Lærervejledning. Med udgangspunkt i: Sanne Søndergaards bog: Kære Dødsbog. Udstillingen: Egill Jacobsen Saglighed og mystik

Transkript

1 Lærervejledning Med udgangspunkt i: Sanne Søndergaards bog: Kære Dødsbog Udstillingen: Egill Jacobsen Saglighed og mystik Udstillingen: Christian Dotremont Ode til Danmark Udarbejdet af kunstformidler Vicky Kjær Søndergaard Sørensen 0

2 Indhold Idé- og undervisningsmateriale...2 Powerpointens del 1 Før læsningen...2 Powerpointens del 2 Budskab, billedforståelse og billedfremstilling...4 Powerpointens del 3 Leg med sprog og ord...8 Powerpointens del 4 Tegnedigte...9 Powerpointens del 5 Masker og livsbøger...11 Bestilling af omvisninger...14 Fælles Mål for dansk...14 Fælles Mål for billedkunst...14 Litteratur

3 Idé- og undervisningsmateriale I forbindelse med udstillingerne Egill Jacobsen - Saglighed og Mystik samt Christian Dotremont - Ode til Danmark har museet i samarbejde med Hammerum Skole udarbejdet et idé- og undervisningsmateriale til udskolingen, som kan benyttes i forbindelse med omvisninger i begge udstillinger. Materialet tager udgangspunkt i fagene dansk og billedkunst. Materialet bygger på Kære Dødsbog af forfatter og Stand Up komiker Sanne Søndergaard, men kan adapteres og bruges i andre sammenhænge. Øvelsesdelen af materialet kan ligeledes med udgangspunkt i andre temaer benyttes i indskolingen og på mellemtrinet. Materialet består af en powerpoint-serie, som kan suppleres med en omvisning på museet i henholdsvis Egill Jacobsen - Saglighed og mystik eller Christian Dotremont - Ode til Danmark. Omvisningens placering i materialet omtales i det efterfølgende. Powerpointens fire dele bruges i sammenhæng med elevernes læsning. Eksempler på elevproduktioner, produceret af 8. årgang på Hammerum Skole, kan ses på museet frem til den 17. juli 2011 i udstillingen Billeder, bøger og budskab. Derefter vil udvalgte produkter være tilgængelige på museets hjemmeside: Vi anbefaler, at powerpointen gennemses før den videre læsning. Powerpointens del 1 Før læsningen Del 1 byder på en kort introduktion af forfatter Sanne Søndergaard. Gennem oplevelsen af klip af Sanne Søndergaards stand up bliver eleverne bekendt med både sprogbrug og humor i bogen Kære Dødsbog, før læsningen påbegyndes. For yderligere at føre eleverne ind i værket, efterfølges introduktionen af forfatteren med en undrings- og oplevelsesøvelse ud fra bogens forside. Elevopgaverne byder på både billede-, analyse- og perspektiveringsopgaver, som har til formål at tune elevernes tanker ind på den forestående læsning samt opbygge forventninger og forhåbninger i forhold til bogen. Efter en litteratursamtale på baggrund af elevopgaverne afsløres endnu en brik i puslespillet Kære Dødsbog : Om præcis 12 dage, 1 time og 55 minutter slutter mit liv. Det ender nøjagtig 15 år efter, det begyndte. Den 2. november udvisker jeg de få spor, Agnes Jacobsen nåede at sætte i den her verden. Litteratursamtalen fortsætter på klassen eller i mindre grupper med fokus på de forestillinger og forventninger, citatet frembringer hos eleverne. 2

4 Del 1 afsluttes med et forslag til logbogsøvelser, som supplerer elevernes læsning. Logbogsøvelserne er konstrueret med fokus på fænomenologisk læsning. Elevernes noter suppleres med visuelle kommentarer i form af eksempelvis skitser og collager. Logbogen fokuserer desuden på hovedpersonen Agnes bevæggrunde for den drastiske beslutning om at tage sit liv - såvel som elevernes syn på dette med en kontinuerlig for og imod liste. Eleverne bedes ligeledes notere fede - altså markante og spændende ord og sætninger. Disse skal senere bruges i elevernes videre arbejde. Figur 1: Eksempler fra elevlogbøger 3

5 Powerpointens del 2 Budskab, billedforståelse og billedfremstilling Denne del udfordrer og fokuserer på elevernes billedforståelse og billedfremstilling og indeholder samtaleøvelser såvel som praktiske tegneøvelser. Asger Jorns maleri fra danner basis for første øvelse i del 2. Figur 2: Jordbærsyltetøj af Asger Jorn Maleriet beskrives i bogen Asger Jorn Skelet og krop på følgende måde: "Billedet udfyldes af et rødligt udyr, hvis S-formede krop spænder sig helt ud mod billedrammen. I venstre nederste hjørne skyder et lille ben ind i kroppen, accentueret af den samme gule farve som også bruges i det øverste hjørne. Penselarbejdet er energisk og viser, at penslen gentagende gange har været over fladen. Jorn indkredser sin figur ved hjælp af farven og ikke ved hjælp af linjen. 1 På baggrund af det umiddelbare indtryk af maleriet skal eleverne beskrive det, de ser, og komme med et bud på maleriets budskab. Asger Jorn producerede to udgaver af dette maleri. De to udgaver gav han de meget forskellige titler Jordbærsyltetøj og Bedstefar kørt over af toget. Titlen farver maleriet i en henholdsvis dyster og negativ 1 Lundgren Nielsen, Hanne: Påtrængende væsner i Asger Jorn Skelet og krop, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum,

6 holdning eller lys og positiv retning. På baggrund af de to titler skal eleverne nu revidere deres første indtryk af maleriet og overveje, hvilken betydning titlerne har på forståelsen af maleriet. For at kompensere for sin megen disciplinerede træning og skoling fra sin læretid hos Ferdnand Léger benyttede Asger Jorn sig blandt andet af automattegningen. Automattegningen havde særligt i 1940 erne Jorns opmærksomhed og dannede i 1946 grundlag for en nærmere undersøgelse af betydningsdannelse i kunsten. Projektet var rettet mod en udforskning af, hvor og hvordan betydning opstår og udfordrede samtidig påstanden om, at et givent værk er i besiddelse af en særlig iboende og uomtvistelig essens. Eksperimentet blev igangsat som en kommentar til den danske psykoanalytiker Sigurd Næsgaard, der var af den opfattelse, at ethvert abstrakt maleri indeholder ét skjult og entydigt indhold. ( ) I en psykoanalytisk optik lagde han desuden vægt på, at denne symbolik så at sige mimede `skaberen af værket. ( ) Ud fra automattegningens princip havde Jorn ladet hånden nedfælde nogle tilfældige streger, der affødte et uigennemskueligt net af linjeforløb. : Figur 3: Grundtegning af Asger Jorn

7 Med henblik på at blotlægge værkets `essens i dette virvar af linjer påbegyndte Jorn efterfølgende en proc es, hvor han ( ) gradvist udelukkede elementer fra tegningen. ( ) Denne forenkling af motivet skete ved, at Jorn placerede et stykke transparent papir over grundtegningen, hvorpå han overførte de billedelementer, han mente var væsentlige. ( ) Asger Jorn fremstillede adskillige af disse studier. Alle fortolkede de på forskellig måder grundtegningen, og variationen indikerede, at en indkredsning af billedets `grundsusbstans altid vil bero på subjektiv udvælgelse. Som en yderligere udforskning af fortolkningsfeltet indbød Jorn andre kunstnere til, på samme måde, at udlede, hvad de fandt, var værkets væsentligste strukturer. Blandt disse var kollegaerne Ejler Bille, Carl-Henning Pedersen, Corneille, Wifredo Lam, Karel Appel og Richard Mortensen, hvoraf mange senere skulle blive en del af Cobrabevægelsen. Det er kendskab til omkring 20 fortolkninger lavet over Jorns grundtegning, og karakteristisk for dem alle er det, at de, på trods af at være udledt af den samme tegning, fremstår som vidt forskellige billeder. 2 I den anden øvelse i denne del skal eleverne ligesom ovennævnte kunstnere udarbejde deres personlige fortolkning af Jorns grundtegning fra Figur 4: Eksempel på elevfortolkning af Asger Jorns Automattegning 2 Korshøj, Lotte: Spontane visioner i Asger Jorn Skelet og krop, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum,

8 I den sidste elevøvelse i del 2 skal eleverne med inspiration fra Jorns detournement-billeder fremstille individuelle samt et fælles klassebillede. I kataloget til udstillingen `Modifikationer, vist på Galerie Rive Gauche i Paris i 1959, benyttede Jorn ordet `détournement i relation til de værker, han præsenterede på udstillingen. Begrebet dækker over en `fordrejning af allerede eksisterende æstetiske værdier og er netop en dækkende betegnelse for de såkaldte modifikationer, hvor allerede eksisterende billeder delvist overmales og tilføjes nye figurationer. 3 Figur 5: Renoir: Hoved af en pige, 1949 Det oprindelige billede, som eleverne skal arbejde videre med, kan med fordel være et fotografi fra den skole, hvor eleverne går. Derved bliver den fordrejede virkelighed, som eleverne skal fremstille en fordrejning af elevernes egen virkelighed. Figur 6: Eksempel på elevproduktion af détournent-billede 3 Korshøj, Lotte: Det fordrejede maleri i Asger Jorn Skelet og krop, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum,

9 Powerpointens del 3 Leg med sprog og ord Øvelserne i del 3 udgør et sprogligt forarbejde for arbejdet i del 4. Eleverne skal her benytte de noter, de har i deres logbøger. Ved at lege med sætningernes opbygning fokuseres på sætningsleddenes placering og betydning åbnes for en mere nuanceret og varieret sprogbrug. Samtidig trænes eleverne i sætningsanalyse, tegnsætning og ordklasser. Figur 7: Eksempel fra elevlogbog 8

10 Powerpointens del 4 Tegnedigte Tegnedigtene er et bevis på Cobrabevægelsens brede vifte af interesser, som strakte sig langt bredere end blot til billedkunsten. Værkerne er intermediale eksperimenter, som befinder sig på grænsen mellem billedkunsten og poesien billeder og ord. Tegnedigtene blev introduceret i 1960 erne af Christian Dotrémont og Kaj Tøllbøll Lauritzen. Gyldigheden af de to kunstarter, det litterære og det billedlige, vægtes ligeværdigt i værkerne. Ofte var værkerne da også samarbejdsprojekter mellem en kunstner fra hver retning. På baggrund af elevernes tilegnede erfaringer og læsning i Kære Dødsbog skal hver elev fremstille et tegnedigt. Som i Cobra-kunstnernes tilfælde er begge kunstarter, det skriftlige og det visuelle, ligeværdige. Det er nu, at elevernes arbejde med sproget i del 3 samt billedøvelserne i del 2 skal benyttes. Denne del kan med fordel suppleres med en omvisning på museet i udstillingen Ode til Danmark. Figur 8: Eksempler på elevproduktioner af tegnedigte. 9

11 Figur 9: Eksempler på elevproduktioner af tegnedigte. 10

12 Powerpointens del 5 Masker og livsbøger Del 5 tager udgangspunkt i masken både som symbol, som brugsgenstand og som motiv i Cobrakunst. Opgaverne i denne del fokuserer på elevernes forståelse af sig selv og de masker eller personlige egenskaber, som de genkender i sig selv. Egill Jac obsen er den første af de abstrakte malere, som tager til Paris. Her finder han masken i blandt andre Picassos værker: Egill Jacobsen er fuldt fortjent udråbt til Danmarks maskemaler par excellence. ( ) Det er her (Paris red.), Jacobsen bliver inspireret til at udtrykke sig gennem maskemotivet. I den etnografiske samling på Musée de l Homme studerer han den afrikanske maske og stillehavsmasken, ligesom han også i Paris lader sig inspirere af kunstnere som Paul Klee, Max Ernst, Pablo Picasso og Miró, der allerede havde fundet inspiration og udtryk i masken. Tilbage i Danmark dukker masken op i hans maleri og det bliver Egill Jacobsen, der for alvor introducerer maskemaleriet i dansk kunst. ( ) Figur 10: Rødt objekt I, 1938 Egill Jacobsens maskemotiver er i udgangspunkt legende, fordrejede og humoristiske med tydelig inspiration fra børnetegningens umiddelbarhed, men indeholder også både stemninger af uhygge, angst og sorg. Ofte kommer begge poler til udtryk i samme billede, hvor både humoren og sarkasmen er et gennemgående element og ikke sjældent afsløres i skildringen af store hvide tænder, der på samme tid er skræmmende og lattermilde. ( ) Sådanne dobbelttydige, finurlige og folkelige væsner får beskueren til at trække på smilebåndet, og netop brugen af humoren, latteren og karnevalet giver anledning til at anskue Jacobsens værker gennem begreber som `det 11

13 karnevalske og `latterkulturen ; begreber, der er udformet af den russiske litteraturkritiker Mikhail Bakhtin ( ) i dennes afhandling om Francois Rabelais og den folkelige kultur i middelalder og renæssance. Bakhtin identificerer her karnevalets latterkultur som en form for idealstand eller modkultur aftvunget af den officielle kultur. Hvor den officielle kultur kan karakteriseres ved bestræbelserne på at fastholde samfundsordenen og ikke mindst de herskende religiøse, politiske of moralske værdier, så giver latterkulturen sig til kende i folkefester, karneval og litterære parodier og identificeres af Bakhtin som en ambivalent latter, der på én gang er glad, munter, hånlig, kritisk og degraderende; den negerer og bekræfter, begraver og genføder på samme tid. I dette blik bliver latteren et `våben mod etablerede normer, men lige så væsentligt ligger der i latteren et potentiale for, at netop det degraderede kan genfødes i en ny og sand form. 4 I Kære Dødsbog benytter Agnes det karnevalske. Hun ifører sig udklædning, da hun presses til at deltage i den frygtede klassefest. Hun oplever, at hun i kraft af udklædningen er frigjort og formår at ryste klassekammeraternes mærkater og sine egne hæmninger af sig. Klassekammeraterne og lærerne er rystede over Agnes påklædning og opførsel til festen. Det hele leder hen mod det spørgsmål, som Agnes selv forsøger at besvare gennem sin dødsbog: Hvem er Agnes egentlig? Dette spørgsmål skal eleverne forsøge at besvare. Til at hjælpe med at besvare spørgsmålet og til at illustrere elevernes viden fra læsningen, kan illustrationerne fra bogens forside benyttes igen. Denne del kan med fordel suppleres med en omvisning på museet i udstillingen Egill Jacobsen - Saglighed og mystik. Ud fra tematikken i titlen til Sanne Søndergaards bog Kære Dødsbog, modstillingen mellem det kære underforstået som det at have livet kært, og døden som noget endeligt, der afslutter det førnævnte kære liv, samt med inspiration fra masken som et motiv, der både kan repræsentere almenmenneskelige og individuelle lag, men samtidig udgøre et skjold mod omverdenen, skal eleverne producere en livsbog. Livsbogen står både i opposition til Agnes dødsbog og de overgangsmasker, der eksempelvis bruges til at markere dødsfald i primitive kulturer. I bogen skal eleverne lave en repræsentation af deres eget liv. Til elevernes livsbøger indkøbes bøger med fast ryg fra en genbrugsforretning. Eleverne udskærer en firkant i samtlige sider af bogen. På bagerste side placerer hver elev et selvportræt. På tre af bogens øvrige sider limes en transparent i passende størrelse. På transparenten placeres individuelle billeder, som eleverne udvælger. Billederne skal referere til den individuelle elev. 4 Korshøj, Lotte: Karneval og latterkultur om maskens logik i Egill Jacobsens maleri i Egill Jacobsen Saglighed og mystik, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum,

14 Figur 11: Eksempler på elevproduktioner af livsbøger 13

15 Bestilling af omvisninger Omvisninger kan bestilles ved at kontakte Museumsinspektør Lotte Korshøj på mail eller telefon (På telefon i dagene onsdag-fredag). Ved bestilling af en omvisning i henholdsvis Egill Jacobsen Saglighed og mystik og Christian Dotremont Ode til Danmark donerer museet en plakat til skolen. Fælles Mål for dansk Undervisningsmaterialet bygger på følgende slutmål for faget dansk efter 9. klassetrin: Det skrevne sprog læse forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier Sprog, litteratur og kommunikation erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryks - former gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner Fælles Mål for billedkunst Undervisningsmaterialet bygger på følgende slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin: Billedfremstilling anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som form, farve og komposition i billedarbejde vælge formmetode og materialer i forhold til indhold 14

16 udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk eksperimentere med billeder og kunstneriske kreative metoder inddrage og reflektere over forskellige billedkulturer i det praktiske billedarbejde Visuel kommunikation kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk Billedkundskab samtale ombilleder iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder genkende forskellige billedkategorier og -genrer arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i Litteratur Asger Jorn Skelet og krop, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, 2007 (udsolgt) Egill Jacobsen Saglighed og mystik, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, 2011 Christian Dotremont Ode til Danmark, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum (Udkommer 28. oktober 2011) Kære Dødsbog af Sanne Søndergaard, Gyldendal, 2008 De fire bøger kan lånes på museet til forberedelsesbrug. Bemærk venligst at lærere, der besøger museet i forbindelse med forberedelsen altid har gratis adgang. 15