nedsætte N-reduktionseffektiviteten betydeligt. I et koldt klima, som i Danmark, er det vigtigt at dimensionere minivådområdet, så det har kapacitet til store nedbørsmængder, for på den måde at opretholde en tilstrækkelig N-reduktion i vinterhalvåret. Ifølge litteraturen kan et vådområdeareal på ca. 1% af oplandet og en opholdstid på min. 2 døgn, være medvirkende til en tilfredsstillende N-reduktion. Minivådområdet Fillerup i deloplandet Fensholt, havde i perioden , en N-reduktion på 23%. Med denne reduktionseffektivitet er det ikke realistisk, at opfylde reduktionskravende, da ca. 10% af deloplandet Fensholt skal omlægges til minivådområde. De høje krav, der stille til et egnet areal mindsker muligheden for at finde velegnede arealer til minivådområder, men i kombination med andre virkemidler, kan konstruerede minivådområder bidrage til en effektiv N- reduktion fra oplandet til Norsminde Fjord. 1. Indledning Dansk landbrug står overfor en stor udfordring, idet udledningen af næringsstoffer fra landbruget skal reduceres betydeligt. Ifølge udkastet til de nye Vandområdeplaner ( ) skal udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet nedsættes yderligere i forhold til de foregående vandplaner, for som minimum, at kunne opnå god tilstand i det danske vandmiljø. Vandplanerne er en implementering af EU s Vandrammedirektiv, som forpligter Danmark til at sikre renere vand i vores søer, åer og fjorde(miljøministeriet & Naturstyrelsen, 2014) En af de største udfordringer på vandmiljøområde er tilførslen af kvælstof, som bl.a. kommer fra landbrugets anvendelse af kunst- og husdyrgødning. Der er en tæt sammenhæng imellem landbrugets overskud af kvælstof på markerne og tilførslen til vandmiljøet(miljøministeriet & Naturstyrelsen, 2014). I 1850 påbegyndtes dræning af lerjord med teglrør i Danmark og i dag er ca. 50 % af landbrugsarealet drænet(olesen, 2009). Dræning af arealer, der ellers ikke er dyrkbare, sikre vores fødevareproduktion, men drænene fungerer som motorveje for afstrømning, hvilket forsager en direkte transport af næringsstoffer fra markerne til vandmiljøet(kjærgaard & Hoffmann, 2013). Næringsstoftab via dræn er estimeret til % af det totale N-tab (Grant et al., 2010). I 2012 udledtes der på landsplan tons N til de marine områder, men ifølge de nye 3

4 Vandområdeplaner er målsætningen en udledning på tons N/år. Denne reduktion forventes ikke, at kunne nås alene med de allerede iværksatte og planlagte tiltag. For at nå målsætningen skal der ske en supplerende indsats udover baselineeffekten på tons/år (Miljøministeriet & Naturstyrelsen). Baselineeffekten indebære effekten af planlagte tiltage, som brug af eksisterende virkemidler, f.eks. efterafgrøder, randzoner og nedsættelse af gødningsnormer. Konstruerede minivådområder er et nyt virkemiddel til reduktion af kvælstofudledningen, som netop adresserer den direkte transport af kvælstof til vandmiljøet. Med etablering af et konstrueret vådområde afbrydes motorvejen og drænvandet opsamles, hvilket muliggør fjernelse af kvælstof, førend drænvandet ledes videre til vandmiljøet(kjærgaard & Hoffmann, 2013). Konstruerede vådområder er et målrettet virkemiddel, men i Danmark er virkemidlet forholdsvis nyt, hvilket betyder at forskning og udvikling indenfor området først er igangsat indenfor de seneste år (Kjærgaard & Hoffmann, 2013). Der er dermed en igangværende proces, som skal fastslå virkemidlets effektivitet under danske forhold og om minivådområder kan være en del af løsningen til fremtidens reduktion af bl.a. kvælstof (Kjærgaard & Hoffmann, 2010). Der findes flere typer af konstruerede vådområder og de har effekt på både kvælstof(n) og fosfor(p), men i denne opgave er fokus på konstruerede minivådområder med overfladestrømning og deres effekt på N-udledningen. Denne opgave har til formål første at undersøge, hvilke faktorer der kontrollerer N-reduktionseffektiviteten i minivådområder med overfladestrømning. Dernæst at redegøre for sammenhængen mellem hydraulisk opholdstid og N-reduktionseffektiviteten igennem et litteraturstudie. Til sidst laves en vurdering af om minivådområder med overfladestrømning er et realistisk virkemiddel i forhold til at opnå reduktionsmålene for Fensholt delopland med udgangspunkt i kravene i udkastet til de nye vandområdeplaner for Norsminde Fjord. Dette gøres på baggrund af et case study med data fra minivådområdet i Fillerup beliggende i deloplandet. Minivådområder har i mange år været anvendt til rensning af spildevand, og der findes meget international litteratur indenfor dette felt. Disse adskiller sig dog betydeligt fra minivådområder der modtager drænvand, da der her er en betydelig variation i vandets indhold af næringsstoffer og afstrømning igennem sæsonen (Poe et al., 2003). I denne opgave fokuseres der på konstruerede minivådområders effekt på nitrat i drænvand og på denitrifikationsprocessen, da denne er den dominerende kvælstoffjernende proces (O'Geen et al., 2010). 2. Teoretisk baggrund 2.1. Kvælstof (N) Nitrogen(N) tilføres landbrugets jorder som gødning og er det næringsstof, hvor der oftest sker en overtildeling. Nitrogen er samtidig det næringsstof, der i høj grad har ansvaret for forringelsen af vandkvaliteten (Brady & Weil, 2013). Nitrogen er et vigtigt element for plantevækst og tilføres jorden i handels- og husdyrgødning. I husdyrgødning indeholder N på organisk form, hvor N i handelsgødning tilføres i form af nitrat (NO 3 - )og ammonium (NH 4 + ). Disse er direkte tilgængelige for planterne, men da den negativt ladede nitrat ion ikke bindes i jorden, er der 4

5 risiko for udvaskning (Brady & Weil, 2013). Nitrat som udvaskes fra rodzonen og opsamles af dræn, transporteres direkte til vandmiljøet. Det danske landovervågningsprogram NOVANA, har foretaget målinger af kvælstoftabet fra dræn i to lerjordsoplande, målingerne viste at nitrat-n udgør imellem % af total-n(blicher-mathiesen et al., 2012). I Danmark har der i mange år været fokus på udledningen af kvælstof fra landbruget, og som resultat af vandmiljøplanernes initiativer og bedre udnyttelse af husdyr- og handelsgødning, har der været et fald i forbruget af handelsgødning på 50% i perioden , men kvælstofoverskuddet i markbalancen er reduceret med ca. 43% (Blicher-Mathiesen et al., 2015). På lerjord ses et betydeligt fald i kvælstofkoncentrationen i vandet fra det forlader rodzonen, til det når ned i det øvre grundvand. Nedgangen skyldes denitrifikation i jordlag fra bunden af rodzonen og ned til grundvandet (Blicher-Mathiesen et al., 2015) Kvælstof i drænvand I Danmark er 50% af vores jorder drænede for at muliggøre dyrkning af arealer, der ellers ville være vandmættede. Dræning er nødvendig i mange dele af Danmark især på lerjorder(olesen, 2009), hvor vands evne til at infiltrere jorden er lavere og der hurtigere opstår vandmættede forhold(richardson et al., 2001). Drænene opfanger vandet fra rodzonen, hvor der endnu ikke er ske en reduktion af kvælstofindholdet. Drænene bliver dermed en motorvej for afstrømningen, hvor næringsstoffer kan transporteres uhindret til vandmiljøet(kjærgaard & Hoffmann, 2013). Dette kan også ses af en modelberegning med N-LES4, som viser at den gennemsnitlige årlige kvælstofudvaskning fra rodzonen for de seneste fem år er ca. 50 kg N/ha på lerjorde og ca. 91 kg N/ha på sandjorde, se figur 1. Både på lerjordene og sandjordene er udvaskningen mindre end nettotilførslen, da der sker et tab ved ammoniakfordampning på overfladen og denitrifikationen i jorden. Udvaskningen er væsentlig større fra sandjordene end fra lerjordene. Selv om dette er gældende, er kvælstoftransporterne i vandløbene væsentlig højere i lerjordsoplandene end i sandjordsoplandene. Dette skyldes, at vandafstrømningen på lerjordene sker gennem de øvre jordlag og via dræn, mens vandafstrømningen på sandjordene i højere grad sker gennem de dybere jordlag, hvor der forekommer en kvælstofreduktion(blicher-mathiesen et al., 2015). 5

6 Figur 1. Skema over kvælstofkredsløbet i hhv. dyrkede lerjords- og sandjordsoplande samt for naturoplande for 2008/ /13. Udvaskningen er modelberegnet med N-LES4 for alle marker i oplandet (Blicher-Mathiesen et al., 2015). Drænvandsafstrømningen varierer betydeligt igennem året afhængig af de klimatiske forhold. Kun en del af afstrømningsvandet strømmer via dræn, da grundvandsspejlet skal hæves til drændybden før drænene begynder at løbe. For hele måleperioden 1990/ /12 udgjorde drænvandsafstrømningen i gennemsnit imellem % af afstrømningen fra rodzonen på de drænede arealer(blicher-mathiesen et al., 2015). Det er i høj grad lerjordsoplande, som er drænede, og det er således her et konstrueret minivådområde kan være relevant, for at begrænse udledning af kvælstof til vandmiljøet Konstruerede minivådområder med overfladestrømning Design Konstruerede vådområder er designet med henblik på retention eller omsætning af næringsstoffer. Næringsstoffere kan transporteres uhindret via dræn fra marken til vandmiljøet, men med et minivådområde brydes transportvejen og indholdet af bl.a. kvælstof reduceres inden vandet når recipienten (Kjærgaard & Hoffmann, 2010). Der findes to hovedtyper af konstruerede minivådområder: Konstruerede minivådområder med overfladestrømning(surface-flow constructed wetlands SF-CW,) hvor vandstrømningen foregår over jordoverfladen og konstruerede minivådområder med en permeabel filtermatrice, hvor vandstrømningen foregår under jordoverfladen(subsurface-flow constructed wetlands) igennem 6

7 et mineralsk eller organisk materiale. Denne opgave fokusere på minivådområder med overfladestrømning(kjærgaard & Hoffmann, 2013). Vådområdets design afhænger af de lokale hydrologiske forhold, størrelse på drænoplandet og hvor i landskabet, der er mulighed for en placering(kjærgaard & Hoffmann, 2010). Selv om der findes mange udformninger har SF-CW har de nogle fællestræk. Vandet strømmer igennem dybe zoner med åbent vandspejl og lavvandede zoner med vegetation. Etableringen af de seneste års danske projekter med minivådområder med overfladestrømning følger Supreme- Tech design (Figur 2). Her består vådområdet af et sedimentationsbassin, hvor drænvandet har sit indløb. Sedimentationsbassinet har en dybde på 1 m og er mere el. Mindre adskilt fra resten af vådområdet. Herefter følger tre åbne bassiner, der hver er 1 m dybe. Og imellem disse, er der lavvandede vegetationszoner 0,3 m dybe (Kjærgaard & Hoffmann, 2013). Figur 2 : Design af konstrueret minivådområde med overfladestrømning (Kjærgaard & Hoffmann, 2013). De dybe og lavvandede dele af vådområdet tjener hvert deres formål. I de lavvandede zoner er vandet aerobt og vegetation kan gro. Vegetation er en kilde til kulstof, der er en forudsætning for de mikrobiologiske processer. Når vandet passerer vegetationszonerne opblandes det og hastigheden på strømmen nedsættes. De dybe zoner skaber mulighed for et anaerobt miljø, hvor de kvælstoffjernende processer kan foregå. Derudover giver de et større volumen så vandet holdes længere i miniområdet(kjærgaard & Hoffmann, 2013). Figur 2 viser et minivådområde i Fillerup ved Odder designet som beskrevet. 7

8 Figur 3: Billede af konstrueret minivådområde i Fillerup ved Odder (Kjærgaard & Hoffmann, 2013) Kvælstofomsætning Kvælstof i form af nitrat, ammonium og organisk N omsættes og fjernes helt naturligt via flere processer i konstruerede vådområder, men især igennem den respiratoriske denitrifikation, som er den dominerende N fjernelses mekaniske (O'Geen et al., 2010). Endvidere kan kvælstof fjernes igennem andre processer, som ved planteoptag, immobilisering, sedimentation af partikulært N og volatilization (Stanley et al., 2007) Processer Immobilisering og planteoptage af NH 4 + og NO 3 - regnes ikke for permanent lagring af N, da disse puljer frigives når planter og mikroorganismer forgår og nedbrydes(o'geen et al., 2010). Organisk N kan mineraliseres i den aerobe del af vådområdets sediment. Herved frigives der ammonium, som kan optages af planter eller kan indgå i nitrifikationen. I nitrifikationsprocessen omdanner autotrofe bakterier ammonium via to trin. Ammonium oxideres til nitrit (a), som der dernæst omdannes til nitrat(b), som vist i processerne nedenfor (Brady & Weil, 2013): (a) NH O 2 à NO H + + H 2 O + energi (Nitrosomonas bakterien) (b) NO O 2 à NO energi (Nitrobakter bakterien) Denne proces foregår ligeledes under aerobe forhold, som opstår i de lave dele af minivådområdet. Planterne i de lave dele bidrager til dannelsen af det aerobe miljø i disse zoner via iltfrigivelse fra deres rødder(o'geen et al., 2010). Størstedelen af N-fjernelsen forgår dog ved denitrifikation af nitrat, da nitrat er den dominerende N-form i drænvandet(blicher-mathiesen et al., 2015). 8

