Maul, John (2007): Fra kvalifikationer til kompetencer. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 5, november 2007, side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maul, John (2007): Fra kvalifikationer til kompetencer. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 5, november 2007, side 64-70."

Transkript

1 Maul, John (2007): Fra kvalifikationer til kompetencer. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 5, november 2007, side Denne publikation stammer fra - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Et tværdisciplinært netværk af praktikere og forskere, som anvender eksistentiel-fænomenologiske grundlagstanker og perspektiver i deres arbejde. Husk at angive korrekt kildehenvisning ved referering til denne artikel. Den korrekte reference fremgår øverst på denne side. Læs mere om Forum for eksistentiel fænomenologi og download flere artikler på English version: This publication is downloaded from the home page of The Society for existential phenomenology A Danish cross disciplinary society of practitioners and researchers who make use of existential phenomenological theory and perspectives in their work. For more information and downloadable articles visit

2 John Maul, lic. spec. pæd., Aalborg Fra kvalifikationer til kompetencer I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK NR. 5, Nov s En ramsaltet kommentar til institutions-, uddannelses- og kommunalreform, hvor vi i skiftet fra kvalifikationer til kompetencer ikke nøjes med at involvere os med vores arbejdskraft, krop, viden og kunnen, men hvor det nu også gælder sjælen og personligheden. I det 20. århundredes industrisamfund var en medarbejder noget i kraft af sine kvalifikationer inden for et bestemt fag, og man solgte sin arbejdskraft med faglig stolthed og kropslig tilstedeværelse i det foreskrevne antal timer som overenskomsten bød, men derudover var man sin egen herre og havde efter udmarvende arbejdskampe fået ret til frihed i otte timer og til at hvile i otte timer. I samme århundredes slutning forandredes lærergerningen fra et kald til en gennembureaukratiseret gerning med dobbeltbogføring af arbejdsindsatsen i timer og minutter med et vekslende antal decimaler afhængig af den bureaukratiske pernittengrynethed 1. I dag er arbejdstiden blevet fleksibel, og vi kan være på hele døgnet i kraft af e-post og sms. Kvalifikationer er skiftet ud med kompetencer, vi er involveret i virksomhedens ideologi med både krop og sjæl og underlagt et livslangt læringsforhold. Men kravet om fleksibilitet og livslang læring gemmer på en tvang til udvikling, og det ægger til en ny forståelse af at kunne være udviklingshæmmet, nu også en risiko for de højtuddannede 2. Skiftet fra kvalifikationer til kompetencer er ifølge idéhistorikeren, Dorthe Jørgensen 3, også et skifte fra indhold og dannelse til dens nytte som middel til profit og kontrol. Og når viden bliver gjort til et middel så risikerer vi at den åndelige frihed går tabt. Ordet kompetence har 1 Per Nittengryn er en sagnomspunden og økonomisk foretagsom nordmand som solgte nitten gryn pr. snes da englænderne afskar Norge fra Danmark under Napoleonskrigene. 2 Ole Thyssen: Fleksibilitet og livslang læring, kronik i Politiken tirsdag den 4. januar Dorthe Jørgensen: Tænkning eller kompetenceudvikling i Danmarks Pædagogiske Tidsskrift, side 44 51, nr. 1,

3 vi fra latin: competere som betyder at svare til eller passe sammen, i sig selv temmelig intetsigende, og derfor så fleksibelt og anvendeligt til alt. Men man aner et betydningsskred når man taler om en kompetent person. Det er forbavsende i denne proces at opleve hvordan det 17. århundredes liberalisme i form af en genopstanden ny- eller neoliberalisme fejrer triumfer politisk, økonomisk og bureaukratisk i vore dage, samtidig med at sundhedssektoren detailstyres og kontrolleres som ingensinde før; og undervisningssektoren afliberaliseres, afdemokratiseres og underlægges en kontrol som man skal til andre fjernt beslægtede ideologier for at finde magen til. På universiteterne vånder man sig for tiden over at der ansættes ledere som aldrig før: topledere, mellemledere, assisterende ledere osv. Men jo flere ledere man ansætter jo større problemer får de med at koordinere sig selv, hvilket paradoksalt nok ofte fører til ansættelse af flere ledere, som så deltager i flere koordineringsmøder hvor man udnævner videncenterledere, kursusledere, planlægningsledere og udviklingsledere i en selvforstærkende vækstspiral. Og det gælder ikke kun universiteterne, men det trænger dybt ned i hele uddannelses- og skolesystemet, hvor man nu med manage 4 mentkulturens verbale udgydelser finder på at kalde de studerende for uddannelsesforsyningen akkurat som strømforsyningen på El-værket. Sætter vi disse overordnede betragtninger i relation til det som skal være dette korte indlægs anliggende, så var 1970 erne - i specialpædagogisk sammenhæng - et ganske særligt årti. Alting syntes at kunne lade sig gøre dengang for de initiativrige, og det meste voksede nedefra og op. Juristen Bank-Mikkelsen befriede ved list de åndssvage fra medicinernes jerngreb, sådan at de endelig kunne blive set på som de mennesker de også var, i stedet for medicinernes anskuelse af dem gennem diagnoser. Samtidig voksede integrationsbestræbelserne af specialundervisningseleverne frem mod den første udlægning fra staten til amterne i Nu står vi ved den anden udlægning, og denne gang fra amterne til de nye og større kommuner. Jeg husker tydeligt hvordan ældre medarbejdere malede fanden på væggen i sin tid ved skiftet fra stat til amt, men så galt gik det ikke, måske fordi vi, de unge dengang, tog opgaven på os uden at kny, ligesom de unge gør det i dag. Eller også var det fordi amterne i virkeligheden formåede at fylde statens rolle ud og tænke mere overordnet end kommuner normalt har været i stand til. Man kan om den seneste kommunalreform sige at den overhovedet ikke er tænkt med specialpædagogik for øje. Med andre ord er specialpædagogikkens skæbne i kommunalreformen et fuldstændig uafklaret anliggende som ikke har været til debat. Derfor har vi 4 Kommer af manege, og det står enhver frit at tænke sit herom. 65

4 endnu til gode at se hvordan spillet mellem region og kommune vil folde sig ud. Foreløbig har regionerne fået mulighed for at fortsætte aktiviteter hvad angår mennesker med vidtgående handicap, men det er uden støtte fra en uddannelses- eller kulturforvaltning, sikkert med meget mere skrøbelige økonomiske midler, og samtidig med de største kommuner på spring for at overtage økonomisk lukrative områder som de enten kan spare penge eller tjene penge på. Det var lige præcist her amterne viste sig at kunne løfte opgaven fra staten i forbindelse med den første udlægning. De skulle ikke først og fremmest tjene penge men udføre en vigtig samfundsmæssig opgave og være et forbillede for kommunerne. Når kritikken så hurtigt forstummede i sin tid, kan det bl.a. skyldes at de levede bedre op til fordringen end kritikerne den gang frygtede. Og da vores egentlige uddannelse som fagfolk ikke alene sker på uddannelsesinstitutionerne, men i høj grad også i vores senere professionelle praksis som ansatte i et system, så bliver det spændende at se hvilke faglige miljøer der nu opstår i de nye større kommuner, og om de vil kunne leve op til det tidligere amtslige niveau. Siden 1960 erne har man på Danmarks Lærerhøjskole videreuddannet lærere og pædagoger til speciallærere med faglige og koordinerende funktioner inden for den vidtgående specialpædagogik. Først som tale-hørepædagoger og siden som eksaminerede speciallærere. Det lykkedes aldrig at få etableret en kandidatgrad på Danmarks Lærerhøjskole i specialpædagogik p.g.a. af vedvarende modstand fra cand. pæd. psyk erne. De brugte det specialpædagogiske kort i et forsøg på at styrke sig i konkurrencen med de universitetsuddannede cand. psyk er, som ikke i samme grad havde den pædagogiske- eller specialpædagogiske dimension med i deres uddannelse. Omkring 2000 nedlægges Danmarks Lærerhøjskole på baggrund af en forudgående evaluering som kritiserer den videnskabelige dimension og kandidatuddannelserne, samtidig med at den roser efter- og videreuddannelsesdelen med speciallæreruddannelsen. Det første fører til at man opretter Danmarks Pædagogiske Universitet for at styrke forskningen, det andet fører til at efter- og videreuddannelsen udlægges til seminarierne i form af de nyoprettede Centre for Videregående Uddannelse. Og i den proces forsvinder både cand. pæd. psyk. studiet og Speciallæreruddannelsen. Men det der kunne være godt for seminarierne og grunduddannelsen: at overtage efter- og videreuddannelsen, er ikke nødvendigvis godt for efter- og videreuddannelsen: at blive forankret i grunduddannelsen. Jeg husker at have diskuteret konsekvenserne med kolleger fra andre efter- og videreuddannelsesafdelinger, og blive irettesat for at overdrive de negative konsekvenser. Men det gik meget værre end jeg havde kunnet forudse. Mine værste forestillinger slog slet ikke til, og jeg har ikke hørt eller set noget til mine tidligere kolleger i flere år nu, de kunne ligeså godt sidde i München eller Stockholm, så langt er der i geofaglig forstand blevet til Århus, Skive, Esbjerg, Odense og 66

5 København efter CVU ernes fremkomst. Seminariseringen har således betydet at det interregionale samarbejde, som blomstrede i slutningen af forrige århundrede på de specialpædagogiske efter- og videreuddannelser med udveksling af undervisere på landsplan, stort set er ophørt. Det finder ikke sted fordi CVU erne lukker sig om sig selv og bliver fagligt provinsielle til skade for den faglige vækst og udvikling inden for specialpædagogik. Det har man naturligvis råd for på de moderne CVU er i form af udviklings- og videncenterledere, som så i stedet sidder foran deres computerskærme og søger efter det fortabte. Men dér dukker det ikke op, og det er fordi det også byggede på personlige relationer og faglige demonstrationer af at nogen havde noget på hjerte når man var på i undervisningen rundt omkring i landet. Og det gør ikke situationen bedre at alt for mange CVU er har været præget af institutionelle sammenstød mellem forskellige kulturer, og tydeligst eller værst når forskellige pædagog- og lærerkulturer har været indblandet; samtidig med at det har udspillet sig i en periode med nedgang i antal studerende på seminarierne, efterfølgende afskedigelser af overflødige medarbejdere, lav status for pædagog- og lærergerning og evindelige lapperier af lærer- og pædagoguddannelserne. Samtidig med institutionsreformen ændrede man også den specialpædagogiske videreuddannelse fra et kursus til en uddannelse i form af en PD i specialpædagogik. Og det har den fordel at den færdige og certificerede PD er efterfølgende kan forhandle personlig løn. Den modulopbyggede PD har sine uomtvistelige fordele i form af muligheden for at stykke sin uddannelse sammen på en fleksibel måde i selvvalgt rækkefølge over et flerårigt forløb; ligesom man i modsætning til tidligere relativt let kan vende tilbage og supplere med nye faglige funktionsmoduler når arbejdsopgaverne ændrer karakter - eller man skifter job. Men prisen er at optagelseskriterierne er blevet sænket i forhold til tidligere, sådan at der optræder flere relativt forudsætningsløse studerende end førhen med konsekvenser for det faglige niveau til følge, både i undervisningen og til eksamen. Det er mit indtryk at der i en fase på CVU erne, hvor censorerne i overvejende grad var pædagogiske generalister, var en tendens til at karaktererne til eksamen var for høje i forhold til det tidligere faglige niveau på Speciallæreruddannelsen, også fordi censorerne ikke i samme omfang var bekendt kravene på de kommende ansættelsessteder, og i øvrigt ikke interesserede sig så meget for det mere specifikke faglige indhold i tale-, sprogog læsevanskeligheder med mere. 67

6 Dertil kommer, som noget meget markant og mærkbart, at den nuværende PD har et omfang af et årsværk på fuldtid eller to år på deltid, mens det tidligere kursus havde et omfang af halvandet årsværk eller tre år på deltid. Som underviser har det været forunderligt blot at skulle præstere en maggiterning af den viden man var nødt til at udfolde tidligere. Og hvad nu hvis konsekvensen bliver at ens viden efterhånden reduceres til et ekstrakt af hvad man tidligere vidste? Det reducerede tidsperspektiv har for de studerende haft tydelige konsekvenser for manges muligheder for også at gennemgå en mere overordnet faglig dannelsesproces under forløbet. For nogle studerende som får finansieret deres uddannelse inden for et år, kan det være endog meget vanskeligt at leve sig ind i fagkulturen, når det ene modul flimrer forbi efter det andet, samtidig med at de erfaringsmæssige forudsætninger også er skrøbelige, og man ikke har noget med sig at hæfte videreuddannelsens fagtermer på. Det har netop været en styrke ved den specialpædagogiske efteruddannelse at deltagerne, sammenlignet med audiologopædiske kandidater fra KUA 5, har haft undervisningserfaring inden for specialpædagogik. Den er man ved at sætte over styr, samtidig med at uddannelsen er væsentligt forkortet i forhold til tidligere. Og det hjælper ikke at vi har fået en masteruddannelse i specialpædagogik på DPU, og det er fordi den først og fremmest er generelt videnskabelig med overordnet faglig og administrativ koordinering for øje, og ikke kan matche hverken den tidligere Speciallæreruddannelse eller nuværende PD i specialpædagogik hvad faglig specialisering angår. I den forbindelse er det interessant at vi over et tidsperspektiv fra slutningen af det 20. århundrede har bevæget os fra at deltagerne har ageret relativt passivt og modtagende som kursister til at blive aktive studerende med ansvar for egen læring, og nu til at nogle tydeligvis begynder at optræde som kunder på uddannelsesmarkedet. Mens kunden på det merkantile marked altid har ret, kan kunden på uddannelsesmarkedet ikke uden videre få ret fordi modstand og læring er hinandens forudsætninger, og begge dele nødvendige hvis læring for alvor skal lykkes. Og det paradoksale i undervisningsverdenen er at jo tommere indkøbskurv man kommer med, jo større er risikoen for at gå tomhændet bort, og det uanset om man også selv har betalt fuld pris for studiet. Kommer man derimod med en kurvfuld af relevante forudsætninger og erfaringer, ja så kan man drage forgyldt bort med bugnende fuld kurv. Sådan er uddannelse så forunderlig. Inden for en kort og turbulent årrække på mindre end 10 år har efter- og videreuddannelsen skiftet institutionel kasket fra DLH til DPU til CVU og nu fra første januar 2008 til PH svarende til ProfessionsHøjskolen. Efter- og videreuddannelsen på Lærerhøjskolen 5 Københavns Universitet Amager 68

7 blev nedlagt fordi den klarede sig godt i evalueringen, deraf kan man se hvad der kommer ud af evalueringer, især når resultatet er forudbestemt. Da Bertel Haarder vendte tilbage som undervisningsminister var noget at det første han tog initiativ til: at bede om forslag til et nyt navn for CVU erne. Men det var ikke bare navnet der skulle udskiftes, CVU erne skulle afskaffes i deres nuværende kaotiske form og udbredelse og indgå i 7-8 professionshøjskoler. Højskolen blev nedlagt og bliver erstattet af en ny højskole. Sådan er udviklingen så forunderlig. Fra folketingets talerstol proklamerede Bertel Haarder, i forbindelse med lovforslaget om de nye professionshøjskoler, at meningen er at styrke de merkantile- og tekniske uddannelser samt indsætte repræsentanter fra det private erhvervsliv i bestyrelserne. Hvordan det så skulle styrke de skrantende lærer- og pædagoguddannelser, ja det står endnu hen i det uvisse, men i vores moderne rationelle samfund tror man jo på en og samme tid både på synergieffekt og hokuspokus 6. CVU erne bliver nedlagt fordi de ikke stod distancen. Jeg ved godt at det med spin og newspeak kan udtrykkes anderledes smart. Og jeg ved godt at nogle CVU er fungerede meget bedre end andre. Men summa summarum: de duede ikke, derfor skal vi have noget større som næppe kan bliver ringere, men sikkert heller ikke meget bedre, og så har vi da i det mindste gjort noget og vist handlekraft om ikke andet. Og det sidste er vigtigt fordi vi i tiltagende grad lever i et gennemkontrolleret og topstyret samfund, og det hjælper ikke uddannelsesinstitutionerne at otte tidligere offentlige ledere, i marts 2007 i en kronik i Politiken, bekendte at de ikke vidste hvad de gjorde: [... mange af de ting, der er blevet indført de sidste år for at fremme produktivitet og kvalitet, er nu begyndt at hæmme den offentlige sektors udvikling 7. Førhen var planer noget man førte ud i livet og realiserede. I dagens nysprog siger vi handleplaner om noget som sjældent realiseres i praksis, men som snarere er styringsredskaber til kontrol end grundlag for at handle konkret. Og filosoffen, Ole Fogh Kirkeby 8, gør opmærksom på at det ikke kun er eleverne der skal udsættes for handleplaner, det skal medarbejderne og sågar lederne også, ingen går fri, alle kontrolleres. Og handleplanerne handler i stigende grad om effektivitet, og om at tvinge eleven, medarbejderen og lederen til at fremtræde på bestemte måder i overensstemmelse med institutionens ideologiske interesser og værdigrundlag. I skiftet fra kvalifikationer til kompetencer nøjes vi ikke med at involvere os med vores arbejdskraft, krop, viden og kunnen, nu gælder det sjælen og personligheden. Selv forlod jeg det private erhvervsliv i begyndelsen af 1970 erne, fordi jeg følte min personlige frihed og ret til at ytre 6 hoc est corpus (verum dei) Dette er Guds sande legeme, Matt Jes Gjørup m.fl.: Tilgiv os vi vidste ikke, hvad vi gjorde, Politikens kronik den 29. marts Ole Fogh Kirkeby: Hajakvariet, Danmarks Pædagogiske Tidsskrift side 64 65, nr. 1,

8 mig frit om ledelsens dispositioner for indskrænket. I undervisningssektoren genvandt jeg mine personlige frihedsgrader til også frit at kunne udtrykke mine meninger uden at kunne blive mødt med sanktioner fra ledere, men i skiftet fra velfærdssamfund til konkurrencesamfund er også undervisningssektoren nu stærkt på vej til at blive underlagt mere restriktive private erhvervslivsnormer. Og med skiftet fra kvalifikationer til kompetencer er vores viden på vej til at blive instrumentaliseret, dvs. at den ikke længere har et formål i sig selv, men nu er nytten af viden blevet vigtigere end selve indholdet i viden, således at den er blevet til et middel for profit og kontrol. Vi har ifølge handelshøjskolefilosoffen, Ole Fogh Kirkeby, fået en ny metafor for uddannelsesinstitutionen: hajakvariet 9 en særlig form for panoptikon 10 hvori alle kan overvåge alle. 9 Samme sted. 10 Bygning indrettet sådan at man fra et bestemt punkt kan overvåge alt i hele bygningen. I hajakvariet må det ovenikøbet være sådan at man fra alle steder kan overvåge alle andre som mulige fødemidler. 70

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21.

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Maul, J. (2009). Specialpædagogikkens hvad, hvorfra og hvorhen? Cepra- Striben. Tidsskrift for evaluering i praksis, nr. 5, maj, side 12 17. University College Nordjylland og Dafolo. Denne publikation

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725 Resultater Spørgeskema 46725 Antal observationer i forespørgslen: Antal observationer i dette spørgeskema: Procent af i det samlede resultat: 6939 6939 100.00% page 1 / 94 page 2 / 94 Nøgletal for 0001

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Indledning (ved telefoninterview) Goddag, det er xx fra Aarhus Universitet Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave en

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Maul, John (2005): Mod og fornuft i specialpædagogikken. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 3 maj 2005, side 2-12

Maul, John (2005): Mod og fornuft i specialpædagogikken. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 3 maj 2005, side 2-12 Maul, John (2005): Mod og fornuft i specialpædagogikken. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 3 maj 2005, side 2-12 Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

dm professionshøjskoler

dm professionshøjskoler dm professionshøjskoler ( T i d l i g e r e s e m i n a r i e b l a d e t ) n r. 2 1 4. m a j 2 0 1 0 dm professionshøjskoler Leder: 4. maj 2010 34 Nye forhandlinger venter forude 35 Tillidsrepræsentantens

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK ROBUSTE UNGE De unge i Danmark har ikke fået det nemmere. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Indledning. Rammeaftale

Indledning. Rammeaftale RAMMEAFTALE VEDRØRENDE ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE FOR ADJUNKTER OG LEKTORER SAMT ANDRE UNDERVISERE (OVERGANGSORDNING) VED UC SYDDANMARK MED HOVEDBESKÆFTIGELSE VED UC SYDDANMARKS PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK ABA KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram der retter sig mod børn med autisme FTERUDDANNEL UDDANNELSE KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Et praksis perspektiv på evidens

Et praksis perspektiv på evidens Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Indstilling om vikartimer

Indstilling om vikartimer Byrådet Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C ÅUF/17.04.13 Indstilling om vikartimer Børn og Unge-byrådet 2012/2013 1. Resumé Børn og Unge-byrådet i Aarhus består af 31 unge i alderen 13 til 17 år og beskæftiger

Læs mere

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere