Maul, John (2007): Fra kvalifikationer til kompetencer. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 5, november 2007, side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maul, John (2007): Fra kvalifikationer til kompetencer. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 5, november 2007, side 64-70."

Transkript

1 Maul, John (2007): Fra kvalifikationer til kompetencer. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 5, november 2007, side Denne publikation stammer fra - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Et tværdisciplinært netværk af praktikere og forskere, som anvender eksistentiel-fænomenologiske grundlagstanker og perspektiver i deres arbejde. Husk at angive korrekt kildehenvisning ved referering til denne artikel. Den korrekte reference fremgår øverst på denne side. Læs mere om Forum for eksistentiel fænomenologi og download flere artikler på English version: This publication is downloaded from the home page of The Society for existential phenomenology A Danish cross disciplinary society of practitioners and researchers who make use of existential phenomenological theory and perspectives in their work. For more information and downloadable articles visit

2 John Maul, lic. spec. pæd., Aalborg Fra kvalifikationer til kompetencer I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK NR. 5, Nov s En ramsaltet kommentar til institutions-, uddannelses- og kommunalreform, hvor vi i skiftet fra kvalifikationer til kompetencer ikke nøjes med at involvere os med vores arbejdskraft, krop, viden og kunnen, men hvor det nu også gælder sjælen og personligheden. I det 20. århundredes industrisamfund var en medarbejder noget i kraft af sine kvalifikationer inden for et bestemt fag, og man solgte sin arbejdskraft med faglig stolthed og kropslig tilstedeværelse i det foreskrevne antal timer som overenskomsten bød, men derudover var man sin egen herre og havde efter udmarvende arbejdskampe fået ret til frihed i otte timer og til at hvile i otte timer. I samme århundredes slutning forandredes lærergerningen fra et kald til en gennembureaukratiseret gerning med dobbeltbogføring af arbejdsindsatsen i timer og minutter med et vekslende antal decimaler afhængig af den bureaukratiske pernittengrynethed 1. I dag er arbejdstiden blevet fleksibel, og vi kan være på hele døgnet i kraft af e-post og sms. Kvalifikationer er skiftet ud med kompetencer, vi er involveret i virksomhedens ideologi med både krop og sjæl og underlagt et livslangt læringsforhold. Men kravet om fleksibilitet og livslang læring gemmer på en tvang til udvikling, og det ægger til en ny forståelse af at kunne være udviklingshæmmet, nu også en risiko for de højtuddannede 2. Skiftet fra kvalifikationer til kompetencer er ifølge idéhistorikeren, Dorthe Jørgensen 3, også et skifte fra indhold og dannelse til dens nytte som middel til profit og kontrol. Og når viden bliver gjort til et middel så risikerer vi at den åndelige frihed går tabt. Ordet kompetence har 1 Per Nittengryn er en sagnomspunden og økonomisk foretagsom nordmand som solgte nitten gryn pr. snes da englænderne afskar Norge fra Danmark under Napoleonskrigene. 2 Ole Thyssen: Fleksibilitet og livslang læring, kronik i Politiken tirsdag den 4. januar Dorthe Jørgensen: Tænkning eller kompetenceudvikling i Danmarks Pædagogiske Tidsskrift, side 44 51, nr. 1,

3 vi fra latin: competere som betyder at svare til eller passe sammen, i sig selv temmelig intetsigende, og derfor så fleksibelt og anvendeligt til alt. Men man aner et betydningsskred når man taler om en kompetent person. Det er forbavsende i denne proces at opleve hvordan det 17. århundredes liberalisme i form af en genopstanden ny- eller neoliberalisme fejrer triumfer politisk, økonomisk og bureaukratisk i vore dage, samtidig med at sundhedssektoren detailstyres og kontrolleres som ingensinde før; og undervisningssektoren afliberaliseres, afdemokratiseres og underlægges en kontrol som man skal til andre fjernt beslægtede ideologier for at finde magen til. På universiteterne vånder man sig for tiden over at der ansættes ledere som aldrig før: topledere, mellemledere, assisterende ledere osv. Men jo flere ledere man ansætter jo større problemer får de med at koordinere sig selv, hvilket paradoksalt nok ofte fører til ansættelse af flere ledere, som så deltager i flere koordineringsmøder hvor man udnævner videncenterledere, kursusledere, planlægningsledere og udviklingsledere i en selvforstærkende vækstspiral. Og det gælder ikke kun universiteterne, men det trænger dybt ned i hele uddannelses- og skolesystemet, hvor man nu med manage 4 mentkulturens verbale udgydelser finder på at kalde de studerende for uddannelsesforsyningen akkurat som strømforsyningen på El-værket. Sætter vi disse overordnede betragtninger i relation til det som skal være dette korte indlægs anliggende, så var 1970 erne - i specialpædagogisk sammenhæng - et ganske særligt årti. Alting syntes at kunne lade sig gøre dengang for de initiativrige, og det meste voksede nedefra og op. Juristen Bank-Mikkelsen befriede ved list de åndssvage fra medicinernes jerngreb, sådan at de endelig kunne blive set på som de mennesker de også var, i stedet for medicinernes anskuelse af dem gennem diagnoser. Samtidig voksede integrationsbestræbelserne af specialundervisningseleverne frem mod den første udlægning fra staten til amterne i Nu står vi ved den anden udlægning, og denne gang fra amterne til de nye og større kommuner. Jeg husker tydeligt hvordan ældre medarbejdere malede fanden på væggen i sin tid ved skiftet fra stat til amt, men så galt gik det ikke, måske fordi vi, de unge dengang, tog opgaven på os uden at kny, ligesom de unge gør det i dag. Eller også var det fordi amterne i virkeligheden formåede at fylde statens rolle ud og tænke mere overordnet end kommuner normalt har været i stand til. Man kan om den seneste kommunalreform sige at den overhovedet ikke er tænkt med specialpædagogik for øje. Med andre ord er specialpædagogikkens skæbne i kommunalreformen et fuldstændig uafklaret anliggende som ikke har været til debat. Derfor har vi 4 Kommer af manege, og det står enhver frit at tænke sit herom. 65

4 endnu til gode at se hvordan spillet mellem region og kommune vil folde sig ud. Foreløbig har regionerne fået mulighed for at fortsætte aktiviteter hvad angår mennesker med vidtgående handicap, men det er uden støtte fra en uddannelses- eller kulturforvaltning, sikkert med meget mere skrøbelige økonomiske midler, og samtidig med de største kommuner på spring for at overtage økonomisk lukrative områder som de enten kan spare penge eller tjene penge på. Det var lige præcist her amterne viste sig at kunne løfte opgaven fra staten i forbindelse med den første udlægning. De skulle ikke først og fremmest tjene penge men udføre en vigtig samfundsmæssig opgave og være et forbillede for kommunerne. Når kritikken så hurtigt forstummede i sin tid, kan det bl.a. skyldes at de levede bedre op til fordringen end kritikerne den gang frygtede. Og da vores egentlige uddannelse som fagfolk ikke alene sker på uddannelsesinstitutionerne, men i høj grad også i vores senere professionelle praksis som ansatte i et system, så bliver det spændende at se hvilke faglige miljøer der nu opstår i de nye større kommuner, og om de vil kunne leve op til det tidligere amtslige niveau. Siden 1960 erne har man på Danmarks Lærerhøjskole videreuddannet lærere og pædagoger til speciallærere med faglige og koordinerende funktioner inden for den vidtgående specialpædagogik. Først som tale-hørepædagoger og siden som eksaminerede speciallærere. Det lykkedes aldrig at få etableret en kandidatgrad på Danmarks Lærerhøjskole i specialpædagogik p.g.a. af vedvarende modstand fra cand. pæd. psyk erne. De brugte det specialpædagogiske kort i et forsøg på at styrke sig i konkurrencen med de universitetsuddannede cand. psyk er, som ikke i samme grad havde den pædagogiske- eller specialpædagogiske dimension med i deres uddannelse. Omkring 2000 nedlægges Danmarks Lærerhøjskole på baggrund af en forudgående evaluering som kritiserer den videnskabelige dimension og kandidatuddannelserne, samtidig med at den roser efter- og videreuddannelsesdelen med speciallæreruddannelsen. Det første fører til at man opretter Danmarks Pædagogiske Universitet for at styrke forskningen, det andet fører til at efter- og videreuddannelsen udlægges til seminarierne i form af de nyoprettede Centre for Videregående Uddannelse. Og i den proces forsvinder både cand. pæd. psyk. studiet og Speciallæreruddannelsen. Men det der kunne være godt for seminarierne og grunduddannelsen: at overtage efter- og videreuddannelsen, er ikke nødvendigvis godt for efter- og videreuddannelsen: at blive forankret i grunduddannelsen. Jeg husker at have diskuteret konsekvenserne med kolleger fra andre efter- og videreuddannelsesafdelinger, og blive irettesat for at overdrive de negative konsekvenser. Men det gik meget værre end jeg havde kunnet forudse. Mine værste forestillinger slog slet ikke til, og jeg har ikke hørt eller set noget til mine tidligere kolleger i flere år nu, de kunne ligeså godt sidde i München eller Stockholm, så langt er der i geofaglig forstand blevet til Århus, Skive, Esbjerg, Odense og 66