9 Figur 4: Skematisk oversigt over nitrogencyklen i konstruerede vådområder(o'geen et al., 2010) Denitrifikation Ved den respiratoriske denitrifikation fjernes nitrat fra drænvandet, da det omdannes til N- holdige gasser, der frigives til atmosfæren(brady & Weil, 2013). Denitrifikationen er en dissimilatorisk proces, der foretages af fakultative anaerobe bakterier. De har evnen til at tilpasse sig et iltfrit miljø ved at benytte nitrat som elektron acceptor fremfor ilt. Dette resultere i en reduktion af nitrat til N 2. Processen foregår igennem flere trin, hvor nitrat først reduceres til nitrit, dernæst kvælstofdioxid og lattergas, og til sidst atmosfærisk kvælstof, processen (c) ses nedenfor(stanley et al., 2007). (c) 2NO 3 - à 2NO 2 - à 2NO à N 2 O à N 2 (Nitrat) (Nitrit) (Kvælstofdioxid) (Lattergas) (Atmosfærisk kvælstof) Flere forskellige bakterier kan udføre denitrifikationen, bl.a. P. Denitrificans, T. Denitrificans og nogle Pseudomonas arter (Stanley et al., 2007). Den mest udbredte denitrifikation er den heterotrofe, hvor energien kommer fra organisk bundet kulstof, som oxideres til CO 2 via nedenstående proces(d)(stanley et al., 2007): (d) 5(CH 2 O) + 4 NO H CO N H 2 O De lave redox potentialer i konstruerede vådområder resulterer i et ideelt miljø for denitrifikation og mange studier har vist at den heterotrofe denitrifikationen er den dominerende N- reduktionsproces(poe et al., 2003). 9

10 Denitrifikationen kan dog også foregå autotroft med en anden elektron doner end kulstof. Nitrat kan reduceres med pyrit (FeS 2 ) i to trin, dog kan trin (e) og (f) foregå uafhængigt af hinanden, og de udføres af forskellige bakterier (Hansen, 2000). (e) 5FeS 2 +14NO H + 7N SO Fe H 2 O (f) 5 Fe 2+ + NO H2O 5 FeOOH N H + Dette betyder at selv i perioder med kulstof begrænsning, kan denitrifikationen foregå, såfremt der er pyrit eller jern-ioner tilstede i sedimentet Kontrollerende faktorer for denitrifikationsraten N-reduktionseffektivitet i et konstrueret minivådområde afgøres bl.a. af betingelserne for denitrifikanterne. Gode betingelser giver en høj denitrifikationsrate, og dermed en høj effektivitet i N- reduktion. Faktorer, der påvirker denitrifikationsraten, inkludere temperatur, koncentration af opløst ilt og nitrat, indholdet af organisk stof og vegetation. (Poe et al., 2003). Denitrifikationsraten i konstruerede vådområder er blevet målt i flere studier, hvor der blev fundet rater fra 0,02 til 11,8 mg N/m 2 /time med et gennemsnit på omkring 2 mg N/m 2 /time (O'Geen et al., 2010). Især temperaturen har betydning for raten, for selvom denitrifikationsprocessen kan foregå ved temperaturer fra 2-50 C (Brady & Weil, 2013), er den optimale temperatur for denitrifikationen imellem C. Under 15 C falder denitrifikationsraten, da den mikrobiologiske aktivitet og diffusionsraterne falder (Poe et al., 2003). Ifølge Beutel et al (2009) er denitrifikationsraten meget følsom overfor temperatur af indløbsvandet, i et forsøg var raten 2-4 gange højere i sommermånederne (20-23 C) end i de koldere måneder(<15 C) (Beutel et al., 2009). Tilgængeligheden af en letomsættelig kulstofkilde er en vigtig faktor, da mikroorganismerne er afhængige af kulstof som elektrondonor, for at kunne udføre denitrifikationen. Dog er det muligt for den autotrofe denitrifikationsproces at omsætte N, såfremt der er en kilde til pyrit el. Jern(II)ioner(Hansen, 2000). Vegetationen i minivådområderne er den primære kulstofkilde og forsøg har vist højere denitrifikationsrater i de lave zoner med vegetation i forhold til de dybere zoner. Ligeledes har omsætteligheden af vegetationen betydning. I vådområder med letomsættelig vegetation opleves der højere denitrifikationsrater end i områder med vegetation der er sværere at nedbryde (Hernandez & Mitsch, 2007). Vegetation i vådområder bidrager yderligere med et øget overfladeareal for mikrobielle processer i biofilm(o'geen et al., 2010). Denitrifikationen foregår under anaerobe forhold, når koncentration af opløst ilt er <0,3 0,5 mg/l (Kjærgaard & Hoffmann, 2013). I vådområder føre den mikrobiel nedbrydning af organisk materiale til øget iltforbrug og dermed en nedgang i koncentrationen af opløst ilt(beutel et al., 2009). Koncentration af nitrat i indløbsvandet har en virkning på denitrifikationsraten konstruerede vådområder, hvor en øget koncentration giver en stigning i denitrifikationen(beutel et al., 2009). Poe et al.(2003) fandt en stigning i denitrifikationsraten på % efter store nedbørshændelser, som følge af den store mængde nitrat (Poe et al., 2003). 10

11 Denitrifikationsraten afhænger derudover af vandets opholdstid i det konstruerede vådområde og opblanding af vandsøjlen. Vandet skal være i kontakt med denitrifikanterne i tilstrækkelig tid til at processerne kan foregå og opblandingen af vandsøjlen fremmer kontakten imellem anaerobe overfladerne af sedimentet og vegetationen, hvor denitrifikationen foregår. For at opnå en høj denitrifikationsrate og dermed en høj N-reduktionseffektivitet, skal der tages højde for faktorerne, der tilgodeser denitrifikanterne(kjærgaard & Hoffmann, 2013). 3. Hydraulisk opholdstids betydning for N-reduktionseffektiviteten Et litteraturstudie Minivådområders N- fjernelseseffektivitet variere betydeligt, hvilket kan skyldes forskelle i områdernes størrelse, udformning, alder, vegetation, næringsstofbelastning, hydraulisk belastning, temperaturforhold og opholdstid(o'geen et al., 2010). I det følgende er fokus på betydningen af vandets hydrauliske opholdstid(hrt) samt årstidsvariationen i temperaturen og den hydraulisk belastning. På globalt plan findes mange studier af effektiviteten af konstruerede vådområder. I sammenligningen af effektiviteten, er det dog vigtigt at have variationen i f.eks. klimaforhold på verdensplan in mente, for derved at kunne vurdere relevansen for studiet under danske forhold. N-reduktionseffektiviteten fundet i studier med drænvand el. afstrømning fra landbrug spænder fra - 1% til 99% på verdensplan(o'geen et al., 2010). Den hydrauliske opholdstid er den tid vandet opholder sig i det konstruerede minivådområde. De biologiske processer, der tilbageholder kvælstof kræver tid for at foregå, så jo længere hydraulisk opholdstid jo bedre mulighed, er der for en effektiv fjernelse af kvælstof. Den hydrauliske opholdstid påvirkes af mængden af vand der gennemstrømmer det konstruerede vådområde, den hydrauliske belastning. Jo mere vand, der flyder igennem området, jo kortere tid bliver vandet i bassinerne. Den teoretiske hydrauliske opholdstid er givet ved den hydrauliske belastning(m 2 ) i forhold til volumen af det konstruerede vådområde. Dette er dog kun en teoretisk opholdstid, da den faktiske opholdstid i høj grad afgøres af udformningen af vådområdet, den hydrauliske effektivitet(persson et al.,1999). Skema 1 viser en oversigt over studier fortaget i tempereret klima, som er tilnærmelsesvis sammenlignelige med danske forhold. N-reduktionseffektiviteten spænder bredt fra -12 til 63% imellem studierne, hvor især et koldere klima giver en lavere effektivitet. 11

12 12

13 I et studie af Spieles og Mitsch (2000) fra Ohio, USA, fandt de en N-reduktion på 36,7 39,8%. De undersøgte N-fjernelsen af to konstruerede vådområder, som modtog op pumpet flodvand, hvilket giver en forholdsvis kontinuert tilførsel af vand. Den gennemsnitlige hydrauliske opholdstid var ca. 2,75 døgn. Ohio ligger i den tempererede klimazone og har klima svarende til det danske, dog med den forskel at størstedelen af nedbøren falder i løbet af sommeren. I studiet oplevede de den højeste fjernelse i sommerperioden(50%) og de så en relation imellem perioderne med gode vilkår for denitrifikationen og N-fjernelsen. De tilskriver den lave N-fjernelse til vådområdernes lave alder og manglen på tilstrækkeligt organisk materiale. De forventer at N-fjernelsen vil stige med vådområdernes modning. De så en N-fjernelse igennem hele året på nær i perioder med oversvømmelser af områderne. Fire gange i løbet af forsøgsperioden oplevede de oversvømmelser, hvor effektiviteten var betydelig mindre. De påpeger at frekvensen af oversvømmelseshændelser er vigtige at have med i evalueringen af vådområdernes effektivitet i løbet af året.(spieles & Mitsch, 2000) I et forsøg af Kovacic et al. (2000) blev tre konstruerede vådområder undersøgt for deres evne til at reducere kvælstof fra drænvand. Forsøget foregik i Illinois, USA, beliggende i et tempereret klima. De oplevede en stor variation i afstrømningen til områderne, hvor 95% af afstrømningen forekom i løbet af vinteren og foråret. I sommerperioden var der i perioder intet vand udløbsvand. Dette resulterede i en stor variation af opholdstider fra 8 til 35 døgn. Opholdstiderne var i løbet af vinteren og foråret dog imellem 5-20 døgn. For vådområderne A, B og D, var der en gennemsnitlig N-fjernelse på 40%, 44% og 31%. I løbet af den 3-årige periode var vinter og forårsperioden ansvarlig for 87% af den totale N-fjernelse, selvom N-reduktionseffektiviteten var lavere i disse perioder pga. øget afstrømning og lavere temperature. De konkluderede at områderne med det mindste forhold imellem vådområdeareal og oplandsareal, havde den største kapacitet til at holde vandet og længere retentionstider. Dette resulterede i den mest effektive kvælstoffjernelse. De foreslår at vådområderne skal udgøre imellem 5 6.7% af oplandsarealet for at opnå en optimal kvælstof fjernelse(kovacic et al., 2000). Kovacic et al. (2006) lavede et lignende forsøg i Illinois, USA, hvor to vådområder blev studeret. Her sås N-reduktionseffektiviteter på 23-42% og 32-44% for hhv. vådområde 1 og 2 over en 2- årig periode. De modtog drænvand, men også overfladeafstrømning fra oplandene, hvor område 1 havde et større areal i forhold til oplandet. I dette forsøg forekom størstedelen af afstrømningen(92-100%) til områderne ligeledes i vinter- og forårsperioden, men opholdstiderne lå gennemsnitlig imellem døgn for område 1 og 6,5-8 døgn for område 2. I et studie af Tanner et al., (2005) blev et enkelt konstrueret vådområde undersøgt over en 2-årig periode. Forsøget foregik I New Zealand, som har et tempereret klima og nedbørsmønstre, der er sammenlignelige med danske. I New Zealand er årstiderne modsat danske. De varme måneder, den New Zealandske sommerperiode, strækker sig fra november til april. Vådområdet modtog drænvand og udgjorde 1% af oplandsarealet. Drænafstrømningen til området var meget varierende i perioden. Det første år var tilstrømningen stigende igennem efteråret, vinteren og forår, med et peak i løbet af sommeren. Året efter faldt nedbøren i løbet af vinteren, men kun en smule nedbør i efteråret og sommeren(se figur 5). 13

14 Figur 5: Gennemsnitligt daglig ind- og udløbsflow (L s-1), for New Zealandsk minivådområde for perioden aug dec (Tanner et al., 2005) Opholdstiden lå gennemsnitligt imellem 1,5-51 døgn(se figur 6), men i perioderne med meget nedbør i hhv. sommeren år 1 og vinteren år 2 var opholdstiden på 1,5 og 1,9 døgn for de to år. I sommeren første år var N-reduktionseffektiviteten på 44%, hvor den i vinteren i det efterfølgende år, kun var 11%. Dette bidrog til at den totale N-reduktionseffektivitet i det første år var 79%, men året efter var den faldet til 21%, se figur 7 (Tanner et al., 2005). Figur 6: Indløbs- og udløbsflow fra minivådområdet og gennemsnitlig hydraulisk opholdstid for hver sæson for perioden (Tanner et al., 2005). 14

15 Figur 7: Mængden af nitrat (g m -2 ) i indløbs- og udløbsvand i minivådområdet og N-reduktionen(%) for hver sæson for perioden (Tanner et al., 2005). I New Zealand lavede Tanner og Sukias (2011) et studie af tre konstruerede vådområder, som lå i forskellige dele af landet, med forskellige nedbørsmønstre. Et af vådområderne lå i et opland, som blev vandet, hvilket bidrog til en jævn fordeling af afstrømning til minivådområdet hen over året. Dette område udgjorde 1,6% af oplandsarealet og havde en N-reduktionseffektivitet på 18-38% over en 3-årig periode. De to andre vådområder lå i oplande, der ikke blev vandet og havde mere uregelmæssige tilstrømningsmønstre. Minivådområdet med den største sæsonvariation i tilstrømning(se figur 8), havde perioder i løbet af sommeren, hvor der ikke var tilstrømning. Tilstrømningen skete i løbet af vinteren og foråret. Dette område udgjorde 1,1% af oplandet og havde en N-reduktionseffektivitet på 7-63% over en 5-årig periode. Figur 8: Daglig hydraulisk tilstrømning (mm) til minivådområdet "Toenepi" i perioden Studie fra New Zealand, hvor vinterperioden er fra nov. til apr. (Tanner og Sukias, 2011) Det andet minivådområde havde ligeledes en varierende tilstrømning i løbet af året, men dog mere spredt tilstrømning og med færre peak nedbørshændelser. Stadig forekom en stor del af tilstrømningen i løbet af vinteren. Dette område udgjorde kun 0,66% af oplandet og over en 4- årig periode var N-reduktionen på 28-42%. Det vandede område havde en højere og mere regel- 15

16 mæssig N-reduktionseffektivitet, og det udgjorde samtidig en større del af oplandet (Tanner & Sukias, 2011). Studier fra det koldere tempererede klima f.eks. Norge, Sverige og Finland viser væsentligt lavere N-reduktionseffektiviteter. Braskerud(2002) lavede et studie med flere forskellige konstruerede vådområder i Norge. Kvælstofreduktionen var kun på 3-15%, pga. en høj tilstrømning til områderne og en lav temperatur. Tre af de undersøgte vådområder(a, C og F) ligger længere nordpå end det sidste område(g). I vådområde G, var N-reduktionen højere end i de øvrige områder. De nordlige områder udgjorde samtidig et mindre areal af oplandet, og der var en tendens til, at jo større andel vådområdet udgjorde af oplandet, jo højere var N-reduktionen(Braskerud, 2002) Opholdstiderne for vandet fremgår ikke af studiet, men fra(braskerud, 2001) benyttes to af vådområderne(a og C), hvor opholdstiden er hhv. 7 og 10 timer(braskerud, 2001). I et finsk forsøg af Koskiaho et al.,(2003) blev tre konstruerede vådområder undersøgt for deres evne til at reducere N-udledningen. Områderne var placeret i Sydfinland, hvor den maksimale sommertemperatur er ca. 20 C (DMI, 2015). Minivådområdet modtog afstrømning fra landbrug. Koskiaho et al.,(2003) konkluderede, at der var en sammenhæng imellem N-reduktionseffektiviteten og forholdet imellem størrelsen af vådområdet og oplandet. Det ene vådområde, som udgjorde 5% af oplandet, havde en gennemsnitlig hydraulisk opholdstid på 1,6 døgn og en N- reduktionseffektivitet på 36%. Det andet vådområde udgjorde 3% og havde en tilbageholdelse på 5-11% og en opholdstid ca. 1 døgn. Derimod var det tredje område, som kun udgjorde 0,5%, ikke optimalt fungerede under store nedbørshændelser, hvilket bevirkede at tilbageholdelsen blev på -12-0% og opholdstiden var 0,25 døgn(koskiaho et al., 2003). Ifølge studierne af konstruerede minivådområder, er der stor variation indenfor hydrauliske opholdstider og N-reduktionseffektivitet. Dog er det fælles for mange af studierne, at der er en stor sammenhæng imellem opholdstiden af vandet og N-reduktionen. Generelt for studierne, var der en mindre N-reduktion i perioder med stor tilstrømning, hvilket bevirkede en kortere opholdstid. Derudover galt det for en del af studierne at tilstrømningen skete i årets kolde måneder. I Danmark er anbefalingen ifølge SupremeTech design, at arealet af minivådområder udgør ca. 1% af oplandsarealet, så den hydrauliske opholdstid er ca. 2 døgn.(kjærgaard & Hoffmann, 2013). Ifølge virkemiddelkataloget forudsætter anvendelse af minivådområder en række krav bl.a. at det bidragende drænopland kan fastlægges på baggrund af drænkort og hydrologisk afgrænsning af drænoplandet, at drænafstrømningen er en kvantitativt betydende transportvej og at overfladearealet på minivådområdet udgør minimum 1% af drænoplandsarealet(eriksen et al., 2014). 4. Konstruerede vådområde Fillerup - et Case study I oplandet til Norsminde Fjord blev der i forbindelse med GUPD-projektet idræn etableret minivådområder i deloplandet Fensholt. I det følgende case study behandles data fra minivådområdet Fillerup beliggende i Fensholt delopland. På baggrund af N-reduktions effektiviteten af minivådområdet beregnes hvor mange ha minivådområde, der skal anlægges i deloplandet Fensholt for at opnå reduktionsmålet for Norsminde Fjord (idræn, ). 4.1 Oplandet Norsminde Fjord 16

17 Norsminde Fjord er en lavvandet fjord, beliggende syd for Aarhus. Fjorden har et opland på ha, hvor 82% er landbrugsareal. I oplandet til Norsminde Fjord ligger deloplandet Fensholt. (Ellegaard & Skovgaard, 2006). Ifølge EU s vandrammedirektiv, skal der opnås god økologisk tilstand i fjorde og kystvande. For at opnå dette i Norsminde Fjord, er der sat krav til en reduktion af næringsstoffer fra oplandet til fjorden. Billede på figur 9 viser den nuværende økologiske tilstand i Norsminde Fjord. Tilstanden er moderat og der ønskes en god økologisk tilstand for fjorden. Figur 9: Oversigt fra Miljøgis over den samlede økologiske tilstand i Norsmindefjord (Geodatastyrelsen, 2014). I udkastet til de nye Vandområdeplaner ( ), står Norsminde Fjord opført under hovedvandopland Horsens Fjord 1.9. Udledningen af kvælstof til fjorden var i perioden på 140 tons/år, og med de allerede planlagte tiltag til reduktion af næringsstofudledning i oplandet, er den forventede udledning i 2021 på 115 tons/år. Målbelastningen for fjorden er dog 62 tons/år, hvilket skaber behov for en yderligere reduktion på 53 tons/år. På landsbasis forventes landbruget at være ansvarlig for ca. 70% af kvælstofudledning, den resterende procentdel er bidrag fra punktkilder og spildevand (Miljøministeriet & Naturstyrelsen, 2014) 4.2. Reduktionskrav for deloplandet Fensholt Deloplandet Fensholt ligger i den vestlige del af oplandet til Norsminde Fjord. Deloplandet er ca. 612 ha, hvor landbrugsarealer omtrent udgør 75%. Terrænet I Fensholt delopland er forholdsvis kuperet og er hovedsageligt et morænelerslandskab med ca. 88% moræneler og kun ca. 12% sand(idræn, ). Med brug af oplysningerne om oplandet til Norsminde Fjord kan kvælstofudledningen fra deloplandet Fensholt beregnes. Beregningen foretages på baggrund af metoden i Thierry, A., (2014) (Thierry, 2014). Reduktionskravet for oplandet Norsminde Fjord i forhold til dyrkningsbidraget: 70% af 53 tons/år = 37,1 tons/år Dyrket areal i deloplandet Norsminde Fjord: 82% af ha = 8282 ha landbrugsjord Reduktionskrav i kg pr. ha landbrugsjord for oplandet: kg/år / 8282 ha = 4,48 kg/år/ha 17

18 På baggrund af reduktionskravet for Norsminde Fjord, kan reduktionskravet for Fensholt beregnes: Dyrket areal i oplandet Fensholt: 75% af 612 ha = 459 ha Reduktionskrav for deloplandet Fensholt: 4,48 kg/år * 459 ha = 2056 kg N/år I deloplandet Fensholt er der dermed behov for en kvælstofreduktion på 2056 kg N/år, for at bidrage til reduktionen til Norsminde Fjord. 4.3.Fillerup et konstruerede minivådområde med surface-flow I forbindelse med et demonstrationsprojekt af minivådområder blev der i 2010 etableret 3 minivådområder i deloplandet Fensholt bl.a. surface-flow minivådområdet Fillerup. Minivådområdet Fillerup er inddraget i en moniteringsindsats for minivådområder, og i denne opgave vil data fra dette konstruerede minivådområde blive behandlet. Der behandles data for perioden 1. August Juli 2014 og med fokus på de hydrauliske forhold og N-reduktionseffektiviteten. Vådområdet har et opland på 45 ha og arealet af vandområdet er 0,28 ha. Dette giver et forhold ml. vådområde og opland på 0,62%. I foråret 2011 blev området beplantet med lokale vådbundplante(gertz, 2013). Data er ikke publicerede, men der er givet tilladelse til at data fra Fillerup kan anvendes i denne opgave Drænafstrømning til Fillerup Det konstruerede minivådområde i Fillerup monitoreres og bl.a. tilstrømningen til vådområdet for perioden 1. August Juli 2014 er målt. Målinger af drænafstrømningen viser, en stor variation henover sæsonen. Den samlede tilstrømningen til minivådområdet var i 2013/2014 på m 3. Variationen over året ses på grafen på figur 10 nedenfor. 18

19 3000 Drænafstrømning 2013/ m 3 /dag Dato dag/mdr/år Figur 10: Den akkumulerede afstrømning pr. måned til det konstruerede surface-flow minivådområde Fillerup Over sommeren er afstrømningen minimal, med enkelte mindre nedbørshændelser. Størstedelen af afstrømningen sker i vinterperioden; afstrømningen i vintermånederne december, januar og februar svarer til 84,8% af den årlige afstrømning. Vinterens nedbør kommer i perioder med større nedbørshændelser og peaks Hydraulisk opholdstid for Fillerup Variation i afstrømningen påvirker vandets hydrauliske opholdstid i minivådområdet. Den hydrauliske opholdstid er givet ved formlen: Hydraulisk opholdstid(dage) = Volumen af CW(m! ) Afstrømning(m! /dag) Den hydrauliske opholdstid er beregnet på baggrund af de akkumulerede afstrømninger pr. måned til minivådområdet, som derefter er angivet som gennemsnitlig afstrømning pr. dag. Minivådområdet i Fillerup har et volumen på 1838 m 3, hvilket giver hydrauliske opholdstider der variere fra 385,6 dage i juli til 2 dage i jan, se Tabel 1. 19

20 Måned/År Hydraulisk opholdstid(hrt) Dage Aug/13 264,8 Sep/13 179,3 Okt/13 82,22 Nov/13 15,6 Dec/13 3,1 Jan/14 2,0 Feb/14 3,5 Mar/14 14,5 Apr/14 48,4 Maj/14 63,4 Jun/14 317,5 jul/14 385,6 Tabel 1: De gennemsnitlige hydrauliske opholdstider pr. måned for minivådområdet Fillerup 2013/2014, beregnet på basis af gennemsnitlig afstrømning til vådområdet pr. dag. På figur 11 fremgår variationen i de hydrauliske opholdstider i løbet af perioden. I sommeren 2013 er opholdstiden høj, hvorefter den falder henover efteråret og bliver lav over vinteren i nov., dec., jan. og feb. I foråret begynder opholdstiden at stige igen og er meget høj over sommeren i De hydrauliske opholdstider er gennemsnitlige og viser dermed ikke opholdstiderne under store nedbørshændelser, som ses på grafen over afstrømningen til området. I sådanne tilfælde kan flowet i området kan være væsentligt hurtigere og dermed nedsætte opholdstiden. Dage Hydraulisk opholdstid Figur 11: Graf over den gennemsnitlige hydrauliske opholdstid for minivådområdet Fillerup i 2013/ N-reduktionseffektiviteten for Fillerup Beregning af N-reduktionseffektiviteten for Fillerup. I monitoreringen af Fillerup er Total Kvælstof (TN) målt i mg/l. Gennemsnittet af de målte koncentrationer er 7,49 mg TN/L, men varia- 20

21 tionen var stor i løbet af sæsonen. I perioden dec feb lå koncentrationen imellem 6,75 10,51 mg TN/l, hvor den i perioden jun. jul lå imellem 0,87 til 4,77 mg TN/l. Koncentrationsmålingerne er sporadiske og der findes ikke koncentrationsmålinger for alle datoer i perioden fra 1. August Juli N-reduktionen er beregnet på basis af koncentrationsmålingerne og akkumulerede vandmængder, der strømmer til og ud af minivådområdet. På datoer hvor en målt koncentration findes, ganges koncentrationen med afstrømningen. I perioder, hvor der derimod er langt imellem koncentrationsmålinger, akkumuleres afstrømningen for perioden indtil næste dato med en målt koncentration, og denne vandmængde ganges derefter med den målte koncentration. Dette gøres for både indløbsvand og udløbsvand, således at det bliver muligt at beregne reduktionen af kvælstof, som findes ved differencen imellem N i indløbsvandet(n ind ) og N i udløbsvandet(n ud ). I juli måned 2014 manglede en måling af kvælstof koncentrationen i udløbsvandet, hvilket besværliggør beregningen af kvælstof reduktionen. For at undgå at udløbskoncentrationen bliver 0, interpoleres imellem koncentrationerne i sommermånederne maj og juni, som er repræsentative for juli måned. Koncentrationen for juli måned sættes derefter til 1,75 mg/m 3. Kvælstofmængderne i ind- og udløbsvand summeres på månedsbasis og derefter på årsbasis. Herefter udregnes mængden af total tilbageholdt N i kg/år ved at fratrække N ind N ud i kg/år. Minivådområdet Fillerup modtog i perioden 559,3 kg N/år og tilbageholdte 128,8 kg N/år. Denne tilbageholdelse giver en N-reduktionseffektivitet på ca. 23%(Tabel 2). Aug. 13 Jul. 14 N-tilført N-fraført N massebalance N-retentionseffektivitet (%) Kg/år 559,3 430,5 128, Tabel 2: Årlig N-dynamik. Årlig N-tilførsel, årlig N-fraførsel og N-reduktionseffektiviteten N-reduktionseffektiviteten varierede dog kraftigt over året, hvilket ses på figur 12. Her er N- reduktionseffektiviteten beregnet på månedsbasis for monitoreringsperioden. 21

22 N-reduktionseffektivitet N- retentionseffektivitet(%) 110,00 90,00 70,00 50,00 30,00 10,00 Dato mdr/år Figur 12: Graf over N-reduktionseffektiviteten for Fillerup, beregnet pr. måned for monitorerings perioden august 2013 til juli Fillerup tilbageholder 128,8 kg N/ha/år og med et vådområde areal på 0,2837 ha, er N- tilbageholdelsen pr. ha. minivådområde lig 453,96 kg N/ha/år. For at nå reduktionskravet på 2056 kg N/år for deloplandet Fensholt(45 ha), udelukkende ved etablering af konstruerede minivådområder er der behov for at etablere 4,53 ha minivådområde. Hvilket svarer til at ca. 10 % af deloplandet skal være minivådområde. Fillerup modtager drænvand fra 45 ha opland og tilbageholder 2,86 kg/ha/år. Reduktionskravet pr. hektar landbrugsareal er 4,48 kg/ha/år. Det konstruerede minivådområde fjerner, hvad der svarer til ca. 64% af reduktionskravet, såfremt at de 45 ha opland regnes for landbrugsland. Ifølge virkemiddelkataloget 2. Generation af vandplanerne har konstruerede minivådområder med overfladestrømning en potentiel N-reduktionseffektivitet imellem 20-30%. Dette estimat er baseret på førsteårs resultater fra forholdsvist nyetablerede minivådområder(eriksen et al., 2014). 5. Diskussion Studiet af litteraturen omkring N-reduktionseffektiviteten af minivådområder, viser stor variation i evnen til at reducere N, både studierne imellem, men også imellem vådområder indenfor samme studie, da dimensioneringen af områderne er forskellige. Der ses en tendens til at N- reduktionseffektiviteten følger klimaet og den hydrauliske opholdstid i minivådområdet. N-reduktionseffektiviteter rapporteret fra amerikanske studier i tempereret kontinental klima ligger imellem 27 68%. N-reduktionen er høj, hvilket kan skyldes, at den gennemsnitlige hydrauliske opholdstid lå på 2,7 til 26 døgn. De højeste opholdstider og N-reduktioner forekom, hvor det konstruerede vådområde udgjorde en stor andel af oplandet, hvilket bl.a. blev rapporteret af Kovacic et al.,(2000). Arealet af det konstruerede vådområde udgjorde 3,2 til 6% af oplandet i de amerikanske studier. 22

23 Spieles og Mitsch, (2000) rapporterede en høj N-reduktion, men i dette studie behandlede minivådområdet pumpet flodvand, hvilket bidrager til en mere kontinuert tilførsel af vand, derudover skete den største tilstrømning i sommerperioden, hvor N-reduktionsforholdene er gode. En betydelig lavere N- reduktionseffektivitet rapporteres fra studierne fra Norge. Sverige og Finland. Klimaet er koldere klima og effektiviteten ligger på %. I det norske studie af Braskerud, (2002), opnås de højeste N-reduktioner i det sydligste minivådområde, som udgør 0,21-0,38% af oplandsarealet. At områderne er små, samtidig med at temperaturen er lav kan forklare den ringe N-reduktion. I det finske studie opnås der en N-reduktion på 36%, til trods for det kolde klima. I dette tilfælde udgør vådområdet hele 5% af oplandet, men dette kan være en nødvendighed i et klima, hvor sommertemperaturen ofte ikke kommer over 20 C. Som det er tilfældet med de skandinaviske lande, er nedbørsmønsteret uregelmæssigt i Danmark, som det kunne ses fra det konstruerede minivådområde i Fillerup, falder størstedelen af nedbøren ofte i løbet af vinterperioden I studierne fra New Zealand opleves i nogle dele af landet, samme nedbørsmønster som i Danmark. Her opnår de dog en N-reduktion optil 79%. I studiet af Tanner et al., (2005) udgjorde vådområdet 1% af oplandet og opholdstiden var imellem 1,5 til 51 dage. I dette forsøg ses effekten af at have et veldimensioneret vådområde i et klima, hvor nedbørsmønstret skifter fra år til år. I perioderne med meget nedbør, var opholdstiden stadig over 1,5 døgn, men da nedbøren faldt forskelligt i de to forsøgs år, oplevede de stor forskel på N-reduktionseffektiviteten. I året, hvor den højeste nedbørsmængde faldt over sommeren, var N-reduktionen væsentligt større, end i det følgende år, hvor nedbøren faldt i vinterperioden. Der blev dog til trods stadig opretholdt en reduktion på 21%. Det har stor betydning, at temperaturforholdene er optimale for denitrifikationen i tilknytning til høje nedbørsmængder, for at opnå en høj N-reduktionseffektivitet. Studiet viser samtidig, at dimensionering af minivådområdet, i tilfældet hvor høj nedbør og sommerperiode er sammenfaldende, er tilstrækkelig til at opnå god N-fjernelse. Hvorimod opholdstiden i modsatte tilfælde, ikke er høj nok til at opnå en optimal N-fjernelse. Det konstruerede minivådområde i Fillerup modtager meget nedbør i løbet af vinteren, hvor opholdstiderne er lave. Dog ligger opholdstiden i perioden jan-feb imellem 2,0 til 3,5 dage, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne af hydraulisk opholdstid. Alligevel er N- reduktionseffektiviteten lav i disse måneder, hvor den ligger imellem ca. 12 og 15 %. Dette opvejes af, at der i den resteren del af året er en høj N-reduktionseffektivitet imellem ca %. Hvilket giver minivådområdet en årlig N-reduktionseffektivitet på 23%. Etableringen af minivådområder er med henblik på at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget til fjorde og kystvande, og med en reduktionseffektivitet på 23% formår minivådområdet i Fillerup dette. N-reduktionseffektiviteten for Fillerup stemmer overens med estimatet angivet i virkemiddelkataloget for 2. Generation vandplaner, hvor den potentielle N- reduktionseffektivitet er imellem 20-30%(Eriksen et al., 2014). Til deloplandet Fensholt er reduktionskravet på 2056 kg N/år, hvilket betyder at der er behov for at etablere 4,53 ha minivådområde i oplandet, hvis dette reduktionsmålet skal opnås alene ved etablering af konstruerede minivådområder. Det svarer til at ca. 10 % af det 45 ha store delopland. Minivådområde i Fillerup kunne i perioden aug jul fjerne, hvad der svarer til ca. 64% af reduktionskravet, hvis de 45 ha opland regnes for landbrugsland. 23

24 Hvis 10% af deloplandet i teorien skulle omlægges til vådområde, forudsætter det, at der i deloplandet Fensholt findes arealer, hvor det er muligt at etablere minivådområder med en væsentlig N-reduktion. Etableringen kræve opfyldelse af en række kriterier bl.a. vedrørende hydrologisk belastning, kvælstofkoncentration og kortlægning af drænoplandet. Etableringen er omkostningsfuld(eriksen et al., 2014) og derfor kræves en væsentlig N-reduktion til gengæld. Arealet af minivådområdet i Fillerup udgør kun 0,66% af oplandsarealet. Litteraturen viser, at et minivådområde areal på ca. 1% af oplandet er at foretrække, især i områder med koldere klima og meget nedbør i løbet af vinteren. Derved vil der, selv under store nedbørshændelser, være en længere opholdstid, som muliggør en bedre N-reduktion. I nogle tilfælde vil det dog være nødvendigt med endnu større areal, alt efter tilstrømningen til området. I fremtidige etableringer af minivådområder, kan det være en fordel at følge anbefalingen, da dette kan give mulighed for, at minivådområdet har kapacitet til at modtage afstrømning fra store nedbørshændelser. Som det ses for afstrømningen til Fillerup, forekommer der store peak nedbørshændelser i løbet af vinteren, hvor flowet i vådområdet kan blive så højt, at der reelt set ikke er nogen N-fjernelse. Dette er ligeledes rapporteret i litteraturen, hvor oversvømmelser og store nedbørshændelser nedsætter effektiviteten betydeligt, såfremt at kapaciteten af vådområdet er lille. Denitrifikationsprocessen forløber langsommere ved lave temperature med den foregår stadig, såfremt der stadig er organisk materiale tilstede. I tilfælde af, at der ikke er tilstrækkeligt organisk materiale, kan en alternativ autotrof denitrifikation foregå. Der er dermed potentiale for at denitrifikationen kan foregå i løbet af vinteren og at N stadig kan reduceres. Det kræver dog at vådområdet har kapacitet til store nedbørshændelser. I studier, hvor der er set en øget denitrifikation efter stor nedbørshændelser, har der været tale om store minivådområder, som har haft en kapacitet til at modtage vandmængden(poe et al., 2003). Der ligger et stort potentiale for at øge N-reduktionseffektiviteten, hvis minivådområderne i fremtiden er i stand til at kapere store nedbørshændelser. Dette kan ligeledes være relevant i fremtiden, hvor klimaforandringerne kan have indflydelse på forekomsten af nedbør, hvor der er en risiko for at store nedbørshændelser vil forekomme hyppigere (Kovats et al., 2014). Det konstruerede vådområde i Fillerup var i relativt ungt, da det blev etableret i Dette giver mulighed for, at der ved en yderligere modning af systemet kan opnås en højere reduktion af kvælstof. Denne opgave har beskæftiget sig med den teoretiske hydrauliske opholdstid, det kunne være relevant at inddrage den hydrauliske effektivitet. Udformningen af konstruerede minivådområder kan skabe flow i området, hvor vandet har præference for at strømme, hvilket betyder, at hele volumen af vådområde bassinerne ikke bruges. Der er potentiale for øget effektivitet ved at inddrage denne parameter. Sammenligningen af studier ud fra en enkelt faktor, som opholdstiden er problematisk, da der studierne imellem er mange variationer indenfor andre faktorer bl.a. nitrogen belastning og vådområdernes udformning. 24

25 6. Konklusion N-reduktionseffektiviteten af konstruerede minivådområder med overfladestrømning bestemmes af mange faktorer, hvor der ses en tendens til, at faktorerne især har indflydelse på denitrifikationsraten. Denitrifikanternes trivsel er afgørende i konstruerede minivådområder, da disse i høj grad er ansvarlige for N-fjernelsen. En række faktorer, hvor især en letomsættelig kulstofkilde og temperaturen har stor indflydelse på denitrifikationsraten. Under koldere klimaer tager denitrifikationen længere tid og N-reduktion er lav. I konstruerede minivådområder afhænger reduktionseffektiviteten af om vandets hydrauliske opholdstid er tilstrækkelig, så denitrifikation har tid til at foregå. Den hydrauliske opholdstid afhænger af mængden af tilstrømning og størrelsen af minivådområdet i forhold til oplandet. Litteraturstudiet viste, at der især i koldere klimaer, er problemer med, at opretholde en tilstrækkelig N-reduktion i peroder med meget nedbør og tilstrømning. Problemet viste sig især, hvor stor tilstrømning faldt sammen med lave temperaturer. I disse tilfælde var N-reduktionen meget lav. Ifølge litteraturen at et minivådområde areal på ca. 1% af oplandet at foretrække, især i områder med koldere klima og med meget nedbør i løbet af vinteren. Derved opnås der,selv under store nedbørshændelser, en acceptabel opholdstid, hvilket muliggør en bedre N-reduktion. For at opnå en effektiv N- reduktion er en hydraulisk opholdstid på ca. 2 døgn el. derover et godt udgangspunkt. Der skal i højere grad tages højde for, at minivådområder har kapacitet til store nedbørshændelser. Dette kan især være relevant i fremtiden, hvor klima forandringerne forventes, at skabe flere og mere ekstreme nedbørshændelser. Resultaterne fra det konstruerede miniområde Fillerup i deloplandet Fensholt viser, at der er et stor potentiale for en effektiv N-fjernelse. N-reduktionseffektiviteten var 23%, på trods af at området var forholdsvist ungt, og der var en stor årstidsvariation i tilstrømningen, som gav en opholdstid imellem 2,0-358,6 døgn. N-reduktionseffektiviteten var påvirket af, at der i perioder med lave temperaturer ligeledes var en stor tilstrømning, hvilket nedsatte den hydrauliske opholdstid væsentligt. Arealet af minivådområdet Fillerup udgør kun 0,66% af oplandet, hvilket bidrager til at opholdstiden i perioder med meget nedbør bliver lav og N-reduktionseffektiviteten ringe. Ifølge resultaterne fra Fillerup for 2013/2014, kan minivådområder bidrage med en reduktion på 128,8 kg N/ha/år. Fillerup modtager drænvand fra 45 ha opland og fjerner 2,86 kg N/ha/år. Reduktionskravet ifølge udkastet til de nye Vandområdeplaner er 4,48 kg N/ha/år. Det konstruerede minivådområde bidrager dermed til en reduktion på ca. 64% af reduktionskravet, såfremt de 45 ha opland regnes for landbrugsland. Deloplandet Fensholt har et reduktionskravet på 2056 kg N/år, for et nå dette ved udelukkende at etablere konstruerede minivådområder, er der behov for 4,53 ha minivådområde, hvilket svarer til ca. 10 % af deloplandet. At finde 4,53 ha, som er egnede til etablering af minivådområde, er urealistisk, da det kræver opfyldes af en række krav til f.eks. de hydralogiske forhold og kvælstofbelastningen. Der er et stort potentiale for effektiv N-fjernelse, hvis minivådområderne dimensioneres til at have kapacitet til tilstrømning efter store nedbørshændelser. Konstruerede minivådområder med overfladestrømning er et godt virkemiddel til N-reduktion og i kombination med andre N-reducerende virkemidler, er det mere realistisk, at kunne nå reduktionsmålene for deloplandet Fensholt og Norsminde Fjord. 25

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger 23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,

Læs mere

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget Landovervågningsoplande 2001. NOVA-2003. Af Grant, R. et al. (2002). Faglig rapport fra DMU nr. 420. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på www.dmu.dk. Resumé

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau Den 6.10.2015 Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau Fastsættelse af grænseværdier samt mark- og gødningsplanlægning under en emissionsbaseret kvælstofregulering Disposition 1. Baggrund

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

Genetablering af Hundsø - Notat om N-balance for projektet

Genetablering af Hundsø - Notat om N-balance for projektet Notat om N-balance for et udvidet projektområde på i alt ca. 97 ha. Bilag 11.4 Udarbejdet til brug for ansøgning om tilskud til genetablering af Hundsø i Morsø Kommune. Morsø Kommune har på et teknikermøde

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere