Styrkelse af geografisk mobilitet for elever i erhvervsuddannelserne

Transkript

1 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund Styrkelse af geografisk mobilitet for elever i erhvervsuddannelserne Skriftlig opgave. Maj 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Studerende: Karin Steffensen Privatfoto Det er helt vildt fedt at gå i Ikea og kigge i deres brugsanvisninger - og tænke på, at jeg har siddet i Kina og tegnet og skrevet originalerne. Teknisk designerelev i lære i Kina. 1

2 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode og teori i opgaven Begrebsafklaring Analyse Politiske dokumenter Delkonklusion Undersøgelse af antal praktikophold Cirius undersøgelse Metodeovervejelser Udvælgelse og dataindsamling Analyse og kommentering af data Diskussion Konklusion Perspektivering Litteratur Bilag

3 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund 1. Indledning Livslang Lærings-strategien som omfatter 27 lande i Europa, har et langt politisk samarbejde bag sig. 6 europæiske lande indledte samarbejdet inden for 2 industrielle sektorer i kul- og stålfællesskabet i 1952, det har udviklet sig til det EU vi kender i dag. Det er tankevækkende med den udvikling, at vi inden for EUDområdet ikke i højere grad samarbejder i et internationalt perspektiv for at fremme elevernes internationale erhvervsmæssige kompetencer. Den internationale uddannelsesmobilitet har i de senere år fået en øget politisk opmærksomhed. Det har affødt behov for mere viden om området, belysning af udbredelsen, anvendelsen og udbyttet. I 2000 vedtog EU s stats- og regeringschefer Lissabonstrategien med det fælles mål at Europa i 2010 skal være den mest dynamiske og konkurrencestærke videnbaserede økonomi i verden, med vægt på livslang læring og vejledning. Understøttet af aftalerne fremlagde regeringen i 2004 en redegørelse i Folketinget om, hvorfor og hvordan de danske uddannelser skal internationaliseres. I redegørelsen blev nævnt en række punkter, der skal bidrage til at øge den internationale uddannelsesmobilitet. I 2006 indgik der i Globaliseringsrådets anbefalinger en række forslag om at øge uddannelsesmobiliteten og den internationale dimension i de danske uddannelser. Det politiske niveau har vedtaget, at den internationale dimension skal prioriteres højt, det kan endnu ikke ses i resultaterne. Mit udgangspunkt tager jeg som uddannelses- og erhvervsvejleder på en stor erhvervsskole. Internationalisering og mobilitet er et indsatsområde, der er bevilget udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet til et projekt om geografisk mobilitet, hvor jeg er projektleder. Mange af vore elever har behov for en vejviser, de mangler en, der kan føre dem til udsigtspunktet. Finder de en, der kan det, og får de mod på at bevæge sig ud og se mere, kan store udfordrende berigelser være dem i vente. Som lærere og vejledere har vi mulighed for at være vejviserne og få dem til at kigge ud og føle efter, om de har modet og tør tro på, at de kan drage ud i verden og komme succesfuldt hjem igen. Min hypotese er, at hvis vi som lærere og vejledere ved en god forberedelse, med det mål, at den skal give en god kulturel og beskæftigelsesorienteret indsigt, samtidig med at det globale perspektiv i livslang læring bliver tydeligt for dem, så kan vi hjælpe eleverne frem til at kunne se udbyttet af et praktikophold i udlandet og samtidig se, at det kan blive en succes. Da vil vi kunne være med til at øge antallet af elever med et udlandsophold på CV et. 2. Problemformulering Kan erhvervsskolerne vha. vejledning være med til at fremme den politiske målsætning om øget geografisk mobilitet for elever i erhvervsuddannelserne og dermed støtte det globale perspektiv? 3

4 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund 3. Metode og teori i opgaven Min undersøgelsesmetode i opgaven består i en diskursanalyse vha. Carol Bacchi, Jeg analyserer (bilag 1) EU s dokumenter med udgangspunkt i Lissabonstrategien, Københavnererklæringen, Maastricht-, Helsinki- og Bordeauxaftalerne samt de danske love og strategier som omhandler livslang læring, hvor Memorandum, 2000 har en central rolle. Jeg fremanalyserer sammenhængen mellem aftalerne og udviklingen i den geografiske mobilitet for EUDelever set i et globalt perspektiv. Statistikkerne for mobilitet, udarbejder jeg efter tal fra Danmarks Statistik, Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og Den Europæiske Kommission. Jeg fastlægger, udviklingen i antallet af EUDelever, som vælger et praktikophold i udlandet. Jeg forventer, at kunne påvise en lille fremgang. Med udgangspunkt i resultaterne, vil jeg vha. andre undersøgelser søge belyst, hvor vi mangler viden for at kunne fremme vore elevers motivation til et udlandsophold. På den baggrund vil jeg gennemføre en empirisk undersøgelse i form af et fokusgruppeinterview. Jeg vil vha. Watts socio-politiske vinkler se på, hvor vejledningen stiller sig i forhold til elevernes valg af geografisk mobilitet. Vha. den polskfødte sociolog Bauman, den engelske sociolog Giddens, den franske filosof Bourdieu, den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe og lektor Peter Plant vil jeg forklare og fortolke mine undersøgelser i forhold til globalisering, internationalisering og mobilitet. Afslutningsvis vil jeg ved hjælp af analysen og interviewresultaterne komme med forslag til erhvervsskolernes muligheder for at medvirke til fremme af geografisk mobilitet vha. konstruktivistisk vejledning. 4. Begrebsafklaring Ved geografisk mobilitet arbejder jeg ud fra EUDelevers deltagelse i praktikophold i udlandet af forskellig længde. PiU-ordningen er for elever med dansk uddannelsesaftale og finansieres af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Elever uden dansk uddannelsesaftale benytter typisk Leonardo-programmet. 5. Analyse Den diskursive læsning af Lissabonstrategien er baseret på Bacchi, 2006 What s the problem represented to be? Bacchis argument er, at enhver politik har en indbygget forståelse af, hvad problemet er og at denne teori konstituerer en teori om kausalitet og processer for social forandring. Endvidere fremhæver hun interaktionen mellem beslutning og problemfremstillinger, hvor der allerede i fremstillingen af politiske problemer, er forud definerede løsninger. Bacchi arbejder ud fra 5 trin, gennem hvilke problemrepræsentationen dekonstrueres. Metoden til dekonstruktion af politiske dokumenter har en indbygget trinvis systematik som jeg finder anvendelig ved analyse af komplekse, vidtrækkende politiske beslutninger. 4

5 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund 5.1 Politiske dokumenter I dette afsnit udfolder jeg på trin 1 og 2 baggrunden i analysen og hvilken vægt dokumenterne har i forhold til EUDelevers geografiske mobilitet. De indgår i en kontekst og i relation til andre EU-dokumenter og politikker, de er godkendt af EU s undervisningsministre fra de tilknyttede og de tiltrædende lande. I 2000 vedtog EU s stats- og regeringschefer målet at Europa skal være den mest dynamiske og konkurrencestærke videnbaserede økonomi i verden. EU-landene skal kunne følge med den globale konkurrence, til det sættes der 3 overordnede mål hvoraf det ene: Gøre almen og faglig uddannelse åben for det lokale miljø, EU og resten af verden indeholder en række underpunkter om forbedring af undervisningen i fremmedsprog, øge mobilitet og udveksling, styrkelse af det europæiske samarbejde. Memorandum, 2000 om livslang læring blev udarbejdet, med det formål at starte en debat over hele EU om en strategi for implementering af livslang læring. Den dominerende diskurs er en økonomisk neo-liberal diskurs, hvor nøglebegreberne er økonomisk vækst, fremme af aktivt medborgerskab og beskæftigelsesegnethed. Den åbne koordineringsmetode benyttes (EU, 2003), aftalerne gennemføres i en politisk tilsluttende kontekst, hvor de enkelte stater nationalt beslutter processen ud fra hensigterne, EU kan ikke påvirke den nationale proces. Målet om at Europa skal være den stærkeste økonomi i verden træffes omkring 2000, i de enkelte stater er der store forskelle i ledigheden. Iflg. Eurostat og Europa- Internetportalens opgørelse er ledigheden i EU27-landene frem til 2008 på 8-9% (bilag 2), af en arbejdsstyrke på ca. 227 mio. i 27 lande, som tilsammen har ca. 499 mio. borgere. For at sikre en vidende, lærende aktiv medborger skal geografisk mobilitet være med til at fremme arbejdskraftens mobilitet (Memorandum, 2000). På den ene side skal arbejdskraftens bevægelighed fremmes ved hjælp af erhvervsuddannelser, der er i nogle lande mangel på arbejdskraft. På den anden side er der i andre lande høj ledighed, i 2004 optog vi 10 nye lande i EU og antallet af medlemsstater udvides fra 15 til 25 og med yderligere 2 lande i 2007, Bulgarien og Rumænien, som på det tidspunkt har en ledighed på henholdsvis 12 og 8,1%. Fra 2004, hvor de nye lande kommer med i EU, har Irland, Cypern, Holland og Danmark den laveste ledighed på 4-5%. Polen og Slovakiet den højeste på 18-19%, et væsentligt argument for at fremme den geografiske mobilitet og beskæftigelsesegnethed, hvis jeg indtager positionen i det økonomiske felt. En af effekterne, som er Bacchis trin 3, er, at der sker en udjævning frem til 2008, hvor statistikken viser, den samlede ledighed i EU på 7,4%, de laveste er stadig på 3-4% og de højeste er faldet til 14% i Spanien og godt 10 i Letland. Den høje ledighed i Polen er faldet til 6,5% og Slovakiet til 9,4%. Ser vi på Danmarks udvikling siden 2000, er ledigheden lav, 4,5% i Udvalget for Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne (2006), vurderer, at skolerne skal have et bedre grundlag for at vejlede elever og virksomheder om praktikpladsmuligheder inden for forskellige uddannelses- og brancheområder og øge elevernes faglige og geografiske mobilitet gennem information og motivation. Det er i denne forbindelse vigtigt at synliggøre områder, hvor der mangler elever til ledige praktikpladser. 5

6 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund Udvalget vurderer i denne sammenhæng, at jo tidligere en elev beslutter sig for mobilitet, jo større er sandsynligheden for, at eleven gennemfører det valgte uddannelsesforløb. Statistik over Leonardoophold (bilag 3) viser, at der fra 2000 til 2007 har været en gradvis stigning til ophold, hvor den så falder drastisk i 2008 til , sammenligner jeg med ledigheden i EU27, er den på sit historisk laveste i 2007/8 på 6-7%. Fra 2003 til 2004 hvor de nye lande kan gøre brug af Leonardo-midlerne, stiger antallet af Leonardoophold for Polens vedkommende med 151,7% og for Slovakiets med 61,9% (bilag 3). Et tydeligt tegn på, at når aktøren kan se nytten, er det en stærk motivationsfaktor. Vejledning ses som et vigtigt element i de mekanismer, som skal befordre mobiliteten, vejledningen bliver til en samfundsmæssig mekanisme, som tager sig af udenlandske uddannelses og arbejdsforhold på den ene side. På den anden side er opgaven at tage imod udenlandske studerende og arbejdstagere, og her specielt den del af studie- og arbejdsmobiliteten, som er økonomisk interessant (Plant, 2009). På Bacchis trin 1 og 2 igen er en af antagelserne, at ved at være et konkurrencedygtigt vidensamfund, vil vores velfærd kunne udvikles. I et vidensamfund er menneskene selv de vigtigste aktører (Memorandum, 2000). I maj 2004 vedtog Rådet for den europæiske union resolutionen om styrkelse af politikker, systemer og praksis inden for livslang vejledning, også her indgik, at livslang vejledning bidrager til at opfylde Den Europæiske Unions mål. På den ene side skal der defineres individuelle veje vha. vejledning og tages initiativ til at integrere mobilitet i fælles og fortsat træning. På den anden side er vejledningens socio-politiske natur problematisk, vejledning kan være en social reform og en form for social kontrol Watts, I min optik lægger vi ved livslang vejledning, den progressive vinkel som Watts dimensionerer indenfor individorienteringen ind i vejledningen, som bliver midlet til individuel forandring. I 2006 i Helsinki og 2008 i Bordeaux enedes Rådet om den fortsatte gyldighed af Københavnerprocessen. For perioden satses på 4 prioritetsområder: Gennemførelse af samarbejdsredskaberne og systemerne på EUD-området på nationalt og europæisk plan, styrkelse af EUDsystemernes kvalitet og attraktivitet, af forbindelserne mellem erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet, af forholdene for det europæiske samarbejde. Der er sket en tilpasning i EUDsystemerne, de skal nu være attraktive, i 2000 skulle de være effektive. De skal have mere tiltræknings- og fastholdelseskraft og forbindelserne til arbejdsmarkedet skal styrkes. En af trin 3 effekterne bliver, på den ene side skal eleverne tiltrækkes af kvalitet og attraktivitet ved moduler til fastholdelse og med individuelle mål, på den anden side skal det gøres omkostningsneutralt og i et ophørsregistreringssystem med perspektivkoder (Uvm. 2008) - gennemregistreret. Til trin 1 og 2 igen. Med Københavnererklæringen, EU s resolutioner og de danske love, fremlagde regeringen i 2004 en redegørelse i Folketinget om, hvorfor og hvordan de danske uddannelser skal internationaliseres, der peges på elementer der skal bidrage til at øge den internationale uddannelsesmobilitet. Et internationaliseringsmodul på erhvervsskolerne fremhæves. Resultatet af 6

7 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund Globaliseringsrådets arbejde var nedsættelsen af Udvalget om Fremtidssikring af Erhvervsuddannelserne i efteråret 2005, der kom forslag til styrkelse af den internationale dimension, herunder hvordan praktik i udlandet kan øges. Det munder ud i en bekendtgørelsesændring i 2008 i Lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet samt give eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse. En trin 3 effekt er, at der er oprettet forskellige programmer til støtte af elevernes ønsker om at kvalificere sig vha. af praktik og uddannelse i udlandet, herunder programmer til økonomisk støtte fx Leonardo. I Romtraktaten, 1957 blev skrevet, at erhvervsuddannelserne var et vigtigt område til at fremme mobilitet for uddannet arbejdskraft. Dette har EU Kommissionen hidtil presset på for at udvikle transparens, harmonisering og anerkendelse til (Cort, 2008). I dec konsolideredes i Maastrichtkommunikéet aftalen om udvikling af et åbent europæisk rammearbejde funderet på transparens. Der er skabt nye muligheder for europæisk samarbejde på dette felt og lagt vægt på, at få diskuteret de nationale barrierer for europæisk mobilitet og de nødvendige kompetenceniveauer for arbejdskraften i et globalt konkurrerende vidensamfund (Cort, 2008). Iflg. Bordeaux Kommunikéet er der stadig 78 mio. af arbejdsstyrken (25-64 år), som er lavtuddannede. Et design for et fælles europæisk meritsystem for erhvervsuddannelserne blev præsenteret på ministermødet, ECVET, European Credit transfer system for VET (Helsinki, 2006), som skal indgå i elevens Europass. Der er nu igangsat et pilotprojekt, hvor ECVETs tekniske specifikationer skal afprøves 1. På den ene side skal sammenligneligheden øges, på den anden side risikerer man at miste diversiteten. Lavtuddannede er i højere risiko for ledighed, vælger borgeren i en periode at arbejde i et andet land, vil der opnås kompetencer, som ved manglende transparens og vurderingsmulighed ikke bliver anerkendt. På trin 3 ser Bacchi ud over effekterne på, hvad der kan ændre problemrepræsentationen, hvad der forbliver det samme og hvem der vil få fordel ved denne repræsentation. Globaliseringen har været en af de drivende kræfter for den økonomiske udvikling i verden, den samlede globale velstand er øget i hidtil uset omfang, den globale ulighed og fattigdom er formindsket, særligt siden Det gælder først og fremmest som følge af udviklingen i Asien, hvor det har resulteret i et markant fald i antallet og andelen af fattige, fx er over 400 mio. kinesere blevet løftet ud af absolut fattigdom, men også en lang række andre lande som har taget del i globaliseringen. Ser vi på væksten i BNP pr. indbygger pr. år i % i verden, er den i gennemsnit i perioden steget mest i: Japan, Vesteuropa og Østeuropa og i perioden : i Asien, Japan og Nordamerika (bilag 4). I Memorandum, 2000 understreges at i vidensamfundene er forandringens udfordring den digitale teknologi, alle aspekter i menneskers liv ændres. Verdensomspændende handel, rejseaktivitet og kommunikation udvider menneskers kulturelle horisonter og ændrer den måde, hvorpå økonomierne konkurrerer med hinanden, det moderne liv 1 projects.eu/documents/bulletins/ecvet%20bulletin% %20final2.pdf 7

8 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund indebærer større muligheder og valgmuligheder for den enkelte, men også flere risici og større uvished. På trin 4 ser jeg på, hvad der ikke bliver italesat. Mange voksne søger erhvervsuddannelserne, indsatser der skal motivere målgruppen med familie til geografisk mobilitet er ikke nævnt, konjunkturforandringer i en hidtil uset hast, kan med ét forandre en aktiv borgers position i forhold til arbejdsmarkedet er heller ikke nævnt. Den beskæftigelsesorienterede diskurs vil forandre sig. Finansiering af et tættere samarbejde med virksomheder og de lokale uddannelsesudvalg er heller ikke italesat. Fra skolerne søges der forsøgs- og udviklingsmidler til nye projekter, herunder det internationale område, aflæser jeg afsatte midler på finanslovene fra 2000 til 2009 (bilag 5), er det overraskende, at der afsættes færre i 2005 og 2006 end de foregående år. Strategien for implementering i Danmark er ikke nået ud, hvor den var tiltænkt, hvis vi måler på den geografiske mobilitet. Der mangler ejerskab hos de operationelle parter. På trin 5 formidles og forsvares Københavnerprocessen ved topmøder i EU hvert 2. år med status over processen. I Danmark i stort omfang på politisk topniveau ved lovgivning. Involvering af det operationelle niveau ved skriftlighed er ikke tilstrækkeligt, flere mennesker på erhvervsskolerne skal have ejerskab. 5.2 Delkonklusion Analysen af dokumenterne, viser tydeligt vægtningen af mobilitet fra det politiske niveau - kodeordet til at udligne ledigheden. Der er ingen tvivl om, at hvis Danmark skal følge med i udviklingen, skal erhvervsskolerne sikre den internationale dimension, vejen frem er at finde ud af hvordan. I den postglobale krigs verden er mobilitet blevet den mest magtfulde og den mest eftertragtede stratificeringsfaktor det stof som de nye, stadig mere verdensomspændende, sociale, politiske, økonomiske og kulturelle hierarkier hver dag bygges og genopbygges af (Bauman, 1999 p.15). Med baggrund i BNP-beregningen, ligger Europa på en 4. plads (bilag 4) en indikation af, at der stadig skal en række målrettede indsatser til. Med afsæt i analysen og med dokumentation i de politiske dokumenter, vil jeg undersøge, hvilken viden der er om elevernes mobilitet, og undersøge hvor vi på vejlederniveau mangler ny viden. 5.3 Undersøgelse af antal praktikophold Tal fra AER viser, at der i har været en stigning af fuldførte elever (Danmarks Statistik), med gennemført registreret praktikophold i udlandet, den topper på 2,41% i 2005 herefter falder den igen. I 2005 blev indført tilskud til skolerne for hver indgået udlandspraktikaftale. Faldet i AER-finanserede ophold i 2006 og 2007 skyldes den høje beskæftigelse her i landet. Den AER-finansierede PIU-ordning blev i 2007 udvidet fra EU/EFTA til hele verden (AER, 2007). Samme år ses en stigning på 112,5% i Leonardo-ophold (bilag 6). 8

9 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund 5.4 Cirius undersøgelse I 2006 gennemførte Cirius en undersøgelse, hovedkonklusionerne er, at eleverne generelt er godt tilfredse med praktikopholdet samt at de lærer meget om kulturen, og at de personligt har et stort udbytte. Motivationen til praktikophold i udlandet er primært for at opleve en fremmed kultur, men den faglige og sproglige motivation er også stor. Over halvdelen af eleverne har selv taget initiativ til, at de kom af sted, mens det har været praktikarbejdspladsen for en fjerdedel af eleverne. Færrest af eleverne angiver, at det var skolen, der tog det første initiativ 2. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvordan de blev motiveret til at tage af sted og hvordan forberedelserne og udbyttet var. Iflg. Søren Kristensen, 2004 er god forberedelse vigtig. Det undersøger jeg nærmere i en kvalitativ undersøgelse Metodeovervejelser Med Cirius undersøgelse som grundlag og Søren Kristensens påstand om at den gode forberedelse er vigtig, vil jeg undersøge min hypotese gennem en kvalitativ undersøgelse. Jeg vil bruge, den forstående forskningstypes tilgang (Launsø og Rieper, 2005) tilrettelagt i en spørgeramme som et semistruktureret fokusgruppeinterview (bilag 7). De kvalitative interviews fortrin er deres åbenhed, der er ingen standardteknikker eller regler (Kvale, 1997). En af definitionerne på videnskab er systematisk produktion af ny viden. Hvis den eksisterende viden om undersøgelsesemnet ikke lægges frem, er det vanskeligt for forskeren og læseren at finde ud af om den viden der er opnået via interviewene, er ny, og dermed hvori undersøgelsens videnskabelige bidrag består. Det er nødvendigt, at have viden om et fænomen for at kunne stille betydningsfulde spørgsmål. Målet skal hele tiden holdes for øje (Kvale, 1997; 102f.f.) Udvælgelse og dataindsamling Vi skal interviewe så mange personer, som nødvendigt, for at finde ud af det vi har brug for at vide (Kvale, 1997). Jeg har valgt at invitere de elever på Syddansk Erhvervsskole, som i 2008 og 2009 har gennemført et udlandsophold. I alt 9 elever, der er 2 respondenter. Til undersøgelse af, hvad der var vigtigt for de elever som har deltaget i et udlandsophold, spurgte jeg ind til motivation for at få indtryk af, hvordan eleven kom frem til beslutningen om at tage af sted. Forberedelsen, for at finde frem til hvad der har påvirket deres beslutning. Indholdet, for at få indtryk af hvad der havde betydning i deres ophold. Udbyttet, for at få perspektiveret hvad de forventede, at kunne bruge det til. Opmærksomhedspunkterne, for at få klarlagt hvad vi særligt skal være opmærksomme på i vejledningen af eleverne for at imødegå ubehagelige oplevelser. I flere spørgsmål kunne eleverne godt komme til at udlevere fortrolige oplysninger, vi skal sikre, at vi holder os inden for de etiske retningslinjer, FUE, Analyse og kommentering af data Da analysen skal danne baggrund for drøftelse og tilrettelæggelse af et internationalt modul på vores grundforløb, handlede det om at få afdækket så bred en variation af 2 p. 16 9

10 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund idéer, synspunkter og erfaringer som muligt. Jeg analyserer interviewet ud fra en fænomenologisk baseret meningskondenserende metode gennem 5 trin (Kvale,1997). Metoden er anvendelig, idet den nye viden gradvist tones frem i en essentiel beskrivelse ud fra interviewet (bilag 8). I den essentielle beskrivelse af svarene blev det tydeligt, at det der vægtes mest i motivationsprocessen var, at andre havde gennemført og vejen var synlig, de fik mulighed for at fordybe sig, mærke frihed, ikke en masse aftaler, det var professionelt tilrettelagt, det var anerkendt, der var overblik over økonomien (støttemuligheder). I svarene nævnes friheden, her siger Bauman om konflikten mellem sikkerhed og frihed og dermed også konflikten mellem fællesskab og individualitet, at gå glip af fællesskabet er ensbetydende med at miste sikkerhed; har man held til at opnå en plads i fællesskabet, vil man snart miste frihed. Vi kan ikke være menneskelige uden såvel sikkerhed som frihed, men vi kan ikke have begge dele på samme tid og i en grad, vi finder fuldt tilfredsstillende (Bauman, 2002 p. 10). Iflg. Ziehe 2001, 2004 åbner bruddet med traditionen i kulturen en række nye muligheder for individerne gennem øget individualisering, refleksivitet og makeability. Han mener, at alt lader sig forme mulighederne står åbne. Det skærper de unges forventninger om at præge deres eget liv og deres behov for at begrunde egen levevis. Vejledningens opgave bliver at stille de refleksive spørgsmål, som hjælper eleven frem til at finde sin balance mellem sikkerhed og frihed i sit individuelle valg. Ved forberedelsen vægtes, at de kunne forvente en personlig og faglig udvikling, de får mulighed for at undersøge ankomstlandets kultur, tillid til at de er forberedte til at kunne søge hjælp ved behov, vejledningen rejser de spørgsmål der medfører refleksion over opholdet og udbyttet. Iflg. Giddens, 1996 er tillid det, der skærmer selvet mod potentielle trusler og farer, et middel i interaktionen med de abstrakte systemer, som både tømmer hverdagslivet for det traditionelle indhold og skaber globaliserende påvirkninger. Tillid tilvejebringer i denne sammenhæng den kasten sig ud i troen, som praktisk engagement forudsætter. Bourdieu, 1997 siger om praktisk sans, at det er et erhvervet system af præferencer, af principper for hvordan verden skal anskues og opdeles af varige kognitive strukturer og af handlingsskemata som orienterer opfattelsen af den givne situation og vurderingen af hvilket svar der passer til denne situation. Agenternes habitus er denne form for praktisk sans for hvad der skal gøres i en given situation. Vejledningen skal under forberedelsen af eleverne give dem forståelse for spillet, i min optik forstået som kulturen, den kan være forskelligartet og uigennemskuelig, men hvor den enkelte lærer at placere sin investering på den bedst mulige måde og få det største udbytte af deres kulturelle kapital. Ved opholdet vægtes, at tryghedsfølelsen blev oparbejdet, kontakt med og viden om ankomststedet, de fik selvindsigt, en sproglig udfordring. Med udviklingen af massekommunikation og elektronisk kommunikation, bliver den gensidige indtrængningsproces, som finder sted mellem selvudvikling og sociale systemer helt op på et globalt niveau stadig mere udtalt. Refleksivt organiseret livsplanlægning bliver et centralt træk ved struktureringen af selvidentiteten, hvilket 10

11 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund normalt forudsætter, at man overvejer risici som er filtrerede gennem kontakten med ekspertviden (Giddens, 1996 p 13f). Vejledningens rolle bliver at være link mellem hjemmebanen trygheden og udebanen udfordringen i forbindelsen mellem udsigtspunktet og modet i en refleksivt organiseret livsplanlægning. Ved udbyttet vægtes, at ansvarsfølelsen blev udviklet, evnen til at tage selvstændige beslutninger blev øget, fik højere selvværd og bedre selvforståelse, dokumentation i Europass, en professionel kontakt ved spørgsmål til angivne uddannelsesmål, fik anerkendelse ved at videregive deres erfaringer fx i et netværksrum, også gerne med indstationerede elever. Iflg. Ziehe er selektive selvkonstruktioner blevet virksomme, forbavsende kombinationer af nysgerrighed, udholdenhed og enorme energier på nogle livsområder, og det modsatte på andre. Kampen om anerkendelse udgør en helt fundamental dimension i menneskeligt samvær. Æren eksisterer kun i kraft af sit ry og kun i den udstrækning, medlemmerne i en gruppe er enige om, at visse specifikke egenskaber eller handlinger er ærefulde (Bourdieu) 3. Vejledningen skal ud fra den konstruktivistiske tankegang skabe rum for at de udlandsrejsendes erfaringer anerkendes ved videreformidling til interessenter. Ved opmærksomhedspunkter vægtes, at mulighed for at støtte op tydeligt formidles, bevidstgøre om rejsemønstre inden for den branche man uddanner sig i, bevidstgøre om det globale perspektiv i deltagelsen i et udlandsophold. Folk bliver kun optaget af bestemte fremtidige mål, der er indskrevet i den nutid, de gennemlever, i det omfang deres habitus disponerer dem for at se målene og forfølge dem. Og de mål, de sætter sig, kan være helt uegennyttige i udtrykkets gængse betydning, hvilket let kan konstateres inden for det kulturelle felt Bourdieu, Vejledningens opgave bliver at sikre at eleven kan se sig selv i forhold til andre og placere sig som individ i det globale samfund, set i lyset af muligheden for praktik i udlandet og hvor vi møder eleven, der hvor vedkommende er. Der er risiko for fejl, når man indsamler data. Ib Andersen, 2003 mener, det er uundgåeligt, at der indsniger sig fejl. Det sker ved enhver form for dataindsamling. Endvidere skal vi være opmærksomme på, dels den situation intervieweren og respondenterne er i på det givne tidspunkt, og især skal vi være opmærksomme på evt. overfortolkning af svarene. De 2 elever var i stand til at organisere deltagelsen, det er modne, bevidste og stærke elever i stand til at formulere sig. De øvrige 7, kunne ikke organisere deltagelsen af forskellige grunde. Det kunne medføre andre svar. Af hensyn til validiteten er det aftalt med de øvrige, at vi gennemfører en ny runde i slutningen af juni, disse svar skal indgå i den fortsatte udvikling. 6. Diskussion Iflg. Watts er uddannelses- og erhvervsvejledning en dybt politisk proces. Den udspiller sig på grænsefladen mellem individ og samfund, mellem jeg et og mulighederne, 3 Margaretha Järvinen i Klassisk og Moderne Samfundsteori. Pierre Bourdieu 11

12 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund mellem forhåbning og realisme. I et samfund, hvor mulighederne er ulige fordelt, konfronteres vejledning med spørgsmålet om den tjener til at forstærke uligheder eller formindske dem. Bourdieu, 1997 fremhæver i sin reproduktionsteori, at uddannelsessystemet først og fremmest er en institution, der helliger sig sikringen af privilegier til de allerede privilegerede. Det opretholder den allerede eksisterende orden, dvs. afstanden mellem elever der er udstyret med forskellige mængder af kulturel kapital. Vi er alle på farten nu til dags, mange skifter opholdssted, flytter eller rejser til og fra steder som ikke er vores hjem. Nogle klikker sig rundt på kloden, der er ingen naturlige grænser længere og der er heller ingen indlysende steder at slå sig ned. Benedict i Bauman udtrykker, at der bliver sat spørgsmålstegn ved betydningen af geografisk beliggenhed. Vi bliver nomader, som altid er i forbindelse med hinanden. Men vi er i bevægelse også i en anden og dybere betydning, enten vi nu bruger vejene eller klikker os gennem kanalerne og uanset om vi kan lide det eller ej. Immobilitet er ikke en realistisk valgmulighed i en verden af permanent forandring, selv om vi rent fysisk bliver hvor vi er. Alligevel er virkningerne af dette nye vilkår fundamentalt forskellige. Nogle af os bliver fuldt og helt globale ; andre er bundet til deres lokalitet en binding som hverken er behagelig eller acceptabel i en verden, hvor det er de globale, som sætter dagsordenen og udarbejder reglerne for livets spil (Bauman 1999). I Memorandum 2000 om livslang læring er det ene af 6 nøglebudskaber: Nye roller for rådgivning og vejledning, hvor alle skal have let adgang til information og rådgivning af god kvalitet om uddannelsesmuligheder, vejledningen skal ses som en service, tilgængelig for alle. Tilgangen skal ændres fra at være udbudsorienteret til at være efterspørgselsorienteret og sætte brugernes behov og krav i centrum. Vejlederens opgave er at ledsage den enkelte på dennes unikke rejse gennem livet ved at slippe motivationen løs, give relevant information og gøre beslutningsprocessen lettere. Der skal udvikles en mere proaktiv tilgang. Vejlederne bliver til mæglere. Udviklingen af nye vejledningsprojekter og erfaringsudveksling med andres vil, set i lyset af stigende arbejdsløshed, kalde på gensidig inspiration og synergi i forhold til bl.a. job-rotationsordninger og opkvalificering. Her kommer vejledningen til at spille en vigtig rolle med inspiration på tværs af landegrænserne (Plant, 2009) 7. Konklusion Gennem arbejdsprocessen med analysen af de politiske dokumenter og interviewet er jeg blevet overbevist om, at vejledningen har mulighed for at være med til at fremme geografisk mobilitet for EUDelever. Der skal udarbejdes operationelle strategier og målfastsættelse for internationalisering og geografisk mobilitet. Eleverne fik i interviewet tydeliggjort værdien af en god forberedelse. Det toner frem, at vi skal tilrettelægge et internationalt modul inden for en konstruktivistisk tankegang, Peavy, 1998, hvor vi læner os op ad BOMS-modellen, Plant, Iflg. Ziehe, 2004 er subjektivering og opmærksomhed på egen indre en af de typiske reaktionsformer, som kendetegner de unge i skolen. Skolen skal levere noget anderledes end hverdagskulturen ikke fordoble livet uden for. Personlig relevans et 12

13 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund afgørende kriterium for vurdering af ny viden, skolen skal og kan opfatte sig selv som et samfundsmæssigt delområde med sin egen logik, altså med en tydelig forskel til andre områder. Skolen repræsenterer da en forskel over for de unge. Med det tiltag vil det være muligt at tiltrække og fastholde eleverne. Vi kan være medvirkende til at nå 95%-målet på ungdomsårgangene og medvirke til støtte af det globale perspektiv. Vi skal i vejledningen være levende GPS ere som hjælper de mobilitetssøgende med at navigere i den globale verden. Skolens indsatsområde vedr. internationalisering skal fremhæves, den internationale dimension bliver et kærneområde i vejledningen. 8. Perspektivering Med opgaven som grundlag, argumenterer jeg for udvikling af et internationalt modul for vore grundforløbselever. Analysen viser også, at mobiliteten i en række øvrige EUlande er steget - inspiration til at foreslå udvikling af moduler som kan udbydes til hold som sammensættes af elever fra forskellige lande. Det kunne være interessant at få undersøgt motivationen for praktik i udlandet blandt vore grundforløbselever, og se om der er en kløft mellem de socialt svagt stillede og de socialt stærke elever og valg af udlandsophold. Og i givet fald, hvordan den så kommer til udtryk i forbindelse med mobilitetsspørgsmålet. 13

14 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund 9. Litteratur Aarkrog m.fl. (2008). Cort, P. VET Policy Formation and Discourse in the EU. I divergence and convergence in education and work. Bern: Peter Lang Andersen, H. m.fl. (2007). Margaretha Järvinen i Klassisk og Moderne Samfundsteori. Pierre Bourdieu. København: Hans Reitzels Forlag. Andersen, I. (2003). Den skinbarlige virkelighed om vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Arbejdsgivernes Elevrefusion. Årsrapporter København: AER. Bacchi, C.L. (2006). Women, Policy and politics: the construction of policy problems. London: Sage Publications. Bauman, Z. (1999). Globalisering de menneskelige konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag. Bauman, Z. (2001). Fællesskab en søgen efter tryghed i en usikker verden. København: Hans Reitzels Forlag. Bordieu, P. (1997). Af praktiske grunde. København: Hans Reitzels Forlag. Cirius (2006). Rapport. Praktik i udlandet-hvad lærer eleverne? København: Cirius Danmark i den globale økonomi (2006). Bilag om udvalgte internationale tendenser. København: Sekretariatet for ministerudvalget. Danmarks Statistik: Uddannelse og kultur, erhvervsuddannelser, EUD 4. København: Danmarks Statistik. EU (2000). Memorandum om livslang læring, oktober Bruxelles: EU Kommissionen. EU (2004). Resolution om livslang vejledning, maj Bruxelles: EU Kommissionen. EU (2008). Statistik over Leonardomobilitet. Bruxelles: EU Kommissionen. EU (2009). Copenhagen 2002, Maastricht 2004, Helsinki 2006, Bordeaux Bruxelles: EU Kommissionen. EU (2009). ECVET Bulletin 2009/01. Eurostat (2009). Statistik over ledighed. Eurostat, yearbook 2008 og Europa Internetportalen til EU. Bruxelles: Eurostat. EU s traktater (2009). EU s traktater. København: Folketingets EU-Oplysning. Finansministeriet. Finanslove København: Finansministeriet FUE (2006). Etik i vejledningen. Fællesrådet for foreninger af Uddannelses- og erhvervsvejledere. Giddens, A. (1996): Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag. Kristensen, S. (2004). Learning by Leaving. Danmarks Pædagogiske Universitet. Kvale, S. (1997). InterView. København: Hans Reitzels Forlag. Launsø, L. & Rieper O. (2005). Forskning om og med mennesker. København: Nyt Nordisk Forlag. Plant, P. (2005). Vejbred En antologi om vejledning. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Watts, A.G. m.fl. (2006). Uddannelses- og erhvervsvejledning. Teori og praksis. Fredensborg: Studie & Erhverv. Ziehe, Thomas (2004). Øer af intensitet i et hav af rutine. København: Politisk Revy. Ziehe, Thomas (2001, 2004). Læring i et hypermoderne samfund. Sociologiske Arbejdspapirer. Undervisningsministeriet (2000). Internationaliseringsstrategi for erhvervsskoler en håndbog. København: Undervisningsministeriets forlag. Undervisningsministeriet (2006). Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. København: Undervisningsministeriet. 14

