Uddrag fra bygningsreglement 2008 (BR08) ( )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddrag fra bygningsreglement 2008 (BR08) (31-01-2008)"

Transkript

1 Uddrag fra bygningsreglement 2008 (BR08) ( ) - relevante for solvarmekomponenter og -anlæg Jan Erik Nielsen, Nedenstående uddrag af BR08 er foretaget med focus på de bestemmelser der er relevante for solvarmeanlæg og komponenter i disse. Specielt skal her fremhæves flg. paragraffer, som især er relevante i forbindelse med varmtvandsbeholdere (herunder solvarmebeholdere): : Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. Vejledning: Der henvises til DS 432, Norm for afløbsinstallationer, DS 439, Norm for vandinstallationer og Rørcenter-anvisning 011, Vacuumsystemer i bygninger. I DS 439, Norm for vandinstallationer findes så de specifikke vejledende krav, såsom: - Trykkrav: P > 1000 Pa - Skoldningssikring: Tvv < 65 C Stk. 7: Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vand- eller afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika enten: 1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de for Danmark relevante krav, eller 2) have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem 3 som svarer til ordning for attestering ii) variant 2 i bilag III i Boligministeriets bekendtgørelse om ikrafttræden af EFdirektiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger af EF-direktiv om ændring af bl.a. EF-direktiv om byggevarer. Der er ikke længere krav om VA-godkendelse af varmtvandsbeholdere; det kan dog fra Solvarmecentrets side anbefales at få sådanne godkendelser, da det er en forholdsvis enlelt og billig måde at vise overensstemmelse med de danske krav på området. Solvarmecentret garanterer ikke at dette uddrag omfatter alle lovkrav der måtte gælde på området, og fraskriver sig ansvaret for evt. konsekvenser som følge af anvendelse af dette uddrag. Uddrag fra bygningsreglement 2008 (BR08) ( ) relevante for solvarmekomponenter og -anlæg, jen, Side 1 af 7

2 UDDRAG AF BR08: 7.2 Energirammer for nye bygninger Generelt Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Tilført energi fra forskellige energiforsyningsformer sammenvejes. Bilag 6 med beregningsforudsætninger finder anvendelse ved eftervisning af, at energirammen er overholdt. Bygninger, der opvarmes til mindst 15 C, skal udformes, så energibehovet efter stk. 1 ikke overstiger energirammen i kap og (7.2.1, stk. 1) Ved tilført energi forstås købt energi tilført ejendommen fx i form af naturgas, olie, fjernvarme eller elektricitet. Da bygninger normalt får tilført energi fra flere energiforsyninger, sker sammenvejning som angivet i bilag 6 på grundlag af regler fastsat af Energistyrelsen. (7.2.1, stk. 2) Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling, solindfald og solafskærmning, naturlig ventilation og det planlagte indeklima. Desuden tages der for bygninger omfattet af kap også hensyn til belysning. Ved bestemmelse af energibehovet kan der også tages hensyn til fx anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, minikraftvarmeanlæg, kondenserende kedler, fjernvarme, anvendelse af varmegenvinding samt køling med ventilation om natten Varmeisolering af bygningsdele Ved ændret anvendelse kan byggetekniske forhold indebære, at 7.3.2, stk. 1-2 ikke fuldt ud kan opfyldes. Den manglende ydeevne kan så erstattes af andre energimæssige løsninger, der kompenserer herfor. Bygningsmæssige ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan gennemføres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser. Ændringerne skal overholde kravene i stk. 1. (7.3.2, stk. 3) Det kan fx være vanskeligt at opfylde kravene til linjetab for eksisterende vinduer og fundamenter. Alternativt kan en tilsvarende energimængde spares, fx ved merisolering eller ved installation af solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller. (7.3.2, stk. 4) Bestemmelsen finder fx anvendelse, såfremt der ønskes etableret nye vinduespartier i facaden eller i taget. Den manglende energimæssige ydeevne dækkes ved fx merisolering, solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller. 8. Installationer 8.1 Generelt Installationer skal udføres, så de ikke er til fare for personer eller medfører skader på bygningen. Generende rystelser må ikke overføres til bygningen. (8.1, stk. 1) Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr og til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Bekendtgørelserne finder anvendelse på rørsystemer, beholdere, solfangere, varmepumper, køleanlæg, kedler m.m., hvor der kan udvikles luftarter eller dampe med et tryk på mere end 0,5 bar. Med hensyn til udgravning for installationer henvises til DS 415 Norm for fundering. Uddrag fra bygningsreglement 2008 (BR08) ( ) relevante for solvarmekomponenter og -anlæg, jen, Side 2 af 7

3 Installationer skal udføres, så de ikke medfører brandfare eller eksplosionsfare. Ved rørgennemføringer, kanaler og lignende skal der træffes foranstaltninger, der hindrer gennemgang af støj, fugt, ild, gas, røg og lugt. Overfladetemperaturen på brændbart materiale skal holdes så lav, at der ikke er fare for antændelse. Brændbart materiale skal mindst holdes i følgende afstande fra små ikke CEmærkede eller MK godkendte stålskorstene og murede skorstene og fra de tilhørende røgrør og renselemme: 1) Skorstene 100 mm 2) Røgrør 225 mm, dette gælder også røgrør med dimension Ø mm fra pillebrændeovne. 3) Renselemme 200 mm (8.1, stk. 3) Kravet er normalt opfyldt, hvis overfladetemperaturen ikke overstiger 80 C. Når dette ikke godtgøres, bør installationer med en temperatur på mellem 80 C og 100 C holdes mindst 30 mm fra træværk eller andet brændbart materiale. Med en temperatur mellem 100 C og 150 C bør afstanden være mindst 50 mm. For kedler, skorstene, pillebrændeovne og brændeovne er afstanden til brændbart materiale ofte bestemt ved CE-mærkningen eller MK godkendelser. Her er det den angivne afstand til brændbart materiale, der skal overholdes. Er afstanden til brændbart materiale ikke fastlagt, kan kravet anses for opfyldt, når afstanden fra den udvendige side af brændeovnen til brændbart materiale i væg og loft er mindst 500 mm. Ved murede pejse og masseovne måles afstanden fra ildstedets indvendige side. (8.1, stk. 4) Afstandene måles fra den udvendige side. Afstanden til gulv for røgrør fra pillebrændeovne med dimension Ø mm kan reduceres til 150 mm, forudsat gulvet er beklædt med en ubrændbar plade. Installationer skal udføres, så de medfører sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Stk. 7 Installationer skal beskyttes mod frostsprængning, hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost. (8.1, stk. 6) Bestemmelsen skal bl.a. hindre røg fra fyringsanlæg i at trænge ud i bygningen. Der henvises endvidere til kap. 6 om radon og om anden forurening fra undergrund. Mht. til støj fra energiproducerende anlæg henvises ligeledes til kap. 6. Bestemmelsen omfatter også sikring mod rotter og andre skadedyr. Stk. 8 Installationer skal udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer. (8.1, stk. 8) Rør og beholdere bør så vidt muligt anbringes, så varmeafgivelsen fra dem kommer bygningen til gode. Stk. 9 Tekniske anlæg og installationer m.v., der kræver betjening, hyppige ændringer, eftersyn eller vedligeholdelse, skal anbringes, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. (8.1, stk. 9) Mht. sikkerhedsudstyr og indretningen af rum til køleanlæg henvises til DS/EN 378 del 2 og 3, Kølesystemer og varmepumper. Rørinstallationer som kræver betjening, eftersyn og vedligeholdelse bør som hovedregel anbringes enten i ingeniørgange med en fri passagehøjde på mindst 1,9 m og en fri bredde på mindst 0,7 m eller i kanaler med aftagelige dæk. Der henvises til DS 5129 Installationer til signalering og kommunikation. Del 2-1: føringsveje i bygninger til kabler til brug for IT&T formål. 8.2 Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt brugsvand BESTEMMELS E Varmeanlæg skal udføres forsvarligt ud fra sikkerhedsmæssige, energimæssige og indeklimamæssige hensyn. Uddrag fra bygningsreglement 2008 (BR08) ( ) relevante for solvarmekomponenter og -anlæg, jen, Side 3 af 7

4 Varmeanlæg med vand som varmebærende medium skal udføres, indreguleres og afleveres, som anvist i DS 469, Varmeanlæg med vand som varmebærende medium. (8.2, stk. 2) Normen indeholder bl.a. funktionskrav til varmegiveres styring og regulering. Herudover indeholder normen funktionskrav til indregulering af varmeanlæg og krav til vejledninger for brug, drift og vedligehold. El- og luftvarmeanlæg i bygninger skal udføres med automatisk regulering af varmetilførslen efter varmebehovet. Anlægget skal endvidere forsynes med tids- og temperaturstyring af varmetilførslen til rummene. (8.2, stk. 3 og 4) Bestemmelserne gør det muligt at reducere eller afbryde anlæggets ydelse i perioder uden varmebehov. Køleanlæg og varmepumper skal udføres med automatisk regulering af køle- eller varmeydelsen efter behovet. Køleanlæg skal endvidere forsynes med tids- og temperaturstyring af køleydelsen til rummene. Varmeanlæg skal dimensioneres og udføres, så energiøkonomisk drift opnås. Komponenternes type, størrelse og funktion skal passe sammen og skal tilpasses bygningens dimensionerende varmetab og forbrugets variation over året. (8.2, stk. 5) For varmeanlæg forsynet med fjernvarme henvises til varmeværkets tekniske leveringsbetingelser, findes disse ikke, kan Dansk Fjernvarmes tekniske leveringsbetingelser anvendes. Brugsvandsanlæg forsynet fra varmepumpe skal udføres med supplerende varmekilde, såfremt varmepumpen ikke kan opvarme vandet tilstrækkeligt. (8.2, stk. 6) For at minimere risikoen for vækst af legionellabakterier i det varme vand bør der træffes foranstaltninger herimod, fx ved at brugsvandstemperaturen kan opvarmes tilstrækkeligt jf. DS 439, Norm for vandinstallationer. 8.4 Vand- og afløbsinstallationer Generelt Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. Vand- og afløbsinstallationer skal udføres af materialer og komponenter, der er tilstrækkelig holdbare over for de påvirkninger, som de udsættes for. (8.4.1, stk. 1) Der henvises til DS 432, Norm for afløbsinstallationer, DS 439, Norm for vandinstallationer og Rørcenter-anvisning 011, Vacuumsystemer i bygninger. (8.4.1, stk. 2) Påvirkningerne kan være termiske eller mekaniske påvirkninger, korrosion m.v., og de kan være både indvendige og udvendige. Vand- og afløbsinstallationer skal være så tætte, at utilsigtet ind- eller udsivning undgås. Vand- og afløbsinstallationers placering i forhold til bygningsdele, fx fundamenter eller fastgørelse til bygningsdele, skal være sådan, at der ikke kan ske skader på installations- eller bygningsdele. Komponenter og materialer skal være i overensstemmelse med kravene i 8.4. Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt angår karakteristika, der har indflydelse på drikkevandets kvalitet, jf. Miljøog Energiministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, være godkendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen ved ETADanmark A/S, medmindre det pågældende produkt er undtaget ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser om godkendelsesordningen. (8.4.1, stk. 6) En oversigt over de produkter, som er undtaget kravet om godkendelse, fremgår af ETA-Danmark A/S s hjemmeside ( Stk. 7 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vand- eller afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika enten: 1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de for Danmark relevante krav, eller 2) have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem 3 som svarer til ordning for attestering ii) variant 2 i bilag III i (8.4.1, stk. 7) Der henvises til bilag 7. Uddrag fra bygningsreglement 2008 (BR08) ( ) relevante for solvarmekomponenter og -anlæg, jen, Side 4 af 7

