uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Transkript

1 qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Strategisk kommunikation Et dansk forsvarskoncept uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui KN John Steemann Adamsen opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop iopasdfghjklzxcvbnmqwertyuio pasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopa sdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd

2 Titel: Strategisk kommunikation Et dansk forsvarskoncept Specialets problemformulering: hvilke fokusområder indenfor doktrin, teknologi og organisation, skal indgå i et dansk forsvarskoncept for strategisk kommunikation, der kan understøtte den strategiske kommunikationsproces i NATO og den danske stat? Vejleder: Seniorsergent Thomas Elkjer Nissen, Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet Antal ord 1 : Abstract, resumé, titelside, indholdsfortegnelse, noteapparat, bibliografi og bilag/tillæg medregnes ikke antal ord, jf. Stabskursus Vejledning for udarbejdelse af speciale

3 Abstract Strategic communication is essential for NATO and Denmark in order to obtain and maintain legitimacy in today s strategic environment, where participation in wars by choice is the standard. We do no longer primarily use the military instrument of power to secure our state survival. Wars by choice demands legitimization and support from both national, international and theatre audience. The operations and actions that military forces conduct are not reviewed by what they actually achieves, but in the way in which they are presented and interpreted, so the fact is that perception and credibility becomes crucial to achieve support and success. This thesis asks the question: What should be the main focus areas applied on organization, doctrine and technology in a Danish Defense concept for strategic communication, in order to support strategic communication from NATO and the state of Denmark? It concludes that the Danish Defense focus should be: - Development of a national joint concept for strategic communication based on NATO and UK doctrine. - Make communication a career for officers. - Education at all levels in communication in order to establish a strategic communication mindset. - Technology to support strategic communication should be based on NATO standard to insure interoperability. 2

4 Resumé Specialets titel er Strategisk kommunikation Et dansk forsvarskoncept. Strategisk kommunikation er en funktion, en proces eller et mindset, der i sidste ende har til formål at opnå indflydelse på målgrupper, der har betydning for opnåelse af strategiske målsætninger. I nutidens operations- og informationsmiljø, er legitimitet, national og international opbakning afgørende forudsætninger for at kunne anvende statens eller alliancers magtinstrumenter, for at opnå strategiske målsætninger. Når Danmark i dag går i krig, er det ikke for at sikre nationalstatens overlevelse. Danmark vælger, i rammen af FN og NATO, at gå i krig og intervenere i konflikter, for at forsvare globale værdier, sikre menneskerettigheder og forhindre brud på folkeretten. I denne kontekst er legitimiteten ikke givet på forhånd, ligesom national og international opbakning ikke kan tages for givet. Derfor bliver strategisk kommunikation en afgørende forudsætning, for vinde og fastholde opbakning og legitimitet til den førte udenrigs- og sikkerhedspolitik og opnå strategiske målsætninger. Danmark er ifølge flere artikler 2 en af de nationer, der mest effektivt udfører strategisk kommunikation, for at opnå opbakning og legitimitet til at anvende forsvaret i internationale operationer. Til trods for dette, har hverken regeringen eller forsvaret udviklet nogen egentlig national koncept eller doktrin for strategisk kommunikation. På denne baggrund er følgende problemformulering opstillet for specialet: hvilke fokusområder indenfor doktrin, teknologi og organisation, skal indgå i et dansk forsvarskoncept for strategisk kommunikation, der kan understøtte den strategiske kommunikationsproces i NATO og den danske stat? Specialets formål er således, at opstille en anbefaling til fokusområder indenfor doktrin, teknologi og organisation, der kan indgå i et forsvarskoncept for strategisk kommunikation. 2 Alistair Macdonald, Denmark Rallies Public Behind Afghan War. Wall Street Journal 24 FEB 2010 og Jens Ringsmose a & Berit Kaja Børgesen, Shaping public attitudes towards the deployment of military power: NATO,Afghanistan and the use of strategic narratives. Department of Political Science, University of Southern Denmark 19 Dec

5 Problemformuleringen ligger op til at erkende, hvilke krav, rammer og forventninger, der er til forsvaret for at kunne bidrage til NATO s og Danmarks strategiske kommunikation. Derfor anvendes krigsførelsens kredsløb som analysemodel, fordi denne model netop kan anvendes til at udlede hvilke rammer, forventninger og krav, der er til en organisation i forhold til ydre påvirkninger. I dette speciale udgøres ydre påvirkninger af NATO og det danske samfund. Der gennemføres to delanalyser, der dels er en analyse af NATO s krav og forventninger, dels af det danske samfunds rammesættende vilkår, krav og forventninger til forsvaret. For at identificere fokusområderne, analyseres NATO s tre væsentligste dokumenter, der vedrører strategisk kommunikation, med henblik på at udlede de krav og forventninger NATO har til Danmark og forsvaret i forhold til strategisk kommunikation. Efterfølgende analyseres det danske samfunds politiske struktur, økonomiske udviklingsstade og ideologi, med udgangspunkt i officielle regeringsdokumenter og udmeldinger, der vedrører det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Formålet er at identificere de rammesættende vilkår, krav og forventninger det danske samfund har til forsvaret. På baggrund af analyserne gennemføres en konklusion og anbefaling til fokusområder, der bør indgå i et dansk forsvarskoncept for strategisk kommunikation. Specialets konklusion er, at der overordnet er overensstemmelse med de krav og rammer NATO s policy, koncept og direktiv stiller til forsvaret, og de krav og forventninger samfundet har til forsvaret. Forsvarets enheder, der indsættes i internationale missioner forventes at understøtte regeringen strategiske kommunikation, sideløbende med den strategiske kommunikationsproces, der gennemføres i rammen af NATO. Specialet anbefaler, at de fokusområder, der skal indgå i et dansk forsvarskoncept er: doktrin: - Udarbejdelse af et værnsfælles grundlag, der har karakter af doktrin, for operationalisering af strategisk kommunikation, der udarbejdes med udgangspunkt i 4

6 NATO doktriner, policy og koncept, samt briternes Joint Doctrine Note 3 for Strategisk kommunikation. Organisation - Der oprettes ikke separat organisation for strategisk kommunikation, men kommunikationsuddannet personel integreres i funktioner, i eksisterende strukturer og organisation. - Der etableres deciderede uddannelses- og karrierespor indenfor kommunikation, der tilsikrer at personel kan forblive i kommunikationssporet og opbygge erfaring og ekspertise. - Missionsforberedende uddannelse i sprog, kultur- og historieforståelse for aktuelle indsættelsesområder fastholdes for alt personel, suppleret med kommunikationsforståelse. - Chefgruppen pålægges ansvar for StratCom og modtager kommunikationsuddannelse. - Evnen til at kommunikere og varetage ansvar for kommunikationsprocesser fastsættes som udnævnelseskrav for chefniveau. - Forsvarets strukturelle officers- og befalingsmandsuddannelser skal integrere kommunikationsuddannelse i eksisterende uddannelser. Teknologi - Anskaffelse af teknologi og materiel til informationsudveksling, fastlæggelse af informationsmiljøet, dokumentation af egne handlinger, effektmåling, monitering af sociale medier, samt udbredelse af budskaber på sociale medier, anbefales anskaffet med krav om interoperabilitet med NATO systemer og tilstræbes at være expeditionary målrettet mod global indsættelse. 3 UK Ministry Of Defence; Joint Doctrine Note 1/12, Strategic Communication: The Defence Contribution, January

7 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 6 KAPITEL Indledning Motivation og relevans... 8 Danmark og strategisk kommunikation Problemformulering Analysemodel og teori Empiri Operationalisering af teori Afgrænsning Metode og struktur Formalia Noter apparat Forkortelser...19 KAPITEL 2 Strategisk kommunikation i NATO NATO Alliancen NATO s grundlag for StratCom NATO s StratCom Policy NATO s militære koncept for StratCom Konceptens formåls- og rammebeskrivelse Strategisk kommunikations påvirkninger på militære organisationer Behov for militære kapaciteter til StratCom Konceptens anbefaling til kapacitetsimplementeringsplan

8 2.5. ACO direktiv for StratCom Sammenfatning...43 Ydre kredsløb...43 Doktrin...43 Organisation...44 Teknologi...45 KAPITEL 3 Det danske samfunds krav til forsvarets StratCom Samfundets politiske struktur Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik Danske strategier Samfundets økonomiske udviklingsstade Samfundets ideologi Sammenfatning...54 Doktrin...54 Teknologi...54 Organisation...55 KAPITEL 4 Konklusion Doktrin Teknologi Organisation...57 KAPITEL 5 Anbefaling af forsvarskoncept for strategisk kommunikation Doktrin Organisation Teknologi...60 KAPITEL 6 Perspektivering...60 Bilag 1: Bibliografi

9 KAPITEL Indledning Strategisk kommunikation er et omdiskuteret begreb. I USA har man afskaffet udtrykket og erstattet det med Communications synchronization fordi Strategisk kommunikation havde fået sit eget liv. Det udtrykkes således i et memorandum fra The Office of the Secretary of Defense: Over the last six years we learned that it actually added a layer of staffing and planning that blurred the roles and functions of traditional staff elements and resulted in confusion and inefficiencies 4. NATO fastholder begrebet og ønsker at forbedre alliancens evne til at udføre strategisk kommunikation. I en artikel fra Wall Street Journal 5 og en forskningsartikel af Jens Ringmose og Berit Kaja Børgesen 6 er konklusionen, at Danmark faktisk er en af de nationer, der bedst formår at kommunikere strategisk og anvende principperne, der knytter sig til forståelsen af begrebet. Til trods for dette har hverken regeringen eller forsvaret udviklet nogen egentlig national koncept for StratCom eller doktrin for strategisk kommunikation Motivation og relevans Begrebet strategisk kommunikation (StratCom) er opstået i kølvandet på globaliseringen, hvor specielt udbredelsen af billig og lettilgængelig mobilteknologi og internettet har medført en stigning i antallet af aktører i informationsmiljøet. Hændelser og begivenheder er blevet her og nu informationer og nyheder, der simultant med de opstår, spredes globalt via et utal af medier. Informationer, der rammer meningsdannere globalt og lokalt, kan derfor ikke kontrolleres. Begrebet StratCom er opstået i et forsøg på at håndtere og udnytte det moderne informationsmiljø og kommunikationsteknologien. Der er ikke bred enighed om, hvad StratCom er. Det kan fremføres, at der overordnet er to skoler for, hvad StratCom er. Den ene skole anser strategisk kommunikation for at være 4 USA Department of Defence, November 28, 2012 ; MEMORANDUM FOR COMMANDERS OF THE COMBATANT COMMANDS p.1 5 Alistair Macdonald, Denmark Rallies Public Behind Afghan War. Wall Street Journal 24 FEB Jens Ringsmose a & Berit Kaja Børgesen, Shaping public attitudes towards the deployment of military power: NATO,Afghanistan and the use of strategic narratives. Department of Political Science, University of Southern Denmark 19 Dec

10 en koordinerende funktion og en proces. NATO s definition ligger vægt på en koordineret anvendelse af aktiviteter og kapaciteter, for at fremme NATO s strategiske målsætninger: The coordinated and appropriate use of NATO communications activities and capabilities Public Diplomacy, Public Affairs, Information Operations and Psychological Operations, as appropriate in support of Alliance policies, operations and activities, and in order to advance NATO s aims. 7 Den anden skole fokuserer på, hvordan StratCom skal anvendes og hvad der skal opnås.. En definition på denne tilgang er fremsat af kommandørkaptajn Steve Tatham fra Defence Academy of the United Kingdom: A systematic series of sustained and coherent activities, conducted across strategic, operational and tactical levels, that enables understanding of target audiences, identifies effective conduits, and develops and promotes ideas and opinions though those conduits to promote and sustain particular types of behavior. 8 StratCom har i denne definition mere karakter af at være en ressource. I dette speciale er NATO s definition udgangspunktet for tilgangen til StratCom. Der er dog en general erkendelse af, at implementering af StratCom foregår på alle niveauer, fra politisk strategisk niveau til laveste taktiske niveau. Ligesom det er generelt anerkendt, at formålet med strategisk kommunikation handler om at opnå indflydelse på målgrupper, der har betydning for de strategiske målsætninger. 9 Perception becomes Reality. Dette var hovedpointen da Mark Laity, chefen for NATO s StratCom, gav et indlæg om NATO s syn på StratCom på Forsvarsakademiet 10. I denne udtalelse ligger forståelsen, at det er den adfærd og de informationer, der observeres og modtages via sociale medier, der skaber virkelighedsopfattelsen hos modtagerene. Det er ikke nødvendigvis det, der aktuelt er sket eller de faktiske omstændigheder. Derfor er kommunikation vigtigt for militære enheder i internationale operationer, både i handlinger og ord, fordi den opfattelse af virkeligheden, der opfattes hos lokale, nationale og internationale aktører, har indflydelse på opnåelsen af opbakning, legitimitet og succes. 7 NATO SG(2009)0794 p.1 8 Steve A. Tatham, Strategic Communication: A Primer p. 3 9 Thomas Elkjer Nissen, Strategisk Kommunikation- en nødvendig konceptuel og strategisk udfordring, p Thomas Elkjer Nissen, Strategisk Kommunikation en nødvendig konceptuel og strategisk udfordring, p. 9. 9

11 Danmark og strategisk kommunikation Der kan ikke identificeres en konventionel militær trussel mod dansk territorium frem mod år Dette fremgår af forsvarskommandoens direktiv for den operative kapacitetsudviklingsvirksomhed i forsvaret 11. Direktivet fastslår, at de primære trusler mod dansk sikkerhed vil være fra skrøbelige og sammenbrudte stater, hvorfra international terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben kan understøttes. Danmark har i de seneste 20 år ført en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor det militære magtinstrument, forsvaret, har været indsat i fredsskabende, konfliktforebyggende og fredsbevarende missioner globalt i rammen af FN eller NATO. De seneste udmeldinger fra regeringen peger på at Danmark, også i fremtiden vil føre en aktivistisk sikkerhedspolitik. Dette afspejles i Aftale på forsvarsområdet , hvori det fremgår: Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse. I lighed med de senere års bidrag til internationale operationer, som har medvirket til at give Danmark betydelig international anerkendelse, skal forsvaret således fortsat kunne bidrage til varetagelse af danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, hvor den nationale sikkerhed også varetages gennem international indsættelse af forsvarets kapaciteter 12. Dette peger på at dansk forsvar også i fremtiden, vil blive indsat i internationale operationer, i komplekse og omskiftelige indsættelsesmiljøer, for at varetage Danmarks strategiske interesser. Det er relevant at beskæftige sig med StratCom i nutidens og fremtidens operations- og informationsmiljø. Legitimitet, national og international opbakning vil være afgørende forudsætninger, for at kunne anvende statens magtinstrumenter, for at opnå strategiske målsætninger. Dette gælder både for Danmark som nation og NATO, som dansk sikkerhedspolitik er bundet op på. Begrebet Wars by Choice 13 dækker over nogle af de betingelser, der har været gældende for væbnede konflikter med dansk og NATO deltagelse de sidste 20 år. Krigene handler for Danmarks vedkommende ikke længere om nationalstatens overlevelse, der i sig selv er en legitim årsag til at gå i krig, i henhold til FN pagtens artikel 51. Derimod handler de nye krige om retfærdighed og orden i 11 FKODIR 140-2, p Aftale på forsvarsområdet , p.1 13 Thomas Elkjer Nissen, Strategisk Kommunikation- en nødvendig konceptuel og strategisk udfordring, p

12 verdenssamfundet. I dag vælger Danmark, i rammen af FN og NATO at gå i krig og intervenere i konflikter, for at forsvare globale værdier, sikre menneskerettigheder og forhindre brud på folkeretten. I denne kontekst er legitimiteten ikke givet på forhånd, ligesom national og international opbakning ikke kan tages for givet. Derfor bliver kommunikation en afgørende forudsætning, for vinde og fastholde opbakning og legitimitet til den førte sikkerhedspolitik og opnå strategiske målsætninger på den udenrigspolitiske bane. Med den aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik Danmark fører, er det opsigtsvækkende, at der hverken på det ministerielle niveau eller i forsvaret er udviklet nogen egentlig national koncept eller doktrin for StratCom. Der er ikke nogen formaliseret plan for, hvorledes forsvaret skal organiseres og agere i forhold til StratCom. Det er denne opgaves formål at undersøge, hvilke krav og rammer, der stilles til det danske forsvar, indenfor doktrin, teknologi og organisation for at kunne understøtte StratCom, i rammen af NATO og det danske samfund Problemformulering StratCom som begreb og funktionalitet indeholder dilemmaer i forhold til position som småstat i NATO. Forsvaret forholder sig til NATO doktrin, dermed også NATO s procedurer og direktiver for StratCom. Samtidig skal forsvaret understøtte det danske politiske strategiske niveaus målsætninger og kommunikation. Herudover kan forsvaret indsættes i internationale operationer, underlagt strategiske partnere 14, der også skal leve op til at understøtte national StratCom. Der skulle helst være sammenfald i kommunikation og strategiske målsætninger, men det er ikke nødvendigvis realiteten. Eksempelvis har briterne, som danske enheder er underlagt i ISAF, ændret formulering af strategiske målsætninger fra 2005 til I 2005 formuleringen fremgik at en af målene var opiums bekæmpelse, hvilket aldrig har været en dansk politisk målsætning. En effektiv, koordineret og troværdig kommunikation i forbindelse med indsættelse af militære bidrag internationalt, kan som tidligere nævnt nødvendigt for at opnå legitimitet og 14 FKODIR 140-2, p. 8 ø. FKO DIR angiver USA, Storbritannien og Frankrig som de væsentligste. 15 Thomas Elkjer Nissen, The Ever Changing Narrative of Conflict How War Narratives Role Change from Mobilization over Battle for Perceptions to Influencing History. Royal Danish Defence College p

13 opbakning til operationer og politiske målsætninger. Derfor bliver det essentiel, at det militære magtinstrument forstår og understøtter den strategiske kommunikation i handlinger og ord. Dette stiller krav om at forsvaret iværksætter tiltag indenfor doktrin, teknologi og organisation, der sætter forsvaret i stand til at efterkomme de krav, begrænsninger og rammer, som NATO og den danske regering stiller til forsvaret. Handlinger på laveste taktiske niveauer kan få strategisk betydning og kan miskreditere Danmarks og NATO s strategiske målsætninger. Det skabte demonstrationer og forværrede relationerne til den afghanske præsident Karzai, i august 2012, da amerikanske soldater have afbrændt eksemplarer af Koranen 16. Dette var et tydeligt eksempel på enkeltpersoner handlinger, der fik strategisk betydning. Handlingen og de efterfølgende reaktioner ødelage periodisk forbindelser og relationer med Karzai, ligesom man igen kunne stille spørgsmål til, hvilke intentioner ISAF reelt har med tilstedeværelsen i Afghanistan, med andre ord var der disharmoni mellem handlinger og ord. Samtidig kan troværdig, neutral, korrekt og kulturelt forstående optræden af taktiske enheder støtte og promovere strategiske målsætninger, og dermed også underbygge og optimere StratCom. Specialets har til formål at afdække de vilkår, begrænsninger og krav det danske forsvar står overfor, i forhold til at operationalisere strategisk kommunikation fra det politisk strategiske niveau, via det militærstrategiske niveau og ned til operativt og taktisk niveau. Problemformuleringen målrettes mod at opstille et konkret anbefaling til fokusområder, der skal indgå i et dansk forsvarskoncept for strategisk kommunikation, der tilgodeser at understøtte og efterkomme målsætninger med strategisk kommunikation, for både NATO alliancen og den danske stat. Problemformuleringen opstilles således: hvilke fokusområder indenfor doktrin, teknologi og organisation, skal indgå i et dansk forsvarskoncept for strategisk kommunikation, der kan understøtte den strategiske kommunikationsproces i NATO og den danske stat?

14 1.4. Analysemodel og teori Doktrin har karakter af at være teori, netop fordi doktrin bygges på erfaringer og observationer af virkeligheden, og reelt er forsøget på at forudsige handlinger og iværksætte de ideelle modtræk og udnytte muligheder, i samklang med de grundlæggende principper for krigsførelse 17. StratCom er ikke en teori, men et begreb, en ressource, proces eller en funktion, afhængigt af, hvordan man betragter begrebet. Den analysemodel der anvendes, skal tilgodese at specialet anvender doktriner, policy, koncepter, direktiver og research papers som empiri, sammenholdt med artikler og officielle regeringsdokumenter, der samlet skal danne baggrund for analyser og vurderinger af det danske samfund påvirkninger og rammesættende vilkår for forsvaret. For at tilgodese disse forhold anvendes krigsførelsens kredsløb som udgangspunkt for analyserne i dette speciale. Modellen for krigsførelsen kredsløb er en systemisk model, der bygger på den antagelse, at der er sammenhæng mellem en organisation og det omgivende samfund, som illustreret i figur 1. Det skal iagttages at modellen for krigsførelsens kredsløb bygger på studier af Clausewitz værker: Om krig 18 Hvorfor modellen bygger på grundantagelsen, at krig er en rationel aktivitet og den er politisk styret. På samme baggrund antages det, at et samfunds ideologi og moralske normer sætter rammerne for de militære doktriner. En demokratisk nations forsvar må nødvendigvis afspejle det omgivende samfund, og være underlagt demokratisk politisk kontrol, hvilket derfor gør det indlysende, at rammerne for forsvarets doktriner, teknologi og organisation overordnet fastlægges politisk Krigsførelsens kredsløb har den forudsætning, at der er en sammenhæng mellem en organisation, den anvendte doktrin og teknologi, med henblik på at optimere organisationen til at udføre det formål den er konstrueret til. Det indre kredsløb i modellen, der i specialet vil udgøre forsvaret, beskrevet ved elementerne doktrin, teknologi og organisation, er påvirket af, og skal virke under de betingelser, det omgivende samfund og 17 Disse forhold relaterer sig til de helt grundlæggende teoretiske principper for krigsførelse4, der i den vestlige militære tradition udspringer af Carl von Clausewitz og til dels Jomini s teorier om krig, og som tjener til vejledning eller rettere inspiration for den operative fører. Et eksempel på sådanne grundprincipper er anført i den danske hærdoktrin (Feltreglement I), der beskriver de væsentligste principper som værende målet, offensiven, tyngden, økonomi med kræfterne, kræfternes samspil, bevægelse, overraskelse, sikring, fleksibilitet samt etik og moral. 18 Hans Peter H. Michaelsen (2013) Kredsløbsforstyrrelser, Militært tidsskrift, 141. årgang nummer 4. p

15 ydre påvirkninger generelt pålægger det indre kredsløb 19. Modellen forklarer endvidere, at der er en sammenhæng fra den militære kapabilitet 20 til det omkringliggende samfund, beskrevet ved samfundets ideologi, politiske struktur og økonomiske udviklingsniveau. Denne sammenhæng skal anses som påvirkninger, der går begge retninger mellem kredsløbene, men også et udtryk for at balance mellem de enkelte elementer i kredsløbene og imellem kredsløbende er et udtryk for en stærk og effektfuld kapabilitet, altså forsvarets evne til at udføre pålagte opgaver effektivt. Figur 2 NATO tilføjes til den oprindelige model, som en ydre påvirkning, der både påvirker samfundet i det ydre kredsløb, men også påvirker direkte ind i det indre kredsløb, forsvaret. Dette er illustreret i figur 2. Modelkritik Af svagheder ved modellen kan nævnes, at den forudsætter rationelle antagelser, samt at de subjektive input, der udvælges og anvendes fra det empiriske materiale, naturligt vil have betydning for de konklusioner som uddrages. 19 Jensen, Mikkel Storm (2004), Krigsførelsens Kredsløb, Militært tidsskrift, 133. årgang vol. I, p Ved ordet kapabilitet forstås evne, når der tales om militær kapabilitet, er det den samlede evne forsvaret har til at udføre en opgave, der udgøres af doktrin, organisation og teknologi. 14

16 1.5. Empiri Til behandling og analyse af forhold der vedrører NATO og begrebet StratCom, vil empiri for specialet udgøres af NATO doktriner. NATO s policy 21, koncept 22 og direktiv 23 for StratCom vil være udgangspunkterne for analysen. Artikler og research papers fra USA og Storbritannien, der vurderes at være foregangsnationer indenfor operationalisering af begrebet StratCom, vil udgøre baggrundsviden, der kan supplere og understøtte analysen. Endvidere anvendes danske kilder, der er udarbejdet ved Forsvarsakademiet, idet Institut for Strategi og især Institut for Militære operationer, er førende indenfor dansk forskning med StratCom. Udover NATO doktrin anvendes kun britisk doktriner som empiri og teori, idet Storbritannien anses for at være Danmarks nærmeste strategiske partner 24. National amerikansk doktrin anvendes ikke, fordi den seneste udvikling i USA, hvor udtrykket: strategic Communications den 28. november 2012 blev afskaffet af US Department of Defence, i en skrivelse, hvori det bl.a. fremgår: We avoid using the term SC to avoid causing confusion. The more accurate terminology, which will be used in future Joint Publications, is communication synchronization. 25 Inddragelse af amerikansk national doktrin vurderes ikke at bidrage med væsentligt forskellige tilgange til StratCom, der ikke er indehold i britisk og NATO doktrin Til at redegørende analyse af de krav og vilkår, det danske samfund stiller forsvaret i relation til StratCom, udgøres den primære empiri af Aftale på forsvarsområdet , forsvarsministerens indlæg ved Center for Military Studies (CMS) seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik af den 8. marts 2013 og en kronik fra Jyllands Posten 20. januar 2012 af udenrigsminister Villy Søvndal, forsvarsminister Nick Hækkerup og udviklingsminister Christian Friis Back: En ny sikkerhedspolitik. Herudover anvendes en række af regeringen officielle dokumenter, bl.a. regeringens formulerede Pirateristrategi, Helmandplanen og regeringens 21 PO(2009)0141, NATO Strategic Communications Policy, dated 29 Sep MCM Military Concept for Stategic Communication (revised)18 August ACO Directive (AD) 95-2, ACO Strategic Communications April FKODIR 140-2, p. 8 ø. FKO DIR angiver USA, Storbritannien og Frankrig som de væsentligste 25 USA Department of Defence, November 28, 2012 ; MEMORANDUM FOR COMMANDERS OF THE COMBATANT COMMANDS p.1 15

17 samtænkningsinitiativ, som kilder til at udlede tendenser for, hvorledes regeringer ser magtinstrumenterne anvendt i forbindelse med en forsat aktiv udenrigspolitik Operationalisering af teori Den udvidede model for krigsførelsens kredsløb anvendes overordnet til at fastslå, hvilke tiltag forsvaret bør iværksætte indenfor områderne doktrin, teknologi og organisation, for at opnå den størst mulige grad af balance i forhold til det ydre kredsløb, der udgøres af NATO og det danske samfund. Den balance modellen anvendes til at kvalificere, skal sikre at forsvaret er i stand til at omsætte kommunikationsdirektiver og strategier fra politisk niveau og NATO, til operative planer og instrukser, således dette udmunder i en støttende og koordineret indsats der optimerer StratCom processen. Det ydre kredsløb, er i dette speciale sammensat ved flere delelementer. Et delelement er det danske samfund og de grundvilkår, der kan relateres til samfundets ideologi, økonomiske udviklingsstade og politiske struktur, heriblandt også valget af strategiske partnere og de allerede eksisterende grundvilkår forsvaret har. Til det ydre kredsløb henføres også NATO alliancen, og selve begrebet StratCom og den teori og forståelse, der ligger bag begrebet. Specialet udarbejdes med redegørende analyser af delelementerne, angivet i det ydre kredsløb. Delanalyserne af den valgte empiri skal opstille de væsentligste rammesættende krav og vilkår for forsvaret, og dermed den ramme dansk forsvar skal operere og agere under i forhold til StratCom. For at målrette anvendeligheden af erkendte delkonklusioner, rubriceres disse i sammenfatningerne på kapitlerne, i forhold til doktrin, teknologi og organisation. Formålet er at målrette efterfølgende konklusion, der er grundlaget for en anbefaling til, hvorledes dansk forsvar doktrinært, organisatorisk og teknologisk skal forholde sig til StratCom. 1.7 Afgrænsning Der er bevidst ikke defineret et niveau, som anbefalingen til et forsvarskoncept for StratCom skal rettes mod. Forsvarskoncepten vil have indflydelse på operativ og taktisk niveau i forsvaret, men virkeområdet for StratCom spænder fra det politiske strategiske 16

18 niveau til laveste taktiske niveau. StratCom er en koordinerende funktion, en proces, et mindset, hvorfor det først giver mening at præcisere et niveau for tiltag og aktiviteter, når der reelt foreligger en doktrin for StratCom. 26 Specialets konklusion og anbefaling er ikke en dansk doktrin for StratCom, eller en implementeringsplan for organisatoriske eller teknologiske ændringer i forsvaret, men en anbefaling, der udelukkende peger på de identificerede fokusområder for det danske forsvar i forhold til at understøtte og optimere StratCom i en dansk kontekst. Analyse af det ydre kredsløb, der inkludere det danske samfund, er ikke en udenrigspolitisk analyse af dansk sikkerhedspolitik. Analysen tager alene udgangspunkt i faktuelle udsagn, strategiformuleringer, direktiver og handlinger fra den danske regering Metode og struktur Specialet opbygges med en kapitelinddelt struktur. Indledning, redegørende analyser, konklusion, anbefaling og perspektivering inddeles i særskilte kapitler. Hvert kapitel indledes med en kort beskrivelse af kapitlets indhold og formål, samt sammenhængen til de øvrige kapitler. Analysekapitlerne afsluttes med en sammenfattende delkonklusion. En visualisering af specialets struktur fremgår at nedenstående figur 3. Kapitel 1 præsenterer rammerne for specialet. Kapitlet indledes med en indføring i specialets motivation og relevans, der har til formål at indføre læseren i hvilke aspekter af begrebet strategisk kommunikation, der undersøges i dette speciale. Denne indføring munder ud i en problemformulering, der angiver det problemfelt, der undersøges og besvares i specialet. Dernæst angives den model, metode og struktur, der anvendes for at afdække specialets problemformulering. Kapitel 2 er en redegørende analyse af NATO s policy, koncept og direktiv for StratCom. I analysen medtages det væsentligste teoretiske grundlag bag StratCom. Analysens formål er at udlede de krav og vilkår, der har indflydelse på, hvorledes den danske regering og 26 Det traditionelle kommunikationsdiscipliner som Military Public Affairs (MPA), Information Operations (Info Ops) og Psychological Operations (PSYOPS) er elementer i StratCom og kan henføres til operativt niveau. Specialet vil ikke behandle disse kommunikationsdiscipliner i detaljer, men udelukkende behandle dem som indforståede elementer i StratCom processen. 17

19 forsvaret, skal og kan operere i forhold til NATO s StratCom proces. Analysens sammenfatning opstilles i underpunkterne ydre påvirkning, doktrin, teknologi og organisation, dels for at anvende NATO s påvirkning på ydre kredsløb i kapitel 3, dels for at målrette og fokusere konklusionen i kapitel 4. I kapitel 3 gennemføres delanalyse 2. Delanalysen omfatter en redegørende analyse af det danske samfunds ideologi, økonomiske udviklingsstade og politiske struktur, samt den aktuelle situation og de rammer, der allerede er eksisterende for forsvaret. Delanalysen fremsætter de grundvilkår og krav der er til forsvaret, i relation til StratCom. Kapitlet afsluttes med en sammenfattende delkonklusion, der opstilles med underpunkterne doktrin, teknologi og organisation, med det for at målrette og fokusere konklusionen i kapitel 4. I kapitel 4 gennemføres en samlet konklusion på baggrund af de to foregående analysekapitler, hvor konklusionerne diskuteres og samles til en helhed, der danner grundlag for efterfølgende anbefaling. Kapitel 5 vil være en anbefaling til de fokusområder, der skal indgå i et dansk forsvarskoncept for strategisk kommunikation. Kapitel 6 er en perspektivering på de muligheder og risici, der kan være forbundet med oprettelse af en Værns Fælles Kommando og en sammenlægning af Forsvars Kommandoen og Forsvarsministeriet, i relation til StratCom. 18

20 Figur 3: Skematisk opstilling af specialets struktur Formalia Specialet er udfærdiget efter retningslinjerne i Vejledning for udarbejdelse af speciale dateret juni 2012, STK Specialet er udfærdiget på dansk, der er citater på engelsk, fra artikler og doktrindokumenter, der ikke oversættes til dansk og engelsk og NATO terminologi bevares for at undgå begrebsforvirring Noter apparat I specialet anvendes fortløbende nummererede fodnoter. Notehenvisning markeres med et hævet tal, der henviser til noteforklaring nederst på den aktuelle side. Noterne indeholder referencer til kildehenvisninger eller supplerende oplysninger Forkortelser Anerkendte civile forkortelser anvendes. Militære forkortelser anføres i parentes, den første gang de anvendes. 19

21 KAPITEL 2 Strategisk kommunikation i NATO Kapitlet er en analyse af NATO s policy, koncept og direktiv for StratCom. I analysen medtages det væsentligste teoretiske grundlag bag StratCom. Analysens formål er at udlede de krav og vilkår, der har indflydelse på, hvorledes den danske regering og forsvaret skal og kan operere i forhold til NATO s StratCom proces. Analysens sammenfatning opstilles i underpunkterne ydre påvirkning, doktrin, teknologi og organisation, dels for at anvende NATO s påvirkning på ydre kredsløb i kapitel 3, dels for at målrette og fokusere konklusionen i kapitel NATO Alliancen NATO (North Atlantic Treaty Organisation) er det konkrete udtryk for den transatlantiske forbindelse, som samler Europa og Nordamerika i en forsvars- og sikkerhedspolitisk alliance. 27 I 1949 dannede 12 lande fra begge sider af Atlanterhavet NATO for at hindre, at Sovjetunionen udbredte sin kontrol til andre dele af kontinentet end Østeuropa. 28 NATO's rolle som en politisk og militær alliance var at danne et kollektivt forsvar mod enhver form for aggression, og at garantere sikkerhed for demokratisk udvikling og økonomisk vækst. Artikel 5 i Washington-traktaten omfatter den såkaldte musketéred, der indebærer at de allierede skal komme hinanden til forsvar, hvis én af dem bliver angrebet. Artikel 5 blev imidlertid aktiveret for første gang i NATO's historie som svar på terrorangrebene mod USA den 11. september Siden har europæiske allierede og Canada søgt at bistå USA i terrorbekæmpelse 29. Danmark har siden været en trofast allieret i denne henseende. Alliancen bygger på fælles liberale værdier som demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Efter flere udvidelsesrunder er der i dag 28 medlemslande. NATO har gennemført store indre reformer og tilpasset de militære strukturer og kapaciteter til de nye opgaver som f.eks. krisestyring, fredsbevarende og fredsskabende operationer, samt at sikre at strukturerne fortsat er i stand til at udføre de grundlæggende Den Nordatlantiske Traktat blev underskrevet den 4. april i Washington og trådte i kraft den 24. august De 12 stiftende lande; Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA, forpligtede sig til at komme hinanden til forsvar, hvis én af dem blev angrebet militært (jf. artikel 5) 29 p.2 20

22 forsvarsmæssige opgaver. Forskellige nationale målsætninger betyder, at de allierede ikke altid er enige om, hvad der bedst tjener deres fælles interesse. Danmark kan også påvirke NATO, især nu, hvor Danmark både bestrider stillingen som NATO s generalsekretær, repræsenteret ved Anders Fogh Rasmussen og formanden for NATO s Militærkomite ved general Knud Bartels, har Danmark mulighed for at påvirke dagsordenen i NATO. Det kan antages, at Danmark i nogen grad kan føle sig forpligtet til at deltage i NATO operationer med danske bidrag, når dette vedtages i NATO, netop fordi Danmark er så markant repræsenteret i NATO organisationens top. Danmark har da også leveret militære bidrag til de hårdeste og væsentligste operationer, som NATO har været involveret i siden 1990, hvor Danmark deltog med korvetten Olfert Fischer i den Første Golfkrig 30. Siden har Danmark stået ved NATO s store nationers side og deltaget, efter bedste evne med de store robuste nationer NATO s grundlag for StratCom NATO har ikke en decideret doktrin for StratCom, der findes således ikke Allied Joint Publication (AJP) i NATO s doktrinhierarki, der konkret angiver NATO s doktrin for StratCom. NATO udgav i 2009: NATO Strategic Communications Policy 31, der samme år blev efterfulgt med et militært koncept for StratCom 32 udarbejdet af Allied Command Transformation (ACT). Denne koncept blev godkendt af Military Committee (MC) og North Altantic Council (NAC) i august 2010, i en revideret udgave. Senest har Allied Command Operations (ACO) i april 2012, omsat policy og koncept til et ACO direktiv for StratCom 33 til operative hovedkvarterer. Nedenstående figur 3 viser NATO s civile og militære struktur, hvor dokumenterne kan placeres. Policy, koncepter og direktiver er ikke doktrin, men er i deres essens mere pålæggende og retningsgivende for, hvorledes medlemsnationer og operative enheder, skal forholde sig til og operationalisere StratCom PO(2009)0141, NATO Strategic Communications Policy, dated 29 Sep SC-6/TT-5072 Military Concept for Stategic Communication (StratCom) 21 December ACO DIRECTIVE (AD) 95-2, ACO Strategic Communications 21

23 Figur 4. NATO definerer doktrin som: Fundamental principles by which the military forces guide their actions in support of objectives. It is authoritative but requires judgement in application 34. Begrebet doktrin omfatter de grundlæggende principper, hvorefter militære styrker udfører deres handlinger for at opnå fastsatte mål. Doktrinen er retningsgivende og bør anvendes tilpasset situationen, herunder den ramme militære styrker indsættes i. Doktrin har til formål at skabe en ensartet opfattelse af, hvorledes midler kan indsættes koordineret med henblik på at opnå den størst mulige effekt og succes. J.F.C. Fuller, den anerkendte britiske krigsteoretiker ( ) har skrevet om doktrin, frit oversat: Doktrin fortæller ikke hvad du skal tænke, men hvordan du skal tænke 35 netop i dette syn på doktrin kan den markante forskel på policy/direktiver og doktrin anskueliggøres, idet policy og direktiver fortæller i denne sammenhæng, hvad og hvordan medlemslandene, og det operative niveau i NATO skal forholde sig til og operationalisere StratCom. 36 I NATO s koncept for StratCom foreslås det, at der udvikles doktrin for StratCom som capstone activity. Denne beslutning er ikke truffet og givet amerikanernes holdning til StratCom, 34 AAP-6(2012), p. 2-D-9 35 John Kiszley, Thinking about the Operational Level, RUSI Journal DECEMBER 2005 p.40.m.. 36 I NATO s keystone doktrin (AJP)-01(D) Allied Joint Doctrine, er forholdet mellem policy og doktrin beskrevet: Thus it is recognized that policy, as agreed by the highest National Authorities, normally leads and directs doctrine 22

24 med afskaffelsen af udtrykket, og at StratCom i NATO anses for at være en koordinerende funktion, og anses som en proces og et mindset frem for en kapabilitet, 37 der har til formål at understøtte NATO s strategier og politiske målsætninger, er det tvivlsomt om der kan opnås enighed om militær doktrin for StratCom. NATO s StratCom definition: The coordinated and appropriate use of NATO communications activities and capabilities public diplomacy, public affairs, military public affairs, information operations and psychological operations as appropriate in support of Alliance policies, operations and activities, and in order to advance NATO s aims. 38 NATO definitionen på StratCom tydeliggør opfattelsen af StratCom som en proces, idet der beskrives en koordineret anvendelse af kommunikationsdisciplinerne. I definitionen fremgår at StratCom processen anses som en force multiplier, idet den kan støtte operationer og politikker, samt fremme NATO s målsætninger. NATO definitionen tydeliggør ikke tydeligt, det vidtgående virkeområde StratCom processen har. Dette beskrives både i policy, koncept og direktiv, bl.a. fremgår det i koncepten: Strategic Communications is a consistent, collaborative process that must be integrated vertically from strategic through tactical levels, and horizontally across stakeholders. Dette peger således på, at der i en dansk kontekst kan være behov for at udvikle et nationalt værnsfælles grundlag for StratCom, idet NATO ikke har udfærdiget doktrin. Dansk forsvar bør i vid udtrækning fokusere på den doktrinære, organisatoriske og teknologiske tilpasning til de elementer i NATO definitionen, der har relevans i forhold til at understøtte og optimere StratCom. For det operative niveau er der tale om Military Public Affairs(MPA), Information Operations (Info Ops) og Psychological Operations ( PSYOPS), hvortil der findes et velbeskrevet doktringrundlag i NATO s doktrinhierarki. Sammenhængen mellem de operative/taktiske kommunikationsdiscipliner er illustreret i nedenstående figur 4, hvor det også fremgår at Public Diplomacy (PD), der anføres i NATO definitionen, er et anliggende for det politiske niveau. 37 ACO Directive (AD) 95-2, ACO Strategic Communications, April p.5 pkt PO(2009)0141, NATO Strategic Communications Policy, dated 29 Sep 09. p. 1 pkt.4 23

25 Figur 5. kilde: forelæsning ved Thomas Elkjer Nissen STK Perception becomes Reality 39, som tidligere nævnt var dette hovedpointen fra Mark Laity 40, da han gav et indlæg om NATO s syn på StratCom på Forsvarsakademiet i Billedet på specialets forside, der viser Bocca della Veritas ("the Mouth of Truth") er fra NATO s hjemmeside for StratCom 41, hvori samme inskription fremgår. Derfor er det nærliggende at antage, at NATO teoretiske fundament for kommunikationsforståelse har et socialkonstruktivistisk udgangspunkt. Socialkonstruktivisme 42 har den videnskabsteoretiske og filosofiske grundopfattelse, at menneskers erkendelse er socialt konstrueret, og at vores adgang til virkeligheden altid går gennem sproget. Ved hjælp af sproget skabes billeder af virkeligheden. Denne virkelighed er resultat af den kultur og historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af. Dette betyder, at menneskers opfattelser af virkeligheden skabes i en forståelsesramme, der er påvirket af sprog, kultur, historie, observationer og forventninger. Kultur og historie kan næppe påvirkes og ændres, når en militær enhed indsættes i et missionsområde. Derimod kan sprog og handlinger, altså verbal og non-verbal kommunikation, koordineres og tilpasses, således den virkelighedsopfattelse der skabes, 39 Thomas Elkjer Nissen, Strategisk Kommunikation en nødvendig konceptuel og strategisk udfordring, p.9 40 Chefen for NATO s StratCom Robert Jackson & Peter Sørensen, International Relations Theory and Approaches 4th edition 2010, O XF ORD University Press p

26 er i overensstemmelse med det NATO ønsker, for at opnå troværdighed, opbakning og legitimitet til operationer og strategiske målsætninger. Det er væsentligt at bemærke, at historie og kultur er vigtige elementer i skabelse af virkelighedsopfattelser, hvorfor kendskab og forståelse til disse elementer har afgørende indflydelse på alle kommunikationsaktiviteter. Ovenstående filosofiske og teoretisk opfattelse af kommunikation medfører, at forudsætningerne for at kunne kommunikere effektivt i et missionsområde, er kendskab og forståelse af den kultur og historie, der eksisterer i indsættelsesområdet, samt de relationer og systemer, der eksisterer mellem aktørerne. Ligeledes skal kommunikationsmiljøet fastlægges, for at tilsikre at kommunikationen når ud til de aktører, der ønskes påvirket. NATO har doktrin og planlægningsprocedure, der indbefatter indsamling og analyse af de relevante faktorer, der har betydning for at kunne kommunikere effektivt. Procedurerne er beskrevet i AJP-5, der angiver doktrinen for planlægning på det operative niveau, dels i Comprehensive Operations Planning Directive (COPD). Knowledge Development processen i COPD, har til formål at indsamle alle relevante oplysninger, der har betydning for at kunne operere i et operationsområde, herunder kultur, historie, politiske og økonomiske systemer, samt hvorledes kommunikation udbredes i missionsområdet. I dansk forsvar, har undervisning i kultur og historieforståelse været en integreret del af missionsforberedende uddannelse, i de seneste 20 år. Der gennemføres også begrænset sprogundervisning i lokale sprog, der sætter soldaterne i stand til at anvende høflighedsfraser under mødet med lokalbefolkningen i indsættelsesområderne. Det væsentlige er, at forsvaret har adgang til de informationer, der indhentes i NATO s planlægningsprocesser, samt har kapacitet til at omsætte og anvende disse oplysninger, under uddannelse og indsættelse i operationer. Forsvaret skal tilsikre teknologi, strukturer og organisation, der kan indhente, dele og anvende tilgængelig informationer, samt fastholde og udbygge uddannelser, der grundlæggende understøtter NATO s tilgang til kommunikation. 25

27 2.3. NATO s StratCom Policy NATO policy for StratCom fastlægger de overordnede rammer for StratCom i NATO. Policyen er rettet mod medlemsnationernes politiske niveau, med formål at bekendtgøre og tilkendegive, hvordan NATO forholder sig til StratCom, og hvilke krav og forventninger der er til medlemsnationerne. Policyen er det overordnede dokument for den videre operationalisering af StratCom i NATO. Policyen indledes med en generel introduktion og motivation for StratCom, efterfulgt af NATO s definition af StratCom og de øvrige kommunikationsaktiviteter, der anvendes i NATO. Efterfølgende angives formålet med StratCom i NATO, samt de hovedprincipper der skal efterleves. Slutteligt angives hvorledes roller og ansvar er fordelt i NATO struktur, samt hvorledes det indbyrdes forhold og ansvar er fordelt i organisationen. Policyen afsluttes med overordnede retningslinjer og restriktioner for, hvorledes de sociale medier kan anvendes og, hvordan ressourcer til at understøtte og finansiere StratCom i NATO opstilles. I NATO policy for StratCom kan der peges på tre væsentlige områder, der stiller krav og rammesættende vilkår for den danske regering og forsvaret. I policyens formål fremgår det: This requires a coherent institutional approach, coordination of effort with NATO nations and between all relevant actors, and consistency with agreed NATO policies, procedures and principles. 43 Dette tolkes som forventning om, at NATO nationerne aktivt, med rådige midler støtter op om beslutninger, der er truffet i NAC i relation til StratCom. Dette betyder, at officielle udmeldinger fra den danske regering, bør være i fuld samklang med den udmeldte målsætning, kommunikationspolicy og strategi fra NAC. Beslutninger i NAC vil altid være et kompromis i NATO s konsensus ånd, hvad 28 nationer kan opnå enighed om. Den danske regering forpligtiger sig til at støtte om og promovere NATO budskaber og målsætninger, selvom den siddende regerings politik kan være formuleret anderledes. Dette kræver således en disciplineret og proaktiv kommunikation fra regeringen, idet oppositionen ofte vil forholde sig kritiske til den førte politik. Det kan i særdeleshed påpeges, at det kræver en tæt tværministerielt koordination mellem Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, således 43 PO(2009)0141, NATO Strategic Communications Policy, dated 29 Sep 09. p. 1 26

28 NATO StratCom understøttes bedst muligt. Hvis denne samklang ikke eksisterer, vil det kunne fremstå som enten manglende sammenhængskraft i NATO alliancen, eller være direkte forstyrrende, i forhold til en klar kommunikation af NATO s målsætninger og dermed ikke være til støtte for igangværende operationer. For den danske regerings strategiformulering i forbindelse med deltagelse i en NATO mission, vil denne skulle udvikles og formuleres sideløbende med den tilsvarende proces i NATO. Netop fordi overensstemmelsen mellem regeringens og NATO s strategi og StratCom, er essentiel for effektiv implementering. Der opstilles 6 hovedprincipperne for StratCom i policyen, hvoraf det bl.a. fremgår at der skal være overensstemmelse og sammenhæng i budskaber på tværs af alle beslutningsniveauer, og kommunikationen skal være kendetegnet ved nøjagtighed, klarhed og rettidighed. Det er også et princip at være lydhør overfor den offentlige mening, og tilpasse de nødvendige indsatser derefter, endvidere anføres at kommunikation skal være effektiv, så vidt muligt klart defineret, målt og vurderet. Kapacitetsmæssigt stiller dette krav om personel med kommunikationsuddannelse og forståelse på det politiske niveau, suppleret med kapacitet til at overvåge informationsmiljøet, samt et behov for at opretholde relationer til relevante medier. Endeligt kræver det en teknologi, der er bredt funderet, både med det formål at udbrede kommunikation, men også i forhold til at gennemføre effektmålinger. Endeligt angiver policyen at de ressourcer, der skal anvendes til at opbygge kapaciteter til at understøtte StratCom skal financierers af medlemsnationerne. Dette vil til enhver tid have politisk interesse, når NATO iværksætter opbygning af kapaciteter, der reelt pålægger medlemsnationerne investeringer, eller højere budgetter. Regeringen vil derfor have interesse i, at investeringerne kan anvendes effektivt internationalt og nationalt NATO s militære koncept for StratCom NATO s koncept for StratCom er udarbejdet af ACT i koordination med ACO, efter en anmodning og direktiv fra MC, med hensigt at udarbejde et koncept for implementering af den overordnede StratCom Policy. Dokumentet er efterfølgende revideret og godkendt af MC og NAC i Dokumentets formål er at udgøre et implementeringskoncept af den 27