5 København efter CVU ernes fremkomst. Seminariseringen har således betydet at det interregionale samarbejde, som blomstrede i slutningen af forrige århundrede på de specialpædagogiske efter- og videreuddannelser med udveksling af undervisere på landsplan, stort set er ophørt. Det finder ikke sted fordi CVU erne lukker sig om sig selv og bliver fagligt provinsielle til skade for den faglige vækst og udvikling inden for specialpædagogik. Det har man naturligvis råd for på de moderne CVU er i form af udviklings- og videncenterledere, som så i stedet sidder foran deres computerskærme og søger efter det fortabte. Men dér dukker det ikke op, og det er fordi det også byggede på personlige relationer og faglige demonstrationer af at nogen havde noget på hjerte når man var på i undervisningen rundt omkring i landet. Og det gør ikke situationen bedre at alt for mange CVU er har været præget af institutionelle sammenstød mellem forskellige kulturer, og tydeligst eller værst når forskellige pædagog- og lærerkulturer har været indblandet; samtidig med at det har udspillet sig i en periode med nedgang i antal studerende på seminarierne, efterfølgende afskedigelser af overflødige medarbejdere, lav status for pædagog- og lærergerning og evindelige lapperier af lærer- og pædagoguddannelserne. Samtidig med institutionsreformen ændrede man også den specialpædagogiske videreuddannelse fra et kursus til en uddannelse i form af en PD i specialpædagogik. Og det har den fordel at den færdige og certificerede PD er efterfølgende kan forhandle personlig løn. Den modulopbyggede PD har sine uomtvistelige fordele i form af muligheden for at stykke sin uddannelse sammen på en fleksibel måde i selvvalgt rækkefølge over et flerårigt forløb; ligesom man i modsætning til tidligere relativt let kan vende tilbage og supplere med nye faglige funktionsmoduler når arbejdsopgaverne ændrer karakter - eller man skifter job. Men prisen er at optagelseskriterierne er blevet sænket i forhold til tidligere, sådan at der optræder flere relativt forudsætningsløse studerende end førhen med konsekvenser for det faglige niveau til følge, både i undervisningen og til eksamen. Det er mit indtryk at der i en fase på CVU erne, hvor censorerne i overvejende grad var pædagogiske generalister, var en tendens til at karaktererne til eksamen var for høje i forhold til det tidligere faglige niveau på Speciallæreruddannelsen, også fordi censorerne ikke i samme omfang var bekendt kravene på de kommende ansættelsessteder, og i øvrigt ikke interesserede sig så meget for det mere specifikke faglige indhold i tale-, sprogog læsevanskeligheder med mere. 67

6 Dertil kommer, som noget meget markant og mærkbart, at den nuværende PD har et omfang af et årsværk på fuldtid eller to år på deltid, mens det tidligere kursus havde et omfang af halvandet årsværk eller tre år på deltid. Som underviser har det været forunderligt blot at skulle præstere en maggiterning af den viden man var nødt til at udfolde tidligere. Og hvad nu hvis konsekvensen bliver at ens viden efterhånden reduceres til et ekstrakt af hvad man tidligere vidste? Det reducerede tidsperspektiv har for de studerende haft tydelige konsekvenser for manges muligheder for også at gennemgå en mere overordnet faglig dannelsesproces under forløbet. For nogle studerende som får finansieret deres uddannelse inden for et år, kan det være endog meget vanskeligt at leve sig ind i fagkulturen, når det ene modul flimrer forbi efter det andet, samtidig med at de erfaringsmæssige forudsætninger også er skrøbelige, og man ikke har noget med sig at hæfte videreuddannelsens fagtermer på. Det har netop været en styrke ved den specialpædagogiske efteruddannelse at deltagerne, sammenlignet med audiologopædiske kandidater fra KUA 5, har haft undervisningserfaring inden for specialpædagogik. Den er man ved at sætte over styr, samtidig med at uddannelsen er væsentligt forkortet i forhold til tidligere. Og det hjælper ikke at vi har fået en masteruddannelse i specialpædagogik på DPU, og det er fordi den først og fremmest er generelt videnskabelig med overordnet faglig og administrativ koordinering for øje, og ikke kan matche hverken den tidligere Speciallæreruddannelse eller nuværende PD i specialpædagogik hvad faglig specialisering angår. I den forbindelse er det interessant at vi over et tidsperspektiv fra slutningen af det 20. århundrede har bevæget os fra at deltagerne har ageret relativt passivt og modtagende som kursister til at blive aktive studerende med ansvar for egen læring, og nu til at nogle tydeligvis begynder at optræde som kunder på uddannelsesmarkedet. Mens kunden på det merkantile marked altid har ret, kan kunden på uddannelsesmarkedet ikke uden videre få ret fordi modstand og læring er hinandens forudsætninger, og begge dele nødvendige hvis læring for alvor skal lykkes. Og det paradoksale i undervisningsverdenen er at jo tommere indkøbskurv man kommer med, jo større er risikoen for at gå tomhændet bort, og det uanset om man også selv har betalt fuld pris for studiet. Kommer man derimod med en kurvfuld af relevante forudsætninger og erfaringer, ja så kan man drage forgyldt bort med bugnende fuld kurv. Sådan er uddannelse så forunderlig. Inden for en kort og turbulent årrække på mindre end 10 år har efter- og videreuddannelsen skiftet institutionel kasket fra DLH til DPU til CVU og nu fra første januar 2008 til PH svarende til ProfessionsHøjskolen. Efter- og videreuddannelsen på Lærerhøjskolen 5 Københavns Universitet Amager 68

7 blev nedlagt fordi den klarede sig godt i evalueringen, deraf kan man se hvad der kommer ud af evalueringer, især når resultatet er forudbestemt. Da Bertel Haarder vendte tilbage som undervisningsminister var noget at det første han tog initiativ til: at bede om forslag til et nyt navn for CVU erne. Men det var ikke bare navnet der skulle udskiftes, CVU erne skulle afskaffes i deres nuværende kaotiske form og udbredelse og indgå i 7-8 professionshøjskoler. Højskolen blev nedlagt og bliver erstattet af en ny højskole. Sådan er udviklingen så forunderlig. Fra folketingets talerstol proklamerede Bertel Haarder, i forbindelse med lovforslaget om de nye professionshøjskoler, at meningen er at styrke de merkantile- og tekniske uddannelser samt indsætte repræsentanter fra det private erhvervsliv i bestyrelserne. Hvordan det så skulle styrke de skrantende lærer- og pædagoguddannelser, ja det står endnu hen i det uvisse, men i vores moderne rationelle samfund tror man jo på en og samme tid både på synergieffekt og hokuspokus 6. CVU erne bliver nedlagt fordi de ikke stod distancen. Jeg ved godt at det med spin og newspeak kan udtrykkes anderledes smart. Og jeg ved godt at nogle CVU er fungerede meget bedre end andre. Men summa summarum: de duede ikke, derfor skal vi have noget større som næppe kan bliver ringere, men sikkert heller ikke meget bedre, og så har vi da i det mindste gjort noget og vist handlekraft om ikke andet. Og det sidste er vigtigt fordi vi i tiltagende grad lever i et gennemkontrolleret og topstyret samfund, og det hjælper ikke uddannelsesinstitutionerne at otte tidligere offentlige ledere, i marts 2007 i en kronik i Politiken, bekendte at de ikke vidste hvad de gjorde: [... mange af de ting, der er blevet indført de sidste år for at fremme produktivitet og kvalitet, er nu begyndt at hæmme den offentlige sektors udvikling 7. Førhen var planer noget man førte ud i livet og realiserede. I dagens nysprog siger vi handleplaner om noget som sjældent realiseres i praksis, men som snarere er styringsredskaber til kontrol end grundlag for at handle konkret. Og filosoffen, Ole Fogh Kirkeby 8, gør opmærksom på at det ikke kun er eleverne der skal udsættes for handleplaner, det skal medarbejderne og sågar lederne også, ingen går fri, alle kontrolleres. Og handleplanerne handler i stigende grad om effektivitet, og om at tvinge eleven, medarbejderen og lederen til at fremtræde på bestemte måder i overensstemmelse med institutionens ideologiske interesser og værdigrundlag. I skiftet fra kvalifikationer til kompetencer nøjes vi ikke med at involvere os med vores arbejdskraft, krop, viden og kunnen, nu gælder det sjælen og personligheden. Selv forlod jeg det private erhvervsliv i begyndelsen af 1970 erne, fordi jeg følte min personlige frihed og ret til at ytre 6 hoc est corpus (verum dei) Dette er Guds sande legeme, Matt Jes Gjørup m.fl.: Tilgiv os vi vidste ikke, hvad vi gjorde, Politikens kronik den 29. marts Ole Fogh Kirkeby: Hajakvariet, Danmarks Pædagogiske Tidsskrift side 64 65, nr. 1,

8 mig frit om ledelsens dispositioner for indskrænket. I undervisningssektoren genvandt jeg mine personlige frihedsgrader til også frit at kunne udtrykke mine meninger uden at kunne blive mødt med sanktioner fra ledere, men i skiftet fra velfærdssamfund til konkurrencesamfund er også undervisningssektoren nu stærkt på vej til at blive underlagt mere restriktive private erhvervslivsnormer. Og med skiftet fra kvalifikationer til kompetencer er vores viden på vej til at blive instrumentaliseret, dvs. at den ikke længere har et formål i sig selv, men nu er nytten af viden blevet vigtigere end selve indholdet i viden, således at den er blevet til et middel for profit og kontrol. Vi har ifølge handelshøjskolefilosoffen, Ole Fogh Kirkeby, fået en ny metafor for uddannelsesinstitutionen: hajakvariet 9 en særlig form for panoptikon 10 hvori alle kan overvåge alle. 9 Samme sted. 10 Bygning indrettet sådan at man fra et bestemt punkt kan overvåge alt i hele bygningen. I hajakvariet må det ovenikøbet være sådan at man fra alle steder kan overvåge alle andre som mulige fødemidler. 70

Fra kvalifikationer til kompetencer

Fra kvalifikationer til kompetencer John Maul, lic. spec. pæd., Aalborg Fra kvalifikationer til kompetencer En ramsaltet kommentar til institutions-, uddannelses- og kommunalreform, hvor vi i skiftet fra kvalifikationer til kompetencer ikke

Læs mere

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21.

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

Rasmussen, T. H. (1997). Kroppen - barnets forbindelse til verden. (Tema: Hovedet og resten af kroppen) Uddannelse. - Årg. 30, nr. 5. - S. 15-19.

Rasmussen, T. H. (1997). Kroppen - barnets forbindelse til verden. (Tema: Hovedet og resten af kroppen) Uddannelse. - Årg. 30, nr. 5. - S. 15-19. Rasmussen, T. H. (1997). Kroppen - barnets forbindelse til verden. (Tema: Hovedet og resten af kroppen) Uddannelse. - Årg. 30, nr. 5. - S. 15-19. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Maul, J. (2009). Specialpædagogikkens hvad, hvorfra og hvorhen? Cepra- Striben. Tidsskrift for evaluering i praksis, nr. 5, maj, side 12 17. University College Nordjylland og Dafolo. Denne publikation

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Rasmussen, T. H. (1999). Kroppens anonymitet. Debatindlæg. Kognition & Pædagogik. - Årg. 9, nr. 33. S. 45-50.

Rasmussen, T. H. (1999). Kroppens anonymitet. Debatindlæg. Kognition & Pædagogik. - Årg. 9, nr. 33. S. 45-50. Rasmussen, T. H. (1999). Kroppens anonymitet. Debatindlæg. Kognition & Pædagogik. - Årg. 9, nr. 33. S. 45-50. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32.

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM

Læs mere

Evaluering, MPA11, 4. Sem. E12

Evaluering, MPA11, 4. Sem. E12 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du 4.

Læs mere

Olesen, J. (2003). Kropslig handle- og dømmekraft. Kognition & pædagogik. Årg. 13, nr. 48, (pp. 28-33).

Olesen, J. (2003). Kropslig handle- og dømmekraft. Kognition & pædagogik. Årg. 13, nr. 48, (pp. 28-33). Olesen, J. (2003). Kropslig handle- og dømmekraft. Kognition & pædagogik. Årg. 13, nr. 48, (pp. 28-33). Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande

Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Den specialpædagogiske

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder. Forslag. til Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 465 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder Forslag til Lov om ændring af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Maul, John (1991): Musikken i undersøgelsen - om kvalitative undersøgelsesmetoder. I Kognition & Pædagogik, nr. 2, side 13-17.

Maul, John (1991): Musikken i undersøgelsen - om kvalitative undersøgelsesmetoder. I Kognition & Pædagogik, nr. 2, side 13-17. Maul, John (1991): Musikken i undersøgelsen - om kvalitative undersøgelsesmetoder. I Kognition & Pædagogik, nr. 2, side 13-17. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er

Læs mere

Tillæg mv. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved professionshøjskoler (AC s forhandlingsområde)

Tillæg mv. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved professionshøjskoler (AC s forhandlingsområde) Cirkulære om Tillæg mv. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved professionshøjskoler (AC s forhandlingsområde) 2008 Cirkulære af 25. august 2009 Perst. nr. 054-09 PKAT nr.

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725 Resultater Spørgeskema 46725 Antal observationer i forespørgslen: Antal observationer i dette spørgeskema: Procent af i det samlede resultat: 6939 6939 100.00% page 1 / 94 page 2 / 94 Nøgletal for 0001

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Evaluering - Studiepraktik 2012

Evaluering - Studiepraktik 2012 Evaluering - Studiepraktik 2012 Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku.

Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku. Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstillinger 1. Forskning og uddannelse er godt 2. Det

Læs mere

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Tillæg mv. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende. for videregående uddannelse m.fl. (AC s forhandlingsområde)

Tillæg mv. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende. for videregående uddannelse m.fl. (AC s forhandlingsområde) Cirkulære om Tillæg mv. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved centre for videregående uddannelse m.fl. (AC s forhandlingsområde) 2005 Cirkulære af 8. november 2007 Perst.

Læs mere

Konkrete input fra dagen:

Konkrete input fra dagen: Og en appel til forældrene: Kære forældre. Vær jeres rolle voksen. Tag ansvar for dit barn, dets opdragelse, dannelse og værdier. Stå fast, vær konsekvent og fralæg dig ikke ansvaret ved at lægge det over

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Camilla Skov Nielsen Michael Lindgaard Hedemann 8912- HR Valg af stilling og organisation Vi har valgt University College Lillebælt (UCL) som organisation. Stillingen vi

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i

Læs mere

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt Kære Minister, tidligere Minister, bestyrelsesformand Kære alle sammen Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt speciel dag. Det er snart 48 år siden, jeg startede

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %)

Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %) Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %) 1. Hvor har du hørt eller set noget om pædagoguddannelsen, før du søgte ind? (Sæt gerne flere

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2002 SEK(2002) 1202 endelig 2001/0033 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251,

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Evalueringen er udsendt med Survey Xact i juni 12. Der er sendt ud til 134 dimittender og modtaget 23 fulde

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere