Silkeborg Kommune. Debatoplæg. Borgerhøring: Nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune - hvordan? 16. september 2006

Transkript

1 2007 Silkeborg Kommune Debatoplæg Borgerhøring: Nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune - hvordan? 16. september 2006

2 Debatoplæg til borgerhøringen 16. september 2006 Borgerhøringen 16. september 2006 er et af flere elementer i arbejdet med nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune. Sigtet med arbejdet er at lave en demokratistrategi for den nye kommune, der skal give et overblik og udstikke retningslinierne for det fremtidige nærdemokratiarbejde. Dette debatoplæg skal give dig, som deltager på borgerhøringen, et indblik i det materiale, der har inspireret og udviklet nærdemokratiarbejdet i den nye Silkeborg Kommune. Nærdemokratiudvalget for den nye Silkeborg Kommune Torben Hansen (formand) Bent Braüner Ivan Greve Svend Thue Damgaard Nærdemokratiudvalget har siden Sammenlægningsudvalgets tiltræden 1. januar 2006 haft ansvaret for opgaven med demokratistrategien i forhold til den nye Silkeborg Kommune. Udvalget er dog ikke startet på bar bund, men har kunnet bygge videre på en række erfaringer og anbefalinger. Hver enkelt af de fire gamle kommuner har haft traditioner for at involvere og inddrage borgerne i de kommunale beslutningsprocesser. Den nye Silkeborg Kommune gennemførte i 2005 endvidere et nærdemokratiprojekt, der gennem en lang række møder og initiativer resulterede i ti nærdemokratiske anbefalinger til det nye Sammenlægningsudvalg. Desuden nedsatte Indenrigs- og Sundhedsministeriet en Tænketank om nærdemokrati i forbindelse med beslutningen om kommunalreformen. En tænketank, der ligeledes fremlagde en række anbefalinger for nærdemokratiet. I forlængelse af dette arbejde har Indenrigs- og Sundhedsministeren lavet en redegørelse til Folketinget, der blandt andet lover, at ministeren i starten af 2008 vil samle op på kommunernes nærdemokratiske tiltag blandt andet ved at se om kommunerne har en demokratistrategi. Den nye Silkeborg Kommune har hele tiden haft fokus på at samle både lokale samt andre nærdemokratiske erfaringer, anbefalinger og initiativer i en demokratistrategi. Derfor har Nærdemokratiudvalget også hentet inspiration fra andre specielt Teknologirådet og Århus Kommune. Borgerhøringen er et konkret resultat af et samarbejdsprojekt med Teknologirådet og det følges op af en konference i slutningen af november Fra Århus Kommune er der især hentet inspiration om deres borgerinddragelsesmodel. I forbindelse arbejdet med demokratistrategien har Nærdemokratiudvalget forsøgt at indkredse hvad nærdemokrati egentlig betyder i den nye kommune. Dette er sket gennem en høringsproces, hvor alle de politiske udvalg og lokalrådene i den nye kommune har været høringsparter. Dette debatoplæg samler de vigtigste anbefalinger og erfaringer Nærdemokratiudvalget har arbejdet med, og er således mere at opfatte som et inspirationskatalog. Et katalog, der indeholder følgende: 1. Sammenfatning af Tænketanken om nærdemokratis redegørelse (tænketank nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2005) 2. Nærdemokratiprojektets anbefalinger (den nye Silkeborg Kommunes nærdemokratiprojekt i 2005) 3. Nærdemokratiudvalgets høring (følgebrev samt notatet Hvad mener vi med nærdemokrati? udsendt af Nærdemokratiudvalget i maj 2006) 4. Sammenfatning af høringssvarene til Nærdemokratiudvalget (Nærdemokratiudvalgets sammenfatning af de indkomne høringssvar august 2006) 5. Sammenfatning af Århus Kommunes borgerinddragelsesmodel (Århus Kommunes beskrivelse af borgerinddragelsesmodellen, der blev besluttet i april 2004) God læselyst og på gensyn 16. september kl

3 Tænketanken om Nærdemokrati - redegørelse til indenrigs- og sundhedsministeren (1. september 2005) Det anbefaler tænketanken en sammenfatning (side 6 13) Kommunalreformen og nærdemokratiet Danmark er det land i Europa, som har decentraliseret flest opgaver fra staten til det lokale styre i kommunerne. Denne position bliver yderligere forstærket, når kommunalreformen træder i kraft i Reformen betyder færre kommuner med flere opgaver. Dermed får nogle borgere længere til rådhuset. Til gengæld får kommunalpolitikerne et større, mere samlet ansvar for de nære opgaver. Når kommunen vokser, betyder det også, at politikernes rolle ændres. For ikke at drukne i beslutninger, må kommunalbestyrelsen koncentrere sig om de store linjer og lægge mindre beslutninger ud til forvaltningen og de enkelte institutioner. Det giver mere lokalt ansvar, og dermed lægger det op til større deltagelse i det nære demokrati. Men samtidig øger det behovet for klare spilleregler. For at kommunalbestyrelsen aktivt definerer sin egen rolle og samspillet med institutioner, borgere og civilsamfund. Undersøgelser viser, at nærdemokratiet generelt har det godt, men kommunalreformen er en historisk chance for at gå det nære demokrati efter i sømmene. Det forudsætter respekt for grundelementet i det kommunale selvstyre retten til forskellighed og muligheden for lokalt at tilrettelægge det nærdemokratiske arbejde i en dialog mellem lokalpolitikere og borgere. For den enkelte kommune er kommunalreformen en chance for at gennemtænke samspillet mellem kommunalbestyrelse, borgere og civilsamfund en chance, der ikke må forpasses. Konkret lægger reformen derfor op til to typer overvejelser. For det første: Er rammerne de rigtige? Er lovgivningen indrettet på en måde, der giver rum for, at det lokale demokrati kan udfoldes? Dette spørgsmål har tænketanken overvejet ved at se på bl.a. skolebestyrelsernes kompetencer og mulighederne for nedsættelse af lokaludvalg, jfr. herom nedenfor. For det andet: Hvordan skal samspillet og opgavefordelingen være mellem den enkelte kommunalbestyrelse, borgerne og det civile samfund? Det spørgsmål skal den enkelte kommunalbestyrelse besvare. Tænketanken har drøftet mulighederne og giver en række forslag og ideer. Men den helt centrale anbefaling er, at kommunalbestyrelsen aktivt forholder sig til spørgsmålet. At kommunalbestyrelsen formulerer en politik eller lignende, som gør, at spillereglerne er klare område for område og tilrettelægger procedurer herefter. Tænketanken vil anbefale, at kommunen har en tovholder eller koordinator, som sikrer både rammerne for og opfølgningen på borgerdeltagelsen. Kommunalbestyrelsen bør stille spørgsmålet: I hvilke kommunale aktiviteter er det især vigtigt at have en løbende inddragelse af borgerne? Overvejelserne foregår ikke i det tomme rum. Der er både i kommuner og amter gjort mange og gode erfaringer med deltagelse af brugere, foreninger og andre borgere. Kommunalreformen er en god anledning til at lære af de bedste eksempler, mens man tilpasser til den nye lokale virkelighed. I redegørelsen er derfor henvist til en række eksempler. 2

4 To perspektiver i det lokale demokrati Borgernes deltagelse i de kommunale beslutninger kan man grundlæggende se i to perspektiver. Det ene perspektiv er, at demokratiet er kommunalbestyrelsens redskab til at træffe beslutninger for borgerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen er det demokratisk valgte helhedstænkende organ, som er på valg hvert 4. år. Her kan vælgerne gøre deres indflydelse gældende og på den måde legitimere kommunalbestyrelsens ledelse af kommunen. Det andet perspektiv er demokrati som samfundsskabende aktivitet, hvor der sker en mobilisering af borgernes ressourcer. Det handler om, at borgerne mobiliseres til at deltage i udviklingen af det lokale samfund. Den måde, som kommunerne yder service på, er med til at skabe strukturer og værdier, som er afgørende for, hvordan samfundskulturen udvikler sig. Det er vigtigt, at borgerne i bred forstand engagerer sig i det samfundsskabende nærdemokrati, og at kommunalbestyrelsen sikrer legitimiteten ved at give et konstruktivt mod- og medspil. Det er centralt, at kommunalbestyrelsen overvejer og forholder sig til disse perspektiver i formuleringen af den samlede politik for nærdemokratiet i kommunen. Det indebærer bl.a., at man vurderer, hvilke processer der på de enkelte områder sikrer en optimal deltagelse, herunder om der skal etableres særlige strukturer f.eks. råd der kan give med- og modspil til kommunalbestyrelsen på konkrete politikområder. At kommunalbestyrelsen aktivt tager stilling til rammerne for det lokale demokrati, er den helt centrale anbefaling fra tænketanken. Tænketanken har taget udgangspunkt i tre former for deltagelse i det nære demokrati: brugerdemokrati lokaldemokrati projektdemokrati Overordnet set kan der således skelnes mellem borgerens deltagelse som bruger (brugerdemokrati), den brede og kontinuerlige deltagelse, f.eks. i forskellige tværgående fora (lokaldemokrati) og ad hoc deltagelsen, som kan knyttes til et bestemt projekt (projektdemokrati). Der er ikke tale om deltagelsesformer, som udelukker eller står i et modsætningsforhold til hinanden. Deltagelsesformerne kan bruges til hver sit formål, men de spiller også sammen med hinanden i den demokratiske proces. Deltagelsesformerne er behandlet i to kapitler, som tager udgangspunkt i borgeren som henholdsvis bruger og medborger. Borgeren som bruger Borgernes ønske om at engagere sig tager ofte udgangspunkt i, at de modtager en kommunal ydelse eller deltager i en aktivitet, som kommunen har indflydelse på, f.eks. en idrætsaktivitet. Mange søger indflydelse på denne ydelse eller aktivitet og deltager herved i det lokale demokrati som bruger. Deltagelsen kan ske gennem brugerbestyrelser, brugerråd, foreninger eller andre mere eller mindre formaliserede kanaler. Det samlede billede af brugerdeltagelsen i kommunerne er positivt. F.eks. er brugerbestyrelser en vigtig ressource og dialogpartner for kommunalbestyrelsen. Brugerdeltagelsen har mange steder vist sig velegnet til at skabe et stærkt engagement, og den sikrer, at mennesker med en stærk interesse og stor viden på de enkelte områder bliver hørt. 3

5 Der er mange eksempler på, at kommunalbestyrelser med succes har givet bl.a. brugerbestyrelser større indflydelse, end de er forpligtede til efter loven. Tænketanken finder det væsentligt, at kommunalbestyrelserne sikrer en reel delegation af kompetence og ansvar til brugerorganerne, da dette vil føre til større engagement og ansvarlighed. Med andre ord: ansvar avler ansvarlighed. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelserne: formulerer kommunens generelle politiske målsætninger og visioner omkring brugerinddragelsen, gerne i samarbejde med brugerne eller medlemmerne af foreningerne. er opmærksomme på og udnytter de muligheder, der ligger i lovgivningen for inddragelse og delegation. er omhyggelige med processen omkring inddragelse. Påvirkningsmulighederne skal være både reelle og relevante for brugerne. indretter den kommunale administration, så den tilgodeser muligheden for, at brugerbestyrelserne får en mere direkte indflydelse f.eks. ved at delegere driftsansvaret til de udførende institutioner. overvejer muligheden for at indgå kontrakter med brugerbestyrelserne, som tydeliggør brugerbestyrelsens rolle og samspil med kommunalbestyrelsen (forventningsafstemning). Det er tænketankens opfattelse, at brugerrådenes repræsentation af interessefelter generelt er godt afstemt med det behov, der er for inddragelsen af eksterne dialogpartnere i den kommunale beslutningsproces. Der eksisterer en mangfoldighed af råd i kommunerne, som giver med- og modspil til kommunalbestyrelserne. Det drejer sig bl.a. om ældreråd, handicapråd, folkeoplysningsudvalg og integrationsråd. Dertil kommer paraplyorganisationer for de lokale foreninger, f.eks. de kulturelle samråd, som kan være en dialogpartner for kommunalbestyrelsen. Tænketanken vil i den forbindelse pege på, at det for at opnå et optimalt udbytte af deltagelsen for alle parter er vigtigt, at kommunalbestyrelsen tilrettelægger oprettelsen og inddragelsen af rådene ud fra en samlet politik, det vil sige fastlægger det, man kan kalde kommunens rådsstruktur. Specifikt vil tænketanken anbefale, at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan borgerne bedst muligt sikres mulighed for deltagelse i forhold til de opgaver, som kommunerne overtager med kommunalreformen, herunder ikke mindst på sundhedsområdet. Mens tænketankens medlemmer således er enige om, at det er vigtigt, at kommunalbestyrelserne indtænker en rådsstruktur i den lokale tilrettelæggelse af borgerdeltagelsen, er tænketanken delt på spørgsmålet om, hvorvidt kommunalbestyrelserne bør have frihed til at gøre dette under hensyntagen til lokale forhold, eller hvorvidt oprettelsen af råd skal sikres via lovgivningen. Et mindretal af tænketankens medlemmer (Terkel Andersen, Dorthe Bébe, Helen Lykke-Møller, Bente Schindel, Niels Hav Hermansen og Affra Khallash), anbefaler således, at regeringen overvejer at udvide antallet af lovpligtige råd, herunder folkeoplysningsudvalg, kulturelle samråd, grønne råd, integrationsråd og råd der omfatter foreningslivet på tværs af social- og sundhedsområdet (frivilligråd). Tænketankens formand og øvrige medlemmer finder det afgørende, at den enkelte kommunalbestyrelse har friheden til at tilrettelægge kommunens egen nævnsstruktur og de øvrige rammer for nærdemokratiet ud fra de lokale forhold. Tænketanken vurderer, at nye, større kommuner vil have en særlig mulighed for og anledning til at tænke systematisk over samspillet med foreningslivet, f.eks. i form af spilleregler for, hvordan foreningerne kan overlades et større ansvar for forvaltning af tilbuddene. Det er afgørende, at samspillet baseres på tillid og respekt for hinandens opgaver og roller, jf. Charter 4

6 for Samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige. Borgeren som medborger Kommunerne vil fremover bestå af færre rådhusbyer og flere lokalsamfund. Lokalsamfundene skal knyttes sammen både med den nye kommunalbestyrelse og med hinanden. Det er vigtigt, at borgerne engagerer sig i denne proces som medborgere i den nye kommune. Og det kan ske på mange forskellige måder, som er mere eller mindre formaliserede. Der kan ikke peges på nogen patentløsninger i denne forbindelse, ikke mindst fordi der er store forskelle kommunerne imellem. For nogle kommuner består udfordringen f.eks. i at sikre en sammenhæng mellem store tyndt befolkede landdistrikter, mens andre kommuner har en mere blandet sammensætning af by og land. Befolkningens sammensætning varierer også fra kommune til kommune. Der findes allerede i dag et bredt spektrum af inddragelsesformer og deltagelsesmetoder rundt omkring i landet. Med kommunalreformen ligger der en væsentlig opgave for de nye kommuner i at blive inspireret af disse eksempler og finde de former, der passer til den enkelte kommune. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelserne skaber rammerne for, at så mange som muligt engagerer sig i og bidrager til lokalsamfundet og reelt oplever at blive hørt og have muligheden for at gøre en forskel. Det gælder også for de borgere, der traditionelt ikke har mulighed for at deltage. I den forbindelse er det ekstra vigtigt at tænke i alternative inddragelsesmetoder, så alle uanset baggrund reelt oplever at kunne deltage det vil sige uanset alder, etnisk baggrund, uddannelse, handicap, tekniske forudsætninger osv. Dette betyder, at kommunen skal møde borgerne der, hvor de er på arbejdspladsen, i skolen, på den videregående uddannelse, på torvet. Hvis der ønskes en bred inddragelse af borgerne, er den traditionelle indrykning af annonce i det lokale dagblad og et efterfølgende borgermøde ikke nok. Idéudvikling på dette område kræver en vedvarende indsats. Samtidig kan borgerdeltagelse ikke iværksættes, uden at det forpligter kommunalbestyrelsen til opfølgning, og borgerdeltagelsen skal kobles til en kontinuerlig proces i kommunalbestyrelsen, for at borgernes engagement bevares. Dette peger efter tænketankens opfattelse på vigtigheden af, at kommunalbestyrelserne formulerer overordnede visioner omkring borgerdeltagelse, som vel at mærke efterleves i den daglige opgaveløsning. De muligheder for nedsættelse af formelle lokaludvalg, der findes i lovgivningen, giver kommunalbestyrelserne rig mulighed til at inddrage borgerne som medborgere ad de mere formaliserede kanaler. Tænketanken har derfor ikke identificeret et behov for generelle ændringer i lovgivningen om lokaludvalg. Tænketankens medlemmer er enige om vigtigheden af, at kommunalbestyrelserne tilrettelægger borgerdeltagelsen på baggrund af lokale forhold og at de har friheden hertil. Medlemmerne er samtidig enige om, at dette ikke medfører et behov for, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at etablere direkte valgte lokalråd. Derimod er det vigtigt, at lokalrådet får en bred sammensætning, hvor de lokale aktører er repræsenteret. Tænketanken vil således ikke anbefale, at der etableres en generel mulighed for, at kommunalbestyrelsen etablerer lokalråd med direkte valgte medlemmer. Det er væsentligt, at kommunalbestyrelserne er opmærksomme på udviklingen i retning af mere uformelle deltagelsesformer. F.eks. kan inddragelse af lokalsamfund i kommunen ske i uformelle borgerfora, hvor både borgere og foreninger kan deltage på ad hoc basis, dvs. afhængig af de konkrete sager og uden forpligtelse til længerevarende deltagelse. Det er dog vigtigt, at kommunalbestyrelsen gør sig klart, hvordan man vil håndtere og lytte til de synspunkter, der kommer frem i sådanne fora. Tænketanken lægger også vægt på, at borgerinddragelse ud fra medborgerperspektivet ikke alene er knyttet til borgernes interesse for bestemte lokalsamfund eller institutioner, men også skal tage højde for 5

7 og opmuntre til et bredere helhedsengagement i hele kommunens udvikling. For så vidt angår de lovbestemte høringer vil tænketanken pege på vigtigheden af, at kommunalbestyrelserne tilrettelægger høringsprocessen, så der kan blive tale om en reel inddragelse af forskellige synspunkter, og at kommunalbestyrelsen føler sig politisk forpligtet til at forholde sig til og svare på de synspunkter og indsigelser, som ikke bliver fulgt. Lokale foreninger kan være en væsentlig ressource i den lokale beslutningsproces, og det er naturligt, at kommunalbestyrelsen ved høringer over visse forslag specifikt henvender sig til disse foreninger for at få deres syn på sagen. Samtidig er det dog væsentligt, at processen holdes åben, så forståelsen mellem kommunalpolitikere og foreninger ikke gør det for svært for almindelige, engagerede borgere at komme til orde. Foreningerne spiller også en vigtig rolle i de lokale fora i forbindelse med en sammentænkning af forskellige sektorområder i den kommunale opgaveløsning. Dette kan navnlig være værdifuldt, hvis der er en meget skarp opdeling i den kommunale administration af sektorområderne. Sammenfattende De centrale elementer i tænketankens anbefalinger er således: at kommunalbestyrelserne sætter nærdemokratiet i kommunen i perspektiv og formulerer klare visioner og spilleregler i forhold til det lokale demokrati, brugerdemokratiet og projektdemokratiet. Det gælder både i forhold til samspillet med brugerne, foreningerne og medborgerne. Konkret bør disse visioner og spilleregler bl.a. omfatte kommunens anvendelse af lovpligtige såvel som frivillige bruger- og borgerråd samt overvejelser om borgerdeltagelse i forhold til nye kommunale opgaver på bl.a. sundhedsområdet. Et mindretal anbefaler endvidere, at regeringen overvejer at udvide antallet af lovpligtige råd, mens formanden og de øvrige medlemmer finder det afgørende, at den enkelte kommunalbestyrelse har friheden til at tilrettelægge kommunens egen nævnsstruktur. at kommunen har en tovholder eller koordinator, som sikrer både rammerne for og opfølgningen på borgerdeltagelsen. at kommunalbestyrelsen tilrettelægger høringsprocesser, så der er tale om reel inddragelse af forskellige synspunkter og indsigelser fra såvel borger-/brugerråd som foreninger og individuelle borgere og føler sig politisk forpligtede til at forholde sig til og svare på de synspunkter og indsigelser, som ikke bliver fulgt. at regeringen overvejer ændringer af lovgivningen for så vidt angår mulighed for øgede kompetencer til brugerbestyrelser. 6

8 Anbefalinger for nærdemokratiet i den nye Silkeborg Kommune (12. december 2005) Nærdemokratiprojektets anbefalinger (side 1-2 samt side 5-8) Bærende principper I udformningen af anbefalingerne har vi ladet os lede af tre principper, som er blevet fremhævet som vigtige af både borgere og politikere i løbet af processen: 1. princippet om frivillighed Nærdemokrati skal baseres på borgernes lyst og vilje til at engagere sig. Aktiv deltagelse skal opnås gennem motivation frem for pligt og gennem gode historier om og synliggørelse af, hvordan engagement, personligt, lokalt eller i foreningsregi, bidrager til positiv forandring og udvikling af lokalområderne og af kommunen som helhed. 2. princippet om forskellighed Alle skal sikres mulighed for aktiv deltagelse i nærdemokratiet. Der skal være plads til mange forskellige slags engagement. Både bruger-, borger- og projektdemokratiet skal sikres spillerum og indflydelse. Nærdemokratiet skal kunne vokse og udvikle sig i forskellige retninger med forskellige veje til og former for dialog og samarbejde. 3. princippet om forpligtelse Frivillighed må ikke forveksles med manglende forpligtelse. Det skal kunne betale sig at tage ansvar, og borgerne skal have reel mulighed for indflydelse, når de bliver inddraget i beslutningsprocesserne. Enkeltpersoner, grupper og lokalsamfund, der bidrager aktivt til nærdemokratiet, skal betragtes og behandles som samarbejdspartnere af politikere og embedsmænd. Det indebærer ikke nødvendigvis at få ret, men det indebærer en forpligtelse for kommunen til altid at give begrundede svar. I udarbejdelsen af anbefalingerne har arbejdsgruppen i øvrigt hentet inspiration i redegørelsen fra Tænketanken om Nærdemokrati fra august 2005 samt Regeringens redegørelse om nærdemokratiet (13.okt. 2005). Vi har taget konkret udgangspunkt i Regeringens opfordring til, at alle kommunalbestyrelser udarbejder en strategi for nærdemokratiet. Hvordan kommunalbestyrelserne griber det an, er frivilligt, men Regeringen vil følge op på kommunernes initiativer i foråret Derfor har vi sat 2008 som mål for vores vision for nærdemokratiet. Anbefalinger 1. anbefaling: Pulje til fællesskabsfremmende aktiviteter I erkendelse af at god vilje ikke altid er nok, anbefaler arbejdsgruppen, at Sammenlægningsudvalget opretter en pulje med særlige midler til projekter eller initiativer, der kan fremme kendskab, fællesskab og samarbejde på tværs af de eksisterende kommunegrænser. Puljen kan søges af foreninger, institutioner, lokale fora eller enkeltpersoner i den nye Silkeborg Kommune. For at fremme deltagelse og mangfoldighed skal en del af puljen afsættes til projekter, der søger at inddrage borgere eller grupper, der ikke traditionelt er aktive i nærdemokratiet. 2. anbefaling: Visionsworkshop primo 2006 nærdemokratihandlingsplan På baggrund af det store engagement borgerne har udvist i forbindelse med Nærdemokratiprojektet og den politiske vilje til handling, som etableringen af Nærdemokratiudvalget vidner om, vurderer Nærdemokratiprojektets arbejdsgruppe, at forudsætningerne for at skabe det nærdemokrati og dermed den udvikling, vi ønsker i den nye kommune, er til stede. Nærdemokratiprojektets arbejdsgruppe anbefaler derfor, at der primo 2006 holdes en visionsworkshop for borgere, politikere og embedsmænd i den nye Silkeborg Kommune. Formålet med workshoppen er at udvikle en fælles vision og strategi for nærdemokratiet i den nye kommune. Resultatet af workshoppen udmøntes i en nærdemokratihandlingsplan for

9 Nærdemokratiudvalget er ansvarlig for implementeringen af handlingsplanen. 3. anbefaling: Etablering af nærdemokratisekretariat Nærdemokratiprojektets arbejdsgruppe anbefaler, at der oprettes et Nærdemokratisekretariat. Sekretariatet skal betjene Nærdemokratiudvalget og formidle samarbejdet mellem borgerne, lokalsamfundene og kommunen. Nærdemokratisekretariatet er en administrativ støttefunktion for samarbejdet mellem borgere og politikere. Det må til gengæld ikke blive et mellemled eller filter, der blokerer for direkte kontakt mellem parterne. 4. anbefaling: Procesmodel for borgerinddragelse Inddragelse af borgerne, åbenhed i forvaltningen og direkte og forpligtende dialog mellem politikere, embedsmænd og borgere er grundlæggende forudsætninger for et velfungerende nærdemokrati. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en model, der tydeliggør for alle parter, hvor, hvorfor, hvordan og hvornår borgerne skal inddrages i de politiske og administrative beslutningsprocesser. Et vigtigt princip er, at borgerne inddrages så tidligt som muligt. Nærdemokratiprojektets arbejdsgruppe har udarbejdet forslag til en procesmodel for borgerinddragelse. Modellen opererer med to former for borgerinddragelse: 1. høringer (på idéplan) og 2. uddelegering (af konkrete beslutninger samt økonomi). Modellen tager højde for inddragelse og deltagelse både af formelle fora som f.eks. lokalråd og foreninger samt grupperinger og enkeltpersoner, ad hoc grupper og uformelle fora. Kontakten til byråd/embedsmænd skal være direkte, evt. formidlet af kontaktperson/er i administrationen. Modellen er vedlagt anbefalingerne (se bilag 1: Procesmodel for borgerinddragelse). 5. anbefaling: Principper for information Borgernes adgang til relevant og forståelig information fra kommunen er en absolut forudsætning for aktiv deltagelse i demokratiet. Det skal være muligt for borgere at hente den information, de har brug for, hos kommunen, men kommunen skal også være forpligtet til på eget initiativ at informere om forhold, der har betydning for den enkelte borger, for særlige grupper eller for lokalområder. Nærdemokratiprojektets arbejdsgruppe anbefaler, at der udarbejdes principper for 1. kommunens pligt til at informere borgerne (såkaldt push -information) 2. borgernes adgang til at indhente information hos kommunen (såkaldt pull -information). Adgang til information betyder imidlertid ikke alene fysisk adgang, men også at informationen er forståelig. Forskellige borgere har forskellige forudsætninger og forskellige behov for information, f.eks. unge, ældre og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Arbejdsgruppen anbefaler, at Sammenlægningsudvalget lægger vægt på formidling og medievalg, der tilgodeser forskellige målgruppers behov og forudsætninger, når der skal udarbejdes fælles retningslinier for information og kommunikation i den nye Silkeborg Kommune. 6. anbefaling: Etablering af lokale fora Nærdemokratiprojektets arbejdsgruppe anbefaler, at alle lokalsamfund i kommunen etablerer fælles fora for at sikre koordinering af og kontinuitet i samarbejdet med kommunen. Kommunen skal afsætte økonomiske midler til støtte for oprettelse og drift af lokale fora. De lokale fora skal supplere og koordinere lokalsamfundenes, foreningslivets og borgernes eksisterende aktiviteter og fungere som fælles talerør i forhold til byrådet og kommunen. De lokale fora kan tage alle lokale spørgsmål og opgaver op, som rejses af borgerne i lokalsamfundet f.eks. o byforskønnelse (f.eks. kulturpulje, ) o boliger og byfornyelse o transport i landdistrikterne o udvikling af dagligvarebutikker o udvikling af lokalområdet (f.eks. legeplads, borde/bænke mm) o øvrige forhold, der har interesse for lokalområdet (lokalplaner o.l.) o samspil mellem lokalsamfundets institutioner, foreninger og borgere. 8

10 De lokale fora skal fra kommunen have uddelegeret ansvar, kompetencer, rettigheder og evt. økonomiske midler vedrørende lokale forhold. Uddelegeringen skal ske efter aftale og i samarbejde med det enkelte lokalforum. Nærdemokratiprojektets arbejdsgruppe opfordrer til, at principperne om frivillighed, forskellighed og forpligtelse bliver styrende for lokalsamfundenes diskussioner og beslutninger om, hvordan de ønsker at organisere sig. Der kan hentes inspiration i retningslinier for lokalråd i Silkeborg Kommune og i Udkast til spilleregler til sikring af nærdemokrati i den nye Silkeborg storkommune udarbejdet af Nærdemokratigrupperne i Gjern (tilgængelig på Foreningslivet og brugerdemokratiet vil fortsætte uændret, og der vil være løbende dialog mellem de lokale aktører, så alle har en føling med, hvad der rører sig i lokalområdet. De lokale fora må ikke blokere borgernes direkte adgang til politikerne/byrådet og kommunen, men kan fungere som lokal støttefunktion for enkeltpersoner og projekt- eller ad hoc grupper. Nærdemokratiprojektets arbejdsgruppe anbefaler i øvrigt, at der udarbejdes forretningsgange for, hvordan samarbejdet mellem lokalsamfundene og politikere/kommune skal foregå. Spørgsmålet om ansvar og kompetence er afgørende. Hvor kan ansvaret entydigt placeres hos en af parterne? Hvor deles det, og hvor er det til forhandling? Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at der er indsendt ansøgning på kr til Indenrigsministeriets Landdistriktspulje til udvikling og gennemførelse af et demokratispil, der netop har til formål at udvikle og teste spilleregler for samarbejdet mellem borgere og politikere/kommune. 7. anbefaling: Nærdemokratistartpakke Nærdemokratiprojektets arbejdsgruppe anbefaler, at der udvikles en overskuelig nærdemokratistartpakke eller guide til lokalsamfund, grupper og enkeltpersoner der ønsker at tage aktiv del i nærdemokratiet. Startpakken kan f.eks. indeholde kontaktoplysninger cms-system/skabelon eller anden hjælp til etablering af hjemmeside konsulentbistand håndbog (evt. it-baseret) med relevante metoder og værktøjer. Kommunen skal afsætte økonomiske midler som en del af startpakken. Arbejdsgruppen anbefaler, at startpakken udvikles på baggrund af 1. en erfaringsopsamling af gode historier om borgerdeltagelse og samarbejde, der har skabt resultater og gjort en positiv forskel. Der uddrages best practices for nærdemokrati-arbejde. 2. pilotprojekter inden for områderne brugerdemokrati, borgerdemokrati og projektdemokrati med henblik på udvikling af nye værktøjer/metoder inden for alle tre demokratiformer. I 2006 nedsættes en arbejdsgruppe bestående af borgere, embedsmænd og politikere, der i samarbejde med Teknologirådet og nærdemokratikonsulenten (se 8. anbefaling nedenfor) udvikler startpakken. Pakken skal være klar til brug fra anbefaling: Nærdemokratikonsulent Nærdemokratiprojektets arbejdsgruppe anbefaler, at der primo 2006 ansættes en konsulent, der skal koordinere og understøtte nærdemokratiske aktiviteter. Konsulenten skal fungere som - tolk mellem politikere, embedsmænd og borgere - konsulent og sparringspartner for borgere, politikere og embedsmænd - facilitator/underviser/formidler - borgernes ombudsmand/advokat. Konsulenten skal 9

11 - medvirke til udvikling af nye mødeformer og andre nærdemokratiske værktøjer, f.eks. nærdemokratistartpakken (se 7. anbefaling ovenfor) - være synlig i hele kommunen og arbejde decentralt og tværgående geografisk, politisk og forvaltningsmæssigt - ansættes for en 2-årig forsøgsperiode som fødselshjælper for nærdemokratiet i den nye Silkeborg Kommune. Rollen/funktionen revideres i Ansættelsesudvalget skal bestå af borgere, politikere og embedsmænd. Kommunen er ansættende myndighed. 9. anbefaling: Nærdemokratiportal Nærdemokratiprojektets arbejdsgruppe anbefaler, at nærdemokratiet får en fremtrædende placering på den nye Silkeborg Kommunes hjemmeside, f.eks. i form af en særlig nærdemokratiportal. En nærdemokratiportal kan indeholde: - fælles arrangementskalender for lokalsamfundene og foreningslivet - viden-/ressource bank for alle foreninger, grupper og interesseorganisationer i kommunen - virtuelt mødested for ad hoc-, projekt- og netværksgrupper på tværs af kommunen - debatforum, hvor borgerne kan møde politikerne virtuelt - borgerpaneler og afstemninger på nettet. Der skal være mulighed for, at borgerne kan danne deres individuelle portal (oprettelse af profil med angivelse af interesser, abonnement på særlige typer af information etc.) Lokalsamfund, foreninger, interessegrupper m.v. tilbydes kommunalt cms-system (fælles skabelon) eller synliggørelse på kommunens hjemmeside ved link til egen hjemmeside. En kommunal webmaster tilbyder teknisk support, mens informationsmedarbejder eller journalist kan assistere med råd og vejledning i forhold til formidling. Der igangsættes udviklingsarbejde/pilotprojekter i 2006 med deltagelse af f.eks. lokale fora, Ungdomsrådet i Silkeborg, Silkeborg Bibliotek i samarbejde med Teknologirådet. Udviklingsarbejdet evalueres i 2008 og perspektivrige pilotprojekter gøres permanente. Det anbefales, at arbejdsgruppen henter inspiration fra og udveksler erfaringer med Hals, Odder og andre kommuner, der er langt med udviklingen af digitale demokratiformer, samt med Mårslet og andre lokal- /landsbysamfund, der har erfaringer med etablering og drift af digitale gadekær. 10. anbefaling: Et dynamisk og lærende nærdemokrati Et godt nærdemokrati er en proces, snarere end et produkt: Det skabes ikke én gang for alle, men i en fortsat udviklingsproces og i løbende dialog borgere imellem og i samarbejdet og dialogen mellem borgere, politikere og embedsmænd. Nærdemokratiprojektets arbejdsgruppe anbefaler, at der indbygges evalueringer og justeringer af strukturer og processer på alle niveauer og i alle samarbejdsrelationer for at sikre et levende og dynamisk nærdemokrati, gearet til de udfordringer vi imødeser, når kommunalreformen slår igennem for fuld kraft. Som konkrete eksempler anbefales det at gennemføre faste dialog-/auditmøder i alle fora for samarbejde og dialog mellem borgere og politikere (inden for alle demokratiformer: bruger-, borger- og projektdemokrati) mhp. evaluering af samarbejdet, opsamling af erfaringer/best practices og formulering af mål og visioner for det fremtidige samarbejde løbende evaluering af pilotprojekter mhp. implementering af høstede erfaringer og igangsættelse af nye udviklingsarbejder efter behov en visionsworkshop for nærdemokratiet hvert andet år mhp. revision af mål og strategi samt formulering af nye mål og strategier for den kommende to-års periode. På workshoppen genforhandles ansvar og opgaver, herunder spørgsmålet om delegering af kompetence og økonomiske midler til de lokale fora. 10

12 Følgebrev til de politiske udvalg, lokalråd eller initiativgrupper til lokalråd i den nye Silkeborg Kommune om høring om udfoldelsen af nærdemokratiet i den nye Silkeborg Kommune (19. maj 2006) Er vi på rette vej? Nærdemokratiudvalget indhenter nu indlæg og kommentarer til udvalgets planer om at udfolde nærdemokratiet til hele vores nye fælles kommune. Inden udvalget går videre vil vi gerne have respons på følgende: Udvalgets metode bygger på 3 elementer 1) En indkredsning af de værdier, som vi opfatter som grundlag for vores fælles ønsker om at udfolde og befæste nærdemokratiet så godt som muligt. Papiret Hvad mener vi med nærdemokrati? er vedlagt dette brev. 2) En disponering af opgaven i 4 hovedområder. Inden for hvert område vil vi i en første fase erhverve overblik, koordinere og initiere nye tiltag. I en efterfølgende fase vil vi arbejde med sammenhænge hovedområderne imellem, som kan virke gensidigt understøttende. De 4 hovedområder er: 1) Generelle politikker om borgerinddragelse m.v. 2) Brugerdemokratiet 3) Interessedemokratiet 4) Lokalsamfundsdemokratiet. 3) En rullende udviklingsplan for nærdemokrati i Ny Silkeborg Kommune, hvor vi samler, synliggør og koordinerer alle de forskellige tiltag inden for områderne (hvad enten Nærdemokratiudvalget har aktier i de enkelte tiltag, eller det foregår helt uden om udvalget). Planen gøres hvert år til genstand for en evaluering og en fremadrettet drøftelse på en konference for alle beslutningstagere og nærdemokrater. Konferencen planlægges at finde sted hvert år i oktober/november, første gang her i Vi vil meget gerne høre det enkelte udvalgs og det enkelte råds mening. Er de udtrykte værdier fælles gods? Kan metoden med en rullende udviklingsplan bruges til at understøtte nærdemokrati-arbejdet i udvalg og råd? Forslag til hvordan? Denne høringsfase retter sig mod Sammenlægningsudvalgets underudvalg, lokalråd og arbejdsgrupper, der arbejder på at etablere lokalråd. Borgerne inddrages igennem en særlig borgerhørings-proces hvor op til 3000 borgerne, der indtil nu ikke har været aktive i denne sammenhæng, tilbydes deltagelse i en workshop. Vi vil meget gerne have jeres bemærkninger og andre indlæg i hænde, senest d. 1. juli Svar fremsendes til: Nærdemokratiudvalget Att: Flemming Poulsen Søvej Silkeborg E-post: flemming.poulsen@silkeborg.dk 11

13 Indlæggene vil indgå i Nærdemokratiudvalgets videre arbejde. De vil blive samlet og gjort offentligt tilgængelige på Nærdemokratiudvalgets hjemmeside ligesom udvalget lover at kvittere med et svarbrev til alle. Med venlig hilsen Torben Hansen Formand for Nærdemokratiudvalget Udpegede høringsparter Den nye Silkeborg Kommune: Økonomiudvalg Plan- og Miljøudvalg Teknik- og Forsyningsudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Børne- og Ungeudvalg Ældre- og Sundhedsudvalg Socialudvalg Arbejdsmarkedsudvalg Erhvervspolitisk Kontaktudvalg ( 17, stk. 4 udvalg) Lokalråd eller initiativgrupper til lokalråd Bryrup Skoledistrikt Frederiksdal-Kragelund Funder-Lysbro Fællesnævneren i Ans Fårvang Gjern Grauballe Kjellerup Kontaktudvalget for Sjørslev-Demstrup Resenbro Sejs-Svejbæk Sinding Sorring Them-Salten Thorning Virklund Voel 12

14 Nærdemokratiudvalgets høringsoplæg: Hvad mener vi med nærdemokrati? (19. maj 2006) Nærdemokratiet har altid spillet en vigtig rolle i det danske samfund, og kommunen som ramme om det lokale folkestyre har rødder helt tilbage til midten af 1800-tallet. Tidligere var sammenhængen mellem borger og kommune dog meget tydeligere og f.eks. arbejdede flertallet af borgerne inden for kommunegrænsen og alle med arbejdsindkomst kom på rådhuset flere gange om året for at betale skat. Desuden havde til- og fraflytninger et betydeligt mindre omfang end i dag, da der var tale om mere overskuelige og stationære lokalsamfund. Kommunen styres og ledes af et borgervalgt byråd og er borgernes helt eget redskab. Udover en kerne af lovfæstede velfærdsopgaver samt en række myndighedsopgaver, er det i vidt omfang op til borgerne i kommunen, at afgrænse hvilke områder, der skal betragtes som fælles og på hvilken måde opgaver skal løses. Kommunen løser i dag flere opgaver af betydning og interesse for dens borgere end nogensinde før. Samtidig støtter kommunen en lang række aktiviteter, som borgerne gennem en frivillig, ulønnet indsats løfter i små og store fællesskaber. Det sikrer et rigt og mangfoldigt forenings-, kultur- og fritidsliv. Sammenhængen mellem borgeren og kommunen er ikke længere indlysende, konkret og synlig, hvilket hovedsageligt skyldes en større mobilitet i samfundet i kraft af ændringer i bosætningsmønstret og lokaliseringen af arbejdspladser, den teknologiske udvikling og ændringer i opgavevaretagelsen mellem stat og kommune. Det er dog vigtigt at understrege, at forholdet mellem borger og kommune principielt er det samme som tidligere, for kommunen løser nu om dage langt flere og langt mere komplicerede opgaver for borgerne. Borgernes ønsker og forventninger om velfungerende boligområder med gode institutioner og et rigt forenings- og fritidsliv med mulighed for aktiviteter sammen med andre, er stigende. I takt med de meget hyppigere til- og fraflytninger er behovet og interessen for åbne, velfungerende lokalsamfund også stigende Silkeborg Kommune ønsker at styrke borgernes forhold til kommunen og fastholde, understrege og videreudvikle borgernes medejerskab til den nye Silkeborg Kommune. Vi ønsker ikke kun at borgerne opfatter sig som brugere af ydelser, men som medborgere i et fællesskab. Silkeborg Byråd ser borgeren som et aktivt menneske, der er villig til at tage et medansvar for sine medborgeres ve og vel. Det sker ofte direkte i form af en frivillig indsats i et lokalområde, en forening eller en kommunal institution eller indirekte i form af et engagement omkring et særligt interesseområde eller en særlig side af kommunens virksomhed. Borgerne forventer at blive involveret på et tidligt tidspunkt i de beslutninger, som kommunen træffer. Vi ønsker, at borgeren kan indgå i en god og respektfuld dialog med kommunens medarbejdere, når det drejer sig om forhold af personlig interesse. Silkeborg Byråd ønsker at fastholde og videreudvikle borgerens medborgerskab, medansvar og medindflydelse. Det er det, vi i Silkeborg Kommune forstår ved nærdemokrati. 13

15 Sammenfatning af høringssvarene fra høring om udfoldelsen af nærdemokratiet i den nye Silkeborg Kommune (3. august 2006) Nærdemokratiet igangsatte en høring 19. maj 2006 og udsendte et høringsoplæg, der spurgte lokalrådene og de politiske udvalg under Sammenlægningsudvalget i den nye Silkeborg Kommune Er vi på rette vej? Ved høringsperiodens afslutning var der indsendt svar fra 9 lokalråd og 7 politiske udvalg. Svarene varierede i omfang og detaljeringsgrad, men udtrykte alle en støtte til Nærdemokratiudvalgets hidtidige arbejde og fremtidige sigte. De præsenterede værdier blev generelt positivt vurderet. Fra flere sider blev der dog fokuseret på behovet for at konkretisere værdiernes almene gyldighed og gøre værdierne til en integreret og velfungerende del af såvel politikernes som administrationens arbejde. Den rullende handleplan blev også vurderet som et positivt tiltag, der afhængig af den endelige udformning kan være et vigtigt arbejdsredskab i relationen mellem lokalrådene og kommunen. Det blev påpeget, at det er vigtigt med en balance mellem de overordnede problemstillinger og det enkelte lokalråds specifikke udfordringer. Lokalrådene anser formaliseringen af samarbejdet mellem lokalrådene og kommunen for væsentlig - både i regi af den rullende handlingsplan, en årlig konference samt det pågående arbejde vedrørende præcisering af lokalrådenes opgaver og rettigheder. For alle de formelle tiltag er det af største vigtighed, at politikere og embedsmænd bakker op om initiativerne i både ord og handling. Således er det vigtigt, at lokalrådene får tildelt ressourcer (økonomi eller konsulenthjælp), der står mål med opgaver og aktivitetsniveau. Fra de politiske udvalg under Sammenlægningsudvalget var der ligeledes opbakning til værdierne og intentionerne i Nærdemokratiudvalgets arbejde. Udvalget blev gjort opmærksomt på, at en lang række forhold - fx høringer og de forskellige bestyrelser og råds rettigheder - er reguleret i sektorlovgivningen og derfor er en integreret del af udvalgenes og administrationens arbejde. Ensartethed i arbejdsgange på tværs af organisationen kan derfor med fordel ske ved udarbejdelse af en generel borgerinddragelsesmodel for den nye Silkeborg Kommune. En af de væsentligste udfordringer for Nærdemokratiudvalget og den nye Silkeborg Kommune er derfor at afbalancere aktivitetsniveauet og kommunikationen mellem kommunen og de nærdemokratiske interessenter. Alle de indkomne høringssvar kan ses på 14

16 ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE Århus Kommune 2004

17 1. Sammendrag - af Århusmodel for borgerinddragelse ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE I det følgende resumeres Århusmodellen for borgerinddragelse : Baggrund og kommisorium: Ifølge Handlingsplanen for Århus Kommune i det 21. Århundrede er det besluttet at iværksætte et udviklingsarbejde, der skal føre til en Århusmodel for borgerinddragelse. Målsætningen for udviklingsarbejdet er at: Borgerne skal opleve, at der er givet reelle muligheder for at deltage i debatter gennem kommunens tilrettelæggelse af hensigtsmæssige planprocesser. Borgerne skal tillige opleve, at der gives den nødvendige og tilstrækkelige information ved inddragelse i planlægningen. Målet er at opnå et for alle parter mere tilfredsstillende forløb, der giver grundlag for en højere grad af forståelse og om muligt accept, når beslutningen er truffet. - Borgerne skal opleve, at der er givet reelle muligheder for at deltage i debatter Hvad har Århusmodellen fokus på og anvendelsesområde: Århusmodellen for borgerinddragelse handler om måden borgerinddragelsen foregår på, og hvordan processen kan påvirke de endelige resultater. Århusmodellen beskæftiger sig således med de processer, der iværksættes, inden den endelige beslutning om indholdet i opgaven træffes. Århusmodellen har fokus på overordnede strategier, sektorpolitikker, planer og projekter der har betydning for hele Århus Kommune, større dele af Århus Kommune eller for et enkelt lokalområdes udvikling. Modellen tager derimod ikke sigte på enkeltopgaver, der kun har betydning for få personer (som f. eks. byggesager). Århusmodellen er undersøgt og udviklet på baggrund af erfaringer primært inden for fysisk planlægning. Modellen skal imidlertid anvendes bredt på alle opgaveområder i Århus Kommune, når der er behov for en debat og dialog om strategier, sektorpolitikker, planer og projekter, der har interesse for borgerne. I mængde og omfang vil det dog stadig være sådan, at tyngden i borgerinddragelsen vil være knyttet til den fysiske planlægning. Egentlige interessekonflikter kan Århusmodellen for borgerinddragelse ikke løse. I disse tilfælde vil det formentlig fortsat være sådan, at modstand mod indholdet også kan føre til en kritik mod den valgte proces. Borgerinddragelse i Århus Kommune kan hensigtsmæssigt opdeles i 3 niveauer: Overordnet niveau, hvor der formuleres politikker og planer for kommunen som helhed. Mellemniveauet, hvor der er tale om planer og projekter for et større geografisk område eller udvalgte tværgående temaer, som typisk retter sig mod bestemte målgrupper. Lokalt niveau, hvor opgaven vedrører et mindre geografisk område. 4 Sammendrag

18 ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE Principper for borgerinddragelse i Århus Kommune Der opereres med et sæt grundprincipper for borgerinddragelse. Grundprincipperne gælder alle typer af strategier, sektorpolitikker, planer og projekter (dog ikke enkeltopgaver, der kun har betydning for få personer). Flere af principperne har været praksis i en del år på nogle opgaveområder. De stadfæstes med Århusmodellen for borgerinddragelse og udbredes til andre opgaveområder. Andre principper er nye. Det nye og specielle ved Århusmodellen for borgerinddragelse er hovedsageligt, at principperne for første gang i sammenhæng og struktureret nedfældes på tryk. Altovervejende er der ikke tale om nye principper, men snarere om en udvikling af allerede anvendte principper. Det mest markante nye er, at det bliver obligatorisk at overveje og fastlægge en konkret borgerinddragelsesstrategi, at spillerummet for indflydelse nu altid skal tydeliggøres, og at der gælder særlige krav om begrundelse, når der lægges op til at ændre på gældende aftaler. Det er væsentligt at understrege, at Århusmodellen for borgerinddragelse ikke handler om mere af det hele men om den relevante borgerinddragelse på et kvalificeret grundlag. I nogle situationer er en omfattende borgerinddragelse i form af forskellige aktiviteter det rigtige mens det i andre tilfælde vil være både relevant og tilstrækkeligt med god information. Modellen skal forstås og læses i det perspektiv. Der er fastlagt 8 grundprincipper: 1. Borgerinddragelsen skal tage afsæt i Århus Kommunes værdier. Det betyder blandt andet, at dialogen skal foregå ligeværdigt og i åbenhed. 2. Borgerinddragelse er en obligatorisk overvejelse i startfasen af en opgave. Århusmodellen for borgerinddragelse gælder i princippet alle typer af strategier, sektorpolitikker, planer og projekter. Omfanget og karakteren af borgerinddragelsen skal fastlægges individuelt i startfasen for hver enkelt opgave. Overvejelserne skal gøres uafhængigt af om, det er Århus Kommune, en borgergruppe eller en bygherre, der er initiativtager til strategien, planen eller projektet. Formålet med obligatoriske overvejelser er at skabe bedre borgerinddragelse og ikke nødvendigvis mere omfattende og mere ressourcekrævende borgerinddragelse. Det er målet, at tidlige overvejelser om og bevidste valg af formen for borgerinddragelse skal udnytte mulighederne, der ligger i god borgerinddragelse, og forebygge mod konflikter, der skyldes måden borgerinddragelsen gennemføres på. Det er også en obligatorisk overvejelse at beslutte, at borgerinddragelsen i en - at skabe bedre borgerinddragelse og ikke opgave begrænses til information og nødvendigvis mere omfattende og mere mulighed for at aflevere synspunkter. ressourcekrævende borgerinddragelse Det vil være tilfældet, hvor det vurderes, at interessen for at blive inddraget kan dækkes gennem relevant information, herunder ved udsendelse af høringsbreve, der giver den enkelte mulighed for at ytre sig i forhold til kommunen. 3. Borgerne har som minimum en ret til at blive hørt. Retten til at blive hørt omfatter alle former for strategier, sektorpolitikker, planer og projekter, som vurderes at have bredere interesse for borgerne. Århus Kommune opererer som Sammendrag 5

19 ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE udgangspunkt med en videre høringsret end lovene foreskriver. Fx orienteres områdets fællesråd tidligt i forløbet om større kommunale bygge- og anlægsprojekter, som efter kommunens vurdering har betydning for mere end de nærmeste omgivelser eller kan have interesse for en bredere kreds end de nærmest omboende. 4. Hvis en gældende plan ændres, så skal det begrundes, hvorfor aftalen laves om. En gældende plan kan opfattes som en aftale mellem byrådet og borgerne om, hvad der skal ske. De berørte borgere har indstillet sig på planen. Nogle har disponeret og investeret i tillid til planen. Det er naturligt, at tiden kan løbe fra en plan, og der kan være gode grunde til at ændre en plan. Det kan fx ske på opfordring fra borgere, men uanset anledningen og hvor gode grunde der end er, så vil nogle borgere opfatte ændringen som et brud på aftalen. Når planer ændres, skal der derfor være særlig opmærksomhed på at forklare, hvorfor planen ønskes ændret. Især skal kommunen være omhyggelig, når der lægges op til store ændringer. - Spillerummet for indflydelse skal være klart 5. Borgerne skal have reelle muligheder for at deltage. Følgende faktorer og principper er væsentlige: - Borgerinddragelsen skal annonceres bredt. - Der skal tilstræbes repræsentativitet. - Spillerummet for indflydelse skal være klart. - Borgerinddragelsen skal ske tidligt i et procesforløb. - Procesforløbene skal på den mest enkle måde opfylde behovet for borgerinddragelse. - Debatmaterialet skal være forståeligt og tilgængeligt. - Der lægges vægt på de gode kompromisløsninger. - Alle synspunkter skal indgå som baggrund for den politiske beslutning. 6. Det private engagement i kommunens eller lokalområdernes udvikling skal fremmes. Borgerinddragelse handler helt bredt om at fremme den enkeltes engagement i kommunens og lokalområdernes kvaliteter og udvikling. Århus Kommune sætter pris på borgerinddragelse, hvor borgere, foreninger, organisationer mv. selv tager initiativ til at forbedre deres område. På samme måde er det helt afgørende, at investorer og bygherrer tager initiativer til at udvikle kommunen og lokalområderne. 7. Samarbejdet med råd, foreninger og organisationer skal fastholdes og udvikles. Det generelt velfungerende samarbejde skal udvikles - fx ved at etablere kommunale hjemmesideløsninger, der matcher samarbejdspartnernes behov, og ved at forenkle og forbedre den elektroniske kommunikation via et fælles virtuelt projektrum. 8. Processer, metoder og faglig kompetence skal løbende evalueres og udvikles. På en række områder er der behov for at udvikle nye metoder og kompetencer i borgerinddragelsen. Metode- og kompetenceudviklingen drejer sig fx om projektledelse, udarbejdelse af informationsmateriale, præsentationsteknik, forhandlingsteknik, konfliktløsning og dialogbaseret planudarbejdelse. 6 Sammendrag