Oplevet inklusion. - en skriftlig opgave om oplevet inklusion for 25.2-elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevet inklusion. - en skriftlig opgave om oplevet inklusion for 25.2-elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014"

Transkript

1 Oplevet inklusion - en skriftlig opgave om oplevet inklusion for 25.2-elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014 Udarbejdet af Thomas Bo Røpke Christensen stud.med., AU, Studienr Vejleder: Tine Basse Fisker, Modul 1 opgave, afleveringsdato: 2. januar 2014 Studie: Master i Specialpædagogik, Samfund og videnskab 1

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Problemformulering 3 3. Metode/teori/empiri Metode Videnskabsteori og Bourdieu Bourdieus begreber Bourdieu i analysen Begrebsdefinition inklusion og diskurser Susan Tetler Egne begrebsdefinitioner Faxehus Efterskoles inklusionspolitik og værdigrundlag Empiri, forbehold og opsamling 9 4. Analyse Konklusion og perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Rapport om oplevet inklusion Faxehus Efterskole 20 2

3 1. Indledning Uddannelsesdebatten omkring inklusion foregår på alle samfundsmæssige niveauer og har vel næppe været mere intens end nu. Denne opgave bidrager i debatten ved at have et skarpt fokus på inklusionselevers oplevelse af at være inkluderet på en almen efterskole med inklusion. Opgaven tager udgangspunkt i Faxehus Efterskoles inklusionspolitik(bilag1, s.5). Her fremgår det, at skolen arbejder på at rumme og fastholde eleverne i dynamiske og sociale inkluderende fællesskaber - med særligt fokus på elever med særlige behov, sårbare og udsatte elever. Men er det så det Faxehus Efterskole gør? Jeg er afdelingsleder for Socialt Fokus og Inklusion på Faxehus og har derfor en særlig interesse i at få afklaret dette spørgsmål, da vi for at kunne opkvalificere vores inklusionstilbud må have en god evalueringskultur og forståelse af vores målgruppe i relation til vores inklusionstilbud. For at måle inklusionen bliver vi nødt til at forstå og definere begrebet inklusion. Herunder at analysere egen praksis og perspektivere i forhold til vores omverden. I forhold til det teoretiske blik, inddrager jeg dele af Pierre Bourdieus begrebsunivers og positionerer opgaven ud fra denne måde at opfatte social ageren på. Derudover inddrager jeg Susan Tetlers(Tetler, 2011) begrebsforståelse, diskursbeskrivelse samt inklusionsforskning. Inden jeg går i gang med analysen indgår endvidere et empirisk afsnit bestående af en kvantitativ undersøgelse omkring oplevet inklusion, som er foretaget blandt alle 25.2-elever på Faxehus Efterskole. Dette har ledt mig frem til følgende problemformulering: 2. Problemformulering Hvordan oplever 25.2-elever på Faxehus Efterskole at være en del af og fastholdt i dynamiske og sociale inkluderende fællesskaber, som beskrevet i Faxehus Efterskoles inklusionspolitik? Hvordan øges forståelsesrammen af begrebet inklusion? Og hvordan udvikles inklusion af elever i praksis i et nutidigt samfundsmæssigt perspektiv? 3. Metode/teori/empiri 3.1 Metode For at svare på problemformuleringen vil jeg først præsentere relevante begreber af Bourdieu samt forsknings og begrebs og diskursbeskrivelse inden for inklusion af Susan Tetler. Derefter vil jeg præsentere Faxehus Efterskoles inklusionspolitik og værdigrundlag. Med udgangspunkt i denne 3

4 teoretiske forståelsesramme samt i en kvantitativ undersøgelse vil jeg analysere og diskutere Faxehus Efterskoles inklusionselevers oplevelse af at være inkluderet. Med afsæt i konklusioner fra denne diskussion, vil jeg komme med bud på, hvordan inklusionspraksis kan udvikles samt perspektivere ud i samfundet. 3.2 Videnskabsteori og Bourdieu Den overordnede teoretiske ramme i opgaven er det samfundsvidenskabelige. Som beskrevet i indledningen vil jeg anlægge et Bourdieu-perspektiv på opgaven. Med denne position vil jeg præsentere dele af filosoffen, sociologen og antropologen(prieur og Sestoft, 2006 ) Pierre Bourdieus begreber i næste afsnit. Når jeg allerede nu nævner Bourdieus uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund inden for filosof, sociologi og antropologi, er det for at understrege den store kompleksitet, arbejdsomhed og faglige viden, som Bourdieu er blevet kendt og anerkendt for i sit bidrag til det samfundsvidenskabelige felt. Han er også kendt for sin antropologiske forskning i især Algeriet. Rent videnskabsteoretisk er Bourdieu svær at placere, da han i princippet genopdager begrebet habitus(hexis, 2013). Han nævner netop dispositionel filosofi, som et af kernebegreberne sammen med en anden videnskabsfilosofi, som kan kaldes relationel(bourdieu, 1994, s.11). Her opereres der med objektive relationer. Bourdieu beskriver strukturerne i de sociale felter(relationel) og strukturerne i agentens(aktørens) habitus(dispositionel), som en to-vejs-relation(bourdieu, 1994, s.12). Bourdieu forkaster altså både Lévi Strauss objektivisme og Sartres subjektivisme(prieur og Sestoft, 2006, s. 13) og hermed også strukturalismen og eksistentialismen(i Sartres udlægning). Bourdieu selv har lidt modvilligt karakteriseret sig selv som strukturalistisk konstruktivist eller konstruktivistisk strukturalist(bourdieu, 1989) Han vedkender sig altså ikke fuldgyldigt medlemskab af nogen af retningerne. 3.3 Bourdieus begreber Jeg vil i det følgende først beskrive nøglebegreberne felt, kapital og habitus. Det vil jeg forsøge at gøre, uden at kompleksiteten og sammenhængen af begrebernes indbyrdes forhold og betydning undervurderes. Ifølge Bourdieu kan disse begreber ikke stå alene(bourdieu og Wacquant, 1992, s.83). Derudover vil jeg i rette sammenhæng kort præsentere begreberne strategi, interesse, 4

5 illusio, libido og doxa. Bourdieu bruger sine begreber til at fremanalysere strukturerne og de mekanismer, som enten beskriver en reproduktion eller forandring i det givne forskningsområde. Samfundet består ifølge Bourdieu først og fremmest af sociale rum med specifikke logikker og krav, som han kalder for mikrokosmos eller felter(bourdieu og Wacquant, 1992, s.85). Magtfeltet er et centralt feltbegreb for Bourdieu, hvilket skal ses i forhold til magt- og kapitalformers generative fordelingsstruktur og derved, om der sker reproduktion eller transformation i det sociale rum(bourdieu, 1994, s.53-55). Magtens felt er altså et rum, hvor styrkeforholdet mellem de forskellige kapitalformer bestemmes. Doxa er de skrevne og uskrevne regler, som definerer det enkelte felt, hvorudfra der handles bevidst eller ubevidst. Aktørerne i et felt kalder Bourdieu for agenter. Bourdieus opererer med 3 grundlæggende kapitalformer: Økonomisk, kulturel og social kapital. Kort sagt udgør ressourcer og kompetencer(som er akkumuleret over tid, og derfor er historisk) agentens kapital(prieur og Sestoft, 2006, s. 93). Den kulturelle kapital, som ifølge Bourdieu selv rettelig burde hedde informationskapital, eksisterer i tre former: I inkorporeret, i objektiveret og i institutionaliseret form(bourdieu og Wacquant, 1992, s. 104). Jeg kommer kun ind på den inkorporerede form i analysedelen. Den symbolske kapital er en meget vigtig kapitalform, som beskriver graden af effektueret anerkendelse eller succes i den enkelte kapitalform. Kim Esmark formulerer det således(esmark i Prieur og Sestoft, 2006, s. 94): Symbolsk kapital er simpelthen den form eller tilstand, enhver kapital eller blanding af kapitaler kommer til at antage, når den /de bringes i spil i en social sammenhæng, hvor den/de bliver anerkendt, tilskrevet værdi og dermed giver social anseelse. Med begrebet habitus er der tale om en to-vejs-relation, hvor habitus er dispositionel kropsliggørelse, der agerer i forhold til de objektive strukturer i feltet. Bourdieu udtaler(bourdieu og Wacquant, 1992): Habitus er socialiseret subjektivitet (Ibid, s. 11). Senere udtaler han: Habitus er internaliseringen af det sociale set fra en bestemt synsvinkel i et bestem felt. Det siger sig selv, at genesen af det enkelte, socialiserede biologiske individ det vil sige spørgsmålet om de konkrete sociale omstændigheder, under hvilke den enkelte tilegner sig de generative perceptionsstrukturer, der udgør habitus er et utroligt komplekst fænomen. Af rent logiske grunde, vil jeg tro, at der er tale om en relativt irreversibel proces (Ibid, ). Strategier er, ifølge Bourdieu, spontane tilpasninger, der har sit udspring fra en habitus, som er tilpasset den omgivende virkelighed. Der kan dog undtagelsesvist være en strategisk intension som udgangspunkt for en handlen(prieur og Sestoft, 2006, s. 47). Bourdieu beskriver den menneskelige 5

6 drivkraft og handleevne over flere omgange. Først som interesse, dernæst som illusio. Illusio blev introduceret i betydningen at være engageret eller endog besat af et spil. Til sidst tilføjer Bourdieu Freuds libidobegreb som en måde at bekrive den grundlæggende menneskelige drivkraft på(prieur og Sestoft, 2006, s.48). 3.4 Bourdieu i analysen For ikke at øve alt for meget vold mod Bourdieu, der var meget skeptisk over for overdreven brug af sit begrebsapparat, da han dybest set helst ville undgå spørgsmål, der tvang ham ud i egentlige definitioner af sine begreber(bourdieu og Wacquant, 1992), vil jeg her forsøge at yde Bourdieu en smule retfærdighed ved her at beskrive lidt af hans diskursanalytiske tilgang til de sociale felter, han anså for vigtige at undersøge. Ved at afdække magtforholdene bag dominerende diskurser og de etablerede sandheder, var det samtidig muligt at sætte spørgsmålstegn ved de etablerede sandheder og ligefrem være med til at ændre praksis og doxa i felterne. Bourdieu undersøgte bl.a. dele af det franske skole- og universitetssystem(prieur og Sestoft, 2006). Her var en af de senere pointer, at de studerende ikke havde lige muligheder for at klare uddannelserne bl.a. grundet skolernes doxa. De studerendes overvejende sociale og kulturelle kapitaler matchede ikke skolernes akademiske og elitære magtforhold, hvilket segregerede de elever, der ikke var vokset op i akademiske hjem. Der var ikke taget højde for de studerendes forskellige habitusprofiler. Bourdieus meget dekonstruktive tilgang, som set i ovennævnte eksempel, vil være yderst interessant såfremt undersøgelsen peger mod, at nogen kommer i klemme i systemet og systemets doxa. Det er dog ikke tilfældet. Jeg vil derfor tillade mig at være lidt mere praksisnær i analysedelen og eventuelt lade andre foretage sådan en dekonstruktiv undersøgelse af magtforholdene på Faxehus. Jeg vil i denne opgaves analysedel i stedet anvende Bourdieus begreber på den positivt oplevede inklusion, for derigennem at øge forståelsen for, hvad der er på spil for agenterne i de sociale felter. Dette giver samtidig et fingerpeg om, hvordan graden af inklusion kan øges på Faxehus Efterskole. 3.5 Begrebsdefinition inklusion og diskurser Susan Tetler I Professor MSO Susan Tetlers tiltrædelsesforelæsning(tetler, 2011) giver Susan Tetler sit bud på fremtidige forskningsindsatser. Susan Tetler nævner først og fremmest synergien mellem inklusion og specialpædagogik og har navngivet indsatsen Inkluderende Specialpædagogik. Susan Tetler understreger, at et inklusionsperspektiv ikke er ensbetydende med en usynliggørelse af, at børn kan have behov for en særligt tilrettelagt indsats. Udfordringen bliver da at yde støtte på en måde, der 6

7 ikke stigmatiserer det enkelte barn, men derimod giver det mulighed for at deltage aktivt og bidrage til fællesskabets udvikling (Tetler, 2011, s.1). Hermed er fællesskabet som inkluderende perspektiv artikuleret. Problemstillingen omkring elever med særlige behov - og det at få øje på deres evner til at styrke inkluderende fællesskab - giver Susan Tetler en vigtig pointe med på vejen: Mangfoldighed som værdigrundlag er således en afgørende præmis for, at inkluderende læringsfællesskaber kan give rum for optimale lærings- og udviklingsprocesser for alle de involverede elever. Men samtidig gennemsyres skolen af et stadig mere standardbaseret indhold i og mål for skolen i en bestræbelse på at sammenligne skoler, alene på basis af elevernes testresultater inden for en række færdighedsområde (Tetler, 2011, s. 5 ). Denne udtalelse vender jeg tilbage til i forbindelse med analyse af inklusionspraksis. Det er også interessant i forhold til det samfundsmæssige og videnskabsteoretiske perspektiv. Susan Tetlers drømmeprojekt(tetler, 2011) er at kunne bidrage forskningsmæssigt til debatten omkring diagnosebørn. Det vil sige, at bidrage til at nuancere debatten med forskningsbaseret empirisk evidens. Susan Tetler taler om, at det er helt afgørende, at mit forskningsprogram udvikler en mere bredspektret moddiskurs (Tetler, 2011, s. 9). Susan Tetler vil altså sammen med sit forskningsteam gøre op med den neuropsykiatriske diskurs og vende udviklingen. Susan Tetler(2011) beskriver inklusionsdiskursen som værende i 3 faser. Jeg har allerede været lidt inde på den 3. fase, som jeg vender tilbage til. Inklusion som diskurs skal tænkes ind som afløseren for integrationsdiskursen med en meget flydende overgang. Susan Tetler beskriver integrationsbestræbelserne som en reform af specialundervisningen i 1970 erne og 1980 erne. Den første fase tager sin begyndelse i 1990 erne. Danmark fik med Folkeskoleloven af 1993 enhedsskolen - hvis man altså ikke tænker kristendomskundskab ind(undervisningsministeriet, 1993). Holddelingen var væk og undervisningsdifferentiering var trylleformularen. I 1994 skriver medlemslandene i UNESCO under på Salamanca Erklæringen(Unesco 1994) heriblandt Danmark. Begrebet inklusion bliver præsenteret under kapitel 1: Nytænkning inden for Specialundervisning. Den inklusive skole begrebsliggøres. Ifølge Susan Tetler handlede diskursen primært om at finde begrebets indebyrd og dets pædagogiske implikationer (Tetler, 2011). I den anden fase i 2000 erne inddrages begrebet systemisk tænkning, da inklusionen udeblev og der derfor måtte tænkes i nye måder at se skolen som organisation på. Det var et årti med modsatrettede signaler, hvilket Folkeskoleloven i 2003 er et eksempel på, da muligheden for holddannelse blev 7

8 indskrevet. Øget fokus på test og den første PISA-undersøgelse kom i Alt imens de neuropsykiatriske diagnoser steg stødt(tetler, 2011). Her i 2013 er vi så i 3. fase. Der er kommet en inklusionslov i 2010 og Den Nye Folkeskolereform i med start august De mange undersøgelser(nordahl, 2010) om læreres magtesløshed, en forøgelse af specialklasser samt psykiatriske diagnosers himmelflugt(lægemiddelstyrelsen, ) har i den grad fået inklusion på dagsordenen - ikke kun i tanker, men også i handling. 3.6 Egne begrebsdefinitioner Inklusionsbegrebet er på Faxehus Efterskole defineret som: Det at eleven indgår i dynamiske og sociale inkluderende fællesskaber. Her med en ligeværdig, anerkendende og relationel tilgang fra alle aktører i de sociale systemer. Der er en systemteoretisk tilgang som beskrevet i min kvantitative undersøgelse af oplevet inklusion(bilag 1, s. 5). Ud over dynamisk og social kompleksitet er emergent kompleksitet også interessant, som også Egelund er inde på, selvom han omtaler Teori U s ophavsmand Scharmer som Schammer. Jeg har først og fremmest ikke medtaget begrebet emergente i min begrebsdefinition af målgruppemæssige årsager, men det ligger implicit i min forståelse af begrebet inklusion. Som beskrevet i undersøgelsen, så blev et inkluderende dynamisk socialt fællesskab forklaret ud fra følgende definition, som blev læst højt: Et fællesskab, hvor man passer på hinanden og hjælper hinanden, hvor man føler sig noget værd, og hvor fællesskabet udvikler sig mod en større fælles lykkefølelse/værdi. Denne definition ligger tæt op ad Løgstrups (Løgstrup, 1956) definition af det medmenneskelige ansvar og fællesskab og tæt op ad Faxehus værdigrundlag, hvorfor Løgstrup i følgende analyse vil blive anvendt til at sætte det medmenneskelige perspektiv ved inklusionsarbejdet i relief. Jeg bruger termen 25.2-elever om de elever, som vi via en 25.2-ansøgning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan søge 9 timer eller derover på til vidtgående specialundervisning. Denne gruppe af elever benævnes også svært handicappede i styrelsen. 3.7 Faxehus Efterskoles inklusionspolitik og værdigrundlag Jeg vil i korte træk beskrive Faxehus Efterskoles inklusionspolitik og det værdigrundlag efterskolen driver sin skolevirksomhed på. Inklusionspolitikken er en form for doxa og dermed en overordnet 8

9 faktor, der bevidst og ubevidst påvirker oplevelse af inklusion. Faxehus Efterskole blev grundlagt i 1979 og har følgende værdigrundlag(faxehus, 2013): Faxehus Efterskole er bygget på et socialistisk grundlag. De værdier skolen vægter er demokrati, forpligtende fællesskab, solidaritet og samfundsengagement. Faxehus Efterskoles inklusionspolitik(faxehus, 2012): Vi kan tilbyde elever med diagnoser som Aspergers, ADHD, ADD, OCD mm., at de indgår i fællesskabet på Faxehus Efterskole på lige vilkår med andre elever. Det betyder i praksis, at de stilles over for de samme udfordringer omkring det at indgå og trives i et forpligtende dynamisk og socialt fællesskab med fælles værdier, pligter og rettigheder. Dette kræver, at den enkelte elev bliver mødt og anerkendt på den enkelte elevs niveau og ud fra det givne potentiale. Dette kræver en ekstra støtte og etablering af struktur, aftaler mm., der sikrer en positiv udvikling. Den unge mødes med udfordringer og en forventning om, at den unge klarer dette. Alle elever på skolen er helt særlige og unikke vi sætter derfor ikke elever i bås. Hver årgang er på ca elever, hvoraf ca % er elever med førnævnte diagnoser. Vi har også enkelte udsatte elever samt sårbare elever. Det er desværre ikke alle elever, som er udredt, når de kommer på Faxehus, hvilket vi i visitationsfasen gør alt for at opdage og synliggøre for rette myndighed. Vi har IKKE elever med udadreagerende adfærd samt tilknytningsforstyrrelser! Derudover tager vi ikke elever i autismespektret med angstproblematik. Ovenstående er kun det væsentligste uddrag fra Faxehus Efterskoles inklusionspolitik, og som det fremgår af undersøgelsen og hjemmesiden, så har Faxehus Efterskole for at kunne leve op til ovenstående inklusionspolitik en række tiltag, der gerne skulle sikre en god inklusion. Der er for alle 25.2-elever eksempelvis 2 ugentlige sociale støttetimer med kontaktperson, der har det overordnede ansvar for inklusionselevens personlige, sociale og faglige udvikling. I fagteams er der en inklusionslærer, der har ansvaret for den faglige undervisning. Der er ekstra undervisning i form af inklusionscafé. Der er supervision af kontaktpersoner. Der er tilknyttet ekstern psykolog. Der laves handleplaner for den enkelte elev osv. 3.8 Empiri, forbehold og opsamling Som beskrevet i indledningen, så vil jeg her beskrive den empiri, som jeg anvender i analysedelen og som er væsentlig i forhold til problemformuleringen. Empirien består af en kvantitativ undersøgelse(bilag 1), som er foretaget blandt alle tolv 25.2-elever på Faxehus Efterskole. 9

10 Undersøgelsen består af et surveyinterview, hvori der indgår 157 spørgsmål. Herunder mulighed for at komme med enkelte kommentarer uden, at det tager form af et kvalitativt interview(bilag1). Realibiliteten af undersøgelsen ville have været klart højere, såfremt der var fundet en triangulering sted, hvilket vil sige, at også en kvalitativ tilgang i form af eksempelvis elevinterviews indgik. Det ville have givet et mere klart billede af den oplevede inklusion. Derudover det faktum og kritikpunkt, at intervieweren kendte eleverne indgående - også selvom, at der blev taget højde for dette i udførelsen af interviewet. Det er forbehold, som er vigtige at have med sig i opgaven. I konklusionen fremgår det bl.a., at eleverne har en positiv oplevelse af at være inkluderet i sociale og dynamiske fællesskaber, og at en holistisk, empatisk og relationel tilgang er med til at styrke elevens selvbillede og oplevelse af at være inkluderet i dynamiske sociale fællesskaber. I undersøgelsens analysedel er der en bred vifte af svarindikatorer på oplevet inklusion - både positivt og negativt. Jeg har nu beskrevet problemformulering, metode, teori, begreber, inklusionspolitik og værdigrundlag på Faxehus Skole samt empiri. Med dette forståelsesmæssige afsæt og teoretiske position vil jeg gå i gang med analysen, der lægger op til en konklusion, som besvarer min problemformulering samt trækker tråde til min perspektivering. Dette belyses i afsnittet Konklusion og perspektivering. Jeg vil i det følgende afsnit analysere den positivt oplevede inklusion ud fra Bourdieu og hans begreber for at forstå og udvide forståelsesrammen for, hvad der skaber inklusion, og hvordan det kan forstås ud fra Bourdieus teoretiske perspektiv. 4. Analyse For at svare på, hvordan 25.2-elever på Faxehus Efterskole oplever at være en del af og fastholdt i dynamiske og sociale inkluderende fællesskaber, har jeg som tidligere beskrevet foretaget en kvantitativ undersøgelse af alle 25.2-elevers oplevede inklusion. Da jeg ikke har kunnet finde andre undersøgelser af oplevet inklusion for efterskoleelever, står denne undersøgelse lidt alene i forhold til at diskutere og analyse, hvorvidt disse resultater er unikke i forhold til billedet fra andre efterskoler eller skoler, der er sammenlignelige med en efterskole med inklusion. Der er i stedet indlagt spørgsmål i undersøgelsen, der har været med til at give nogle indikatorer på udviklingen fra 10

11 året før eleven kom på Faxehus Efterskole og så til nu. Her er den interne validitet(schultz, 2009) på spil. Som cirkeldiagrammet(model 1, forsiden) fra undersøgelsen viser, så er det et meget signifikant resultat. 1/4 af respondenterne i undersøgelsen oplever sig inkluderet midt imellem eller neutralt(grå). 1/3 af respondenterne oplever sig lidt positive(lysegrøn) i forhold til at være inkluderet og selv være aktiv. De sidste 5/12 af respondenterne oplever sig meget positive(mørkegrøn) i forhold til at være inkluderet og selv aktiv. Som jeg er inde på i analysedelen i undersøgelsen, så er der rigtig mange indikatorer på, at eleverne har en positiv oplevelse af at være en aktiv(tetler, 2011) del af dynamiske og sociale fællesskaber på Faxehus Efterskole. Når jeg også har medtaget adjektivet aktiv, så er det for at eleven i svarøjeblikket også skal medtænke egen rolle i det sociale system. Eleven skal selv tage ansvar og samtidig forholde sig til at være en del af en social interaktion. Dette er essentielt i forhold til Faxehus Efterskoles værdigrundlag, hvor forpligtende fællesskab er et kernebegreb. Det at tage ansvar for hinanden beskriver Løgstrup(1956) på følgende måde: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. Dette kendte citat er mere end blot ord. Det er en metaforisk begrebsliggørelse af måden Faxehus Efterskole tænker inklusion på. Jeg vil nu rette mit fokus på konklusionerne, som beskrevet under empiriafsnit. Som det fremgår af konklusionerne, så er der et stort potentiale i at se eleven og i at klæde systemet(skolen) og eleven på i de sociale systemer, som er den systemiske teoris(bateson, 1972) tilgang til at beskrive, hvad der er på spil i de sociale interaktioner. For ikke at blande begreberne sammen, vil jeg holde mig til undersøgelsens systemteoretiske ramme, når jeg beskriver den oplevede inklusion ifølge undersøgelsen. Her vil jeg så se systemerne med dele af Bourdieus begrebsverden, som tidligere beskrevet i afsnit 3.3. Det giver efter min mening en potent analyse af, hvad der er på spil i det at være inkluderet i sociale og dynamiske fællesskaber, hvor det socialiserede selv er på spil, når to eller flere agenter har en social interaktion i det sociale felt. Da resultatet af den oplevede inklusion i undersøgelsen må anses for at være positiv, er mit Bourdieu-perspektiv derfor ikke af dekonstruktiv karakter. Bourdieus begreber er derfor på spil med et andet fokus. Det vil naturligvis være interessant at undersøge især de sociale og kulturelle 11

12 kapitaler, som de enkelte elever i målgruppen har med sig, når de kommer på Faxehus Efterskole. Som det fremgår af undersøgelsen, så har halvdelen af målgruppen gået i en klasse på 10 elever eller derunder. Eleverne har alle vidt forskellige kulturelle kapitaler med sig, når det handler om det undervisningsmæssige. Med de interpersonelle, intrapersonelle og faglige udfordringer eleverne i målgruppen har, er det ikke nok for deres kulturelle og sociale kapital, at de har et ressourcestærkt kærligt hjem, der kan hjælpe med lektierne, og hvor der står skøn- og faglitteratur på hylderne i den hyggelige stue. Det må vi konkludere, når vi ser på resultaterne af elevernes oplevelse af deres tidligere skole, hvor de boede hjemme på nær en enkelt elev. Der er derfor basis for at sige, at den udvikling, de har gennemgået på 5 måneder eller 1 år og 5 måneder, alt andet lige har givet dem kulturel og social kapital på en anden måde end hidtil. Hvis eleverne, inden de kom på Faxehus Efterskole, aldrig er blevet mødt med symbolsk kapital i eksempelvis den sociale kapital i form af anerkendelse fra andre, har de manglet de succesoplevelser, der kan manifestere den symbolske kapital i den sociale kapital og derved manglet det, der øger graden af selvværd og muligvis libido i form af livskraft. Dermed har habitus ikke genereret positiv dispositionel historisk erfaring, som ville kunne veksles til en udtrykt oplevelse af inklusion. Hvis det havde været den kulturelle kapital, så kunne man sige, at der havde været det samme på spil for den inkorporerede form. Dette scenarie er dog ret usandsynligt, så spørgsmålet er interessant nok, om vi ikke skal ind at kigge på det Bourdieu, som tidligere beskrevet omtaler som: de konkrete sociale omstændigheder, under hvilke den enkelte tilegner sig de generative perceptionsstrukturer, der udgør habitus. Som jeg tolker Bourdieu, så er den symbolske kapital uhyre vigtig for, at et menneske udvikler sit potentiale, som ubevidst ligger i de objektive strukturer, men genereres i det sociale felt. Min pointe er her, at den symbolske kapital i form af anerkendelse kun virker såfremt de generative perceptionsstrukturer udvikles i den sociale interaktion. Som det fremgår af Model 3 fra undersøgelsen, så er alle eleverne blevet bedre til at få venner og bekendte. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at undersøgelsen ikke er trianguleret med kvalitative spørgsmål som eksempelvis, hvorfor eleven er blevet bedre til at få venner og bekendte. Det ville have været oplagt at spørge ind til dette. Nu må vi nøjes med at se det som en indikation på oplevet inklusion. Eleverne værdsætter deres venner og bekendte højt, hvilket fortæller noget om, at den symbolske kapital i den sociale kapital er styrket, og de generative perceptionsstrukturer er blevet udviklet. Den dispositionelle værdi af habitus er således forøget. 12

13 nr. Respondent: A B C D E F G H I J K L 11 Er du blevet bedre til at få venner og bekendte? Er dine venskaber på Faxehus værdifulde for dig? Model 3 Der sker altså noget i relationen, men venskaberne kommer jo ikke af sig selv. Er der noget i måden en efterskole er sammensat, som gør dette sociale system unikt i forhold til eksempelvis specialskoler og folkeskolens specialklasser, som stadig eksisterer trods den diskursændring, der er beskrevet under afsnittet Begrebsdefinition inklusion og diskurser Susan Tetler? Her er det naturligt at pege på det store fællesskab af ca. 95 elever, der alle har særlige behov fordi de er mennesker. Som omtalt i inklusionspolitikken, så arbejdes der anerkendende, relationelt og ligeværdigt. Udover ovenstående værditilgang fra systemet omkring individ-niveau, så er efterskolen også elevernes hjem. Her er både skole og ophold i et. Det adskiller sig fra de fleste andre skoletilbud. Der udspiller sig altså en hverdag i en brydningstid mellem det at være ung og snart voksen i et lille minisamfund, der i den grad er præget af mangfoldighed, jf. Susan Tetler. På Faxehus er der elever fra alle samfundslag, forskellig etnisk oprindelse, nationalitet, kønsidentitet mm. Det er en af Faxehus stærke værdier, som udleves i hverdagen. Som Susan Tetler er inde på(tetler, 2011), så er mangfoldighed som værdigrundlag en afgørende præmis for inkluderende læringsfællesskaber. Faxehus skaber ikke uniforme elever, der skal levere sammenlignelige testresultater. Det sidste er Susan Tetler meget tøvende over for. Hendes udtalelser(ibid) bærer præg af, at hun vil følge denne tendens meget nøje i forhold til det at forske i inkluderende læringsfællesskaber og synergien mellem inklusion og specialundervisning - som hendes tiltrædelsesforelæsning starter med. Analysemæssigt er det spændende, at eleverne i undersøgelsen overvejende føler, at de er i faglig udvikling. De fleste elever har i undersøgelsen en meget positiv oplevelse af linjefag og de værdimæssige indikatorer af oplevet inklusion, som er en del af billedet. Her er begreberne interesse, illusion og libido for alvor i spil for eleverne. Det er nemt at forestille sig, at habitus får nogle andre påvirkninger omkring det at indgå i en relation, når eksempelvis to elever i linjefaget Vandsport befinder sig i en jolle langt fra land. Så holder man noget af det andet menneskes liv i sin hånd, og det danner grobund for et venskab for livet. Inden eleverne starter på skolen har der været et omfattende visitationsarbejde, hvor bl.a. ekstern psykolog indgår. Her vurderes den enkeltes muligheder for at gå på Faxehus Efterskole. Samtidig laves der en grundig plan for opstarten. Faxehus Efterskole forsøger med andre ord at minimere 13

14 risikoen for negativ symbolsk kapital i den særligt svære opstart, hvor relationerne skal dannes - og hvor graden af tidligere ophobede erfaringer i habitus jo er dispositionel. Det gælder for alle elever på skolen, at det kan være svært at bo på værelse med en man ikke kender. Her skal man opdage værdien af at have noget af det menneskes liv i sin hånd. Eleven skal altså tage medansvar for sin kammerats trivsel og ikke kun være i det socialiserede selvs behov. Nu er vi nået ind til hjælpegeneratoren kontaktpersonen. Såfremt en generator skal producere strøm, så skal en elektrisk leder møde et magnetfelt. Hvis vi forestiller os, at eleven gerne vil producere strøm fra de generative perceptionsstrukturer og ud til de centre, som får habitus til at kropsliggøre social succes og derved symbolsk kapital, så kræver det altså, at kroppens(habitus) magnetfelt bliver mødt af en elektrisk leder. Det er samme princip for en dynamo, så det gælder bare om for kontaktpersonen at træde i pedalerne, så hjulet drejer rundt, og der kommer lys i lygten. Det sociale magnetfelt skal altså have en gang elektrisk hjertemassage. Hvis kontaktpersonen evner at være strømkilde til magnetfeltet og i interaktion med eleven får genereret et stærkere magnetfelt via den sociale interaktion i det relationelle sociale felt, hvor eleven er drevet af interesse, illusio eller libido eller alle tre i en samlet nuanceret form - så er det min påstand, at der skabes bro mellem det at tage ansvar for og at ville(libido) en anden samt det at være i det socialiserede selvs behov. Min påstand er altså, at jo mere elevens socialiserede selv lyster at indgå i sociale relationer i de sociale felter, som der er mange af på Faxehus des mere symbolsk kapitalværdi tilføres der den sociale kapital, hvor der er naturligvis et overlap til den kulturelle kapital. Jo mere dispositionelt kropsligt(habitus) afsøgende man agerer i forhold til at holde en andens liv i sin hånd jo mere inklusion. Som det fremgår af Model 4 fra undersøgelsen, så betyder det noget at have en kontaktperson. En kontaktperson, som forstår ens behov. nr. Respondent: A B C D E F G H I J K L 14 Er du glad for at have en kontaktperson? Forstår din kontaktperson dit behov for hjælp/støtte? Model 4 Det er det samme billede i forhold til skolens eksterne psykolog(model 13). Her er der, som det fremgår af Faxehus inklusionspolitik fokus på det psykodynamiske og kognitive og følelsesmæssige værktøjer og strategier. 14

15 nr. Respondent: A B C D E F G H I J K L 155 Psykologs betydning for oplevelse af inklusion? Psykologs betydning for om eleven kan være på FH? Samtalers betydning for en oplevet god dag? Model 13 Det er meget interessant, at eleverne føler, at psykologen har så stor betydning for deres oplevelse af at være inkluderet i sociale og dynamiske fællesskaber. Det er samtidig interessant, at psykologen er med til at fastholde eleverne. Hvis man skal være kritisk, så kunne man også argumentere for, at der kan skabes et usundt afhængighedsforhold mellem elev og psykolog. Omvendt kan man sige, at der ikke ville være et (afhængigheds)forhold og ikke nogen inklusion med mulighed for at øge den dispositionelle værdi i habitus, såfremt eleven gik ud af skolen. Bourdieus strategibegreb handler om spontane tilpasninger, der udspringer af habitus. Det også meget interessant, at Bourdieu bruger begrebet intension i samme sætning som strategisk, selvom det kun er rent undtagelsesvis. 5. Konklusion og perspektivering Jeg vil nu konkludere på analysen og opgaven ind til nu. Jeg vil samtidig have et perspektiverende blik i forhold til konklusionen og opgaven som helhed, som skrevet i opsamlingen. For at svare på problemformuleringens første spørgsmål: Hvordan oplever 25.2-elever på Faxehus Efterskole at være en del af og fastholdt i dynamiske og sociale inkluderende fællesskaber, som beskrevet i Faxehus Efterskoles inklusionspolitik?, har jeg foretaget en kvantitativ undersøgelse på alle i målgruppen, som beskrevet i afsnit 3.8. Undersøgelsens systemteoretiske rammeforståelse har øget forståelsen af de sociale systemer og den relationstænkning, der er på Faxehus Efterskole. Derudover har systemteorien bidraget med en forståelse af den dynamiske og sociale kompleksitet i inklusionsdefinitionen, som beskrevet i afsnit 3.6. Konklusionen på undersøgelsen er som nævnt, at respondenterne har en positiv oplevelse af at være inkluderet i sociale og dynamiske fællesskaber, og at en holistisk, empatisk og relationel tilgang er med til at styrke elevens selvbillede og oplevelse af at være inkluderet i dynamiske sociale fællesskaber. Der var også indikatorer på manglende inklusion. Som beskrevet i denne analyse, så ville realibiliteten af undersøgelsen have været højere, såfremt der var fundet en triangulering sted. Det ville have givet et skarpere billede af den oplevede inklusion. Derudover det faktum og kritikpunkt, at jeg som interviewer kendte eleverne indgående. 15

16 For at styrke måden at undersøge Faxehus Efterskoles inklusionstilbud på - og derved også elevernes oplevede inklusion kunne efterskolen fremover gentage forsøget i en revideret udgave og få et forskerhold til at lave triangulerende spørgsmål og stille dem på flere inklusionsområder med alle inklusionselever og derved løfte undersøgelsen op til et større og bredere perspektiv, hvilket vil kunne falsificere/verificere tendenser i undersøgelsen og derved øge reliabiliteten og validiteten. Her er vi måske tilbage ved Susan Tetlers drømmeprojekt, hvor forskerteamet kan være med til at nuancere debatten omkring diagnosebørn og bidrage med forskningsbaseret empirisk evidens. Det er svært helt at undgå stigmatisering, men undersøgelsen viser ikuke tegn på, at det eksisterer i nævneværdig grad. Eleven føler sig eksempelvis lige så meget værd, som andre uden diagnose. Den helt afgørende og mere bredspektrede moddiskurs, som Susan Tetler taler om ved sin tiltrædelsesforelæsning kunne passende tage sit udgangspunkt i det gamle badehotel ved stranden ud til Faxe Bugt. Som jeg beskriver i opgaven, så er det meget vigtigt, at de indikatorer i undersøgelsen, der peger på, at den oplevede inklusion er negativ, forbedres. Det er en del af det evalueringsarbejde, der ligger forude og venter. Doxaen skal til eftersyn. Der skal strammes op på strukturen, der skal mere medbestemmelse i fagundervisningen, fagundervisningen skal have flere timer, og der skal flere inklusionslærere ind i klassen jævnfør undersøgelsens indikatorer. Her er i høj grad tale om organisatoriske parametre i systemet. Det er ifølge undersøgelsen ikke, fordi eleverne opfatter lærerne negativt, men det giver et negativt resultat, hvis læreren ikke er der. Der kan altid optimeres på alle parametre. Alligevel er elevernes følelse af oplevet inklusion styrket som beskrevet i starten af afsnittet. Det andet spørgsmål i problemformuleringen lyder således: Hvordan øges forståelsesrammen af begrebet inklusion? Ved at tage udgangspunkt i undersøgelsen - begrundet i den systemteoretiske tilgang har jeg analyseret konklusionerne fra undersøgelsen ud fra Bourdieu og hans begreber. Som det forhåbentligt fremgår af analysen, så har denne position givet mange forståelsesmæssige pointer i forhold til bl.a. forståelsen af, hvad der sker i relationen mellem to agenter, der begge tager deres verdensbillede og potentiel handlekraft med i form af den dispositionelle habitus. Det at forstå det enkelte individ og de sammensparede kapitaler - uanset hvor i det sociale system, det er, har i hvert fald rykket min egen oplevelse af, hvad inklusion er for en størrelse og hvad der er på spil, når man ser på en elev, eller en kollega som en agent med et socialiseret selv. Det vil sige at se på konkrete sociale omstændigheder, hvor agenten tilegner sig de generative perceptionsstrukturer, der udgør habitus. Her har jeg haft fokus på kontaktpersonsrollen og ekstern psykolog, da 16

17 undersøgelsen indikerer, at der sker noget særligt i dette sociale felt. Det sidste spørgsmål fra problemformuleringen: Hvordan udvikles inklusion af elever i praksis i et nutidigt samfundsmæssigt perspektiv? kan kobles på her, da der samtidig er tale om udvikling af inklusion, når vi optimerer de processer eller i mit eget eksempel - magnetfelt, der generer inklusion. Vi har holdt Løgstrup i hånden gennem den etiske og medmenneskelige forståelse i inklusionsspørgsmålet og det at tage ansvar i relationen samtidig med, at Susan Tetlers efterspørgsel af mangfoldighed meget godt rammer efterskolens værdigrundlag det overordnede doxa. Det forpligtende fællesskab og solidaritet er virkelighed på Faxehus. Mangfoldigheden er stor. Jeg har tidligere i afsnittet nævnt Susan Tetlers drømmeprojekt, som samtidig spreder ringe i vandet ud til den samfundsmæssige virkelighed. Den afsluttende konklusion med undersøgelsen in mente må være, at der skal fokus på både inklusionseleven og det forpligtende inkluderende fællesskab, for at inklusionen skal lykkes, hvilket er projektet i Susan Tetlers tredje inklusionsdiskurs, som jeg ser det. Her er uddannelse og videreuddannelse af lærerkræfter afgørende, hvilket forskningsteamet også har fokus på. Heldagsskolen er lige om hjørnet. Kan Heldagsskolen lære noget af sin ældre storebror og omvendt? Nogle gange kører efterskolens årshjul så hurtigt rundt, at man kun lige når at skifte årstallet. Når man lever i en kernefamilie på 120 habitusser, så skal man huske at få besøg udefra, så man ikke lukker sig inde og skaber en subkultur. Holdbarheden af den inkorporerede inklusionsduelighed for den enkelte i målgruppen kendes først, når den unge tager afsked med Faxehus og skal videre ud i livet. 17

18 Litteraturliste Bateson, Gregory(1972): Steps to an Ecology of Mind. London Bourdieu, Pierre (1994): Af praktiske grunde. Dansk udgave Hans Reizel Forlag. Bourdieu, Pierre og Wacquant (1992): Refleksiv sociologi. 1. udgave, 5. oplag Dansk udgave Hans Reitzels Forlag. Bourdieu, Pierre (1989): Social space and symbolic power. I: Sociological Theory, 1989, nr. 7). American Sociological Association. Faxehus Efterskole (2012): Faxehus Efterskole (2013): Egelund, Niels og Tetler, Susan (red.) (2009): Effekter af specialundervisningen. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Hexis Forum for Samfundsvidenskabelig forskning (2013): Begrebet Hexis. Kan downloades fra Jerlang, Esben (2009): Sociologiske tænkere, Hans Reitzels Forlag. Lægemiddelsstyrelsen (2010, 2012), Løgstrup, Knud Ejler (1956): Den etiske fordring, 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal 2008 Nordahl, Thomas m.fl. (2010): Uligheder og variationer. Danske elevers motivation, skolefaglig læringsudbytte og sociale kompetencer. I: Tetler, Susan : Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse. Tiltrædelsesforelæsning. I: Specialpædagogik, nr. 2, Prieur; Annick og Sestoft, Carsten (2006): Pierre Bourdieu. En Introduktion. 1. Udgave, 3. oplag. Hans Reitzels Forlag

19 Schultz Larsen, Ole(2009): Lav en undersøgelse. Kræver dette link: Tetler, Susan (2011): Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse. Tiltrædelsesforelæsning. I: Specialpædagogik, nr. 2, Undervisningsministeriet (1993): Folkeskoleloven af 30. juni Kan findes på Unesco (1994): Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning. Kan findes på: pub.uvm.dk/1997/salamanca.pdf. 19

- en kvantitativ undersøgelse af oplevet inklusion for 25.2-elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014

- en kvantitativ undersøgelse af oplevet inklusion for 25.2-elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014 Oplevet inklusion - en kvantitativ undersøgelse af oplevet inklusion for 25.2-elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014 Rapport udarbejdet af Thomas Bo Røpke Christensen stud.med., AU, Studienr.

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metodebilag - kvalitative interviews

Metodebilag - kvalitative interviews Bilag 3 Metodebilag - kvalitative interviews A. Formål og problemformulering Formålet med dette metodebilag er at få et kontekstuelt overblik og en kort beskrivelse af de valgte kvalitative interviews

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Empativitale fællesskaber

Empativitale fællesskaber Oktober 2014 Thomas Røpke Christensen, afdelingsleder, efterskolelærer, konsulent og masterstuderende i specialpædagogik Empativitale fællesskaber En artikel om læring og kompetencer i empativitale fællesskaber

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Empativitale fællesskaber

Empativitale fællesskaber Empativitale fællesskaber - en skriftlig opgave om læring og kompetencer i empativitale fællesskaber for udvalgte elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014 Udarbejdet af Thomas Bo Røpke Christensen

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING! ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk 18. marts 2015 AKT-konferencen 1 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2 Vi er gået

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere