00:01:09 Titel: Sundhed og sygdom - det danske sundhedssystem

Transkript

1 Sundhed og sygdom 00:00:00 Vignet starter 00:01:09 Titel: Sundhed og sygdom - det danske sundhedssystem 00:01:18 Svingdør på hospital 00:01:39 Far og søn i lægekonsultation med tolk Det danske sundhedsvæsen bygger på det princip, at alle borgere har lige og gratis adgang til lægehjælp, når de bliver syge. Derfor har vi en offentlig sygesikring, som vi betaler over skatten. Normalt er man dækket af sygesikringen, når man er tilmeldt et folkeregister og har haft bopæl i Danmark i 6 uger Hvis du ikke taler godt nok dansk til at føre en samtale, har du ret til gratis tolkebistand. Lægen kan bestille en tolk, som er med til konsultationen 00:01:50 Læge: Er det både dig og din kone, der stikker? (Tolk og fader taler med hinanden) Tolk: Ja. Læge: Det er flot. 00:01:56 Gult sygesikringsbevis 00:02:08 Patienter i venteværelse 00:02:12 Fly letter 00:02:31 Gammel kvinde på bænk 00:02:51 Kvinde kommer ind på et offentligt kontor 00:02:58 Gult sygesikringsbevis Det gule sygesikringsbevis giver adgang til de ydelser, sygesikringen betaler tilskud til. Det giver ret til gratis lægehjælp og hospitalsbehandling. Derfor skal du altid have dit sygesikringsbevis med, når du skal til behandling. Sygesikringsbeviset gælder også på ferierejser i op til en måned i Europa og i de fleste andre lande i Middelhavsområdet. Udlændinge, der er på besøg i Danmark, kan få gratis behandling på hospital ved pludselig opstået sygdom. I andre tilfælde skal de selv betale. Ud over de offentlige tilbud findes der enkelte private hospitaler. De behandler ikke alle sygdomme, og man skal selv betale. De private hospitaler bliver typisk brugt af folk, der ikke vil acceptere ventetiderne på de offentlige sygehuse. Alle borgere er tilknyttet en praktiserende læge. Navnet på din læge står på sygesikringsbeviset. Hvis du ikke selv har valgt en læge, vælger kommunen en til dig. Er du ikke tilfreds med den læge, du har fået, har du ret til at vælge en anden.

2 00:03:10 Kvinden taler med en medarbejder Jeg vil gerne skifte læge. Medarbejder: Ja, ved du, hvem du vil skifte til? nej, for jeg kender ikke nogen. Medarbejder: må jeg se dit sygesikringsbevis? Ja. Medarbejder: Nu skal du se, der er en lægefortegnelse her som du kan kigge i. Jeg vil gerne have en kvinde. Medarbejder: Ja. ja, der er en her. Medarbejder: Ja, men hun er overtegnet, det vil sige, hun tager ikke flere patienter ind, så du kan ikke få hende som læge. Så er der en her. 00:03:44 Skilt: Hos den praktiserende læge Kvinde går ind ad dør 00:03:53 Skilt: Praktiserende læge Bente Nielsen (og interview) Medarbejder: Ja, det kan du sagtens. (Musik) Den praktiserende læge er den person i sundhedsvæsenet, man man kan henvende sig til med alle problemer, der har med helbredet at gøre Det er sådan ligesom indgangspersonen der kan hjælpe en til at komme videre i systemet, hvis det er nødvendigt at komme videre eller kan klare spørgsmålet, hvis det er et, der er i stand til at blive klaret af den praktiserende læge.

3 00:04:24 Konsultation hos den praktiserende læge De praktiserende læger har en lang og grundig uddannelse. De har 5 års specialuddannelse oven i uddannelsen fra universitetet. Hvad bringer dig hertil i dag? Patient: Ved du hvad, den medicin, som du har givet sidste gang, det har ikke hjælpet så meget, og det har givet masser af smerter i maven. Derfor jeg kommer her. Det er jeg ked af at høre. Hjalp det på smerterne i hænderne? Patient: Jeg tror det ikke, fordi jeg fortsætter helt med det, og jeg sover dårligt, men der er kommet en ny smerte, som er mavesmerte. Derfor jeg kommer her. 00:05:06 Interview med den praktiserende 00:05:23 Konsultation hos den praktiserende læge Den praktiserende læge er en person, der møder patienten, som vi kalder det, i når de kommer her og har nogle problemer, og så er det min opgave og prøve at finde ud af, hvad problemet handler om og give nogle redskaber til, at patienten kan komme videre med sit liv. Men der findes også andre gigtmedicine, som ikke er så hårde ved maven. Patient: Kan du ikke prøve at finde nogen anden? Jo, jeg skal prøve at lige og det er noget nyt medicin, så det bliver jeg lige nødt til og og lige slå op. 00:05:37 Interview med den praktiserende læge Praktiserende læge (off): Vi kan ikke have det hele inde i hukommelsen. Vi er nødt til og støtte os til nogle andre ting ind imellem. Hvis jeg har brug for at slå op i medicinfortegnelsen, så bliver det af en del patienter opfattet som, at det er en meget usikker læge, der ikke har check på tingene. Men reelt set er det en læge, som er meget samvittighedsfuld.

4 00:06:00 Konsultation hos den praktiserende læge Sådan, og jeg har skrevet det i computeren, så hvis du ringer til sekretæren, så kan du godt få flere af dem, hvis de hjælper dig godt, ik'. Patient: Jeg siger mange tak. Patient: Farvel. Farvel. 00:06:12 Interview med den praktiserende læge 00:06:36 Mennesker der handler frugt og grøntsager 00:06:54 Den praktiserende læge taler i telefon Det findes jo selvfølgelig hvad hedder det sygdomme som hvor vi har noget medicin, hvor vi lige kan hjælpe, men de allerfleste helbredsproblemer er jo nogle, som dels tiden helbreder, og dels at man selv skal gøre nogle ting eller ændre noget i sit liv for at komme videre. Lægen kan for eksempel opfordre til, at man bevæger sig mere i hverdagen, og at man spiser en varieret kost med mange frugter og grøntsager. Ved selv at gøre noget kan man nemlig få det bedre og selv være med til at forebygge mere alvorlige sygdomme. Alle praktiserende læger har fast telefontid en time om dagen. I det tidsrum kan man ringe og tale direkte med lægen eller bestille en recept. Det kan tit være svært at komme igennem, fordi der er så mange, der ønsker at tale med lægen. Men jeg synes da, du skal komme over med ham, så vi lige kan kigge på ham, ik'. Jeg giver dig lige en tid. 00:07:15 Lægesekretær taler i telefon Hos de fleste læger skal man altid bestille en tid. Uden for lægens telefontid er det sekretæren, der tager telefonen. Af hensyn til lægens planlægning er det vigtigt, at man kommer præcist, og at man ringer afbud, hvis man bliver forhindret. Lægen afsætter normalt kun ti minutter til hver patient. Det kan være for kort tid, hvis man har mange ting, man gerne vil spørge om, eller der er flere ting, man gerne vil have undersøgt. 00:07:44 Den praktiserende læge undersøger håndled 00:08:00 To personer går ind på Hvis man kommer med flere problemer på en gang, er det vigtigt at sige det, når man ringer, så kan lægen afsætte mere tid. I de fleste tilfælde kan den praktiserende læge hjælpe dig med de problemer du kommer med

5 To personer går ind på Speciallægecenteret 00:08:12 Gult sygesikringsbevis og lægehenvisning Øjenlæge undersøger kvinde 00:08:31 Kvinde går ind på Klinik for fysioterapi. 00:08:38 Fysioterapeut behandler en kvinde 00:08:48 Interview med den praktiserende læge 00:09:43 Sekvens fra Copenhagen Marathon 00:09:55 Skilt:Lægevagten Mor til syg dreng ringer op fra telefon hjælpe dig, med de problemer du kommer med, ellers henviser han eller hun dig til videre behandling enten hos en speciallæge eller på et hospital. Hvis du får en henvisning fra din praktiserende læge er det gratis at bruge lægelige specialister som for eksempel: gynækologer, røntgenlæger eller hudlæger. Det er også gratis at gå til en øjenlæge eller en ørenæse-halsspecialist. Her er det ikke nødvendigt at have en henvisning. Hvis man er akut syg, kan man aftale, at man skal komme til en konsultation samme dag, eller at lægen skal besøge en derhjemme. Det kan tit være svært at komme igennem, fordi der er så mange, der ønsker at tale med lægen. Lægen kan også henvise dig til behandling hos for eksempel fysioterapeuter og psykologer, hvis han eller hun mener, du har brug for det. Med en lægehenvisning kan man få et tilskud til behandlingen, ellers skal man betale det hele selv. Jeg tror, at familielægen også i meget gammel tid har været den, der havde et helhedssyn på patienten og sundhedstilstanden. Men så var der nogle år, hvor det snævrede sig meget ind til sådan kun at kigge på apparatet mennesket og behandle den defekt, der var i apparatet. Og den præger jo en stor del af lægeverdenen stadigvæk. Og det er sådan set det, uddannelsen går ud på. Men de praktiserende læger er begyndt at tage helheden ind i konsultationen, altså hele mennesket ind, prøve at finde ud af hvad for nogle ressourcer er det, der kan bygges på, og ikke kun fokusere på alt det der er skidt og dårligt men mere fokusere på styrken hos patienten, så de kan bruge den til at komme videre. (musik) Hvis man bliver akut syg på tidspunkter, hvor lægen har lukket, kan man kontakte lægevagten. Lægevagten er en nødløsning, der ikke erstatter besøg hos ens egen læge. Mor til syg dreng: Ja hallo! Det er Christina Petersen, jeg ringer til dig, fordi min dreng han er syg.

6 00:10:15 Vagtlæge ankommer i lægetaxa 00:10:31 Vagtlægen på sygebesøg hos moren og den syge dreng Det er forskellige praktiserende læger, der på skift er klar ved telefonen. Når man ringer til lægevagten, skal man have patientens personnummer parat og have taget temperatur. Det er lægen, der beslutter, hvad der skal ske. Måske er det nok at give et råd i telefonen og henvise til egen læge næste dag. Lægen kan også beslutte, at man skal møde op til undersøgelse i lægevagten, eller at der kommer en læge hjem til en. Der er som regel travlt i lægevagten, så man må regne med ventetid. Vagtlæge: Hvor går det ondt henne? Dreng: Det gør ondt her. Vagtlæge: Det gør ondt deroppe ja, og du har lidt kvalme? Dreng: Nej. Vagtlæge: Det har du ikke, så du har fået lidt at drikke? Dreng: Nej. Vagtlæge: Det har du heller ikke. Så kigger du ned på din storetå. Kan du kigge ned? Ja, det var meget fint. Godt. Du skal prøve at få lidt at drikke i hvert fald, så du ikke tørrer helt ud. Og så går der et par dage, så er det ovre igen. Det er bare en virusinfektion. Mor til syg dreng: Jamen er du det er ikke der er ikke noget? Vagtlæge: Nej, der er ikke spor på blindtarmen. Den er fuldstændig blød. Mor til syg dreng: Nå, okay. Vagtlæge: Hvis der bliver noget mere, så kontakter du din egen læge i morgen eller i overmorgen.

7 00:11:27 Interview med den praktiserende læge 00:12:05 Sekvens med børn der bader og en lille dreng der vander blomster 00:12:28 Skilt: Forebyggelse Forældrepar som bader deres baby 00:12:57 Skilt: Graviditet og fødsel Fosterscaning hos læge 00:13:12 Konsultation hos jordemoder 00:13:23 Forældrepar til fødselsforberedelse 00:13:40 Kvinde kommer ud fra fødeklinik 00:13:50 Skilt: Sundhedsplejersken Sundhedsplejerske med mor og baby 00:14:12 Baby bliver vejet Hvis et barn har feber, så er det sædvanligvis en virusinfektion, nogen gange kan der så oveni komme en mellemørebetændelse eller en halsbetændelse eller en lungebetændelse, og så kan man så behandle det med penicillin. Men i de allerfleste tilfælde der har barnet brug for, at forældrene er der og giver dem omsorg og noget at drikke, men ikke medicin. når jeg ikke giver medicin, er det fordi, jeg ikke tror på, det hjælper eller det har alle undersøgelser vist, at det hjælper ikke, og så er der ikke nogen grund til at give medicin, for der er ikke nogen medicin, der ikke har bivirkninger. (musik) For at give de nye samfundsborgere en god start på livet er der mange tilbud om helbredsundersøgelser og rådgivning for gravide, forældre, børn og unge. Da det er de lokale politikere, der bestemmer, hvad der skal tilbydes i deres kommune, kan der være forskel på tilbudene rundt om i landet. Alle gravide har ret til helbredsundersøgelser hos læge og jordemoder. Lægeundersøgelserne finder sted hos din egen læge i starten og i slutningen af graviditeten. Din læge henviser dig til en jordemoder. Jordemoderen følger barnets udvikling og rådgiver dig om din graviditet og din fødsel. På jordemodercentrene er der også gratis kurser i fødsels- og forældreforberedelse. I Danmark er det almindeligt, at de vordende fædre er med til fødslen. Derfor kan man vælge mellem hold for par og hold, som kun er for kvinder. Du kan selv bestemme, hvor du vil føde. Du kan vælge at føde på et hospital eller en klinik, eller du kan vælge at føde hjemme. De fleste vælger at føde på det hospital, der ligger tættest ved deres hjem. Sundhedsplejerske: Du tager sådan nogle fine skridt. Hvor er du dygtig. Det var godt. Alle nybagte mødre får besøg af en sundhedsplejerske. Det er en sygeplejerske, som er særligt uddannet til at hjælpe og rådgive forældre i alle spørgsmål omkring deres børns sundhed. Sundhedsplejersken besøger hjemmet nogle gange efter behov i barnets første leveår. Forældrene kan altid selv besøge sundhedsplejersken eller ringe, når de har behov for et godt råd.

8 00:14:23 Skilt: Helbredsundersøgelser Mor med baby på armen taler med lægesekretær Mor: Dav. Lægesekretær: Dav. Mor: Frida hun har en tid til vaccination nu. Lægesekretær: Ja, har du sygesikringskort med? Mor: Ja, og vaccinationskort. Lægesekretær: Og et vaccinationskort, ja. Mor: Ja. Lægesekretær: Tak skal du have. Værsgo at tage plads i venteværelset. 00:14:40 Forældrepar med baby til vaccination hos lægen 00:15:10 Børn der leger 00:15:18 Pige til undersøgelse hos skolesundhedsplejen 00:15:38 Pige til skolepsykolog 00:15:46 Akvariefisk Barnet har ret til en række gratis helbredsundersøgelser hos jeres egen læge, inden det begynder at gå i skole. De første 3 undersøgelser finder sted inden barnet fylder 1 år. Lægen holder øje med, om barnet udvikler sig normalt. Lægen er også opmærksom på eventuelle sygdomme, så barnet kan blive behandlet så tidligt som muligt. Børnene bliver desuden vaccineret mod nogle alvorlige og smitsomme sygdomme. (musik) I løbet af skoletiden bliver børnene jævnligt indkaldt til undersøgelser hos skolesundhedsplejen. Børnene bliver målt og vejet, og de får undersøgt deres hørelse og syn. Skolerne har også tilknyttet en skolepsykolog, der kan hjælpe de børn, der har særlige problemer, for eksempel med undervisningen eller med de andre børn. Skolepsykologen taler med barnet, forældrene og lærerne om, hvordan man kan løse problemerne. (musik)

9 00:15:53 Skilt: Tandpleje Mennesker i venteværelset hos tandlægen 00:16:18 Mor og barn hos tandlæge For at bevare sine tænder gode og sunde hele livet er det vigtigt, at de bliver passet og set regelmæssigt efter, allerede fra de første tænder kommer frem hos det lille barn. Derfor tilbyder tandplejen regelmæssige eftersyn og behandling hos en tandlæge, fra barnet er omkring 2 år, til det fylder 18. Det foregår enten hos kommunens specielle børne- og skoletandplejeklinik, eller hvis dette ikke findes så hos privat praktiserende tandlæge. Forældre og børn undervises også i, hvordan de skal passe godt på deres børns tænder. De får for eksempel at vide, at de skal spare på slik og på sukker i maden og får råd om tandbørstning. Tandlæge: Det er svært at børste tænderne helt oppe bagved. Barn: Ja. Tandlæge: Så skal vi vise mor, hvor det er lidt svært, ikke også? Det er helt oppe bagved her. Mor: Okay. Tandlæge: Og så, det man gør, det er, at man tager tandbørsten, og så lægger den helt oppe på den bagerste tand, og så børster rigtig grunddigt. Mor: Ja. Tandlæge: Og så børster man hele vejen over på alle tænderne, men det sted, hvor det er rigtig svært, det er altid helt oppe bagved. Og ligesådan for neden prøv at kan du gabe rigtig stort? Tandplejen er gratis indtil barnet fylder 18 år. Ved at gøre så meget ud af tandplejen i barneårene håber tandlægerne, at børnene får nogle gode vaner, som de holder fast ved, når de er blevet voksne. Voksne skal selv betale det meste af tandlægeregningen. Man får kun et mindre tilskud fra sygesikringen 00:17:22 Skilt: På apoteket Kvinde går ind på apotek (musik)

10 00:17:32 Kvinden handler medicin Apoteker: Så er det til nummer 1831, værsgo. Du milde moses! Det var mange. Apoteker: Ja, det er lidt heftigt i dag. Jeg har lidt forskelligt, jeg skal snakke med dig om. Det her, det bliver de samme, som du fik sidste gang. Hvor meget er du oppe på at tage nu? Det kan jeg da ikke huske. Apoteker: Du startede med at tage en halv tablet to gange dagligt i fjorten dage. Hvornår fik du dem sidste gang? Det var sidste år. Ja. Apoteker: Er det bare en gammel recept? For at kunne købe medicin, skal du som regel have en recept fra din læge. Noget medicin, for eksempel hovedpinepiller, kan fås i håndkøb, det vil sige uden recept. De ansatte på apoteket er uddannet til at vejlede kunderne. Du skal aldrig prøve dig frem med andres medicin, for det kan være farligt. Apoteker: Se her Fru Lassen, der er skrevet glucophage sukkersygetabletter op til dig Ja. Apoteker: på femhundrede milligram, der har vi givet dig orabet, som indeholder nøjagtigt det samme lægemiddel, men de er billigere. Vi skal tilbyde dig de billigste. Fint nok. Apoteker: Men du bestemmer selv, hvad du vil have. Jeg vil godt have dem.

11 00:18:44 Skilt: Akut hjælp Ambulance 00:18:50 Kvinde løber hen til telefonboks og ringer 112 Billede af 112-ikon 00:19:03 Mand ringer 112 fra mobiltelefon (musik) Hvis et menneske er i en akut, livstruende situation, skal man ringe til alarmcentralen på telefonnummer 112 og bede om en ambulance. Man skal oplyse det telefonnummer, man ringer fra, og så skal man fortælle, hvad der er sket, og hvor og hvornår det er sket Mand: Ja goddag, jeg vil godt bede om en ambulance her til Smallegade 36a. Der er en mand, der er faldet om på jorden. Ja, det er kun én mand, og det her er Smallegade 36a, og jeg ringer fra en mobiltelefon, der hedder Ja tak. Tak skal du have. Alarmcentralen sender så bud efter en ambulance, der kører patienten til den nærmeste skadestue. 00:19:34 Ambulance med udrykning 00:19:40 Kvinde går ind på skadestue De fleste steder i landet kan man også selv tage på skadestuen, hvis man er kommet til skade, eller ved alvorlig, akut sygdom, som ikke kan vente, til lægen kan komme i hjemmet. Den skade man har været ude for, skal være sket indenfor de sidste 24 timer, ellers kan man risikere at blive sendt hjem igen uden behandling. (musik) 00:20:00 Skilt: På hospital Ældre mand går ind på hospital 00:20:33 Den ældre mand taler med en sygeplejerske på hospitalet 00:20:45 Den ældre mand pakker sin taske ud Som regel er det ens egen læge, der bestemmer, om man kan blive indlagt på et hospital. Hvis en sygdom ikke er livstruende, er der ofte ventetid, før man kan komme til. Hvis du synes, der går for lang tid, inden du kan blive behandlet, skal hospitalet undersøge, om der er plads til dig på et andet hospital. Men du skal selv bede om det. Når indlæggelsen er planlagt, får du et brev om, hvor og hvornår du skal møde. Passer datoen dig ikke, så prøv at få den lavet om. Når man skal på hospitalet, skal man pakke en taske med de ting, man kan få brug for. Der er ikke meget plads til at opbevare sine ting, så man skal tage så lidt som muligt med.

12 00:21:05 Samtale mellem sygeplejerske og den ældre mand (patient) Sygeplejerske: Om morgenen klokken otte cirka der kommer vi og serverer morgenmad på bakker. Så sætter vi dem herinde på sengen. Skal jeg vælge menu eller? Sygeplejerske: Det skal du nemlig. Så får du lov til at vælge så spørger jeg dig om, hvad du godt kunne tænke dig, så kommer jeg ind til dig med sådan nogle kort her lige om lidt, så siger jeg til dig, hvad kunne du godt tænke dig om morgenen, du kan selv vælge og til frokost. Og så spørger jeg dig også, om der er nogle ting, du ikke spiser, om du spiser ikke svinekød eller oksekød eller fisk. Der er nogen, der ikke spiser de forskellige ting. Og så ud over det, så kommer lægen på stuegang cirka klokken ni. Aha, så der er lægeundersøgelse. Sygeplejerske: Ja, så kommer han og snakker med dig om morgenen hver dag, her klokken ni. Han følges så med en sygeplejerske, og så har han din journal med, hvor der står optegnet alle mulige forskellige ting om dig, som han har spurgt dig om. Så han ved faktisk mange ting om dig, når han kommer på stuegang. 00:21:57 Rigshospitalet set udefra Skilt: Patientvejleder Lene Madsen (og interview) Sygehusvæsenet kan virke stort og uoverskueligt, og man er i kontakt med mange forskellige sundhedspersoner. Derfor er det godt at vide, at alle hospitaler har tilknyttet en patientvejleder, som kan hjælpe en med at finde rundt i systemet, og som kan hjælpe, hvis man får problemer. Patientvejleder: Typisk så er det jo spørgsmål om patientrettigheder, patienten kommer med. Det kan også være spørgsmål om hvor lange ventetiderne er i sundhedsvæsenet. Det kan være spørgsmål om, hvordan klager jeg til patientklagenævnet, jeg vil gerne søge en erstatning. Det kan også være et spørgsmål om og få en adresse på en patientorganisation, og... der er mange forskellige ting. Nogle gange må jeg også melde pas og sige, det kan jeg ikke svare dig på umiddelbart, men giv mig et telefonnummer, så skal jeg prøve at finde ud af, hvem det er, du skal tale med

13 00:22:44 Samtale mellem hospitalslæge og den ældre mand (patienten) Goddag. Goddag, goddag. Jeg hedder Sawa. Du hedder Michal Wedrowski. Nå, hvordan går det? Jo, lidt svært. Jeg skal lige høre. Hvad generer dig? Ja det er (hoster) som du kan se, jeg hoster meget. Du hoster meget, siger du. Og så en gang i mellem så er det meget svært at trække vejret. Trække vejret. Er det noget om dagen eller om natten? Især om natten. Når du ligger i sengen, ikke? Ja, når jeg ligger i sengen. Får du også sådan brystsmerter? Nej, ikke særligt. Ikke særligt. 00:23:29 Skilt: Reservelæge Thaeer E. Sawa (og interview) Jeg tror ikke, lægerne i andre lande i Irak f.eks. kan mere, end de gør her i Danmark, jeg tror ikke på det. Men det er bare det der med kommunikation, og hvor meget patienten tror på lægen, det er det. Det er det, der er afgørende faktisk.

14 00:23:46 Hospitalslægen taler med den ældre mand (patienten) 00:24:05 Interview med hospitalslægen 00:24:19 Hospitalslægen undersøger den ældre mand (patienten) Scener fra en hospitalsgang 00:25:00 Interview med patientvejlederen Skilt: aktindsigt 00:25:26 Skilt: Tavshedspligt 00:25:39 Interview med hospitalslægen 00:26:15 Interview med Nu skal du høre. De her ting jeg tror, du har sådan med kronisk betændelse, altså det er bronkitis. Det vi skal gøre, det er, at vi tager nogle blodprøver i dag, og så bestiller jeg røntgenbilleder af lungerne, for at se om der er noget, eller også så tager vi sådan et hjertekardiogram. Forskellen mellem læge-patientforholdet i Irak end det er her i landet er, at patienter derovre ser meget højere til lægen, og de har meget forventninger fra lægen. I Danmark var det også tidligere sådan, at man så op til lægen uden at stille spørgsmål. Lægen forventede, at patienten passivt underkastede sig undersøgelser og behandlinger. I takt med at befolkningen er blevet bedre uddannet, er kravet om ordentlig information og om at blive taget med på råd vokset. Samtidig har sundhedsvæsenet fået øjnene op for, at en god kommunikation mellem læge og patient er vigtig for et godt resultat. Patientens ret til fortrolighed, til at blive grundigt informeret og til at kunne sige ja eller nej til et behandlingstilbud, er nu sikret gennem lovgivningen. Patentvejleder: Det er sådan, at i Danmark der har man jo ret til at få aktindsigt. Det vil sige, at man kan bede om at få kopi af det, der står i journalen. En journal det er lægens arbejdspapir eller arbedjsredskab, som patienten har fået lov til at kigge ind i. Det er jo ikke altid, man forstår, hvad der står i journalen, men så kan man bede om at få journalen gennemgået. Alle personer, der er ansat i sundhedsvæsnet, de har tavshedspligt. Det vil sige, at man må ikke videregive oplysninger om en patient til uvedkommende personer. Hvis man skal udtale sig til familien, så skal man have lov af patienten til at udtale sig til familien. I andre kulturer f.eks. i Irak. Nu har jeg arbejdet som læge derovre i mange år. Det er faktisk anderledes på den måde, at man prøver at snakke med familiemedlemmer, når det drejer sig om sådan en alvorlig diagnose, f.eks. kræft. Man prøver næsten altid, at fortælle familien om hvad det drejer sig om. Og det er dem, der tager sig af at prøve at forklare patienten. Det kan godt være om en dag, en uge, en måned. Det kommer an på, hvordan patienten har det. Patientvejleder: Lægen har pligt til og informere patienten om, hvad

15 patientvejlederen Skilt: informeret samtykke 00:26:41 Sygeplejerske instruerer den ældre mand (patienten) i, hvordan han skal tage sin medicin 00:26:54 Gammel mand går hen ad en hospitalsgang Kvinder laver øvelser i et svømmebassin 00:27:17 Skilt: Patientforeninger Mand med gangstativ det er for en sygdom, hvad det er for et behandlingsforslag, man foreslår patienten, hvad er der af bivirkninger, er der nogle særlige risici. Og patienten skal ligesom forstå de informationer, og hvad hedder det patienten skal sige ja, jamen jeg vil gerne have foretaget den pågældende undersøgelse eller behandling. Det er det informerede samtykke, at patienten skal vide, hvad er det, der sker. Sygeplejerske: Så får du en maske, hvor der er noget medicin i, der kan udvide dine lunger lidt, så du bedre kan trække vejret, ik'. Værsgo. Sådan, så tænder jeg for den, og den larmer lidt, det varer ikke så længe. Hvis man er blevet opereret, bliver man udskrevet, lige så snart hospitalet er sikker på, at der ikke opstår komplikationer. Ens egen læge får et udskrivningsbrev, der fortæller om undersøgelsesresultater, diagnose og behandling. Nogle gange skal man komme tilbage til hospitalet til kontrol eller genoptræning. (musik) 00:27:33 Hvis man får en kronisk eller en livstruende sygdom, er det en stor omvæltning i ens liv. Der dukker mange spørgsmål op, som man gerne vil have svar på. 00:29:43 Skilt: Jette Olsen tidl. kræftpatient (og interview) 00:28:14 Kvinde bladrer i patientforeningsbogen 00:28:27 Kvinde går ind på Kræftens Bekæmpelse Tidl. kræftpatient: Jeg var i en situation, hvor jeg blev opereret for en cancer, og efterfølgende var jeg så i en kemoterapi og i en strålebehandling. På et tidspunkt når vi jo dertil, hvor behandlingen er slut, og man skal videre i sit liv. Jeg blev grebet af panik. Jeg blev ked af det. Jeg følte mig deprimeret. Hvad skal jeg nu gøre? hvad skal jeg... hvad skal jeg... hvordan kommer jeg videre i mit liv? hvem tager hånd om mig? Her kan patientforeningerne hjælpe. Der findes mere end 100 forskellige patientforeninger i Danmark. Hver forening er organiseret omkring en bestemt slags sygdom. En af de største og mest kendte foreninger er Kræftens Bekæmpelse. Tidl. kræftpatient (off): Du kan komme med ganske få timers varsel, hvis du føler, at verden bryder sammen under dig. Patientforeningen kan du også bruge til, naturligvis

16 at knytte kontakter til om jeg så må sige ligestillede, nogen der er i samme båd som dig selv, nogen som du kan græde med, grine med. Sfinx Film/TV Bemærkning til læreren: Ved udskrivning af dialogen har vi konsekvent bibeholdt "forkerte" ord og ordformer, fordi vi mener, det kan bruges i sprogundervisningen.