5 Boligministeriets bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger af EF-direktiv om ændring af bl.a. Efdirektiv om byggevarer. Stk. 8 Regnvandsanlæg, hvor regnvand fra tage anvendes til wc og vaskemaskiner i boliger og boliglignende bebyggelser, skal udformes i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. (8.4.1, stk.8) Der henvises til Rørcenter-anvisning 003 Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Stk. 9 Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så der ikke opstår risiko for sprængninger samt skadelige tryk og trykstød. 0 Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de kan renses i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver vedligehold, skal være let tilgængelige. 1 Vand- og afløbsinstallationer skal vedligeholdes i fornødent omfang, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand. 2 Der skal udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesvejledning, der skal foreligge ved ibrugtagning. Vejledningen skal indeholde et sæt hovedtegninger med oplysning om placering af alle komponenter, der kræver vedligeholdelse og kontrol. Vedligeholdelsen og kontrollen skal beskrives Vandinstallationer Generelt Vandinstallationer skal dimensioneres og udføres, så der opnås en tilfredsstillende vandforsyning ved de enkelte tapsteder under hensyntagen til forsyningsforholdene og til installationens og bygningens anvendelse. Koldt vand skal ved samtlige tapsteder i fysisk, kemisk og bakteriologisk henseende opfylde de krav, der fremgår af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Der skal være en passende koldtvandstemperatur uden besværende ventetid. Bestemmelsen gælder ikke for anlæg, der er omfattet af kap. 8.4, stk. 8, eller for specielle installationer for vand til teknisk brug. Til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening, der strømmer tilbage i drikkevandsinstallationen, skal der monteres en tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning. Vandinstallationer skal udformes, så behandlet vand og vand, der er tappet ved et tapsted, ikke kan strømme tilbage til drikkevandsinstallationen. ( , stk. 3 og 4) I drikkevandsinstallationer afpasses foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. Der henvises til DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. Hvor installationer for drikkevand kan komme i berøring med sundhedsskadelige stoffer, skal installationerne udformes på en sådan måde, at der opnås sikkerhed mod indtrængen af sådanne stoffer i drikkevandsinstallationen ved korrosion eller diffusion, så der ikke kan opstå sundhedsfare. Vandinstallationer skal udformes, så unødvendigt vandforbrug herunder vandspild undgås. ( , stk. 6) Der henvises til Rørcenter-anvisning 002 Ressourcebesparende vandinstallationer i boliger. Uddrag fra bygningsreglement 2008 (BR08) ( ) relevante for solvarmekomponenter og -anlæg, jen, Side 5 af 7

6 Stk. 7 Vandinstallationer skal udformes, så generende overstrømninger fra varmtvands- til koldtvandsinstallationen ikke kan forekomme. Stk. 8 Vandinstallationer skal udformes, så forbruget af varmt og koldt vand kan måles. ( , stk. 8) Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme samt Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme. Stk. 9 Installationer for vand til teknisk brug og installationer, der af andre grunde medfører, at kravene til drikkevandskvaliteten ikke Varmt vand Vandinstallationer skal udformes, så de kan fungere med mindst mulig risiko for bakterievækst. Anlæg til produktion af varmt brugsvand skal under hensyntagen til varmtvandstapstedernes antal og brug kunne yde en tilstrækkelig vandmængde og vandstrøm med en temperatur, der passer til formålet. En passende varmtvandstemperatur skal være til stede uden besværende ventetid. ( , stk. 2) Ved tapsteder, der bruges sjældent, fx gæstetoiletter i boliger, kan der ses bort fra kravet om at reducere vandspild. Vandinstallationer skal udformes, så der ved tapning af vand ikke opstår risiko for skoldning og således, at der ikke forekommer overfladetemperaturer, der kan medføre skader på personer. Væsker, som er forskellige fra vand og som benyttes i varmevekslere til brugsvand, skal kunne spores i det varme brugsvand Materialer, komponenter og udførelse Vandinstallationer skal udformes af materialer, der ikke afgiver sundhedsfarlige stoffer til vandet eller giver generende lugt, smag, misfarvning eller generende vækst af mikroorganismer. ( , stk. 1) Kravet vedrører alle materialer, der indgår i installationen, fx rør, armaturer og pakninger. Installationsdele, der er anbragt sådan, at de ikke er udskiftelige, skal være af en sådan kvalitet, at de kan holde lige så længe som den bygningsdel, hvor de er anbragt.... Uddrag fra bygningsreglement 2008 (BR08) ( ) relevante for solvarmekomponenter og -anlæg, jen, Side 6 af 7

7 8.6 Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper Generelt. Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener. (8.6.1, stk. 1) Der henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelser om indretning af trykbærende udstyr og anvendelse af trykbærende udstyr. For køle- og varmepumpeanlæg henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr og At vejledning, tekniske hjælpemidler B.4.4 Køleanlæg og varmepumper. Desuden henvises til DS/EN 378-serien om kølesystemer og varmepumper. Ved etablering af jordvarmeanlæg henvises til Miljøstyrelsens bekendtgørelse. For gasfyrede anlæg henvises til gasreglementet.. Der skal anvendes materialer, der i relevant omfang er modstandsdygtige overfor røggasser, ild, varme og korrosion Solvarme og solcelleanlæg. Solvarme- og solcelleanlæg skal udføres, så de ikke giver anledning til temperaturforårsagede skader på bygningen.. Solvarme- og solcelleanlæg bør indrettes, så der opnås maksimal energiudnyttelse. (8.6.2, stk. 1.) Solcelleanlæg er lavspændings-generatoranlæg. Der henvises til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, elektriske installationer. Desuden henvises til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6A. (8.6.2, stk. 2) God orientering og hældning af solfanger eller solcellepaneler er af afgørende betydning for ydelsen. Vekselretterens placering i nettilsluttede solceller og dens omgivelsestemperatur har ligeledes stor indflydelse på ydelsen. Uddrag fra bygningsreglement 2008 (BR08) ( ) relevante for solvarmekomponenter og -anlæg, jen, Side 7 af 7

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

12.4 Vand- og afløbsinstallationer 12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement

Læs mere

Hvordan opfyldes kravene i det ny bygningsreglement og vandnormen Temadag 22. Maj 2007 Leon Buhl

Hvordan opfyldes kravene i det ny bygningsreglement og vandnormen Temadag 22. Maj 2007 Leon Buhl Hvordan opfyldes kravene i det ny bygningsreglement og vandnormen Temadag 22. Maj 2007 Leon Buhl Lovgivning frem til februar 2005 1. Hvordan var det frem til 2005?? 2. Og hvordan er de nu og fremover??

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen

Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen TEMADAG-VAND 09. april 2008 Leon Buhl Teknologisk Institut Lovgivning og bygningsreglementet Hvordan fungerer regelsættet? Bygningsreglementet

Læs mere

Norm for vandinstallationer

Norm for vandinstallationer Dansk standard DS 439 4. udgave 2009-07-21 Norm for vandinstallationer Code of Practice for domestic water supply installations DS 439 København DS projekt: M231064 ICS: 91.140.60 Første del af denne publikations

Læs mere

Norm for vandinstallationer

Norm for vandinstallationer Dansk standard DS 439 4. udgave 2009-07-21 Norm for vandinstallationer Code of Practice for domestic water supply installations DS 439 København DS projekt: M231064 ICS: 91.140.60 Første del af denne publikations

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Krav til vandinstallationer Sikring mod Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & klima Center for installation og kalibrering Oversigt Generelle krav til vandinstallation

Læs mere

DS/EN 1717 og DS 439 Hvad gælder hvor? Leon Buhl Energi & Klima Installation og Kalibrering

DS/EN 1717 og DS 439 Hvad gælder hvor? Leon Buhl Energi & Klima Installation og Kalibrering DS/EN 1717 og DS 439 Hvad gælder hvor? Leon Buhl Energi & Klima Installation og Kalibrering Hvor gælder hvad? BR08 kap 8.4.1 Stk. 1 Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de frembyder tilfredsstillende

Læs mere

Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl

Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl Bygningsreglementet 8.4.2 Vandinstallationer, 8.4.2.1 Generelt Stk. 2 Koldt

Læs mere

Varmt brugsvandsanlæg

Varmt brugsvandsanlæg Varmt brugsvandsanlæg Leon Buhl Teknologisk institut Industri & Energi Sikring af temperatur - bakterier 8.4.1.2 Varmt vand. (BR) Stk. 1. Vandinstallationer skal udformes, så de kan fungere med mindst

Læs mere

Reparation af VVSinstallationer

Reparation af VVSinstallationer Reparation af VVSinstallationer Temadag vandskader 2010 Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Reparation i Lovgivningen BR08 Normer: DS 439 Vandnormen DS 432 Afløbsnormen DS 469 Varmenormen 1 Reparation

Læs mere

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af

Læs mere

Sikring af vandinstallationer

Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Installation og kalibrering Oversigt Hvordan kan tilbagestrømning opstå. Årsager og eksempler Lovgivning og regler

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne BR 95 og BR-S 98 angiver de overordnede regler Vandnormen og Afløbsnormen Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne SBi s anvisninger henvisning i BR om at SBi s anvisninger

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Ny lovgivning og udvikling over 10 år. Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima

Ny lovgivning og udvikling over 10 år. Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Ny lovgivning og udvikling over 10 år Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Oversigt over indlæg Generel oversigt EU lovgivning og definitioner Normer og standarder (deres betydning i lovgivningshierarkiet)

Læs mere

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre)

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,

Læs mere

Vandkølere, ismaskiner og amerikanerkøleskabe - risiko for skadelige bakterier

Vandkølere, ismaskiner og amerikanerkøleskabe - risiko for skadelige bakterier Vandkølere, ismaskiner og amerikanerkøleskabe - risiko for skadelige bakterier Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl En historie fra det virkelige liv En historie fra det virkelige liv En historie

Læs mere

Status for vand-og varmenormsarbejdet

Status for vand-og varmenormsarbejdet Dansk Gas Forening Gastekniske Dage 2013 Status for vand-og varmenormsarbejdet Ved Afdelingsleder Tommy Steen Møller Brøndum A/S DS 439 Norm for vandinstallationer 4. udgave 2009 - en konsekvensrettelse

Læs mere

Tillæg 7 til Bygningsreglement for småhuse 1998

Tillæg 7 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Tillæg 7 til Bygningsreglement for småhuse 1998 I bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998, og tillæg 1, der trådte i kraft den 1. februar 2001, tillæg 2, der trådte i kraft

Læs mere

NY STRUKTUR I BR18.

NY STRUKTUR I BR18. NY STRUKTUR I BR18 BYGNINGSREGLEMENTET (BR18) FORMÅL: Understøtte certificeringsordningen Understøtte regelforenklingsarbejdet KONKRET: Skabe konsistente, dokumenterbare krav for de certificerede rådgivere

Læs mere

Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut 1 Godkendelser BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes

Læs mere

Hvordan skal DS/EN 1717 forstås?

Hvordan skal DS/EN 1717 forstås? Hvordan skal DS/EN 1717 forstås? Leon Buhl Teknologisk Institut Energi og Klima 2009-02-18 Bygningsreglementerne 8.4.1 Vandinstallationer, 8.4.1.1 Generelt Stk. 3 Til sikring af vandforsyningsanlægget

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Sikring mod tilbagestrømning og forurening

Sikring mod tilbagestrømning og forurening Sikring mod tilbagestrømning og forurening Vandinstallationer med indbygget fremtid Temadag den 22. maj 2007 Leon Buhl 12.4.1 Vandinstallationer, 12.4.1.1 Generelt Stk. 2. Koldt vand skal ved samtlige

Læs mere

Norm for afløbsinstallationer

Norm for afløbsinstallationer Dansk standard DS 432 4. udgave 2009-07-03 Norm for afløbsinstallationer Code of Practice for Sanitary Drainage Wastewater Installations DS 432 København DS projekt: M231067 ICS: 91.140.80 Første del af

Læs mere

EBST vejledning for DS/EN 1717 Orientering. Leon Buhl Teknologisk Institut Industri & Klima

EBST vejledning for DS/EN 1717 Orientering. Leon Buhl Teknologisk Institut Industri & Klima EBST vejledning for DS/EN 1717 Orientering Leon Buhl Teknologisk Institut Industri & Klima Hvad forventes vejledningen at komme til at indeholde? Indledning Hvad er tilbagestrømning Eksempler på tilbagestrømning

Læs mere

Brug af filtre og vandbehandlingsanlæg muligheder, systemer, regler og standarder

Brug af filtre og vandbehandlingsanlæg muligheder, systemer, regler og standarder Brug af filtre og vandbehandlingsanlæg muligheder, systemer, regler og standarder Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl & Sten Kloppenborg Program Hvad siger lovgivningen og hvad er reglerne for anvendelse

Læs mere

Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Marts 2012

Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Marts 2012 Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Marts 2012 Kursus Sikring af vandinstallationer Marts 2012 Formål: At give deltagerne teoretisk og praktisk viden om sikring af offentlige vandforsyningsanlæg

Læs mere

mhtml:file://c:\users\susanne Mann Skou\Documents\Vandværk\Målere\Tilbagestrø...

mhtml:file://c:\users\susanne Mann Skou\Documents\Vandværk\Målere\Tilbagestrø... Side 1 af 5 Publikationer Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer Forside Indhold Kolofon Download Søg Forrige Næste 5 Krav til tilbagestrømningssikring i dansk lovgivning De overordnede krav

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Spørgsmål 2.a. til 2.f. skal kun besvares, såfremt mediumkategorien i spørgsmål 2 er større end 1.

Spørgsmål 2.a. til 2.f. skal kun besvares, såfremt mediumkategorien i spørgsmål 2 er større end 1. SKAL SKAL SKAL Til: Ulstrup Vandværk Kærsangervej 15 8860 Ulstrup Selverklæring vedr. installerede tilbagestrømningssikringer. Skemaet udfyldes af skødeholder subsidiært af dennes aut. VVS er. 1. Vandmålernr.

Læs mere

Materialevalg og anlægsudformning

Materialevalg og anlægsudformning Materialevalg og anlægsudformning Valg af materialer og komponenter til varmtvandsanlæg Udformningen af varmtvandsanlæg med henblik på at overholde BR08 og DS 439 Leon Buhl, ingeniør Teknologisk Institut

Læs mere

Osted Vandværk I /S 4320 Lejre CVR v/ Niels Grann Stentoften 3, Osted 4320 Lejre

Osted Vandværk I /S 4320 Lejre CVR v/ Niels Grann Stentoften 3, Osted 4320 Lejre Osted Vandværk v/ Niels Grann Stentoften 3, Osted 4320 Lejre 1. Vandmålernr. Forbrugsadresse 2. Hvilken mediumkategori mener I at jeres virksomhed/institution/ejendom er placeret i? Spørgsmål 2.a. til

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Udformning af varmtvandsinstallationen

Udformning af varmtvandsinstallationen Udformning af varmtvandsinstallationen Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Installation & Kalibrering Hovedindhold i indlæg Hvor er der kritiske steder i installationen? Indretning af små installationer

Læs mere

SÅDAN SIKRER I EJENDOMMENS DRIKKEVAND

SÅDAN SIKRER I EJENDOMMENS DRIKKEVAND SÅDAN SIKRER I EJENDOMMENS DRIKKEVAND Få viden om krav, ansvar og løsninger Øget vandforbrug til industri og produktion af fødevarer stiller store krav til god vandhygiejne. Det samme gør demografiske

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima

DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme - 2013 Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Oversigt over byggelovgivning Byggeloven Bygningsreglementet 09-12-2013 Funktionsnormer

Læs mere

Standarden om termisk isolering af tekniske instllationer er udkommet i en ny udgave: DS 452 3. udgave.

Standarden om termisk isolering af tekniske instllationer er udkommet i en ny udgave: DS 452 3. udgave. Ny DS 452 - Nye regler for teknisk isolering Standarden om termisk isolering af tekniske instllationer er udkoet i en ny udgave: DS 452 3. udgave. Standarden trådte i kraft 1. december 2013 med en overgangsperiode

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Tilbagestrømningssikring

Tilbagestrømningssikring Tilbagestrømningssikring Beskyttelse af vandværkets drikkevandsledninger Henrik Blomhøj Teknisk Rådgiver Egne erfaringer med TBS Varmt vand i forsyningsledninger ved reparationsarbejder. Opringninger om

Læs mere

DS udgave (1 december 2013)

DS udgave (1 december 2013) DS 452 3. udgave (1 december 2013) omgivende temperatur Opvarmningsanlæg: < 5 C. 1) > 5 C. 2) Koblingsledninger i samme rum som varmegiver - kl. 0 Koblingsledninger i andre rum end varmegiver, samt alle

Læs mere

Krav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand

Krav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i

Læs mere

Baggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler.

Baggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler. Vejrkompensering hvilke krav gælder hvornår? Leon Buhl, Teknologisk Institut Baggrund Instituttet er blevet anmodet om at udarbejde et oplæg vedrørende fjernvarmeløsninger og vejrkompensering i form af

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

8. Installationer. 8.1 Generelt. 8.2 Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt brugsvand. 8.3 Ventilationssystemer. 8.4 Vand- og afløbsinstallationer

8. Installationer. 8.1 Generelt. 8.2 Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt brugsvand. 8.3 Ventilationssystemer. 8.4 Vand- og afløbsinstallationer Page 1 of 43 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 8. Installationer (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id121/0/42) 8. Installationer 8.1 Generelt

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder 1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige

Læs mere

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Indhold Energirenovering - Hvorfor? Overordnede rammer Lovgrundlag DS 469 DS 452 DS 3090 Gider vi? Potentiale Hvem? Byggeprocessen Konkurrenter Muligheder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Drikkevand set fra vandværket

Drikkevand set fra vandværket Københavns Energi Bynet og Teknik Drikkevand set fra vandværket Sikring mod tilbagestrømning af forurenet vand Sikring mod tilbagestrømning I mere end de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent

Læs mere

Vejledning Energimærkning af nybyggeri

Vejledning Energimærkning af nybyggeri Vejledning Energimærkning af nybyggeri Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning med et spørgsmål/svar-skema på baggrund af en række spørgsmål, som vi typisk modtager i forbindelse med energimærkning

Læs mere

Regnvandsanlæg Lovgivning og myndighedsbehandling

Regnvandsanlæg Lovgivning og myndighedsbehandling Regnvandsanlæg Lovgivning og myndighedsbehandling Inge Faldager,, 1 BEK nr. 1449 af 11/12/2007 Gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Kvalitetskrav til vand fra vandforsyningssystemer

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,

Læs mere

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Henryk Stawicki på

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Henryk Stawicki på FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 1. september 2019 (TSM/HEN) Har du et spørgsmål, er du velkommen

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Bygningen Gældende lokalplaner: Lokalplan nr. 76 af maj 1992 og Lokalplan nr. 79 af november 1993.

Bygningen Gældende lokalplaner: Lokalplan nr. 76 af maj 1992 og Lokalplan nr. 79 af november 1993. Dato 2017-10-06 Center for Bygninger Frederiksberg Rådhus Smallegade 1, 4. sal 2000 Frederiksberg Ansøgning om byggearbejder på Værnedamsvej 7-9, 1819 Frederiksberg C Hermed fremsendes på vegne af bygherre,

Læs mere

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 26 Postnr./by: Resultat 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984093-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

1) Oversvømmelser, 2) Lugtgener, 3) Aflejringer, der kan forringe kapaciteten.

1) Oversvømmelser, 2) Lugtgener, 3) Aflejringer, der kan forringe kapaciteten. 28. juni 2010 114 1) Oversvømmelser, 2) Lugtgener, 3) Aflejringer, der kan forringe kapaciteten. Der henvises til Rørcenter-anvisning 011 Vacuumsystemer i bygninger Vejledning i projektering, udførelse

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Solsikkevej 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009657-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

BR18: Hvad gør bygningsreglementet egentlig for den sunde bolig?

BR18: Hvad gør bygningsreglementet egentlig for den sunde bolig? BR18: Hvad gør bygningsreglementet egentlig for den sunde bolig? Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for Byggeri Indeklimaets Temadag 2018 2018-09-25 Hvad skal vi snakke om? Bygningsreglement, vejledninger

Læs mere

Korrosion i vvs-installationer

Korrosion i vvs-installationer SBi-anvisning 227 Korrosion i vvs-installationer 1. udgave, 2009 Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere