Håndbog til plejefamilier, Rebild Kommune

Transkript

1 Håndbog til plejefamilier, Rebild Kommune Center Familie og Handicap, Marts 2014

2 Kære plejefamilier Hensigten med denne håndbog er at give jer plejefamilier og andre aktører på området viden om de regler og retningslinjer, vi anvender på plejefamilieområdet i Rebild Kommune. Håndbogen fungerer som et opslagsværktøj. Vi tager meget gerne imod forslag til ændringer eller forbedringer til håndbogen. Så send os endelig en mail, kontakt familieplejekonsulenten eller myndighedsrådgiveren. Vi forholder os seriøst til de input, der kommer og vurderer, om forslagene skal indgå i næste revidering. Håndbogen revideres løbende. Ønsker du at læse mere, anbefaler vi at du læser KL s Familieplejehåndbogen 1 De bedste hilsner Center Familie og Handicap 1 Side 2 af 18

3 Kontaktoplysninger Familieplejekonsulent Center Familie og Handicap Skørpingvej Terndrup Telefon: Mail: besl@rebild.dk Familieplejekonsulenten har telefontid i kommunens åbningstid: Man-onsdag: Torsdag: Fredag: Læs mere på rebild.dk > borger > Familie og Handicap > Familieplejen Henvend dig til familieplejekonsulenten når du har brug for: Råd og vejledning, undervisning og supervision. For yderligere information henvises der til side 18 i denne håndbog. Myndighedsrådgiver Center Familie og Handicap Skørpingvej Terndrup Kontakt myndighedsrådgiver på eget telefonnummer eller kontakt omstillingen på telefon Myndighedsrådgiver har telefontid i kommunens åbningstid: Man-onsdag: Torsdag: Fredag: Ved akut brug for hjælp uden for åbningstiden kontakt politiet på 114, som herefter vil tage kontakt til vagthavende myndighedsrådgiver, der efterfølgende tager kontakt til dig/jer. Læs mere på rebild.dk > borger > Familie og Handicap Henvend dig til myndighedsrådgiver når: Du har spørgsmål til rammerne for jeres indsats, handleplanen, samvær, forældresamarbejde, skolevalg/skole skift eller vederlag/aflønning mv. husk at I som plejefamilie ingen myndighed har. Side 3 af 18

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Generelle retningslinjer for plejefamilier... 6 Forskellige former for plejefamilier... 6 Godkendelse... 6 Ansættelse og opsigelse... 7 Opsigelsesregler... 7 Tavshedspligt... 7 Husk din tavshedspligt... 7 Underretningspligt... 8 Hvis du vil sende en underretning... 8 Mistanke eller viden om vold og seksuelle overgreb... 8 Magtanvendelse... 8 Samarbejde med barnets/den unges forældre... 8 Folkeregister... 9 Tilsyn... 9 Driftorienteret/det generelle tilsyn... 9 Det personrettet/det specifikke tilsyn... 9 Kommunens arbejde forud for at finde en plejefamilie... 9 Hvad sker der i kommunen, når bekymringen om et barn opstår... 9 Hvad er en børnefaglig undersøgelse?... 9 Hvad er en handleplan?... 9 Opfølgning på handleplanen Anbringelsesprocedure Generelle retningslinjer i et økonomisk perspektiv Fastsættelse om vederlag Omkostningsdelen og supplerende ydelser hertil Uddannelse, supervision samt råd og vejledning Råd og vejledning Undervisning Supervision Bilag: KL s takstblad for Side 4 af 18

5 Indledning Børn har brug for at vokse op i en ressourcerig familie, hvor de får omsorg og støtte. Desværre er det ikke alle børn, der har en barndom, hvor mor og far har overskud til at skabe gode rammer for dem. Årsagerne hertil kan være, at forældrene kæmper med problemer i deres eget liv. Vi har et særligt ansvar for at hjælpe børn, der vokser op i familier med problemer, så børnene trods vanskelige kår, kan få de bedste vilkår i fremtiden. I Rebild Kommune bestræber vi os på, at barnet bliver i familien, men der vil være tilfælde, hvor familien ikke har ressourcerne til at varetage deres barns behov, og det kan derfor blive nødvendigt at anbringe barnet uden for hjemmet. Når myndighedsrådgiver vurderer i samarbejde med forældrene - at dette er en god løsning, er plejefamilien ofte et godt valg for barnet. I sjældne tilfælde vil der ske anbringelser uden forældrenes samtykke. En plejefamilie defineres som en familie, der på foranledning af en kommune tager imod børn og unge, der anbringes i plejefamiliens eget hjem. (KL s familieplejehåndbogen) Formålet med anbringelsen er at kompensere for manglende forældrekompetencer, støtte udviklingen af barnet samt give barnet en familie, hvor der er sunde og stabile familiemønstre. I Rebild Kommune gør vi meget for at sikre, at der er match mellem barnets behov og plejefamiliens ressourcer og kompetencer. Vi gør således, hvad vi kan, for at anbringelsen bliver en god oplevelse for barnet, de biologiske forældre og plejefamilien. Lovgrundlag Det er barnets eller den unges kommune (den anbringende kommune), der undersøger og træffer afgørelse om anbringelse af barnet eller den unge i plejefamilie, jf. servicelovens 52. Den valgte plejefamilie skal være godkendt som generelt egnet af Socialtilsyn Nord jf. Lov om socialtilsyn 5. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter 52 stk. 3, når det må anses at være af hensyn til barnet/den unges særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger herunder plejefamilie, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse ( 50). Afgørelsen skal træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. I sjældne tilfælde anbringes barnet efter 58 Anbringelse uden samtykke fra forældrene (jf. servicelovens bestemmelser). Side 5 af 18

6 Generelle retningslinjer for plejefamilier Forskellige former for plejefamilier Der sondres mellem forskellige former for plejefamilie: Plejefamilie Kommunal plejefamilie Aflastningsplejefamilie Netværksplejefamilie Privat plejefamilie Plejefamilie er den mest anvendte form for familiepleje. Her bor barnet hos plejefamilien og er en del af plejefamilien, hvor barnet får omsorg og støtte gennem en længere periode og måske resten af barndommen. Nærværende håndbog retter sig primært til denne type plejefamilie. I Rebild Kommune har vi ikke kommunale plejefamilier. Som kommunal plejefamilie skal du have særlige kompetencer og relevant uddannelse for at kunne modtage børn og unge med meget komplekse udfordringer. Aflastningsplejefamilier har til formål at aflaste de biologiske forældre i forbindelse med, at et barn bl.a. kan have enten fysiske eller psykiske nedsat funktionsevne. Ligeledes kan aflastningen benyttes af enlige forældre, der har behov for en aflastning. En situation kan også være et barn, der i forvejen er anbragt i en plejefamilie, men hvor barnet/plejefamilien har brug for aflastning. Netværksplejefamilier er personer i barnets netværk, som bliver plejefamilie for barnet. Det kan enten være en i familien eller venner i nærområdet. Der er særlige regler for netværksfamilier. Netværksplejefamilier skal godkendes som konkret egnet til et bestemt barn. Det er den anbringende kommune, der skal vurdere, om familien er egnet til at modtage et bestemt barn, og det er ikke relevant, om de kan modtage andre børn. Netværksplejefamilier modtager ikke vederlag som andre plejefamilier, men får i stedet dækket de omkostninger, der er forbundet med at have barnet. Dette kan også gælde i tilfælde for tabt arbejdsfortjeneste. Det økonomiske perspektiv for netværksplejefamilier vurderes af myndighedsrådgiver. Netværksplejefamilier skal gennemgå et kursus for at blive godkendt. En privat plejefamilie betyder, at et barn eller en ung bor hos et familiemedlem eller en anden familie uden, at kommunen decideret er involveret, idet der ikke er tale om en foranstaltning. Godkendelse Der sondres mellem den generelle- og konkrete godkendelse. Den generelle godkendelse som plejefamilie betyder, at blive godkendt til at kunne få et plejebarn fra alle kommuner i landet, altså ikke nødvendigvis kun fra den kommune man bor i. Hvis du har spørgsmål ifm. generelle godkendelser er du velkommen til at kontakte Socialtilsyn Nord, som varetager opgaven om den generelle godkendelse i Rebild Kommune. Socialtilsyn Nord Sdr. Vråvej Vrå Tlf Mail: hjoerring@hjoerring.dk En konkret godkendelse betyder at man alene er godkendt som egnede til at modtage et bestemt barn. Plejefamilien kan eventuelt modtage flere børn, hvis godkendelsen til flere børn ikke strider mod det eller de plejebørns behov, som familien allerede er godkendt til. Det er således ikke relevant, om familien vil være egnet som plejefamilie til andre børn end de, de er godkendt som konkret egnet til. Det afgørende er, at familien er særligt egnet til at give de konkrete børn den støtte og omsorg, de har behov for. Plejefamilien godkendes som konkret egnet af den anbringende kommune. Det er den kommune, Side 6 af 18

7 der kender barnet bedst og derfor kan lave den individuelle matchning, som er hensigten med reglerne om konkret godkendelse (Note: Barnets reform) 2. Ansættelse og opsigelse Plejefamilien indgår en kontrakt med Rebild Kommune. Kontrakten indeholder bl.a. aftaler om vederlag, særordninger, opsigelsesvarsel m.m. Forældrenes myndighedsrådgiver har bemyndigelse i forhold til ansættelse, opsigelse, økonomi og beslutninger om samvær/samarbejde. En anbringelse hos en plejefamilie ophører, når formålet er nået, eller når den unge fylder 18 år, jf. servicelovens 68. I helt særlige tilfælde kan myndighedsrådgiver tildele efterværn (fra 18 år til og med det 22. år), hvis dette anses for at være af væsentlig betydning for den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået med det jf. servicelovens 76. Opsigelsesregler I de første tre måneder kan kontrakten opsiges af begge parter med 14 dages varsel. Efter tre måneders forløb kan kontrakten opsiges af begge perter med en måneds varsel. Hvis plejeforholdet afbrydes, ved at barnets ophold i plejefamilien ophører, har plejeforældrene pligt til straks at give kommunen/plejehjemsforeningen besked herom. Vederlagsretten ophører henholdsvis 14 dage/1 måned efter den faktiske afbrydelse, medmindre kommunen/plejehjemsforeningen skriftligt indgår en anden aftale med plejeforældrene. Ved misligholdelse af kontrakten fra plejefamiliens side ophører retten til at modtage vederlag straks. Ret til udbetaling af omkostningsandel ophører fra det tidspunkt, barnet faktisk ikke har ophold i plejefamilien længere. Tavshedspligt Husk din tavshedspligt Tavshedspligten gælder ifølge straffelovens 152, stk.1. Som plejefamilie har du tavshedspligt i forbindelse med de personlige og private oplysninger om barnet og dennes familie, som du kommer i besiddelse af gennem dit arbejde. Personlige oplysninger: Familiemæssige forhold, fx hvem af forældrene, der har forældremyndighed Økonomiske forhold Barnets/den unges skoleforhold Forældrenes arbejds- og ansættelsesforhold-fx arbejdsløshed Forældrenes arbejds- og ansættelse forhold fx arbejdsløshed Forældrenes boligforhold, fx risiko for tvangsauktion Cpr.nr. Private oplysninger: Race, religion og hudfarve, fx at forældrenes til hører en religiøs Politiske og foreningsmæssige forhold, eks. medlemsskab af politiske parti eller fagforening Seksuelle forhold Strafbare forhold Helbredsoplysninger fx alvorlig sygdom, misbrugsproblemer el. lign Store sociale problemer i hjemmet, vold og omsorgssvigt Husk: Tavshedspligten ophører ikke ved ophør af ansættelsen. Forældremyndighedsindehavere; Når det gælder børn og unge under 18 år, har du ikke tavshedspligt over for forældrene (forældremyndigheds indehavere). Som udgangspunkt skal forældre aktivt informeres om deres børns forhold. 2 ialstyrelsen.dk%2ffiler%2fudgivelser%2fhandbog-om-barnets-reform-2&ei=fncxu7mgoqf9ygp0uilgaw&usg=afqjcnhwvmqrwnmrnropsi-mcicnd_kga Side 7 af 18

8 Forældre uden forældremyndighed; Disse forældre skal selv opsøge viden og må ikke gives oplysninger om forældremyndighedsindehaverens private forhold. Du må gerne fortælle, hvordan barnet/den unge har det. Barnets familie/pårørende; Barnets/den unges venner og bekendte, kæreste, nære slægtninge og andre pårørende er i juridisk forstand "uvedkommende" i forhold til fortrolige oplysninger om barnet/den unge. Plejefamiliens familie/pårørende; Må ikke få fortrolige oplysninger om barnet eller dets forældre. Herunder oplysninger om herkomst, bopæl, helbred mv. Underretningspligt I servicelovens 153 og 154 indskærpes det, at man har pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, som bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Husk at du som plejefamilie har skærpet underretningspligt (jf. servicelovens 153) hvilket betyder, at personer der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Hvis du vil sende en underretning På rebild.dk s hjemmeside under Borger > Familie og Handicap > underretning, finder du oplysninger om, hvordan du underretter til kommunen. Mistanke eller viden om vold og seksuelle overgreb I tilfælde hvor du har mistanke om at barnet er blevet udsat for vold eller seksuelle overgreb henvises der til Rebild Kommunes Beredskab når et barn mistrives. Beredskabet findes på: rebild.dk > Borger > Familie og Handicap > Støtte til børn og unge med særlige behov. Husk: Underretningspligten går ALTID forud for tavshedspligten. Magtanvendelse Der må ikke anvendes magt. Magtanvendelsesbekendtgørelsen på det sociale område, der gælder for børn og unge, der er anbragt på eksempelvis døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder er ikke gældende for plejefamilieområdet. Utilsigtede magtanvendelser indberettes til plejebarnets myndighedsrådgiver. Samarbejde med barnets/den unges forældre Både forældre og børn har ret til samvær og kontakt under en anbringelse. Det gælder også forældre, der ikke har del i forældremyndigheden. I forbindelse med samvær er der især fokus på barnets tarv og behov. Herudover bør der også være opmærksomhed på at støtte op omkring samvær med andre, som tidligere i livet har været en nær relation til barnet, herunder blandt andet: Bedsteforældre, andre nære pårørende og naboer. Det er myndighedsrådgiver, der vurderer, hvem der skal indgå i samværsplanen. Socialstyrelsen har udarbejdet en håndbog Håndbog om forældresamarbejde Forældresamarbejde og støtte ved anbringelser af børn og unge, der tager udgangspunkt i, at professionelle altid skal søge at inddrage og samarbejde med forældre til anbragte børn og unge når det er til barnets bedste. Du kan finde håndbogen her: Side 8 af 18

9 Folkeregister Plejefamilien skal sørge for at, at barnet/den unge tilmeldes plejefamiliens adresse. Tilsyn Der sondres mellem det driftsorienteret- og personrettet tilsyn Driftorienteret/det generelle tilsyn Socialcenter Nord varetager det det generelle tilsyn med børn i døgnpleje og aflastning Det generelle tilsyn er 1½ gang om året, og foregår både som anmeldte og uanmeldte besøg. Det personrettet/det specifikke tilsyn Rebild Kommune varetager det personrettet tilsyn når myndighedsrådgiver afholder børnesamtale med barnet. Det specifikke tilsyn er 2 gange årligt Kommunen skal have en samtale med barnet hos plejefamilien minimum 2 gange årligt. Formålet er at få et førstehåndsindtryk af det pågældende barn eller den pågældende unges egen vurdering af situationen. Som hovedregel skal samtalen foregå uden, at der er voksne fra plejefamilien til stede. Der kan være særlige tilfælde, hvor plejefamilien er til stede under samtalen. Kommunens arbejde forud for at finde en plejefamilie Hvad sker der i kommunen, når bekymringen om et barn opstår Nærværende afsnit beskriver sagsproceduren, fra bekymringen for barnet opstår, til barnet kommer i plejefamilie. En ny sag starter i det øjeblik, kommunen bliver gjort opmærksom på, at der er en bekymring for barnet. Myndighedsrådgiver vurderer bekymringens karakter, og hvis den vurderes at være så alvorlig, at en anbringelse i en plejefamilie er den rigtige løsning, skal kommunen foretage en børnefaglig undersøgelse ( 50 undersøgelse). Hvad er en børnefaglig undersøgelse? Hvis kommunen har en formodning om at et barn eller en ung har behov for hjælp, skal kommunen lave en undersøgelse af barnets trivsel på forskellige områder. En børnefaglig undersøgelse skal udarbejdes i samarbejde med forældrene, hvis barnet er fra 15 år, skal denne give samtykke til undersøgelsen. En børnefaglig undersøgelse gennemgår forskellige områder af et barns liv. Hvert områder bliver beskrevet gennem oplysninger, der er hentet hos fagprofessionelle, f.eks. lægen eller skolelæreren. En børnefaglig undersøgelse omhandler følgende områder relateret til det på gældende barn: Udvikling, Familieforhold Skoleforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber samt Andre relevante forhold. I forbindelse med udredningen afholder myndighedsrådgiver også en børnesamtale. På baggrund af de indsamlede data udarbejder myndighedsrådgiver en analyse og en faglig vurdering. På baggrund af disse træffes der afgørelse om, hvilken foranstaltning, der er egnet til barnet. Efterfølgende udarbejder myndighedsrådgiver en handleplan. Hvad er en handleplan? En handleplan er et dokument, der beskriver mål, forventet varighed og indhold af en indsats for et barn eller en ung dens familie. Det betyder, at der opstilles mål for hvad plejefamilien og evt. andre aktører skal arbejde med for at hjælpe barnet. Handleplanen er således retningsgivende for den indsats plejefamilien skal yde. Side 9 af 18

10 Handleplanen bygges op omkring de seks undersøgelsespunkter i den børnefaglige undersøgelse. Handleplanen skal ligeledes indeholde oplysninger om, hvilken hjælp forældrene skal have i den periode barnet er anbragt. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, hvis den unge er fyldt 15 år. På baggrund af handleplanen udarbejder familieplejekonsulenten sammen med plejefamilien en konkret plan for den indsats, plejefamilien skal yde. Et overordnet mål i handleplanen kan f.eks. være, at plejefamilien i en periode skal støtte barnet ved at tilrettelægge en rolig og forudsigelig hverdag. Familieplejekonsulenten vil støtte plejefamilien i, hvordan en rolig og forudsigelig hverdag helt konkret ser ud - hvilke konkrete handlinger og tiltag plejefamilien skal foretage. Plejefamilien har ingen lovmæssig ret til at se eller få en kopi af handleplanen, men har ret til at få beskrevet deres opgave. Det er myndighedsrådgiverens opgave at sikre, at plejefamiliens opgavebeskrivelse matcher handleplanen. I de tilfælde hvor barnets forældremyndighedsindehaver giver samtykke til at videregive handleplanen, leverer myndighedsrådgiver denne til plejefamilien og familieplejekonsulenten. Opfølgning på handleplanen Kommunen er forpligtet til at følge op på handleplanen senest 3 måneder efter anbringelsen og herefter med højst 6 måneders interval. Plejeforældrene/aflastningsfamilien er forpligtet til at deltage i mødet. Udover plejefamilien deltager forældrene. Som tidligere nævnt afholder kommunen børnesamtaler 2 gange årligt. Disse samtaler vil være tilpasset barnets alder og modenhed. Kommunen er desuden forpligtet til at afholde såkaldte børnesamtaler 2 gange årligt. Samtalen skal tilpasses barnets alder og modenhed. Barnets/den unges synspunkter skal indgå i opfølgningen på handleplanen og tillægges passende vægt. Kommunerne har pligt til at høre plejefamilien, inden de træffer beslutninger i barnets sag, herunder ændring af anbringelsessted og om hjemgivelse. Anbringelsesprocedure Nedenstående beskriver anbringelsesproceduren i Rebild Kommune ved fuldtidsanbringelser og aflastninger. 1. Familieplejekonsulenten deltager ad hoc til visitationsmøder. Familieplejekonsulenten modtager inden mødet indstilling og relevante bilag (dvs. administrativ medarbejder skal orienteres om, at familieplejekonsulenten skal have dagsordenen) (den administrative medarbejder, der udarbejder dagsordenen videresender til familieplejekonsulenten). 2. Familieplejekonsulenten tager efter visitation kontakt til rådgiver i forhold til planlægningen af det videre forløb. 3. Evt. besøg i biologisk familie af familieplejekonsulenten Familieplejekonsulenten vurderer nødvendigheden af et besøg. 4. Research af potentielle plejefamilier administrativt af konsulent. (Tidsfaktor maks. 14 dage). Eller drøftelse med leder om annoncering efter en ønsket plejefamilieprofil,(tidsfaktor ca. 6 uger). 5. Familieplejekonsulenten tager kontakt til en eller flere plejefamilier/opholdsteder/institutioner samt besøger dem for en nærmere vurdering samt med fremlæggelse af opgaven. 6. Hvis der i punkt 4 er mangel på emner, orienteres myndighed om annoncering. 7. Annoncering på hjemmeside samt evt. Jobnet. 8. Jobsamtaler på baggrund af annoncering besøg i hjemmene. 9. Rådgiver orienteres, når en aktuel familie er fundet eller mangel på samme.(tidsfaktor: maks. 6 uger efter annoncering.) 10. Rådgiver og familieplejekonsulent holder møde med plejefamilie omkring arbejdsopgaven, arbejdsbetingelser m.m. 11. Familieplejekonsulenten og rådgiveren besøger plejefamilien med biologiske forældre. Side 10 af 18

11 12. Udkast indslusningsplan fra familieplejekonsulenten rådgiveren inddrages. 13. Kort opsamling omkring processen med rådgiver (ved behov inddrages nærmest leder). Generelle retningslinjer i et økonomisk perspektiv Fastsættelse om vederlag Plejefamiliens løn fastsættes ud fra plejevederlag. Der eksisterer ikke konkrete retningslinjer for hvor mange vederlag, der bør ydes for forskellige typer af plejeforhold. Fastsættelsen af antallet af plejevederlag sker ud fra myndighedsrådgivers vurdering af barnets behov samt kravet til plejefamiliens indsats. Områder som der kan indgå i vurderingen: Hvilke belastninger har barnet/den unge Har barnet/den unge behov for at den ene af plejeforældrene er hjemme (helt eller delvist) for gensidig følelsesmæssig tilknytning Kræver barnet/den unges behov en igangsættelse af behandling og/eller differentieret tilrettelagt pædagogisk indsats Omfanget af plejefamiliens arbejde udenfor hjemmet Nedenstående er vejledende indikatorer på belastninger hos børn/unge fra almindelige belastningsindikatorer til svære problemstillinger, som har betydning for fastsættelse af antal vederlag. Vederlagsfastsættelse (vejledende skema til honorering), afsæt i KL s familieplejehåndbog Barnets støttebehov Krav til plejefamilien Vejledende honorering Som børn er flest på samme alder. Behov for omsorg, forsørgelse og opdragelse. Uproblematisk kontakt til biologiske forældre. Har behov for ekstra støtte/stimulering eller skal opretholde jævnlig kontakt med forældrene, eller kontakten er uproblematisk. En eller få almindelige belastningsindikatorer såsom: Faglige/sociale problemer i skolen Ikke social aldersvarende udvikling Søvnproblemer/mareridt Ikke aldersvarende motorisk udviklet Manglende selvtillid Angstsymptomer Manglende tillid til voksne Vådligger o.l. urenlighed Behov for bistand af psykologisk art Ingen specielle krav ud over, at barnet skal indgå på linje med egne børn. Ikke nødvendigt at lægge familiens dagligdag om, hverken erhvervsmæssigt eller socialt. Kræver større indsats end ovenfor, enten ift. barnets behov eller samarbejdet med barnets forældre. Krav om en pædagogisk indsats i et omfang, der vil kunne udfordre plejefamilien både familiemæssigt og socialt. 1 x normalvederlag 2 x normalvederlag 3 x normalvederlag Side 11 af 18

12 Diverse psykosomatiske reaktioner Lettere fysisk/psykiske handicap med behov for motorisk, psykisk og social træning Træning og ledsagefunktioner Flere almindelige af de overfor nævnte belastningsindikatorer, der medfører omfattende omsorgs- og/eller opdragelsesbehov Mange af de almindelige belastningsindikatorer, der fordrer socialpædagogisk indsats af adfærdsregulerende karakter. En eller få alvorlige belastningsindikatorer, såsom: Spiseforstyrrelser Psykiske symptomer Flere tidligere anbringelsesforløb Følgevirkninger af incest eller anden mishandling/grov omsorgssvigt Misbrugsproblemer Sværere fysisk/psykisk handicap med uhensigtsmæssig adfærd, og/eller stort aktivitetsniveau Fysisk/psykisk handicap med omfattende plejebehov Fysisk/psykisk handicap med behov for konstant opsyn Flere alvorlige belastningsindikatorer af de ovenfor nævnte eller af større sværhedsgrad. Der er tale om svære følelsesmæssige/adfærds og/eller sociale problemer, der kræver behandling Opgavens art gør det nødvendigt at indrette plejeforældrenes arbejde uden for hjemmet efter barnets behov. Opgavens art kræver socialpædagogisk indsats, der dels kræver en del erfaring, dels at plejeforældrenes samlede beskæftigelse højest må udgøre 1 ½ fuldtidsstilling. Opgavens art kræver behandling og nødvendiggør, at en af plejeforældrene skal have opgaven som hovedbeskæftigelse. Der kan stilles krav om erfaring på området og/eller en faglig relevant baggrund. Opgaven kræver relevant faglig baggrund og er så omfattende, at plejeforældrenes samlede beskæftigelse ud over plejearbejdet højest må udgøre én fuldtidsstilling. 4 x normalvederlag 5 x normalvederlag 6 x normalvederlag 7 x normalvederlag Som udgangspunkt aflønnes I som plejefamilier efter KL s vejledende skema jf. ovenstående, hvor der gives højest 7 vederlag pr. plejebarn. I helt særlige og meget komplekse sager kan der gives mellem 8 og 10 vederlag svarende til en kommunal plejefamilie. Endvidere anbefaler KL, at hvis vederlaget for en plejefamilie overstiger tre gange normalvederlaget, skal det aftales nærmere omkring omfanget af plejefamiliens eventuelle arbejdstid, dvs. den arbejdstid, som ikke kan henføres til børnene. Vederlagets størrelse pr. barn/unge skal vurderes mindst én gang årligt. Det er myndighedsrådgiver, der vurderer, hvor mange vederlag plejefamilien skal tildeles. Der kan ske ændringer i plejeopgaven, som kan have betydning for, hvor mange vederlag plejefamilien kan få. Ændringen af vederlag er et afgørelsesspørgsmål mellem kommunen og plejefamilien. Plejefamilier får vederlag betalt bagud, men kost, logi, tøj og lommepenge forud. Aflastningsfamilier får både vederlag samt kost, logi, tøj og lommepenge betalt bagud. Side 12 af 18

13 Omkostningsdelen og supplerende ydelser hertil Lønnen til plejefamilier udgør ud over vederlag også et omkostningsbeløb. Omkostningsbeløbet skal dække en række forudsigelige omkostninger, som en familie traditionelt har ift. børn og unge. Omkostningsbeløbet skal bl.a. dække: Kost m.v. inkl. Skolemælk o.lign. Logi (værelse, seng, stol, bord, sengetøj, lys, vand, varme) Bleer under det fjerde år Personlig hygiejne Medicin, salve m.m. som ikke vedrører kroniske lidelser. Vaccinationer til udlandsrejser Frisør Internetforbindelse, mobiltelefon, tv Tøjvask inkl. vaskepulver Fritidsaktiviteter i normalt omfang f.eks. fodbold, svømning m.m. Sportsudstyr Fødselsdagsgaver til klassekammerater, forældre, søskende og kammerater Betaling til klassekassen Aktiviteter herunder bl.a. Fårup sommerland, cirkus, Legoland m.m. Små reparationer af cykler inkl. Punkteringer, cykellygter, skoletaske samt diverse skoleremedier. Skolefoto, børnehavefoto, pasfoto m.m. Pas (ikke det første) Afgifter/bøder herunder bl.a. bus, bibliotek, tog m.m. Barnepige medmindre der er tale om specielt kvalificeret barnepige pga. barnets særlige behov/handicap Biograf plus diverse entreer m.m. Legetøj Almindelig daglig kørsel til bl.a. daginstitution, skole, kammerater, indkøb, fritidsaktiviteter. Fødselsdags- og julegaver Bemærk ovenstående er eksempler, listen er ikke udtømmende! Af nedenstående skema fremgår supplerende ydelser til aflastningsfamilier og plejefamilier. Til skemaet er vedlagt KL s takstblad for Ydelse Aflastningsfamilier Plejefamilier Aktivitetspenge Fritidsaktiviteter Behandling I tilfælde hvor det fremgår af kontrakten/handleplanen kan der ydes tilskud til aktiviteter. Beløbets størrelse tilpasses ift. handleplanen. Beløbet skal dokumenteres. Der ydes ikke tilskud til fritidsaktiviteter til børn og unge i aflastningsfamilier Der ydes ikke tilskud til behandling af børn og unge i Der ydes ikke tilskud til aktiviteter. Disse skal dækkes af omkostningsbeløbet. Som udgangspunkt skal fritidsaktiviteter dækkes af omkostningsbeløbet. Ved tilfælde hvor der i handleplanen er opstillet bestemte behandlingsbehov, som relaterer sig til fritidsaktiviteter, kan der ydes tilskud til fritidsaktiviteter. Beløbet skal kunne dokumenteres. Der kan en gang årligt bevilges tilskud til spejderlejr, sommerstævne m.m. for højest 1500 kr. inkl. kost. Beløbet skal kunne dokumenteres. Drøftes med myndighedsrådgiver inden bevilling. Behandling skal være lægeordineret og godkendt af Center Familie og Handicap, som afholder udgiften. Det kan bl.a. vedrører: Side 13 af 18

14 Medicin aflastningsfamilier Fysioterapeut Kiropraktor Psykologbehanding Zoneterapeut Diætist Der ydes ikke tilskud til medicin. De biologiske forældre medsender medicin.. Udgiften dækkes til lægeordineret medicin som følge af kronisk/langvarig sygdom samt P-piller. Der indsendes dokumentation. Beklædning Bleer Briller og kontaktlinser Beklædningsbeløb ydes ikke til børn og unge i aflastningsfamilier. Som udgangspunkt er det de biologiske forældres opgave at sende årstidsbestemt tøj med. Som udgangspunkt er det de biologiske forældres opgave at sende bleer med. Der ydes ikke tilskud til briller og kontaktlinser til børn og unge i aflastningsfamilier. Der ydes tilskud til beklædning iht. KL s taksttabel for Udgifter til små børn op til 4 år, her skal bleerne dækkes af omkostningsbeløbet. For større børn bevilges efter samme principper som servicelovens 41. ( 41 omhandler kommunens forpligtelse til at yde dækning til forældres merudgifter til børn med nedsat funktionsevne) Udgifter til brilleglas og kontaktlinser ydes efter regning. Dokumentation for udgifterne skal forelægge. Der kan max ydes 1500 kr. til stel. Cykel Autostol, barnevogn leje skal altid overvejes Kun i særlige tilfælde ydes der tilskud til cykler. Myndighedsrådgivers vurdering. Som udgangspunkt er det de biologiske forældres opgave at sørge for at der er en autostol/barnevogn til rådighed. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at købe en autostol eller barnevogn. Beslutningen om dette sker i samarbejde med myndighedsrådgiver. Inden køb af autostol, barnevogn m.v. skal det altid sikres om Rebild Kommune har en til rådighed. Autostol 0-9 mdr.: 1300 kr. Op til 18 kg: 1600 kr. Over 30 kg: 1500 kr. Autostolen skal være godkendt efter ECE eller 44-04, eller i-size. For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44- Der ydes tilskud til cykel inkl. cykelhjem. For børn under 12 år ydes der højest tilskud på 2000 kr. For børn over 12 år ydes der højes tilskud på 2500 kr. Der ydes tilskud til cykelhjelm, højest 400 kr. Der ydes ikke tilskud til knallert. Inden køb af autostol, barnevogn m.v. skal det altid sikres om Rebild Kommune ikke en til rådighed. Autostol 0-9 mdr.: 1300 kr. Op til 18 kg: 1600 kr. Over 30 kg: 1500 kr. Autostolen skal være godkendt efter ECE eller 44-04, eller i- Size. For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) Barnevogn højest 4000 kr. Dokumentation indsendes. Barnevogn/autostol returneres til Rebild Kommune efter endt brug. Side 14 af 18

15 Indskrivningsud styr og løbende etablering/udskr ivningsudstyr 05. Barnevogn højest 2500 kr. Dokumentation indsendes. Barnevogn/autostol returneres til Rebild Kommune efter endt brug. I særlige akutte tilfælde kan der bevilliges ekstra tøj m.v. når der er konkret problemer med samarbejdet med de biologiske forældre. Supplerende udstyr ved indskrivning eller udskrivning afhænger af en konkret vurdering fra myndighedsrådgiver. Der kan bevilliges indskrivnings- og udskrivningsudstyr (iht. KL s takster for 2014). I særlige tilfælde kan der bevilges efter SEL 41 ifm. merudgifter. Det drøftes med myndighedsrådgiver forinden. Lommepenge Er inkluderet i omkostningsdelen. Lommepenge udbetales af Center Familie og Handicap efter Kl s takster for Plejefamilien administrerer kontoen sammen med plejebarnet. Lommepengene er ikke skattepligtige. Plejebarnet kan have almindelige fritidsjob såsom avisbud, barnepige m.v. uden det modregnes i lommepengene. Dette vurderes af myndighedsrådgiver. Myndighedsrådgiver skal altid orienteres om fritidsjob. Computer Der ydes ikke tilskud til computer. Som udgangspunkt bevilges der ikke computer. I forbindelse med uddannelse hvor computer er påkrævet kan der ydes tilskud op til kr kr. Skal drøftes med myndighedsrådgiver inden køb. Gaver Der gives ikke tilskud til gaver. Tilskud til barnets/den unges fødselsdag og julegave er medregnet i omkostningsbeløbet. Der er taget udgangspunkt i KL s takster for Ved konfirmation og svendeprøve og andre afsluttede uddannelser tages der udgangspunkt i KL s takster for 2014 (udbetaling sker efter ansøgning). Konfirmation og barnedåb Ferier Plejefamilie/Plej ebarn Der ydes ikke tilskud til konfirmation og barnedåb. Der ydes ikke tilskud til ferie. I forbindelse med konfirmation kan der bevilges til tøj iht. Kl s taksttabel fra Der kan gives tilskud til barnedån og konfirmation (nonfirmation, arrangementer ifm. andre trossamfund). Barnets familie inviteres. Til afholdelse af konfirmation og dåb gives der tilskud, der svarer til 3 x faderens normalbidrag jf. gældende takst ved statsforvaltningen. Der kan ydes tilskud til ekstraudgifter ifm. ferie: Børn under 12 år ydes højest 3500 kr. årligt. Børn over 12 år ydes højest 5000 kr. årligt. Beløbet kan højest udgøre barnets eller den unges andel af plejefamiliens samlede ferieudgifter. Beløbet kan fordeles over flere ferier. Ferien skal drøftes med myndighedsrådgiver forud for bevillingen. Side 15 af 18

16 Plejefamilier er omfattet af ferieloven. En plejefamilie optjener ret til ferie med løn i 5 uger pr. år. Det anbefales at plejefamilien altid afholder ferie med plejebarnet. Dette har sin baggrund i at plejebarnet skal indgå på lige fod med resten af familiens dagligdagsrytme. Det forhold at barnet er med på ferie, betyder ikke at I får dobbeltvederlag under ferien. Plejefamilierne bliver varslet ferie for hele ferieåret, således at der afvikles 3 uger (ugerne ) i sommerferien, 1 uge i uge 42 og 1 uge i uge 8. I den forbindelse bliver plejefamilien trukket for plejevederlag i ferieperioderne. Plejefamilien bliver ikke trukket i kost/logi, da barnet er hos familien i ferieugerne. Hvis plejefamilien holder ferie uden barnet trækkes plejefamilien i kost/logi. Ved plejeforholdets ophør skal kommune beregne feriegodtgørelse på 12, 5 pct. Pas Der ydes ikke tilskud til pas Der skal altid indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Der kan ydes tilskud til plejebarnets første pas. Efterfølgende pas skal afholdes af omkostningsdelen. Kostpenge Ved ferie af mindst 3 døgns varighed kan ydes kostpenge efter KL s takster for 2014 kostpengene følger som udgangspunkt barnet. Daginstitution/S FO Lejrskole/studie tur Barnepige Lektiehjælp Telefon + abonnement Befordringsgodtgørelse Der ydes ikke tilskud til daginstitution/sfo Der ydes ikke tilskud til lejrskole/studietur Udgifter til babysitter/barnepige dækkes af omkostningsbeløbet Der ydes ikke tilskud til lektiehjælp Der ydes ikke tilskud til telefon/telefonabonnement Der ydes befordringsgodtgørelse efter statens lave takst når barnet Der ydes kostpenge jf. ovenstående i særlige tilfælde ved hjemmebesøg af mindre end tre døgns varighed hvis det kan være med til at styrke barnets/den unges kontakt til biologiske forældre. Hvis det fremgår af handleplanen at plejebarnet skal benytte daginstitution eller SFO, da dækkes udgiften af Rebild Kommune. Der kan efter konkret aftale ydes tilskud til rejser, lejrskoler, studieture o. lign. som arrangeres af barnets skole eller dagtilbud efter konkret vurdering af myndighedsrådgiver. Udgifterne skal dokumenteres i form af kvitteringer. Der ydes ikke tilskud til kost og lommepenge. Udgifter til babysitter/barnepige dækkes af omkostningsbeløbet. I særlige tilfælde kan der bevilges en barnepige. Myndighedsrådgivers vurdering. Det er plejefamiliens opgave at sørge for lektiehjælp. I særlige tilfælde kan der søges støtte til lektiehjælp. Vurderingen sker i samarbejde med myndighedsrådgiver. Dækkes af omkostningsbeløbet Der ydes befordringsgodtgørelse efter statens lave takst for aftalt kørsel med barnet til og fra samvær, lægeordineret Side 16 af 18

17 Offentlig transportudgifter Forsikring Plejebarns 1. sygedag og omsorgsdage skal til og fra aflastning. Blanketten til befordringsgodtgørelse kan findes på Der kan bevilges penge til offentlig transport til barnet eller plejeforældrene til og fra aflastning. behandlingsforløb (dog alene den del Regionen IKKE betaler) samt møder i Center Familie og Handicap. Hvis handleplanen forudsætter kørsel til og fra særlige tilbud fx skole, pædagogisk tilbud etc. ydes der befordringsgodtgørelse hertil, efter aftale med myndighedsrådgiver. Blanketten til befordringsgodtgørelse kan findes på Der ydes befordringsgodtgørelse efter statens lave takst for aftalt brug af offentlig transport med barnet til og fra samvær, behandlingsforløb samt møder i Center Familie og Handicap. Anden transport som ønskes dækket skal altid forinden aftales med myndighedsrådgiver i Center Familie og Handicap. Kollektiv ulykkeforsikring: Den kollektive ulykkeforsikring dækker den plejeanbragte døgnet rundt. Dog er undtaget deltagelse i særlige aktiviteter såsom kørsel med ATV, faldskærmsudspring, boksning, karate eller lignende risikofyldte aktiviteter. Skader vurderes/behandles af Rebild Komunne/forskringsmægler/forsikringssel skabet. Dækningen følger i øvrigt de almindelige forsikringsbetingelser for denne type forsikring. Ansvarsforsikring: Skader forvoldt af den plejeanbragte: Småskader under 500 kr. dækkes af plejefamilien/aflastningsfamilien. Skader mellem kr. krav vurderes/behandles af Rebild Kommune/forsikringsmægler/forsikringsselskabet Skader over kr. krav vurderes/behandles af forsikringsselskab. Det forudsættes, at der er noget at bebrejde den plejeanbragte for at denne er erstatningsansvarlig for en handling eller undladelse. Man er således erstatningsansvarlig, hvis man har handlet forsætligt eller uagtsomt - den såkaldte culparegel. Det er den skadelidte, der skal bevise eller sandsynliggøre, at der er sket en fejl eller forsømmelse, og at denne er årsag til skaden. Dækningen følger i øvrigt de almindelige forsikringsbetingelser for denne type forsikring. Som regel vil plejefamilier ikke være omfattet af de regler, der omhandler omsorgsdage og sygedage indenfor forskellige overenskomstområder. Hvis I har andet arbejde ved siden af, og er omfattet af en overenskomst, der giver ret til omsorgsdage og barnets 1. og eventuelt 2 sygedag, vil I være omfattet af arbejdsstedets forhold, kommunen laver ikke regler herom. Side 17 af 18

18 Hjælpemidler til børn/unge med fysisk handicap Ved behov drøftes dette med myndighedsrådgiver, der vurderer det konkrete behov. Uddannelse, supervision samt råd og vejledning Alle plejefamilier har ret og pligt til at gennemgå 2 lovpligtige kursusdage om året. Alle plejefamilier skal have gennemgået et grundkursus for plejefamilier, før de kan blive godkendt som plejefamilie. Kurset varer en uge og skal som udgangspunkt påbegyndes inden man modtager et plejebarn. Indholdet i det grundlæggende kursus er følgende: Omsorg for og opdragelse af børn, herunder forståelse for anbragte børns særlige situation og relationen mellem mellem plejefamilien og plejebarnet Samarbejdet med barnets forældre, herunder relationen mellem barnet og dets forældre Plejefamiliens rolle i samarbejdet med kommunen og øvrige professionelle Rebild Kommune ser gerne at begge parter deltager i kurserne Plejefamilier har ret og pligt til supervision efter behov. Overordnet omfatter supervision til plejefamilier følgende: Råd og vejledning Redskaber og metoder til håndtering af de udfordringer, som opstår i løbet af den tid, familien har et barn i pleje. Forældresamarbejdet, samarbejdet med andre instanser (børnehave skole barnets øvrige netværk, fritidsaktiviteter m.m.), samarbejdet med kommunen, det pædagogiske arbejde, lovgrundlaget, plejefamilien som familie, etik og moral m.m. Undervisning Diagnoser, tidligt omsorgssvigt og konsekvenser heraf, konflikthåndtering, tilgange og forståelsesrammer i forhold til de forskellige udfordringer hos børnene/de unge, teenageproblematikker m.m. Supervision Formen kan være individuel eller fælles supervision for begge plejeforældre. Fælles supervision kan ligeledes være supervision i en gruppe af flere plejefamilier. Plejefamilien får mulighed for at udvikle eller videreudvikle personlige og faglige perspektiver samt kompetencer i forhold til det anbragte barn og samarbejdet med barnets biologiske familie samt den anbringende myndighed. Redskaber til håndtering af de udfordringer, som opstår i løbet af den tid, familien har et barn i pleje, ligeledes åbner supervisionen op for en håndtering af de udfordringer familien risikerer at løbe ind i. Som plejefamilie får I årligt to besøg af familieplejekonsulenten dette kan dog kompenseres med et statusmøde hvor familieplejekonsulenten deltager. Bilag: KL s takstblad for 2014 Side 18 af 18