Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013"

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Qeqertarsuup Atuarfia 2013 December 14

2 Ilinniartitsisoq December 14 3 Atuarfik piorsartuartigu nunarput pillugu 4 Lad os udvikle folkeskolen for landets bedste 6 Ilinniartitsisoq angalasartoq 8 Den rejsende lærer 10 Nalileeqqinneq, nuannersutigut narrujuumminartutigullu 12 Evaluering på godt og ondt 14 Minngortunnguup Atuarfiani qaammaneq akisuguppoq 16 Lys forude for Minngortuunnguup Atuarfia 18 Masterimut ilinniaqqittoq: - Naallerneqartutut misigisimavunga! 21 Under masteruddannelse: Jeg føler mig tacklet groft! Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: Justus Kaspersen Ilulissat Tlf Layout: Jan Ellesgaard Forside-/bagsidefoto: Jan Ellesgaard Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Deadline næste nummer: 2. februar ipad Qeqqani, suli sikorlaamiittutut ippoq 25 ipads i Qeqqata: Stadig på ny is 26 Atuarfimmi socialrådgiverimik atorfeqartitsineq iluaqutaasoq 28 Ansættelse af socialrådgivere i skolen har gavnet 30 Pisortat pisortaanerillu work-shop atorlugu Qeqqatta kommuniani ataatsimiinnerat 32 Skoleledere i rundkreds 34 Qaratsamikkut innarluutillit kulumbanngorlugit atuartinneqartarput 36 Børn med psykiske handicaps undervises i klumper 38 Kingullermit 39 Siden sidst IMAK Noorlernut 23 Postboks Nuuk Tlf Fax Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Noorlernut 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf Ilinniartitsisoq 2

3 December 14 Atuarfik piorsartuartigu nunarput pillugu Qinersisartut maanna taasisimalerput. Naalakkersuinermik suliallit maanna akisussaassutsimik tigusissapput. Kissaatigaarput naalakkersuinermi suleriutsit patajaatsut uuttoruminartunik anguniagallit, inuup imminut pilersorsinnaanissaanut aqqutissiuussisut. Kissaatigaarput naalakkersuinermik ingerlatsineq tutsuiginartoq, amerlanerussuteqarluartunik peqataaffigineqartoq, isumaqatigiilluni suliniutigineqarsinnaasunik salliutitsisoq, isumaqatigiinngissutit pinnagit, taakkumi avissaartuutsitsisarmata. Kiisalu kissaatigaarput naalakkersuinermik suliallit oqaloqatiginneriaaseq inuppalaarnerusoq ingerlatilissagaat. Kissaatigivarput atuarfeqassasugut meeqqatta ilinniarusullugu kissaatigisaannut ingerlariaqqinnissaannut tunniussisinnaasumik. Kissaatigaarput atuarfeqassasugut atuartut ataasiakkaat piginnaasaannik, kissaatigisaannik takorluugaannillu inissaqartitsillunilu periarfissiisumik, aamma meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut. Nuummi aqqut taamaattoq atuallanneqaraluarpoq. Atuaqatigiiaani tamani atuartunut tamanut nukissanik tunisisunik ikorfartuititsisoqaraluarpoq. Taakku upernaap ingerlanerani sipaarneqarput, taamaalilluni ullumikkut ilinniartitsisup ataatsip atuartut 26-it kisimiilluni atuartitarilerpai, naak klasseni taakkunani aamma atuartorpassuit immikkut pisariaqartitsisuugaluartut. Tamatuma nassatarissavaa atuartut atuartitsinermi pissarsiarisartagaat annikillissasut, Kommuneqarfik Sermersuumi atuarfimmut ingerlatsivimmi isumaqartoqarmat atuartut atuaqatigiinni tamani akuutinneqalissasut, atuartut pissusilersuutaat qivianngivillugit. Akuutitsilluni atuartitsineq pitsaasuuvoq, ajunngitsumik atorneqarfimmini. Akuutitsilluni atuartitsineq atuartunut pissarsissutaasinnaanera ajornerulersitsisinnaavoq, meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut atuartunut tapersersuisussanik inissiisoqarsimanngippat. Akuutitsilluni atuartitsineq sipaarniarnerinnarmik tunngaveqassanngilaq, akuutitsitsilluni atuartitsinerup piumasaqaatigaa, atuarfik pisariaqartunik sinaakkusiisimassaaq atuartunullu immikkut pisariaqartitsisunut tapersersuisussanik peqartitsissalluni, tamannami akuutitsilluni atuartitsinermi siunertaammat. Nunatsinni eqqaamasassarput tassaavoq misissuinerit takutinnikuummassuk niviarsiaqqat atuartuutitta pingasorarterutaat nukappiaqqallu aamma arlalissuit kinguaassiuutimikkut kanngutsaatsuliorfigineqarnikuummata, atuartorpassuummatalu inuuniarnermikkut ajornartorsiortuneersut. Taakku taasakka atuaqatigiinni affaat sinneqqasinnaasarpaat, pissutitsimikkullu nipaarluusinnaallutik sakkortuumilluunniit pissusilersoriaaseqarsinnaallutik, taamaattumillu angujuminaatsuusinnaallutik. Kalaallit Nunaat aningasaqarniarnikkut artornartorsiorfimmiippoq, aningaasat eqqarsarluaqqaarluni atorneqartariaqarlutik. Atuartuutitta arlalissuit atuarfimmiit soraarummeernermut allagartartik ilinniagaqaqqinnissaminnut atorsinnaasanngilaat angusaluppallaarsimagamik. Atuarfik sipaarniarfigigutsigu pissutsit suli ajornerulissapput nunatta siunissaanut akornusiillutik. Imaassinnaavoq nunarsuarmi atuarfiit akisunersaasa ilaat atuarfeqarfigigipput, tamannali peqquteqarpoq nunarput isorartoorsuummat atuarfeerarpassuaqarlunilu. Piffissami matumani atuarfimmik naliliinerup ukiaq manna ingerlanneqartup inerneri pissangalluta utaqqivavut. Atuarfik inerisarneqartuartariaqarpoq atuartuutitta ilinniagaqalernissaannut aqqutissiuussisumik. Atuarfimmik inerisaanissamut aqqutissat ilagaat ilinniartitsisunik pikkorissaasarneq ilinniartitseqqittarnerlu, taamaalillutik pisussanut piareersimajuaannalersillugit imaluunniit atuartitsinerni aalajangersimasuni pisariaqartunik sakkussaliinermigut. Taamaattumik kipiluttunartupilussuuvoq Kommuneqarfik Sermersuup ilinniartitsisunik pikkorissaasarneq ilinniaqqittarnerlu tamaat sipaarniarfiginikuummassuk. Inuiaqatigiit atuarfimmik pingaarnerulersitsisariaqarput. Atuarfik tassaasariaqarpoq atuartut ilinniaqqinnissaannut sakkussaliisoq kajungilersitsisorlu. Matumuuna Naalakkersuisunngortussat kikkuussagaluarnersut atuarfiup pitsaasumik ineriartornissaanut oqaloqatigiinnissamut qaaqquavut, pitsaanerpaamik siunnerfeqarnissaq ineriartortitsinissarlu aqqutissiuukkusullugit nunatta siunissaa pillugu. Sivso Dorph Ilinniartitsisoq 3

4 Lad os udvikle folkeskolen for landets bedste Vælgerne har nu stemt. Nu skal politikerne tage ansvar. Vi ønsker politisk stabilitet med målbare målsætninger, der sætter den enkelte borgers evne til at forsørge sig selv, øverst på dagsordenen. Vi ønsker politisk stabilitet, der bygger på en bred koalition, hvor enighedspunkterne skal stå øverst på dagsordenen fremfor, at det er uenighederne, da uenigheder splitter. Derudover ønsker vi, at politikerne udviser god tone i deres fremfærd. Vi ønsker en folkeskole, som giver vores børn adgang til de ønske uddannelser, de måtte have. Vi ønsker en folkeskole, der giver rum og muligheder til at udvikle de enkelte elevers færdigheder, ønsker og drømme, også for børn, der har særlige behov. I Nuuk var man godt på vej. Man brugte en række resursepersoner til at bakke op om de enkelte elever i hvert klassetrin. Dem sparede man i løbet af foråret, sådan at de enkelte lærere nu sidder alene med op til 26 elever i hver klasse, hvoraf en del af eleverne har særlige behov. Det betyder, at elevernes udbytte af undervisningen bliver væsentlig forringet, fordi forvaltningen i Kommuneqartfik Sermersooq har den holdning, at alle elever skal inkluderes i klassen, uden at skele til elevernes adfærdsmønstre. en videreuddannelse, da disse i for mange tilfælde er for ringe. Sparer vi på folkeskoleområdet skyder vi os selv på foden, da vi i så tilfælde vil forringe Grønlands fremtidsmuligheder. Måske har vi en af verdens dyreste folkeskoler, fordi vores land er så langstrakt med mange små folkeskoler. I den her tid venter vi med spænding på resultaterne af folkeskoleevalueringen, som er foregået i løbet af efteråret. Folkeskolen skal hele tiden udvikles og give vores elever de nødvendige forudsætninger for en uddannelse. En af vejene til at udvikle folkeskolen er, at man giver lærerne efter- og videreuddannelse, sådan at de altid er på forkant eller også får nødvendige redskaber i givne undervisningssituationer. Det er derfor meget beklageligt, at Kommuneqarfik Sermersooq har sparet alt i lærernes efter- og videreuddannelse. Samfundet skal satse på folkeskolen. Folkeskolen skal være stedet, hvor eleverne får deres ballast og lyst til at tage en uddannelse. Vi inviterer derfor de nye Naalakkersuisut, hvem de end måtte være, til en konstruktiv dialog om folkeskolen, for at skabe de bedst mulige forudsætninger og udvikling, for landets bedste. Sivso Dorph Inklusion er godt, der hvor den kan bruges. Inklusion forringer elevernes læring, hvis ikke man har tilført resursepersoner til elever med særlige behov. Inklusion skal ikke bare være en spareøvelse, da inklusion forudsætter, at skolen rummer de nødvendige rammer og giver den nødvendige støtte for de elever, som har særlige behov. Det er tankegangen ved inklusionen. Det vi i Grønland skal huske på er, at undersøgelser har vist, at over 1/3 af pigerne og over 12 % af drengene har været udsat for seksuelle krænkelser, at en stor del af vores elever kommer fra socialbelastede hjem. Alene disse to grupper kan i en klasse udgøre over halvdelen af eleverne, hvor de enten kan være udad reagerende eller meget tilbageholdne, som derfor er meget svære at nå ind til. Grønland befinder sig i en svær økonomisk situation, hvor pengene skal bruges fornuftigt. En stor del af vores elever kan ikke bruge deres afgangsprøveresultater til Ilinniartitsisoq 4

5 Sinniisoqarfiup ataatsimiinnissanut 2015 ataatsimiigiaqqusissut Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat ileqquusumik sinniisoqarfiata ataatsimiinnera 2015 ingerlanneqassaaq Hotel Arctic, Ilulissat ulluni 20. aamma 21. april 2015 Oqaluuserisassat ileqqoreqqusat malillugit: 1. Aqutsisussamik qinersineq. 2. Siulittaasup nalunaarutaa. 3. Naatsorsuutit. 4. Siunnersuutit tunniunneqartut 5. Aningaasatigut missangersuutit aamma qaammatisiutit ukiu marluk tulliuttut ilaasortat akiliutissaata aalajangersarnera. 6. Danmarks Lærerforeningip kongressianut aallartitassamik ataatsimik qinersineq 7. Oqaatigineqarsinnaasut allat Siunnersuutit, oqaluuserisassanut ilannguteqqullugit kissaatigineqartut, siulersuisoqarfimmut tunniunneqareersimassapput kingusinnerpaamik tallimanngorneq 23. feb Indkaldelse til repræsentantskabsmøde 2015 Dagsorden ifølge vedtægter: Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat holder ordinært repræsentantskabsmøde 2015 på Hotel Arctic, Ilulissat i dagene den april Valg af dirigent. 2. Formandens beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Budget og fastsættelse af kontingent for følgende to kalenderår. 6. Valg af 1 kongresdelegeret til Danmarks Lærerforenings kongres 7. Eventuelt Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 23. feb Med venlig hilsen Ikinngutinnersumik Bestyrelsen - Siulersuisut Ilinniartitsisoq 5

6 Ilinniartitsisoq angalasartoq Inunnguaq Petersen kisiartaalluni ilinniartitsisutut angalasartutut atorfeqarpoq, taassuma nunaqarfinni illoqarfissuarmilu kulturit assigiinnginneri malugisaqai Inunnguaq Petersen ilinniartitsisunit allanit allaanerusumik suliaqarpoq, tassami ilinniartitsisutut angalasartutut nunatsinni kisiartaalluni angalasartuuvoq. Angalaqatigisartakkaminik aappaqarsimagaluarpoq, kommunelli sipaarniarnera pissutaalluni maanna kisimi angalasartutut suliaqalersimavoq. Inunnguup nunaqarfiit Kommuneqarfik Sermersuup iluaniittut ornittarpai, qaammatillu ataatsip missaani sivisunerusumilluunniit najorlugit atuartitsivigisarlugit. - Angalasussanngortarpunga apeqqutaalluni nunaqarfinni ataasiakkaani atuarfinni qanoq pisariaqartitsisoqartiginera naapertorlugu, Inunnguaq Petersen oqaluttuarpoq. Pisariaqartitsisoqarneralu paasineqartarpoq, Alloriarfinni misilitsittoqartillugu angusarineqartut appasippallaarsimariaraangata. - Qeqertarsuatsiaat, Paamiut, Tasiilaq, Isortoq, Sermiligaaq aammalu Kuummiut tikinnikuuakka. Nunaqarfiit qaammatip ataatsip ingerlanerani najorajunnerusarpakka, kisianni kingullermik Kuummiuniikkama qaammatit marluk sinnerlugit najorpara, Kuummiuni ilinniartitsisumik amigaateqaleriataartoqarnera pissutaalluni, aammalu angusaasa appasinnerat pissutigalugit, Inunnguaq Petersen oqaluttuarpoq. Inunnguaq Petersenip upernaamut Kuummiunut uteqqinnissani naatsorsuutigaa, atuartut angusamikkut nikeriarsimanersut naliliiffigiartorlugit. Inunnguaq Petersen nunaqarfinneereersimatilluni Nuummut uteqqittarpoq, Nuummilu allaffimmini suliaqartarluni. Aperaarput tassani suut suliarisarnerai. - Angalareersimatillunga nalunaarusiortarpunga, nunaqarfik najorsimasara qanoq avatangiiseqarpa? Suut inuutissarsiutaappat? Nunaqarfik qassinik inoqarpa? Nunaqarfimmi timelærerit qassiuppat? Ilinniarsimasullu qassiuppat? Minnerunngitsumik suut uanga nunaqarfinniinnin ni saqqummiussimanerlugit, ilinniartitsisullu qanoq suleqatigisimanerlugit aamma allaaserisarpakka, Inunnguaq Petersen oqaluttuarpoq. Unnersiorpoq nunaqarfiit tikitassami orninnginnerini pilersaarusiortarlutik, nunaqarfimmullu tikikkaangami pilersaarutit allanngorsinnaasarnerat erseqqissaatigaa, tikiffiisa qanoq ittuunerinut pilersaarutit naleqqussartariaqalersarmata. - Meeqqat atuartut piginnaasaat najoqqutaralugit meeqqat pineqartut suleqatigalugit inerikkiartortitsiniarsarisarpugut, Inunnguaq Petersen nassuiaavoq. Inatsisit allassimanngitsut - Tikitatsinni naleqartitat inunnit pingaartinneqartut qanoq ittuuneri qanorlu assigiinngitsigisinnaaneri ingerlaannaq malugineqarsinnaasarput. Illoqarfissuarmut Nuummut sanilliullugit allaanerusaqaat, inatsisinik allassimanngitsunik kulturikkut pingaartitanik peqartarput. Tamakku nunaqqatigiit imminnut qanoq pissusilersoqatigiinnerisigut ersertarpoq, Inunnguaq oqarpoq. Taanna aperaarput, meeqqat nunaqarfimmi atuartut ilikkagassatigut ineriartorneri qanoq maluginiartarnerai. - Apeqqutaasarpoq, tikitatsinni suleqatit qanoq ammatiginersut qanorlu tigusinersut. Tamatigut timelærerit ukiorpassuarni sulisimasut naapittarpavut, aamma akerlianik ilinniartitsisut ilinniarsimasut taarseraattorujussuusarput pingaartumik nunaqarfinni. Taamaattumik meeqqat tikittakkagut immannguaq allorialaartarput, piginnaanitoqqaminnulli uteqqittarput, periutsitillu sungiusimasatik uterfigeqqittarlugit, Inunnguaq Petersen nassuiaavoq. Taanna oqaluttuarpoq ilinniartitsisut qallunaajunerusut nunaqarfinni atorfinikkajunnerusartut ajoraluartumilli paarlakaajaattaqalutik. - Tikeqqaaraangamik perusussuseqartaqaat, amerlasuulli naatsorsuutigisaminniit isummatik uniuuttarpaat, ilaannilu ikerinnakkut atorfimminnik unititsiinnarusulersarlutik. Piumassuseqartaqigamik tikitamik nalingat sumullu ilikkagassatigut killeqqanerat puigortarpaat. Atuartut naliginagit qulaaniittutut inissittarput, meeqqallu qummut nusunniarsarisarlugit. Imaanniartussaagaluarpoq meeqqat piginnaasaasa nalingannut pillutik tassanngaanniit qaffasarniarsarissagaat, Inunnguaq nassuiaavoq. Erseqqissaatigaali qallunaaginnaanngitsut aammali kalaallit ilinniarsimasut taamaassinnaasarmata. - Takusatik aallaaviginagit sulineq aallartikkaangamikku imminnut artorsittoortarput, oqarpoq. Pingaartuunerarpaalu nunaqarfiup orninnginnerani siumut misissuereersimanissap pingaaruteqassusaa, taamaanngippat isummap uniuuttoornissaa qanittuararsuusinnaammat. - Taamaattumik qujamasuutigisaqaagut nunaqarfimmiut ilinniareersimallutik nunaqarfimminnut utertut, taama ittut amerlanerusariaqaraluarput, taakkuuppummi nunaqarfimmiut pingaartitaannik naleqartitaannillu ilisimaarinnilluartuusut, Inunnguaq Petersen naggasiivoq. Ilinniartitsisoq 6

7 Allattoq assiliisorlu: Karline Platou, tusagassiortoq Inunnguaq Petersen Ilinniartitsisoq 7

8 Den rejsende lærer Tekst og foto: Karline Platou, journalist Inunnguaq Petersen er den eneste lærer, der er ansat, som rejsende lærer og han oplever klare kulturforskelle mellem bygde- og storby beboere. Inunnguaq Petersens arbejde som lærer er noget anderledes end alle andre lærere, for han er nemlig den eneste lærer, der er ansat som rejsende lærer. Til at begynde med var han ansat sammen med en anden lærer, men i anledning af kommunens sparerunde er han nu alene. - Inunnguaq s arbejdes område er under Kommuneqarfik Sermersooq ressortområde og han tager hen til kommunens bygder og når han er i en bygd, plejer han at arbejde i bygden cirka 1 måneds tid eller længere og underviser på skolen. - Min rejse bestemmes af hvor udtalt behovet for inspiration udefra er påskrævet, fortæller Inunnguaq Petersen til Ilinniartitsisoq. Behovet opdages, når Alloriarfik har afholdt egentlige testprøver og når dér opdages, at niveauet ligger for lavt hos afholdende elever. - Jeg har nået Qeqertarsuatsiaat, Paamiut, Tasiilaq, Isortoq, Sermiligaaq samt Kuummiut i min rejseaktivitet, og når jeg er der plejer jeg at opholde mig i bygden i en måneds tid, men i forbindelse med min seneste Kuummiut besøg var jeg i bygden i over 2 måneder. Årsagen til det længere ophold i Kuummiut skyldtes, at man dér ret pludselig kom til mangle en lærer og da man konstaterede samtidig, at de faglige niveauer var for lave, fortæller Inunnguaq Petersen. - Jeg regner med, at jeg igen tager til Kuummiut til foråret og opgaven bliver så at vurdere, hvorvidt niveauet har bevæget sig op- eller nedad. Når Inunnguaq Petersen er vendt tilbage til Nuuk efter endt bygdeophold arbejder han videre på sit kontor i byen, og vi spurgte ham, hvad han egentlige arbejder med, når han sidder på sit kontor? Han fortæller, at han udarbejder sin rapport over sin seneste rejse, hvor jeg skriver om, hvordan de omgivende betingelse er såsom bygdens erhvervs liv er? Hvor mange indbyggere bygden har, hvor mange læreruddannede og timelærere, der er ansat på skolen. Jeg skriver ikke mindst om, hvilke fagområder jeg har beskæftiget mig med i bygden og hvordan samarbejdet med de lokale lærere fungerer. Han fortæller begejstret om, at han udarbejder en plan, hvor han nedfælder hvilken indsats han forventer at skulle have gennemgået mens han var i bygden og understreger i samme åndedrag, at planen skal kunne ændres og tilpasses til forholdene når han har mødt sine kolleger i Ilinniartitsisoq 8

9 bygden. - Vi tager bestik af elevernes faglige niveau og tager niveauet som udgangspunkt under vores videre arbejde i skolen og går så omgående i gang med udviklingsarbejder med eleverne, fortæller Inunnguaq Petersen. De uskrevne love Når vi ankommer til bygden kunne vi føle os frem til bygdens værdier og normer og finder ud af hvilke forskeligheder der findes. Disse værdier og normer kunne være en verden til forskel i forhold til Nuuk s beboeres værdiansættelser, de har bl.a. uskrevne love der passer til stedets kulturelle arv. Disse værdier udtrykkes ved deres samværs normer, beretter Inunnguaq Petersen. Vi spurgte ham om han personligt har dannet sig et billede af, hvordan indlæringen udvikler sig hos bygdebørnene? - Det er et spørgsmål om, hvor åbne stedlige kolleger er og hvordan stemningen er ved vores ankomst er. Når vi installeret os i bygden plejer vi at møde, meget ofte, mange timelærere, hvor et stort antal af timelærerne har mange års ansættelse bag sig. På den anden side konstaterer vi udtalt mange skiftende uddannede lærere har været ansat, især i bygderne og nok af den grund sporer vi, at elevernes faglige niveau meget lidt skubbes opad og når læreren rejse væk igen falder de tilbage til. Forklarer Inunnguaq Petersen. Og han beretter videre, at det er oftest danske lærere der ellers ansættes på stedet og da udskiftningen er nærmest konstant efterlades der ofte et tomrum og det er ærgerligt. Man fortæller, at når en ny lærer ankommer plejer de, udvise en entusiasme, når de derimod opdager, at forventningerne ikke svarer til virkeligheden mister de hurtigt deres begejstring og vil hurtigt forlade stedet ofte midt i det hele. Entusiasmen kan i starten være så dominerende, at de ofte overser stedets værdier og samtidig overser at skulle finde ud af, på hvilket fagligt niveau deres elever egentlig befinder sig. - De møder ikke eleverne på deres niveau, men placerer sig hævet over eleverne og på den måde prøver de at få hævet elevernes niveau. Det burde ellers være sådan, at de møder eleverne på deres niveau og derfra forbedre eleverne fagligt, forklarer Inunnguaq. Inunnguaq vil dog understrege, at det er ikke kun danske lærere der ofte overså begrebet vi tager barnet som udgangspunkt for uddannede landsmænd laver samme fejl, ofte. For dem alle gælder det, at man i første omgang indlever sig elevernes kundskabsniveau og derefter udearbejde en plan der tilgodeser hver enkelt. Det er af meget stor vigtighed, mener Inunnguaq, at man inden man tager af sted til bestemmelsesstedet lige har undersøgt og endda har analyseret forholdene på stedet og derved kan man undgå skuffelser, mange af dem, på stedet. - Derfor fylder det os stor glæde når en af deres bygdefælle er vendt uddannet tilbage til sine egne og begynder som folkeskolelærer, den slags gaver må meget gerne ske meget tiere for det er jo dem der allerede ved fødslen har arvet deres normer og værdier i det lille samfund, slutter Inunnguaq Petersen. Inunnguaq Petersen Ilinniartitsisoq 9

10 Evaluering på godt og ondt Tekst: Inge S. Rasmussen, journalist Tre elever i 8. klasse arbejder med en danskopgave. Foto: Helene Brochmann Folk har taget godt imod evalueringsgruppen rundt om i landet. Men det kniber med svar på spørgeskemaundersøgelsen til lærerne I seks uger har projektleder Helene Brochmann sammen med tre skiftende kolleger rejst landet tyndt for at besøge i alt 12 by- og bygdeskoler. Her har de talt med lærere, elever, skoleledere, forvaltningerne, PPR, forældre, GU og erhvervsskolerne som led i projektet med at evaluere folkeskolen. Under deres rundrejse er de kun blevet mødt med positiv interesse for undersøgelsen. - Mit indtryk er, at folk synes det er godt, at der bliver kigget ordentligt på tingene, fortæller Helene Brochmann, der er cand.mag. i samfundsfag og eskimologi og specialkonsulent hos EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. Til gengæld ærgrer hun sig over, at kun en fjerdedel af lærerne har valgt at svare på spørgeskemaet i forbindelse med undersøgelsen. - Det er ærgerligt, at 75 procent af lærerstaben ikke har syntes, at det var værd at deltage i. Det er synd, for spørgsmålene er jo et forsøg på at give lærerne mulighed for at komme med deres syn på tingene, siger Helene Brochmann. Hun peger desuden på, at den lave svarprocent rent metodemæssigt er i underkanten og giver en vis usikkerhed for, hvad man kan konkludere ud fra svarene. Skolelederne var mere tilbøjelige til at svare på deres spørgeskemaundersøgelse, som fik en bedre svarprocent. Projektlederen anfører dog samtidigt, at de har sikret sig, at svarene repræsenterer hele lærergruppen. Det vil sige, at der er en fordeling af svar fra både de uddannede og timelærerne, fra by og bygd, fra forskellige generationer samt fra såvel grønlandske som danske lærere, som passer til den fordeling, der faktisk er i skolerne. Ambitiøs rejseplan Fra august til oktober gik turen fra Østkysten over Nuuk til Ilulissat og Qaanaaq. Herfra tilbage til Ilulissat og Diskobugten og videre til Sisimiut, atter Nuuk og derfra sydpå til Narsaq samt Nanortalik. 12 by- og bygdeskoler. På seks uger. - Jeg synes, det var flot at vi kunne besøge 12 skoler. Det er mange i evalueringssammenhæng, og det giver et meget godt grundlag for undersøgelsen, siger Helene Brochmann. Heldigvis var vejrguderne og Air Greenland med dem. - Det var en ambitiøs rejseplan, som mirakuløst gik helt uden forsinkelser hele vejen, lige bortset fra at vi Ilinniartitsisoq 10

11 desværre måtte skippe den sidste bygd, vi skulle have væreti, beretter Helene Brochmann. På alle skoler overværede de undervisning, sådan at de både har set forskellige fag, såsom grønlandsk, dansk og matematik, og undervisning på alle tre trin. Som uddannet eskimolog forstår og taler Helene Brochmann grønlandsk. Men for at hjælpe hendes danske kollega var der en simultantolk med på hele rejsen, så folk kunne få lov til at svare på det sprog de ønskede under de forskellige interviews. - Vi fik meget ud af at se konkret, hvordan det foregår, hvordan timerne forløber og hvordan børnene og læreren har det med hinanden, siger Helene Brochmann, som selv i slutningen af 80 erne var timelærer på bygdeskolen i Akunnaaq. En skole, som de også nåede at besøge i forbindelse med at indsamle data til undersøgelsen. - Det var så dejligt at få lov til at komme tilbage dertil. Akunnaaq har en helt særlig plads i mit hjerte, og selvom mine børn jo er blevet voksne og de fleste af dem er flyttet derfra, er der stadig mange jeg kender fra dengang og som det var skønt at gense. Vil løfte debatten Evalueringsrapporten bliver afleveret i starten af næste år til styregruppen bag projektet. Gruppen består af repræsentanter fra departementet, KANUKOKA og IMAK. Forhåbentlig giver rapporten et grundlag for en mere kvalificeret diskussion om folkeskolen i Grønland, lyder det fra Helene Brochmann. Hun mener, folkeskolen ofte er et taknemmeligt emne at diskutere blandt folk, fordi de alle selv har gået i den engang, eller fordi de har børn i den nu, og det naturligt nok er noget, mange er optaget af. Men selvom man synes man ved hvad der sker i folkeskolen, kender de fleste jo kun én eller nogle få skoler, resten er noget de har hørt. - Jeg glæder mig til at aflevere rapporten og til at bidrage med at løfte debatten. Alt andet lige er debatten jo ofte baseret på stereotyper nogle alt for unuancerede billeder af lærerne, eleverne, forældrene osv., siger Helene Brochmann. Endnu holder hun kortene tæt til kroppen med hensyn til selve resultaterne af undersøgelsen og konklusionerne. Selv om der er stor interesse fra mediernes side, både grønlandske og danske, må de og offentligheden vente på, at rapporten bliver sluppet løs, formentlig til foråret næste år. Rapporten skal godt nok allerede afleveres til januar, men først skal styregruppen høres, dernæst skal rapporten oversættes og derefter bliver den overdraget til departementet og den nye naalakkersuisoq for uddannelse. Hun eller han vil dermed forhåbentlig have et godt grundlag for at formulere sin uddannelsespolitik på folkeskoleområdet. Baggrund: I 2014 besluttede Naalakkersuisoq for uddannelse (Departementet), KANUKOKA og IMAK i fællesskab, at der skulle gennemføres en ekstern evaluering af folkeskolen. Valget faldt på EVA Danmarks Evalueringsinstitut. Specialkonsulent Helene Brochmann står som projektleder i spidsen for evalueringen. Katja Munch Thorsen og Helene Brochmann fra EVA, Dansk Evalueringsinstitut, gående i Sisimiut foto: Mille Katrine Petersen Ilinniartitsisoq 11

12 Nalileeqqinneq, nuannersutigut naarujuuminartutigullu Klassit Minngortunnguup Atuarfiani pulaakkatta ilagaat 1.klassi. Ass. Helene Borchmann. Tekst: Inge S. Rasmussen, journalist Nalileeqqinnissamut suleqatigiiffik apuuffimmini tamani ilassilluarneqartarpoq. Ilinniartitsisulli apeqqutinik akisassianik akissuteqartinniarnerat ajornakusoornartorsiorfiuvoq. Ilinniartitsisoq 12 Sapaatit akunneri arfinillit atorlugit suliamik aqutsisoq Helene Brochmann suleqatinik nikerartunik pingasunik ilaqarluni nuna tamakkiusavillugu angalasimavoq, angalanerminni illoqarfinni nunaqarfinnilu atuarfiit aqqaneq marluk tikissimavaat. Taakkunani ilinniartitsisut, atuartut, atuarfimmi pisortat, allaffissornermi aqutsisoqarfiit, Siunnersuisarfiit, angajoqqaat, Ilinniarnertuunngorniarfiit inuutissarsiiutinullu ilinniagaqarfiit tikinneqarsimapput, suliami inaaruni naliliinissami atorneqartusamut, atatillugu. Angalanerminni suliaq pillugu soqutiginninneq unnersiutissaasoq kisiat naappissimavaat. - Uanga malugisara tassaavoq naapitatta suliap sukumiissumik ingerlanneqalernera iluarisimaarrakkaat, Helene Brochmann oqaluttuarpoq, Helene ilinniagartuujuvoq cand.mag.-iulluni inuiaqatigiilerinermi eskemologi-milu immikkullu ilisimasalittut EVA-mi Danmarkip Naliliisarfiani, universitetip ilaani ilinniagaqarfimmi atorfeqarluni. Akerlianilli narrujuummissutigaa ilinniartitsisut sisamararterutaannaasa apersuineq suliamut tunngasoq akissuteqarfigissallugu aalajangersimammata. Uggornarpoq ilinniartitsisut 75%-tii isumaqarmata suliami ingerlanneqartumi akuunissartik pisariaqartinnagu. Ajuusaarnarpoq apeqqutimmi akisassiat suliat ingerlattagaat pillugit isummernissaanut periarfissinniarlugit suliaapput Helene Brochmann oqarpoq. Ilanngullugu Helenep tikkuarpaa akisimasut procentinngorlugit taama ikitsiginerata nalorninarsipajaaraa akissutit ilumut inaarutaasumik tikkuusisutut naliliiffigineqarnissaminnut amigannginnersut. Atuarfinni pisortatut sulisut akinissaminnut piumassuseqarnerupput, akissutaami procentinngorlugit amerlanerupput. Suliamik aqutsisup aqutsisutut tikkuarpaa apeqqusiamminni naammassiniarsimallugu ilinniartitsisut sumiluunniit sulisut tamakkerlutik akisinnaanissaminnut periarfissaqarnissaat. Ima oqaatigisariaqarpoq akissutissat ilinniarsimasunit timelærerinullu naleqquttut, illoqarfimmi nunaqarfimmilu sulisunut naleqquttut, kinguaariaat aamma inissinneqarsimallutik taamatullu ilinnniartitsisut kalaallit qallunaallu avillugit aamma akisassinneqarsimallutik, matumani atuarfimmi ataatsimi sulisut qanoq agguataarsimanerat najoqqutaralugu. Angalaneq angusaqarniuffiusoq Qaammatit augustimiit oktoberimut Kalaallit Nunaata

13 kangianiit aallartilluni Nuummut Ilulissanut Qaannamullu ingerlanneqarpoq, avanersuarmiit Diskop kangerliumanersuanut, tassannga Sisimiunut tassanngalu Nuummukaqqilluni, Nuummiillu kujataanut Narsamut, Nanortalimmullu ingerlanneqarluni, atuarfiit aqqaneq marluk illoqarfinni nunaqarfinnilu ittut aqqusaarneqarlutik. Sapaatip akunerini arfinilinni. Isumaga malillugu atuarfiit aqqaneq-marluk tikissimaneri suliaasoq kusanarluinnartoq. Naliliinissamik suliaqarneq eqqarsaatigalugu tikissimasat amerlapput, taamaaliornerullu misissuineq naleqqulluartumik tunngavissippaa, Helene Brochmann oqarpoq. Qujanartumik silaginnera eqqorsimavaat Air Greenlandillu kiffartuussilluarnera ilannguteriarami angalaneq pitsaasumik naammasineqarpoq. Angusaqarniarluni angalaneruvoq, tupinnartuliatullusooq ittumik angalaneq ataasiaannarluniluunniit kinguaattoorfiunani ingerlanneqarpoq, ataasituarli, tassa nunaqarfik ataaseq, tikinniagaraluarput tikinngitsoorparput Brochmann nassuiaavoq. Atuarfinni tikisaminni tamani atuartitsineq qanimut malittarisimavaat, tassami atuartitsisutit assigiinngiaartut immikkoortuni pingasuusuni, soorlu kalaallisoortitsinerit,qall unaatoortitsinerit matematikkertitsinerillu malinnaavigisarsimallugit. Eskemologitut ilinniarsimagama kalaallisut paasisarlungalu oqaluttarpunga Helene oqaluttuarpoq. Suleqatinilu kalaallisut paasisinnaanngitsoq angalaqatigisimaavaa taannalu toqqaannartumik nutserisinnaasumik nutserisulerneqarsimavoq tamatumallu kingunerisimavaa oqaloqatigisamik oqaaseqartarsimanerat nammineq oqaatsit atorusutatik atorlugit, apersuinerup nalaani. Qanorpiaq atuartitsinerup ingerlanneqartarnera timitarsillugu takuarput, qanoq tiimit ingerlasarnersut paasisaqarfigalutigik aamma atuartut ilinniartitsisullu atuarnerup nalaani inooqatigeeriaasiat takuarput Brochmann nammineq 80-sikkut naajartornerani Akunnaani timelæritut sulisimasoq oqarpoq. Atuarfik taannarpiaq nunaqarfinnut angalaffigisaanut aamma ilaasoq. Nunaqarfik takoqqillugu alianaaqaaq. Akunnaami uummatinni immikkut ineqartippara, naak meeqqakka inersimasunngoreersimaleraluartut amerlanerillu allanut noorarsimagaluartut ilisarnartut amerlaqaat takoqqinnerallu nuannaarutigeqaara. Oqallinneq pitsaanerulersinniarpara Nalunaarusiassarput ukioq tulliup aallartilaarnerani eqimattaallutik aqutsisunut tunniunneqassaaq. Eqimattat inuttaqartinneqarput KANUKOKA-mit IMAK-kimiillu aallartitanik. Neriuutigaara nalunaarusiassarput Kalaallit Nunaanni atuarfeqarneq pillugu oqallinermut pitsaanerulersitsiumaartoq, Brochmann oqarpoq. Namminermi isumaqarpoq atuarfeqarfik ikkappallaamik oqallisigineqartartoq, kikkummi tamarmik aqqusaareersimavaat, tassaniluunniit atuartuuteqarlutik taamaammat tupinnanngitsumik atuarfik oqallisissaqqigisarlugu. Massami atuarfimmi/-qarfimmi qanoq ingerlasoqarnersoq paasisimasaqarfigisutut qanorluunniit misigisimagaluaraani paasisimannittut atuarfik ataasiinnaq atuarfiilluunniit arlaqanngitsut ingerlarngat paasisaqarfigilaarsimasarpaat, ilisimasallu sinneri tassaagajuttarput tusakkat tusartakkallu. - Qilanaarpunga nalunaarusiamik tunniussaqarnissannut, neriuutigaarami taanna iluaqutigalugu oqallinnerup pitsaanerusumut qaffatsinneqarnissaa. Tassami suut misissuataaraani oqallinnermi tunngaviusartut ileqquliussimasanik tunngaveqartarput, takusarparpummi ilinniartitsisut pillugit isummiussaasartut illuinnarsioqisut, taamatut aamma atuartut, angajoqqaallu pillugit isummiussaasartut illuinnarsiortaqalutik il. il. oqarpoq Helene Brochmann. Helene paasisanni pillugit maannakuugallartoq annertunerusumik oqaaseqarusunngilaq sutummi eriagisarialittut suli noqikkallarpai aamma inaarutaasumik naliliinissami naliliinissap sumut sammiveqarnissaa erlinartuutitut toqqortarigallarpaa. Uffa tusagassiorfinniit soqutigineqavissoraluartoq oqaatigigallagassaminik annissaqarnianngikkallarpoq, uani nunatsinni Danmarkimilu tusagassiorfiit eqqarsaatigalugit, taakkuami allat peqatigalugit nalunaarusiap avammut saqqummiunneqarnissaa utaqqimaartariaqarpaa, tamannalu illuanut saasimalerpaat piumaarunnarsivoq. Imaanniaraluarpormi nalunaarusiaq jannuaareqaanalersoq tunniunneqartussaasoq, aallaqqaamulli aqutsisoqatigiit tusarniaaffigineqassapput, tamatuma kingorna nalunaarusiaq kalaallisuunngortinneqassaaq aatsaallu tamatuma kingorna departementimut tunniunneqassalluni aatsaallu tassani ilinniartitaaneq pillugu naalakkersuisortaassamut apuuneqassalluni. Tamakkulu pereerpata naalakkersuisunngortussaq arnaaguni angutaaguniluunniit tunngavissaqarluarluni ilinniartitaaneq pillugu politikkissani allassinnaalissavaa tassunga ilanngullugu nunatsinni meeqqat atuarfiat pillugu politikkissani. Tunuliaqutaa: 2014-imi ilinniartitaaneq pillugu naalakkersuisoq (departementeqarfik), KANUKOKA IMAK-ILU ataatsimoorussaminnik isummerput Kalaallit Nunaanni atuarfiup ingerlarnga pillugu arlaanaanulluunniit attuumassuteqanngitsumik naliliisoqassasoq. Naliliisussatut toqqarneqarpoq EVA, Danmarkimi naliliisarneq pillugu ilinniagaqarfik. Immikkut paasisimasalittut tassannga pisortassatut ivertinneqarpoq Helene Brochmann, naliliisussani. Naliliinissaq inatsimmik 2003-imeersumik, Atuarfitsialammik, naliliinerussaaq 2013-imimi atuartut siulliit tamakkiisumik Atuarfitsialammi atuartuusimasut siulliit naammassinnillutik atuarfik qimapaat. Ilinniartitsisoq 13

14 Lys forude for Minngortuunnguup Atuar Renoveringen af Sisimiuts ældste skole nærmer sig sin afslutning Hovedbygningen er så småt taget i brug af lærere og elever og i januar måned vil stueetagen stå klar, så administrationen og lærerne kan flytte fra deres nuværende opholdsrum i den gamle skole. De seneste fire år har elever, lærere og skoleledere levet med midlertidige løsninger for rammerne for undervisningen på Minngortuunnguup Atuarfia. Det har været og er stadig en udfordring at finde løsninger til de fysiske rammer. For eksempel har fysiklokalet været flyttet til Nalunnguarfiup Atuarfia, og et af Sisimiuts kollegier lægger rammer til undervisningen i husgerning, fortæller skoleinspektør Nivi Heilmann Efraimsen. En anstrengende tid Skoleledelsen lægger ikke skjul på, at det kræver sit at komme igennem en så omfattende skolerenovering. - Vi må finde på nødløsninger hele tiden. Det kræver en masse koordinering samtidig med den daglige administration helst skal køre ved siden af, forklarer Nivi Heilmann Efraimsen. Hun oplyser endvidere, at ledelsen jævnligt inviterer lærerne til fællesmiddage med tre-retters menu. Det sker for at holde modet oppe hos lærerstaben, der måske efterlyser en form for belønning under renoveringen. Herudover er der tilbud om medlemskab af byens motionsrum. Udover at have fokus på lærernes arbejdsmiljø, er det en god idé at inddrage forældrene, tilføjer viceskoleinspektør Bettina Abelsen Hansen. Derfor opfordrede Minngortuunnguup Atuarfia elevernes forældre til at være med til at flytte inventar fra de gamle lokaler og ind i det nye. - Det blev en god dag, og forældrene var en stor hjælp. Mit indtryk var, at de var glade for at blive involveret, siger Bettina Abelsen Hansen. Gamle kridttavler dømt ude Renoveringen af den 65 år gamle Minngortuunnguup Atuarfia har kostet 96 millioner kroner, bevilliget af Selvstyret. Derudover har Qeqqata Kommunia spyttet yderligere 5,5 millioner kroner for at sikre, at der også blev opført en gymnastiksal samt skolepasning. Undervejs i million-renoveringen af skolen opstod der uforudsete behov, oplyser byggeherrerådgiver Mathias Dahl fra Qeqqata Kommunia. For eksempel det meget omtalte ipad-projekt, som betyder, at samtlige lærere og elever i kommunen nu er udstyret med en ipad. Konsekvensen var, at de traditionelle kridttavler i klasseværelserne ikke længere var så interessante. I stedet skulle der indrettes med Apple TV og smart-boards, der spiller sammen med ipads. - De nye tavler blev integreret i byggesagen, og finansieret af ipad-projektet, oplyser Mathias Dahl. Inge S. Rasmussen, journalist Ilinniartitsisoq 14

15 fia Fokusér på lærernes arbejdsmiljø og inddrag forældrene også, lyder rådet fra viceskoleinspektør Bettina Abelsen Hansen til andre skoler, der står foran renoveringer. Foto: Inge S. Rasmussen Alle store som små gav en hånd med, da der skulle flyttes inventar i Minngortuunnguup Atuarfia. Foto: Privat Ilinniartitsisoq 15

16 - Nutarterineq taama annertutigisoq ataqatigiisaareqqissaarnissamik piumasaqarpoq, tassa aqutsisoqarfimmi ulluinnarni suliassaasartut saniatigut naammassisisariaqartunik Nivi Heilmann nassuiaavoq. Ass. Inge S.Rasmussen. Sulilluareerluni qasuersaarluni unillatsiarneq. Ass. Namm.pigisassatut assilisaq. Ilinniartitsisoq 16

17 Minngortunnguup Atuarfiani qaammaneq akisuguppoq Sisimiuni atuarfiit pisoqaanersaani nutarterinerup naammassinissani qanilliartorpaa. Illorsuup pingaarnersaa ilinniartitsisunit atuartuniillu annikitsutigut atorneqalereerpoq, januaarimilu atuarfiup nunamut tunngasortaa atorneqalivinnissaminut piariissaaq, taamaalilluni allaffissornikkut aqutsisoqarfik ilinniartitsisullu inigiligassaminnut isersimaartarfimminngaanniit nutsissapput. Ukiuni kingullerni sisamani atuartut, ilinniartitsisut pisortallu inigigallartakkaminiit allamut nuttarsimapput, Minngortunnguami taama ingerlasoqarsimavoq. Inissaasuaneq unammillernartunik suliassiisarsimavoq. Assersuutigalugu fysikimi atuartitsvik Nalunnguarfiup Atuarfianut nuukkallarneqarsimavoq, Sisimiunilu ilinniartunut najugaqarfiit ilaat nerisassiornermi atuartitsivittut atorneqartariaqarsimavoq, taama oqaluttuarpoq atuarfiup pisortaa Nivi Heilmann Efraimsen. Piffissaq ilungersuanartoq Atuarfiup pisortaqarfiata isertuanngilluinnarpaa atuarfiup taama annertutigisumik nutarter-tariaqarnera immineq annertuumik piumasaqarfiusimasoq. Allatut ajornatumik aaqqiisuutaagallartariaqartut suliassaajuartarput. Sulinermi taamaattumi ataqatigiissaariuarnissaq pisariaqartarpoq tassa allaffissornikkut ulluinnarni aqutsisariaqarnerup saniatigut suliat tamakkua ingerlattariaqarmata, Nivi nassuiaavoq. Pisortaq aamma oqaluttuarpoq atuarfiup pisortaqarfiata akuttunngitsumik iliniartitsisut nerrivimmut assigiinngitsunik pingasunik neriffiusussamut qaaqqusariaqartarsimagai, taamaaliornikkut iliniartitsisut kajumissaaserneqartarput nikallulinnginnissaat anguniarlugu massami taakkua iluarsaaqqinnerup nalaani arlaanik kajumissaasilaarneqarnissaq kissaatigigunarmassuk. Kajumissaasiinerit taakkua saniatigut aamma ilinniartitsisunut neqeroorutiginikuuarput illoqarfiup qasujaallisartarfiani ilaasortanngorsinnaasut. Ilinniartitsisut sulinermi atugaasa oqilisaassiffiginissaasa saniatigut naammassiniagassanut ilaavoq angajoqqaat suliami peqataanermik misigisimalersinnissaat, ilassusiilluni oqarpoq pisortap tullersortaa Bettina Abelsen Hansen. Tamanna tunngavigalugu Minngortunnguup Atuarfiani atuartut angajoqqaavi atuarfiup pisoqartaani pequtit nutaamut nutserneqarnerini peqataatinneqarput. Ulloq taama suliaqarfigisarput ullutsialanngorpoq nuannersoq, angajoqqaat ikiuuteqaat. Uangalu paasisoraara angajoqqaat taamatut akuutinneqarnertik iluarisimaaraat, Bettina oqarpoq. Kridtit atortoralugit allattarfissuatoqqat atorunnaarsinneqarput Atuarfiup Minngortunnguup Atuarfiata nutarterneqarnera 96 million kroninik naleqarpoq, aningaasat Namminersorlutik Oqartussat aningaasaliissutigaat. Aningaasaliissutit saniatigut Qeqqata Kommunia5,5 million kroninik aningaasaliissuteqarpoq, tassuuna qulakkeerniarlugu eqaarsaartarfimmik nutaamik atuartunillu paaqqinittarfik aamma nutaap ilanngullugit sananeqarnissaat. Millionilikkaanik aningaasaliinerup saniatigut ilanngussuutarialippassuit nutarterineq aallartimmat takorloorneqarsimanngitsut ingerlarngani takkussuupput, oqaluttuarpoq sanaartortitsisut siunnersortaat Mathias Dahl Qeqqata kommunianeersoq. Soorlu taasinnaavarput oqallisigineqarluarsimasup ipad eqqunniarlugu nutaaliorneq, tamannami kinguneqarpoq kommuneqarfimmi tamarmi ilinniartitsisut atuartullu tamarmik atortorissaarummik pissarsissunneqarneranik. Tamatuma aamma kingunerisariaqarsimavaa allattarfitoqannguit atorsinnaajunaartutut isigineqalerlutik kajumigineerunnerat. Taava taarsiuttalersimavarput Apple TV smart-board-tit ipad-tersornermi atorneqarsinnaasut. Allattarfissuit taakkua nutarterilluni sanaartornermi ilannguttariaqalersimavagut, taakkualu aningaasaliiffigineqarput ipad-timik tunisiniartut aningaasaateqarfianit, Mathias Dahl oqaluttuarpoq. Allaatiginittoq Inge S. Rasmussen Ilinniartitsisoq 17

18 Ilinniartitsisoq 18 Marie Katrine Nielsen

19 Masterimut ilinniaqqittoq: - Naallerneqartutut misigisimavunga! Allattoq assiliisorlu: Karline Platou, tusagassiortoq Ilinniartitsisut masterimut ilinniaqqinnertik inuttut akisunaarpaat, namminnermi akilerlugu ilinniaqqinnertik nangeqqittariaqalerpaat, anaanap kisimiittup tamanna misigaa Ilinniartitsisut pædagogikkimut psykologimullu qaffasissumik ilinniaqqikkusuttut 2003-mi periarfissinneqarput. Tassalu ukiut pingasut bachelorinngorniariarlutik aamma ukiuni pingasuni masterinngorniarsinnaanerat ammaanneqarpoq. Taamaalillutik Atuarfitsialaap anguniagaanut tulluarsarsinnaaniassammata. Ilinniartitsisut aqqaneq-marluk ilinniaqqillutik aallartipput, tassalu ilinniartitsisutut suliitigalutik saniatigut qaffasissumik ilinnialerput, ilinniarnertillu ingerlatillualereeraallu tusarlerneqarput, ingerlaqqiffik taanna aamma sipaarniutaassammat ilinniaqqittut namminneq ilinniarnertik akilertariaqalissagaat. Taamaalimmat arlallit ukiup tulliani sipaarniarunnaartoqaqqilernissaata tungaanut unikkallartariaqalerput, ullumikkullu ingerlaqqittut sisamat missaanniilerput, namminneerlutik ilinniaqqinnermik akiata ilaanik akiliillutik ilinniaqqittariaqalersut. Taakkununnga ilaavoq anaanaq kisimiittoq Marie Katrine Nielsen. Taanna namminerisaminik ineqarpoq, marlunnillu qitornaqarluni. - Akissarsiama 8 procentia atuarninnut akiliutigineqartartussaavoq, aammalu tiimigut ikilineqarput. Namminerli naatsorsuinera naapertorlugu 8 procentiinnaanngilaq, grundløninnulli sanilliullugu naatsorsorsinnaavara akissarsiakka 30 procentimik apparsimasut, Marie Katrine nassuiaavoq. Taanna inuuniutissaqarumalluni saniatigut allarluinnarmik weekendtimi sulisariaqalerpoq. - Akissarsiarilikkakka naatsorsuutigisanniit annikinnerungaarmata maanna naallerneqartutut misigisimavunga. Ilinniaqqinnerup isumaa pitsaasuuvoq, naatsorsuutigisatsinniilli allanngortoqarnera assut uagutsinnut ilinniaqqittunut artukkiivoq, Marie Katrine oqarpoq. Taassuma ilinniarnini soqutigeqigamiuk unitsiinnarusunngilaa annaakkusullugulu, ilinniaqatigiimmi naatsorsuutiginngilaat qulequtaq soqutigisartik sipaarniutaanera pissutigalugu periarfissiissutigineqaqqikkumaartoq. - Sulingaarama qasutattalerpunga nukissaaruttalerpunga. Atuakkerinanga innarlunga qarasara qasuersaartittarpara. Allat avatangiisikka ilaquttat ikinngutillu ilagissallugit piffissaqarfiginagillu akissaqarfigiunnaarpakka, soorlu filmeriarsinnaanngilanga koncerteriarsinnaanangalu, Marie Katrine oqarpoq. Marie Katrine Nielsenip malugilerpaa imminut artukkeriartorluni nammatanilu annertuallaalersut. - Eqqarsarsinnaanera siumullu pilersaarusiorsinnaanera aqukkuminaallisippakka. Atuarsimasakka teoriit puigortalerpakka, unnuamilu eqeertalerama paasiartorpara stressilersimallunga. Meeqqakka marluk ilinniartitsisutullu atuartitsinera nukissaqarfigissagukkit pingaarnersiuisariaqalerpunga, Marie Katrine nassuiaavoq. Ilinniaqqinneq iluatinnarpoq Marie Katrinep psykologimut pædagogikkimullu masterinngorniarnini inuttut aningaasaqarnikkullu artukkiigaluartoq, iluatigaa kissaatiginartuutippaalu ilinniartitsisut amerlanerusut aamma tamanna aqqusaarniarumaaraat. - Amerlanerusut taamatut ilinniaqqittalerpata atuarfeqarfik angajoqqaallu aaqqissuussaanerusumik ingerlalissagaluarput. Kisiannili nunatsinni qaffasissusermut tassunga suli killinngilagut, aatsaalli angusinnaavarput ilinniartitsisut amerlanerusut uagutsitut ilinniaqqittalerpata. - Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunngorniarnermi teoriit itisilerlugit tikinneqarneq ajortut uani atuaqqinnitsinni pisarpavut, soqutiginartaqaat qaammaasaqarnerulernermillu pilersitsisarput. Ilinniarnittalu ingerlanerani suli nutaanik ilikkagaqaqqittuaannartarluta. Marie Katrine unnersiorpoq. Marie Katrine Nielsen oqaluttuarpoq, atuaqqinnermut tassunga Finlandimiunut assersuunneqarniartarlutik. - Oqarfigineqartarpugut, Finlandimiutut angusaqarsinnaasugut taakku imatut imatullu angusaqarnikuummata, kisianni uanga isumaga naapertorlugu Finlandimiunut assersuunneqarsinnaanngilagut. Uagut ilinniartitsisutut suliitigaluta atuarnerput ingerlapparput, 1 tiimiinnarlu piareersarnermut periarfissarisarlutigu, taakkununnga assersuunneqassagutta suleriaaserput aamma qiviarneqartariaqarsoraara, Marie Katrine isummersorpoq. Marie Katrine Nielsenip ilinniartitsisutut sulinermi ilaani Tunumi Kulusummi ilinniartitsisutut sulisimavoq, Tunumilu sulinermini qallunaat ilinniartitsisut masteritut ilinniareersimasut suleqatigisarpai. - Qallunaat tamakku oqaluttuartarput namminneq ilinniaqqikkamik ilivitsumik suliitigalutik ilinniarnertik ingerlassimagitsik, soorlu uanga massakkut suliitigalunga ilinniaqqinnittulli aqqusaagaqarsimallutik. Oqaluttuaraangamillu Ilinniartitsisoq 19

20 erseqqissartarpaat, taakkununnga naleqqiulluta uagut kalaallit assut qujagisaasimasugut taamatullu ilinniarsinnaatitaagatta iluanaarsimasugut. Taakku taama oqaluttuartarmata eqqarsartarpunga immaqa aamma uanga sapernaviarnagu, kisianni aallartikkama oqimaanaarpara, tassami tiimeqarnerulerama sulinerulerpunga, akissarsiakinneruleramalu saniatigut allarluinnarmik sulisariaqalerpunga, Marie Katrine Nielsen oqarpoq. Taassuma Kommunep sipaarniartariaqalerneranut eqqugaanertik isumaqatiginnginnerarpaa. - Sipaarniarneq taamaattoq sivitsortumik ingerlassappat isumaqatiginngilara, pensioninik katersininnut aamma kalluaavoq. Qaammammut 400 koruunimik minnerusoq pensionernissannut katersannut nakkartalerpoq. Ukiorpassuillu ilinniagaq taanna ingerlanniarukku qaqugu utoqqalillunga pensioneruma aningaasaqarninnut tamanna sunniuteqassaaq, Marie Katrine Nielsen oqarpoq. Anaanaq kisimiittoq marlunnik qitornalik, ilinniartitsisutut ilinniarsimasoq, qaffasissumillu ilinniakkamik saniatigut ingerlatsisoq, namminerisaminillu akisoqisumik inilik, nukippassuarnik atuisariaqartoq nukissaalatsilerpoq, atuakkallu atuartariaqakkani aamma nukissaaruffigiartorpai. - Nukissaqanngingaarama qaammatit marluk ingerlanerani atuagaq ataasiinnaq atuarpara. Qangaasuuppat immaqa atuakkat tallimat atuareersimasussaagaluarlugit. Tassami aamma siooraatigaluta atuarpugut, imaassinnaammammi sipaarniarneq pissutaalluni oqartoqartoq atuarnerput ingerlaqqiffiusoq unitsinneqassasoq, Marie Katrine oqarpoq. Taassuma aamma maluginiarpaa sipaarniarnerup meeqqat atuartut aamma eqqorai, tamannalu ilinniartitsisunut nukinnik atuinerulersitsisartoq. - Meeqqat maluginiarpakka ukioq manna assut pisariaqartitsisut, tusaaqqusorujussuupput inuttullu ajornartorsiutitik atuarfimmi qisuariarnermikkut anninniartarpaat, oqarpoq. Marie Katrine aperaarput, ilinniaqqinnerup iluatinnartuuneranik oqassaguni qanoq oqassagaluarnersoq. - Ilinniaqqinnerput iluatinnarpoq pissutigalugu Atuarfitsialak anguniagaqarami, taannalu anguniagaq anguneqassappat nukippassuit ilisimassallu atugassaapput, kingusinnerusukkut kinguaassatsinnut akilersinnaasumik tunniussaqartussaq. Ilinniaqqinnerlu taanna piuneerutsinneqassagaluarpat isumaqarpunga, Atuarfitsialaap anguniagaata angunissaanut suli ungasinnerulertoqassasoq, Marie Katrine oqarpoq. Erseqqissaatigaalu ilinniartitsisutut suleqatitik sulilluartut arlallit sipaarniarneq pissutigalugu allanik suliffissarsiortariaqarsimasut. - Suleqatitta ilaat allanut illoqarfinnut suliffissarsiorput, taakku piginnaanerminnut qaffasinnerusumik akissarsiorfiusinnaasunut sangupput, taakkuuppullu uagut ilinniaqqinnitsinnut kaammattuilluartaraluartut. Taamaattoqartarnerata takutippaa, atuarfik ineriartortitsinngippat, taava inuit iluatinnartut tamakku allanut suliffinnut ingerlaqqiinnarsinnaasut, Marie Katrine oqarpoq. Marie Katrine Nielsenip qullersat apererusuppai, ilinniagaq iluatinnartoq sulilu naammassineqanngitsoq sooq ikerinnakkut affakorsortumik ingerlaqqartunngortinneqassanersoq. - Kommuneqarfik Sermersooq sinnerlugu soorunami nuannaarutigaarput, ilinniartitsisut tamarmik ilinniaqqinnissaminnik ineriartorusullutik soqutiginnimmata. Assigineqanngitsumik ilinniaqqiffimmik periarfissiissuteqarpugut pingaartumik meeqqat atuarfiini ilinniartitsisunut tulluartumik. Taakku ilinniaqqinnerat tamarmi akilerneqarpoq, minnerpaamillu ukiumut 40 tiiminik akiliunneqarlutik atuarsinnaapput. Ilinniarnerisalu ingerlanerini angalanerit ineqartitaanerillu tamarmik kursusimut tunngasut akilerneqartarput. Ilinniaqqinnerillu taamaattut nunanut allanut sanilliunneqartartunut sanilliulluta takuneqarneq ajorput, Hans Peter Broberg oqarpoq. Taassumalu erseqqissaatigaa Kommuneqarfik sermersuumi ilinniartitsisut 50-t missaat ilinniaqqinnermik taama ittumik aqqusaagaqareersimasut, tassalu Kommuneqarfik sermersuumi ilinniartitsisut katikkaanni 10 procentii sinnerlugit ilinniaqqitsinneqareersimasut imilu kommunemi ilinniartitsisut kursusertinneqarnerannut ilinniaqqitsinneqarnerannullu aningaasarpassuit atorneqarput, ima amerlatigipput ilinniartitsisut 25- nik amerlanerusut ukiumut aningaasarsiaasa nalinginik naleqarlutik, Hans Peter Broberg oqarpoq. Erseqqissaatigaalu ilinniartitsisut sisamat namminneerlutik qinigarigaat imminerminnut akeqassagaluarpalluunnit ilinniaqqinnertik ingerlatiinnarumallugu. - Ilinniartitsisunut ilinniaqqittunut atatillugu sipaarniarnermik eqqugaasoqanngilaq. Kommuneqarfik sermersuulliuna kissaatigiinnaraa kursusinut tunngasunut aningaasartuutit unitsikkallarneqassasut, ukiup atuarfiusup uuma ingerlanerani tamakkiisumik pilersaarusiortoqarniassammat, Hans Peter Broberg nassuiaavoq. - Kisiannimi ilinniartut ilaat anaanat kisimiittuupput, namminerisaminnik illoqarlutik, ima tamaviaartigipput allaat ilinniartitsisutut sulinerup avataatigut aningaasaqarnertik annaanniarlugu allarluinnarmik sulisariaqartarlutik, tamanna qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaava? Aperaarput. - Ilinniartitsisut tamarmik ilisimatilluaqqissaarneqarnikuupput, ukiumi atuarfiusumi imi kursusinut ilinniaqqinnernullu tapiisoqassanngikkallartoq, ilinniaqqinnertillu nangikkusukkunikku tamanna namminneq akisussaaffigisariaqassagaat. Aammali ilisimatitsissutigaarput ilinniarnernik tapiissuteqarneq mi ammarneqaqqikkumaartoq. Ilinniaqqittut sisamaasut namminneq aalajangerpaat ilinniarnertik nangeqqikkusullugu Kommuneqarfik sermersuumiit atugassarititaasut qanoq ikkaluarpataluunniit, Hans Peter Broberg naggasiivoq. Ilinniartitsisoq 20

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Februar 14 Ilinniartitsisoq Februar 14 Fakta om lærersituationen Lærersituationen i folkeskolen I skoleåret 2011/2012 havde 14 skoler ingen uddannede lærere

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Oktober 13 Ilinniartitsisoq Oktober 13 Ilaasortaaneq Atorfi ttaanni aatsaat aallartikkuit nutaamilluunniit suliffi ttaarsimaguit, taava eqqaamassavat ilinnut

Læs mere

Sullivik ilungersunartoq

Sullivik ilungersunartoq Ilinniartitsisoq nr. 4 2006 - juni Foto: Brian Karstensen, Kathrine foran Nuuk Internationale Friskole. Atuarfik namminersortoq Atuarfik namminersortoq siullerpaaq Nuummi pilersinneqalerpoq. Nuuk Internationale

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 14 Ilinniartitsisoq April 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK April 14 OK 14: Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik qaffassapput OK 14: Knap

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk Ilinniartitsisoq 3 Atuarfitsialaap siunniussai angujuminaappallaarput 5 Dæmp ambitionsniveauet i Atuarfitsialak

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq November 09 VALG TIL MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET FOR PENSIONEREDE MEDLEMMER AF IMAK IMAKs repræsentantskab besluttede på det

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13.

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13. Pingasunngorneq 10/11 0. klassemik / Børnehaveklassemik pilersitsineq, ukiut 10-t atuartitaanerup saniatigut 11. klassep utertinnissaa Trinfordeling-it 2-nut avinneqarnissaa, 3-junnarsillugit Læringsmål

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2015 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik Ilulissani Hotel Arcticimi 2015-imi ileqquusumik ataatsimiissaaq. Tamanna tassaavoq maannakkut siulersuisuusut piffissami

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 8 Qaqortoq, den 28. april 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Lars Svankjær u Nuummi aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfimmi controller Aykut Fahri Kilic Controller Aykut Fahri Kilic fra økonomiafdelingen i Nuuk Naqitaq Royal Arctic A/S-imit

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4 Appa News nr. 2 2014 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?............. 4 Sungiusaasoq arpaqqusippat, arpannissaq piareersimaffigisariaqarpoq Man skal være

Læs mere

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Implementering af de Effektive undervisningsprincipper Nr Atuarfik - Skole Modul 1 & 2 Ant. Modul Ant Oqaatigiumasat - bemærkninger

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput.

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput. 2 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ. Generalforsamling. Nuuk 21. april 2011. Katuami. Nalunaaqutaq 13.00 17.00. Dansk resume

KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ. Generalforsamling. Nuuk 21. april 2011. Katuami. Nalunaaqutaq 13.00 17.00. Dansk resume KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ Generalforsamling Nuuk 21. april 2011 Katuami Nalunaaqutaq 13.00 17.00 Dansk resume Nuuk apriilimi 2011 KALAALLIT ATUAKKIORTUT H. J. Rinksvej 35 Postboks 43 3900

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET.

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET. NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 7. oktober 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.no. K 055/14

Læs mere

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 u Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S-imi pisortaqatigiit. Saamerlerniit: Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, Royal Arctic Umiarsualiveqarfinni Sullissisut Taitsiánguaq Olsen, Royal

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

Imai. Indhold. Saqqummersitsisoq / Udgives af: Naqiterivik / Trykkes af: Aaqqisuisut / Redaktion: Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse:

Imai. Indhold. Saqqummersitsisoq / Udgives af: Naqiterivik / Trykkes af: Aaqqisuisut / Redaktion: Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse: 2 * 2013 1 PI - Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterivik / Trykkes af: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012 Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput sammassuk suliffeqarfiusoq aamma atuartitaanissamut neqerooruteqarfiusumit naapinneqarnissaq, Piareersarfik Kujallermi

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t Pujortartarneq Rygning nr. 2 Ukiaq Efterår 2007 PAARISA Kakkaqigatta Vi er så seje Pujortassaarniaritsi Stop rygning Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu

Læs mere

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq SIULEQUT FORORD Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq aallarnerporaasiit, atuarfinnilu ilinniarnititsisut ukiumi atuarfiusussami suleqatiginissaat qilanaarilereerparput.

Læs mere

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Lars Svankjær u Assartugalerisoq Frederik Samuelsen Mary Arcticap aquttarfiani Aasiaat umiarsualivianni. Frederik maannakkut Pajuttaammi matrosiuvoq. Terminalarbejder Frederik

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1 16 KUANNERSUIT N E W S SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut Aatsitassarsiornermik suliffeqarfiit ingerlataqartut Kalaallit Nunaanni misissuinissamik akuersissummik qinnuteqaraangamik,

Læs mere

kujataamlu Q-offset Meeqqat atuarnerani angajoqqaat aamma amigaatigineqarput Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Meeqqat atuarnerani angajoqqaat aamma amigaatigineqarput Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Meeqqat atuarnerani angajoqqaat aamma amigaatigineqarput Tusarparput ilinniarfinni angusat ajorsimasut, tassanilu meeqqat atuarfiat pisuutinneqarluni. Isumaqarpunga ajornanngippallaartoq taamaaliussaluni.

Læs mere

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Nr. 55 aasaq sommer 2012

Nr. 55 aasaq sommer 2012 Nr. 55 aasaq sommer 2012 Imarisai Indhold Lars Svankjær 03 Siulequt Forord 04 Nunanik allanik niueqateqarneruneq 05 Mere samhandel med udlandet 06 Aqutsisutut ilinniartitaaneq uisitsivoq 08 Lederuddannelse

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service Upernaaq Forår 2007 PAARISA Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasin Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * SammisaqTema >> KigutitTænder Kigulluttoq / En klient: >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne

Læs mere

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik

Læs mere

Hvor langt var der til Kangaatsiaq? var det en god tur?

Hvor langt var der til Kangaatsiaq? var det en god tur? Ilinniartitsisoq nr. 6 2007 - Oktober Foto: Ilaqutariit Kleeman Kalaallit Nunaanniit Amerikamut Timmisartornikkut aqqut nutaaq Airgreenlandimit aasaq 2007 pilersinneqartoq periarfissanik allaanerusumik

Læs mere

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 6 APR. 2010 GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi Eqqumiitsualiortoq Inuk Silis Høegh Københavnimi silaannaq

Læs mere

aurora Konference kusanaq Flot konference

aurora Konference kusanaq Flot konference aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 2 mar. 2009 Ass./Fotos: GA Lars Reimers, greenland tourism Konference kusanaq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut ataatsimeersuarneq

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 2 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 1 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Ilinniartsisoq -mi ilanngutassiisartoq nutaaq

Ilinniartsisoq -mi ilanngutassiisartoq nutaaq Ilinniartitsisoq nr. 8 2007 - December Juullip orpia Juulleriartornera aallarnerlugu nunatsinni illoqarfippassuarni nunaqarfippassuarnilu nunarsuatsinnilu tamani tamaani orpiup ikinneratigut juulleriartornera

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets Årsberetning for 2007 Imai Qupp. Siulequt............................... 4 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfik

Læs mere

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 1 Qaqortoq, den 19. januar 2012 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen i Grønland Ditte Bendtsen Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Manipulerende vinkler på parlamentsbygning 20 35 2014 INDLAND

Manipulerende vinkler på parlamentsbygning 20 35 2014 INDLAND 20 35 2014 NDLAND Layoutet af Malene Kuitse Christensen Manipulerende vinkler på parlamentsbygning jece fra Bureau for natsisartut anvender et af mest klassiske og effektive virkemidler til at narre din

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Line A/S-imi ataatsimeersuarneq Line A/S-imi ataatsimeersuarnermi pingasunngornermi apriilip ulluisa 26-anni 2006 siulittaasutut tunuartoq Jørgen A. Høy ilaatigut ima oqarpoq:

Læs mere

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Atuarfimmi timersorneq annerusumik minnerusumilluunniit! Mere eller mindre idræt i skolen! Atuartut Aviisiat Skoleavisen 4. 2003 PI Paasissutissaq/

Læs mere

SIF s Grønlandsskrifter nr. 27. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland

SIF s Grønlandsskrifter nr. 27. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland SIF s Grønlandsskrifter nr. 27 Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland - resultater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC Greenland i 14 SIF s Grønlandsskrifter nr. 27 Trivsel og sundhed blandt

Læs mere

Nr. 53 ukioq Vinter 2011

Nr. 53 ukioq Vinter 2011 Nr. 53 ukioq Vinter 2011 Imarisai Indhold Lars Svankær 03 Siulequt Forord 04 Aningaasaq kuulti, kikissat qummoroortarnerlu 06 Guldmønt, søm og fyrværkeri 08 Pingaartuuvoq malinnaajuarnissaq 10 Det er vigtigt

Læs mere

Skoleseminar i Kommune Kujalleq på baggrund af Midtsvejsevalueringen af Folkeskoleforordningen af 2002

Skoleseminar i Kommune Kujalleq på baggrund af Midtsvejsevalueringen af Folkeskoleforordningen af 2002 Inatsisartut peqqussutaa 2002 meersup naliliiffigineqarnerani inassutaasut aallaavigalugit Kommune Kujallermi atuarfeqarfiup ingerlaqqeriarnissaa pillugu isumasioqatigiinneq Skoleseminar i Kommune Kujalleq

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI. 2 2015 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Nikuigit Rejs dig op. GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider

Nikuigit Rejs dig op. GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider Appa News 1 2015 Nikuigit Rejs dig op GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider GrønlandsBANKEN uummaarissumik ingerlavoq Gang i GrønlandsBANKEN Hurra, tukakujoqaagut. Maannarpiaq taamak oqarusungajassinnaavunga.

Læs mere

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8 1861-2011 Font: Myriad Pro Bold. Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover. INUIT AVIISIAT ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT 150 ÅR www.sermitsiaq.ag PINGASUNNGORNEQ ONSDAG OKTOBARIP 19-AT

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 1 Qaqortoq, den 20. januar 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Tusagassiortunik katersortitsineq 29. april 2014 Pressemøde 29. april 2014 Sanaatornermi suliassaqarfiup killiffia

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2015 1 PI Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009 Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland Isak Kleist, Greenland tourism Aallartitat Nuummi ataatsimiinnerat Sulisitsisut

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Formål og målgruppe...

Læs mere

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq,

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, NR. 3 2014 Imai Indhold Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut...3 Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq...4 Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat...7 Nioqqutissaq assartorneqassagaangat...10

Læs mere

Nr. 47 aasaq Sommer 2009

Nr. 47 aasaq Sommer 2009 Nr. 47 aasaq Sommer 2009 Ananias Olsen s ilisarnaataa eqitaaneqartoq. Asseq p iluani assiliinermik unammisitsinerani 2009-mi upernaakkut ingerlanneqartumi ajugaasuuvoq. Assiliisuuvoq Ananias Olsen, Qaqortoq.

Læs mere

PIL=Pilersuisoq POL=Polaroil. Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S.

PIL=Pilersuisoq POL=Polaroil. Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. NR. 4 2015 Imai Indhold Piginnaanngorsassaagut...3 Pisisartut nutaat, nioqqutissiat nutaat...4 Sikugaangat umiarsuillu unikkaangata...6 Sikusarnera pillugu ima oqarput...10 Apeqqutit sisamat...12 Pisortaqarneq

Læs mere