15 Masteruddannelse Modul 2: Vejledning og samfund Undervisningsministeriet (2007). Lov om erhvervsuddannelser. Lovbekendtgørelse 1244 af København: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet (2008). Lov om uddannelses- og erhvervsvejledning. Lovbekendtgørelse nr. 630 af København: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet (2009). Peter Plant i Uddannelsesguiden,Vejledningspolitikeuropæisk set. København: Undervisningsministeriet 10. Bilag Bilag 1: Diskursanalyse af de politiske dokumenter Bilag 2: Ledighedsprocent i EU Bilag 3: Leonardo mobilitetstal Bilag 4: BNP-vækst pr. capita Bilag 5: Finanslovsmidler til forsøg og udvikling Bilag 6: Statistik over geografisk mobilitet for erhvervsuddannelseselever Bilag 7: Spørgeramme til elever ved fokusgruppeinterview Bilag 8: Analyseskema af fokusgruppeinterview 15

16 Diskursanalyse af de politiske dokumenter for fremme af geografisk mobilitet for elever i erhvervsuddannelserne. Carol Bacchi: What s the Problem represented to be? Initiativ Diskurs Problem repræsentation i en specifik politisk debat eller antagelse (1) 2000:Det Europæiske Råds møde i Lissabon EU's stats- og regeringschefer vedtog et fælles mål: Europa skal i 2010 være den mest dynamiske og konkurrencestærke videnbaserede økonomi i verden. 2000: Memorandum om Livslang læring. Debat over hele EU om en strategi for implementering af livslang læring Fremme af aktivt medborgerskab, Fremme af beskæftigelsesegneth. Globalisering Viden Livslang læring Dynamik Mobilitet Konkurrence Økonomisk vækst Velfærd Effektivisering Optimering Moderne Neo-liberal Læring Vejledning Aktivt medborgerskab Livskvalitet Harmonisering Åben, serviceorienteret vejledning Manglende dynamik i EU s økonomi. Asien og USA s økonomier bliver stærkere Nutidens sociale og økonomiske forandringer er indbyrdes forbundet Frygt for at blive overhalet af USA og asiatiske lande Implementering af livslang læring i EU ud fra 6 ens nøglebudskaber på trods af nationale forskelligheder Kompetencevurdering og - registrering Hvilke forudsætninger eller antagelser ligger under det identificerede problem (2) EU landene skal kunne følge med den globale konkurrence - Flere og bedre arbejdspladser - Større social samhørighed Forbedring af almene og erhvervsmæssige uddannelsessystemers kvalitet og effektivitet i EU - Forbedring af læreres og underviseres grunduddannelse og efter- og videreuddannelse - Udvikling af færdigheder med henblik på det videnbaserede samfund - Adgang til IKT for alle - Den bedst mulige anvendelse af ressourcerne. Lette adgangen for alle til almene og erhvervsmæssige uddannelsessystemer - Et åbent uddannelsesmiljø - Gøre uddannelse mere attraktivt Støtte et aktivt medborgerskab, lige muligheder og social samhørighed Gøre almen og faglig uddannelse åben for det lokale miljø, EU og resten af verden - Styrkelse af forbindelserne med erhvervslivet, forskningen og samfundet - Udvikling af iværksætterånd - Forbedring af undervisningen i fremmedsprog - Øge mobilitet og udvekslinger - Styrkelse af det europæiske samarbejde Europæisk beskæftigelsesindsats til planlægning, opfølgning, undersøgelse og tilpasning af de politikker, som medlemsstaterne har iværksat for at samordne deres indsats til bekæmpelse af ledighed Frygt for stigende social ulighed Beskæftigelsesegnethed med til at bekæmpe social udstødelse Stigende pres og manglende muligheder for at honorere kravene for medborgerne kan medføre kvalifikationskløfter Uddannelsesudbyderne skal skifte fra at være udbudsorienterede til at være efterspørgselsorienterede og sætte brugernes behov og krav i centrum. Vejledning som en service, der hele tiden er tilgængelig for alle, når ud til nye målgrupper Effekt (3) Hvilke effekter har en given konstruktion af et samfundsmæssigt problem? Hvad kan synes at ændre problem repræsentationen? Hvad vil forblive det samme? Hvem vil få fordel ved repræsentationen af dette problem Udjævning af ledigheden. Den høje ledighed i Polen og Slovakiet er faldende Kom på dagsordenen i alle EU s medlemsstater. To lige vigtige mål for livslang læring - Fremme af aktivt medborgerskab - Fremme af beskæftigelsesegneth eden Læring - Formel - Ikke-formel - Uformel Antagelse (4) Subjektpositioner, hvem holdes ansvarlig for problemet Distinktioner, modsætninger, nøglebegreber Forskelle i uddannelserne i landene Kompetenceudvikling Rådet vedtager med kvalificeret flertal specifikke henstillinger vedrørende de enkelte lande Politisk sikring af arbejdspladsernes accept af livslang læring. Partnerskaber. Økonomisk vækst. EU har fundet vid udstrækning af konsensus om fællesinteresse i livslang læring, ikke medført eff. handling. Diversitet risikerer nedprioritering. Ikke italesat (5). Hvilke alternative problemrepræsentation er findes eller kan fremanalyseres? Konjunkturforandringer Landenes integritet Social dumping for de der ikke magter livslang læring. Den enkelte medborgers frihed og frie valg. Den enkelte medborgers værdier, er det vigtigt for den enkeltes livskvalitet at have lønnet job? Diskrimination, fx valg af unglærling frem for voksenlærl. Kommunikationsstrat. Hvordan og hvor bliver dominerende problemkonstruktioner formidlet og forsvaret (6) Udarbejdelse af Fremskridtsrapporter, der evaluerer de nationale reformprogrammer, peger på behov for ekstra handling, drøftes på statsog regeringschefernes forårstopmøder i marts. Reformprogrammerne (3- årige) Politikerne i EU og medlemslandene Lifewide learning Bilag 1 side 1

17 November 2002: Københavnererklæringen 31 undervisningsministre i EU forpligter sig til et forstærket samarbejde om erhvervsuddannelserne. Opfølgning på Lissabonaftalen om at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og videnbaserede økonomi i verden Internationaliseri ng Status Konkurrence Viden Kommende udvidelse af EU med de østeuropæiske lande EU traktat hvis mål er at skabe et indre marked, med fri mobilitet for arbejdskraften. Frygt for social dumping blandt de lande der har et velorganiseret arbejdsmarked. Bidraget til at øge EUD s rolle i gennemførelsen af Lissabonstrategien mht. dennes 3 dimensioner: - konkurrenceevne - beskæftigelse - social samhørighed Styrke den europæiske dimension - Øge bevægelighed - Viden om hinandens uddannelser: - Øge mobiliteten mellem landene. - Styrke samarbejde om udveksling af elever og lærere. - Udvikle interinstitutionelt samarbejde og partnerskaber på tværs af landegrænser Transparens - Øge information om de europæiske uddannelsessystemer. - Styrke information og vejledning på alle niveauer indenfor erhvervsuddannelse og på arbejdsmarkedet. - Styrke overførsel af kvalifikationer og kompetencer til støtte for faglig mobilitet. - Indføre og integrere de eksisterende europæiske certificeringsdokumenter - Certificate Supplement, Diploma Supplement, Europæisk CV, Europæisk Sprogportifolio samt EuroPass i én samlet ramme. Anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer: - Fremme en fælles europæisk ramme for anerkendelse på sektorniveau, regionalt niveau og nationalt niveau - Indføre metoder til tværnational overførsel af uddannelse på sektorniveau i samarbejde med arbejdsmarkedets parter - Fremme tilpasning af ECTS systemet i erhvervsuddannelserne - Overføre modeller og udvikle fælles europæiske principper for anerkendelse af uformel læring og personlige kompetencer i formel uddannelse (realkompetence). Kvalitetssikring - Kvalitetssikringssystemer skal indføres nationale systemer i høj grad baseret på et anglo-saksisk kvalitetsbegreb kontrol og standardisering Diversiteten udjævnes. Borgere presses ud i mobilitet. Overføre modeller og gode metoder for arbejdet med kvalitet samt udvikle fælles kriterier og principper for kvalitetssikring i erhvervsuddannelserne. - Fokus på behov for lærerkvalifikationer på alle niveauer indenfor erhvervsuddannelsern e Samlet set længere uddannelsestid. Politikken kommer til at virke som harmonisering af erhvervsuddannelsessyst emer modvirker diversiteten, som ellers er en målsætning, man vil bevare Mobilitet og mangel på mobilitet handler ikke primært om anerkendelse af kvalifikationer, men om økonomi, familie, sprog, boligforhold Erhvervskvalifikationer repræsenteres som spillende en væsentlig rolle - Fungerer som barriere for fri mobilitet - Sikrer en høj kvalitet i arbejdskraft til fordel for konkurrenceevnen Anerkendelse finder sted på markedsvilkår udenlandsk arbejdskraft, hvis konjunkturerne er til det Imødegå ungdomsarbejdsløshed I Regeringen Uddannelsesudvalg i Folketinget Maastricht-kommunikéet Bilag 1 side 2

18 Dec. 2004: Maastrichtkommunikéet Undervisningsministre 1, de europæiske arbejdsmarkedsparter og EUkommissionen besluttede at følge op på Kbh.-erklæringen 2004: Eu s resolution Rådet for den europæiske union vedtog resolutionen om styrkelse af politikker, systemer og praksis inden for livslang vejledning 22. marts 2004: Bekendtg. af lov om EUD lovbekendtgørelse nr Give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet 1. januar 2005: Undervisningsministeriet nedsætter den statslige styrelse CIRIUS Nationalt videncenter Åbenhed Øge status for erhvervsuddann elserne Konkurrencedygt ig på arbejdskraft Mobilitet Beskæftigelse Fleksibilitet Internationaliseri ng Mobilitet Individet Globalisering Internationaliseri ng Mobilitet Individet Uddanne højt kvalificeret arbejdskraft Der mangler støtte Nationalt plan: Definere individuelle veje vha. vejledning. Reducere barrierer mellem erhvervsuddannelser og andre uddannelser. Tage initiativ til at integrere mobilitet i fælles og fortsat træning. Fortsat kompetenceudvikling af lærere og trænere i erhv.udd., reflektere deres specifikke læringsmangler og forandringrolle som en konsekvens af udviklingen af erhvervsudd. Euroguidance-netværket Euroguidance er et europæisk netværk af nationale resursecentre for vejledning i 31 lande. Netværket støttes af The Transversal Programme, som er en del af EU-programmet Livslang Læring. Netværket har bl.a. til formål at fremme den europæiske dimension i vejledningen. Det danske Euroguidance-center er forankret i CIRIUS. Information om andre landes resursecentre og aktiviteterne i netværket findes på Bidrage til arbejdsmarkedets efterspørgsel efter uddannede, innovative, entreprenante/driftige medarbejdere Inkludere marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet Fremme globalisering, internationalisering, mobilitet. Indsamle, bearbejde og formidle information. Fremme mobilitet og globalt uddannelsessamarbejde. Fremme anerkendelse af udenlandske uddannelses- og erhvervskvalifikationer. Rådgive, vejlede og understøtte borgere, institutioner, organisationer og virksomheder. Udvikle og foreslå politiktiltag samt implementere politiske beslutninger, der styrker uddannelsernes relevans, kvalitet og profil i et globalt perspektiv. Deltagelsen i PiU skal øges Fortsatte reformer og investeringer: Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive med henblik på at øge tilstrømningen til uddannelserne Innovationen og kvaliteten inden for erhvervsuddannelserne skal styrkes for at øge Europas globale konkurrenceevne Udvikle mobile borgere. Effektiv og optimal brug af Leonardo da Vinciprogrammet og de fremtidige programmer i feltet for livslang læring til at understøtte udviklingen, testning og implementering af innovative tiltag til forbedring af erhvervsuddannelsesreform Der peges på en række fokus- og indsatsområder, hvor såvel Kommissionen som de enkelte EU-lande bør arbejde på og samarbejde om at forbedre den eksisterende vejledningsindsats. Vedtaget at der skal bidrages til at øge den internationale uddannelsesmobilitet Fælles europæisk plan: Konsolidering af Københavnerprocessen Udvikling af et åbent fleksibelt europæisk rammearbejde, funderet på transparens Udvikle og implementere ECTS til erhvervsudd.: ECVET som skal baseres på kompetencer og læring med grundlag i definitionen på national og sektorniveau. Tættere samarbejde skal udvikles ved netværk og udveksling af innovation og gode eksempler på politik og praksis, også nationalt. Europæisk medborgerskab Strategier for implementering Efteruddannelse Opbygning af administrative systemer til videnindsamling med henblik på status og evaluering Manglende konkretisering af implementeringen på erhvervsskolerne. Økonomiske motivationsfaktorer Redegørelse i Folketinget Nedsættelse af Globaliseringsrådet Etablering af statslig styrelse CIRIUS i Undervisningsministeriet den 1. januar : indføres tilskud til erhvervsskolerne ved indgåelse af udenlandsk Internationaliseri ng Praktikpladsfrem For få deltagere i de forskellige udenlandske programmer Forsøg på at øge antallet ved et økonomisk incitament Bureaukratisk søgning af mobilitetsstøttemuligheder Dyrt at etablere, skolerne afkræves ikke en strategi, det er anbefalinger. Bliver Arbejdsgivernes Elevrefusion Folketinget 1 From the 25 EU countries plus the 4 candidates countries and the 3 EFTA/EEA countries (i.e. the same countries that were in Copenhagen plus Croatia) Bilag 1 side 3

19 praktikaftale Manglende udenlandske lærepladser 2006: Helsinki 2008: Bordeaux Enes om fortsat gyldighed af Kbh.-processen 2006: Globaliseringsrådets anbefalinger (rådet nedsat af regeringen primo Indledende møde ) : Lov om erhvervsuddannelser LBK nr Give eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse 2007: udvides PiU-ordning fra EU/EFTA til at omfatte hele verden (AER-rapport 2007) : Lov om uddannelses- og erhvervsvejledning Lovbekendtgørelse nr. 630 Vejledningen skal inddrage arbejdsmarkedets krav til kvalifikationer og de fremtidige beskæftigelsesmuligheder i Danmark og i udlandet mende Retning(s-viser) Åbenhed Mobilitet Internationaliseri ng Mobilitet Internationaliseri ng Kulturforståelse Mobilitet Arbejde Mobilitet Fremmedsprog Fremtidssikring Mobilitet Beskæftigelse Individ Gennemførelse af: - Samarbejdsredskaber ne og systemerne på EUD-området på nationalt og europæisk plan Styrkelse af: - EU's-systemernes kvalitet og attraktivitet - Forbindelserne mellem EUD og arbejdsmarkedet - Forholdene for det europæiske samarbejde Revision af reform 2000 på EUD-området Undervisningen skal tilgodese alle elever, fra den bogligt svage tidligere specialklasseelev til den bogligt stærke som vil læse videre Kvaliteten af læringserfaringer og resultaterne skal være høje. For få elever deltager i PiU. Info. om ordningen slår ikke igennem hos interessenterne Regeringens prioritering af den internationale indsats uden en strategi for hvordan indsatsen skal understøttes og finansieres på skolerne ECVET Styrke praktik i udlandet. Mobil arbejdskraft til styrkelse af det fælles mål: Europa skal i 2010 være den mest dynamiske og konkurrencestærke videnbaserede økonomi i verden. Øge uddannelsesmobiliteten og den internationale dimension i de danske udd. Frafaldet er øget betragteligt siden gennemførelsen af reform 2000, der skal genskabes holddannelser til at styrkelse af de sociale netværk. Individuelle uddannelsesplaner skal tilgodese de stærke. Uddannelsen skal give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet. Virksomhederne er ikke i samme position som politikerne, ser det fra en anden vinkel. Ikke ressourcer til at beskæftige sig med ekstra tidskrævende elementer i uddannelsen. Tilpasning Omkostningsneutralt Der mangler rum til organisering og gennemførelse af mobilitetsfremmende tiltag Mobilitet for familier Erhvervsuddannelser i verdensklasse Gennemskuelighed om udbytte for elever og for virksomheder Få udviklingsmidler udloddet Eleverne viser ikke den store interesse for mobilitet undervejs i uddannelsen. Ophørsregistreringssyste mer etableres alt registreres. det et krav, er det politiske system bevidst om, at der vil komme økonomiske spørgsmål. Strategi, herunder økonomiske prioriteringer for udvikling af internationalisering og mobilitet på erhvervsskolerne Regeringen Politiske uddannelsesudvalg Nedsættelse af udvalg til Fremtidssikring af Erhvervsuddannelserne Politikerne. AER: opgørelser over mobilitet. Cirius: Udvikle kvaliteten af ydelser til fremme af mobilitet og globalt uddannelsessamarbejde på grundlag af bedre kendskab til brugerønsker og behov og til udviklingen i det globale uddannelsesmarked. Udvikle nye tilbud og nye tiltag med afsæt i aktiviteterne omkring mobilitet. Internationale skolepartnerskaber Deltagelsen i PiU skal øges I EU Folketinget Regeringen Politiske uddannelsesudvalg Meget omkostningsfyldt Svært gennemskuelige støttemuligheder Skolernes usikkerhed i forhold til prioritering, en ekstra opgave, uden ekstra ressourcer Skolerne tøver med at tage opgaven til sig, eleverne mærker ikke det tiltag, de skulle kunne iflg. lovgivningen Usikkerhed hos vejledningen Usikkerhed i organisationen Parathed hos den unge Konkretisering af indsatsen, skal eleverne blot læse om internationalisering eller skal de ud og mærke den i et andet land? Internationale skolesamarbejder og - partnerskaber Bilag 1 side 4

20 Ledighedspct. i EU (15-74 år) Bilag 2 Land Belgien (BE) 6,9 6,6 7,5 8,2 8,4 8,4 8,2 7,1 7,1 Tjekkiet (CZ) 8,7 8 7,3 7,8 8,3 7,9 7,1 4,7 4,7 Cypern (CY) 4,9 3,8 3,6 4,1 4,6 5,2 4,6 3,8 4,2 Danmark (DK) 4,3 4,5 4,6 5,4 5,5 4,8 3,9 3,1 4,5 Tyskland (DE) 7,5 7,6 8,4 9,3 9,7 10,7 9,8 7,9 7,2 Estland (EE) 12,8 12,4 10,3 10 9,7 7,9 5,9 4,1 9,2 Grækenland (EL) 11,2 10,7 10,3 9,7 10,5 9,8 8,9 8 7,5 Spanien (ES) 11,1 10,3 11,1 11,1 10,6 9,2 8,5 8,7 14,4 Frankrig (FR) 9,1 8,4 8,7 9,5 9,6 9,7 9,5 7,7 7,9 Irland (IE) 4,2 4 4,5 4,7 4,5 4,3 4,4 4,7 8,2 Italien (IT) 10,1 9,1 8,6 8,4 8 7,7 6,8 6,4 6,7 Litauen (LT) 16,4 16,5 13,5 12,4 11,4 8,3 5,6 4,3 8 Letland (LV) 13,7 12,9 12,2 10,5 10,4 8,9 6,8 5,7 10,4 Luxemb. (LU) 2,3 2 2,7 3,7 5,1 4,5 4,7 4,1 4,8 Ungarn (HU) 6,4 5,7 5,8 5,9 6,1 7,2 7,5 7,8 8,5 Malta (MT) 6,7 7,6 7,5 7,6 7,4 7,3 7,3 5,9 5,7 Holland (NL) 2,8 2,2 2,8 3,7 4,6 4,7 3,9 2,8 2,7 Østrig (AT) 3,6 3,6 4,2 4,2 4,8 5,2 4,7 3,9 3,9 Polen (PL) 16,1 18,2 19,9 19, ,7 13,8 8,2 6,5 Portugal (PT) ,3 6,7 7,6 7,7 7,7 7,9 Slovakiet (SK) 18,8 19,3 18,7 17,6 18,2 16,3 13,4 10,3 9,4 Slovenien (SI) 6,7 6,2 6,3 6,7 6,3 6,5 6 4,6 4,3 Finland (FI) 9,8 9,1 9,1 9 8,8 8,4 7,7 6,5 6,5 Sverige (SE) 5,6 4,9 4,9 5,6 6,3 7,4 7,1 5,9 6,9 England (UK) 5,3 5 5,1 4,9 4,7 4,8 5,3 5,1 6,1 Bulgarien (BG) 16,4 19,5 18,1 13, ,1 9 6,1 5,4 Rumænien (RO) 7,2 6,6 8,4 7 8,1 7,2 7,3 6,2 5,8 EU-27 lande 8,7 8,5 8,9 9 9,1 8,9 8,2 6,8 7,4 Norge (NO) 3,4 3,6 3,9 4,5 4,4 4,6 3,5 2,5 2,9 Japan (JP) 4,7 5 5,4 5,3 4,7 4,4 4,1 3,8 3,9 USA (US) 4 4,8 5,8 6 5,5 5,1 4,6 4,9 7,2 : Data ikke tilgængelig Kilde: Eurostat, yearbook 2008 og Europa Internetportalen til EU