Medier og magt. Den offentlige mening. Jonas Andersen. Cpr Antal anslag Underskrift
|
|
- Signe Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fag Hold nr. Titel Navn Medier og magt 054 (A) Den offentlige mening Jonas Andersen Cpr Vejleder Henrik Merkelsen Antal anslag Underskrift
2 2 Problemformulering Lars Qvortrup definerer offentligheden som en form for samfundets selvorganisering, hvor den offentlige mening dannes som optik, som temaer, inden for hvilke, der kan skabes dissensus. Med udgangspunkt i Habermas og Luhmanns som Qvortrup især læner sig op ad idé om den offentlige mening vil jeg se på, hvorledes dagbladet Politikens behandling af politiets ønske om flere ressourcer for at leve op til politireformens hensigter eksemplificerer, hvordan organisationers målrettede mediekontakt er med til at forme den offentlige mening i en retning, som får politisk konsekvens. Habermas og den offentlige mening For Habermas er offentlighed betegnelsen for en samfundsmæssig sfære, der befinder sig mellem stat og det private liv. Med den borgerlige offentlighed forstås først og fremmest den sfære, hvor privatfolk samles til publikum. Denne offentlighed, som er reglementeret af øvrigheden, gør publikum straks krav på for at benytte den til en konfrontation med de offentlige myndigheder om de almene regler for samkvem i den fundamentalt privatiserede, men offentlige relevante sfære for varesamkvem og samfundsmæssigt arbejde. Mediet for denne politiske konfrontation er ejendommelig og uden historisk forbillede: det offentlige ræsonnement. (Habermas: 25) Det offentlige ræsonnement forstås som den ideelle diskussionsform som middel til at nå rationelle beslutninger i offentligheden. (Nielsen: 224) Tidligere havde offentligheden den politiske funktion, at den kunne bruges til at konfrontere de offentlige myndigheder ved at benytte sig af retorik, altså ord og fornuft. I og med den private kapital siden det 18. århundrede fik stigende relevans for samfundet og for den offentlige markedsøkonomi, fik offentligheden tilsvarende voksende indflydelse på såvel politik som samfundets hierarkiske opbygning. Det politiske system, som vi kender det i dag, er bygget op på grundlag af offentligheden, fordi det politiske system er demokratisk baseret. Habermas iagttager offentligheden som et organisationsprincip. En given organisation råder over medarbejdere, der indfinder sig efter et sæt spilleregler dikteret af organisationen. Organisationen er igen underlagt spilleregler dikteret af staten. Hvis man vender denne anskuelse om, dikteres disse spilleregler dog principielt af offentligheden, forstået på den måde, at staten kun har sin myndighed i kraft af folkets velvilje og accept.
3 3 Luhmann og de mange virkeligheder Hvor Habermas således ser muligheden for en fælles tydningshorisont i livsverdenen, er der hos Luhmann mange virkeligheder. Luhmann opererer i sine teorier med systemer. Disse systemer er autopoietiske. Autopoiesis er kendetegnet ved lukkethed, rekursivitet, selvreferentialitet og autonomi. Systemerne opfattes som organisationsformer, der opretholder sig selv i forhold til deres miljø. Metaforisk set kan man sammenligne et givent autopoiesisk system med et øje. Øjet kan betragte, men ikke se sig selv. Øjets funktion er at iagttage omgivelser og derved videreformidle dem. Hvis øjet er nærsynet, således at en genstand på afstand er sløret, er realiteten en anden, end den øjet opfatter. Sagt på en anden måde opfatter et autopoiesisk system ikke nødvendigvis realiteten, men det, systemet opfatter og tolker. Ifølge Luhmann er det [ ] i det hele taget forkert at søge efter en 'bærer' for mening. Mening bærer sig selv, idet den selvreferentielt gør sin egen reproduktion mulig. (Luhmann: 138) For Luhmann består kommunikation af kommunikative systemer. Det vil sige, at to mennesker ikke kan kommunikere direkte med hinanden, men derimod kommunikerer de via kommunikation. Altså hvis A formidler en besked til B, modtager B ikke den besked, A sender, men til gengæld den besked, Bs system fortolker, når B modtager den gennem det kommunikative system. Luhmann forklarer det kommunikative med, at Mennesket kan ikke kommunikere; kun kommunikation kan kommunikere. (Kneer & Nassehi: 66) Offentlig mening er ifølge Luhmann en refleksion over ydersiden af systemets grænser, som en intern omverden for samfundets funktioner, systemer og især politikken. Den offentlige mening repræsenterer samfundets iagttagelser af almene effekter af hændelser og beslutninger. Altså er den offentlige mening er ikke en essens af enighed, men en optik for iagttagelse af og kommunikation om verden med henblik på tematiseret uenighed. (Qvortrup: 150) Den offentlige mening er mediestyret. Medierne er et socialt system, der fungerer ved selvrefererende at producere informationer, som skal bearbejdes og tolkes af den offentlige mening. Mediernes funktion er at konstruere en transcendental illusion om en fællesverden. Luhmann formulerer i den sammenhæng en forskel på sig selv og Habermas: Det er svært at beskrive. Det foregår ikke kun i én dimension. Og jeg ser Habermas på en anden måde, end han ser mig. Fra hans perspektiv er systemteorien en vigtig, men ufuldstændig beskrivelse af det menneskelige samfund. Så han prøver at nå ud over systemteoriens grænser. Fra mit perspektiv vil Habermas fastholde et normativt begreb om rationalitet eller fornuft. Man bør i den sidste ende adlyde fornuften. Det giver stabilitet.
4 4 Der er en slags 'bør' eller norm. Hvis man vil være menneske, må man acceptere fornuftige forslag om udsagn. [...] For mig er fornuft en lokal affære. Den afhænger af sammenhængen. (Thyssen 1994) Luhmann kritiserer her Habermas for at se på rationalitet ud fra et normativt synspunkt. Med andre ord mener Habermas ifølge Luhmann, at man kan opstille et normativt værdisystem gældende for, hvad rationalitet og fornuft er, hvorimod Luhmann selv opfatter fornuft som en lokal affære et system, om man vil. Mens Habermas fokuserer på den offentlige mening som styret af værdisystemer, anser Luhmann offentligheden som et system, hvor der ikke tages hensyn til normative styringer. (Nørager) Offentlig mening som middel Politiske beslutninger træffes ofte på baggrund af sager rejst i medierne. Det betyder, at virksomheder og organisationer, som arbejder målrettet med mediekontakt ofte har lettere adgang til at påvirke og eller initiere politiske beslutningsprocesser. Ole Thyssens tolkning af Luhmann lyder således: Massemedier leverer den fælles beskrivelse af samfundets aktuelle tilstand og derigennem tilkendegives den offentlige mening (Thyssen 2003: 151). Derfor kan brug af massemedier anvendes som middel til at opnå resultater. For en organisation er det ikke nok at spørge, hvem den selv er. Den må også spørge, hvordan den tager sig ud i andres øjne, fordi den er afhængig af sit publikum. (Thyssen 2003: 153) En organisations identitet hviler så at sige på iagttagelse udefra. Hvis en privat såvel som offentlig organisation står stærkt i forhold til den offentlige mening, altså tager sig godt ud i andres øjne, kan den drage fordel af den derigennem tilførte støtte til at lægge pres på eksempelvis politikere, som netop er orienteret mod tilslutning hos vælgere altså det offentlige borgerskab. (Thyssen 2003: 153) Forholdet mellem organisation og omverden reguleres over massemedier. Derfor har organisationer, ligesom politikere og kunstnere, brug for massemedier for at blive synlige og attraktive. (Thyssen 2003: 155) Lars Qvortrup eksemplificerer med udgangspunkt i Luhmann den offentlige mening. (Qvortrup: 150) Hvis en videnskabsmand tilbyder sine iagttagelser til samfundet, er optikken sandhed, og ligeledes når en læge foretager en diagnose skelner han mellem rask og syg. Men når en borger giver sin mening til kende i et læserbrev, så er det netop sin mening, han giver til kende. Den offentlige mening dannes af private meninger, altså et væld, et kaos, af meninger. Offentligheden
5 5 er en form for samfundets selvorganisering. Her dannes den offentlige mening som optik, som temaer, inden for hvilke, der kan skabes dissensus. Den offentlige mening er ikke en essens af enighed, men en optik for iagttagelse af kommunikation om verden med henblik på tematiseret uenighed. (Qvortrup: 148) Den offentlige mening tydeliggør betingelserne for uenighed. Politireformen kort fortalt Diskussionen i medierne om den nye politireforms gennemførelse og om politiets krav om flere ressourcer er et eksempel på denne årsags- og virkningseffekt. Politireformen blev vedtaget af et bredt politisk flertal og trådte i kraft 1. januar (Politiken 2008, 4. nov.) Reformen betød, at 54 politikredse 1. januar 2007 blev slået sammen til 12. Et af målene var at frigøre 800 betjente til gadearbejde. Reformen skal være fuldt indfaset i 2012, men i løbet af 2008 har der været voldsom kritik af dårlig telefonbetjening og problemer med at få politiet til at rykke ud. (Politiken 4. nov. 2008) Problemet udspringer af, at der skal ske store administrative forandringer indenfor politiet, førend reformen kan fungere. Politiet kræver derfor flere ressourcer for at redde reformen. I en redegørelse af rigspolitichef Torsten Hesselbjerg (Politiken. 29. okt. 2008) lægges der op til, at der skal ske justeringer af reformen, så det bliver nemmere for borgerne at komme i kontakt med politiet, og politiet samtidig kan tage sig af mere borgernære opgaver, såsom opklaring af villaindbrud. Pointen i denne opgaves sammenhæng er, at redegørelsen fremkom på et strategisk tidspunkt, nemlig netop som finansloven for 2009 var under forberedelse i Folketinget, og den afstedkom en lang række artikler i medierne. Jeg har samlet artiklerne fra Politiken i perioden fra 29. oktober til 4. november og vil citere nogle udvalgte af dem i opgaven. Politiet mødte stor forståelse for deres projekt i nævnte artikler, som også gav politisk genlyd. Både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre stillede krav om flere ressourcer til politiet, så der kunne ansættes flere betjente, og så man ikke behøvede nedprioritere egentlige politiopgaver i forhold til administrative. (Politiken 29. okt. 2008) Den politiske diskussion fandt også vej til medierne. Justitsminister Brian Mikkelsen afviste, at politiet skulle bruge flere ressourcer på at patruljere op og ned ad gader og stræder med det ene formål at blive mere synligt. (Politiken 3. nov. 2008) Han stillede sig dermed modsat Torsten Hesselbjergs redegørelse om justering af den stærkt omdiskuterede politireform. Hesselbjerg foreslog, at politiet skulle nedprioritere andre opgaver for til gengæld at patruljere mere på befærdede steder, således at politiet blev mere synligt i samfundsbilledet. Ifølge Hesselbjerg ville
6 6 et mere synligt politi bevirke en større tryghedsfølelse blandt befolkningen. Men Brian Mikkelsen mente, det ville være spild af ressourcer : Jeg mener ikke, at synlighed skal være et mål i sig selv. I stedet går jeg ind for, at politiet skal bruge deres kræfter på at opklare forbrydelser både det borgernære som indbrud og den mere tunge kriminalitet som narko. (Politiken 3. nov. 2008) Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup stod modsat fast på, at politiet skulle være mere synligt også på steder, hvor der ikke nødvendigvis er politimæssigt behov for det. Det er en vigtig del af politiets arbejde at skabe tryghed. Derudover kan synligheden være med til at forebygge forbrydelser. (Politiken 3. nov. 2008) Brian Mikkelsen mente, at både han selv og andre politikere havde skabt urealistisk høje forventninger til, hvad politiet skulle kunne magte, hvilket han udtalte: Vi har svigtet ved at kræve, at politiet skal lave så mange forskellige ting. (Politiken 3. nov. 2008) Konfronteret med, at både han og hans forgænger som justitsminister, Lene Espersen, utallige gange har pointeret, at politireformens formål var at skabe et mere borgernært og synligt politi, svarede han: Men her mener jeg den synlighed, der ligger i, at politiet kommer, når man ringer efter dem. Vi har en stor opgave foran os med at forklare, at politiet er synligt, når det kører rundt for at opklare forbrydelser. (Politiken 4. nov. 2008) Resultatet af forhandlingerne blev samlet set, at politiet i bliver tilført i alt 325 mio. kr. til frigørelse af politibetjente til operativt arbejde i reformperioden. (Finansloven) Det hedder således i den vedtagne finanslov: forligspartierne (er) enige om, at der har været flere vanskeligheder forbundet med reformens gennemførelse end forventet. Der er derfor behov for yderligere initiativer for at fastholde og forstærke reformens overordnede mål om mere og bedre politi til gavn for borgerne. (Finansloven) Hvordan anvender politiet den offentlige mening? Eksemplet illustrerer, hvorledes den offentlige mening er mediestyret, hvorledes forholdet mellem organisation og omverden reguleres over massemedier, som leverer en beskrivelse af samfundets aktuelle tilstand og derved tilkendegiver den offentlige mening, som er vital for politikere og dermed for politiske beslutningsprocesser. Politiets strategiske udnyttelse af mediekontakt og mediebevågenhed var med til at påvirke de politiske beslutningsprocesser i forbindelse med finansloven. Spillereglerne blev jf. Habermas
7 7 dikteret af offentligheden. Sagt med Luhmann fungerede den offentlige mening som den optik inden for hvilken, der blev skabt tematisk dissensus. Det var især temaer som politiets synlighed og borgerens tryghed. Eksemplet dokumenterer også nødvendigheden for en organisation, at den, som Thyssen påpegede, tager sig godt ud i andres øjne. Netop dette synspunkt anførte Politikens leder på et tidspunkt, da sagen med politireformen huserede i medierne. Politiet varslede på et tidspunkt en arbejd efter reglerne -aktion. Politiets arbejde ville foregå med overenskomsten i hånden, hvis der ikke blev ansat 2000 betjente inden Men når politiet fralagde sig ansvaret for at være fleksible, vil deres anseelse, sådan skrev Politikens leder, blandt befolkningen blive svækket. (Politiken 4. nov. 2008) Kun som retfærdig og pligtopfyldende ville betjentene have gode kort på hånden, når finansloven skulle forholde sig til kravet om ekstra ressourcer til gennemførelse af politireformen. I første omgang gør den faglige aktion ondt på politiets ledelse. Men når rigspolitichef Torsten Hesselbjerg er skiftet ud, står den enkelte betjent stadigvæk på gaden. Politiopgaverne vil være de samme, men borgernes opbakning vil være solgt for en hurtig politisk gevinst. Det er en dårlig byttehandel. (Politiken 4. nov. 2008) Tilbage står forskellen mellem Habermas og Luhmann. Habermas fastholder fornuften som styringsredskab, mens Luhmann ser fornuften som et konstrueret fænomen. I valgte case gælder, at de temaer politiets synlighed og borgerens tryghed som den offentlige mening skabte som ramme for den politiske drøftelse af yderligere bevillinger til gennemførelse af politireformen næppe kan iagttages som fornuftige, snarere som konstruerede, hvad også den omtalte politiske diskussion eksemplificerer.
8 8 Litteratur Habermas, Jürgen (2008): Borgerlig Offentlighed. Informations Forlag. Kneer, Georg og Nassehi, Armin (1997): Niklas Luhmann - Introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag. Luhmann, Niklas (2000): Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. Hans Reitzels Forlag. Nielsen (red.), Mie Femø (2001): Profil og offentlighed: Public relations for viderekomne. Samfundslitteratur. Nørager, Troels (1985): System og livsverden. Jürgen Habermas konstruktion af det Moderne. Anis. Thyssen, Ole (2003): Æstetisk Ledelse om organisationer og brugskunst. Gyldendal. Thyssen, Ole (1994, juli 31) En djævelsk iagttager. Interview m. Niklas Luhmann i dagbladet Politiken. Qvortrup, Lars (2002): Mediernes 11. september. Gads Forlag. Finansloven. Aftaler om finansloven for 2009 (2008, nov.): delelser/2008/11/fl%20aftale/aftaler_om_finansloven_for_2009_web.ashx Politiken 2008, okt. 29: Politiet efterlyser flere ressourcer. Politiken 2008, nov. 3: Justitsminister går imod politichef. Politiken 2008, nov. 4: DF kræver undersøgelse af politiledelsen. Politiken 2008, nov. 4, leder: Politiet risikerer at ende som lærerne.
LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereNye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori
Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE
Læs mereJustitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale
19-11-04 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale Dato: 4. november 2004 Dok.: CMA20741 Politikontoret Til brug ved Sikkerhedsdagen 2004 den 9. november 2004 arrangeret af SikkerhedsBranchen
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereWorkshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012
Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:
Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken
Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016
Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt
Læs mereMit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen
Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereGallup til Berlingske. om Venstre og Søren Gade. Gallup til Berlingske. TNS Dato: 8. maj 2015 Projekt: 61927
om Venstre og Søren Gade Feltperiode: Den 7. 8 maj. 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte venstre vælgere ved Folketingsvalget 2011 Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.008 personer
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs meremaj Ansættelses- og arbejdsret 1.9
2018-20 Betjents udtalelser til avis fremstod som fremsat på politiets vegne. Indkaldelse til tjenstlig samtale var ikke i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed En lokal politibetjent udtalte sig
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereNyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mere[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham.
Kendelse afsagt den 21. maj 2019 Sag nr. 2019-80-0251 [Klager] mod Ekstra Bladet [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Demonstranter kastede med æg: Kontroversiel politiker eskorteret væk
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereRealitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet
Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereReferat fra møde i Kredsrådet i Fyns Politikreds
Referat fra møde i Kredsrådet i Fyns Politikreds Tid Torsdag den 6. oktober 2015 Sted Rådhuset i Odense Godkendelse af referat fra sidste møde og dagsorden til dagens møde Begge blev godkendt. Nyt fra
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereGRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE
GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereGråsten Avis har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen efter, at Pressenævnet den 29. september 2017 berigtigede kendelsen.
Kendelse afsagt den 6. oktober 2017 Sag nr. 2017-80-0028 [Datteren] og [Svigersønnen] mod Gråsten Avis Gråsten Avis har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2017-80-0014, [Datteren] og [Svigersønnen]
Læs mereBarfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed
Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Mennesker først Respekten for det enkelte menneske og den personlige frihed er en konservativ grundholdning. Det samme er respekten for de værdier og fællesskaber,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag
Læs mereIntroduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereNiklas Luhmann ( )
Disposition Introduktion af centrale begreber fra Niklas Luhmanns teoretiske univers med henblik på at kunne anvende hans tanker på et mere praksis orienteret niveau. Født i Tyskland. Niklas Luhmann (1927-1998)
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04
RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs merePædagogfaglig ledelse
Pædagogfaglig ledelse Om ledelse af pædagogiske institutioner Daniela Cecchin & Mikael Wennerberg Johansen red. Indhold INDHOLD Forord Lasse Bjerg Jørgensen Indledning Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg
Læs mererationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling
Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,
Læs merevar knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der
2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereSpørgsmål om tilvalgsordningen
Spørgsmål om tilvalgsordningen 2014-15 (2. samling) S 126 endeligt svar, S 126 endeligt svar Offentligt Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-39492 JTEU 15. september 2015
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mere[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt artiklens indhold inden offentliggørelse.
Kendelse afsagt den 19. april 2017 Sag nr. 17-70-01112 [Klager] mod Friedanskere.net [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Imod Frihed 3. december 2016 bragt på Frie Danskeres hjemmeside,
Læs mereDemocracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer
Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereDAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN
SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen januar Public 57564
TNS Gallup - Public Tema: Lene Espersen 12. -13. januar 2011 Public 57564 Metode Feltperiode: 12,-13. januar 2011. Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereInklusion og eksklusion
MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,
Læs mereAftale om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen
Aftale om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen Den 4. november 2006 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en
Læs mereKerneopgaver Henrik Stevnsborg
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 59 Offentligt Kerneopgaver Henrik Stevnsborg Politiet skal opretholde tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Det siger Politiloven. Loven siger
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mere