Oplevet inklusion. - en skriftlig opgave om oplevet inklusion for 25.2-elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplevet inklusion. - en skriftlig opgave om oplevet inklusion for 25.2-elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014"

Transkript

1 Oplevet inklusion - en skriftlig opgave om oplevet inklusion for 25.2-elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014 Udarbejdet af Thomas Bo Røpke Christensen stud.med., AU, Studienr Vejleder: Tine Basse Fisker, Modul 1 opgave, afleveringsdato: 2. januar 2014 Studie: Master i Specialpædagogik, Samfund og videnskab 1

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Problemformulering 3 3. Metode/teori/empiri Metode Videnskabsteori og Bourdieu Bourdieus begreber Bourdieu i analysen Begrebsdefinition inklusion og diskurser Susan Tetler Egne begrebsdefinitioner Faxehus Efterskoles inklusionspolitik og værdigrundlag Empiri, forbehold og opsamling 9 4. Analyse Konklusion og perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Rapport om oplevet inklusion Faxehus Efterskole 20 2

3 1. Indledning Uddannelsesdebatten omkring inklusion foregår på alle samfundsmæssige niveauer og har vel næppe været mere intens end nu. Denne opgave bidrager i debatten ved at have et skarpt fokus på inklusionselevers oplevelse af at være inkluderet på en almen efterskole med inklusion. Opgaven tager udgangspunkt i Faxehus Efterskoles inklusionspolitik(bilag1, s.5). Her fremgår det, at skolen arbejder på at rumme og fastholde eleverne i dynamiske og sociale inkluderende fællesskaber - med særligt fokus på elever med særlige behov, sårbare og udsatte elever. Men er det så det Faxehus Efterskole gør? Jeg er afdelingsleder for Socialt Fokus og Inklusion på Faxehus og har derfor en særlig interesse i at få afklaret dette spørgsmål, da vi for at kunne opkvalificere vores inklusionstilbud må have en god evalueringskultur og forståelse af vores målgruppe i relation til vores inklusionstilbud. For at måle inklusionen bliver vi nødt til at forstå og definere begrebet inklusion. Herunder at analysere egen praksis og perspektivere i forhold til vores omverden. I forhold til det teoretiske blik, inddrager jeg dele af Pierre Bourdieus begrebsunivers og positionerer opgaven ud fra denne måde at opfatte social ageren på. Derudover inddrager jeg Susan Tetlers(Tetler, 2011) begrebsforståelse, diskursbeskrivelse samt inklusionsforskning. Inden jeg går i gang med analysen indgår endvidere et empirisk afsnit bestående af en kvantitativ undersøgelse omkring oplevet inklusion, som er foretaget blandt alle 25.2-elever på Faxehus Efterskole. Dette har ledt mig frem til følgende problemformulering: 2. Problemformulering Hvordan oplever 25.2-elever på Faxehus Efterskole at være en del af og fastholdt i dynamiske og sociale inkluderende fællesskaber, som beskrevet i Faxehus Efterskoles inklusionspolitik? Hvordan øges forståelsesrammen af begrebet inklusion? Og hvordan udvikles inklusion af elever i praksis i et nutidigt samfundsmæssigt perspektiv? 3. Metode/teori/empiri 3.1 Metode For at svare på problemformuleringen vil jeg først præsentere relevante begreber af Bourdieu samt forsknings og begrebs og diskursbeskrivelse inden for inklusion af Susan Tetler. Derefter vil jeg præsentere Faxehus Efterskoles inklusionspolitik og værdigrundlag. Med udgangspunkt i denne 3

4 teoretiske forståelsesramme samt i en kvantitativ undersøgelse vil jeg analysere og diskutere Faxehus Efterskoles inklusionselevers oplevelse af at være inkluderet. Med afsæt i konklusioner fra denne diskussion, vil jeg komme med bud på, hvordan inklusionspraksis kan udvikles samt perspektivere ud i samfundet. 3.2 Videnskabsteori og Bourdieu Den overordnede teoretiske ramme i opgaven er det samfundsvidenskabelige. Som beskrevet i indledningen vil jeg anlægge et Bourdieu-perspektiv på opgaven. Med denne position vil jeg præsentere dele af filosoffen, sociologen og antropologen(prieur og Sestoft, 2006 ) Pierre Bourdieus begreber i næste afsnit. Når jeg allerede nu nævner Bourdieus uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund inden for filosof, sociologi og antropologi, er det for at understrege den store kompleksitet, arbejdsomhed og faglige viden, som Bourdieu er blevet kendt og anerkendt for i sit bidrag til det samfundsvidenskabelige felt. Han er også kendt for sin antropologiske forskning i især Algeriet. Rent videnskabsteoretisk er Bourdieu svær at placere, da han i princippet genopdager begrebet habitus(hexis, 2013). Han nævner netop dispositionel filosofi, som et af kernebegreberne sammen med en anden videnskabsfilosofi, som kan kaldes relationel(bourdieu, 1994, s.11). Her opereres der med objektive relationer. Bourdieu beskriver strukturerne i de sociale felter(relationel) og strukturerne i agentens(aktørens) habitus(dispositionel), som en to-vejs-relation(bourdieu, 1994, s.12). Bourdieu forkaster altså både Lévi Strauss objektivisme og Sartres subjektivisme(prieur og Sestoft, 2006, s. 13) og hermed også strukturalismen og eksistentialismen(i Sartres udlægning). Bourdieu selv har lidt modvilligt karakteriseret sig selv som strukturalistisk konstruktivist eller konstruktivistisk strukturalist(bourdieu, 1989) Han vedkender sig altså ikke fuldgyldigt medlemskab af nogen af retningerne. 3.3 Bourdieus begreber Jeg vil i det følgende først beskrive nøglebegreberne felt, kapital og habitus. Det vil jeg forsøge at gøre, uden at kompleksiteten og sammenhængen af begrebernes indbyrdes forhold og betydning undervurderes. Ifølge Bourdieu kan disse begreber ikke stå alene(bourdieu og Wacquant, 1992, s.83). Derudover vil jeg i rette sammenhæng kort præsentere begreberne strategi, interesse, 4

5 illusio, libido og doxa. Bourdieu bruger sine begreber til at fremanalysere strukturerne og de mekanismer, som enten beskriver en reproduktion eller forandring i det givne forskningsområde. Samfundet består ifølge Bourdieu først og fremmest af sociale rum med specifikke logikker og krav, som han kalder for mikrokosmos eller felter(bourdieu og Wacquant, 1992, s.85). Magtfeltet er et centralt feltbegreb for Bourdieu, hvilket skal ses i forhold til magt- og kapitalformers generative fordelingsstruktur og derved, om der sker reproduktion eller transformation i det sociale rum(bourdieu, 1994, s.53-55). Magtens felt er altså et rum, hvor styrkeforholdet mellem de forskellige kapitalformer bestemmes. Doxa er de skrevne og uskrevne regler, som definerer det enkelte felt, hvorudfra der handles bevidst eller ubevidst. Aktørerne i et felt kalder Bourdieu for agenter. Bourdieus opererer med 3 grundlæggende kapitalformer: Økonomisk, kulturel og social kapital. Kort sagt udgør ressourcer og kompetencer(som er akkumuleret over tid, og derfor er historisk) agentens kapital(prieur og Sestoft, 2006, s. 93). Den kulturelle kapital, som ifølge Bourdieu selv rettelig burde hedde informationskapital, eksisterer i tre former: I inkorporeret, i objektiveret og i institutionaliseret form(bourdieu og Wacquant, 1992, s. 104). Jeg kommer kun ind på den inkorporerede form i analysedelen. Den symbolske kapital er en meget vigtig kapitalform, som beskriver graden af effektueret anerkendelse eller succes i den enkelte kapitalform. Kim Esmark formulerer det således(esmark i Prieur og Sestoft, 2006, s. 94): Symbolsk kapital er simpelthen den form eller tilstand, enhver kapital eller blanding af kapitaler kommer til at antage, når den /de bringes i spil i en social sammenhæng, hvor den/de bliver anerkendt, tilskrevet værdi og dermed giver social anseelse. Med begrebet habitus er der tale om en to-vejs-relation, hvor habitus er dispositionel kropsliggørelse, der agerer i forhold til de objektive strukturer i feltet. Bourdieu udtaler(bourdieu og Wacquant, 1992): Habitus er socialiseret subjektivitet (Ibid, s. 11). Senere udtaler han: Habitus er internaliseringen af det sociale set fra en bestemt synsvinkel i et bestem felt. Det siger sig selv, at genesen af det enkelte, socialiserede biologiske individ det vil sige spørgsmålet om de konkrete sociale omstændigheder, under hvilke den enkelte tilegner sig de generative perceptionsstrukturer, der udgør habitus er et utroligt komplekst fænomen. Af rent logiske grunde, vil jeg tro, at der er tale om en relativt irreversibel proces (Ibid, ). Strategier er, ifølge Bourdieu, spontane tilpasninger, der har sit udspring fra en habitus, som er tilpasset den omgivende virkelighed. Der kan dog undtagelsesvist være en strategisk intension som udgangspunkt for en handlen(prieur og Sestoft, 2006, s. 47). Bourdieu beskriver den menneskelige 5

6 drivkraft og handleevne over flere omgange. Først som interesse, dernæst som illusio. Illusio blev introduceret i betydningen at være engageret eller endog besat af et spil. Til sidst tilføjer Bourdieu Freuds libidobegreb som en måde at bekrive den grundlæggende menneskelige drivkraft på(prieur og Sestoft, 2006, s.48). 3.4 Bourdieu i analysen For ikke at øve alt for meget vold mod Bourdieu, der var meget skeptisk over for overdreven brug af sit begrebsapparat, da han dybest set helst ville undgå spørgsmål, der tvang ham ud i egentlige definitioner af sine begreber(bourdieu og Wacquant, 1992), vil jeg her forsøge at yde Bourdieu en smule retfærdighed ved her at beskrive lidt af hans diskursanalytiske tilgang til de sociale felter, han anså for vigtige at undersøge. Ved at afdække magtforholdene bag dominerende diskurser og de etablerede sandheder, var det samtidig muligt at sætte spørgsmålstegn ved de etablerede sandheder og ligefrem være med til at ændre praksis og doxa i felterne. Bourdieu undersøgte bl.a. dele af det franske skole- og universitetssystem(prieur og Sestoft, 2006). Her var en af de senere pointer, at de studerende ikke havde lige muligheder for at klare uddannelserne bl.a. grundet skolernes doxa. De studerendes overvejende sociale og kulturelle kapitaler matchede ikke skolernes akademiske og elitære magtforhold, hvilket segregerede de elever, der ikke var vokset op i akademiske hjem. Der var ikke taget højde for de studerendes forskellige habitusprofiler. Bourdieus meget dekonstruktive tilgang, som set i ovennævnte eksempel, vil være yderst interessant såfremt undersøgelsen peger mod, at nogen kommer i klemme i systemet og systemets doxa. Det er dog ikke tilfældet. Jeg vil derfor tillade mig at være lidt mere praksisnær i analysedelen og eventuelt lade andre foretage sådan en dekonstruktiv undersøgelse af magtforholdene på Faxehus. Jeg vil i denne opgaves analysedel i stedet anvende Bourdieus begreber på den positivt oplevede inklusion, for derigennem at øge forståelsen for, hvad der er på spil for agenterne i de sociale felter. Dette giver samtidig et fingerpeg om, hvordan graden af inklusion kan øges på Faxehus Efterskole. 3.5 Begrebsdefinition inklusion og diskurser Susan Tetler I Professor MSO Susan Tetlers tiltrædelsesforelæsning(tetler, 2011) giver Susan Tetler sit bud på fremtidige forskningsindsatser. Susan Tetler nævner først og fremmest synergien mellem inklusion og specialpædagogik og har navngivet indsatsen Inkluderende Specialpædagogik. Susan Tetler understreger, at et inklusionsperspektiv ikke er ensbetydende med en usynliggørelse af, at børn kan have behov for en særligt tilrettelagt indsats. Udfordringen bliver da at yde støtte på en måde, der 6

7 ikke stigmatiserer det enkelte barn, men derimod giver det mulighed for at deltage aktivt og bidrage til fællesskabets udvikling (Tetler, 2011, s.1). Hermed er fællesskabet som inkluderende perspektiv artikuleret. Problemstillingen omkring elever med særlige behov - og det at få øje på deres evner til at styrke inkluderende fællesskab - giver Susan Tetler en vigtig pointe med på vejen: Mangfoldighed som værdigrundlag er således en afgørende præmis for, at inkluderende læringsfællesskaber kan give rum for optimale lærings- og udviklingsprocesser for alle de involverede elever. Men samtidig gennemsyres skolen af et stadig mere standardbaseret indhold i og mål for skolen i en bestræbelse på at sammenligne skoler, alene på basis af elevernes testresultater inden for en række færdighedsområde (Tetler, 2011, s. 5 ). Denne udtalelse vender jeg tilbage til i forbindelse med analyse af inklusionspraksis. Det er også interessant i forhold til det samfundsmæssige og videnskabsteoretiske perspektiv. Susan Tetlers drømmeprojekt(tetler, 2011) er at kunne bidrage forskningsmæssigt til debatten omkring diagnosebørn. Det vil sige, at bidrage til at nuancere debatten med forskningsbaseret empirisk evidens. Susan Tetler taler om, at det er helt afgørende, at mit forskningsprogram udvikler en mere bredspektret moddiskurs (Tetler, 2011, s. 9). Susan Tetler vil altså sammen med sit forskningsteam gøre op med den neuropsykiatriske diskurs og vende udviklingen. Susan Tetler(2011) beskriver inklusionsdiskursen som værende i 3 faser. Jeg har allerede været lidt inde på den 3. fase, som jeg vender tilbage til. Inklusion som diskurs skal tænkes ind som afløseren for integrationsdiskursen med en meget flydende overgang. Susan Tetler beskriver integrationsbestræbelserne som en reform af specialundervisningen i 1970 erne og 1980 erne. Den første fase tager sin begyndelse i 1990 erne. Danmark fik med Folkeskoleloven af 1993 enhedsskolen - hvis man altså ikke tænker kristendomskundskab ind(undervisningsministeriet, 1993). Holddelingen var væk og undervisningsdifferentiering var trylleformularen. I 1994 skriver medlemslandene i UNESCO under på Salamanca Erklæringen(Unesco 1994) heriblandt Danmark. Begrebet inklusion bliver præsenteret under kapitel 1: Nytænkning inden for Specialundervisning. Den inklusive skole begrebsliggøres. Ifølge Susan Tetler handlede diskursen primært om at finde begrebets indebyrd og dets pædagogiske implikationer (Tetler, 2011). I den anden fase i 2000 erne inddrages begrebet systemisk tænkning, da inklusionen udeblev og der derfor måtte tænkes i nye måder at se skolen som organisation på. Det var et årti med modsatrettede signaler, hvilket Folkeskoleloven i 2003 er et eksempel på, da muligheden for holddannelse blev 7

8 indskrevet. Øget fokus på test og den første PISA-undersøgelse kom i Alt imens de neuropsykiatriske diagnoser steg stødt(tetler, 2011). Her i 2013 er vi så i 3. fase. Der er kommet en inklusionslov i 2010 og Den Nye Folkeskolereform i med start august De mange undersøgelser(nordahl, 2010) om læreres magtesløshed, en forøgelse af specialklasser samt psykiatriske diagnosers himmelflugt(lægemiddelstyrelsen, ) har i den grad fået inklusion på dagsordenen - ikke kun i tanker, men også i handling. 3.6 Egne begrebsdefinitioner Inklusionsbegrebet er på Faxehus Efterskole defineret som: Det at eleven indgår i dynamiske og sociale inkluderende fællesskaber. Her med en ligeværdig, anerkendende og relationel tilgang fra alle aktører i de sociale systemer. Der er en systemteoretisk tilgang som beskrevet i min kvantitative undersøgelse af oplevet inklusion(bilag 1, s. 5). Ud over dynamisk og social kompleksitet er emergent kompleksitet også interessant, som også Egelund er inde på, selvom han omtaler Teori U s ophavsmand Scharmer som Schammer. Jeg har først og fremmest ikke medtaget begrebet emergente i min begrebsdefinition af målgruppemæssige årsager, men det ligger implicit i min forståelse af begrebet inklusion. Som beskrevet i undersøgelsen, så blev et inkluderende dynamisk socialt fællesskab forklaret ud fra følgende definition, som blev læst højt: Et fællesskab, hvor man passer på hinanden og hjælper hinanden, hvor man føler sig noget værd, og hvor fællesskabet udvikler sig mod en større fælles lykkefølelse/værdi. Denne definition ligger tæt op ad Løgstrups (Løgstrup, 1956) definition af det medmenneskelige ansvar og fællesskab og tæt op ad Faxehus værdigrundlag, hvorfor Løgstrup i følgende analyse vil blive anvendt til at sætte det medmenneskelige perspektiv ved inklusionsarbejdet i relief. Jeg bruger termen 25.2-elever om de elever, som vi via en 25.2-ansøgning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan søge 9 timer eller derover på til vidtgående specialundervisning. Denne gruppe af elever benævnes også svært handicappede i styrelsen. 3.7 Faxehus Efterskoles inklusionspolitik og værdigrundlag Jeg vil i korte træk beskrive Faxehus Efterskoles inklusionspolitik og det værdigrundlag efterskolen driver sin skolevirksomhed på. Inklusionspolitikken er en form for doxa og dermed en overordnet 8

9 faktor, der bevidst og ubevidst påvirker oplevelse af inklusion. Faxehus Efterskole blev grundlagt i 1979 og har følgende værdigrundlag(faxehus, 2013): Faxehus Efterskole er bygget på et socialistisk grundlag. De værdier skolen vægter er demokrati, forpligtende fællesskab, solidaritet og samfundsengagement. Faxehus Efterskoles inklusionspolitik(faxehus, 2012): Vi kan tilbyde elever med diagnoser som Aspergers, ADHD, ADD, OCD mm., at de indgår i fællesskabet på Faxehus Efterskole på lige vilkår med andre elever. Det betyder i praksis, at de stilles over for de samme udfordringer omkring det at indgå og trives i et forpligtende dynamisk og socialt fællesskab med fælles værdier, pligter og rettigheder. Dette kræver, at den enkelte elev bliver mødt og anerkendt på den enkelte elevs niveau og ud fra det givne potentiale. Dette kræver en ekstra støtte og etablering af struktur, aftaler mm., der sikrer en positiv udvikling. Den unge mødes med udfordringer og en forventning om, at den unge klarer dette. Alle elever på skolen er helt særlige og unikke vi sætter derfor ikke elever i bås. Hver årgang er på ca elever, hvoraf ca % er elever med førnævnte diagnoser. Vi har også enkelte udsatte elever samt sårbare elever. Det er desværre ikke alle elever, som er udredt, når de kommer på Faxehus, hvilket vi i visitationsfasen gør alt for at opdage og synliggøre for rette myndighed. Vi har IKKE elever med udadreagerende adfærd samt tilknytningsforstyrrelser! Derudover tager vi ikke elever i autismespektret med angstproblematik. Ovenstående er kun det væsentligste uddrag fra Faxehus Efterskoles inklusionspolitik, og som det fremgår af undersøgelsen og hjemmesiden, så har Faxehus Efterskole for at kunne leve op til ovenstående inklusionspolitik en række tiltag, der gerne skulle sikre en god inklusion. Der er for alle 25.2-elever eksempelvis 2 ugentlige sociale støttetimer med kontaktperson, der har det overordnede ansvar for inklusionselevens personlige, sociale og faglige udvikling. I fagteams er der en inklusionslærer, der har ansvaret for den faglige undervisning. Der er ekstra undervisning i form af inklusionscafé. Der er supervision af kontaktpersoner. Der er tilknyttet ekstern psykolog. Der laves handleplaner for den enkelte elev osv. 3.8 Empiri, forbehold og opsamling Som beskrevet i indledningen, så vil jeg her beskrive den empiri, som jeg anvender i analysedelen og som er væsentlig i forhold til problemformuleringen. Empirien består af en kvantitativ undersøgelse(bilag 1), som er foretaget blandt alle tolv 25.2-elever på Faxehus Efterskole. 9

10 Undersøgelsen består af et surveyinterview, hvori der indgår 157 spørgsmål. Herunder mulighed for at komme med enkelte kommentarer uden, at det tager form af et kvalitativt interview(bilag1). Realibiliteten af undersøgelsen ville have været klart højere, såfremt der var fundet en triangulering sted, hvilket vil sige, at også en kvalitativ tilgang i form af eksempelvis elevinterviews indgik. Det ville have givet et mere klart billede af den oplevede inklusion. Derudover det faktum og kritikpunkt, at intervieweren kendte eleverne indgående - også selvom, at der blev taget højde for dette i udførelsen af interviewet. Det er forbehold, som er vigtige at have med sig i opgaven. I konklusionen fremgår det bl.a., at eleverne har en positiv oplevelse af at være inkluderet i sociale og dynamiske fællesskaber, og at en holistisk, empatisk og relationel tilgang er med til at styrke elevens selvbillede og oplevelse af at være inkluderet i dynamiske sociale fællesskaber. I undersøgelsens analysedel er der en bred vifte af svarindikatorer på oplevet inklusion - både positivt og negativt. Jeg har nu beskrevet problemformulering, metode, teori, begreber, inklusionspolitik og værdigrundlag på Faxehus Skole samt empiri. Med dette forståelsesmæssige afsæt og teoretiske position vil jeg gå i gang med analysen, der lægger op til en konklusion, som besvarer min problemformulering samt trækker tråde til min perspektivering. Dette belyses i afsnittet Konklusion og perspektivering. Jeg vil i det følgende afsnit analysere den positivt oplevede inklusion ud fra Bourdieu og hans begreber for at forstå og udvide forståelsesrammen for, hvad der skaber inklusion, og hvordan det kan forstås ud fra Bourdieus teoretiske perspektiv. 4. Analyse For at svare på, hvordan 25.2-elever på Faxehus Efterskole oplever at være en del af og fastholdt i dynamiske og sociale inkluderende fællesskaber, har jeg som tidligere beskrevet foretaget en kvantitativ undersøgelse af alle 25.2-elevers oplevede inklusion. Da jeg ikke har kunnet finde andre undersøgelser af oplevet inklusion for efterskoleelever, står denne undersøgelse lidt alene i forhold til at diskutere og analyse, hvorvidt disse resultater er unikke i forhold til billedet fra andre efterskoler eller skoler, der er sammenlignelige med en efterskole med inklusion. Der er i stedet indlagt spørgsmål i undersøgelsen, der har været med til at give nogle indikatorer på udviklingen fra 10

11 året før eleven kom på Faxehus Efterskole og så til nu. Her er den interne validitet(schultz, 2009) på spil. Som cirkeldiagrammet(model 1, forsiden) fra undersøgelsen viser, så er det et meget signifikant resultat. 1/4 af respondenterne i undersøgelsen oplever sig inkluderet midt imellem eller neutralt(grå). 1/3 af respondenterne oplever sig lidt positive(lysegrøn) i forhold til at være inkluderet og selv være aktiv. De sidste 5/12 af respondenterne oplever sig meget positive(mørkegrøn) i forhold til at være inkluderet og selv aktiv. Som jeg er inde på i analysedelen i undersøgelsen, så er der rigtig mange indikatorer på, at eleverne har en positiv oplevelse af at være en aktiv(tetler, 2011) del af dynamiske og sociale fællesskaber på Faxehus Efterskole. Når jeg også har medtaget adjektivet aktiv, så er det for at eleven i svarøjeblikket også skal medtænke egen rolle i det sociale system. Eleven skal selv tage ansvar og samtidig forholde sig til at være en del af en social interaktion. Dette er essentielt i forhold til Faxehus Efterskoles værdigrundlag, hvor forpligtende fællesskab er et kernebegreb. Det at tage ansvar for hinanden beskriver Løgstrup(1956) på følgende måde: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. Dette kendte citat er mere end blot ord. Det er en metaforisk begrebsliggørelse af måden Faxehus Efterskole tænker inklusion på. Jeg vil nu rette mit fokus på konklusionerne, som beskrevet under empiriafsnit. Som det fremgår af konklusionerne, så er der et stort potentiale i at se eleven og i at klæde systemet(skolen) og eleven på i de sociale systemer, som er den systemiske teoris(bateson, 1972) tilgang til at beskrive, hvad der er på spil i de sociale interaktioner. For ikke at blande begreberne sammen, vil jeg holde mig til undersøgelsens systemteoretiske ramme, når jeg beskriver den oplevede inklusion ifølge undersøgelsen. Her vil jeg så se systemerne med dele af Bourdieus begrebsverden, som tidligere beskrevet i afsnit 3.3. Det giver efter min mening en potent analyse af, hvad der er på spil i det at være inkluderet i sociale og dynamiske fællesskaber, hvor det socialiserede selv er på spil, når to eller flere agenter har en social interaktion i det sociale felt. Da resultatet af den oplevede inklusion i undersøgelsen må anses for at være positiv, er mit Bourdieu-perspektiv derfor ikke af dekonstruktiv karakter. Bourdieus begreber er derfor på spil med et andet fokus. Det vil naturligvis være interessant at undersøge især de sociale og kulturelle 11

12 kapitaler, som de enkelte elever i målgruppen har med sig, når de kommer på Faxehus Efterskole. Som det fremgår af undersøgelsen, så har halvdelen af målgruppen gået i en klasse på 10 elever eller derunder. Eleverne har alle vidt forskellige kulturelle kapitaler med sig, når det handler om det undervisningsmæssige. Med de interpersonelle, intrapersonelle og faglige udfordringer eleverne i målgruppen har, er det ikke nok for deres kulturelle og sociale kapital, at de har et ressourcestærkt kærligt hjem, der kan hjælpe med lektierne, og hvor der står skøn- og faglitteratur på hylderne i den hyggelige stue. Det må vi konkludere, når vi ser på resultaterne af elevernes oplevelse af deres tidligere skole, hvor de boede hjemme på nær en enkelt elev. Der er derfor basis for at sige, at den udvikling, de har gennemgået på 5 måneder eller 1 år og 5 måneder, alt andet lige har givet dem kulturel og social kapital på en anden måde end hidtil. Hvis eleverne, inden de kom på Faxehus Efterskole, aldrig er blevet mødt med symbolsk kapital i eksempelvis den sociale kapital i form af anerkendelse fra andre, har de manglet de succesoplevelser, der kan manifestere den symbolske kapital i den sociale kapital og derved manglet det, der øger graden af selvværd og muligvis libido i form af livskraft. Dermed har habitus ikke genereret positiv dispositionel historisk erfaring, som ville kunne veksles til en udtrykt oplevelse af inklusion. Hvis det havde været den kulturelle kapital, så kunne man sige, at der havde været det samme på spil for den inkorporerede form. Dette scenarie er dog ret usandsynligt, så spørgsmålet er interessant nok, om vi ikke skal ind at kigge på det Bourdieu, som tidligere beskrevet omtaler som: de konkrete sociale omstændigheder, under hvilke den enkelte tilegner sig de generative perceptionsstrukturer, der udgør habitus. Som jeg tolker Bourdieu, så er den symbolske kapital uhyre vigtig for, at et menneske udvikler sit potentiale, som ubevidst ligger i de objektive strukturer, men genereres i det sociale felt. Min pointe er her, at den symbolske kapital i form af anerkendelse kun virker såfremt de generative perceptionsstrukturer udvikles i den sociale interaktion. Som det fremgår af Model 3 fra undersøgelsen, så er alle eleverne blevet bedre til at få venner og bekendte. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at undersøgelsen ikke er trianguleret med kvalitative spørgsmål som eksempelvis, hvorfor eleven er blevet bedre til at få venner og bekendte. Det ville have været oplagt at spørge ind til dette. Nu må vi nøjes med at se det som en indikation på oplevet inklusion. Eleverne værdsætter deres venner og bekendte højt, hvilket fortæller noget om, at den symbolske kapital i den sociale kapital er styrket, og de generative perceptionsstrukturer er blevet udviklet. Den dispositionelle værdi af habitus er således forøget. 12

13 nr. Respondent: A B C D E F G H I J K L 11 Er du blevet bedre til at få venner og bekendte? Er dine venskaber på Faxehus værdifulde for dig? Model 3 Der sker altså noget i relationen, men venskaberne kommer jo ikke af sig selv. Er der noget i måden en efterskole er sammensat, som gør dette sociale system unikt i forhold til eksempelvis specialskoler og folkeskolens specialklasser, som stadig eksisterer trods den diskursændring, der er beskrevet under afsnittet Begrebsdefinition inklusion og diskurser Susan Tetler? Her er det naturligt at pege på det store fællesskab af ca. 95 elever, der alle har særlige behov fordi de er mennesker. Som omtalt i inklusionspolitikken, så arbejdes der anerkendende, relationelt og ligeværdigt. Udover ovenstående værditilgang fra systemet omkring individ-niveau, så er efterskolen også elevernes hjem. Her er både skole og ophold i et. Det adskiller sig fra de fleste andre skoletilbud. Der udspiller sig altså en hverdag i en brydningstid mellem det at være ung og snart voksen i et lille minisamfund, der i den grad er præget af mangfoldighed, jf. Susan Tetler. På Faxehus er der elever fra alle samfundslag, forskellig etnisk oprindelse, nationalitet, kønsidentitet mm. Det er en af Faxehus stærke værdier, som udleves i hverdagen. Som Susan Tetler er inde på(tetler, 2011), så er mangfoldighed som værdigrundlag en afgørende præmis for inkluderende læringsfællesskaber. Faxehus skaber ikke uniforme elever, der skal levere sammenlignelige testresultater. Det sidste er Susan Tetler meget tøvende over for. Hendes udtalelser(ibid) bærer præg af, at hun vil følge denne tendens meget nøje i forhold til det at forske i inkluderende læringsfællesskaber og synergien mellem inklusion og specialundervisning - som hendes tiltrædelsesforelæsning starter med. Analysemæssigt er det spændende, at eleverne i undersøgelsen overvejende føler, at de er i faglig udvikling. De fleste elever har i undersøgelsen en meget positiv oplevelse af linjefag og de værdimæssige indikatorer af oplevet inklusion, som er en del af billedet. Her er begreberne interesse, illusion og libido for alvor i spil for eleverne. Det er nemt at forestille sig, at habitus får nogle andre påvirkninger omkring det at indgå i en relation, når eksempelvis to elever i linjefaget Vandsport befinder sig i en jolle langt fra land. Så holder man noget af det andet menneskes liv i sin hånd, og det danner grobund for et venskab for livet. Inden eleverne starter på skolen har der været et omfattende visitationsarbejde, hvor bl.a. ekstern psykolog indgår. Her vurderes den enkeltes muligheder for at gå på Faxehus Efterskole. Samtidig laves der en grundig plan for opstarten. Faxehus Efterskole forsøger med andre ord at minimere 13

14 risikoen for negativ symbolsk kapital i den særligt svære opstart, hvor relationerne skal dannes - og hvor graden af tidligere ophobede erfaringer i habitus jo er dispositionel. Det gælder for alle elever på skolen, at det kan være svært at bo på værelse med en man ikke kender. Her skal man opdage værdien af at have noget af det menneskes liv i sin hånd. Eleven skal altså tage medansvar for sin kammerats trivsel og ikke kun være i det socialiserede selvs behov. Nu er vi nået ind til hjælpegeneratoren kontaktpersonen. Såfremt en generator skal producere strøm, så skal en elektrisk leder møde et magnetfelt. Hvis vi forestiller os, at eleven gerne vil producere strøm fra de generative perceptionsstrukturer og ud til de centre, som får habitus til at kropsliggøre social succes og derved symbolsk kapital, så kræver det altså, at kroppens(habitus) magnetfelt bliver mødt af en elektrisk leder. Det er samme princip for en dynamo, så det gælder bare om for kontaktpersonen at træde i pedalerne, så hjulet drejer rundt, og der kommer lys i lygten. Det sociale magnetfelt skal altså have en gang elektrisk hjertemassage. Hvis kontaktpersonen evner at være strømkilde til magnetfeltet og i interaktion med eleven får genereret et stærkere magnetfelt via den sociale interaktion i det relationelle sociale felt, hvor eleven er drevet af interesse, illusio eller libido eller alle tre i en samlet nuanceret form - så er det min påstand, at der skabes bro mellem det at tage ansvar for og at ville(libido) en anden samt det at være i det socialiserede selvs behov. Min påstand er altså, at jo mere elevens socialiserede selv lyster at indgå i sociale relationer i de sociale felter, som der er mange af på Faxehus des mere symbolsk kapitalværdi tilføres der den sociale kapital, hvor der er naturligvis et overlap til den kulturelle kapital. Jo mere dispositionelt kropsligt(habitus) afsøgende man agerer i forhold til at holde en andens liv i sin hånd jo mere inklusion. Som det fremgår af Model 4 fra undersøgelsen, så betyder det noget at have en kontaktperson. En kontaktperson, som forstår ens behov. nr. Respondent: A B C D E F G H I J K L 14 Er du glad for at have en kontaktperson? Forstår din kontaktperson dit behov for hjælp/støtte? Model 4 Det er det samme billede i forhold til skolens eksterne psykolog(model 13). Her er der, som det fremgår af Faxehus inklusionspolitik fokus på det psykodynamiske og kognitive og følelsesmæssige værktøjer og strategier. 14

15 nr. Respondent: A B C D E F G H I J K L 155 Psykologs betydning for oplevelse af inklusion? Psykologs betydning for om eleven kan være på FH? Samtalers betydning for en oplevet god dag? Model 13 Det er meget interessant, at eleverne føler, at psykologen har så stor betydning for deres oplevelse af at være inkluderet i sociale og dynamiske fællesskaber. Det er samtidig interessant, at psykologen er med til at fastholde eleverne. Hvis man skal være kritisk, så kunne man også argumentere for, at der kan skabes et usundt afhængighedsforhold mellem elev og psykolog. Omvendt kan man sige, at der ikke ville være et (afhængigheds)forhold og ikke nogen inklusion med mulighed for at øge den dispositionelle værdi i habitus, såfremt eleven gik ud af skolen. Bourdieus strategibegreb handler om spontane tilpasninger, der udspringer af habitus. Det også meget interessant, at Bourdieu bruger begrebet intension i samme sætning som strategisk, selvom det kun er rent undtagelsesvis. 5. Konklusion og perspektivering Jeg vil nu konkludere på analysen og opgaven ind til nu. Jeg vil samtidig have et perspektiverende blik i forhold til konklusionen og opgaven som helhed, som skrevet i opsamlingen. For at svare på problemformuleringens første spørgsmål: Hvordan oplever 25.2-elever på Faxehus Efterskole at være en del af og fastholdt i dynamiske og sociale inkluderende fællesskaber, som beskrevet i Faxehus Efterskoles inklusionspolitik?, har jeg foretaget en kvantitativ undersøgelse på alle i målgruppen, som beskrevet i afsnit 3.8. Undersøgelsens systemteoretiske rammeforståelse har øget forståelsen af de sociale systemer og den relationstænkning, der er på Faxehus Efterskole. Derudover har systemteorien bidraget med en forståelse af den dynamiske og sociale kompleksitet i inklusionsdefinitionen, som beskrevet i afsnit 3.6. Konklusionen på undersøgelsen er som nævnt, at respondenterne har en positiv oplevelse af at være inkluderet i sociale og dynamiske fællesskaber, og at en holistisk, empatisk og relationel tilgang er med til at styrke elevens selvbillede og oplevelse af at være inkluderet i dynamiske sociale fællesskaber. Der var også indikatorer på manglende inklusion. Som beskrevet i denne analyse, så ville realibiliteten af undersøgelsen have været højere, såfremt der var fundet en triangulering sted. Det ville have givet et skarpere billede af den oplevede inklusion. Derudover det faktum og kritikpunkt, at jeg som interviewer kendte eleverne indgående. 15

16 For at styrke måden at undersøge Faxehus Efterskoles inklusionstilbud på - og derved også elevernes oplevede inklusion kunne efterskolen fremover gentage forsøget i en revideret udgave og få et forskerhold til at lave triangulerende spørgsmål og stille dem på flere inklusionsområder med alle inklusionselever og derved løfte undersøgelsen op til et større og bredere perspektiv, hvilket vil kunne falsificere/verificere tendenser i undersøgelsen og derved øge reliabiliteten og validiteten. Her er vi måske tilbage ved Susan Tetlers drømmeprojekt, hvor forskerteamet kan være med til at nuancere debatten omkring diagnosebørn og bidrage med forskningsbaseret empirisk evidens. Det er svært helt at undgå stigmatisering, men undersøgelsen viser ikuke tegn på, at det eksisterer i nævneværdig grad. Eleven føler sig eksempelvis lige så meget værd, som andre uden diagnose. Den helt afgørende og mere bredspektrede moddiskurs, som Susan Tetler taler om ved sin tiltrædelsesforelæsning kunne passende tage sit udgangspunkt i det gamle badehotel ved stranden ud til Faxe Bugt. Som jeg beskriver i opgaven, så er det meget vigtigt, at de indikatorer i undersøgelsen, der peger på, at den oplevede inklusion er negativ, forbedres. Det er en del af det evalueringsarbejde, der ligger forude og venter. Doxaen skal til eftersyn. Der skal strammes op på strukturen, der skal mere medbestemmelse i fagundervisningen, fagundervisningen skal have flere timer, og der skal flere inklusionslærere ind i klassen jævnfør undersøgelsens indikatorer. Her er i høj grad tale om organisatoriske parametre i systemet. Det er ifølge undersøgelsen ikke, fordi eleverne opfatter lærerne negativt, men det giver et negativt resultat, hvis læreren ikke er der. Der kan altid optimeres på alle parametre. Alligevel er elevernes følelse af oplevet inklusion styrket som beskrevet i starten af afsnittet. Det andet spørgsmål i problemformuleringen lyder således: Hvordan øges forståelsesrammen af begrebet inklusion? Ved at tage udgangspunkt i undersøgelsen - begrundet i den systemteoretiske tilgang har jeg analyseret konklusionerne fra undersøgelsen ud fra Bourdieu og hans begreber. Som det forhåbentligt fremgår af analysen, så har denne position givet mange forståelsesmæssige pointer i forhold til bl.a. forståelsen af, hvad der sker i relationen mellem to agenter, der begge tager deres verdensbillede og potentiel handlekraft med i form af den dispositionelle habitus. Det at forstå det enkelte individ og de sammensparede kapitaler - uanset hvor i det sociale system, det er, har i hvert fald rykket min egen oplevelse af, hvad inklusion er for en størrelse og hvad der er på spil, når man ser på en elev, eller en kollega som en agent med et socialiseret selv. Det vil sige at se på konkrete sociale omstændigheder, hvor agenten tilegner sig de generative perceptionsstrukturer, der udgør habitus. Her har jeg haft fokus på kontaktpersonsrollen og ekstern psykolog, da 16

17 undersøgelsen indikerer, at der sker noget særligt i dette sociale felt. Det sidste spørgsmål fra problemformuleringen: Hvordan udvikles inklusion af elever i praksis i et nutidigt samfundsmæssigt perspektiv? kan kobles på her, da der samtidig er tale om udvikling af inklusion, når vi optimerer de processer eller i mit eget eksempel - magnetfelt, der generer inklusion. Vi har holdt Løgstrup i hånden gennem den etiske og medmenneskelige forståelse i inklusionsspørgsmålet og det at tage ansvar i relationen samtidig med, at Susan Tetlers efterspørgsel af mangfoldighed meget godt rammer efterskolens værdigrundlag det overordnede doxa. Det forpligtende fællesskab og solidaritet er virkelighed på Faxehus. Mangfoldigheden er stor. Jeg har tidligere i afsnittet nævnt Susan Tetlers drømmeprojekt, som samtidig spreder ringe i vandet ud til den samfundsmæssige virkelighed. Den afsluttende konklusion med undersøgelsen in mente må være, at der skal fokus på både inklusionseleven og det forpligtende inkluderende fællesskab, for at inklusionen skal lykkes, hvilket er projektet i Susan Tetlers tredje inklusionsdiskurs, som jeg ser det. Her er uddannelse og videreuddannelse af lærerkræfter afgørende, hvilket forskningsteamet også har fokus på. Heldagsskolen er lige om hjørnet. Kan Heldagsskolen lære noget af sin ældre storebror og omvendt? Nogle gange kører efterskolens årshjul så hurtigt rundt, at man kun lige når at skifte årstallet. Når man lever i en kernefamilie på 120 habitusser, så skal man huske at få besøg udefra, så man ikke lukker sig inde og skaber en subkultur. Holdbarheden af den inkorporerede inklusionsduelighed for den enkelte i målgruppen kendes først, når den unge tager afsked med Faxehus og skal videre ud i livet. 17

18 Litteraturliste Bateson, Gregory(1972): Steps to an Ecology of Mind. London Bourdieu, Pierre (1994): Af praktiske grunde. Dansk udgave Hans Reizel Forlag. Bourdieu, Pierre og Wacquant (1992): Refleksiv sociologi. 1. udgave, 5. oplag Dansk udgave Hans Reitzels Forlag. Bourdieu, Pierre (1989): Social space and symbolic power. I: Sociological Theory, 1989, nr. 7). American Sociological Association. Faxehus Efterskole (2012): Faxehus Efterskole (2013): Egelund, Niels og Tetler, Susan (red.) (2009): Effekter af specialundervisningen. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Hexis Forum for Samfundsvidenskabelig forskning (2013): Begrebet Hexis. Kan downloades fra Jerlang, Esben (2009): Sociologiske tænkere, Hans Reitzels Forlag. Lægemiddelsstyrelsen (2010, 2012), Løgstrup, Knud Ejler (1956): Den etiske fordring, 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal 2008 Nordahl, Thomas m.fl. (2010): Uligheder og variationer. Danske elevers motivation, skolefaglig læringsudbytte og sociale kompetencer. I: Tetler, Susan : Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse. Tiltrædelsesforelæsning. I: Specialpædagogik, nr. 2, Prieur; Annick og Sestoft, Carsten (2006): Pierre Bourdieu. En Introduktion. 1. Udgave, 3. oplag. Hans Reitzels Forlag

19 Schultz Larsen, Ole(2009): Lav en undersøgelse. Kræver dette link: Tetler, Susan (2011): Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse. Tiltrædelsesforelæsning. I: Specialpædagogik, nr. 2, Undervisningsministeriet (1993): Folkeskoleloven af 30. juni Kan findes på Unesco (1994): Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning. Kan findes på: pub.uvm.dk/1997/salamanca.pdf. 19

- en kvantitativ undersøgelse af oplevet inklusion for 25.2-elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014

- en kvantitativ undersøgelse af oplevet inklusion for 25.2-elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014 Oplevet inklusion - en kvantitativ undersøgelse af oplevet inklusion for 25.2-elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014 Rapport udarbejdet af Thomas Bo Røpke Christensen stud.med., AU, Studienr.

Læs mere

Empativitale fællesskaber

Empativitale fællesskaber Oktober 2014 Thomas Røpke Christensen, afdelingsleder, efterskolelærer, konsulent og masterstuderende i specialpædagogik Empativitale fællesskaber En artikel om læring og kompetencer i empativitale fællesskaber

Læs mere

Empativitale fællesskaber

Empativitale fællesskaber Empativitale fællesskaber - en skriftlig opgave om læring og kompetencer i empativitale fællesskaber for udvalgte elever på Faxehus Efterskole i skoleåret 2013/2014 Udarbejdet af Thomas Bo Røpke Christensen

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vi er ikke helt normale

Vi er ikke helt normale VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I NR. NISSUM Vi er ikke helt normale - En undersøgelse af identitetsdannelse og skoleelever med særlige behov Maja Louise Odgaard LN290037 Bachelorprojekt 2013,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

ipad som inklusionsværktøj

ipad som inklusionsværktøj ipad som inklusionsværktøj Udarbejdet af Lone Diget Kim Rundell Maj 2014 1 1 Vejleder: Hanne Forsberg Antal anslag: 19280 Opgaven må gerne udlånes 1 Indhold Indledning... 3 Problemfelt... 4 Problemformulering...

Læs mere

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden.

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden. FORORD Dette projekts resultater skyldes i allerhøjeste grad elever, lærere og andre ansatte ved TEC, især elever og lærer ved TEC i Hvidovre. Vi har oplevet en stor velvillighed og hjælpsomhed, hvad end

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud Velkommen! Uddannelse til inklusionsleder er et uddannelsesforløb for alle ledere i Køge Kommunes dagtilbud. Formålet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere