DRF Forbundsdag 18. april 2015

Transkript

1 DRF Forbundsdag 18. april 2015 Deltagere fra GEK: Kirsten Bjørklund og Camilla Lindegaard Program for dagen: Kl Frokost - Forbundet er vært Kl Hestevelfærd i distancesporten Kl Projekt "Heste velfærd i DRF oplæg fra arbejdsgrupperne Kl Work-shops om de 4 fokusområder Kl ca Opsamling i Plenum. Key take aways: Fordel at kunne følge sygdom i rideskolen ved at registrere sygdom, så evt. årsag kan findes findes. Lavere sygdomsrate hos heste/ponyer som er på fold. Forslag fra arbejdsgruppe til nye tiltag som kan styrke hestevelfærd. Bland andet at der skal ske en hestevelfærdscertificering af klubberne. Intro til horsemanship skal ske helt fra start (ved opstart i klubben, derefter skal der være løbende opfølgning og som en naturlig del af undervisningen i klubben både i rideskolen og i den øvrige undervisning)... Velkomst v.formand Ulf Helgstrand: Hestevelfærdsforum (med Hestens Værn og Dyrenes Beskyttelse) Sundhed hos rideskoleheste - Registrering af sygefravær og årsag Sygefravær hos Danske Rideskoleheste v. Maj Halling Thomsen, Dyrlæge Ph.d. (Tidligere rideskole rytter, pony rytter, galop rytter og nu military rytter. Arbejder på Landbohøjskolen (universitetshospitalet) som kirurg) Gennemført en analyse som skulle kortlægge danske elevhestes sundhedsstatus, for at vurdere hestevelfærden hos Rideskoleheste/ponyer. Denne er finansieret af fødevarestyrelsen og Videnscenter for Dyrevelfærd. Formål: Kortlægge sundhedsstatus hos elevhestene? Årsager til sygefravær

2 Deltagere: Kontaktet alle 463 rideklubber i DK: 243 svarede ikke på henvendelse 119 ønskede ikke deltagelse 6 startede men fuldførte ikke 89 svarede 75 har rideskole heste: elever (3-7 dage om ugen/8-50 uger) 65 som ønskede at deltage (10 ønskede ikke) Spurgte ind til hvordan det daglige management var. Del 1: (10 rideskoler/152 heste deltog) Gennemført kliniske undersøgelser og dagbog: -Stamdata for elevheste - klinisk undersøgelse - ortopædisk undersøgelse - pulsmåling under arbejde - blodprøver - daglig registrering af sygdom og årsag til fravær over 4 måneder. 2/3 var ponyer 9,5 time om ugen (4,5 til 16 timer) år i snit (4-30) De fleste starter 5 til 10 år Typisk 5 år 55% havde ikke tidligere sygefravær Resten var halte, hudproblemer, diarre Alle heste var raske (en med feber) Få heste for tynde flere var for tykke

3 Gennemsnitspuls på 75 (180 på spring og 140 på dressur) Reaktion på ryg: 13% (svag) og 5% (tydelig) Større belastninger på bagben end på forben, dog mere halthed på forben Mere uregelmæssighed i longering. Flere problemer på højre side end venstre. Måske fordi vi håndterer hesten fra venstre side og pludselig står vi på højre side. Bøjeprøve viser ikke en tydelig sammenhæng til halthed senere hen (studie pågår, så der er ikke nogen konklusion her endnu) Antal arbejdesdage: 76 (9-117) Antal arbejdstimer:1,7 (1-3) helt op til 5 Antal timer på fold: 91,1 registrerede dage Antal timer på fold 5,4 timer (2-24 timer pr dag) Antal fraværsdage: 4,6 (0-74) Antal heste med fravær: 52 1/3 med sygefravær over perioden 62% ingen fravær 20% halte 8% tabte sko 5% andet Heste har større sygefraværsrisiko end ponyer Opsummering Generel meget opmærksomhed på sundhed Generelt god sundhedsstatus Flere med reaktion på bøjeprøven

4 Halthed største problem Lav puls/intensitet Kender ikke status hos dem som ikke ville deltage. Del II: Telefoninterview med 100 rideskoler (også ikke DRF registrerede heste) Største rideskole: 49 heste ned til 2 heste 7 elever pr hest (mellem 2 og 17) 6 elever pr.hold 49 rideskoler laver undervisningsplaner 58 rideskoler har fast struktur for ridetimer 99 rideskoler har krav til elever vedr. pleje, opmærksomhed og sikkerhed 70 tilbyder ridemærkeprøver. 6,8 gange om året smed 1,3 gange dyrlæge 2,7 gange daglig fodring Fold 7,5 time om dagen og 14,6 om sommeren Fravær: Halthed 69% Kolik 12% Udskiftning: 80% Adfærd Dagbøger: 5,6 sygedage pr år Sammenhæng mellem hvor længe de går på fold og sygedage (giver et fald på 0,11 dag pr time) Ingen direkte sammenhæng mellem sygefravær og antal elever etc. Opsummering:

5 Generelt en god sundhedsstatus Lav arbejdsbelastning Generel stor omsorg for hestene og deres trivsel Adfærd er typiske årsag til udskiftning (svært at vurdere om hesten har den rette psyke) Sygefravær er gennemsnitligt lavt Største sygdomsproblem er halthed (20% som er årsag til 75% af fraværet - svært at vurdere mild halthed - selv for dyrlæger) Sygefravær falder med antal dage på fold DK rideskoler som svenske Hvad kan man gøre frem over: Halthed: Egenkontrol - uden rytter en gang om ugen Registrering da det giver overblik over driften over tid Spørgsmål i salen: Hvor mange dage gik der før der blev tilkaldt dyrlæge? Hestevelfærd i distancesporten International er Distance ridnings Sporten i store udfordringer. Grundet de meget forfærdelige ting man har udsat hestene for, er de Forenede Arabiske emirater blevet ekskluderet fra det internationale forbund. Gennemsnitshastighed på 30 km over 160km i ørkenen - piskeslag fra følgebiler, doping, brækkede forben, afklemning af ørerne (for at sænke pulsen), 100% blindede heste og andre helt forfærdelige ting. Generelt er reglerne egentlig gode nok, de bliver bare ikke overholdt grundet de mange penge i sporten - og korruption. I Danmark har man derfor lavet yderligere kontrol af reglerne og hver enkelt rytter kontrolleres i endnu større grad. Der uddeles nu en hestevældfærdspris til en rytter om året som er udpeget af forbundet. Projekt "Heste velfærd i DRF oplæg fra arbejdsgrupperne

6 Vi har alle den samme interesse: hesten - og det at ville hestene det bedste Vores tilgang til sport og heste er meget forskellig Reglerne og retningslinjer gælder både under træning og til konkurrencer Styregrupper/arbejdsgruppeindlæg: 1. rytterens uddannelse og holdninger: - Velkomst pakke - Mærke/diplom system - Fokus væk fra resultater og over på leg og læring - Alt uddannelse skal være under hensyn til "code of conduct" Struktur for alle undervisere - klub og lærested certificering - Nemmere adgang til uddannelserne - Målet er at alle undervisere har et minimum uddannelse. Certificering af klubber Hestevelfærd koster 2. Konkurrencer på tværs af discipliner: Tidligere konkurrencelicens, med prøver lig med ridemærkeprøver med fx. prøver i korrekt diagonal ved loncering... a) Konkurrenceformer: Fri dressur Gruppe dressur Kategorisering Turneringer 2 retninger Indspændingsklasser b) Bedømmelser: Hvordan understøttes hestevelfærden i bedømmelser på konkurrencebanen? Fokus på belønning og vægtning af: Rigtig ridning Rytternes korrekte indvirkning og holdning Forslag til ændringer af optømmning Ponyens pasning og pleje Rigtig diagonal Faldteknik Balanceøvelser Korrekt brug af hjælpere Ekvipagens harmoni (rytterens indvirkning på hesten) Teoretisk prøve i Horsemandship Hvem er den bedste hest/rytter Skal bestås for at kunne graduere til eks. vis c niveau

7 Lægges ind i forhold til at det er passende for ponyen og den slapper af Diplom (bestået/ikke bestået) Ønske om at der kan rides med trenser under konkurrence og at sporer ikke skal være obligatoriske Friendly horse til uøvede så de har en bedre chance c) Officials Udvikling af et fælles hestevelfærdskursus for alle officials, hvor der etableres en platform for forståelse ag hestevelfærd. Hestevelfærdskursus obligatorisk ved opstart af officialsuddannelser og alle eksisterende officials skal gennemgå det i løbet af 4 år. Certificering af stævnearrangører: Disciplinreglementerne skal starte med etiske retningslinjer Beskrivelse af hestevelfærd på stævnepladsen Modernisering af sanktionssystemet - krænkelser af hestevelfærd udløser altid et rødt kort Større brug af hesteeftersyn ved stævner Obligatorisk med hesteeftersyn på stævnepladsen. Noter fra workshop om Rytterens uddannelse og holdninger: Certificering er tidskrævende (få ressourcer og ikke mange frivillige som vil bidrage) Oftest er det beriderne som er hårde ved hestene ikke rideskoleryttere/andre Svært komme til livs: Hvem tør indberette og kan det bevises? Horsemanship bliver vigtigere i takt med at vi bliver mindre vant til at omgås heste tidligere var det en naturlig del nu skal det have et navn. Noter fra workshop om officials: Finn Nørby/Tinglev: Større klarhed om hvad officials bedømmelser har af konsekvenser. Skal det have samme konsekvens at slå sin pony i hovedet som at glemme sit vaccinationskort? Regelmenterne gælder uanset om man er til rytter til D-stævne eller til mesterskabsklasser? Et af de store problemer er at der bedømmes forskelligt og meget subjektivt. Forslag om at der skal tages sager op som eksempler som gennemgås i udvalget. Beslutninger som fx en rytter er for stor til en toer pony underkendes efterfølgende. Hvis hestevelfærd skal kunne give rødt kort kan det være meget problematisk og der bør derfor være meget klare regler og uddannelse samt eksempler. Er vi på rette vej hvis alle officials kommer på kursus med dyrelæger etc. Det skal være fuldstændig skematiseret hvis det skal virke.

8 Dilemmaspil kunne være en del af uddannelsen. Man vælger nogle specielle officials for at få en god succesrate, det er der flere eksempler på i flere distrikter. Har oplevet at man ikke kan få tildelt en TD og må låne fra andre distrikter. Opfølgende uddannelse. Forældre og ryttere kommer efterhånden meget tæt på med trusler etc. både i hjemmet og specielt på facebook. Det er meget problematisk og yderst dårlig tendens. Hvad kan der gøres? Hestevelfærdsagen i DRF kan bruges som en fordel til at få uddannet de små ryttere. Bestyrrelsesmedlemmerne skal være med til uddannelsen og være medansvarlig. Bestyrelsen er official i deres egen klub og skal fungere som en sådan, de er ansvarlige for dette. Bestyrelsen er forpligtet til at indberette rideundervisere som rider deres heste for hårdt. Det er en forpligtelse man har som bestyrrelse. Startpakke til bestyrelser??? Det er blevet en ret at tage et spring inden man rider ud hvis man er diskvalificeret - måske skulle man lave en mønstring foran dommeren efter et styrt eller lignende så der sikres at hesten ikke er halt mm. Både dommere og TDére skal uddannes i hestevelfærd (og bestyrelsen). Et klippekorts princip - det skal diskuteres videre. Det skal opgøres på stævnedagen officielt, det kommer også til at stå i stævnerapporten. Det kommer dog ikke til at være officielt for stævneudvalg mm. Det kan komme til at påvirke en bedømmelse.